Rejsebeskrivelse fra udvekslingsophold på Færøerne

Transkript

1 Rejsebeskrivelse fra udvekslingsophold på Færøerne Navn: Nanna Schier Yousif Telefonnummer: Hjem-institution: UC Lillebælt, sygeplejerskeuddannelsen i Odense Holdnummer: B061 Værts-institution: Sjúkrarøktarfrøðiskúli Føroya, sygeplejeskolen på Færøerne Klinisk undervisningssted: Primær sektor i Klaksvík Udvekslingsperiode: 1. september 14. november 2008 Side 1 af 8

2 Hvorfor jeg valgte at tage på udveksling Da jeg er en meget rejselysten person af natur, var det selvfølgelig oplagt, at jeg skulle på et udvekslingsophold til udlandet under min sygeplejerskeuddannelse. Allerede på et af de første semestre fik vi alle introduktion til udveksling, og her faldt det mig klart ind, at jeg skulle opleve sundhedssektoren i udlandet. Begrundelsen for, at mit valg faldt på primær sektor, var, at jeg, før påbegyndelse af sygeplejerskeuddannelsen, arbejdede ca. 1 år indenfor primær sektor i Danmark. Af denne grund følte jeg, at jeg allerede havde en smule kendskab til primær sektor i Danmark. Derfor forventede jeg at et udenlandsophold ville kunne give mig nye og anderledes indgangsvinkler til sygeplejen i denne sektor. Målet med udvekslingen var primært at få gode oplevelser og samtidig en masse fagligt med hjem i bagagen. Derfor var mit krav til udvekslingsstedet, at jeg kunne forstå og tale sproget. Hvorfor jeg valgte det specifikke sted Til at starte med ønskede jeg at komme på udveksling i et engelsktalende land. Her ville mit krav om at forstå og tale sproget blive opfyldt. Men det var ikke muligt at komme i primær sektor i hverken England eller Skotland. Under introduktion til udveksling fik vi alle at vide, at det var utrolig svært at få en plads på både Færøerne, Grønland og Island, og af denne grund overvejede jeg slet ikke at disse lande kunne være en mulighed. Da jeg så småt var ved at vænne mig til tanken om, at jeg alligevel ikke skulle på udveksling, kom der pludselig en besked på vores Intranet om, at en studerende, som skulle have været på udveksling på Færøerne, var droppet ud af studiet. Det fik mig til at få øjnene op for en ny mulighed for udveksling! Jeg skyndte mig at besvare beskeden, og herefter - i tæt samarbejde med vores internationale koordinator (Mette Bro Jansen) - undersøgte jeg mulighederne for et udvekslingsophold i enten Tórshavn ellers Klaksvík. Dét der i sidste ende gjorde, at mit valg faldt på netop byen Klaksvík, var en rejsebeskrivelse, der lå på skolens hjemmeside. En studerende (Maria Halle) havde været i primær sektor i Klaksvík, og hendes beskrivelse og fortælling ramte mig og mine intentioner så skræmmende meget, at det pludselig stod helt klart for mig: Jeg ville kæmpe for at komme til Færøerne, og det skulle være i den naturskønne by, Klaksvík. Side 2 af 8

