Udfordringer ved lange transportledninger til spildevand
|
|
|
- Kjeld Bendtsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udfordringer ved lange transportledninger til spildevand Jes Vollertsen Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg
2 Centralisering: fordele og ulemper Fordel: Større og mere effektive renseanlæg Ulempe: Lange transportafstande Der må være et punkt, hvor det ikke kan svare sig at centralisere yderlige Hvor dette punkt ligger afhænger af: Opland (geografi, topografi) Udlederkrav (forskellige krav til forskellige recipienter) Renseteknologi (hvor avanceret skal vi rense) Hvor mange gener beboere tæt på ledningsnettet skal tåle
3 Dette indlæg ser alene på ulemperne ved centralisering Lange transportafstande: Store anlægsomkostninger til afskærende ledninger Driftsudgifter til pumpning Strøm Svovlbrinte, korrosion, lugt
4 Refleksioner på det med at pumpe over lange strækninger Vi vil spare på strømmen, altså have mindre hastighed i trykrørene Det giver flere aflejringer, mere biofilm og dermed mere ruhed Øget ruhed giver større modtryk og dermed mere strømforbrug Finde balancepunkt hvor strømforbrug og ruhed optimeres Vi vil spare på strømmen, altså have mindre hastighed i trykrørene Det giver mere svovlbrinte da vi pumper i længere tid ad gangen
5
6 Svovlbrinte uundgåelig når man pumper spildevand Prioriteret rækkefølge af forhold, der giver øget svovlbrinte: Opholdstid dobbelt så lang opholdstid giver dobbelt så meget svovlbrinte Diameter Ved fast opholdstid stiger svovlbrintedannelsen med faldende diameter COD svovlbrinte øges med 40% ved fordobling af COD Temperatur svovlbrinte øges med 35% for hver 10 C Relativ svovlbrinte dannelsrate normalisere til Ø200 mm rør Diameter [mm]
7 Effekten af at kloakere det åbne land Tryksatte pumpesystemer giver Lang opholdstid Lille diameter Høj COD da infiltration er mindre end normalt Alt i alt betyder dette: Masser af svovlbrinte Men i ret små vandmængder
8 Effekten af et bedre kloaksystem Mindre indsivning mindre vand i ledningsnettet Mindre vandforbrug mindre vand i ledningsnettet Mindre vand i ledningsnettet fører til: Mere COD mere svovlbrinte Længere opholdstider mere svovlbrinte
9 Men hvad er er svovlbrinte (sulfid) egentlig for noget? Svovlbrinte er en farveløs giftig gas, der er dræbende ved koncentrationer, der kan forekomme i danske afløbssystemer Den er sundhedsskadelig i almindeligt forekommende koncentrationer Den har en karakteristisk lugt af rådne æg Molekyleformlen er H 2 S Andre tilstandsformer: Opløste sulfider: H 2 S, HS - og S 2- Udfældede metalsulfider: fx FeS og FeS 2 9
10 I Danmark dannes svovlbrinte primært men ikke udelukkende i trykledninger CO 2 H 2 S/HS - Ilt og nitrat opbruges hurtigt Mikroorganisme (Sulfat reducerende bakterie) H 2 S/HS - Me 2+ MeS Ingen ilt og nitrat SO 4 2- Organisk stof Rørvæg Biofilm Spildevand 10
11 Svovlbrinte- og lugtdannelse i gravitationsledninger Anaerobe forhold forekommer i almindelige, danske gravitationsledninger Men sjældent af et tilstrækkelig omfang til, at der dannes væsentlige mængder svovlbrinte eller andre ildelugtende stoffer Ved udledninger fra fødevareindustrier kan der dog godt dannes svovlbrinte og lugtstoffer i væsentlige mængder 11
