Odderbæk. Forundersøgelse for Odderbæk

Transkript

1 Odderbæk Forundersøgelse for Odderbæk April

2 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND Indledning Identifikation af projektet GENEREL BESKRIVELSE AF PROJEKTET Områdebeskrivelse Kommuneplan Natur Friluftsmæssige og kulturhistoriske værdier Vandløbet INDSATSER Indsats AAL Beskrivelse og formål Målsætning og tilstand Historik Nuværende forhold Projektforslag Konsekvensvurdering Lodsejeres indstilling til projektet Projektets gennemførlighed Overslag og tidsplan KONKLUSION DETAILPROJEKT DIVERSE INFORMATION

3 7 ANLÆG DETAILBESKRIVELSE AF INDSATS OG MATERIALER BILAGSOVERSIGT BILAG

4 1. Baggrund 1.1 Indledning Ifølge den vedtagne vandplan skal kommunerne gennemføre en række indsatser i vandløb for at forbedre miljøtilstanden i vandløbene. Det drejer sig i første omgang om at fjerne spærringer, åbne rørlagte strækninger og restaurere strækninger. Det overordnede formål med indsatsen er at leve op til EU s vandrammedirektiv om, at al vand skal have en god økologisk tilstand. Indsatsen foregår efter Bekendtgørelse nr af 29. oktober 2012 om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering udstedt af Fødevareministeriet som ændret ved Bekendtgørelse nr. 236 af 13. marts 2014 og Bekendtgørelse nr af 30. oktober 2012 om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering, som ændret ved Bekendtgørelse nr. 437 af 29. april 2013, udstedt af Miljøministeriet. Rapporten gør rede for resultatet af forundersøgelserne for indsatserne i projektet. 1.2 Identifikation af projektet Projekttitel: Forundersøgelse for Odderbæk Resume: Forundersøgelsen for Odderbæk i vandløbssystemet Lerkenfeld Å vil belyse de indsatser, der er defineret i vandplanen. Forundersøgelsen skal undersøge mulighederne for at gennemføre restaureringsindsatsen. Det drejer sig om indsatsen med referencenummer: spærring AAL I den elektroniske ansøgning, der er indsendt den 6. maj 2015, er der i afsnit B, Projektbeskrivelse, fejlagtigt angivet, at spærringen består i en vejunderføring ved Lindholmvej. Dette er i modstrid med beskrivelsen af indsatsen i vandplanen, som angiver, at spærringen består i et anlæg med kamelpukler (store sten) udført for at udjævne faldhøjden. I forbindelse med forundersøgelsen er det afklaret, at problemet består i kamelpukler, der er uhensigtsmæssigt anlagt, og forundersøgelsen retter sig mod at afhjælpe dette problem. 4

5 2. Generel beskrivelse af projektet 2.1 Områdebeskrivelse Odderbæk er en del af Lerkenfeld Å vandløbssystem, der gennemløber Rebild og Vesthimmerlands kommuner, inden den løber ud i Lovns bredning i Limfjorden. Lerkenfeld Å er med en længde på ca. 22,34 km og en bredde ved udløbet på 8,5 m et forholdsvist stort vandløb. Åen har både i den øvre og den nedre del flere tilløb, som er blødbundsvandløb med ret lavt fald, men dog også enkelte med et rimeligt fald og bundforhold med gode forekomster af sten og grus, som det er tilfældet med Odderbæk. Odderbæk har sit udspring ca. 2,5 km syd for Aars By og løber mod syd indtil sit udløb i Lerkenfeld Å ca. 1 km vest for St. Binderup. Odderbæk er et mindre (type I), offentligt vandløb, der er beskrevet, og som reguleres efter et regulativ fra Regulativet fastsætter krav til vandløbets vandføringsevne ud fra en geometrisk skikkelse, hvor der dog tillades naturlig variation, så længe vandføringsevnen ikke forringes. I den øvre ende løber vandløbet mod syd igennem et tidligere moseområde med ren tørvejord. Vandløbet har her et ret lavt fald og har i nogen grad karakter af en reguleret afvandingsgrøft. Efter cirka 1,1 km, omkring Binderupvej, bliver jordbundsforholdene mere vekslende. Fra Lindholmvej og til udløbet forløbet bækken i en ret smal ådal, hvor jorden veksler mellem humusjord og grovsandet jord. Vandløbet har et noget større fald her, ligesom det har mere variation i bredde og forløb, og flere steder findes der naturlig grusbund. Efter ca. 1,8 km møder det tilløbet Afløb fra Gislum Enge, og krydser kort herefter Svoldrupvej og løber ud i Lerkenfeld Å blot 250 m syd for vejen. Figur 1: Kort over projektområdet 5

