Plejeplan for Alslev Ådal Esbjerg Kommune

Transkript

1 Forslag til Plejeplan for Alslev Ådal Esbjerg Kommune November

2 Indhold 1. Baggrund Formål med naturpleje i Alslev Ådal Administrative forhold... 4 Ejerforhold:... 4 Zonestatus... 4 Naturbeskyttelsesloven... 4 Internationale naturbeskyttelsesområder... 5 Fredning... 5 Fortidsminder... 5 Beskyttede diger... 5 Esbjerg Kommunes naturkvalitetsplan... 6 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Datagrundlaget for plejeplanen Områdebeskrivelse... 7 Tidligere drift i projektområdet... 8 Naturen i Alslev Ådal i Delområde 1- syd for Alslev Å... 8 Delområde 2- nord for Alslev Å Foreslået naturpleje Rydning af krat Afgræsning Afslåning og knusning af høj vegetation Høslæt Oprensning af grøfter Specifikke plejetiltag i de enkelte delområder Delområde 1: Delområde 2: Natura 2000-planlægning og bilag IV-arter Naturtyper Arter Samlet vurdering i forhold til habitatdirektivet og handleplanerne Bilag IV-arter Publiumsfaciliteter Evaluering af projektet og opfølgning på naturplejen Hvornår skal de enkelte mål evalueres? Referencer

3 Bilag til plejeplanen Bilag 1: Kort over beskyttede naturtyper i projektområdet. Bilag 2: Bilag 3: Kort. Forslag til hegnslinjer og informationstavler. Kort over områder, der bør ryddes. Bilag 4: Kortlagte habitatnaturtyper i habitatområdet H239. Bilag 5: Specifikke fredningsbestemmelser for Alslev Ådal. Forslag til Plejeplan for Alslev Ådal - Esbjerg Kommune Udarbejdet for Esbjerg Kommune af Peter Witt, BioWitt, Forside: Østlig del af Alslev Ådal. Arealet er under tilgroning (Peter Witt). 3

4 1. Baggrund Esbjerg Kommune undersøger mulighederne for igangsætning af et samlet naturplejeprojekt i den østlige del af fredningen langs Alslev Ådal i på en strækning fra Forum Hovedvej i øst og ca. 2 km mod vest. Området, som samlet udgør 82 hektar, omfatter en varieret natur med artsrige overdrev og moser. Langt hovedparten af projektområdet langs Alslev Å er fredet og ligger i et internationalt naturbeskyttelsesområde, hvilket sætter særlig fokus på forvaltningen af områdets natur. Den særlige status giver samtidig særlige muligheder for at opnå økonomisk støtte til at gennemføre en indsats for naturen i området. Denne plejeplan er udarbejdet som en del af grundlaget for at gennemføre naturpleje i området. Der vil være fokus på at rydde uønsket pilekrat og etablere ekstensiv drift i form af høslæt og/eller afgræsning i området. 2. Formål med naturpleje i Alslev Ådal Projektets overordnede formål er, at: - genskabe og bevare de enestående naturværdier knyttet til de lysåbne naturarealer i ådalen. - sikre og forbedre forholdende for de naturtyper og arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområdet, herunder sikre, at Esbjerg Kommune opfylder sine forpligtelser beskrevet i vedtagne Natura 2000-handleplan for området. - give borgerne bedre rekreative muligheder i naturen. Foruden projektets overordnede formål er der opstillet specifikke mål for plejeindsatsen samt for udbredelsen af naturtyper og bestandsstørrelsen af arter, se afsnit Administrative forhold Ejerforhold: Stort set hele projektområdet er privatejet. Der er ca. 21 ejere i projektområdet, men mere end 90 % af arealet er fordelt på 10 ejere. Zonestatus Hele projektområdet ligger i landzone. Naturbeskyttelsesloven Langt hovedparten af arealerne i projektområdet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 (bilag 1 og tabel 1 side 5). Størstedelen af de beskyttede arealer udgøres af moserne i Alslev Å og de mindre sideslugter. Derudover findes der store og små arealer med overdrev, primært på ådalsskrænterne langs Alslev Å. Spredt i ådalen findes en række mindre vandhuller. Typisk gravede vandhuller og vandhuller dannet i gamle åslynger ved reguleringen af Alslev Å midt i 1960 erne. Gennemførelsen af plejeplanen forudsætter dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. 4

5 Tabel 1. Registrerede 3-naturtyper i projektområdet. Naturtype Areal (ha) Mose 50 Overdrev 8 Sø 1 I alt 59 Internationale naturbeskyttelsesområder Projektområdet ligger i et internationalt naturbeskyttelsesområde: Habitatområde nr. 239: Alslev Ådal. Der er udarbejdet statslige Natura 2000-planer og en kommunal handleplan for habitatområdet. Plejeplanens sammenhæng med Natura 2000-planen er uddybet i afsnit 8. Fredning Hovedparten af projektområdet indgår i en kendelsesfredning af Alslev Ådal. Fredningen blev stadfæstet af overfredningsnævnet i Afgrænsningen af fredningen ved projektområdet ses på bilag 1). Af fredningskendelsen fremgår det, at området er pålagt fredningsbestemmelser, der tilsigter at bevare den uberørte ådal i dens nuværende tilstand, bl.a. med forbud mod at inddrage de lavtliggende, uopdyrkede arealer, ialt ca. 80 ha, under omdrift, samt mod at foretage terrænændringer, herunder grus- og sandgravning i de tilstødende højereliggende arealer. Endvidere tillægger kendelsen offentligheden adgang til gående færdsel til en del af dalen nord for åen ad en udlagt sti.. De specifikke fredningsbestemmelser er gengivet i bilag 5. De plejetiltag, der er beskrevet i denne plejeplan vurderes ikke at være i strid med bestemmelserne i fredningen. Fredningsbestemmelserne omfatter en specifik plejeret. Således kan Esbjerg Kommune som fredningsmyndighed (Varde Kommune for enkelte arealer mod vest) efter forudgående meddelelse til ejerne foretage den naturpleje, som er nødvendig for at bevare naturtilstanden i det fredede område, herunder fjernelse af selvsåede træer og buske (punkt 3 i fredningsbestemmelserne, se bilag 5). Fortidsminder Der er ikke registreret fortidsminder i eller nær projektområdet. Beskyttede diger Jævnfør museumslovens 29a må der ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende. Der er registreret to beskyttede diger i kanten af projektområdet ved Langsom Bæk (figur 1). 5

