TM12 Støjpartnerskaber

Transkript

1 Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT TM12 Støjpartnerskaber Sagsbehandler Karen Forsting Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet Kan igangsættes uden yderligere udvalgsbehandling JA / NEJ Nej Nej Baggrund Trafikstøj har negative helbredsmæssige og samfundsmæssige konsekvenser. Risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk og åreforkalkning, blodpropper i hjertet, hjerneblødninger og diabetes øges, jo højere støjen er. Det skønnes, at vejstøj årligt medfører ca. 30 for tidlige dødsfald i København om året. I København er 48 % af boligerne udsat for en støjbelastning over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 58 db, og 12 % af boligerne er udsat for en støjbelastning fra vejtrafikstøj på over 68 db, som betegnes stærkt støjbelastet. Det fremgår af Miljømetropolens mål for vejtrafikstøj: - At københavnerne skal kunne sove i fred for sundhedsskadelig støj fra vejtrafikken. - At alle skoler og daginstitutioner i dagtimerne kun må være udsat for et lavt støjniveau fra trafikken. Der er forskellige virkemidler til at reducere vejtrafikstøj. I Københavns Kommune udlægges årligt 8,5 km støjreducerende asfalt som en del af den løbende vejvedligeholdelse. Støjreducerende asfalt reducerer støjen med i gennemsnit 1,5 db. Da der er et efterslæb på vejrenoveringen i kommunen, er det langt fra alle vejstrækninger, som har støjreducerende asfalt. Støjen fra biltrafikken reduceres i takt med, at antallet af køretøjer reduceres, hvilket er en del af kommunens strategi om grøn mobilitet. Denne proces mod færre køretøjer går langsomt, hvorfor støjreduktion inde i boliger skal reduceres for at forbedre lydforholdene. Dette budgetønske omhandler etableringen af en støjpulje til reduktion af vejstøjen i de mest vejstøjbelastede boliger. Side 1 af 5

2 Indhold Effekten af en støjpulje vil være støjisolerede boliger i kommunens eksisterende boligmasse. Støjpuljen vil primært omfatte tilskud til udskiftning af vinduer/ruder til lydisolerende vinduer, da det er vinduer, som er det lydmæssigt svageste del i facaden. Projektet kan opdeles i to dele: 1. Administration af støjpuljeordningen 2. Styring, kortlægning, kontrol og udbetaling af tilskud Inden projektet igangsættes, skal der fastlægges en model for processen i samarbejde med en rådgiver. Det skal bl.a. afklares: - Hvilke boliger, der skal omfattes og i hvilken rækkefølge - Model for invitation til de omfattede boliger - Prioritering af rum i boligen - Tilskudsprocent (fx 50 %) - Max-beløb for håndværkerudgifter - Model for administrering af projekterne herunder besigtigelse af boligen og støjfaglig rådgivning Støjpuljer er blevet brugt i årevis i staten af Banedanmark og Vejdirektoratet samt i nogle kommuner. I de statslige puljer har modellen været, at beboere, der er særligt støjbelastede fra jernbanen/vejen, tilbydes tilskud til støjisolering. Dette tilskud har været på 50/75/90 % afhængig af støjbelastningen. Interessentundersøgelse Teknik- og Miljøforvaltningen har haft kontakt med interessenter og undersøgt deres holdning til en eventuel støjpulje. Der er søgt informationer fra forskellige vinkler; borgerundersøgelser, interview af Vejdirektoratets interessenter samt boligforeninger og boligorganisationer. Af særligt støjbelastede har Teknik- og Miljøforvaltningen haft kontakt med boligforeninger, der repræsenterer ca støjbelastede boliger, samt et større antal boliger, hvoraf ca. halvdelen vil være støjbelastede. Teknik- og Miljøforvaltningen har bl.a. kunnet konkludere, at der er mange borgere, som er generet af støjen. Ifølge borgerundersøgelsen er størstedelen af de personer, der bor ved stærkt trafikerede veje, meget generet af støjen. Det er tydeligt, at boligejerne er meget interesseret i en støjpulje, særligt hvis tiltagene kan sammentænkes med energirenovering. Alle adspurgte er positivt indstillede over for en støjpuljeordning, men tilskudsprocentens størrelse er afgørende for tilslutningsinteressen. Det er Teknik- og Miljøforvaltningens vurdering, at der skal være et tilskud fra kommunen på mindst 50 % for at boligejerne vil være interesseret i at tilslutte sig ordningen. I Banedanmark og Side 2 af 5

