Sanktionspåstande mv i sager om overtr af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 16 år, lov om restaurations- og

Transkript

1 Sanktionspåstande mv i sager om overtr af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 16 år, lov om restaurations- og hotelvirksomhed, lov om detailsalg fra butikker mv., lov om næringsbrev til fødevarebutikker, lov om røgfri miljø-1 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: arbejdsmiljø;detail;forvaring behandling foranstaltning; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: Status: Historisk Udskrevet:

2 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 6/2007 Frederiksholms Kanal 16 Den 12. juli Kbh. K. J.nr. RA Sanktionspåstande mv. i sager om overtrædelse af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 16 år, lov om restaurations- og hotelvirksomhed, lov om detailsalg fra butikker mv., lov om næringsbrev til fødevarebutikker og lov om røgfri miljøer Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Generelle retningslinjer for nedsættelse af bøder 2.1. Indledning 2.2. Bøder til unge under 18 år og til personer med særlig lav indkomst 3. Forhøjelse af de hidtidige bødetakster 4. Lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 16 år 5. Lov om restaurations- og hotelvirksomhed 5.1. Anvendelsesområde og straffebestemmelser mv Drift af virksomhed uden næringsbrev og servering af stærke drikke uden alkoholbevilling Udlevering af stærke drikke fra butikker mv Manglende overholdelse af lukketiden 5.5. Servering i restaurationer mv. af stærke drikke til personer under 18 år eller personer, der er berusede mv Forbud mod ophold i restaurationer 5.7. Forstyrrelse af den offentlige orden 5.8. Frakendelse af næringsbrev og alkoholbevilling - 1 -

3 Indholdsfortegnelse. Side 2 6. Lov om detailsalg fra butikker mv. 7. Lov om næringsbrev til fødevarebutikker 7.1. Næringsbrev til fødevarebutikker 7.2. Rettighedsfrakendelse 8. Lov om røgfri miljøer 9. Ikrafttræden og ophævelse af tidligere udsendte retningslinjer - 2 -

4 Afsnit 1. Side 1 1. Indledning I denne meddelelse fastsættes retningslinjer om sanktionspåstande mv. i sager om overtrædelse af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 16 år (afsnit 4) lov om restaurations- og hotelvirksomhed (afsnit 5) lov om detailsalg fra butikker mv. (afsnit 6) lov om næringsbrev til fødevarebutikker (afsnit 7) lov om røgfri miljøer (afsnit 8) I afsnit 2 er der fastsat generelle retningslinjer for nedsættelse af bøden til personer under 18 år og til personer med særlig lav indtægt. For de områder, der indtil nu har været omfattet af Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager (bødekataloget), der er udsendt i 1991, er bødepåstandene overført til denne meddelelse og forhøjet under hensyn til løn- og prisudviklingen siden Om denne regulering henvises til afsnit 3. Ikrafttrædelse af retningslinjerne i denne meddelelse samt ophævelse af tidligere udsendte retningslinjer omtales i afsnit 9. Med henblik på eventuel ajourføring af retningslinjerne i denne meddelelse skal statsadvokaterne og politikredsene til rigsadvokaturen indsende domme i sager om overtrædelse af de nævnte love, der skønnes at være af generel eller principiel interesse, herunder domme, hvor bødeudmålingen afviger fra de retningslinjer, der er fastsat i meddelelsen. Byretsdomme skal indsendes via statsadvokaten. Indsendelse til statsadvokaten skal ske så tidligt som muligt af hensyn til eventuel anke eller ansøgning om anketilladelse. Det er hensigten løbende at foretage revision af denne meddelelse i det omfang, ny lovgivning eller domspraksis giver anledning til udsendelse af nye retningslinjer for anklagemyndighedens sanktionspåstande. Der kan derfor forventes udsendt rettelsesblade, som i øvrigt også vil blive lagt på Rigsadvokatens hjemmeside og på Anklagemyndighedens Intranet

5 - 4 -

6 Afsnit 2. Side 1 2. Generelle retningslinjer for nedsættelse af bøder 2.1. Indledning Ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Ændring af strafferammer og bestemmelser om strafnedsættelse mv.) er der gennemført en modernisering af straffelovens strafferammer mv. I lovforslagets pkt er det nævnt, at Rigsadvokaten efter vedtagelsen af lov nr. 475 af 31. maj 2000 om ændring af færdselsloven (Bødefastsættelse) foretog en forenkling af de vejledende retningslinjer for nedsættelse af bøder til personer med særlig lav betalingsevne på færdselslovens område. Der blev således indført en ordning med nedsættelse af bøder til det halve for personer mellem 15 og 18 år uden en konkret vurdering af indtægtsforholdene og for personer med en indtægt, der er mindre end tre fjerdedele af dagpengebeløbet for en fuldtidsbeskæftiget. Der er i forslaget til loven under pkt om Justitsministeriets overvejelser vedrørende bøder bl.a. anført følgende: Justitsministeriet har overvejet spørgsmålet om udmåling af bøder til personer med særlig lav indtægt i lyset af den forenkling og ændring af bødepraksis efter færdselsloven, som er omtalt ovenfor under pkt Rigsadvokaten har oplyst, at han er ved at revidere det vejledende bødekatalog. Rigsadvokaten vil i den forbindelse foretage en tilsvarende forenkling mv. inden for hele det område, der er omfattet af det vejledende bødekatalog. På dette grundlag fastsættes retningslinjer om nedsættelse af bøder, der svarer til ordningen på færdselslovens område, jf. nedenfor Bøder til unge under 18 år og til personer med særlig lav indtægt Bøden til unge under 18 år skal generelt nedsættes til det halve beløb i overensstemmelse med retningslinjerne i afsnit i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager. Nedsættelsen af bøden skal ske ved anklagemyndighedens foranstaltning i forbindelse med udsendelse af bødeforelæg eller ved nedlæggelse af påstand om bøde