6 Figur 1. Beskyttede diger ved projektområdet. Esbjerg Kommunes naturkvalitetsplan Esbjerg Kommune har en naturkvalitetsplan, der blev udarbejdet af Ribe Amt og indgik i amtets regionplan. Arbejdet med naturkvalitetsplanlægningen er med strukturreformen overgået til Esbjerg Kommune. I naturkvalitetsplanen er der på baggrund af en omfattende feltregistrering foretaget en værdi- og målsætning af kommunens 3- beskyttede naturområder. Hele projektområdet ligger i Naturkvalitetsplanens hovedindsatsområde: Alslev Ådal og dele af dennes tilløb. Sammenfattende om hovedindsatsområdet står der i planen, at: Alslev Ådal har en stor rigdom af forskellige typer af våde og tørre plantesamfund og er dermed levested for et stort antal plante- og dyrearter. Området er derved et meget væsentligt led i Esbjerg kommunes vigtigste spredningskorridor, med ubrudte forbindelser imod nord og vest til plantagerne, Varde Ådal, Marbækområdet og Vadehavet. Mod syd er der mere spinkle biologiske forbindelser til kommunens centrale og østlige dele. Værdi- og målsætning Den centrale del af Alslev Ådal har i dag en naturrigdom der gør, at den lever op til den højeste målsætning i naturkvalitetsplanen. Derudover findes en række A og B-målsatte lokaliteter, der ikke opfylder målsætningen. Mange lokaliteter er truet af tilgroning med høje stauder og pilekrat, og nogle er truet af næringstilførsel fra omkringliggende dyrkede arealer. Hvis A-lokaliteternes høje værdi skal fastholdes og målsætningen opfyldes for de øvrige lokaliteter, vil det derfor være en forudsætning, at der bliver iværksat en form for pleje og ekstensivering. 6

7 Behov for pleje og ekstensivering - Ekstensiv græsning eller høslæt af flere eng- og mosearealer. - Ekstensiv græsning eller høslæt af de for tiden ugræssede overdrev på ådalsskrænterne. - Rydning af pilekrat. Der skal dog efterlades noget pilekrat, som levested for odderne. - Ekstensivering af driften på agerjord langs ådalen med henblik på at mindske næringspåvirkningen og skabe bedre sammenhæng med naturområdet Varde Søndre Plantage. Hovedparten af naturarealerne i projektområdet er A-målsat. Værdi- og målsætninger kan ses i naturkvalitetsplanens kortbilag, der kan findes her: park--vandl%c3%b8b/natur/naturkvalitetsplan.aspx Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Esbjerg Kommune vedtog i 2007 en indsatsplan for bekæmpelse af den invasive art kæmpe-bjørneklo, planen er senest revideret i 2012 (Esbjerg Kommune, 2012b). Med baggrund i planen kan kommunen påbyde den enkelte private lodsejer at bekæmpe bjørneklo på et areal i overensstemmelse med planen. Indsatsplanen kan ses her: -vandl%c3%b8b/natur/bj%c3%b8rneklo.aspx 4. Datagrundlaget for plejeplanen Plejeplanen er primært udarbejdet på baggrund af botaniske registreringer af de beskyttede arealer i projektområdet. Langt de fleste registreringer er foretaget i perioden 2009 til 2013 af Esbjerg Kommune. Registreringen følger: Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 mv. Version 1.04, juni 2010 (Fredshavn m.fl. 2010). Derudover er tidligere indsamlede data om området anvendt som baggrundsviden for arbejdet. Det omfatter dels registreringer foretaget af Ribe Amt, dels kortlægning af habitatnaturtyper i 2004/2005. Kortlagte habitatnaturtyper fremgår af bilag 4. Endeligt er projektområdet gennemgået af undertegnede en enkelt dag i efteråret Områdebeskrivelse Projektområdet udgøres primært af de fredede områder langs Alslev Ådal vest for Forum Hovedvej. Derudover indgår arealer langs Langsom Bæk syd for Alslev Å i projektområdet. Mod vest strækker projektområdet sig til kommunegrænsen mellem Esbjerg og Varde Kommuner, dog indgår enkelte arealer i Varde Kommune langs Langsom Bæk og sydsiden af Alslev Å (kort på bilag 1). Alslev Å løber i en mindre smeltevandsdal igennem Esbjerg Bakkeø og munder mod vest ud i Varde Å. Alslev Å er stemt op ved Alslev Mølle Dambrug ca. 600 meter nedstrøms projektområdet. Der har ligget vandmølle på stedet i århundreder, og driften er fortsat indtil 7

8 midt i 1900-tallet, men allerede omkring år 1900 etablerede man de første fiskedamme, og i dag er der dambrugsdrift på stedet. Foruden de beskyttede moser og overdrev i ådalene omfatter projektområdet også enkelte af de tilstødende landbrugsarealer indenfor fredningsgrænsen syd og nord for åen. Tidligere drift i projektområdet På kort fra sidste halvdel af 1800-tallet (høje målebordsblade), fremstår ådalen med lysåbne overdrevs-, eng- og mosearealer uden væsentlig opvækst af træer og buske. Store dele af af ådalen var omgivet af heder, men arealerne på sydsiden af ådalen og enkelte arealer øst for Forumlund var allerede dengang under plov. Alslev Å løb mere eller mindre ureguleret i ådalen, dog var der enkelte steder gravet igennem en åslynge, og spredt i ådalen fandtes smågrøfter som afvandede moserne. Forholdene var ikke ændret væsentligt i første halvdel af tallet, hvor kort over området (lave målebordsblade) tyder på, at der var stort set samme drift, dog er yderligere enkelte hedearealer opdyrket. Få steder, f.eks. langs det nordlige tilløb til åen, findes enkelte tørvegrave. På luftfotos fra 1954 fremtræder moserne fortsat lysåbne i størstedelen af projektområdet og der ses flere større og mindre grøfter, der afvander de våde arealer, som åbenlyst har været anvendt til afgræsning eller høslæt. På trods af grøfterne fremstår en del arealer meget våde på luftfotoet, og især i den østligste del af projektområdet er nogle mosepartier under tilgroning med træer og buske. Det vurderes på baggrund af luftfotoet, at driften allerede var ophørt i dele af mosen langs åen i På dette luftfoto ses mange vandfyldte tørvegrave i sideådalen mod nordvest. De tidligere hedearealer nord og syd for ådalen var stort set alle opdyrket på dette tidspunkt. Kun længst mod nord i projektområdet fandtes (som i dag) hedearealer og en nåletræsplantage. På luftfoto fra 1965 ses, at der fortsat er afgræsning på en stor del af ådalsskrænterne og dele af moserne, især i den vestlige del af området nord for Alslev Å. I sidste del af 1960 erne blev Alslev Å reguleret på strækningen, men uanset en forbedret afvanding er driften på de fleste mosearealer ophørt, og der er sket en omfattende tilgroning af moserne i projektområdet i løbet af de seneste år. Naturen i Alslev Ådal i 2013 Naturområderne strækker sig langs Alslev Å med tilløb. For overskuelighedens skyld er projektområdet opdelt i to delområder, som beskrives nærmere i nedenstående. I teksten er angivet arealkoder, der kan findes på bilag 1 (og bilag 3 vedr. rydning). Delområde 1- syd for Alslev Å Delområdet omfatter mose- og overdrevsarealer syd for Alslev Å og langs Langsom Bæk. Stort set samtlige naturarealer i delområdet er i dag uden drift. Kun et par overdrevsarealer (1a og 1b) ved Langsom Bæk og en kulturpåvirket eng længst mod syd (2) afgræsses med MVJ-aftale (ikke beskyttet eng). Den manglende drift præger naturarealerne i området, der generelt er tilgroede med træer og høje urter. 8