3 Min forberedelse til udvekslingsopholdet Som jeg også skrev ovenfor, så arbejdede jeg tæt sammen med skolens internationale koordinator, Mette Bro Jansen. Under alle forberedelserne var hun yderst samarbejdsvillig og behjælpsom i alle henseender. Allerførst tog jeg, via , kontakt til den vejleder, som jeg skulle have på mit udvekslingsophold. Jeg hørte aldrig noget fra hende, men jeg modtog derimod et brev fra praktikstedet omhandlende praktiske informationer. Det kom allerede med posten 3½ måneder før påbegyndelse af udvekslingen, hvilket var utrolig dejligt. Derefter tog jeg kontakt til den internationale koordinator på Færøerne, Anne Lise Winther. Vi mailede frem og tilbage, og gennem hende fik jeg bl.a. informationer om hvor jeg skulle bo, transport til byen Klaksvík, priser på busser og andet. Næste punkt drejede sig om at søge legater. Jeg søgte legater hos Nordplus, UC Lillebælt, Nykøbing Katedralskole (mit tidligere gymnasium) og Dansk Sygeplejeråd. Nordplus tildelte mig et rejsestipendiat på 9375 kr. UC Lillebælt tildelte mig 1000 kr. Nykøbing Katedralskole tildelte mig 5000 kr. Dansk Sygeplejeråd tildeler ikke legater til studerende, der tager på udveksling til Færøerne, da Færøerne betragtes som en del af Danmark. Jeg følte mig utrolig heldig. I alt modtog jeg kr. som støtte til mit udenlandsophold. Herefter handlede det om at få styr på erhvervsansvars-forsikring. Da jeg er medlem af Dansk Sygeplejeråd, var det gratis for mig at blive forsikret gennem Runa Forsikring. I det brev, som jeg modtog fra praktikstedet, stod der, at jeg selv skulle sørge for praktisk tøj under mit praktikophold. Så jeg tog ud på sygehuset og lånte 3 T-shirts, som jeg ville bruge udenpå en langærmet bluse. Da jeg ankom til Færøerne viste det sig, at jeg sagtens kunne have haft lånt 3 T-shirts på sygehuset i Klaksvík. Det var ærgerligt, at jeg ikke var blevet oplyst om dette forinden afrejse, da det selvfølgelig udgjorde ekstra vægt i kufferten at jeg selv skulle have tøj med til praktikken. Så skulle billetterne købes. Side 3 af 8

4 Færøerne har kun 1 flyselskab (Atlantic Airways), så der var ikke så mange overvejelser omkring, hvad og hvor jeg skulle købe. Jeg startede med kun at købe billetten til Færøerne og ventede altså med at købe hjemrejsebilletten. Jeg ventede, fordi jeg først ville undersøge mulighederne for at få sammenlagt nogle af mine studiedage, så jeg kunne rejse tidligere hjem. Alt i alt kom flybilletterne til at koste mig ca kr. tur/retur Fagligt forberedte jeg mig ved at læse målene for vores semester igennem og kigge på studieplanen over hvilke bøger, jeg evt. skulle medbringe. Da vi skulle til eksamen, var det også vigtigt for mig, at jeg fik nogle af mine tidligere noter fra fagene pædagogik, sygepleje og filosofi & etik med. Jeg tog på biblioteket og lånte et par bøger om primær sektor i Danmark, så jeg kunne danne mig et indtryk over de fagudtryk der bliver brugt indenfor sektoren i Danmark. Socialt forberedte jeg mig ved at tage kontakt til to færøske studerende, som var på udveksling i Danmark. Ydermere tog jeg kontakt til en dansk sygeplejerskestuderende fra Esbjerg (Rikke Kristensen), som også skulle til Færøerne i næsten samme tidsperiode, som jeg. Rikke og jeg mailede frem og tilbage og vi mødtes en enkelt gang forinden afrejse. Det var rart at kende nogle enkelte personer inden opholdet. Foruden Rikke og de to færøske studerende, havde jeg ingen relationer til Færøerne. Fagligt udbytte af opholdet Jeg havde en klinisk vejleder og en anden vejleder, som jeg begge kunne benytte mig af, når jeg havde spørgsmål og brug for sparring. Kontakten til mine vejledere var kanon. Begge var fagligt dygtige og villige til at reflektere og snakke, når jeg havde brug for det. De første par uger af mit ophold, startede jeg med at skrive dagbog, således at jeg fik alle mine indtryk ned på papir og samtidig ud gennem hånden. Senere lavede jeg dokumentationsark, hvilket var en del af vores eksamensopgave på 5. semester, og yderligere lavede jeg refleksionsark af bestemte oplevelser, som jeg mente var særligt interessante. Fx reflekterede jeg over ergonomiske stillinger, hvor jeg i situationen undrede mig over, at der ikke var bedre styr på dette fra hjemmehjælpernes side. Jeg skrev en skriftlig refleksion over situationen og læste om ergonomi. Refleksionen læste mine vejledere begge to, og herefter diskuterede vi den samt reflekterede yderligere over den. Side 4 af 8