7 Afsnit 2. Side 2 Bøden til personer med særlig lav indtægt kan hvis den sigtede fremlægger den fornødne dokumentation for sine indtægtsforhold nedsættes til det halve beløb i overensstemmelse med retningslinjerne i afsnit i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager. Opmærksomheden henledes på, at rigsadvokaturen udsender rettelsesblade til Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager med oplysning om det indtægtsbeløb, der kan begrunde nedsættelse af bødestraffen. Dette sker normalt i januar måned, således at det nye indtægtsbeløb gælder for overtrædelser begået efter årsskiftet. Det bemærkes, at det er forholdene på gerningstidspunktet, der er afgørende for en eventuel nedsættelse både med hensyn til sigtede under 18 år og sigtede med en særlig lav indtægt

8 Afsnit 3. Side 1 3. Forhøjelse af de hidtidige bødetakster Som nævnt i afsnit 1 er de bødetakster for overtrædelse af regler omfattet af denne meddelelse, der indtil nu har været omfattet af bødekataloget, overført til denne meddelelse. Der er samtidig sket en forhøjelse af bødetaksterne i overensstemmelse med løn- og prisudviklingen siden 1991, hvor bødekataloget blev udsendt. Forhøjelsen af bødetaksterne i bødekataloget er nævnt i de almindelige bemærkninger pkt i forslaget til lov nr. 445 af 9. juni 2004 om ændring af lov om euforiserende stoffer og straffuldbyrdelsesloven, hvoraf det fremgår: Rigsadvokaten er for tiden ved at foretage en generel revision af bødekataloget. I den forbindelse vil Rigsadvokaten som følge af den almindelige prisog lønudvikling siden sidste revision af bødekataloget i 1991 foretage en regulering af bødetaksterne, således at minimumsbøden fremover bliver forhøjet. Dette vil tilsvarende gælde bøder, der meddeles efter lov om euforiserende stoffer. Forhøjelsen af bødetaksterne for de områder, som hidtil har været omfattet af bødekataloget, er som udgangspunkt sket med 38 procent, hvilket svarer til satsreguleringsprocenten (uden tilpasningsprocenten) i perioden , jf. lov nr. 373 af 28. maj 2003 om satsreguleringsprocenten. Forhøjelsen er dog samtidig foretaget således, at bødepåstanden fastsættes til beløb, der er delelige med 100 kr. Herudover er de laveste bøder efter en konkret vurdering forhøjet til beløb på 500 kr., selv om dette medfører en forhøjelse, der overstiger 38 procent. Dette er sket i lyset af den almindelige økonomiske udvikling i samfundet, og idet bøder, der er mindre end de nævnte beløb, næppe kan antages at have nogen reel præventiv virkning. Der er endvidere lagt vægt på, at der for personer med særlig ringe indtægt er mulighed for nedsættelse af bøden, jf. afsnit 2. Visse bøder, der efter en forhøjelse på 38 procent ville være på mellem 500 og kr., er forhøjet til kr., hvilket således også indebærer en forhøjelse på mere end 38 procent. Der er herved lagt vægt på, at der er tale om overtrædelser, som er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv

9 - 8 -

10 4. Lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 16 år RM 6/2007 Afsnit 4. Side 1 Ved lov nr. 213 af 31. marts 2004 om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 16 år, der trådte i kraft den 1. juli 2004, blev den hidtidige aldersgrænse på 15 år for butikssalg af alkohol hævet til 16 år. Ved loven blev der endvidere indført et forbud mod salg af tobak til personer under 16 år. Der er i bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 213 af 31. marts 2004 fastsat retningslinjer for bødepåstanden for overtrædelse af lovens bestemmelser. Disse retningslinjer fremgår nedenfor. 1 og 2 i loven har følgende ordlyd: 1. Tobaksvarer må ikke sælges til personer under 16 år. Stk. 2. Ved tobaksvarer forstås: 1) Varer, der er bestemt til at ryges, indsnuses, suttes eller tygges, hvis de helt eller delvis er fremstillet af tobak. 2) Varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med tobaksrygning. 2. Alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover må ikke sælges til personer under 16 år fra butikker, hvor der foregår detailsalg. Forbuddet mod salg af tobaksvarer til personer under 16 år gælder alle steder, hvor der sælges tobaksvarer, dvs. både i butikker, der har detailsalg, og på restauranter, hoteller, barer mv. Derimod gælder lovens forbud mod salg af alkoholholdige drikkevarer til personer under 16 år kun butikker, hvor der foregår detailsalg. Dette skyldes, at der i restaurationsloven allerede er et forbud mod udskænkning af alkohol til personer under 18 år, jf. nedenfor i afsnit 5.5. Straffebestemmelsen findes i lovens 5, der er affattet således: 5. For overtrædelse af 1 og 2 straffes butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren mv. med bøde. Der skal ved udmålingen af bøde tages særligt hensyn til, om butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren mv. har gjort sig skyldig i grov eller gentagen - 9 -

11 Afsnit 4. Side 2 overtrædelse af 1 og 2. Bestemmelsen i straffelovens 23 finder ikke anvendelse. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Bestemmelsen indebærer, at hverken ansat personale eller den unge kan straffes for henholdsvis at sælge eller købe tobak og alkohol i strid med loven. Det samme gælder en bestyrer, der ikke er forpagter, hvorimod en forpagter kan straffes efter bestemmelsen. Ifølge de specielle bemærkninger til lovforslaget til lov nr. 213 af 31. marts 2004 gælder følgende retningslinjer for sanktionspåstandene for overtrædelse af lovens 1 og 2: 1. gang kr. 2. gang kr. 3. gang kr. Om strafpåstanden er der i øvrigt anført følgende: Det forudsættes, at en overtrædelse af lovens 1 eller 2 i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med en bøde på kr. Dette svarer til den bøde, der i flere nyere domme afsagt af Københavns Byret er udmålt for bevillingshaveres overtrædelse af restaurationslovens forbud mod på restauranter og andre serveringssteder at servere eller lade servere alkohol for personer, der ikke er fyldt 18 år. Er der flere overtrædelser af 1 eller 2 til samtidig bedømmelse, forudsættes det, at bøderne for de enkelte overtrædelser sammenlægges ved modereret kumulation, jf. 5, stk. 1, 2. pkt., hvorefter der ved udmålingen af bøden skal tages særligt hensyn til grovheden af overtrædelsen. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde af overtrædelse af lovens 1 og 2 forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis kr. og kr., jf. 4, stk. 1, 2. pkt., hvorefter der ved udmålingen af bøden skal tages særligt hensyn til gentagne overtrædelser. Dette svarer til den bødestørrelse, der normalt anvendes ved gentagne overtrædelser af forbudet i lov om butikstid mod salg af alkohol mellem kl. 20 og kl. 6. Også i disse tilfælde forudsættes

