Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering"

Transkript

1 Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet rapporten Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet i Her sammenlignes den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet mellem kommunerne i Region Hovedstaden. Denne rapport er en opdatering og udvidelse af en lignende rapport fra Det aktuelle notat indeholder både en sammenligning af sundhedsudgifterne blandt Region Hovedstadens Kommuner i 2009 samt en sammenligning af sundhedsudgifterne fra 2007 til Notatet indeholder 4 centrale figurer fra rapporten med en markering af vestegnskommunerne 1, hvilket giver mulighed for at sammenligne med de kommuner, som Hvidovre Kommune traditionelt sammenligner sig med. Ligesom notatet indeholder en figur der viser udviklingen i udgifterne for Hvidovre Kommune fra 2007 til Rapporten tegner et generelt billede af, at Hvidovre Kommune på næsten alle områder er blandt de kommuner med de højeste sygehusudgifter, såvel på det somatiske 2 som det psykiatriske område. Hvidovre Kommune har således de næsthøjeste sundhedsudgifter pr. indbygger i forhold til de øvrige kommuner i Region Hovedstaden kun overgået af Brøndby Kommune. Hvidovre Kommune bruger således 10 pct. mere til sundhedsvæsenet end de øvrige kommuner i regionen, hvilket svarer til 10,2 mio. kr. om året ud af i alt 109 mio. kr. Efter korrektion for forskelle i alderssammensætning har Hvidovre Kommune de tredje højeste sundhedsudgifter blandt kommunerne i Region Hovedstaden. Korrigeret for alder bruger Hvidovre Kommune 9 pct. mere til den samlede kommunale medfinansiering pr. indbygger end de øvrige kommuner i regionen, hvilket svarer til 8,6 mio. kr. i Høje udgifter skyldes et højt hospitalsforbrug, særligt indenfor ambulant behandling. Rapporten viser yderligere, at vestegnskommunerne generelt har højere sundhedsudgifter end de øvrige kommuner i Region Hovedstaden. Blandt vestegnskommunernes ligger Hvidovre Kommune også placeret blandt de kommuner, der har de højeste sundhedsudgifter. Hvidovre Kommunes udgifter til den kommunale medfinansiering er steget med omkring 2,9 pct. årligt (faste priser) fra 2007 til I perioden er Hvidovre Kommunes udgifter stabile og på et højt niveau i forhold til andre kommuner. Med Hvidovre Kommunes befolkningssammensætning og tætte nærhed til et stort hospital, er det forventeligt, at vi har højere udgifter til sundhedsvæsenet end hos mange af de øvrige kommuner i Region Hovedstaden. Hvidovre Kommune er kompenseret for størstedelen af den højere kommunale 1 Vestegnskommunerne omfatter: Ishøj, Hvidovre, Brøndby, Tårnby, Glostrup, Høje Taastrup, Albertslund, Rødovre og Vallensbæk kommuner. 2 Det somatiske område omhandler behandling af det legemlige - til forskel fra det psykiske. Side 1 af 7