6 2.2 Kommuneplan Projektområdet ligger i et område, der i Kommuneplan 2009 udpeget som Økologiske forbindelser. Denne udpegning skal blandt andet beskytte og forbedre spredningsmulighederne for dyr og planter både inden- og udenfor de internationale naturbeskyttelsesområder, de særlige naturområder og naturområderne. Varetagelsen af denne beskyttelse sker i forbindelse med udpegningen af den nedre del af Lerkenfeld Å som Natura 2000-område. Udpegningen som økologisk forbindelse indebærer, at der er stort fokus på at sikre eksistensen og kvaliteten af større, sammenhængende naturområder tillige med et net af mindre naturområder, der kan fungere som spredningskorridorer. Samtidig er området ved Lerkenfeld Å udpeget til at være Naturområde. Områder med denne udpegning er udpeget på grund af deres indhold og sammenhæng af skove, ådale og beskyttede områder efter naturbeskyttelseslovens 3, hvilket vil sige søer, heder, moser, strandenge, enge, overdrev eller vandløb. 2.3 Natur Odderbæk er udpeget som beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Arealerne i projektområdet er desuden udpeget som beskyttede områder, hovedsageligt eng og overdrev. Beskyttelsen tager især sigte på at undgå ændringer og især forringelser af tilstanden i områderne. Projektområdet ligger ikke i Natura-2000, men Lerkenfeld Å er en del af habitatområde 30 (Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk), hvor udpegningsgrundlaget blandt andet er vandløb med vandplanter, odder, bæk- og flodlampret. Habitatområdet ligger ca km nedstrøms for indsatsområdet. Lerkenfeld Å og ådal er desuden fredet på strækningen fra ca. 900 m opstrøms Lerkenfeld Gods og videre nedstrøms til Lindholmvejen. Der er observeret flodlampret i Lerkenfeld Å s øvre del i 2012, og det antages, at der findes bæklampret i nogle af sidetilløbene. Disse er dog ikke konkret observeret. Desuden er der observeret odder i Lerkenfeld Å, hvorfor den sandsynligvis også optræder i Odderbæk. Hele projektområdet ligger i et område, der er udpeget som okkerpotentiel kl. 4 - dette er den klasse, der vurderes at være uden risiko for, at okkeren kan være problematisk for vandløbsfaunaen. Begge de to mulige typer indsats indebærer desuden en hævning af vandstanden, hvilket kun kan virke begrænsende på udledningen af okker. Dette skyldes, at en hævning af vandstanden skaber iltfrie forhold i jordlagene, hvilket binder pyritten i jorden. 2.4 Friluftsmæssige og kulturhistoriske værdier Lerkenfeld Å har stor rekreativ værdi for lystfiskere. Sportsfiskerforeningen Pirken har fiskeret på store strækninger fra opstrøms Hovedvej 13 og til omkring Søkbæk dog bortset fra enkelte lokaliteter, hvor fiskeri er undtaget. Fiskebestanden i åen er afhængig af gode ynglesteder i 6

