Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer"

Transkript

1 Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden

2 Indledning Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden

3 Indledning Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Aftensejlads på Limfjorden

4 Indledning Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Aftensejlads på Limfjorden

5 Indledning Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Aftensejlads på Limfjorden

6 Næringsstofferne Fjorden Hvor kommer næringsstofferne fra? Aftensejlads på Limfjorden

7 Næringsstofferne Fjorden Hvor kommer næringsstofferne fra? [N] [P]

8 Total kvælstof, µg/ liter Total fosfor, µg /liter Næringsstofferne Fjorden Hvor kommer næringsstofferne fra? Løgstør og Livø Bredning Serie1 total kvælstof Serie2 total fosfor [N] [P] År

9 Total kvælstof, µg/ liter Total fosfor, µg /liter Næringsstofomsætning Fotosyntese organisk stof opbygning CO 2 N P 1 Løgstør og Livø Bredning 2 12 Serie1 total kvælstof Serie2 total fosfor O 2 organisk stof C 16 N 16 P År

10 Næringsstofomsætning Fotosyntese Mineralisering organisk stof opbygning organisk stof nedbrydning CO 2 N P O 2 organisk stof C 16 N 16 P O 2

11 Næringsstofomsætning Øv

12 Næringsstofomsætning

13 Næringsstofomsætning

14 dybde i fjordbunden, cm Næringsstofomsætning

15 dybde i fjordbunden, cm 1 Respirationsprocesser ILT Ilt-respiration CO 2 N P Mineralisering organisk stof nedbrydning organisk stof C 16 N 16 P O

16 dybde i fjordbunden, cm Dybde (cm) Respirationsprocesser Mineralisering organisk stof nedbrydning ILT Ilt-respiration -.2 O 2 koncentration ( M)

17 dybde i fjordbunden, cm 1 2 Respirationsprocesser ILT Ilt-respiration nitrat-respiration CO 2 N P Mineralisering organisk stof nedbygning sulfat-respiration organisk stof C 16 N 16 P O 2 nitrat sulfat frit kvælstof (N 2 ) svovlbrinte (H 2 S) 9 1

18 dybde i fjordbunden, cm 1 Intern belastning CO 2 N P Mineralisering organisk stof nedbygning 2 3 NH + PO H 2 S organisk stof C 16 N 16 P O 2 nitrat sulfat frit kvælstof (N 2 ) svovlbrinte (H 2 S) 9 1

19 dybde i fjordbunden, cm 1 Intern belastning CO 2 N P Mineralisering organisk stof nedbygning 2 3 NH + PO H 2 S organisk stof C 16 N 16 P O 2 nitrat sulfat frit kvælstof (N 2 ) svovlbrinte (H 2 S) 9 1

20 dybde i fjordbunden, cm 1 2 Intern belastning ilt jern NH + PO CO 2 N P Mineralisering organisk stof nedbygning H 2 S organisk stof C 16 N 16 P O 2 nitrat sulfat frit kvælstof (N 2 ) svovlbrinte (H 2 S) 9 1

21 dybde i fjordbunden, cm Intern belastning 1 2 ilt jern NH + PO NH + ilt NO 3 - N 2 3 PO jern jern PO H 2 S 8 9 1

22 dybde i fjordbunden, cm Intern belastning CO 2 N lys organisk stof 1 2 ilt jern NH + PO P NH + ilt NO 3 N 2 3 PO jern jern PO H 2 S 8 9 1

23 dybde i fjordbunden, cm primær produktion Primærproduktion CO 2 N lys organisk stof 1 2 ilt jern NH + PO P 2 Horsens Fjord H 2 S mmol C m -2 d A M J J A S O N D J F M A M J J A S

24 dybde i fjordbunden, cm Intern belastning CO 2 N lys organisk stof 1 2 ilt jern NH + PO P NH + ilt NO 3 N 2 3 PO jern jern PO H 2 S 8 9 1