9 Langs sydsiden af Alslev Å og i slugten langs Langsom Bæk ligger mose- og overdrevsarealerne i et forholdsvist smalt bånd på meters bredde. Langs Alslev Å findes spredte partier med mere artsrig mosevegetation, nogle steder findes fattigkær med karakteristiske arter som kær-svovlrod, vandnavle, bukkeblad og kær-dueurt. I gamle åslynger langs Alslev Å er bunden meget sumpet med bl.a. bukkeblad og dyndpadderok. Generelt er moserne dog meget tilgroede med pil og høje græsser som rørgræs, høj sødgræs og tagrør. Især i den nordvestlige halvdel af området findes trykvandspåvirkede partier med rigkærsvegetation. De mest karakteristiske rigkær findes i området hvor Langsom Bæk løber ud i Alslev Å (3). Her er bl.a. registreret maj-gøgeurt, kødfarvet gøgeurt, tvebo baldrian, trindstænglet star, trindstænglet tørvemos og nedløbende bryum. Mosen langs Langsom Bæk er mod syd temmelig påvirket af næringsstoffer og meget tilgroet. Øst for vandløbet findes et tidligere engareal (4), som i dag er helt domineret af lyse-siv, mose-bunke og høje næringselskende urter. Både på størstedelen af ådalsskrænten langs Alslev Å og på de lave skrænter langs Langsom Bæk findes overdrevsvegetation. De registrerede overdrev er som moserne præget af tilgroning på grund af den manglende drift igennem mange år. På de lave skrænter langs Langsom Bæk er overdrevene meget påvirkede, og lyskrævende overdrevsarter som blåhat, mark-frytle, lyngsnerre, græsbladet fladstjerne og håret høgeurt er kun registreret spredt på arealerne. Næringsfølsomme arter som djævelsbid, tormentil, smuk perikon og almindelig gyldenris er kun registreret enkelte steder. Overdrevsarealerne i den smalle slugt langs Langsom Bæk er generelt tilgroede og næringspåvirkede, men arealerne vil med indførelse af ekstensiv afgræsning i løbet af få ar kunne udvikle værdifulde overdrev - arter som djævelsbid, tormentil, liden klokke, almindelig gyldenris og smuk perikon findes spredt i området. Foto: Peter Witt. 9

10 Øst for udløbet af Langsom Bæk i Alslev Å findes et areal, der har været anvendt til grusgravning i første halvdel af 1900-tallet (5). Arealet står i dag med en forstyrret overdrevsvegetation på de stejle skrænter med bl.a. opvækst af gyvel og brombær. Det flade centrale parti har karakter af overdrev eller tør eng domineret af fløjlsgræs. Der er registreret bl.a. farve-visse, hedelyng, fåresvingel, rensdyrlav og revling på de tørre partier. De øvrige overdrev syd for Alslev Å er i vidt omfang domineret af almindelig hvene med forekomst af almindelige overdrevsarter som blåhat, blåmunke, fåre-svingel, bølget bunke, almindelig pimpinelle, mark-frytle og vellugtende gulaks, men der er også registreret mere næringsfølsomme overdrevsarter, der er indikatorer for lang kontinuitet, bl.a. djævelsbid, tandbælg, hunde-viol, lav skorsoner, tormentil og almindelig gyldenris. Oven for ådalsskrænterne findes omdriftsarealer. Generelt er naturarealer op til omdriftsarealerne påvirkede af næringsstoffer. Flere steder langs sydsiden af Alslev Ådal drives landsbrugsarealerne i dag forholdsvis ekstensivt med et relativt lavt gødningsforbrug, og på disse arealer er der ingen væsentlig randpåvirkning i dag. Delområde 2- nord for Alslev Å Delområdet omfatter meget værdifulde mose- og overdrevsarealer i et 70 til 170 meter bredt bånd langs nordsiden af Alslev Å samt en slugt (6) langs et tilløb til Alslev Å i den nordvestlige del af projektområdet. Naturen i dette delområde er generelt mere varieret end på arealerne syd for åen, primært fordi en væsentlig del af arealerne afgræsses ekstensivt. Det gælder stort set alle de registrerede overdrevsarealer i delområdet og mindre dele af moserne i området, (dels en mose mod nordvest langs Alslev Å (7) og en mose i en sideslugt centralt i området (9)). Hovedparten af moserne i delområdet er imidlertid uden afgræsning og derfor meget tilgroede. Generelt veksler moserne i området mellem rigkær påvirket af mineralholdigt vand og fattigkær med lavere ph og et lavt indhold af mineraler. I sideslugten længst mod nordvest (6) er mosen i løbet af de seneste år groet helt til med pil. På trods af den meget tætte tilgroning findes fortsat en række karakteristiske rigkærsarter i mosen, bl.a. tvebo baldrian, top-star, bukkeblad, kær-høgeskæg, nedløbende bryum og stor engkost. I den nordlige del af pilekrattet (6a) findes en række gamle tørvegrave, med en del top-star, bukkeblad og næb-star. Det er arealer, som kreaturer generelt ikke vil kunne afgræsse under de nuværende forhold. Længst mod nordøst i kanten af projektområdet (6b) går mosen over i en lysåben hedemose med bl.a. rundbladet soldug, rosmarinlyng, tranebær, hirse-star og grå star. De største naturværdier i hele projektområdet er registreret i det afgræssede moseparti i den nordlige halvdel af delområdet (ved 7). Arealet afgræsses ekstensivt sammen med de tilstødende overdrevsarealer. Mosen er her næringsfattig og veksler mellem rigkær og fattigkær. Pil breder sig især på den nordvestlige del af arealet. Nogle af de lysåbne partier mod nord rummer værdifulde fattigkær domineret af bl.a. benbræk, blåtop og mose-pors og nogle steder meget næringsfattige partier med djævelsbid, tue- 10