7 de mindre tilløb. Den midterste og nedre del af Odderbæk har gode forhold for fiskeyngel og godt potentiale for gode gydeforhold. 2.5 Vandløbet Vandplan: Odderbæk er målsat i Vandplan 1 til God økologisk tilstand. I udsætningsplanen fra DTU Aqua i 2013 for Lerkenfeld Å konstateres det, at der på den øvre del af Odderbæk er for ringe fysiske forhold til, at der bør foretages udsætning. På den midterste og den nederste strækning er de fysiske forhold en del bedre, om end bunden er overvejende sandet, og der er potentiale for forbedring af gydeforholdene. Regulativ: Odderbæk er et offentligt vandløb, og der foreligger et regulativ fra 2004 med længdeprofiler for strækningen. Vandløbet er grænsevandløb mellem Vesthimmerland og Rebild kommuner, og vedligeholdelsen varetages af Vesthimmerlands Kommune. 3. Indsatser I dette projekt indgår 1 indsats: fjernelse af spærring, ref. nr.: AAL Forundersøgelsen skal belyse de biologiske og tekniske muligheder for at gennemføre projektet og belyse konsekvenserne ved projektet. Forundersøgelsen skal danne grundlag for det kommende projekt. I det følgende beskrives resultatet af forundersøgelsen af indsatsen med de afvandingsmæssige konsekvenser og miljømæssige gevinster. 3.1 Indsats AAL Beskrivelse og formål Formålet med indsatsen er at skabe passagemuligheder for opgående fisk og vandløbsinsekter. Strækningen imellem st og 2200 m, hvor der er angivet en indsats, har et ret kraftigt fald på 8,51, som vurderes at være en hindring for, at vandrende fisk kan gå op og gyde højere oppe i vandløbet. Indsatsen har derfor som formål 1. at nedsætte vandhastigheden på strækningen for at sikre opgangen af ørreder og 2. at forbedre de fysiske forhold på strækningen, gerne i form af sten og gydegrus. Der vurderes at være 2 mulige scenarier, der kan udvirke de ønskede forbedringer et scenarie med udgravning af slyngninger i den østlige brink og ét med udlægning af en serie af gydebanker i det eksisterende profil. 7

8 3.1.2 Målsætning og tilstand Odderbæk er i Vandplanen sat til God økologisk tilstand. Vandløbet har på de øverste 1,2 km et rimeligt fald omkring 2 i gennemsnit. Der er gennemgående en fast bund om end kun med ret fint grus. Strækningen er dog præget af en forholdsvis lille sommervandføring, hvilket sammen med en længerevarende forurening med organisk stof har reduceret forekomsten af vandløbssmådyr og fisk markant. Den mest markante kilde til forureningen er blevet fjernet inden for det sidste år, og der arbejdes på at finde mindre kilder til tilførsel med organisk stof, som fortsat vurderes at belaste vandløbet lidt. Fra Binderupvej i st m og ned til Lindholmvej i st opstrøms for projektområdet bliver der lidt bedre fysiske forhold med et let slynget forløb og lejlighedsvise partier med grusbund. Der er også her strækninger med ret stort fald, og der er her en lidt større vandføring. Fra Lindholmvej og til udløbet i Lerkenfeld Å har vandløbet forholdsvist gode fysiske forhold med et godt fald og et let slynget forløb. Der forekommer nogle steder naturlig grusbund og sten vekslende med partier belastet med sand. Mellem st m og 3580 m blev der i 2008 gennemført et kommunalt restaureringsprojekt med udlægning af sten mhp. på indsnævring af overbrede strækninger. Dette har medført en forbedring af variationen i bundforholdene mht. dybde og bredde. Vandløbet har på denne strækning og især på den nedre halvdel en mere jævn og stabil vandføring Historik Som nævnt ovenfor, findes der et større eng- og moseområde nord for Lindholmvej og især nord for Binderupvej. Der har på denne strækning sandsynligvis ikke været vandløb fra helt gammel tid, idet de høje målebordsblade fra viser et system af helt lige grøfter, som sandsynligvis er gravet i sidste halvdel af 1800-tallet. Først fra omkring 400 m opstrøms Lindholmvej optræder der en tydeligt afgrænset og smal ådal, som tydeligvis er oprindelig, og som fortsætter ned til udløbet i Lerkenfeld Å. Ved projektstrækningen har vandløbet historisk dannet grænse mellem et lidt højere liggende hedeområde mod øst og en lavere, smal engstribe langs vandløbets vestlige side. Der er ikke længere hede på den østlige side, men området, der nu henligger udyrket, er stadig mellem 30 og 60 cm højere (se historisk kort i figur 2). Dette forstærkes af, at den østlige brink har et meget stejlt anlæg, hvorimod det på den vestlige brink er væsentlig mere fladt. Se foto i figur 3. Det forholdsvist høje niveau for terrænet på den østlige side udgør et problem i forhold til udledning af jord til vandløbet, idet vandløbet har tendens til at erodere ind i den østlige brinkkant. Dette skyldes især det stejle anlæg. 8

