Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 16. december 2009 kl Mødelokale 2

Transkript

1 Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 16. december 2009 kl Mødelokale 2

2 Dagsorden: Siden sidst Kommunalt jord Vindmølle forsøgscenter Rottebekæmpelse i Jammerbugt Kommune Status for Grønne Partnerskaber Bekæmpelse af invasive dyrearter Evaluering af Grønt Råds arbejde Eventuelt Tilstede: Otto Kjær Larsen Arne Andersen Knud Nørgaard Hans Borglykke Ole Larsen Gitte Clausen Lars Eriksen Ditte Svendsen Carsten Winding Henrik Damsgaard (ref.)

3 Siden sidst. Orientering om status for arbejdet med de projekter, der har været forelagt Grønt Råd. Status for Vand og Naturplaner. Retsgrundlag: Fiskeundersøgelse i Nolssø. En gruppe førsteårsstuderende på Aalborg Universitets biologi uddannelse har foretaget en undersøgelse af fiskebestanden i Nols Sø. Udfra fiskepopulationsundersøgelsen som blev foretaget d. 9 og 10. november 2009, er fiskebestanden beregnet til at være på ca. 449 kg/ha. Det passer meget godt overens med en stærk eutrofieret (næringsstofbelastet) sø uden rovfisk. Undersøgelsen viser, at Nols Sø har en lav artsdiversitet bestående af karusse og skalle. Der findes muligvis også ål i søen, men pga. undersøgelsestidspunktet kan disse være gået i hi. Før fiskedøden i år 2001 og 2002 har været gedder i Nols Sø, men bestanden er på nuværende tidspunkt enten er væk eller uden betydning. Antalsmæssigt udgør skallerne 90 % af fangsten, men de udgør kun 30 % vægtmæssigt. Omvendt udgør karusserne 10 % af antallet og 70 % af vægten. Nols Sø er stærkt eutrofieret og en opfiskning af fredfisk kombineret med en udsætning af rovfisk vil have en gavnlig effekt på eutrofieringen, da prædationsniveauet på dyreplanktonet mindskes. For at kombinationen med opfiskning og udsætning skal have en vedvarende effekt, skal fosforindholdet i Nols Sø mindskes til mellem µg/l. Nols Sø har lige nu et gennemsnit på 200 µg/l for totalt fosfor. Vand- og naturplaner. Det er nu officielt at Vand- og naturplanerne offentliggøres d. 14. januar Planen er derefter i forhøring i 8 uger i kommunerne. Grønt råd vil blive indkaldt inden udløb af forhøring. 1

4 Kommunalt jord. Hvilke interesser skal medtænkes i den kommunale forvaltning og pleje af kommunalt ejede arealer. Med baggrund i de spørgsmål, der har været rejst om forvaltning og salg af kommunale ejendomme, er Teknik og miljø ved at gennemgå de kommunalt ejede naturarealer. Ved gennemgangen vurderes både de rekreative, forstlige kvaliteter og der udarbejdes forslag til den fremtidige drift og pleje. Det vil, med baggrund i Grønt Råds brede sammensætning, være naturligt at rådet er medvirkende ved fastlæggelse af hvilke parametre, der skal vægtes ved den fremtidige drift og pleje. Retsgrundlag: Plan for drift og pleje af de kommunale arealer skal, når den er udarbejdet, sendes i høring. I planen skal indgå følgende: Muligheder for stier, udsigtssteder og handicapstier. Muligheder for at udleje arealer til afgræsning med heste eller andre dyr som en del af naturpleje. Der skal udarbejdes naturkvalitetsvurdering af kommunale arealer. Mulighed for jagt på kommunale arealer evt. i samarbejde med jagtforeninger. Ved salg af kommunale arealer skal vurderes hvilke restriktioner der skal pålægges en køber. Planen vil blive forelagt Grønt Råd inden den sendes i høring. 2