3 Vejdirektoratets projekter faldt interessen markant ved lavere tilskudsprocenter. Tilskuddets størrelse er selvfølgelig en afvejning, da et lavere tilskudsbeløb vil betyde, at midlerne vil kunne deles mellem flere boliger, og flere boliger potentielt vil have glæde af ordningen. Støjpuljemodel For Banedanmark og Vejdirektoratets støjpuljemodel er der en fast, velfungerende og velafprøvet procedure, som sikrer gennemsigtighed og gode løsninger. Det vil derfor være denne model, som vil blive anvendt i Københavns Kommunes støjpuljeordning. Støjpuljerne administreres typisk af en erfaren støjkonsulent. De boliger, der skal omfattes af kommunens ordning, er boliger, som ikke har andre handlemuligheder på området, og omfatter således ikke almennyttige boliger, byfornyelse eller andre kommunalt støttede boliger. Når en bolig støjisoleres vil det typisk også være en energirenovering, hvorfor beboerne kan få glæde af begge fordele ved støjisoleringen. Foretages en energirenovering, er det derimod sjældent at støjforhold indarbejdes. Erfaringen viser, at udskiftning til lydruder i et rum kan give op til 10 db s støjreduktion (6-10 db opleves som en halvering af støjen). Udskiftningen af vinduer til støjvinduer vil skønsmæssigt andrage ca kr. i alt for en bolig med to støjbelastede opholdsrum. En model kunne være, at Købehavns Kommune yder et tilskud til hver bolig på 50 % af håndværkerudgiften og materialer for vinduesudskiftningen, og boligejer selv afholder 50 %. Det svarer til, at Københavns Kommune skal dække max. ca kr. Derudover vil der være konsulentudgifter til at administrere ordningen, dette estimeres at være ca kr. pr bolig, hvilket svarer til 4 mio. kr. i alt eller 20 % ud af de årlige 20 mio. kr. Banedanmark og Vejdirektoratet driver en tilsvarende ordning, hvor det er oplyst, at der i gennemsnit renoveres større boliger/villaer, hvor det samlede beløb, der renoveres for i gennemsnit er på kr. Hertil kommer et beløb til konsulentudgifter på ca kr. pr. bolig svarende til 13 % af beløbet. Årsagen til forskellen på andelen af konsulentudgifter er, at de administrative opgaver forbundet med opgaven ikke er direkte sammenlignelige. Dette skyldes, at en række funktioner er uafhængige af boligens størrelse fx transporttid til boligen, udarbejdelse af udbud samt godkendelse af, om tilbuddene er i overensstemmelse med de besluttede principper for tilskud. Når der for kommunen er tale om mange små boliger, der alle skal sagsbehandles, vil de samlede Side 3 af 5

4 udgifter til sagsbehandling alt andet lige være større end hvis porteføljen bestod af få boliger med mange vinduesudskift. Forskellen i arbejdstimer handler bl.a. om, at der skal ske en vurdering af behovet for vinduesudskiftning i de enkelte projekter bl.a. ved at foretage lydberegninger i den enkelte bolig og udarbejde udbudsmateriale. Såfremt der afsættes en årlig pulje på i alt 20,0 mio. kr. vil der kunne støjisoleres ca boliger i alt over de tre år. De præcise principper for udmøntningen af puljen og brug af konsulentbistand vil blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget til beslutning. De økonomiske konsekvenser Støjpuljen til reduktion af vejstøjen i de mest vejstøjbelastede boliger er på 60,5 mio. kr. Det samlede beløb kan skaleres, konsulentudgifter forudsættes at være en fast størrelse pr bolig. Tabel 1. Anlægsudgifter kr p/l * Anlæg: - Forprojektering * - Uddeling af pulje Administration (konsulenter) Anlægsudgifter i alt * Note: *-markeringer betyder at bevillingen i 2014 ønskes givet som anlægsbevilling ved overførselssagen Beskæftigelseseffekt Det vurderes, at projektet vil generere en beskæftigelseseffekt på ca. 72 årsværk baseret på Økonomiforvaltningens beregninger, hvor 1 mio. kr. investeret i anlæg giver en beskæftigelseseffekt på 1,2 årsværk. Tidsangivelse Støjisoleringen gennemføres løbende i de tre år og afsluttes ultimo Tabel 2. Tidsangivelse for anlægsprojekt (skønnet) Udbud gennemført (rådgivningsydelse/administrering af ordningen) Forprojektering afsluttet (udvikling af model ved rådgiver) Anlægsbevilling givet (inklusiv fastlæggelse af model) Måned og år August 2014 December 2014 Februar 2015 Side 4 af 5

5 Opførelse igangsat (boliger tilbydes tilskud) Opførelse afsluttet Facilitet ibrugtaget Maj 2015 (løbende i de 3 år) December 2018 (løbende i de 3 år) December 2018 Risikovurdering Der er tale om kendt teknologi, da lignende ordninger har fungeret i årevis i Banedanmark og i Vejdirektoratet, hvorfor der ikke vurderes at være en væsentlig risiko ved projektet. I de specifikke støjisoleringsprojekter har det været boligejeren, som tegner kontrakt med en entreprenør med henblik på at få udført arbejdet. Det er således boligejeren, som selv er ansvarlig for aftalen. Kommunen er dermed ikke en del af denne proces, hvilket også reducerer risikoen i projektet. Tidligere afsatte midler Der er ikke tidligere afsat midler til reduktion af vejstøj indendørs i støjbelastede boliger. Københavns Kommune gennemførte derimod i 2007 et forsøgsprojekt sammen med en boligforening og Miljøstyrelsen om støjisolering ved hjælp af lydskodder og en støjskærm på Folehaven. Side 5 af 5