12 Faktorer der påvirker sulfiddannelse Parameter Effekt Spildevandets sulfatindhold Ikke begrænsende hvis > 5-15 gs m -3 (hvilket den stort set altid er) Kvaliteten af det organiske substrat Temperatur Let-omsættelig substrater som f.eks. kulhydrater forøger raten Temperaturkoefficient er lav (ca. 3% forøgelse af raten per grad C) ph Optimum mellem ph 5.5 og 9 (ikke begrænsende i normalt spildevand) Areal/volumen forhold Anaerob opholdstid Flowhastighed Stort A/V forhold medfører højere sulfiddannelse. Store rør lavt A/V forhold* Forøger sulfidkoncentrationen. Store rør i pumpeledninger stor anaerob opholdstid* Høje vandhastigheder øger sulfiddannelsen (men da man pumper i kortere tid, bliver den samlede dannelse faktisk mindre) 12
13 Ofte høj frigivelse i oppumpningsbrønd eller styrt Frigivelse i den strømmende gravitationsledning Des mere turbulens des større svovlbrinte frigivelse Men man kan kun strippe 10-30% af svovlbrinten af på den måde 13
14 Frigivelse af svovlbrinte, ph afhængighed Eksempel på feltmålinger Klar sammenhæng mellem svovlbrinte-koncentration og ph 14
15 Betonkorrosion Korrosionsraten kan i værste fald overstige 5 mm/år Typisk kraftigst i rørets krone og ved vandlinjen Eksempler: Et ca. 30 år gammelt rør Stærkt korroderet brønd 15
16 Betonkorrosion Kloakatmosfære Fugt + biofilm Betonrør Processer Adsorption af H 2 S og O 2 på fugtig overflade H 2 S oxideres til svovlsyre (H 2 SO 4 ) H 2 S(g) Svovlsyren reagerer med betonens basiske komponenter O 2 Vigtig fjernelses-mekanisme H 2 SO 4 Cement Korrosionsprodukter f.eks. gips H 2 SO 4 + CaCO 3 (cement) H 2 O + CO 2 + CaSO 4 (gips) 16
17 Fjernelse i gasfasen går hurtigt Fra 1000 til 0 ppm på 5-15 minutter fjernelse i en Ø200 mm beton ledning The range of measured removal
18 Betydning af rørmateriale > 85% elementær svovl Effekt af rørmateriale Beton, PE og PVC Ved lægning af plastrør undgås korrosionsproblemer, men hvordan påvirkes svovlkredsløbet ellers? PE rør Beton rør Primært gips Coated betonrør 18
19 Betydning af rørmateriale Adsorption og oxidation sker meget hurtigere på betonoverflader end plast (10-50 gange) Årsag? Omsætningshastighed ved 10, 100 og 1000 ppm H 2 S Lav ph inhiberer sandsynligvis bakterierne 19
20 Ikke glemme ventilation luften bevæger sig i ledningen Årsager Vandet trækker luften med sig Ændringer i atmosfære tryk langs ledningen Ændringer i temperatur langs ledningen Vind hen over åbninger (huller i dæksler, ventilation ved huse, osv) 20
21 Luft kastes af og suges ind ved ændring i fald, pumpestationer, sammenløb, osv Vandet trækker luften med sig med cirka 5-40% af vandhastigheden 21
22 Gas discharge [m3/s] Ventilation Kloakken ånder ind og ud 0,08 0,07 0,06 0,05 0,04 0,03 0,02 0,01 0-0,01-0,02-0,03-0,04-0,05-0,06-0,07-0,08 15,1 15,2 Simulering af ventilation i en kloak Tommelfingerregel: En kloak fører lige så meget luft som vand 15,3 15,4 15,5 15,6 Time [h] 15,7 Brønden ånder ind og ud 15,8 15,9 16 Pumpestation 22 Trykledning Gravitationsledning
23 Bekæmpelse af svovlbrinte To grundlæggende forskellig tilgange Forebyg at svovlbrinte dannes Fjern det efter det er blevet dannet Pumpestation Trykledning Oppumpningsbrønd Gravitationsledning 23
24 Bekæmpelsesmetoder Der er mange mulige metoder Hvad der bruges afhænger af den konkrete sag
25 Svovlbrinteproblemer bekæmpes bedst i planlægningsfasen Lav en svovlbrinte master plan Brug folk der ved noget om kemiske og biologiske processer i kloaksystemer Man kommer langt med sund fornuft og en tilbundsgående viden om svovlbrinte Svovlbrinteproblemet er desværre ret komplekst Men der er da nogle tommelfinger regler Eller modellere systemet med en detaljeret svovlbrinte proces model San Francisco westside Eksempel på simulering en bekæmpelsesstrategi for svovlbrinte 25
26 Således opløftet.
Application Water Utility. Christian Schou Application manager, Grundfos GMA. Application Water Utility. Hvad oplever i. - derude med Svovlbrinte???