2 medfinansiering via bloktilskud mv., jf. notatet kommunal medfinansiering af sundhedsområdet en generel introduktion. 2. Resultater: Benchmarking i 2009 Borgerne kan modtage sundhedsydelser indenfor det somatiske- og psykiatriske sundhedsvæsen samt via sygesikringen (praktiserende læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut mv.). Langt størstedelen af Hvidovre Kommunes udgifter betales til det somatiske sundhedsvæsen, som omfatter 80 af udgifterne, som er fordelt på indlæggelser (45 pct.), ambulante besøg (34 pct.) og genoptræning under indlæggelse (2 pct.). Det psykiatriske område omfatter 7 pct. af udgifterne og sygesikringen 13 pct. af udgifterne, jvf. bilag for yderligere oplysninger. I afsnit 2.1 til 2.4 vises 4 figurer hvor udgifterne pr. indbygger sammenlignes indenfor henholdsvis 1) den samlede kommunale medfinansiering, 2) medfinansiering til det somatiske område, 3) medfinansiering til det psykiatriske område og endelig 4) medfinansiering til sygesikringsområdet. 2.1 Samlet kommunal medfinansiering Den samlede kommunale medfinansiering omfatter betaling til somatisk behandling på sygehus (ambulante besøg, indlæggelser og genoptræning under indlæggelse), psykiatri (ambulante besøg og indlæggelser) samt sygesikringsområdet. Hvidovre Kommune har de næsthøjeste sundhedsudgifter pr. indbygger i forhold til de øvrige kommuner i regionen. Figur 1 viser, at Hvidovre kommune har et indeks på 110, hvilket svarer til at Hvidovre Kommune bruger 10 pct. mere til den samlede kommunale medfinansiering pr. indbygger end de øvrige kommuner i regionen. Merforbruget svarer til en udgift for kommunen på 10,2 mio. kr. Der er stærk aldersafhængighed i forbruget af sundhedsydelser. Forbruget vises derfor også efter korrektion for forskelle i alderssammensætning. Efter korrektion for forskelle i alderssammensætning har Hvidovre Kommune de tredje højeste sundhedsudgifter blandt kommunerne i Region Hovedstaden. Korrigeret for alder bruger Hvidovre Kommune 9 pct. mere til den samlede kommunale medfinansiering pr. indbygger end de øvrige kommuner i regionen, svarende til 8,6 mio. kr. Region Hovedstaden har 6 pct. højere sundhedsudgifter pr. indbygger end de øvrige regioner. Sammenlignes Hvidovre Kommunes forbrug i stedet med forbruget for alle landets 98 kommuner, så har Hvidovre Kommune er merforbrug på 17 pct. (alderskorrigeret). Side 2 af 7

3 Figur 1. Sammenligning mellem kommunerne i Region Hovedstaden med markering af vestegnskommuner: Kommunal medfinansiering i alt 2009 Sammenligningen af kommunernes udgifter til sundhedsvæsenet viser, at der er store forskelle i forbruget på tværs af kommuner indenfor Region Hovedstaden. Vestegnskommunerne er karakteriseret ved, at langt de fleste af vestegnskommunerne er placeret blandt de kommuner med de højeste udgifter. Blandt de 10 kommuner med de højeste sundhedsudgifter er 5 kommuner således vestegnskommuner (alderskorrigeret), jf. figur Kommunal medfinansiering til somatisk behandling Den primære del af udgifterne til den kommunale medfinansiering betales til somatisk sygehusbehandling, som omfatter indlæggelser og ambulante besøg. Hvidovre Kommune har de højeste udgifter til somatisk sygehusbehandling pr. indbygger i forhold til de øvrige kommuner i regionen. Hvidovre Kommune bruger således 13 pct. mere til somatisk sygehusbehandling end de øvrige kommuner i regionen (alderskorrigeret), jf. figur 2. Forbruget fordeler sig på ambulante besøg og indlæggelser. Hvidovre Kommune har særligt høje udgifter til ambulante besøg, hvor Hvidovre Kommunes udgifter er de højeste blandt alle kommuner i regionen, mens udgifterne til indlæggelser er de femte højeste (alderskorrigeret). Side 3 af 7

4 Figur 2. Sammenligning mellem kommunerne i Region Hovedstaden med markering af vestegnskommuner: Somatisk sygehusbehandling i alt Stort set alle vestegnskommunerne har høje udgifter til somatisk sygehusbehandling. Blandt de 10 kommuner med de højeste sundhedsudgifter er 6 kommuner således vestegnskommuner (alderskorrigeret). 2.3 Kommunal medfinansiering til psykiatrisk behandling Kommunal medfinansiering til psykiatrisk behandling omfatter ambulante besøg og indlæggelser på psykiatriske afdelinger. Hvidovre Kommune har de femte højeste udgifter til psykiatrisk sygehusbehandling pr. indbygger i forhold til de øvrige kommuner i regionen (alderskorrigeret), jf. figur 3. København kommune adskiller sig markant, idet deres udgifter til psykiatrisk behandling er omkring 50 pct. højere end for de øvrige kommuner. Høje udgifter i Københavns Kommune og til dels også i Frederiksberg Kommune øger den samlede gennemsnitlige udgift for Region Hovedstaden så markant, at de fleste øvrige kommuner fremstår med udgifter under gennemsnit (under 100). Forbruget fordeler sig på ambulante besøg og indlæggelser. Hvidovre Kommune har særligt høje udgifter til psykiatriske ambulante besøg, hvor Hvidovre Kommunes udgifter er de fjerde højeste blandt alle kommuner i regionen, mens udgifterne til indlæggelser er lavere (alderskorrigeret). Tidligere havde Hvidovre Kommune omvendt mange udgifter til psykiatriske indlæggelser, og mindre til ambulante besøg, jf. afsnit 3. Side 4 af 7

