Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer
|
|
|
- Minna Dagmar Lund
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden
2 Indledning Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden
3 Indledning Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Aftensejlads på Limfjorden
4 Indledning Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Aftensejlads på Limfjorden
5 Indledning Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Aftensejlads på Limfjorden
6 Næringsstofferne Fjorden Hvor kommer næringsstofferne fra? Aftensejlads på Limfjorden
7 Næringsstofferne Fjorden Hvor kommer næringsstofferne fra? [N] [P]
8 Total kvælstof, µg/ liter Total fosfor, µg /liter Næringsstofferne Fjorden Hvor kommer næringsstofferne fra? Løgstør og Livø Bredning Serie1 total kvælstof Serie2 total fosfor [N] [P] År
9 Total kvælstof, µg/ liter Total fosfor, µg /liter Næringsstofomsætning Fotosyntese organisk stof opbygning CO 2 N P 1 Løgstør og Livø Bredning 2 12 Serie1 total kvælstof Serie2 total fosfor O 2 organisk stof C 16 N 16 P År
10 Næringsstofomsætning Fotosyntese Mineralisering organisk stof opbygning organisk stof nedbrydning CO 2 N P O 2 organisk stof C 16 N 16 P O 2
11 Næringsstofomsætning Øv
12 Næringsstofomsætning
13 Næringsstofomsætning
14 dybde i fjordbunden, cm Næringsstofomsætning
15 dybde i fjordbunden, cm 1 Respirationsprocesser ILT Ilt-respiration CO 2 N P Mineralisering organisk stof nedbrydning organisk stof C 16 N 16 P O
16 dybde i fjordbunden, cm Dybde (cm) Respirationsprocesser Mineralisering organisk stof nedbrydning ILT Ilt-respiration -.2 O 2 koncentration ( M)
17 dybde i fjordbunden, cm 1 2 Respirationsprocesser ILT Ilt-respiration nitrat-respiration CO 2 N P Mineralisering organisk stof nedbygning sulfat-respiration organisk stof C 16 N 16 P O 2 nitrat sulfat frit kvælstof (N 2 ) svovlbrinte (H 2 S) 9 1
18 dybde i fjordbunden, cm 1 Intern belastning CO 2 N P Mineralisering organisk stof nedbygning 2 3 NH + PO H 2 S organisk stof C 16 N 16 P O 2 nitrat sulfat frit kvælstof (N 2 ) svovlbrinte (H 2 S) 9 1
19 dybde i fjordbunden, cm 1 Intern belastning CO 2 N P Mineralisering organisk stof nedbygning 2 3 NH + PO H 2 S organisk stof C 16 N 16 P O 2 nitrat sulfat frit kvælstof (N 2 ) svovlbrinte (H 2 S) 9 1
20 dybde i fjordbunden, cm 1 2 Intern belastning ilt jern NH + PO CO 2 N P Mineralisering organisk stof nedbygning H 2 S organisk stof C 16 N 16 P O 2 nitrat sulfat frit kvælstof (N 2 ) svovlbrinte (H 2 S) 9 1
21 dybde i fjordbunden, cm Intern belastning 1 2 ilt jern NH + PO NH + ilt NO 3 - N 2 3 PO jern jern PO H 2 S 8 9 1
22 dybde i fjordbunden, cm Intern belastning CO 2 N lys organisk stof 1 2 ilt jern NH + PO P NH + ilt NO 3 N 2 3 PO jern jern PO H 2 S 8 9 1
23 dybde i fjordbunden, cm primær produktion Primærproduktion CO 2 N lys organisk stof 1 2 ilt jern NH + PO P 2 Horsens Fjord H 2 S mmol C m -2 d A M J J A S O N D J F M A M J J A S
24 dybde i fjordbunden, cm Intern belastning CO 2 N lys organisk stof 1 2 ilt jern NH + PO P NH + ilt NO 3 N 2 3 PO jern jern PO H 2 S 8 9 1
25 dybde i fjordbunden, cm Når det går galt CO 2 N lys organisk stof 1 2 ilt jern NH + PO P NH + ilt NO 3 - N 2 3 PO jern jern PO H 2 S 8 9 1
26 dybde i fjordbunden, cm Når det går galt 1 2 NH + PO NH + 3 PO H 2 S 8 9 1
27 tons P per måned tons N per mmåned Intern belastning 6 Roskilde Fjord J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D
28 Dybde, cm Interne puljer mg TN g -1 DW Odense Fjord St. ODF
29 Dybde, cm Interne puljer mg TP g -1 DW Odense Fjord St. ODF
30 Metan dannelse NH + PO CO 2 N P Mineralisering organisk stof nedbygning H 2 S metan organisk stof C 16 N 16 P O 2 nitrat sulfat frit kvælstof (N 2 ) svovlbrinte (H 2 S)
31 Metan Bundvending dannelse NH + PO H 2 S CO 2 N P Mineralisering organisk stof nedbygning organisk stof C 16 N 16 P O 2 nitrat frit kvælstof (N 2 ) metan gas sulfat svovlbrinte (H 2 S)
32 Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer
33 Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer
34 N P Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN
Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,
Lokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ
Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter
Vandkvalitet og kontrol
Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos
Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr
Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed
Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Professor Jørgen E. Olesen Kvæstofkredsløbet i landovervågningen 1990 ktons
Ilt- og næringsstoffluxmodel for Århus Bugt og Mariager Fjord
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Ilt og næringsstoffluxmodel for Århus Bugt og Mariager Fjord Modelopsætning og scenarier Faglig rapport fra DMU, nr. 417 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser
TEMA-rapport fra DMU 42/2002
19 Hver reduktionsproces giver bakterierne energi, og slutproduktet er kvælstof på gasform, der afgasser til atmosfæren. Denitrifikationen er ikke særlig vigtig for omsætningen af organisk stof i havbunden.