9 Figur 2: Projektområdet på høje målebordsblade ( ) Der er omkring etableret kamelpukler af sten vekslende med gydebanker på strækningen, udført af Sportsfiskerforeningen Pirken. Kamelpuklerne er etableret for at reducere det kraftige fald, som formentlig både kan flytte udlagt gydegrus samt sandsynligvis hindre fisk i at trække højere op. Størstedelen af det udlagte grus er imidlertid skyllet bort eller tildækket med aflejringer, muligvis som følge af, at der ikke er foretaget grødeskæring på strækningen. I perioder med lav vandføring har der kunnet etablere sig en bestand af dueurt i selve vandløbet, som har formået at opsamle slam. Dette skal ses i sammenhæng med, at der i en længere periode har været en udledning af organisk stof fra en ensilageplads øst for vandløbets udspring. Der har derfor forekommet bakterieansamlinger på sten og planter, og dette har øget aflejringen af transporteret slam og sand yderligere. Som nævnt i afsnit er den vigtigste kilde til forureningen elimineret, og der arbejdes på at få opsporet de sidste, mindre kilder. 9

10 3.1.4 Nuværende forhold Som nævnt er der omkring udført et restaureringsprojekt, hvor der er blevet udlagt kamelpukler af sten og gydegrus på strækningen. På grund af det store fald blev der ved projektet forsøgt at etablere et slynget forløb inden for det forholdsvist brede vandløbsprofil ved udlægning af sten. Størstedelen af dette grus og disse sten er i dag dækket af et tykt lag af aflejret slam, som det fremgår af foto i figur 3. Dertil kommer, at den kraftige vandhastighed og lejlighedsvise høje vandstande løbende har eroderet jord fra den østlige vandløbsbrink. En medvirkende årsag til dette er desuden det meget stejle anlæg, som bevirker, at der aldrig etablerer sig brinkplanter på den nederste del. Vandløbet har derfor som følge af de kraftige bevoksninger af kantplanter langs den vestlige brink samt erosion langs den østlige brink flyttet sig længere mod øst, hvor der ikke er nogen sten, og vandhastigheden er derfor ret høj her. Figur 3: Indsnævring af profilet som følge af aflejringer Udnyttelsen af de vandløbsnære arealer: Arealerne vest for indsatsområdet henligger som græsmark, og der tages sandsynligvis høslæt på arealerne. Arealerne øst for indsatsområdet henligger udyrket og uudnyttet Projektforslag Der vurderes som nævnt i afsnit at kunne udføres 2 scenarier med hver sin type indsats. I scenarie 1 etableres der slyngninger i vandløbets vestlige brink. Hvor der bliver indløb til en slyngning, afbrydes det eksisterende vandløb med store sten, der pakkes efter med singels. Noget tilsvarende etableres ved udløbet af en slyngning. Det opgravede jord fra slyngningen 10

