Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

Transkript

1 Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1

2 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering På sundhedsområdet betaler kommunerne et bidrag for behandling af kommunens borgere på sygehuse og hos lægepraksis under sygesikringen. Det samlede bidrag er afhængigt af, hvor mange borgere der behandles. Derudover finansierer kommunerne færdigbehandlede patienter og ambulant genoptræning og betaler fuld takst på disse områder. (Færdigbehandlede borgere er borgere, som er klar til udskrivning fra sygehus, men hvor kommunen skal have et tilbud klar til borgeren inden hjemsendelse). Hensigten med den kommunale medfinansiering er, at den skal motivere kommunerne til at investere i forebyggelse. Det aktivitetsafhængige bidrag Den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet er som nævnt aktivitetsafhængig. Kommunerne medfinansierer på baggrund af den konkrete aktivitet på sygehusene og på praksisområdet. Afregningen sker direkte mellem region og kommune. Den kommunale medfinansiering udgør ca. 18 procent af finansieringen og afregnes efter nedenstående liste. Tabel 1 Somatisk aktivitet på offentlige og private sygehuse Psykiatrisk aktivitet på private og offentlige sygehuse Stationær behandling (indlæggelser) Ambulant behandling Genoptræning under indlæggelse Stationær behandling (indlæggelser) 34 procent af DRG-taksten (ekskl. langliggertakst), med et fastsat maksimum på kroner pr. indlæggelse i procent af DAGS-taksten, med et fastsat maksimum på kroner pr. besøg og kroner for gråzonepatienter i procent af genoptræningstaksten 60 procent af sengedagstaksten med et fastsat maksimum på kroner pr. indlæggelse i 2013 Ambulant behandling 30 procent af besøgstakst Praksissektoren Speciallægebehandling 30 procent af honoraret med et fastsat maksimum på kroner pr. ydelse Almen lægebehandling Fysioterapeutisk behandling Kiropraktor behandling Psykologhjælp Fodterapeutisk behandling Tandlægebehandling 2

3 Faxe Kommune har de samme generelle udfordringer som alle andre kommuner i Danmark. Det vil sige, at Faxe Kommune og alle andre kommuner bliver en del af et område, der er vanskeligt styrbart og med mange udsving over tid. Den kommunale medfinansiering dækker hele sygehusvæsenet, men kommunerne har kun indflydelse på en lille del af området. Det skyldes, at langt størstedelen af sygehusenes aktivitet er akut behandling, som ikke kan forebygges og dermed ikke kan påvirkes af kommunen. Tanken med modellen er altså, at en øget kommunal indsats skal reducere antallet af sygehusbesøg. Men den kommunale medfinansieringsmodel virker ikke. Kommunerne skal forsøge at holde borgerne væk fra sygehuset gennem forebyggelse, men sygehusene får deres indtægt efter, hvor stor aktivitet de har. Jo flere patienter i sengene jo større indtægt. Disse modsatrettede interesser fremmer ikke et samarbejde. Hver gang kommunen, gennem forebyggelse, sparer en indlæggelse vil sygehuset blot lægge en anden patient i sengen. EN ØGET INDSATS FRA KOMMUNERNE GIVER DERFOR EN MEGET BEGRÆNSET ELLER INGEN FORSKEL PÅ KOMMUNERNES UDGIFTER TIL KOMMUNAL MEDFINANSIERING. Med andre ord er området meget svært styrbart for Faxe Kommune og kan ligeledes have store udsving fra år til år. Hvis den kommunale medfinansiering skal blive mere styrbar, skal der ske en gennemgribende forandring af selve modellen. KL er fuldt bevidst om udfordringen, og emnet debatteres løbende. Bl.a. behandles det hvert år på DRG-konferencen, hvor der er deltagelse fra alle kommuner, regioner, ministerier og forskningsinstitutter. Demografi Faxe Kommune Udviklingen i befolkningens alderssammensætning har væsentlig indflydelse på Faxe Kommunes kommunale medfinansiering. Hyppigheden for sygehusbesøg og besøg i praksissektoren er stigende med stigende alder fra +65 års alderen. Nedenstående graf viser den forventede demografiske udvikling i Faxe Kommune frem mod 2020 for 65+ årige. Der forventes en stigning i alle 5-årsintervallerne dog undtaget de årige. Det betyder, at der kan forventes en udgiftsstigning i den kommunale medfinansiering set ud fra et demografisk perspektiv alene. 3

4 Figur 1 Økonomi I nedenstående tabel ses udgifter til den kommunale medfinansiering i 2012 og 2013 Tabel 2 År Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Hele året I 2012 endte regnskabet under budgettet. Budgettet var på kr. mens regnskabet endte på kr. I 2013 har Faxe Kommune oplevet en stor stigning i antallet af indlæggelser og ambulante besøg på de somatiske sygehuse. Den store aktivitetsstigning har medført øgede udgifter til sygehusene, og i 2013 endte regnskabet ca. 9 mio. kr. over budgettet. D.v.s kr. Faxe Kommune har således haft en udgiftsstigning fra 2012 til 2013 på 8,8 procent. Umiddelbart vurderes stigningstendenserne fra 2013 ikke at stoppe i Faxe Kommune har indtil 2013 ligget under det gennemsnitlige udgiftsniveau pr i Region Sjælland, og ligger i 2013 på gennemsnitsniveau. Alt andet lige kan det derfor ikke forventes, at udgifterne falder igen, men måske at stigningshastigheden vil aftage. Aktivitetsstigningen i Faxe Kommune er spredt ud på alle diagnoser og alle sygehuse, hvilket betyder, at det ikke skyldes stigningstendens inden for bestemte sygdomme. Kigges der på landstendenser ses ikke en lignende udvikling. Det betyder, at der ikke kan forventes en regulering gennem bloktilskud. 4