5 Til at starte med besøgte jeg borgerne sammen med mine vejledere. Efterfølgende begyndte jeg at komme selv hos enkelte borgere, og til slut kunne jeg have 7-8 borgere på en dag, hvilket gav mig en følelse af selvstændighed. Kontakten til borgerne var rigtig god. De fleste færøske borgere kunne tale dansk, og dem som kun kunne en smule dansk, talte færøsk til mig, hvortil jeg svarede på dansk. Kommunikationen gik dermed super fint. Standardspørgsmålene fra borgernes side var oftest hvorfor jeg havde valgt at komme til Færøerne og om jeg kunne lide at være der. De spurgte jævnligt til om jeg havde hjemve, hvilket jeg fandt yderst betryggende og omsorgsfuldt. Jeg følte at det var en god udfordring og oplevelse at besøge borgere med andet førstesprog, og jeg havde det indtryk, at borgerne havde en ligeså god oplevelse af mine besøg. Kulturelt udbytte af opholdet Det har været en kæmpe stor og anderledes oplevelse at have været på studieophold på Færøerne. På mange måder minder den færøske kultur om den danske, men der er også mange måder, hvorpå den skiller sig ud. Færinger kan vældigt godt lide fårekød. Især skærpet kød, som er kød der har hængt i flere uger og næsten er blevet råddent (det lugter også sådan). Det er en oplevelse at smage det. Fåreslagtningen er også en stor del af den færøske kultur. Lige fra nedhentningen af får oppe fra fjeldene til slagtningen senere på aftenen, som mændene oftest står for, hvor kvinderne hygger inden døre med børnene og laver madder (med skærpet kød) til de hårdtarbejdende mænd. Mange færøske mænd er fiskere, hvilket betyder, at de er væk i et par uger af gangen. Det betyder, at deres hustruer er alene tilbage med børnene. Om aftenen samles alle kvinderne ofte i strikkeklubber, hvor de har deres strikketøj med, men egentlig mest hygger sig over en drikkemund (en kop stærk te med mælk i). De mødes omkring kl. 22 og snakker indtil kl. 03 om natten (også selvom de skal på arbejde næste dag). En anden ting der kendetegner den færøske kultur er, at mange er i parforhold og får børn meget tidligt. Gennemsnitalderen for fødende kvinder er meget lavere end i Danmark. Jeg har talt med en færøsk sygeplejestuderende, som fortalte, at de i klassen var 22 studerende, hvoraf kun 6 af dem ikke har børn. I mange af de hjem, jeg kom i, hang der køkkenbønner og billeder der symboliserede familiens kristne tro. Der er ekstremt mange troende færinger. Færinger har en rolig mentalitet, og de er meget nede på jorden mon det har en sammenhæng med den smukke og vilde men samtidigt enormt afstressende natur? Side 5 af 8