11 lægges midlertidigt op på den vestlige brink. Når den gamle vandløbsstrækning er blevet afbrudt med sten, lægges jorden ud i det gamle vandløbstracé. Det nye slyngede forløb etableres så naturligt som muligt med dybere høller i ydersvingene og et mere fladt anlæg i indersvingene. I det bestående vandløb etableres der imellem 2 af de nye slyng gydebanker á 6 m længde. På disse strækninger graves der af den østlige brinkkant, så den får et anlæg på 1:1,5. Figur 3. Foreslået indsats, scenarie 1 med slyngning Dette scenarie har den fordel, at strækningen bliver længere, hvorved faldet reelt bliver formindsket. Desuden bliver der etableret et mere naturligt vandløbsforløb, og de fladere vandløbsbrinker vil reducere problemet med erosion af jord til vandløbet. I scenarie 2 bibeholdes det eksisterende tracé, og den østlige brinkkant gives et mere fladt anlæg på 1:1,5 dette med samme formål som i scenarie 1. Der etableres derefter fra 10 m nedstrøms rørbroen ved Lindholmvej og til ca. 15 m ns. sk. 10 i station gydebanker af en længde på 10 m og med udlagte skjulsten på bankerne. Gydebankerne lægges med en indbyrdes afstand på ca. 20 m og hæves med ca. 20 cm i forhold til den regulativmæssige bund, således at der sker en opbremsning af vandet. Strækningen med gydebanker etableres ned til m nedstrøms sk. 10, som er grænsen for projektområdet. Dermed sker der en begrænset forlængelse af vandløbsstrækningen med det formål at reducere vandhastigheden og nedsætte faldet. 11

12 Figur 4. Foreslået indsats, scenarie 2 med gydebanker Konsekvensvurdering Det vurderes, at en rimelig nedsættelse af faldet og dermed vandhastigheden vil kunne opnås ved begge scenarier. Dog vurderes scenarie 1 at give den største sikkerhed for, at tilstanden kan bevares over en længere periode. Konsekvenser for landbrugsmæssige forhold: Beregninger af scenarie 1 viser, at indsatsen vil bevirke en hævning af vandstanden på mellem (15 og 23 cm). Beregninger af scenarie 2 viser, at indsatsen vil bevirke en hævning af vandstanden på mellem 15 og 20 cm hvilket naturligt vil påvirke afvandingen af de vandløbsnære arealer. Disse arealer er imidlertid ikke eller kun ekstensivt udnyttede, hvorfor den forværrede afvandingsevne ikke forventes at udgøre et stort problem. Vandløbet ligger i okkerpotentielt område, klasse 4 (ingen risiko). Visse områder er udpeget som okkerpotentielle pga. et stort indhold af pyrit i jorden. Ved dræning af jorden bliver der tilført ilt til jordlagene, hvorved pyritten spaltes i svovlsyre og jern, som derefter udledes til vandløbene. Disse kan derved lokalt opnå en surhedsgrad på blot ph 2, hvilket er stærkt giftigt 12