25 dybde i fjordbunden, cm Når det går galt CO 2 N lys organisk stof 1 2 ilt jern NH + PO P NH + ilt NO 3 - N 2 3 PO jern jern PO H 2 S 8 9 1

26 dybde i fjordbunden, cm Når det går galt 1 2 NH + PO NH + 3 PO H 2 S 8 9 1

27 tons P per måned tons N per mmåned Intern belastning 6 Roskilde Fjord J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D

28 Dybde, cm Interne puljer mg TN g -1 DW Odense Fjord St. ODF

29 Dybde, cm Interne puljer mg TP g -1 DW Odense Fjord St. ODF

30 Metan dannelse NH + PO CO 2 N P Mineralisering organisk stof nedbygning H 2 S metan organisk stof C 16 N 16 P O 2 nitrat sulfat frit kvælstof (N 2 ) svovlbrinte (H 2 S)

31 Metan Bundvending dannelse NH + PO H 2 S CO 2 N P Mineralisering organisk stof nedbygning organisk stof C 16 N 16 P O 2 nitrat frit kvælstof (N 2 ) metan gas sulfat svovlbrinte (H 2 S)

32 Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

33 Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

34 N P Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,

Læs mere

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000

Læs mere

Lokalenhed Midtjylland (MJL). Bilagsoversigt.

Lokalenhed Midtjylland (MJL). Bilagsoversigt. Lokalenhed Midtjylland (MJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2

Læs mere

Lokalenhed Storstrøm (STO). Bilagsoversigt.

Lokalenhed Storstrøm (STO). Bilagsoversigt. Lokalenhed Storstrøm (STO). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph Hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 )

Læs mere

Lokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt.

Lokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt. Lokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2

Læs mere

Lokalenhed Fyn (FYN). Bilagsoversigt.

Lokalenhed Fyn (FYN). Bilagsoversigt. Lokalenhed Fyn (FYN). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 ) dybde

Læs mere

Lokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt.

Lokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt. Lokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 )

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Prøvested : DGU C. Prøvedato : kl. 12:15. Prøvetager :

Prøvested : DGU C. Prøvedato : kl. 12:15. Prøvetager : Dianasvej 9 Hønsinge Lyng 4560 Vig Analyserapport nr. 14785 Blad 1 af 3 Kopi til: Odsherred Kommune GEUS (Jupiter) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. DIREKTE UNDERSØGELSE

Læs mere

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

(05) BORINGSKONTROL. Vig Lyng Vandværk Ærtemosevej Vig DIREKTE UNDERSØGELSE *

(05) BORINGSKONTROL. Vig Lyng Vandværk Ærtemosevej Vig DIREKTE UNDERSØGELSE * Ærtemosevej 2 4560 Vig Analyserapport nr. 20150506/016 Blad 1 af 3 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr

Læs mere

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Professor Jørgen E. Olesen Kvæstofkredsløbet i landovervågningen 1990 ktons

Læs mere

Ilt- og næringsstoffluxmodel for Århus Bugt og Mariager Fjord

Ilt- og næringsstoffluxmodel for Århus Bugt og Mariager Fjord Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Ilt og næringsstoffluxmodel for Århus Bugt og Mariager Fjord Modelopsætning og scenarier Faglig rapport fra DMU, nr. 417 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING

(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING v/ Jan Enevoldsen Maglebjergvej 12, Ørslev 4760 Vordingborg Blad 1 af 4 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende

Læs mere

TEMA-rapport fra DMU 42/2002

TEMA-rapport fra DMU 42/2002 19 Hver reduktionsproces giver bakterierne energi, og slutproduktet er kvælstof på gasform, der afgasser til atmosfæren. Denitrifikationen er ikke særlig vigtig for omsætningen af organisk stof i havbunden.