5 Vindmølle forsøgscenter. Miljøministeriet ønsker at etablere et nyt nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage. Centeret vil berøre et areal på 3000 ha. Baggrund For at kunne tilbyde Vindmølleindustrien de bedste test-faciliteter har regeringen har besluttet, at Danmark skal have et nyt nationalt testcenter for hav- og landvindmøller. Her skal vindmølleindustrien kunne afprøve prototyper af nye, meget store vindmøller, på op til 250 m. Danmark har allerede en prøvestation ved Høvsøre, men den rummer ikke de samme muligheder for test af store møller. Hvad skal testes? På det nationale testcenter skal man kunne teste bl.a. vindmøllernes ydeevne, designgrundlag, pålidelighed, krav til elnettet og sikkerheds-/adgangsforhold. Placering Der er behov for nem adgang, når man skal teste prototypemøller. Man skal løbende kunne tilpasse og udskifte forskellige dele af vindmøllen under afprøvningen, og derfor er det nødvendigt at etablere testcenteret på land. Regeringen har undersøgt hele landet for at få den bedste placering ud fra de kriterier, som er defineret af Risø/DTU og Vindmølleindustrien: Det skal blæse meget. Der skal være god afstand til naboer. Området skal ikke være underlagt internationale bestemmelser om f.eks. fuglebeskyttelse. Østerild Klitplantage i Thisted Kommune er det eneste sted, som er fundet egnet. Desuden er staten ejer af en stor del af arealet, hvilket mindsker behovet for at opkøbe private arealer. Testcentret berører et areal på i alt ca ha. Det vil på længere sigt kunne rumme 5-7 af verdens største vindmøller på op til 250 meter. For at sikre de rigtige betingelser for afprøvning af møllerne, skal de opstilles på en nord/sydgående række. Samtidig skal der være få hindringer omkring testmøllerne, især mod vest, og det er derfor nødvendigt at rydde dele af klitplantagerne. Dette giver mulighed for at genskabe de klitheder, som blev tilplantet for år siden. Hvem har ansvaret? Anlægget har så stor samfundsmæssig interesse, at regeringen har besluttet, at det skal etableres ved anlægslov. Derfor vil der blive udarbejdet et forslag til anlægslov, som skal ledsages af en vurdering af forslagets miljømæssige konsekvenser (VVM-redegørelse. Hvad sker der nu? Et udkast til anlægslov med tilhørende VVM-redegørelse vil blive offentliggjort og sendt i høring i 8 uger. I høringsperioden vil der blive afholdt et borgermøde. Alle indkomne bemærkninger og indsigelser vil sammen med VVM-redegørelsen indgå i den samlede vurdering af projektet. Miljørapporten vil bl.a. belyse de miljømæssige konsekvenser og mulige gener for naboer, natur og landskab. 3

6 VVM-redegørelsen vil primært fokusere på: Landskabelig påvirkning Støj- og skyggeproblemer Sikkerhedsafstande til øvrige tekniske anlæg Konsekvenserne for de trækkende fugle Konsekvenserne af ændring af klitplantagerne til klithede Påvirkningen af flytrafikken Konsekvenserne for beboerne i området Lovgivnings- og planmæssige bindinger Retsgrundlag: Yderligere materiale vedr. projektet kan findes på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside: Friluftsrådets Kreds 2 er imod projektet. DN har diskuteret projektet. VVM redegørelse er sendt i høring i 8 uger fra d. 9. januar Redegørelsen kan findes på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside, se ovennævnte link. VVM redegørelse vil blive forelagt for Grønt Råd på næste møde. 4

7 Rottebekæmpelse i Jammerbugt Kommune. Det lovpligtige tilsyn med udbredelsen af rotter samt bekæmpelsen er i Jammerbugt Kommune udliciteret til er privat firma. I henhold til bekendtgørelsen skal Kommunalbestyrelsen sørge for, at der foretages en effektiv bekæmpelse af rotter. Kommunalbestyrelsen kan lade bekæmpelsen udføre enten ved kommunens eget autoriserede personale eller indgå kontrakt om bekæmpelsen med en hertil autoriseret person. I jammerbugt Kommune er opgaven med bekæmpelse af rotter lagt ud til et firma. I bekendtgørelsen er det beskrevet, at Kommunalbestyrelsen skal lade alle faste ejendomme i landzone samt landbrugsejendomme i byzone undersøge for rotter to gange årligt og hvis det anmeldes at der er fundet tegn på rotter. I byzone og sommerhusområder foretages der kun bekæmpelsen efter anmeldelse, medmindre særlige forhold gør det nødvendigt med et regelmæssigt tilsyn. By- og Landskabsstyrelsen har udarbejdet en vejledning i rotte bekæmpelse som indeholder en række retningslinjer for hvorledes bygninger og lign. kan indrettes så rotternes muligheder for at finde føde og redemuligheder begrænses. Der er ikke i bekendtgørelsen eller vejledningen angivet hvorledes undersøgelsen af landejendomme skal gennemføres. Retsgrundlag: Bekendtgørelse nr af 13. december Der er eksempler på manglende tilsyn. Forvaltningen skal følge op på tilsyn. Ved næste udbud bør der åbnes mulighed for en spørgeskema undersøgelse blandt brugere. 5