12 Afsnit 4. Side 3 bøden væsentligt forhøjet ved modereret kumulation, hvis der foreligger flere overtrædelser til samtidig pådømmelse. De angivne strafniveauer er vejledende og kan fraviges af domstolene i opeller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger formildende eller skærpende omstændigheder. Disse bødepåstande finder anvendelse for forhold begået 1. juli 2004 eller senere

13 - 12 -

14 5. Lov om restaurations- og hotelvirksomhed mv. (restaurationsloven) RM 6/2007 Afsnit 5. Side 1 Dette afsnit omhandler retningslinjer for strafpåstande mv. i sager om overtrædelse af lov om restaurations- og hotelvirksomhed (restaurationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 9. august 2005 med senere ændringer. Ved lov nr. 487 af 9. juni 2004 om ændring af lov om restaurations- og hotelvirksomhed blev der gennemført nye regler om frakendelse af næringsbrev som restauratør og hotelvært. Disse nye regler er også omtalt i dette afsnit nedenfor. For så vidt angår overtrædelse af reglerne om røgfri miljøer, som blev gennemført ved lov nr. 512 af 6. juni 2007, henvises til afsnit Anvendelsesområde og straffebestemmelser mv. Anvendelsesområdet for restaurationsloven fremgår af lovens 1, stk. 1, der har følgende ordlyd: 1. Denne lov omfatter: 1) Selvstændig erhvervsvirksomhed ved servering af spise- og drikkevarer. 2) Selvstændig erhvervsvirksomhed ved modtagelse af overnattende gæster med mulighed for servering. 3) Servering af spise- og drikkevarer ved enkeltstående arrangementer, jf ) Udlevering af stærke drikke til nydelse på eller ved forretningsstedet, jf. 24. Ved stærke drikke forstås i loven bl.a. vin mv. med 2,5 pct. vol. alkohol eller derover, destillerede alkoholiske drikke og øl med 2,8 pct. vol. alkohol eller derover, jf. 1, stk. 4. Det bemærkes, at ved lov nr. 606 af 24. juni 2005 om detailsalg fra butikker mv. er detailsalg, dvs. salg direkte til forbrugeren, af stærke drikke fra restaurationslokaler mv. blevet tilladt

15 Afsnit 5. Side 2 Overtrædelser af restaurationsloven straffes efter 37, stk. 1, med bøde. Straffen kan under skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde stige til fængsel indtil 4 måneder, jf. stk. 2. Det følger endvidere af restaurationslovens 37, stk. 3, at den, der nyder, køber eller på anden måde skaffer sig spise- eller drikkevarer i strid med loven, straffes med bøde. Ifølge 37, stk. 5, kan der pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Endvidere er der i 37, stk. 6, hjemmel til at pålægge restauratører, hotelværter, kantineindehavere og disses bestyrere bødeansvar for overtrædelse af 29, stk. 1, der begås af ansatte i virksomheden, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes dem som forsætlig eller uagtsom (objektivt strafansvar). Er restauratøren mv. et selskab, kan der pålægges selskabet bødeansvar. Om 29 henvises til afsnit 5.5. nedenfor Drift af virksomhed uden næringsbrev og servering af stærke drikke uden alkoholbevilling Efter 2, stk. 1, skal enhver, der driver erhverv som nævnt i lovens 1, til hvert forretningssted have næringsbrev som restauratør og hotelvært. Virksomheden må ikke påbegyndes, før næringsbrev er udstedt, jf. 2, stk. 4. Endvidere følger det af lovens 10, stk. 1, at stærke drikke kun må serveres i virksomheder med alkoholbevilling. Stærke drikke er defineret i lovens 1, stk. 4, jf. ovenfor. Der gælder dog undtagelser for kantiner og enkeltstående arrangementer, jf. lovens kapitel 4 og 5. Overtrædelse af 2, stk. 1, og 10, stk. 1, dvs. drift af en restauration mv. uden næringsbrev og servering af stærke drikke uden alkoholbevilling, straffes i praksis med en bøde på kr., jf. TfK2002, s. 383/2. Hvis der er tale om flere tilfælde eller drift over en længere periode, kan bøden stige til mere end kr. Der henvises i den forbindelse til U V, hvor