Læs mere

Limfjordens økosystem en fjord i balance

Limfjordens økosystem en fjord i balance Limfjordens økosystem en fjord i balance Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Hvordan virker næringsstoffer i Limfjorden? Kvælstof i en fjord betydning af opholdstid CO 2 CO 2 Kvælstof Kvælstof

Læs mere

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,

Læs mere

(02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL

(02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL (02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL Hågendrupvej 2 B 3250 Gilleleje Analyserapport nr. 20160601/010 1. juni 2016 Blad 1 af 1 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har

Læs mere

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse

Læs mere

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats

Læs mere

Varmere klima giver mere iltsvind

Varmere klima giver mere iltsvind Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker

Læs mere

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Læs mere

klimaudfordringen - hos 24 landmænd

klimaudfordringen - hos 24 landmænd Erik Kristensen, Økologisk Landsforening økologikongres 2011: klimaudfordringen - hos 24 landmænd KLIMAHANDLINGSPLANER VEST - indsatser ton CO2 eq Effekt af klimahandlingsplaner % Indsatser ton Mælkeproduktoin

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

(05+09) BORINGSKONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING

(05+09) BORINGSKONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING Vandværksvej 4 3450 Allerød Blad 1 af 5 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede prøve DIREKTE

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 6 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 61 4 Næringsstoffer, vejr og havstrømme Tilførslen af næringsstoffer har afgørende betydning for omfanget af iltsvind i havet omkring Danmark. Men vind- og vejrforhold samt

Læs mere

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt.

Læs mere

(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING

(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING v/ Bendt Rasmussen Sandersvej 2 3460 Birkerød Blad 1 af 5 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen? at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger

Læs mere

(02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL

(02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL (02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL Hågendrupvej 2 B 3250 Gilleleje Analyserapport nr. 20140521/018 21. maj 2014 Blad 1 af 1 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Fra energineutral til klimaneutral

Fra energineutral til klimaneutral Fra energineutral til klimaneutral Per Henrik Nielsen 30 November 2015 Energineutral med konsekvenser Spildevandsindustrien står overfor et paradigmeskift Fra rensning til ressource udnyttelse Fra energi

Læs mere

Planteavlsdagen d. 30. jan.

Planteavlsdagen d. 30. jan. en d. 30. jan. Potentiale i frøavlen v/ Lars Albrecht Nogle af årets topscorer Kai Madsen, Slagelse Hvidkløver udb. 968 kg a 26,73 kr. = 25.881 kr./ha Gennemsnit de sidste 5 år = 745 kg/ha Søren Buss Andersen,

Læs mere

Petersværft Renseanlæg

Petersværft Renseanlæg Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

(05) BORINGSKONTROL. Smidstrup Vandværk Hågendrupvej 2 B 3250 Gilleleje DIREKTE UNDERSØGELSE

(05) BORINGSKONTROL. Smidstrup Vandværk Hågendrupvej 2 B 3250 Gilleleje DIREKTE UNDERSØGELSE Hågendrupvej 2 B 3250 Gilleleje Analyserapport nr. 20180406/004 Blad 1 af 4 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende

Læs mere

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Bilag 6 2 BILAG 6 Kontrol med vandets kvalitet. Der opereres med 5 forskellige kontroltyper. Forenklet kontrol foretages på de ikke-almene anlæg, det vil sige enkeltvandforsyningerne, mens begrænset kontrol

Læs mere

(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING

(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING Vandværksvej 4 3450 Allerød Analyserapport nr. 20160205/012 16. februar 2016 Blad 1 af 5 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet

Læs mere

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering . Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

( ) UDVIDET KONTROL + SPORSTOFKONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING

( ) UDVIDET KONTROL + SPORSTOFKONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING (03+08+09) UDVIDET KONTROL + SPORSTOFKONTROL + ORGANISK Vandværksvej 4 3450 Allerød Analyserapport nr. 20170202/005 22. april 2017 Blad 1 af 4 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag,

Læs mere

Limfjordens fiskebestand og marin naturgenopretning. Jon C. Svendsen DTU Aqua

Limfjordens fiskebestand og marin naturgenopretning. Jon C. Svendsen DTU Aqua Limfjordens fiskebestand og marin naturgenopretning Jon C. Svendsen DTU Aqua Email: jos@aqua.dtu.dk Twitter: @JonCSvendsen 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010