Christian Schou Application manager, Grundfos GMA 1 Hvad oplever i - derude med Svovlbrinte??? 1 De gode grunde. H 2 S relaterede problem Problemer med tilstedeværelsen af H 2 S i kloaksystemer opstår
Svovlbrinte problemets opståen og løsning 234.7
Svovlbrinte problemets opståen og løsning 234.7 Bare endnu en dag på kloakkontoret... Indholdsfortegnelse I det daglige arbejde med transport af spildevand i kloaksystemer er forekomsten af svovlbrinte
Svovlbrinte i kloakken
Svovlbrinte i kloakken 10 "gode råd" om svovlbrinte I starten af 1990 erne blev det konstateret, at der flere steder i Aalborg Kommune forefindes væsentlige problemer som følge af svovlbrinte. Problemerne
Svovlbrinte i kloakken
Svovlbrinte i kloakken 10 "gode råd" om svovlbrinte I starten af 1990 erne blev det konstateret, at der flere steder i Aalborg Kommune forefindes væsentlige problemer som følge af svovlbrinte. Problemerne
Praktiske erfaringer med Svovlbrinte. Aksel Kirkeby Driftsleder Transport Spildevand
Praktiske erfaringer med Svovlbrinte Aksel Kirkeby Driftsleder Transport Spildevand Hvad er svovlbrinte? Hvordan opstår Svovlbrinte? Hvad gør vi ved det? Omgivelserne Praktiske erfaringer Personsikkerhed
Kører vi på pumperne??
Kører vi på pumperne?? Hvilke krav skal vi som forsyningsselskaber stille til vores anlæg - og får vi altid det vi forventer? Aksel Kirkeby Driftsleder Vand og Affald, Svendborg Team Transport Spildevand
Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer
Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Martin Kaasgaard, konsulent, Teknologisk Institut Dansk Betondag, 18. september 2014 Formål Udvikling af betonrør, der er modstandsdygtige
Case fra Ebeltoft Kommune Pumpeledning fra Tirstrup
Case fra Ebeltoft Kommune Pumpeledning fra Tirstrup Temadag om lugt og svovlbrinte i afløbssystemer 15. Juni 2006 Ved Lilian Kloster Ebeltoft Kommunale Kloakforsyning, Driftsafdelingen Lugtgener fra Tirstrup-Rosmus-Balle-kloakledningen
Titel: Sulfidproduktion i trykledninger
Titel: Sulfidproduktion i trykledninger Tema: Pumpestrategier og Flowhastigheders indvirkning på sulfidproduktion Projektperiode: 01-08-08 til 12-01-09 Deltagere: Morten Sandersen Morten Sandersen Vejledere:
Vandkvalitet og kontrol
Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos
Optimering af Nutriox dosering i trykledningen fra Dollerup
Optimering af Nutriox dosering i trykledningen fra Dollerup Hasse Koksbang - Preben Kristensen Afgangsprojekt efterår 2007 Diplomingeniøruddannelsen i miljøteknik Institut for kemi, miljø og bioteknologi
Svovlbrintehåndbogen. DANVAs netværksgruppe vedr. svovlbrinte
Svovlbrintehåndbogen DANVAs netværksgruppe vedr. svovlbrinte 1 Indhold Baggrund Formål Hvad er svovlbrinte Et stigende problem Årsager til dannelse af svovlbrinte - Kort om biologien Sediment - Geografiske
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
RENS-TEK - Andre Renseteknologier
RENS-TEK - Andre Renseteknologier Ozon og Avancerede Oxidations Teknologier - Muligheder for fremtidens recirkulerede anlæg? Civilingeniør, M.Sc. Morten Møller Klausen, DHI Rens-Tek Temadag, Ferskvandscenteret
Svovlbrinteproblemer i spildevandsanlæg. Bilag
Svovlbrinteproblemer i spildevandsanlæg Bilag Rasmus Egedal Lynge 06-06-2012 Indholdsfortegnelse Bilag 1 Oversigtstegning over Pst. 134... 2 Bilag 2 Oversigt over målepunkter... 3 Bilag 3 Dataopsamling...