16 Afsnit 5. Side 3 en person blev straffet med en bøde på kr. for i to perioder at have drevet virksomhed uden næringsbrev og alkoholbevilling Udlevering af stærke drikke fra butikker mv. Restaurationslovens 24, stk. 1, har følgende ordlyd: 24. I og fra butikker og lignende forretningslokaler må der ikke udleveres stærke drikke til nydelse på eller ved forretningsstedet, medmindre der til forretningsstedet er udstedt alkoholbevilling. Bl.a. med henblik på forenkling af bødetaksterne er det rigsadvokaturens opfattelse, at der ved overtrædelse af denne bestemmelse bør nedlægges påstand om en bøde på kr. Der er herved tale om en forhøjelse på mere end 38 procent i forhold til de tidligere gældende bødetakster på 400 kr. (dag) og 600 kr. (nat), idet der er lagt vægt på, at overtrædelsen begås i erhvervsforhold, og at den hidtidige sondring mellem overtrædelser begået om natten og om dagen ikke forekommer nødvendig. Der gælder herefter følgende retningslinjer for bødepåstanden i sager om overtrædelse af 24, stk. 1: Indehaver kr. Efter restaurationslovens 37, stk. 3, kan den, der nyder drikkevarer i strid med loven, straffes med bøde. Da det er forretningsindehaveren eller dennes personale, som må sørge for, at restaurationslovens regler overholdes, vil det i almindelighed være tilstrækkeligt at rejse tiltale mod denne, medmindre gæsten trods forretningsindehaverens opfordring har nægtet at forlade stedet. I givet fald bør der over for gæsten nedlægges påstand om en bøde på 500 kr. Bødepåstanden finder anvendelse for forhold begået efter denne meddelelses ikrafttræden, jf. afsnit Manglende overholdelse af lukketiden I restaurationslovens 28, stk. 1, 1. pkt., er det fastsat, at restaurationer og andre serveringssteder, hvortil der er offentlig adgang, som udgangspunkt skal være luk

17 Afsnit 5. Side 4 ket i tiden fra kl. 24 til kl. 5. Efter bestemmelsens stk. 2-4 kan åbningstiden i visse tilfælde udvides. Der gælder følgende retningslinjer for bødepåstanden i sager, hvor reglerne om lukketid er overtrådt: Restauratør og bestyrer Ansat kr. 500 kr. Efter restaurationslovens 37, stk. 3, kan den gæst, der befinder sig på en restauration mv. efter den almindelige lukketid, straffes med bøde. Da det er forretningsindehaveren eller dennes personale, som må sørge for, at restaurationslovens regler overholdes, vil det i almindelighed være tilstrækkeligt at rejse tiltale mod denne, medmindre gæsten trods opfordring fra personalet har nægtet at forlade restaurationen mv. I givet fald bør der over for gæsten nedlægges påstand om en bøde på 500 kr. Bødepåstandene finder anvendelse på forhold begået efter denne meddelelses ikrafttræden, jf. afsnit Servering i restaurationer mv. af stærke drikke til personer under 18 år eller personer, der er berusede mv. Restaurationslovens 29, stk. 1, har følgende ordlyd: 29. I restaurationer og andre serveringssteder er det forbudt enhver at servere eller lade servere, herunder gennem automater, stærke drikke for personer, der 1) ikke er fyldt 18 år, eller 2) om hvem der er grund til at antage, at de ved yderligere indtagelse af stærke drikke vil give anledning til fare for sig selv eller fare eller ulempe for andre. Bestemmelsen i 29, stk. 1, nr. 2, omfatter bl.a. berusede personer. Efter restaurationslovens 37, stk. 6, gælder der objektivt strafansvar for restauratører, hotelværter, kantineindehavere og disses bestyrere, som kan pålægges bøde

18 Afsnit 5. Side 5 ansvar for overtrædelse af 29, stk. 1, der begås af ansatte i virksomheden, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes dem som forsætlig eller uagtsom. Er restauratøren mv. et selskab, kan der pålægges selskabet bødeansvar. Efter forelæggelse for Rigsadvokaten gennemførte Politidirektøren i København i 2003 en række prøvesager om overtrædelse af restaurationslovens 29, stk. 1, nr. 1, vedrørende udskænkning af stærke drikke til personer under 18 år. Ved dommene, der blev afsagt af Københavns Byret den 15. oktober 2003, blev straffen til restauratøren i et førstegangstilfælde fastsat til kr., mens tjeneren (ansatte) blev straffet med en bøde på kr., jf. herom Rigsadvokaten Informerer nr. 31/2004, hvorved det blev tilkendegivet, at der skulle nedlægges påstand om bøder i overensstemmelse med dommene. For så vidt angår gentagelsestilfælde er det anført i bemærkningerne til forslaget til lov nr. 213 af 31. marts 2004 om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 16 år, der nærmere er omtalt ovenfor i afsnit 4, at bøderne for overtrædelse af forbudet mod salg af alkohol til personer under 16 år i førstegangstilfælde bør svare til den bødestraf, der er udmålt ved Københavns Byrets domme for overtrædelse af restaurationslovens 29, stk. 1, nr. 1. Det er ligeledes i bemærkningerne anført, at i anden- og tredjegangstilfælde af overtrædelse af forbudet mod salg af alkohol til personer under 16 år forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis kr. og kr. På denne baggrund er det min opfattelse, at der ligeledes i anden- og tredjegangstilfælde om overtrædelse af restaurationslovens 29, stk. 1, nr. 1, bør nedlægges påstand om en bøde til restauratøren på henholdsvis kr. og kr., mens bøden til den ansatte bør påstås fastsat til det halve. Der fastsættes herefter følgende retningslinjer for bødepåstandene for overtrædelse af restaurationslovens 29, stk. 1: 1. gang Restauratør, bestyrer mv. Ansat 2. gang Restauratør, bestyrer mv. Ansat kr kr kr kr

19 Afsnit 5. Side 6 3. gang Restauratør, bestyrer mv. Ansat kr kr. Det bemærkes, at der med henblik på forenkling er fastsat samme bødetakst for overtrædelse af 29, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, selv om de ovennævnte prøvesager alene vedrører overtrædelse af 29, stk. 1, nr. 1, om servering for personer under 18 år. Der er herved også lagt vægt på, at overtrædelsen begås i erhvervsforhold. Da formålet med forbuddet i lovens 29, stk. 1, navnlig er at beskytte henholdsvis unge under 18 år og bl.a. berusede personer, vil der i almindelighed ikke være anledning til at rejse tiltale mod gæsten for overtrædelse af bestemmelsen i restaurationslovens 29, stk. 1, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, f.eks. forevisning af falsk legitimation eller lignende Overtrædelse af forbud mod ophold 31 i restaurationsloven har følgende ordlyd: 31. Politiet kan under særlige forhold forbyde restauratører og hotelværter at lade personer under 18 år opholde sig som gæster i vedkommende virksomhed. Stk. 2. Politiet kan forbyde personer, der søger fortjeneste ved prostitution, eller som i forbindelse med restaurationsbesøg har begået en strafbar handling, at opholde sig som gæster i bestemte virksomheder. Politiet kan tillige forbyde de pågældende restauratører at modtage disse personer som gæster. Om udstedelse af forbud efter restaurationslovens 31, stk. 2, henvises til Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 21. december 2006, som indeholder en samlet gennemgang af reglerne om og praksis vedrørende politiets behandling af sager om meddelelse af forbud efter 31, stk. 2. Efter 37, stk. 1, nr. 3, straffes med bøde den, der overtræder et forbud meddelt i henhold til bl.a. 31, stk. 2. Under skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde kan straffen efter stk. 1 stige til fængsel indtil 4 måneder, jf. 37, stk