11 kæruld, tranebær, rød tørvemos og rundbladet soldug (7a). I de mere kalkrige dele af mosen lidt længere mod syd er bl.a. registreret eng-troldurt, kødfarvet gøgeurt, maj-gøgeurt, tindstænglet star, tvebo baldrian, loppe-star, krognæb-star, kær-trehage, trindstænglet tørvemos og kilde-vandtuemos (7b). De største botaniske værdier er knyttet til de trykvandspåvirkede partier nedenfor ådalsskrænten i kanten af ådalen. Kreaturerne færdes kun meget lidt i de vådeste dele af mosen, der er domineret af arter som bukkeblad, næb-star og arter af tørvemos. Moserne i den sydøstlige halvdel af Alslev Ådal er ugræssede (8). Store dele er tilgroet med pil eller domineret af høje græsser som rørgræs, tagrør eller eng-rørhvene. I de tidligere åslynger findes små vandhuller og partier med hængesæk med bl.a. bukkeblad og tørvemosser. Spredt findes trykvandspåvirkede mosepartier, primært rigkær domineret af robuste arter som top-star, engkabbeleje og krybende baldrian, men der er registreret mindre partier med bl.a. kødfarvet gøgeurt. Området veksler mellem meget bløde partier og græsningsegnede arealer på forholdsvis fast bund. Centralt i delområdet findes afgræssede mosepartier i en mindre sideådal (9). Arealet afgræsses sammen med de tilstødende overdrev. Her findes stedvis værdifuld vegetation vekslende fra rigkær med bl.a. maj-gøgeurt til mindre næringsfattige væld med benbræk, djævelsbid m.m. langs kanten af overdrevsskrænterne. Artsrigt overdrev på et græsset og upåvirket overdrev nord for Alslev Å. Foto: Mette K. Due. Stort set alle overdrevsarealerne langs kanten af ådalen afgræsses af kreaturer. Generelt afgræsses arealerne sammen med tilstødende, mere eller mindre intensivt drevne omdriftsarealer. Dele af de beskyttede overdrev på de stejle ådalsskrænter er meget værdifulde og domineret af en vegetation, som vidner om mange års kontinuitet med ekstensiv afgræsning uden brug af gødning. Nogle overdrevsarealer er meget artsfattige og domineres helt af arter som almindelig hvene, bølget bunke og fløjlsgræs, men flere ste- 11

12 der findes artsrige partier med forekomst af værdifulde arter, der indikerer mange års drift med ekstensiv afgræsning og uden væsentlig næringspåvirkning. Der er bl.a. registreret arter som hedelyng, lav skorsoner, almindelig mælkeurt, djævelsbid, tandbælg, tormentil, pille-star, udspærret dværgbunke, fåre-svingel og engelsk visse. Nogle steder, hvor ådalsskrænten er forholdsvis flad, er dele af overdrevsarealerne meget kulturpåvirkede med dominans af almindelig rajgræs, hvid-kløver og mælkebøtter. Det gælder et areal mod nordvest i projektområdet (10) som næppe gødskes aktivt i dag, men som er præget af tilskudsfodring af kreaturerne. Længst mod nord findes næringsfattige væld (11) med bl.a. mose-troldurt og tørvemosser. Mod sydøst i ådalen findes et andet overdrevsareal (12), der ligeledes er forarmet på grund af tidligere omlægning og næringstilførsel. 6. Foreslået naturpleje Denne plejeplan skrives inden, der er gennemført en grundig dialog med lodsejere i området. Derfor vil planen generelt beskrive naturplejetiltag, der ud fra et naturmæssigt synspunkt vurderes at være de mest hensigtsmæssige. Generelt kræver naturplejeindsats på privatejede arealer, at der indgås en frivillig aftale med den enkelte lodsejer, men i den fredede del af projektområdet gælder særlige vilkår, idet kommunen på grund af fredningen har en særlig ret til at gennemføre den nødvendige naturpleje for at opfylde fredningens formål. Nedenfor gennemgås først generelle bemærkninger og anbefalinger vedrørende plejemetoder, og derefter følger konkrete anbefalinger for de enkelte delområder. Rydning af krat Projektet er et rydnings- og græsningsprojekt. Ser man samlet på området, er det tydeligt, at arealet med pilekrat er øget markant i løbet af det seneste halve århundrede. Generelt findes de tætte pilekrat i projektområdet på våde arealer, og det vurderes, at dele af de meget våde arealer ikke vil kunne afgræsses efter en rydning som forholdene er i dag. Hvis man skærer træer og buske ned uden at husdyr efterfølgende kan afgræsse arealet tilstrækkeligt, vil man typisk se en stor genvækst, og efter få år er effekten af rydningsarbejdet væk. Det skal derfor undgås at rydde pilekrat eller anden trævegetation, hvis der ikke er god mulighed for, at arealerne efterfølgende kan afgræsses eller drives med høslæt. For at kunne afgræsse våde arealer kræves et tæt lavt vegetationsdække, der kan bære vægten af kreaturernes tråd. Når man skærer lukkede pilekrat ned, vil der efter rydningsarbejdet typisk kun være mudderbund på arealet, og der vil gå nogle år, inden arealet har udviklet en vegetation, der er tilpasset afgræsning med kreaturer. Med hensyn til rydning af pilekrat på våd bund er det generelt uhensigtsmæssigt at rydde store sammenhængende og lukkede pilekrat på én gang. Hvis man rydder enkeltstående pil eller mindre arealer i tilknytning til egnede græsningsarealer, er der bedre 12