Temadag om vandbehandling og korrosion
Korrosionsformer Korrosion generelt Våd korrosion Korrosion typer i fjernvarmesystemer Materiale typer og korrosion Temadag om vandbehandling og korrosion Lea Korcakova, Bioenergy and Thermal Power, COWI
Dansk Vand Konference 2010
Dansk Vand Konference 2010 DANVA, Århus 12-13. oktober 2010 Kalkudfældning i PE ledninger De problemer det kan medføre Og løsninger Henrik Aktor Lad os lige få det på plads! Hvad er problemet Kalkudfældninger
BIOLOGISK LUGTFJERNELSE Med eksempel fra Renseanlæg Lynetten, København
BIOLOGISK LUGTFJERNELSE Med eksempel fra Renseanlæg Lynetten, København Døgnkursus 2012 Lørdag 3.nov. 2012 22-01-2013 Gert Ptersen 1 Hvor kommer lugten fra? Kvaliteten af spildevandet er afhængig af producenten!!
Vand parameter beskrivelse
Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.
Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg
Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg Det åbne land Tidsplan for påbud i det åbne land K ø g e R i n g s t e d 2012-2015 Terslev Haslev Dalby Karise S t e v n s Mindst 700 ejendomme i det åbne land
Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører
Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning
Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning Kolding 2. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Sulfatfaser under hydratisering C A + 3CSH + 26 H C AS H (Ettringit) 3 2 6 3 32 CaSO 4 Overskydende
DANSK FJERNVARME. Glykol systemer korrosion m.m.
DANSK FJERNVARME Glykol systemer korrosion m.m. OVERSIGT Korrosion Betingelser for korrosion Korrosionsformer Glycol Nedbrydning Inhibitorer Analyser Hvad analyseres der for Tolkning af analyser VANDKVALITETSKRAV
Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium
Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt.
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Vallensbæk Strands Vandforsyning Amba.
Vallensbæk Strands Vandforsyning Amba. Blødgøring af drikkevand Dato: Mandag d. 19. marts 2018 Baggrund Vandets hårdhed i Danmark 25 dh Vandets totale hårdhed er defineret ved vandets indhold af calcium
Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012
Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder
2. Spildevand og rensningsanlæg
2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam
Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand
Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 3 Farer ved spildevandet 3 Smittefare og mikroorganismer 3 Kemiske farer 3 Forholdsregler
Vandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut
Vandkvalitet og risiko for korrosion Leon Buhl Teknologisk Institut Leon Buhl, Teknologisk Vandkvalitet og risiko for korrosion 1. Korrosion generelt Leon Buhl, Teknologisk Bygningsreglementerne 8.4 Vand-
Viden der styrker ida.dk SPILDEVANDSKOMITEEN EVA ERFARINGSUDVEKSLING I VANDMILJØTEKNIKKEN
Viden der styrker ida.dk SPILDEVANDSKOMITEEN ERFARINGSUDVEKSLING I VANDMILJØTEKNIKKEN NR. 1 30. ÅRGANG APRIL 2017 EVA Adresseliste for udvalgsmedlemmer Mads Uggerby (formand) EnviDan A/S Vejlsøvej 23,
Tryksat kloaksystem. Per Helming Johansson
Per Helming Johansson Munck Forsyningsledninger A/S LPS system Udfører tryksat kloakering i åbent land, næsten udelukkende ved styret underboring og nedpløjning af trykledninger. Dertil lidt opgravning
Vandafstrømning på vejen
Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Rensning for salte. Nikolaj Bjerring Jensen
Rensning for salte Nikolaj Bjerring Jensen Opkoncentrering af salte Opkoncentrering af salte kan være et problem hvis man bruger boringsvand og recirkulering Opkoncentrering af salte - Vand - Næringssalte
Besøg. Fredensborgværket
Besøg Fredensborgværket Indhold Historien om Fredensborgværket 3 Data på vandværket 4 Vandets kredsløb 6 Fra grundvand til drikkevand 8 Kontrol af dit drikkevand 11 Historien om Fredensborgværket Fredensborgværket
Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm
Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm 1 4 2 POTENTIALE På anlæg med forrensning anslås følgende besparelser: 5 POTENTIALE FOR
Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen
Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning
Renseteknologi- et eksempel
Renseteknologi- et eksempel Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Senior Konsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for