20 Afsnit 5. Side 7 Der har ikke tidligere været fastsat vejledende bødetakster for overtrædelse af forbud efter 31, stk. 2. Sager om overtrædelse af forbud efter 31, stk. 2, afgøres ofte med bødeforelæg, og bøderne er hidtil fastsat i niveauet kr. For at undgå slagsmål på restaurationer, værtshuse og diskoteker mv. og for at undgå, at andre gæster føler sig utrygge, må det anses for at være af væsentlig betydning, at politiet efter 31, stk. 2, har mulighed for at forbyde personer, som bl.a. har begået en strafbar handling, at opholde sig i bestemte restaurationer mv. På denne baggrund og under hensyn til den økonomiske udvikling bør der ved førstegangsovertrædelser af 31, stk. 2, hvor der ikke foreligger skærpende omstændigheder, nedlægges påstand om en bøde på kr. Der er herved også lagt vægt på, at dette bødeniveau har været anvendt ved Retten i Ålborg, og at en række politikredse hidtil har anvendt en bøde påstand på kr. Bødepåstanden på kr. bør således anvendes, hvis overtrædelsen alene består i, at den pågældende indfinder sig i en restauration uden at være til gene for personalet eller andre gæster. Hvis der foreligger skærpende omstændigheder, f.eks. hvis vedkommende er til gene for personalet eller andre gæster, uden at dette er en overtrædelse af andre bestemmelser i straffeloven eller restaurationsloven mv., bør bøden søges fastsat til kr. Der gælder herefter følgende bødepåstande for overtrædelse af restaurationslovens 31, stk. 2: Overtrædelse af forbud om ikke at opholde sig som gæst i restauration kr. - under skærpende omstændigheder kr. Bøden bør søges forhøjet i gentagelsestilfælde, således at bøden i 2. gangstilfælde forhøjes med 500 kr., og i tredjegangs- og senere tilfælde med kr. i forhold til bøden i 1. gangstilfælde. I tilfælde, hvor der udover overtrædelse af et forbud efter 31, stk. 2, også foreligger andre overtrædelser, f.eks. af restaurationsloven, skal der tillige rejses tiltale for disse overtrædelser. En samlet bøde for overtrædelserne skal herefter fastsættes ved modereret kumulation

21 Afsnit 5. Side 8 Bødepåstandene finder anvendelse på forhold begået efter denne meddelelses ikrafttræden, jf. afsnit Forstyrrelse af den offentlige orden Efter restaurationslovens 32, stk. 1, er det forbudt at udvise støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende adfærd, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden eller medføre ulempe for andre tilstedeværende eller omboende. Der gælder følgende retningslinjer for bødepåstanden i sager om overtrædelse af 32, stk. 1: Uorden (støjende, fornærmelig eller lignende adfærd) Voldelig optræden uden personskade Voldelig optræden med personskade 600 kr. 800 kr kr. Det bemærkes, at bødepåstanden for voldelig optræden med personskade er forhøjet fra kr. til kr., således at den svarer til bødepåstanden for voldelig optræden efter ordensbekendtgørelsen, jf. Rigsadvokatmeddelelse nr. 10/2005. Bødepåstandene finder anvendelse på forhold begået efter denne meddelelses ikrafttræden, jf. afsnit Frakendelse af næringsbrev og alkoholbevilling Det følger af restaurationslovens 2, stk. 1, at enhver, der driver erhverv som nævnt i lovens 1, til hvert forretningssted skal have næringsbrev som restauratør eller hotelvært. I lovens 7 a, der blev indsat ved lov nr. 487 af 9. juni 2004 og trådte i kraft den 1. juli 2005, er der fastsat regler om frakendelse af næringsbrev. Bestemmelsen har efter den seneste ændring ved lov nr. 408 af 8. maj 2006 følgende ordlyd: 7 a. Retten til at udøve virksomhed i henhold til denne lov kan frakendes en person eller et selskab mv. (juridiske personer) ved dom for strafbart forhold, hvis den tiltalte gentagne gange eller under i øvrigt skærpende omstæn

22 Afsnit 5. Side 9 digheder væsentligt har overtrådt lovgivningen vedrørende skat og afgifter, pant på emballage, fødevarer, arbejdsmiljøforhold, brandsikkerhed eller restaurationsdrift. Frakendelse efter 1. pkt. kan begrænses til et enkelt forretningssted. Stk. 2. Efter samme regel kan der ske frakendelse af retten til at være stifter af, direktør for eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab, en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond, der driver virksomhed omfattet af denne lov. Stk. 3. Frakendelse sker på tid fra 1 5 år, regnet fra endelig dom. Stk. 4. Retten kan under behandlingen af de i stk. 1 og 2 nævnte sager ved kendelse udelukke personen eller selskabet fra at udøve virksomheden, indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan ved dommen i sagen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning. Om bestemmelsen er det i lovforslaget til lov nr. 487 af 9. juni 2004 anført: Lovforslaget indeholder en mulighed for, at en fysisk eller juridisk person kan frakendes retten til at udøve restaurationsvirksomhed, hvis den tiltalte gentagne gange eller under i øvrigt skærpende omstændigheder væsentligt har overtrådt den relevante særlovgivning. Spørgsmålet om frakendelse pådømmes af domstolene, der ved deres vurdering kan lade f.eks. grovhed, hyppighed, varighed og sundhedsrisici samt de regelsæt, der er overtrådt, indgå. Også det almindelige proportionalitetsprincip, hvorefter overtrædelsernes art og den tidsperiode, inden for hvilken de begås, skal stå i rimeligt forhold til den sanktion, der kan komme på tale, kan indgå. Der er således tale om en konkret vurdering, der alene kan foretages af domstolene Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslaget (Retsinformation, lovforslag L 184, Folketinget ). Det bemærkes, at bestemmelsen i 7 a er opbygget efter samme principper som straffelovens 79. Bestemmelsen i restaurationsloven er dog mere vidtgående, fordi der ikke som i straffelovens 79 er et krav om, at det udviste forhold skal begrunde nærliggende fare for misbrug af stillingen. Endvidere finder 7 a i restaurationsloven anvendelse i forhold til juridiske personer