13 for fisk og smådyrene. Jernet udledes som ferrojern(ii), som ligeledes er meget giftigt for fisk og smådyr. Når jernet iltes til jern(iii), udfældes det som okker, der sætter sig på vandløbsbunden, vandløbsplanter og på fiskenes gæller, hvorved de kvæles. Ved det foreslåede tiltag med etablering af gydebanker sker der en mindre hævning af vandstanden, hvilket snarere mindsker udledningen af okker. Den foreslåede etablering af slyngninger ind i den vestlige brink kræver en dispensation i forhold til naturbeskyttelseslovens 3. På baggrund af projektets neutrale/positive naturmæssige konsekvenser i Odderbæk samt vandløbets afstand til nærmeste internationalt beskyttede naturområder/eu-habitatområde nr. 15, vurderer vi, at projektet ikke vil forringe tilstanden af de beskyttede naturtyper i habitatområdet. På baggrund af den eksisterende viden om arternes udbredelse vurderer vi desuden, at projektet ikke vil forringe (men snarere forbedre) levevilkårene for spidssnudet frø, bæklampret, odder, isfugl eller andre internationalt beskyttede plante- og dyrearter i og udenfor Natura 2000 områderne Lodsejeres indstilling til projektet Tabel 1: Liste over lodsejere med matr.nr. og deres holdning Lodsejer Mat.nr. Holdning til projekt Frode Christensen Binderupvej Aars 9a, Gislum By, Gislum Er positivt indstillet til projektet. Jens Bigum Binderupvej Aars 10l, Gislum By, Gislum Positivt indstillet til projektet. Er hovedsageligt interesseret i, om projektet berører arealerne opstrøms Lindholmvej, hvilket det ikke gør. Jette Krogstrup Lindholmvej Aars 6c, St. Binderup By, St. Binderup Har ingen indvendinger mod projektet Sol- Haverslevgård ApS. vænget Aars 1d, St. Binderup By, St. Binderup Ukendt Marcel Gerardus Maria van Lankveld Binderupvej Aars 1l, St. Binderup By, St. Binderup Ukendt, tlf eller

14 Figur 5. Oversigt over berørte lodsejere Projektets gennemførlighed Projektet vurderes mht. teknisk gennemførlighed at kunne iværksættes uden videre Overslag og tidsplan Arbejdet vurderes til ca Se Figur 6 med detail-prisoverslag. Det forventes at være gennemført inden 1. maj

15 Prisoverslag på anlægsarbejde, indsats AAL-1411 Type Antal Enhed Pris Sum i alt Etablering af arbejdsplads Fast sum Udlægning af køreplader 140 lm Jordarbejde 0 Udgravning af nye slyngninger 309 m afgravning af brinker, højre brink 149 m Bortkørsel af overskudsjord 416 m Levering og udlægning af sten 6 m Levering og udlægning af gydegrus og skjulesten Opfyldning af gl. vandløb mellem ind- og udløb til nye slyngninger 42 m Tilsåning af nye vandløbsbrinker Fast sum Retablering af alle arealer Fast sum Samlede omkostninger Figur 6. detail-prisoverslag 4. Konklusion I det foregående har vi redegjort for 2 mulige løsninger af problemerne med spærring ved Lindholmvej. Disse var som den første etablering af nye slyngninger ind i den vestlige brink. Den anden var etablering af 4 gydebanker, som begynder 15 m nedstrøms rørudløbet under Lindholmvej og slutter 5 10 m nedstrøms for skalapæl 10. Som vi vurderer de to scenarier, har løsningen med 4 gydebanker den ulempe, at den ikke reelt nedsætter faldet på strækningen. Den nedsætter kun vandhastigheden noget i kraft af gydebankerne, hvor bunden hæves med 20 cm. Vi mener, at scenarie 1, hvor der sker en egentlig genslyngning af vandløbet ind i den vestlige brink, vil være den bedste løsning, og det er denne løsning, vi agter at gennemføre, hvis der opnås tilsagn. Der er nedenfor udarbejdet et detailprojekt for indsatsen. 15

16 5. Detailprojekt 5.1 Projektomfang Projektet består i fjernelsen af en spærring nedstrøms for Lindholmvej. Spærringen vurderes dels at bestå i et anlæg med kamelpukler, dels i selve det store fald på strækningen. Fjernelsen af spærringen udføres ved etablering af et slynget forløb på ca. 140 m, som nedsætter vandhastigheden på strækningen. Derved forbedres opgangsforholdene for ørredfisk, men udlægning af sten og grus på strækningen forventes også at forbedre gyde- og opholdsmulighederne for fisk samt de fysiske betingelser for vandløbsplanter og smådyr. 5.2 Projektomfang Regulativet for Odderbæk angiver følgende dimensioner for den pågældende strækning af Odderbæk: Afmærkning Station Skala nulpkt. kote Vandløbets bundkote Vedligeholdelsesbredden (cm) Fald Anlæg Bemærkning 2059 * X X 1,0 )Rørbro *Rørbundskote ,51 )Lindholmvej x x Figur 7. Regulativmæssige dimensioner Den faktiske bredde på strækningen er opmålt til at være mellem 60 og 100 cm. 6. Diverse information 6.1 Ledningsejere og ledningsoplysninger Der er søgt oplysninger om ledninger og kabler via ledningsejerregistret LER. Det fremgår af svaret, at der ligger 6.2 Tekniske anlæg 16