13 mulighed for, at der hurtigt etableres den ønskede urtevegetation på stedet, og at opvæksten kan holdes nede af de græssende dyr. Ved rydning af større samlede pilekrat kan det reducere genvæksten væsentligt, hvis man knuser materialet i jordoverfladen maskinelt efter rydning og flishugst. Det er et voldsomt indgreb på arealerne og vil kun blive anvendt efter rydning af større sammenhængende bevoksninger, hvor der ikke er registreret værdifulde plantearter. Der er i de to delområder foreslået rydning af pil. Generelt gælder det i forbindelse med rydning, at: - Rydning af kratvegetation skal foregå udenfor fuglenes ynglesæson, dvs. i perioden 1. august 1. april. - Rydningen kan foretages manuelt eller maskinelt. Hvis der benyttes maskiner, skal arbejdet foretages i en tør periode eller i en periode med hård, bar frost, for at undgå varige skader i moserne. - Det ryddede vedmateriale skal fjernes fra naturarealerne. - Eventuel knusning efter rydning skal ske udenfor fuglenes ynglesæson, dvs. i perioden 1. august 1. april. - Knusningen skal ske med en maskine med et lavt marktryk, således at der ikke sker varige skader i mosen. I afsnit 7 og på bilag 3 er nærmere angivet, hvilke arealer, der bør ryddes. Arealer, der vurderes at være særligt værdifulde og følsomme er vist som Hot spots på kortbilaget. På disse arealer bør rydning ske manuelt og færdsel med maskiner må kun ske efter en konkret vurdering af det enkelte areal. Afgræsning Kreaturgræsning i naturområder må ikke sammenlignes med afgræsning af intensive, gødskede græsmarker på veldrænet jord. For at sikre, at afgræsningen fører til naturforbedring på de relativt følsomme naturarealer, og for at sikre landskabelige forhold i projektområdet fastsættes følgende generelle retningslinjer for afgræsningen: - Hegnet skal bestå af et totrådet hegn. Der skal anvendes materialer, der i videst muligt omfang falder godt ind i landskabet. - Der skal generelt opsættes hegning, så det er muligt at frahegne følsomme naturarealer i en periode, hvis det vurderes at være nødvendigt af hensyn til arealernes tilstand. - Generelt skal grøfter i de enkelte delområder ikke frahegnes med mindre andet er anført. - Der behøver generelt ikke at blive hegnet langs Alslev Å, med mindre kommunen konstaterer problemer med optrædning af brinkerne. - Arealerne skal primært afgræsses med de ekstensive kvægracer: Galloway, Skotsk Højlandskvæg, Dexter, Hereford eller Angus. Det er små og nøjsomme dyr, som bedre kan klare sig på de lavproduktive arealer i projektområdet. Det er også racer, som gerne bevæger sig rundt i fugtige områder, hvilket sikrer, at ikke kun de tørreste og mest produktive arealer afgræsses. Mælkekvægsracer og tunge kødkvægsracer er uegnede til naturpleje på arealerne i projektområdet langs Alslev Ådal. Malkekvægsracer er desuden mere sårbare over for f.eks. fluestik. 13

14 - Der må som udgangspunkt gå to moderdyr med kalv eller to stude pr. ha på de beskyttede arealer. På arealer hvor der er foretaget omfattende rydning vil arealerne i begyndelsen mindre tilgængelige og mindre produktive, og her må gå 1 moderdyr med kalv pr. ha. Græsningstrykket skal vurderes løbende af Esbjerg Kommune. - Kommunen kan til enhver tid som tilsynsmyndighed fastsætte et ændret græsningstryk, en anden græsningsperiode og/eller forlange delarealer helt eller periodisk frahegnet. - Dyrene må ikke tilskudsfodres, undtaget er dog mineraltilskud. - Vanding af dyrene skal foregå på en måde, så brinkerne ikke trædes ned ved åen. Der kan efter tilladelse fra kommunen etableres vandingssteder eller benyttes vind- eller mulepumper. - Til indfangning af kreaturer anvendes mobile fangfolde. Afslåning og knusning af høj vegetation På arealer, som er helt tilgroede med høje græsser som tagrør eller rørgræs kan det forud for afgræsningen være en god idé at afpudse vegetationen for at skabe frisk plantemateriale til kreaturerne. I området ved Alslev Ådal kan det komme på tale i enkelte våde mosearealer. Der skal benyttes særlige maskiner med et lavt marktryk som eksempelvis en pistemaskine med knuser på larvefødder eller en brakpudser med rørhøsterdæk. Der findes ikke p.t. maskiner, der kan opsamle materialet, og derfor skal metoden alene anvendes på arealer uden væsentligt botanisk indhold. Man skal bl.a. være opmærksom på at køre uden om grupper af topstar, der ofte står mere eller mindre spredt i høj vegetation. Høslæt Høslæt anvendes ikke på naturarealerne i projektområdet i dag. Høslæt foregår oftest med tunge maskiner, som kræver en forholdsvis fast bund, og arealerne i projektområdet er generelt ikke egnede til den driftsform. Det forsøges flere steder til naturpleje at udvikle lette maskiner med et begrænset marktryk, som kan slå enge på forholdsvis våde arealer. Der er tale om specialmaskiner og processen bliver derfor forholdsvis dyr, især hvis man efterfølgende også vil indsamle det afslåede materiale. En væsentlig fordel ved høslæt er, at der fjernes langt flere næringsstoffer end f.eks. ved afgræsning med husdyr. Desuden gælder det, at hvis målet er at fjerne næringsstoffer er det mere effektivt med ét tidligt slæt, end med et eller to sene slæt (Buttenschøn, 2007). Lyse-siv kan blive et problem, når der indledes naturpleje med afgræsning på næringsrige højstaudeenge. Kreaturer undgår så vidt muligt at æde lyse-siv, der har lav foderværdi, og lyse-siv spreder mange frø og breder sig hurtigt på næringsrige enge, hvor kreaturerne træder bunden op. Lyse-siv kan holdes tilbage ved at kombinere afgræsningen med høslæt eller slåning (Buttenschøn, 2007). Det mest effektive er tidligt høslæt efterfulgt af græsning og gerne slåning af arealet i det tidligere efterår. Det er vigtigt at slå lyse-siv så lavt over jordoverfladen som muligt, dels for at presse planterne mest muligt, dels fordi kreaturerne gerne vil æde de nyspirede lyse-siv, som skjules i de gamle tuer. Lyse-siv begrænses effektivt, hvis vegetationen er slået af før oversvømmel- 14

15 ser af arealerne i efterårs og vintermånederne. Det skyldes blandt andet, at deres strå vil fyldes med vand, så de ikke kan transportere ilt til rødderne og derfor hæmmes hele plantens vækst når den oversvømmes. Oprensning af grøfter Generelt strækker moserne sig langs vandløbene i projektområdet i forholdsvis smalle strøg, og i en væsentlig del af området har der været langt mellem grøfterne. På de arealer, hvor driften er ophørt er grøfterne typisk ikke holdt ved lige, mens der i de afgræssede områder stedvis er sket en løbende oprensning af grøfter. I de tilfælde, hvor man beslutter sig for at forbedre afvandingen af de sumpede arealer bør det sikres, at det gøres med så lille indgriben som muligt. Hvis målet er en ekstensiv afgræsning kan mange af arealerne afgræsses uden forbedret afvanding, og i de vådeste arealer er det ofte tilstrækkeligt at fjerne propper i grøftesystemet, som bevirker opstuvning på arealerne. Eventuelt skal der suppleres med grøblerender, der ikke er mere end cm dybe. Hvis grøfter på de mere følsomme arealer graves for dybe, øges risikoen for en direkte udtørring som mange værdifulde eng- og moseplanter ikke kan tåle. Der vil desuden ske en øget omsætning i jordbunden, som frigør næringsstoffer, som yderligere vil medvirke til, at de sjældnere arter forsvinder fra arealerne. Det vurderes, at gennemsnitsvandstanden på de fleste af de berørte moseområder bør være i terræn mange måneder om året, men cm under terræn i de tørre sommermåneder. Der kan godt være vådere partier, men de vil så næppe kunne afgræsses væsentligt i normale år. En af de få vedligeholdte grøfter i den nordlige del af området er renset meget grundigt op indenfor de seneste år. Det oprensede materiale danner en lav vold langs den ene side af grøften, og jordknoldene udgør et spirebed for lyse-siv en art det senere kan blive vanskeligt at få bugt med igen. Foto: Peter Witt. 15