23 Afsnit 5. Side 10 Bestemmelsen om rettighedsfrakendelse i 7 a skal ses i sammenhæng med 6 c, stk. 1, hvorefter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører et elektronisk register over væsentlige overtrædelser af lovgivningen vedrørende skat og afgifter, fødevarer, arbejdsmiljøforhold, brandsikkerhed og restaurationsdrift, som en næringsbrevsindehaver er straffet for. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan efter 6 c, stk. 2, fastsætte, hvilke former for overtrædelser af den omhandlede lovgivning der må anses som væsentlige. Af de specielle bemærkninger til 7 a fremgår det, at de i lovens 6 c indeholdte oplysninger om væsentlige overtrædelser vil kunne danne grundlag for frakendelse, men at det forudsættes, at de pågældende lovgivninger gentagne gange eller under i øvrigt skærpende omstændigheder væsentligt er overtrådt. Der er på denne baggrund i 15 i bekendtgørelse nr. 365 af 19. april 2007 om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder og restaurations- og hotelvirksomhed mv. fastsat, hvad der skal forstås ved væsentlige overtrædelser i en restauration. Efter restaurationslovens 19, stk. 1, kan en alkoholbevilling meddelt efter lovens 10 frakendes eller tilbagekaldes. Afgørelse om frakendelse træffes af domstolene, mens afgørelse om tilbagekaldelse træffes af bevillingsmyndigheden. Bevillingsmyndighedens afgørelse kan indbringes for domstolene, jf. bestemmelsens stk. 2. Sager, hvor påstand om rettighedsfrakendelse agtes nedlagt, eller hvor en sådan påstand bør overvejes, skal forelægges Rigsadvokaten inden tiltalerejsning og fremme af sagen til strafferetlig afgørelse

24 Afsnit 6. Side 1 6. Lov om detailsalg fra butikker Lov nr. 606 af 24. juni 2005 om detailsalg fra butikker mv., der trådte i kraft den 1. juli 2005, indeholder regler om bl.a. butikkers åbningstider. Ved loven blev de tidligere gældende regler i lov om butikstid om forbud mod salg af alkohol i visse tidsrum ophævet, idet der dog nu i medfør af anden lovgivning gælder særlige regler om salg af alkohol til personer under 16 år, jf. ovenfor i afsnit 4. Det følger af 1, stk. 1, at loven omfatter butikker, hvorfra der foregår detailsalg. Ved detailsalg forstås salg af varer direkte til forbrugere. Hvis der fra de i 1, stk. 1, nævnte butikker udover detailsalg også foregår selvstændig erhvervsvirksomhed ved servering af spise- eller drikkevarer, finder bestemmelserne i lov om restaurations- og hotelvirksomhed mv. anvendelse på denne del af virksomheden, jf. 1, stk. 2. Som nævnt indeholder loven regler om butikkernes åbningstider. Hovedreglen er, at der fra butikker, hvorfra der foregår detailsalg, ikke må ske detailsalg fra lørdag kl til mandag kl samt på helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag og efter kl på nytårsaftensdag, jf. stk. 1. Bestemmelsens stk. 2-4 indeholder undtagelser til hovedreglen, herunder om søndagsåbent og åbningstider i julen. I 2, stk. 2-5, og 3-5 er der endvidere fastsat undtagelser til de generelle lukketidsregler i 2. Butikker, der sælger særlige varer, herunder biler, lystbåde, benzin og planter, er således ikke omfattet af reglerne i 2, stk. 1, og må derfor holde åbent på andre tidspunkter. Det samme gælder særlige butikker, jf. 4, og mindre dagligvarebutikker, jf. 5. Overtrædelse af 2, stk. 1, straffes efter lovens 7, stk. 1, med bøde. Der skal ved udmålingen af bøden tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Der er ikke på grundlag af forarbejder eller praksis mulighed for at fastsætte bødetakster for overtrædelse af de nævnte bestemmelser i lov om detailsalg fra butikker. Der kan dog henvises til U H, der vedrørte overtrædelse af tidligere gældende regler om salg af varer, der ikke måtte sælges fra butikken. I denne sag tiltrådte Højesteret, at bøden blev fastsat til et beløb svarende til procent af

25 Afsnit 6. Side 2 den ulovligt opnåede bruttofortjeneste. Bruttofortjenesten i sagen var kr., og bøden blev fastsat til kr. Endvidere kan der henvises til U V, hvor en butiksejer blev straffet med en bøde på kr. for at have været ansvarlig for, at butikken i næsten et år havde holdt åben på søn- og helligdage, selv om butikken ikke var beliggende i et havneområde. Det fremgår ikke, hvordan bøden er fastsat. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har givet udtryk for, at bøden efter styrelsens opfattelse som udgangspunkt bør lægges på et niveau, der er på størrelse med fortjenesten ved overtrædelsen. Styrelsen har herved lagt vægt på, at sanktionsbestemmelsen i loven blev skærpet ved en lovændring i 2000, jf. lov nr af 20. december Fortjenesten er efter styrelsens opfattelse omsætningen fratrukket de variable omkostninger ved at holde åbent. Under hensyn til, at det i bemærkningerne til 7 i loven er anført, at principperne i den tidligere gældende sanktionsbestemmelse i lov om butikstid (lovændringen fra 2000) skal opretholdes, har rigsadvokaturen ikke bemærkninger til, at anklagemyndigheden søger bødeniveauet fastlagt som anført af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