5 Figur 3. Sammenligning mellem kommunerne i Region Hovedstaden med markering af vestegnskommuner: Psykiatrisk sygehusbehandling i alt Stort set alle vestegnskommunerne har høje udgifter til psykiatrisk sygehusbehandling, jf. figur 3. Den kommunale medfinansiering til psykiatriske indlæggelser er høj for 4 af de 8 vestegnskommuner. Blandt de 10 kommuner med de højeste udgifter til psykiatriske indlæggelser er 4 kommuner vestegnskommuner (alderskorrigeret). 2.4 Kommunal medfinansiering til sygesikringsområdet Kommunal medfinansiering til sygesikringsområdet omfatter udgifter til praktiserende læge, fodterapi, fysioterapi, kiropraktor, psykolog, tandlæge, speciallæge og anden behandling. Størstedelen af sygesikringsydelserne udføres hos praktiserende læge, men langt størstedelen af den kommunale medfinansiering betales til speciallæge. Omkring 65 pct. af Hvidovre Kommunes udgifter på sygesikringsområdet omhandler således ydelser foretaget hos speciallæge. Hvidovre Kommune har de femte laveste udgifter til sygesikringsområdet pr. indbygger i forhold til de øvrige kommuner i regionen, jf. figur 4. Kommunerne fra Region Hovedstadens har 27 pct. højere udgifter til sygesikringsområdet end resten af landet. Det skyldes et hovedstadsfænomen, hvor forbruget af speciallæger er særligt højt. Hvidovre Kommunes udgifter til sygesikring er således ikke specielt lave, men skal ses i lyset af de øvrige kommuners høje udgifter. Side 5 af 7

6 Figur 4. Sammenligning mellem kommunerne i Region Hovedstaden med markering af vestegnskommuner: Sygesikringsområdet i alt Der tegner sig ikke et klart billede af brugen af sygesikringsydelser blandt vestegnskommunerne. Der er således betydelig variation mellem kommunernes udgifter, jf. figur Resultater: Udvikling fra I perioden fra 2007 til 2009 er Hvidovre Kommunes udgifter steget fra 103 mio. kr. til 109 mio. kr. (2009 priser), svarende til en stigning på 2,9 pct. årligt. Indenfor de største udgiftsområder har udgifterne udviklet sig stabilt i perioden. Figur 5 viser således at udgifterne til somatisk sygehusbehandling er steget med omkring 2,7 pct. (faste priser), som kan opdeles på somatiske ambulante besøg og somatiske indlæggelser, som er steget henholdsvis 4,8 pct. og 2,4 pct. Udgifterne til psykiatrisk behandling er steget en smule mere end det somatiske område. Samlet set har der været en stigning indenfor det psykiatriske område på 3,8 pct. Hvilket dækker over en kraftig stigning i ambulante besøg og et kraftigt fald i indlæggelser på henholdsvis 11,3 pct. og -5,4 pct. Omlægningen fra indlæggelser til ambulant behandling på det psykiatriske område skyldes formentlig, at Hvidovre Kommune primo 2008 overgik til et andet psykiatrisk center end de øvrige kommuner i det tidligere Københavns Amt. Centret har øget fokus på en opsøgende ambulant behandling end det tidligere behandlingssted. Det bemærkes, at stigningen i udgifter til psykiatri for Hvidovre Kommune på 3,8 pct. er mindre end stigningen for alle regionens kommuner på 4,7 pct. Side 6 af 7