16 7. Specifikke plejetiltag i de enkelte delområder Nedenfor er beskrevet hvilke plejetiltag, der optimalt set skal gennemføres i de to delområder. Kort med forslag til hegnslinjer og publikumsfaciliteter findes i bilag 2. Kort over områder, der bør ryddes, findes i bilag 3. I nedenstående tekst er henvist til numre på kortbilag 3. Delområde 1: - Alle naturarealerne i delområdet indhegnes til afgræsning, eventuelt i flere fenner. - Så vidt muligt inddrages omdriftsarealer indenfor projektgrænsen i græsningsarealet. Det forudsætter at arealerne ikke gødskes fremover. - En del af området udgøres af moser, der kun vil kunne afgræsses i tørre perioder, men det vurderes ikke, eller kun i meget begrænset omfang, at der er behov for oprensning af gamle grøfter. Eventuel oprensning sker i overensstemmelse med overvejelserne i afsnit 6. - Hele delområdet bør ryddes for opvækst af pil og andre træer. Mindre kratpartier, der vokser i meget våde dele af mosen, friholdes fra rydning. - Rydning af pil i området omkring udløbet af Langsom Bæk i Alslev Å (3) foretages uden færdsel med maskiner på arealet. - Bortset fra de følsomme arealer omkring udløbet af Langsom Bæk kan de ryddede arealer eventuelt knuses ned inden afgræsning af området. Delområde 2: - Hele delområdet indhegnes til afgræsning, evt. i flere fenner. - Så vidt muligt inddrages omdriftsarealer indenfor projektgrænsen i afgræsningen (som det er tilfældet i dag). Det forudsætter at arealerne ikke gødskes fremover. - Dele af arealet mod nordvest, der i dag står med tæt pilekrat (6). Det foretages først og fremmest rydning af de skrånende og forholdsvis tørre partier langs mosens østkant (6c). Dette areal kan eventuelt knuses ned efter rydning. I den øvrige del af det tætte pilekrat foretages kun en delvis rydning af de mest tilgængelige partier (25-35%), og disse arealer knuses ikke ned efter rydning. Afgræsning af arealerne i de kommende år vil vise, hvor der eventuelt om en årrække vil være potentiale for at rydde større dele af pilekrattet. - De mest værdifulde dele i den græssede mose mod vest langs Alslev Å rummer mange følsomme plantearter, og generelt er det uhensigtsmæssigt at færdes med tunge maskiner i området. Rydning skal her ske manuelt (7, 7a og 7b). Den øvrige del af det græssede areal kan ryddes maskinelt, men der skal ikke ske efterfølgende knusning på arealerne. - Birke- og pilekrat i den sydøstlige ende af delområdet (8a) ryddes helt. Dette areal kan eventuelt knuses ned efter rydning. - Enkelte arealer langs åen står med tæt bevoksning af tagrør, rørgræs mv. (7c og del af 8a). Disse arealer kan eventuelt knuses inden der indledes afgræsning. Vær opmærksom på at undgå knusning i spredte forekomster af top-star. - Generelt skal mindre kratpartier, som vokser i meget våde dele af mosen, eller på arealer der er utilgængelige på grund af gamle åslynger og lignende friholdes fra rydning. 16

17 - Som udgangspunkt foretages ikke oprensning af grøfter. Hvis der viser sig et behov for en øget afvanding i meget våde partier kan foretages en nænsom oprensning af eksisterende grøfter eller etablering af grøblerender efter konkret vurdering i Esbjerg Kommunes afdeling for Natur- og Vandmiljø. 8. Natura 2000-planlægning og bilag IV-arter Der er i 2012 udarbejdet kommunale handleplaner for de internationale naturbeskyttelsesområder, bl.a. for habitatområde nr. 239 Alslev Ådal (Esbjerg Kommune, 2012a). Habitatområdet omfatter i alt ca. 460 ha, og projektområdet langs Alslev Ådal udgør således kun en mindre del af det samlede habitatområde. I den overordnede målsætning for habitatområdet er der særlig fokus på ådalens truede naturtyper rigkær, våd hede og surt overdrev. Derudover prioriteres det højt at sikre Alslev Å som levested for snæblen. De arter og naturtyper habitatområdet er udpeget for at beskytte ses nedenfor (tabel 2). Tabel 2. Arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 239 Alslev Ådal. Naturtyper: Arter: Visse-indlandsklit (2310) Havlampret (1095) Revling-indlandsklit (2320) Bæklampret (1096) Søbred med småurter (3130) Laks (1106) Næringsrig sø (3150) Snæbel (1113) Brunvandet sø (3160) Odder (1355) Vandløb (3260) Våd hede (4010) Tør hede (4030) Surt overdrev (6230) Tidvis våd eng (6410) Urtebræmme (6430) Hængesæk (7140) Kildevæld (7220) Rigkær (7230) Den del af de kommunale handleplaner, der har relevans for projektet og projektområdet er i hovedtræk opsummeret nedenfor. En del af de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområdet er fiskearter, der findes i Alslev Å (laks, snæbel og arter af lampret). Det forventes ikke, at vandløbet bliver påvirket væsentligt af plejeprojektet, og derfor er vandløb og fiskearterne ikke omtalt nærmere her. Naturtyper For naturtyperne fremgår det bl.a. af Natura 2000-handleplanen for habitatområdet, at: - Forekomsten af sure overdrev, kildevæld og rigkær sammenbindes, hvor det er muligt. 17