Læs mere

Renseteknologi- et eksempel

Renseteknologi- et eksempel Renseteknologi- et eksempel Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Senior Konsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for

Læs mere

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater

Læs mere

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Analyse af nitrat indhold i jordvand Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten

Læs mere

Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde

Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde - hvad betyder jordbundsforhold og anvendelse? Søren O. Petersen, Carl Chr. Hoffmann og Mogens H. Greve DMU og DJF, Aarhus Universitet præsen TATION Hvad

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage

Læs mere

1006 ISO/IEC 17025. Analysemetode Undersøgelse af Enhed Resultat

1006 ISO/IEC 17025. Analysemetode Undersøgelse af Enhed Resultat Side 1 (5) SS-EN ISO 6222 Kimtal ved 22 C, 3d (3) cfu/ml

Læs mere

Besøg. Fredensborgværket

Besøg. Fredensborgværket Besøg Fredensborgværket Indhold Historien om Fredensborgværket 3 Data på vandværket 4 Vandets kredsløb 6 Fra grundvand til drikkevand 8 Kontrol af dit drikkevand 11 Historien om Fredensborgværket Fredensborgværket

Læs mere

Fjorde har det bedre end forventet: Bundplanter og titusinder af fugle er vendt tilbage

Fjorde har det bedre end forventet: Bundplanter og titusinder af fugle er vendt tilbage Fjorde har det bedre end forventet: Bundplanter og titusinder af fugle er vendt tilbage 30 års vandplaner virker, og nu er er antallet af svømmefuglene tidoblet i to jyske fjordområder. Preben Clausen

Læs mere

Hvad øger planternes produktion?

Hvad øger planternes produktion? TEMA-rapport fra DMU 42/22 37 Det er næringsstofferne, der giver grundlaget for, at et iltsvind kan opstå. Men det er vejrforhold og havstrømme, der betinger, at det sker. Jo flere næringsstoffer der er

Læs mere

Alternative tømidler og deres virkning på vejtræer

Alternative tømidler og deres virkning på vejtræer Alternative tømidler og deres virkning på vejtræer Et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Københavns Universitet Præsenteret af Simon Skov og Morten Ingerslev Indhold Beskrivelse af forsøget

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG

BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG Spildevand - et spejl af samfundet Det spildevand der løber til Horsens centralrenseanlæg, indeholder en stor mængde forskellige forurenende stoffer.

Læs mere

Anlægsstruktør. Flisemontør. Murer

Anlægsstruktør. Flisemontør. Murer pr. 31/3. 2016 CELF 11 22 40 Den jydske Haandværkerskole 22 22 Erhvervsskolen Nordsjælland 12 20 32 EUC Nord 18 27 45 EUC Nordvest 10 11 21 EUC Nordvestsjælland 14 29 44 EUC Sjælland 10 5 39 55 EUC Syd

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Kontrolprogram Ellekærgård Vandværk

Kontrolprogram Ellekærgård Vandværk Kontrolprogram 208-2022 Jupiter nr. 04684 Produceret m³ 207: 4.336 Produceret m³ pr. dag: 39 Prøvested Analysepakke 208 208 209 209 Taphane hos forbruger Gruppe A maj-juni Sept-nov maj-juni Sept-nov Taphane

Læs mere

Naturen sætter en grænse

Naturen sætter en grænse 34 PERSPEKTIV Naturen sætter en grænse status for diskussionen om landbrug, kvælstof og havmiljø Bølgerne går igen højt i den offentlige debat om landbrugets udledning af næringsstoffer til miljøet. Stiig

Læs mere

GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND

GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 358 Offentligt GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND FORMÅL Miljøstyrelsen (MST) har anmodet DCE, Aarhus Universitet

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING

(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING Uggeløse Bygade 21 3540 Lynge Blad 1 af 5 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede prøve DIREKTE