www.svovlbrinte.dk MeasureStar Hjælp til beskyttelse af dit kloaksystem
MeasureStar Hjælp til beskyttelse af dit kloaksystem H 2 S Problem i kloaksystemet Produktionen og frigivelsen H 2 S gas i spildevandsystemer er ansvarlig for mange klager over lugt. Dog er destruktionen
Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:
Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke
ANVENDELSE AF SALPETERSYRLING (HNO2) TIL SVOVLBRINTEBEKÆMPELSE PÅ PUMPELEDNINGER
ANVENDELSE AF SALPETERSYRLING (HNO2) TIL SVOVLBRINTEBEKÆMPELSE PÅ PUMPELEDNINGER Kandidatspeciale i Miljøteknologi Morten Søndergaard Vinther i ii Department of Chemistry and Bioscience Aalborg University
Eksplosiv atmosfære i kloakker. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening
Eksplosiv atmosfære i kloakker DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA RAPPORT NR. 77, September 2008 Titel: Udgiver: Eksplosiv atmosfære i kloakker - Risikoanalyse DANVA Vandhuset Danmarksvej
Q&A: Fra Bæk til Bælt
Q&A: Fra Bæk til Bælt Svar på spørgsmål fra projektets interessenter. Generelt om projektet Hvorfor udledning i Lillebælt? Vandmiljøet i Lillebælt er så stærkt, at det kun i meget ringe grad bliver påvirket
Hybride pumpestationer for spildevandsledninger der har naturligt fald mod hovedkloakken
Den direkte vej til store besparelser Hybride pumpestationer for spildevandsledninger der har naturligt fald mod hovedkloakken Højvandssikring af ejendomme med en stor brugerkreds Made in Germany www.lhi.as
Stort potentiale i filtrering af teknisk vand
Stort potentiale i filtrering af teknisk vand Med den rette rensning kan teknisk vand i mange tilfælde helt problemfrit bruges i stedet for drikkevand og dermed kan forsyningerne både spare vandressourcer
Fra 11 til ét renseanlæg centralisering af spildevandsrensning forbedrer vandmiljøet i Mariager Fjord
Fra 11 til ét renseanlæg centralisering af spildevandsrensning forbedrer vandmiljøet i Mariager Fjord Søren Erikstrup, direktør, Mariagerfjord Vand a s Gustav Mathiasen, projektleder, Krüger A/S 8. november
Torben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg
Torben Rosenørn Aalborg Universitet Campus Esbjerg 1 Definition af syrer En syre er et stof som kan fraspalte en proton (H + ). H + optræder i vand sammen med et vandmolekyle (H 2 O) som H 3 O + Syrer
DNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup
Notat DNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup Dato : 20.09.2012 Projekt: 53.0000.12 Til Udført af Kopi til : Anders Debel
Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:
Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er
AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI
AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact
Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune. Teknologisk Institut, 6. november 2008. Spildevandspumper. v. Henrik Frier, Århus Kommune
Teknologisk Institut, 6. november 2008 Spildevandspumper v. Henrik Frier, Århus Kommune INDHOLD 1. Hvad er spildevand? 2. Opbygning af spildevandssystemet 3. Behov for pumpning i spildevandssystemet 4.
Notat Side 1 af januar 2013 Ref.: Frank Agerskov
Vedr.: Pipeline 3 Ansøgning om etablering af pumpestation og spildevandsledning. Sagsnummer 12/13676 Notat Side 1 af 6 30. januar 2013 Ref.: Frank Agerskov Til: Rudersdal Kommune Fra: Krüger A/S Kopi til
Oversvømmelse? Så Flygt...
Oversvømmelse? Så Flygt... Oversvømmelse... Hvad kan vi gøre ved det? Danskerne må fremover indstille sig på mere af det, som eksperterne kalder monsterregn. Det eksisterende kloaksystem er ikke dimensioneret
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Om spildevandspumper i Ringsted Side 1 af 6
Om spildevandspumper i Ringsted Side 1 af 6 Indledning Rigtig mange opgaver til afledning af spildevand fra ejendomme, kan løses med en minipumpestation eller grinderpumpestation. I Ringsted har firmaerne
Adaptiv svovlbrinteforebyggelse
Adaptiv svovlbrinteforebyggelse i kloaksystemer Afrapportering for projekt støttet af VTU-Fonden 29-1-2014 1 29. januar 2014 Projekt 7301.2011: Projekt-titel Adaptiv svovlbrinteforebyggelse i kloaksystemer
Det bedste vand kommer fra hanen
Det bedste vand kommer fra hanen Hvor kommer vandet fra? Vand er i konstant bevægelse. Den måde, det bevæger sig på, hedder vandets kredsløb. Når det regner eller sner, kommer der vand på jorden. Vandet
Udtalelse/redegørelse vedr. anvendelse af køkkenkværne i Varde Forsyning A/S s forsyningsområde.