18 - Arealet med våd hede søges øget og sammenbundet ved en mindre udvidelse af naturtypen. - Arealet med surt overdrev udvides betydeligt. - Arealet af rigkær og kildevæld øges med en for naturtyperne betydelig udvidelse. Staten har i projektområdet kortlagt mindre forekomster af tre af de fire naturtyper, som kommunen ifølge handleplanen skal gøre en særlig indsats for at udvide og sammenbinde i habitatområdet (kortlagte habitatnaturtyper er vist på bilag 4). Tabel 3. Naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for H239, og som staten har kortlagt indenfor projektområdet. Til venstre er angivet det areal, staten har kortlagt i projektområdet. Til højre handleplanens mål for Esbjerg Kommunes indsats i hele habitatområdet. Kortlagt i projektområdet (ha) Næringsrig sø (3150) 0,02 Mål for udvidelse (Esbjerg Kommune) (ha) Surt overdrev (6230) 1,9 Op til 5 Kildevæld (7220) 0,04 Op til 0,5 Rigkær (7230) 2,1 Op til 2 Denne plejeplan bygger på feltregistrering af 3-arealer, og der er således ikke foretaget en målrettet kortlægning af naturtyper på habitatdirektivet. Det vurderes imidlertid på baggrund af feltregistreringerne, at der dels findes arealer med habitatnaturtyper som ikke er kortlagt og derudover vurderes det, at der er et stort potentiale for gennem naturpleje at udvide arealet med habitatnaturtyper væsentligt. Der er kortlagt 1,9 ha surt overdrev, men de 3-beskyttede overdrev i projektområdet udgør i alt 8 ha. En stor del af disse overdrev tilhører reelt naturtypen surt overdrev (6230). Ved indførelse af ekstensiv afgræsning og rydning af tilgroede arealer vil overdrevsarealet i løbet af en kortere årrække kunne øges med mindst 3-4 ha. Der er kortlagt samlet 2,2 ha med kildevæld (7220) og rigkær (7230). En del af de 3-beskyttede moseområder i projektområdet rummer partier med de to naturtyper, uden at være kortlagt. Derudover vil især arealet med rigkærsvegetation kunne øges med rydning og indførelse af ekstensiv afgræsning i områdets moser. Det fremgår af tabel 3, at der er kortlagt et mindre areal med søtypen næringsrig sø (3150). Der findes ikke en fuldstændig kortlægning af habitatdirektivets søtyper i projektområdet, således er kun to mindre vandhuller kortlagt af staten. Der findes en del mindre vandhuller i projektområdet, og hovedparten er naturtypen næringsrig sø (3150). Projektet vil kun have begrænset effekt på småsøerne, primært i kraft af rydning og ekstensiv afgræsning omkring søerne. Samlet vurderes det, at indførelse af de beskrevne plejetiltag i projektområdet vil kunne sikre tilstanden af de eksisterende habitatnaturtyper i området, og derudover vil man kunne må de opstil- 18

19 lede mål for udvidelse af arealet af naturtyperne overdrev, kildevæld og rigkær. Arter Det forventes ikke at vandløbene i projektområdet påvirkes væsentligt af de planlagte plejetiltag, og derfor vil de berørte fiskearter ikke blive påvirket væsentligt. Odder er registreret langs Alslev Å både op- og nedstrøms projektområdet. Det fremgår af handleplanen, at: Prognosen for odder er gunstig, da der tilsyneladende forekommer en stabil eller voksende bestand i området. For at sikre den gunstig prognose bevares der uforstyrrede områder i ådalen. Det forventes at enkeltstående pilebuske og mindre pilekrat i området bibeholdes, og desuden vil den græsningspleje, der ønskes indført være så ekstensiv, at odderen fortsat vil kunne finde skjul og uforstyrrede arealer langs vandløbet. Samlet vurdering i forhold til habitatdirektivet og handleplanerne I forhold til habitatdirektivet og Natura 2000-handleplanerne for området vil dette naturplejeprojekt medvirke til at fastholde og udvide arealet med en række af de naturtyper, der indgår i områdets udpegningsgrundlag. Eftersom det er planlagt at efterlade mindre partier med pilekrat, og da afgræsningen i området generelt vil være meget ekstensiv vurderes det ikke at naturplejen vil få væsentlig negativ effekt for en art som odder. Bilag IV-arter De arter, der vurderes at kunne forekomme i projektområdet er nævnt nedenfor, og en mulig påvirkning er vurderet her. Birkemus er ikke registreret i Alslev Ådal. Inden for de seneste år er arten registreret i Varde Ådal øst for Varde og ved Guldager nordøst for Esbjerg. Arten er svær at registrere og det kan ikke udelukkes, at den findes i projektområdet. Det vurderes at birkemus ikke vil påvirkes negativt ved rydning af træopvækst og indførelse af ekstensiv afgræsning. Fisken snæbel lever i Varde Å-systemet, men det ventes ikke at vandløbet og dermed snæblen påvirkes væsentligt med dette projekt. Løgfrø er ikke registreret i projektområdet og forventes ikke at forekomme der. Markfirben er ikke registreret i projektområdet. Mulige levesteder er hede- og overdrevsarealer langs ådalsskrænten. En plejeindsats med rydning og ekstensiv afgræsning forventes at forbedre levestedet for arten. Grøn kølleguldsmed har tidligere forekommet flere steder langs Varde Å, men er ikke fundet der i nyere tid. Arten er i øjeblikket i spredning, og kan evt. indfinde sig i projektområdet Langs Alslev Å. Projektet vurderes ikke at påvirke artens levesteder væsentligt. Grøn mosaikguldsmed er registreret i Esbjerg Kommune i ribemarsken. Arten er knyttet til planten krebseklo, og den forekommer næppe i projektområdet. Spidssnudet frø er udbredt i hele Esbjerg Kommune, og forventes ikke at blive væsentligt påvirket ved projektet. 19

20 Strandtudse er registreret i Esbjerg Kommune, men der er ikke kendte forekomster i nærheden af projektområdet, og der vurderes ikke at være oplagte levesteder for arten i projektområdet. Odder findes i området, og arten udgør en del af udpegningsgrundlaget for habitatområdet - se ovenfor. Der findes flere arter af småflagermus i Esbjerg Kommune, blandt andet vandflagermus, brunflagermus og sydflagermus. Rydningen i området omfatter primært pilekrat, og det forventes ikke at artens levesteder i området påvirkes væsentligt. 9. Publiumsfaciliteter Når man som her gennemfører et større naturplejeprojekt, er der også en forpligtigelse til at formidle viden om den natur, som man gør en stor indsats for at pleje. Det er afgørende for at sikre sig en forståelse for de tiltag, der gennemføres, og for at skabe medejerskab blandt publikum. Projektområdet strækker sig langs Alslev Å, i den forholdsvis smalle ådal, og mange af mose- og engarealerne i ådalen er uegnede til færdsel for fodgængere. Ifølge fredningen er offentligheden givet adgang til området via en sti langs Alslev Å fra en rasteplads på Forum Hovedvej øst for projektområdet. Stien er delvist ført på bræddebroer i kanten af mosen. I forbindelse med naturplejen reetableres stianlægget. Der udarbejdes i forbindelse med naturplejen en opdateret information om naturindholdet i ådalen og de gennemførte plejetiltag. Til formålet benyttes eksisterende informationsstandere. 10.Evaluering af projektet og opfølgning på naturplejen For at kunne evaluere om formålet med projektet opfyldes har Esbjerg Kommune opstillet en række konkrete mål for dette projekt. Det er forsøgt at opstille realistiske mål for den effekt, man vil kunne opnå ved at gennemføre den indsats, der er beskrevet i plejeplanen. Mål for udvidelser af habitatnaturtyperne i området er opstillet i overensstemmelserne med Natura 2000-handleplanen for området (Esbjerg Kommune, 2012a). Mål for naturkvaliteten er opstillet på baggrund af en vurdering af de eksisterende 3-registreringer og statens kortlægning af habitatnaturtyper. Konkrete mål: - Mindst 80 % af de planlagte projektarealer skal være med i det endelige projekt om rydning og afgræsning % af naturarealerne sikres mod tilgroning og skal på længere sigt fremstå som lysåbne med max % skygning fra naturligt hjemmehørende træer og buske. - Der er i dag ca. 35 ha næsten lukket kratvegetation i projektområdet. Efter 5 år skal dette areal være reduceret med 75 %. 20