26 Afsnit 7. Side 1 7. Lov om næringsbrev til visse fødevarebutikker 7.1. Næringsbrev til fødevarebutikker Ved lov nr. 486 af 9. juni 2004 blev der indført regler om næringsbrev til fødevarebutikker. Loven, der trådte i kraft den 1. juli 2005, finder anvendelse ved selvstændig erhvervsvirksomhed med detailsalg af fødevarer, jf. 1, stk. 1. For så vidt angår forretningssteder, hvortil der er udstedt næringsbrev i henhold til lov om restaurations- og hotelvirksomhed, gælder reglerne i lov om restaurations- og hotelvirksomhed. Det følger af 3, stk. 1, at enhver, der driver erhverv som nævnt i 1, stk. 1, til hvert forretningssted skal have et næringsbrev til fødevarebutik. Den, der driver virksomhed omfattet af loven uden at have erhvervet det relevante næringsbrev efter 3, efter at retten hertil er bortfaldet efter 10, efter at være frakendt retten hertil efter 11, eller efter at næringsbrevet er inddraget efter 11 a straffes med bøde, jf. 12, stk. 1. Der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. 12, stk. 4. Rigsadvokaturen har i juli 2006 efter drøftelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tilkendegivet, at rigsadvokaturen finder, at der i normaltilfælde bør nedlægges påstand om en bøde på kr., hvis virksomheden drives uden næringsbrev. Der er herved lagt vægt på, at denne bødetakst svarer til bødetaksten for drift af virksomhed uden næringsbrev og servering af stærke drikke uden alkoholbevilling efter restaurationsloven, jf. ovenfor i afsnit 5.2. Denne bødepåstand har nu også støtte i forarbejderne til fødevareloven, jf. lov nr af 20. december 2006, hvorefter der skal udmåles en bøde på kr. til en virksomhed, som ikke er registreret hos fødevaremyndighederne (Retsinformation, lovforslag L 28, Folketinget 2006/2007). Bødepåstanden finder anvendelse fra 1. juli 2005, hvor lov nr. 486 af 9. juni 2004 trådte i kraft. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil, når der efter styrelsens opfattelse, foreligger en overtrædelse af reglerne, foretage politianmeldelse af virksomheden. I politianmel

27 Afsnit 7. Side 2 delsen vil indgå en indstilling om bødens størrelse. Styrelsen vil i politianmeldelsen anføre, hvis der foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, som efter styrelsens opfattelse bør føre til, at der nedlægges påstand om en højere eller lavere bøde end kr Rettighedsfrakendelse I lovens 11 er der fastsat regler om frakendelse af næringsbrev. Bestemmelsen har efter den seneste ændring ved lov nr af 20. december 2006 følgende ordlyd: 11. Retten til at udøve virksomhed i henhold til 1, stk. 1 og 2, kan frakendes en person eller et selskab mv. (juridiske personer) ved dom for strafbart forhold, hvis den tiltalte gentagne gange eller under i øvrigt skærpende omstændigheder væsentligt har overtrådt lovgivningen vedrørende skat og afgifter, pant på emballage, fødevarer, arbejdsmiljøforhold eller brandsikkerhed. Frakendelsen kan begrænses til at vedrøre et enkelt forretningssted og til enten at omfatte drift af fødevarebutik eller fødevareengrosvirksomhed. Stk. 2. Efter samme regel kan der ske frakendelse af retten til at være stifter af, direktør for eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab, en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond, der driver virksomhed omfattet af denne lov. Stk. 3. Frakendelse sker på tid fra 1-5 år regnet fra endelig dom. Stk. 4. Retten kan under behandlingen af de i stk. 1 og 2 nævnte sager ved kendelse udelukke personen eller selskabet fra at udøve virksomheden, indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan ved dommen i sagen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning. Om bestemmelsen er det i lovforslaget til lov nr. 486 af 9. juni 2004 anført: Lovforslaget indeholder en mulighed for, at en fysisk eller juridisk person kan frakendes retten til at udøve fødevarevirksomhed, hvis den tiltalte gentagne gange eller under i øvrigt skærpende omstændigheder væsentligt har overtrådt den relevante særlovgivning. Spørgsmålet om frakendelse pådømmes af domstolene, der ved deres vurdering kan lade f.eks. grovhed, hyppighed, varighed og sundhedsrisici samt de regelsæt, der er er overtrådt, indgå. Også det almindelige proportionalitetsprincip, hvorefter overtrædelsernes art og den tidsperiode, inden for hvilken de begås, skal stå i rimeligt forhold til