8 Status for Grønne Partnerskaber. Grønt Råd har i de sidste 2½ år været koordinator for projekter i Jammerbugt Kommune der har søgt om tilskud til naturprojekter som Grønt Partnerskab. På sidste møde blev der rejst et ønske om en status på de Grønt Partnerskab projekter som har været behandlet i Grønt Råd. Følgende projekter har været har været forelagt: Stier, naturlegeplads m.m på et bynært område ved Nørhaldne. Projektet blev ikke gennemført grundet uvilje fra lodsejer. Sti ved Biersted. Der er ikke bevilget tilskud. Oasen ved Vester Hjermitslev. Vester Hjermitslev Borgerforening arbejder videre med projektet og har fået tilskud via landistriksmidler. Der er ikke bevilget tilskud. Naturpleje og offentligt stisystem ved Jammerbugt Golfklub. Stiprojektet er gennemført og dele af naturplejen. Jammerbugt Kommune samarbejder med golfklubben om at gennemføre den resterende naturpleje. Budget: kr. Medfinansiering fra Lokale Grønne Partnerskaber: Frivillige arbejdstimer: 110 timer Vedsted Ladeplads. Oplevelsescenteret er ved at blive etableret og Initiativgruppen i Birkelse arbejder videre. Budget: kr. Medfinansiering fra Lokale Grønne Partnerskaber: kr. Frivillige arbejdstimer: 1500 timer Skipper Clementsplads i Ryaa. Den lokale forening er ved at gennemføre projektet. Budget: kr. Medfinansiering fra Lokale Grønne Partnerskaber: kr. Frivillige arbejdstimer: 800 timer Motions- og Legesti i Svinkløv Klitplantage Projektet er gennemført. Budget: kr. Medfinansiering fra Lokale Grønne Partnerskaber: kr. Frivillige arbejdstimer: 225 timer Dam ved Østerby på Øland. Projektet er gennemført. Dammen er oprenset og der er etableret et grønt areal. Der er ikke bevilget tilskud. Der er i alt givet tilskud til 19 projekter i hele Nordjylland og heraf er de fire gennemført i Jammerbugt Kommune. 6

9 Retsgrundlag: Taget til efterretning. 7

10 Bekæmpelse af invasive dyrearter. Der er en række nye arter af dyr og planter der de seneste år har spredt sig i den danske natur. De har ikke naturlige fjender og kan derfor udgøre en trussel for de hjemmehørende danske arter. Begrebet invasive arter er relativt nyt. Det dækker over plante- og dyrearter, som mennesker bevidst eller ubevidst har flyttet fra en del af verden til en anden. De påvirker de naturligt hjemmehørende arter negativt. Det korrekte navn for disse arter er derfor ikke-hjemmehørende invasive arter. De bør i det omfang, det er muligt, bekæmpes. Det mest kendte eksempel på en ikkehjemmehørende invasiv art er Kæmpe Bjørneklo. Skov- og naturstyrelsen har på sin hjemmeside beskrevet de egnede bekæmpelsesmetoder til hver af de enkelte dyrearter. Amerikansk ribbegople (Mnemiopsis leidyi)* Amerikansk skarveand (Oxyura jamaicensis)* Bisamrotte (Ondatra zibethicus)* Canadagås (Branta canadensis)* Harlekin-mariehøne (Harmonia axyridis)* Iberisk skovsnegl, Dræbersnegl (Arion lusitanicus)* Kinesisk uldhåndskrabbe (Eriocheir sinensis)* Mink (Mustela vison)* Mårhund (Nyctereutes procyonoides)* Nilgås (Alopochen aegyptiacus)* Rødøret terrapin (Trachemys scripta)* Signalkrebs (Pacifastacus leniusculus)* Sort svane (Cygnus astratus)* Stillehavsøsters/Japansk østers (Crassostrea gigas)* Sumpbæver/Bæverrotte (Myocastor coypus)* Vandremusling (Dreissena polymorpha)* Vaskebjørn (Procyon lotor)* På Skov- og Naturstyrelsens indberetningsportal kan man registrere observationer af invasive arter. På den måde kan man bidrage til at man kan følge udviklingen i disse arters udbredelse. Det er også muligt, at se andres indberetninger. De arter, der er markeret med * er arter, der findes i indberetningsportalen. Retsgrundlag: Der bliver indført jagttider på 3 arter. Mulighederne for koordineret bekæmpelse gennem Limfjordsrådet undersøges. 8

11 Evaluering af Grønt Råds arbejde. Grønt Råds arbejde skal revideres ved slutningen af en periode. Repræsentanter for foreninger og for byrådet er valgt for en periode. Foreningerne skal efter et kommunalvalg meddele til sekretariatet, hvilken repræsentanter de ønsker skal indtræde i Grønt Råd. Byrådet skal også vælge nyt medlem til Grønt Råd Det afgående råd skal, på det sidste møde i perioden, evaluere arbejdet i Grønt Råd. Det skal herunder vurderes om andre foreninger, skal tilbydes plads i Grønt Råd. Sekretariatet har i perioden modtaget anmodning om at deltage i Grønt Råd fra følgende organisationer: Naturvejlederforeningen i Danmark DOF Nordjylland. Retsgrundlag: Formanden takkede for et godt samarbejde med gode dialoger. Der var enighed om at Grønt Råd ikke bør være for stort for at sikre en uformel dialog. Grønt Råd anbefaler, at det fortsætter med samme sammensætning. Rådet vil gerne, at der indkaldes til flere opsøgende møder. Hjemmesiden revideres og opdateres hyppigere. 9

12 Eventuelt. 10