21 - Samtlige registrerede beskyttede naturarealer i projektområdet skal i 2020 mindst have en god naturtilstand (tilstandsklasse II) i det tilstandsvurderingssystem, der anvendes af Esbjerg- Kommune. 25% af arealerne skal have høj naturtilstand (tilstandsklasse I). - I 2020 skal staten i projektområdet have kortlagt minimum: - 7 ha surt overdrev (6230), - 0,5 ha kildevæld (7220) - 4 ha rigkær (7230). og 90 % af de kortlagte arealer skal være i god eller høj naturtilstand. - Efter den 5-årige projektperiode vil afgræsningsprojektet køre videre selvstændigt med forsatte græsningsaftaler mellem kvægholdere og private lodsejere. - Projektområdet er fortsat levested for odder i 2020 Hvornår skal de enkelte mål evalueres? Rydning og hegning af naturområderne sker efter planen inden sommeren 2015, og nogle af de opstillede mål kan derfor allerede evalueres året efter i De fleste ændringer i naturen sker først efter en årrække med naturpleje, så evalueringen af plejeplanens mål vil ske over flere år. De fleste af de opstillede mål kræver, at der gennemføres registrering af naturindholdet, og for at evaluere de opstillede mål vil det være nødvendigt at gennemføre følgende overvågning i projektområdet: - I 2016 og 2020 evalueres projektets samarbejde med de involverede parter. - I 2020 foretages registrering af naturen på de beskyttede arealer med samme metode som i 2013 (Fredshavn m.fl., 2010). Med udgangen af 2020 foretages samlet evaluering af de opstillede mål. 11.Referencer Buttenschøn, R.M. (2007): Græsning og høslæt i naturplejen. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Center for Skov, Landskab og Planlægning, Københavns Universitet, Hørsholm, s. ill. Fredshavn, Jesper; Nygaard, Bettina og Ejrnæs, Rasmus (2010): Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 mv. Version 1.04, juni 2010: 4E62-91C2-CF53B15EF239/0/TAbesigtigelseafnaturarealer104.doc Esbjerg Kommune (2013): Esbjerg Kommunes Naturkvalitetsplan (udarbejdet af Ribe Amt, 2006): vandl%c3%b8b/natur/naturkvalitetsplan.aspx 21

22 Esbjerg Kommune (2012a): Natura 2000-handleplan Vadehavet Natura 2000-område nr. 89 Delplan for habitatområde H239 Alslev Ådal. handleplan%20alslev%20aadal%20til%20web.pdf Esbjerg Kommune (2012b): Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Esbjerg Kommune 2007 (revideret 2012): %20kæmpebjørneklo%20rev%20april% pdf 22

23 1

24 2

25 3

26 4

27 Bilag 5 Nedenfor er gengivet de specifikke fredningsbestemmelser fra kendelsesfredningen af Alslev Ådal. Fredningen blev stadfæstet af overfredningsnævnet i De samlede fredningsbestemelser kan ses her: 1. Ændringer af åens naturlige løb og nuværende vandstand må ikke finde sted, udover hvad almindelig oprensning nødvendiggør. 2. Enhver foranstaltning, der kan virke skadelig på den naturlige plantevækst og ændre karakteren af mose, eng, hede eller overdrev inden for de på kortbilaget nærmere angivne arealer er ikke tilladt. Ompløjning og inddragning af disse arealer under omdrift må således ikke finde sted. De fredede arealer må ikke tilplantes - dog skal eksisterende læplantninger kunne fornyes. 3. Der kan på foranledning af fredningsmyndighederne - efter forudgående meddelelse til ejerne - træffes de nødvendige plejeforanstaltninger til bevarelse af naturtilstanden, herunder fjernelse af selvsåede træer og buske. Ejerne skal være berettiget til at udnytte eventuelle muligheder for at aflægge effekter af disse træer og buske. Plejeforanstaltninger skal foretages uden udgift for ejerne. 4. Ændringer af terrænformerne må ikke finde sted. Således må der ikke foretages afgravning og påfyldning udover, hvad der er nødvendigt til almindelig udgrøftning og lignende. Der skal dog være tilladt på matr.nr. l,9., Alslev Mølle og Langsomgårde, Alslev sogn (lb.nr. 3) at etablere damme til yngel- og sættefisk samt nogle få store damme til moderfisk på arealer henholdsvis nord og syd for Alslev å. Efter retningslinjer i det, forelagte skitseprojekt af august Det er ikke tilladt at foretage nogen form for bebyggelse, opstilling af campingvogne, skure, boder, master eller skæmmende indretninger af nogen art. Den eksisterende spejderhytte på. matr.nr. 9 p, Toftnæs by, Alslev sogn, må bibeholdes. 6. Teltslagning er ikke tilladt. 7. Henkastning af affald og lignende materialer er ikke tilladt. 8. Etablering af hegn ud over de nødvendige kreaturhegn er ikke tilladt. 9. Luft-elledninger må ikke føres over det fredede. Det skal dog være tilladt at ombygge eksisterende 60 kv ledning på betonmaster til et dobbelt 60 kv ledningssystem på et-bens stålgittermaster i samme tracé. 10. Der tillægges almenheden adgang til færdsel til fods på de på kortbilaget viste områder. 1

28 11. Fredningsudvalget foranlediger, at der etableres og afmærkes stiadgang som vist på kortet, og at der opsættes skilte, hvorpå der bl.a. skal anføres, at færdsel sker på eget ansvar, at løse hunde ikke må medtages, at tobaksrygning og brug af åben ild er forbudt, og at anvendelse af radio og anden form for støjspredning ikke er tilladt. Fredningsplanudvalget etablerer nødvendige møller eller lignende gennemgange i eksisterende hegn. 12. Jagt- og fiskerirettigheder berøres ikke af fredningen. 13. Fredningen skal ikke være til hinder for, at der ved hovedvej A12 etableres en parkerings- og rasteplads. 14. Påtaleret tillægges fredningsnævnet for Ribe amt. 2