28 Afsnit 7. Side 3 den sanktion, der kan komme på tale, kan indgå. Der er således tale om en konkret vurdering, der alene kan foretages af domstolene Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslaget (Retsinformation, lovforslag L 183, Folketinget ). Loven, herunder 11, stk. 1, er ændret ved lov nr. 408 af 8. maj 2006 og ved lov nr af 20. december Ved lov nr. 408 af 8. maj 2006, der trådte i kraft den 1. juli 2006, skete en udvidelse af 11, stk. 1, til også at omfatte overtrædelser af lovgivningen vedrørende pant på emballage. Ved lov nr af 20. december 2006, der trådte i kraft den 1. maj 2007, jf. bekendtgørelse nr. 370 af 17. april 2007, blev 11, stk. 1, præciseret, således at frakendelse kan begrænses til enten at omfatte drift af fødevarebutik eller fødevareengrosvirksomhed. Det bemærkes, at bestemmelsen i 11 er opbygget efter samme principper som straffelovens 79. Bestemmelsen i lov om næringsbrev til fødevarebutikker er dog mere vidtgående, fordi der ikke som i straffelovens 79 er et krav om, at det udviste forhold skal begrunde nærliggende fare for misbrug af stillingen. Endvidere finder 11 anvendelse i forhold til juridiske personer. Bestemmelsen om rettighedsfrakendelse i 11 skal ses i sammenhæng med 7, stk. 1, hvorefter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører et elektronisk register over væsentlige overtrædelser af lovgivningen vedrørende skat og afgifter, fødevarer, arbejdsmiljøforhold og brandsikkerhed, som en næringsbrevsindehaver er straffet for. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan efter 7, stk. 2, fastsætte, hvilke former for overtrædelser af den omhandlede lovgivning der må anses som væsentlige. Af de specielle bemærkninger til 11 fremgår det, at de i lovens 7 indeholdte oplysninger om væsentlige overtrædelser vil kunne danne grundlag for frakendelse, men at det forudsættes, at de pågældende lovgivninger gentagne gange eller under i øvrigt skærpende omstændigheder væsentligt er overtrådt. Der er på denne baggrund i 13 i bekendtgørelse nr. 365 af 19. april 2007 om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder og restaurations- og hotelvirksomhed mv. fastsat, hvad der skal forstås ved væsentlige overtrædelser i en fødevarebutik

29 Afsnit 7. Side 4 Sager, hvor påstand om rettighedsfrakendelse agtes nedlagt, eller hvor en sådan påstand bør overvejes, skal forelægges Rigsadvokaten inden tiltalerejsning og fremme af sagen til strafferetlig afgørelse

30 Afsnit 8. Side 1 8. Lov om røgfri miljøer Ved lov nr. 512 af 6. juni 2007, der træder i kraft den 15. august 2007, er der gennemført nye regler om røgfri miljøer. Efter lovens 2, stk. 1, finder reglerne anvendelse på arbejdspladser, institutioner og skoler for børn og unge, øvrige uddannelsesinstitutioner, indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang, kollektive transportmidler og taxaer samt serveringssteder. Efter lovens 4 er det ikke tilladt at ryge indendørs i lokaliteter mv., der er omfattet af loven, medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser. Det følger endvidere af lovens 5, stk. 1, at den enkelte arbejdsgiver skal udarbejde en skriftlig rygepolitik, der skal være tilgængelig for alle arbejdspladsens medarbejdere. For så vidt angår serveringssteder er der i 21 og 22 fastsat følgende særlige regler: 21. Det er ikke tilladt at ryge indendørs på serveringssteder, jf. 4 Stk. 2. Ved et serveringssted forstås en lokalitet med servering af mad eller drikkevarer til indtagelse på eller ved salgsstedet. Stk. 3. Det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted. Stk. 4. Der må ikke serveres eller medbringes mad eller drikkevarer i rygerum eller rygekabiner på serveringssteder. Det enkelte serveringssted kan dog tillade, at gæsterne selv medbringer drikkevarer i rygerum og rygekabiner. 22. Det kan besluttes, at rygning er tilladt indendørs på små værtshuse og udskænkningssteder, 1) der har alkoholbevilling, 2) hvor der ikke serveres egentlig mad, 3) hvor serveringsarealet er under 40 m2, og 4) hvor der er borde og stole på serveringsarealet. Stk. 2. Små værtshuse og udskænkningssteder, der befinder sig under samme tag som et andet serveringssted, er omfattet af stk. 1, hvis der er selvstændig

31 Afsnit 8. Side 2 indgang til værtshuset fra gaden, og hvis det for publikum fremstår som et selvstændigt værtshus. Lovens straffebestemmelse findes i 26, der har følgende ordlyd: 26. Med bøde straffes den, der 1) overtræder 5 eller 2) Stk. 2. Med bøde straffes den arbejdsgiver, indehaver, restauratør, bestyrer og forpagter, der tillader rygning indendørs i strid med reglerne i denne lov. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Om straffen for overtrædelse af loven fremgår følgende af lovforslagets bemærkninger: Det forudsættes, at en overtrædelse af lovens bestemmelser i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med en bøde på kr. Dette svarer til størrelsen af de bøder, som flere bevillingshavere har fået for overtrædelse af restaurationslovens forbud mod at servere alkohol for personer under 18 år på restauranter og andre serveringssteder. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde af overtrædelse af lovens bestemmelser forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis kr. og kr. De angivne straffeniveauer er vejledende og kan fraviges af domstolene i opog nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger formildende eller skærpende omstændigheder Som det fremgår, omfatter lovforslagets bemærkninger om straffastsættelse alle overtrædelser af loven. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslaget (Retsinformation, lovforslag L 191, Folketinget )

32 Afsnit 8. Side 3 På denne baggrund fastsættes følgende retningslinjer for bødepåstandene for overtrædelse af loven: 1. gang kr. 2. gang kr. 3. gang kr. Bødepåstandene finder anvendelse på forhold begået 15. august 2007 eller senere

33 - 32 -

34 9. Ikrafttræden og ophævelse af tidligere udsendte retningslinjer RM 6/2007 Afsnit 9. Side 1 Denne meddelelse træder i kraft den 1. august 2007, bortset fra retningslinjerne i afsnit 8, der gælder fra 15. august Der henvises endvidere til særlige ikrafttrædelsesbestemmelser i de enkelte afsnit. For overtrædelser begået før ikrafttrædelsestidspunkterne gælder de hidtil gældende retningslinjer. Samtidig ophæves: - Rigsadvokatmeddelelse nr. 1/1990 om lov om butikstid - Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager (bødekataloget), afsnit 6.2. om henholdsvis butikstid (s. 1 og 2) og næringsvæsen (s. 1 og 2). - Rigsadvokaten Informerer nr. 31/2004. På rigsadvokatens vegne Hanne Schmidt