5 Faxe Kommune sammenlignet med det øvrige Danmark. Udgifter til Kommunal medfinansiering I tabel 3 og figur 2 sammenlignes Faxe Kommune med resten af Danmark for så vidt angår samlede udgifter til kommunal medfinansiering Tabel 3 Hele landet Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddammark Region Hovedstaden Region Sjælland Faxe Kommune År Hele året Ændring fra 2012 til

6 Figur 2 Faxe Kommune har store udgifter i 2013 i forhold til resten af Danmark. Dog med undtagelse af Region Sjælland, som har flest udgifter. I 2012 havde Faxe Kommune færre udgifter end Syddanmark, Hovedstaden og Region Sjælland. Men den store stigning fra 2012 til 2013 har bevirket, at dette billede er vendt. Det er svært at forklare, hvorfor Faxe har haft større udgiftsstigninger end de fleste andre kommuner i Danmark. Den demografiske udvikling har betydning, men den stigende gennemsnitsalder i Faxe ses også i mange andre kommuner. En anden årsag kan være, at de praktiserende læger i Faxe Kommune er blevet mere flittige til at visitere til sygehusindlæggelser, eller at den generelle sundhedstilstand er blevet væsentligt dårligere. Der er dog ingen umiddelbar grund til at tro dette. Generelt er det sådan, at de praktiserende læger øst for Storebælt visiterer flest borgere til behandling på sygehus. De vigtigste årsager til dette er, at afstanden til sygehusene er kortere, samt at der er en anden kultur blandt de praktiserende læger i Østdanmark. At kommunerne i Region Hovedstaden er billigere skyldes formentlig, at befolkningens sundhedstilstand er bedre end i Region Sjælland blandt andet på grund af befolkningens alderssammensætning, hvor gennemsnitsalderen er noget lavere i Hovedstaden. Somatisk aktivitet Det er overvejende den somatiske sygehusaktivitet, som er mest udgiftstung i den kommunale medfinansiering. I nedenstående tabel 4 og figur 3 ses Faxe Kommunes aktivitet for det somatiske område sammenholdt med det øvrige Danmark. Tabel 4 udskrivninger Ændring fra 2012 til 2013 sengedage udskrivninger sengedage udskrivninger sengedage Pr 1000 besøg besøg besøg Hele landet Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddammark Region Hovedstaden Region Sjælland Faxe Kommune

7 Figur 3 7

8 Generelt er sygehusaktiviteten øst for Storebælt højere. Dog har Region Syddanmark flest ambulante besøg. Forskellen mellem øst og vest er ikke så markant, som når der kigges på udgifterne. Det skyldes sandsynligvis, at den gennemsnitlige pris for en somatisk sygehusbehandling er billigere i Østdanmark, hvilket er i tråd med, at der behandles mere i sygehusregi her. Faxe Kommune følger Region Sjælland, men har dog lidt færre indlæggelser og sengedage både i 2012 og Ses på ændringen fra 2012 til 2013 har Faxe Kommune haft en større stigning i antallet af indlæggelser og ambulante besøg sammenlignet med Region Sjælland. Ligeledes har der været et mindre fald i antal sengedage i Faxe Kommune. Alt i alt har Faxe Kommune stigende sygehusaktivitet som i resten af landet, men i stærkere grad. Forebyggelige indlæggelser KL har defineret ni forebyggelige indlæggelser, som kommunerne skønnes at kunne påvirke. Det er lungebetændelse /KOL, dehydration, blærebetændelse, forstoppelse, blodmangel, brud, Mave/tarm, diabetes 1 og 2 og causa socialis (borgere der er socialt trængt og mangler omsorg). I nedenstående figur ses forebyggelige indlæggelser i Faxe Kommune, sammenlignet med det øvrige Region Sjælland i Figur 4 8

9 Faxe Kommune ligger godt i forhold til gennemsnittet af kommuner i Region Sjælland. Med andre ord har Faxe ikke så mange indlæggelser på de diagnoser, som det skønnes muligt for den enkelte kommune at kunne påvirke. Ses på hver enkelt diagnose i gruppen af forebyggelige indlæggelser har Faxe Kommune færre indlæggelser end Region Sjælland for så vidt angår causa socialis, forstoppelse, lungebetændelse/kol, dehydrering, blærebetændelse, blodmangel og diabetes. For diagnoserne brud, mave/tarm og tryksår har Faxe flere indlæggelser end gennemsnittet i Region Sjælland. Brud I 2013 var der 6,4 brud pr e i Faxe, mens Region Sjælland havde gennemsnitligt 6,2 Mave/tarm (uden cancer) I 2013 var der 1,4 mave/tarm indlæggelse pr e i Faxe, mens Region Sjælland havde gennemsnitligt 1,2 Tryksår I 2013 havde Faxe Kommune sammenlagt 4 indlæggelser med tryksår, mens Region Sjælland havde gennemsnitligt 3. 9