2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?
Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Varmere klima giver mere iltsvind
Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
6 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 61 4 Næringsstoffer, vejr og havstrømme Tilførslen af næringsstoffer har afgørende betydning for omfanget af iltsvind i havet omkring Danmark. Men vind- og vejrforhold samt
Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium
Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt.
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Petersværft Renseanlæg
Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:
Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6
Hvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Havmiljø, landbrug og målrettet regulering
. Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet
Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege
Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Renseteknologi- et eksempel
Renseteknologi- et eksempel Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Senior Konsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for
Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Analyse af nitrat indhold i jordvand
Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål
Topdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Besøg. Fredensborgværket
Besøg Fredensborgværket Indhold Historien om Fredensborgværket 3 Data på vandværket 4 Vandets kredsløb 6 Fra grundvand til drikkevand 8 Kontrol af dit drikkevand 11 Historien om Fredensborgværket Fredensborgværket
Hvad øger planternes produktion?
TEMA-rapport fra DMU 42/22 37 Det er næringsstofferne, der giver grundlaget for, at et iltsvind kan opstå. Men det er vejrforhold og havstrømme, der betinger, at det sker. Jo flere næringsstoffer der er
Alternative tømidler og deres virkning på vejtræer
Alternative tømidler og deres virkning på vejtræer Et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Københavns Universitet Præsenteret af Simon Skov og Morten Ingerslev Indhold Beskrivelse af forsøget
Afgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG
BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG Spildevand - et spejl af samfundet Det spildevand der løber til Horsens centralrenseanlæg, indeholder en stor mængde forskellige forurenende stoffer.
Naturen sætter en grænse
34 PERSPEKTIV Naturen sætter en grænse status for diskussionen om landbrug, kvælstof og havmiljø Bølgerne går igen højt i den offentlige debat om landbrugets udledning af næringsstoffer til miljøet. Stiig
GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 358 Offentligt GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND FORMÅL Miljøstyrelsen (MST) har anmodet DCE, Aarhus Universitet
FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE
Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?
Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:
ANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE
123032/12 Udtaget: 12122012 9.30 Modtaget: 12122012 Påbegyndt: 12122012 Rynkebjerggårds Forsyningsnet, Ældrecentret, Bispegårdsvej 1,, Lejre Køkken RESULTATER FOR PRØVE 123032/12 Parameter Grænseværdi
Fosfors påvirkning af vandmiljøet
Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs
Hvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1
Hvad er udfordringen Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg Vi ved at lattergas er en kraftig drivhusgas. Vi ved at lattergas emission er afhængig af kulstof mængden i forbindelse med
Gødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn
En lille quiz.for de nye og de gamle Find hjemmesiden: www.socrative.com Vælg student login øverst til højre Skriv koden: WXMITP5PS og derefter dit navn Gødningstyper: Grundgødning Højt indhold af et eller
Permafrost og lattergas
10 Permafrost og lattergas Lattergas ( ) er en ofte overset faktor i diskussionen om ozonlagets nedbrydning og atmosfærens indhold af drivhusgasser. Dugfriske forskningsresultater dokumenterer for første
Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer?
Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Torben L. Lauridsen Indhold hvor står vi lige nu i forhold til at beskrive vandkvalitet på baggrund af oplandsdata hvad vi skal
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand
Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand Charlotte Kjaergaard Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet MÅLRETTET REDUKTION AF DRÆNTAB (N, P) Fakta om dræn og dræntab
Tilbudspris Analyseprogram NPO
Tilbudspris NPO Tilbudslisterne i NPO-programmet består af følgende delområder, for hvilke der gives tilbud: Program nr. Samlet pris DKK excl. moms 4.1 Vandløb 636.543 4.2 Vandløbsøkologisk program 75.840
Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning
Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning
FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE
Iltsvind og bundvending
Iltsvind og bundvending Formål Formålet med dette eksperiment er at følge udviklingen i ilt- og nitratindholdet samt ph i vandet umiddelbart over bunden i en prøve fra enten et lavtvandet fjordområde eller
Kvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer
Kvælstof et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer Det tveæggede sværd Fordele og ulemper O O N O Hyppighed af for stor grenafstand (%)> 4 cm 35 69 138 27 276 Højde (cm) Vækst: Højde og grenafstand
