Ø6 Almene ungdomsboliger

Transkript

1 Økonomiforvaltningen BUDGETNOTAT Ø6 Almene ungdomsboliger Baggrund Et voksende antal studerende ønsker at bosætte sig i København. Da København samtidigt oplever en generel befolkningsvækst, der øger presset på det eksisterende boligudbud, er det gennem de sidste år blevet sværere for byens studerende at finde en bolig i byen. Denne udfordring er søgt imødekommet med vedtagelse af Boligstrategi og unge og studerende, Kommuneplan2011, der muliggør etablering af op til ungdomsboliger i planperioden og en række tiltag besluttet i de seneste års budgetter. Til trods for de igangsatte initiativer og stor interesse for at bygge private ungdomsboliger, er der fortsat behov for flere ungdomsboliger, hvis man skal opfylde de studerendes behov og understøtte universiteternes vækst. Derudover er der hvis man opfører et antal små almene ungdomsboliger mulighed for at have en boligløsning klar til at håndtere gruppen af kontanthjælpsmodtagere på uddannelsesstøtte, der har vanskeligt ved at finde en bolig i København. På den baggrund foreslås etableret op til 800 nye almene ungdomsboliger. Indhold Københavns Kommune har ikke lovhjemmel til selv at bygge ungdomsboliger, men kan blandt andet sikre opførelsen ved udbud af grundkapital til almene ungdomsboliger. Det foreslås, at der afsættes midler til grundkapital, der kan udmøntes i følgende tre spor: Omdannelse af eksisterende til ungdomsboliger Egnede eksisterende bygninger, eksempelvis de som er udgået af den kommunale drift, kan omdannes til almene ungdomsboliger ved salg til de almene boligselskaber og tildeling af grundkapitallån. Dermed kan ungdomsboligerne sikres en god beliggenhed i byen og en hurtigere indflytningsdato, end hvis de skulle bygges fra grunden. Konkrete eksempler herpå kunne være Havremarkens Skole (i Husumgade), plejehjemmet Dagmargården og Journalistgården på Peter Rørdams Vej. Havremarken Skole kan sælges til den almene boligorganisation, der vinder et udbud af grundkapital til det bedste projekt for ejendommen Sagsbehandler Troels Graversen Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet Kan igangsættes uden yderligere udvalgsbehandling JA / NEJ Nej Nej Side 1 af 5

2 Der kan etableres ca. 50 ungdomsboliger for grundkapital på ca. 6 mio. kr. Etablering af ungdomsboliger i Dagmargården forudsætter en partnerskabsaftale med fsb, der ejer bygningen. Der kan etableres ca. 70 ungdomsboliger for ca. 9 mio. kr. i grundkapital. Journalistgården er i dag en fondsejet nedslidt udlejningsejendom i Bispebjerg, som fonden Journalistgården ikke længere kan drive forsvarligt. Fonden har indgået en aftale med Lejerbo om omdannelse af boligerne på Peter Rørdams Vej til almene ungdomsboliger, inkl. tilbygning af nye ungdomsboliger. Der kan etableres i alt ca. 35 ungdomsboliger for grundkapital på ca. 5 mio. kr. Etablering af ca. 155 almene ungdomsboliger i forbindelse med de tre projekter forudsætter, at der afsættes en pulje af grundkapitallånsmidler på 20 mio. kr. Omdannelse af plejehjem til ungdomsboliger Et faldende antal ældre i København gør, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen forventer at reducere antallet af plejehjemspladser i perioden med plejehjemspladser om året. Det er endnu ikke besluttet, hvilke konkrete plejehjem, der tages ud af drift. Det vil derfor skulle vurderes, hvorvidt de er egnede til ungdomsboliger, i takt med at de fraflyttes. Et antal af de aktuelle plejehjem forventes at være ejet af en almen boligorganisation, der i så fald kan indgå partnerskabsaftale med kommunen om omdannelse til ungdomsboliger. Såfremt kommunalt ejede plejehjem tages ud af driften, vil disse skulle sælges til den boligorganisation, der vinder udbud af grundkapital. For hver nedlagt plejehjemsplads forventes etableret 1,25 ungdomsbolig. De plejehjem, der forventes nedlagt i perioden , kan således omdannes til op til 400 almene ungdomsboliger. Dette forudsætter, at der afsættes en pulje på 46 mio. kr. til grundkapitallån. Midlerne til omdannelse af de enkelte plejehjem kan alternativt afsættes senest i budgetforhandlingerne for det forudgående år. Åbent udbud af grundkapital til almene ungdomsboliger På samme måde som der er tradition for at udbyde grundkapitallånsmidler til almene familieboliger, foreslås afholdt et åbent udbud af grundkapitallånsmidler til etablering af almene ungdomsboliger i hele byen. Det vil dog være en forudsætning, at Side 2 af 5