NOTAT Side 1 af 7 Dato 26. september 2013 Fra Til Varde Forsyning A/S Varde Kommune Cc Udtalelse/redegørelse vedr. anvendelse af køkkenkværne i Varde Forsyning A/S s forsyningsområde. Indledning Varde
KLAR TIL KLOAK Kloakering i det åbne land
KLAR TIL KLOAK Kloakering i det åbne land HVORFOR KLOAKERING? Et af målene i Haderslev Kommunes Spildevandsplan 2014-2020 er, flere ejendomme på landet skal tilsluttes det offentlige kloaknet. Det gælder
I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål
Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke
Hvad er klima-effekten af forsuring?
Hvad er klima-effekten af forsuring? Oversigt over eksisterende undersøgelser og nye resultater Søren O. Petersen, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF præsen TATION Oversigt Baggrund og perspektiver
FORELØBIGE OVERSLAGSPRISER HOLBÆK RA PROJEKTLEDER. Raoul Roestenberg UDFÆRDIGET AF
PROJEKT Holbæk Ny Renseanlæg PROJEKTNUMMER 30.1803.32 PROJEKTLEDER Raoul Roestenberg UDFÆRDIGET AF Raoul Roestenberg, Hanne Risbæk, Michael Hjorteberg DATO Indholdsfortegnelse Indledning 2 Scenarie 1:
Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND
LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Opgavesæt til Maskinudgravning til større anlæg m. gravekasse
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Opgavesæt til Maskinudgravning til større anlæg m. gravekasse Undervisningsministeriet, November 2013. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget
Renseteknologi- et eksempel
Renseteknologi- et eksempel Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Senior Konsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for
Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013
Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens
Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.
Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Pumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse.
Hjem/Industri Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse. Pumpestation Da spildevandet ikke altid kan løbe den lige vej ned til renseanlægget,
Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg
Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,
Uddrag fra Sådan læses en vandanalyse - revideret 2008
Uddrag fra Sådan læses en vandanalyse - revideret 2008 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele: Farvetal Et højt farvetal er udtryk for,
Greve Kommune. Spildevandsplan Tillæg nr. 2. Nye boliger ved Tune Nordøst Retningslinier for nedsivning af regnvand
Greve Kommune Spildevandsplan 2004-2008 Tillæg nr. 2 Nye boliger ved Tune Nordøst Retningslinier for nedsivning af regnvand September 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning...2 2 Tune Nordøst nyt opland
Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund
Vordingborg kommune Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Hygiejnisk design og mikrobiologi, med fokus på korrosion af metaloverflader
Hygiejnisk design og mikrobiologi, med fokus på korrosion af metaloverflader Gårdteknisk forum / Kemidag - SEGES Annette Baltzer Larsen [email protected] FORCE Technology Agenda Korrosion Hygiejnisk design
Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S
Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af
Her kan du få mere at vide om de renseanlæg, som behandler spildevand fra Rudersdal Kommune.
Renseanlæg Her kan du få mere at vide om de renseanlæg, som behandler spildevand fra Rudersdal Kommune. Spildevandet i Rudersdal Kommune behandles på nedenstående 5 renseanlæg, hvoraf de 3 første er beliggende
4.1 Drift og vedligeholdelse af afløbssystemer 4.2 Rensning af ledninger 4.3 Driftskontrol 4.4 Arbejder i nærheden af ledninger 4.
4. Ledningsdrift 4.1 Drift og vedligeholdelse af afløbssystemer 4.2 Rensning af ledninger 4.3 Driftskontrol 4.4 Arbejder i nærheden af ledninger 4.5 Genanvendelse 97 98 4. Ledningsdrift De foregående kapitler