7 Figur 5. Udvikling i Hvidovre Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering fra 2007 til 2009 Bilag Tabel 1. Nøgletal om kommunal medfinansiering for Hvidovre Kommune, 2009 Faktisk udgift i alt kr Faktisk udgift pr. indbygger Forventet udgift pr. indbygger Indeks ustandardiseret Indeks aldersstandardiseret Årlig vækst fra 2007 til 2009 (2009 priser) Kommunal medfinansiering i alt ,9 Somatik sygehusbehandling i alt ,7 Somatisk ambulant sygehusbehandling ,8 Somatisk stationær sygehusbehandling ,4 Genoptræning under indlæggelse ,3 Psykiatrisk sygehusbehandling i alt ,8 Psykiatrisk ambulant sygehusbehandling ,3 Psykiatrisk stationær sygehusbehandling ,4 Sygesikring ,3 Note: * Forventet udgift når der korrigeres for aldersfordeling ** Region Hovedstaden = indeks 100 Side 7 af 7

Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden

Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Uddrag af arbejdet fra ERFAgruppen om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet i Region Hovedstaden Juni

Læs mere

Nøgletal fra 2018 på genoptræningsområdet

Nøgletal fra 2018 på genoptræningsområdet Nøgletal fra 218 på genoptræningsområdet KL publicerer for ottende gang en oversigt, der beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven 14 dvs. borgere der udskrives fra sygehus med

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet en generel introduktion 1. Indledning og sammenfatning Med kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 blev det indført at kommunerne

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2017

Kommunal medfinansiering 2017 Side 1 Kommunal medfinansiering 2017 Regeringen og Danske Regioner indgik den 9. juni 2016 aftale om regionernes økonomi for 2017 (ØA17). Denne vejledning beskriver beregningen af den forudsatte kommunale

Læs mere

NOTAT Patienter med akutte indlæggelser i psykiatri og somatik

NOTAT Patienter med akutte indlæggelser i psykiatri og somatik April 2017 NOTAT Patienter med akutte indlæggelser i psykiatri og somatik Antallet af patienter med mange akutte psykiatriske indlæggelser er steget i perioden 2009-2015. Patienter med mange akutte psykiatriske

Læs mere

3.6 Planlægningsområde Syd

3.6 Planlægningsområde Syd 3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 [email protected] NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august

Læs mere

PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden

PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015

Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015 Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015 Analyse, HR & Udvikling 2016 Indhold Kort introduktion til området Aktivitetsbestemt medfinansiering...2 1. Overordnet udvikling i aktivitet og medfinansiering

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Kommunal medfinansiering

Kommunal medfinansiering Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis

Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Indlæg afholdt på Sundhedsøkonomisk konference 2014 Afholdt af BioMed Community og The Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI) Ved Lars Lund, Sundhedsøkonom

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2018

Kommunal medfinansiering 2018 NOTAT Kommunal medfinansiering 2018 07-07-2017 EMN-2017-02702 1060463 Thomas Ljungberg Jørgensen Regeringen og Danske Regioner indgik den 6. juni 2017 aftale om regionernes økonomi for 2018 (ØA18). Denne

Læs mere

Medfinansieringsrapport, 2014

Medfinansieringsrapport, 2014 Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at

Læs mere

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...

Læs mere

Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering

Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Ældre- og Sundhedsudvalget, den 1. september 2015 Konsulent Niels E. Kristensen Innovationscenter for Sundhed og Omsorg Overskrifter

Læs mere

Anmeldelser, afgørelser og erstatning Behandlingsskader Regionale tal

Anmeldelser, afgørelser og erstatning Behandlingsskader Regionale tal Anmeldelser, afgørelser og erstatning 01-01-2014-31-12-2018 Behandlingsskader Regionale tal Denne automatiserede rapport er dannet på grundlag af registrerede data 08-07-2019. Vi reviderer løbende vores

Læs mere

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer Forbrug af sundhedsydelser hvor er de store udfordringer i forhold til kroniske sygdomme? Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maja Lykke Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen,

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG [email protected]

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG [email protected] Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest?

Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest? Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest? Sundhedsvæsenet er i hele den vestlige verden præget af stor. Ny teknologi muliggør nye og flere behandlinger og efterspørgselen efter

Læs mere