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

Vurdering af tilstanden af Springdammen

Vurdering af tilstanden af Springdammen Vurdering af tilstanden af Springdammen Af Thomas Aabling Den 23. december 2014 Tilsyn den 2. december 2014 Springdammen ligger dybt i terrænet og består af et stor åbent bassin og en mindre smal bugt

Læs mere

Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14

Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14 Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14 Kristoffer Piil Temadag om drænvandsundersøgelsen 28. August 2014 Måleprogram Prøver udtages af landmænd og konsulenter Prøvetagning i drænudløb, drænbrønde,

Læs mere

ANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE

ANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE 123032/12 Udtaget: 12122012 9.30 Modtaget: 12122012 Påbegyndt: 12122012 Rynkebjerggårds Forsyningsnet, Ældrecentret, Bispegårdsvej 1,, Lejre Køkken RESULTATER FOR PRØVE 123032/12 Parameter Grænseværdi

Læs mere

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

Fosfors påvirkning af vandmiljøet Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs

Læs mere

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger

Læs mere

Hvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1

Hvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1 Hvad er udfordringen Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg Vi ved at lattergas er en kraftig drivhusgas. Vi ved at lattergas emission er afhængig af kulstof mængden i forbindelse med

Læs mere

Gødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn

Gødningslære B. Find hjemmesiden:   Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn En lille quiz.for de nye og de gamle Find hjemmesiden: www.socrative.com Vælg student login øverst til højre Skriv koden: WXMITP5PS og derefter dit navn Gødningstyper: Grundgødning Højt indhold af et eller

Læs mere

(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING

(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING Uggeløse Bygade 21 3540 Lynge Blad 1 af 5 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede prøve DIREKTE

Læs mere

Permafrost og lattergas

Permafrost og lattergas 10 Permafrost og lattergas Lattergas ( ) er en ofte overset faktor i diskussionen om ozonlagets nedbrydning og atmosfærens indhold af drivhusgasser. Dugfriske forskningsresultater dokumenterer for første

Læs mere

Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer?

Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Torben L. Lauridsen Indhold hvor står vi lige nu i forhold til at beskrive vandkvalitet på baggrund af oplandsdata hvad vi skal

Læs mere

Prisloft og benchmarking i vand- og zspildevandssektoren

Prisloft og benchmarking i vand- og zspildevandssektoren Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 187 Offentligt Prisloft og benchmarking i vand- og zspildevandssektoren Hensyn til miljø og økonomi skal gå hånd i hånd. Det kræver mere nuanceret benchmarking.

Læs mere

(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING

(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING 3200 Helsinge Blad 1 af 5 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede prøve DIREKTE UNDERSØGELSE

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

Analyser af kvælstof og fosfor teknisk gennemgang

Analyser af kvælstof og fosfor teknisk gennemgang Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 12 Offentligt Analyser af kvælstof og fosfor teknisk gennemgang September 2017 Sagen kort Miljøstyrelsen har afdækket fejl i laboratoriet ALS Danmark

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand

Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand Charlotte Kjaergaard Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet MÅLRETTET REDUKTION AF DRÆNTAB (N, P) Fakta om dræn og dræntab

Læs mere

Tilbudspris Analyseprogram NPO

Tilbudspris Analyseprogram NPO Tilbudspris NPO Tilbudslisterne i NPO-programmet består af følgende delområder, for hvilke der gives tilbud: Program nr. Samlet pris DKK excl. moms 4.1 Vandløb 636.543 4.2 Vandløbsøkologisk program 75.840

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Iltsvind og bundvending

Iltsvind og bundvending Iltsvind og bundvending Formål Formålet med dette eksperiment er at følge udviklingen i ilt- og nitratindholdet samt ph i vandet umiddelbart over bunden i en prøve fra enten et lavtvandet fjordområde eller

Læs mere

Kvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer

Kvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer Kvælstof et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer Det tveæggede sværd Fordele og ulemper O O N O Hyppighed af for stor grenafstand (%)> 4 cm 35 69 138 27 276 Højde (cm) Vækst: Højde og grenafstand

Læs mere