17 Der er ikke kendskab til tekniske anlæg i nærheden af projektindsatserne. 6.3 Fortidsminder Der er ikke kendskab til fortidsminder i området. Gravearbejderne anmeldes af bygherren til Vesthimmerlands Museum, inden arbejderne påbegyndes. 6.4 Rydninger Der forventes ikke at være behov for at rydde træer og buske i projektet. 6.5 Dræn Der er kendskab til et enkelt drænrør i projektområdet. Disse sikres frit udløb over vandspejlet om nødvendigt ved at etablere et udløb længere nedstrøms. 7 Anlæg 7.1 Adgangsveje Adgangsveje aftales med lodsejerne 8 Detailbeskrivelse af indsats og materialer 8.1 Detailbeskrivelse Der etableres en arbejdsplads med materialeoplag på et nærtliggende areal efter aftale med lokale lodsejere. Der udlægges derefter køreplader på den vestlige side for at undgå ændring af tilstanden i de beskyttede enge. Stenene fra de eksisterende kamelpukler graves op og lægges fra til senere anvendelse i projektet. Vandløbstracéet graves rent for aflejret slam. Der udgraves derefter 6 slyngninger i den vestlige brinkkant, og disse gives et anlæg på 1:1,5. Derefter lukkes det eksisterende vandløb med stenbanker ved ind- og udløbet af slyngningerne. Overskudsjorden fra slyngningerne fyldes op imellem bankerne, som det fremgår af figur 6. Ligeledes udgraves der et fladere anlæg på den østlige brink på strækningerne imellem de nye slyngninger. Den overskydende jord herfra køres til udspredning på marker i nærheden. Som afslutning planeres, harves og tilsås alle arealer, der er blevet kørt på. 17

18 Figur 8. Etablering af nye slyngninger Ved de nye slyngninger udlægges gydegrus i bunden, og der udlægges skjulesten (10-30 cm) med 1-2 m mellemrum. Imellem slyngningerne udlægges der store sten (40-60 cm) og desuden skjulesten ligesom i slyngningerne. 18

19 Prisoverslag på anlægsarbejde, indsats AAL-1411 Type Antal Enhed Pris Sum i alt Etablering af arbejdsplads Fast sum Udlægning af køreplader 140 lm Udgravning af nye slyngninger 309 m afgravning af brinker, højre brink 149 m Bortkørsel af overskudsjord 416 m Levering og udlægning af sten 6 m Levering og udlægning af gydegrus og skjulesten Opfyldning af gl. vandløb mellem ind- og udløb til nye slyngninger 42 m Tilsåning af nye vandløbsbrinker Fast sum Retablering af alle arealer Fast sum Retablering Alle arealer, der har været berørt af anlægsarbejdet, retableres til en tilstand som før projektets start. 9 Bilagsoversigt Bilag Projektområdet på høje målebordsblade ( ) Bilag Projektområdet på luftfoto 1954 Bilag Projektområdet på højdekort Bilag Jordbundsforhold i projektområdet Bilag Projektområde med beskyttede naturtyper og forventet forløb af den restaurerede strækning 19

20 9.1 Bilag Bilag Projektområdet på høje målebordsblade ( ) 20

21 Bilag Projektområdet på højdekort 21

22 Bilag Projektområde med beskyttede naturtyper og forventet forløb af den restaurerede strækning ved valg af scenarie 1 Teknik- og miljø Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade Aars Telefon: post@vesthimmerland.dk 22