3 boligerne opfylder Kommuneplanens generelle bestemmelser om nærhed til større uddannelsesinstitutioner, bydelscentre eller stationer. Grundkapitalen kan således tildeles til etablering af (større) selvstændige almene kollegier, mindre ungdomsboligafdelinger eller ungdomsboliger opført som en del af en almen ejendom med familieboliger. Disse ungdomsboliger anbefales at have en bruttostørrelse på 45 m2 pr. bolig, som forvaltningerne arbejder ud fra. I lyset af regeringens varslede kontanthjælpsreform, der vil gøre det vanskeligt for kontanthjælpsmodtagere på uddannelsesstøtte at bo i København, kan man vælge, at en del af de nye almene ungdomsboliger skal være mindre med dertilhørende lavere husleje. Etablering af 200 boliger på 45 m2 (brutto) til almindelige almene ungdomsboliger, og 50 boliger på 30 m2 (brutto) til kontanthjælpsmodtagere på uddannelsesstøtte forudsætter, at der afsættes ca. 27 mio. kr. til grundkapitallån. Det foreslås, at midlerne udbydes sammen med udbuddet af grundkapital til familie- og ungdomsboliger (jf. udbud 2013 og budgetnotat om almene familieboliger). Dermed sikres der størst mulig fleksibilitet for boligorganisationer og kommuner i at skabe de bedste projekter evt. med blandede boligformer. De økonomiske konsekvenser De samlede anlægsudgifter til etablering af almene ungdomsboliger må, som følge af et statsligt bestemt maksimumsbeløb, ikke overstige kr. / m2. Tages udgangspunkt i en gennemsnitlig boligstørrelse på 45 m2 brutto, vil de samlede anlægsudgifter for en almen ungdomsbolig, inkl. moms og grundkøbsudgifter, maksimalt være 1,16 mio. kr., svarende til et kommunalt grundkapitallån på kr. / ungdomsbolig. En bolig med en gennemsnitlig boligstørrelse på 30 m2 brutto vil således have samlede anlægsudgifter kr., svarende til et kommunalt grundkapitallån på kr. / ungdomsbolig. Der er i alle beregninger taget udgangspunkt i, at det kommunale grundkapitallån fastholdes på 10 % Puljen af grundkapital til åbent udbud og omdannelse af eksisterende ejendomme kan skaleres i både op- og nedadgående retning. Af hensyn til ejendommenes efterfølgende drift, er det dog ikke hensigtsmæssigt, at udbyde grundkapital til mindre end 40 enheder, svarende til 4,6 mio. kr. i grundkapital. Side 3 af 5

4 Omdannelsen af plejehjem kan skaleres ned til et minimum af 1 plejehjem, svarende til et grundkapitallån på ca. 11,5 mio. kr., men ikke udvides, med mindre SUF s prognoser forudser et større antal lukninger end det hidtil er forudsat. Forslagene kan medføre kommunale indtægter fra salg af kommunale plejehjem og, samt indtægter fra evt. hjemfald. Grundkapitallån til almene boliger konteres på finansposter og forudsætter således ikke ledige service- eller anlægsmåltal. Til almene ungdomsboliger gives dog kommunale årlige driftstilskud (grundskyld og ungdomsboligbidrag), svarende til ca kr. pr. ungdomsbolig. Udgiften til grundskyld varierer dog betydeligt mellem boligerne afhængig af beliggenhed, men anslås at udgøre ca kr. årligt. Udgiften til ungdomsboligbidrag udgør 40 kr. pr. kvadratmeter årligt eller kr. for 45 kvadratmeter. Dertil skal der afsættes et mindre beløb til administration af kommunens sagsbehandling. Den afledte serviceudgift for de i alt ca. 800 boliger summerer til ca. 14,2 mio. kr. i løbet af perioden Såfremt der afsættes grundkapitallånsmidler på 93 mio. kr., jf. nærværende notat, kan der opføres almene ungdomsboliger med en samlet anlægsudgift på 930 mio. kr., hvilket forventes at have en beskæftigelseseffekt på ca årsværk. Tabel 1. Finanspostudgifter og afledte serviceudgifter kr p/l Finansposter: Omdannelse af (155 boliger) Omdannelse af plejehjem (4x100 boliger) Åbent udbud (250 boliger) Finansposter i alt Afledte serviceudgifter: Side 4 af 5

5 plejehjem udbud Sagsbehandling* - Sagsbehandling* - udbud Afledte serviceudgifter i alt Note: * -udgifterne til sagsbehandling af støttesagen udgør ca kr. pr. bolig svarende til det såkaldte promillegebyr, der normalt opkræves i forbindelse med det såkaldte skema B- tilsagn. Promillegebyret er med Budget2013 suspenderet i 2013 og Sagsbehandlingen strækker sig fra det første tilsagn (skema A) til godkendelse af byggeregnskab (skema C) og er derfor fordelt over fem år med 840 kr. pr. år. Tidligere afsatte midler Der blev med Budget 2013 afsat 140 mio. kr. til grundkapitallån, hvoraf der skal gives tilsagn til opførelse af 145 almene ungdomsboliger, svarende til ca. 15 mio. kr. Tabel 2. Afsatte midler på området i tidligere aftaler: kr. (løbende p/l) Budgetaftale 2013: Afsatte midler i alt Heraf forbrugt 0* *) 10 mio. kr. heraf forventes udmøntet af BR d. 11/ til omdannelse af plejehjemmet Øselsgården til 110 ungdomsboliger. Side 5 af 5