6 De fleste færinger har bil, hvilket betyder at det egentlig kun er børn og turister, der cykler. Jeg og den anden studerende lejede cykler hos den lokale cykelforhandler i Klaksvík. Det var en omvæltning at cykle rundt i Klaksvík, når man er vant til Odenses bytrafik. For det første er ingen på Færøerne vant til cykler, hvilket betyder, at man skal være ekstra opmærksom. For det andet er det meget hårdt og oftest umuligt at cykle deroppe pga. regn, blæst og bakker. Men der er ikke det regntøj og en god gåtur ikke kan gøre J På Færøerne er der tre sygehuse. Det største i Tórshavn, det næststørste i Klaksvík og et i Suđuroy. I Klaksvík ligger der, udover sygehuset, også et plejehjem og en hjemmepleje, hvor jeg var i praktik. Klaksvík er en by med kun ca indbyggere, hvilket gav mig et indtryk af, at alle kendte alle. Det lille samfund kan være medvirkende til, at hjemmesygeplejerskerne får mere tid til hver enkelt borger og derfor får et mere afslappende og knap så stressende forhold til deres erhverv. I forbindelse med hjemmeplejen så jeg ofte at de ældre i familien blev taget sig kærligt af den øvrige familie, ind i mellem boede de hos deres børn til det sidste. Social erfaring Da jeg ankom med bussen til Tórshavn, blev jeg modtaget af den internationale koordinator, Anne Lise Winther, som viste mig rundt på sygeplejeskolen i Tórshavn og senere satte mig på bussen mod Klaksvík. Det var dejligt, at hun gav sig tid til at tage imod mig, da det gav en ro, at jeg ikke selv skulle finde frem til mit nye, midlertidige hjem. Da jeg ankom med bussen til byen Klaksvík, hvor jeg skulle bo og studere, blev jeg hentet af min kontaktperson, en sygeplejestuderende, som viste mig rundt i Klaksvík og fulgte mig hjem. Hjemme i personalebygningen var Rikke, den anden studerende, som allerede havde boet på Færøerne i en uge. Udover Rikke og jeg boede der i bygningen en anæstesisygeplejerske, Linda, fra Danmark, som også lige var kommet på besøg, og skulle være i Klaksvík de næste 3 måneder. Jeg havde en stor kontakt til både Rikke og Linda, og sammen oplevede vi en masse nyt og spændende. Jeg fik konktakt til en sygeplejestuderende fra lokalbefolkningen i Klaksvík, som jeg mødte på et kursus, som jeg var med til, inde i Tórshavn. Jeg besøgte hende og hendes familie i Klaksvík, og de var også bare super imødekomne og gæstfrie, som de fleste færøske familier er. Det var en god oplevelse at komme tættere på livet som færing. Jeg blev modtaget super godt af mine kolleger i hjemmeplejen. Alle var meget venlige og imødekomne, og jeg følte mig hurtigt hjemme. De var gode til at slå over i dansk, når der blev givet rapport, men efterhånden forstod jeg det meste færøske, så til sidst var det ikke længere nødvendigt. Mine kolleger gav mig en masse historie, praktiske oplysninger og ideer til, hvad jeg kunne tage ud at se. Side 6 af 8

7 De var, i hjemmeplejen, meget søde til at låne mig bilen, hvis jeg havde behov for at komme ud og opleve noget af den færøske kultur, udover det min cykel kunne klare J. En af sygeplejerskerne inviterede mig og den anden danske studerende en tur til øen Kalsoy, for at vi kunne opleve fåreslagtning, som jeg tidligere har beskrevet. Det var en enestående oplevelse; hele turen: derover med båd, gennem små, mørke tunneller lavet ud af fjeldene, op at vandre på de smukke fjelde, opleve fåreslagtningen og de små hyggelige huse, den helt unikke stemningt Vigtige erfaringer gjort under udvekslingsopholdet Som tidligere beskrevet, så lader hjemmesygeplejerskerne på Færøerne til at have mere tid og overskud til deres borgere, end de har i Danmark. Det har en god effekt på borgerne, idet borgerne kan mærke at sygeplejerskerne er afslappet og har tid til den enkelte, når hun er hos dem. Jeg har reflekteret lidt over dette, og jeg tror, at det, i det lange løb, vil medføre, at borgerne på Færøerne ikke vil få brug for ligeså mange omsorgsbesøg, som de vil i Danmark. Andet jeg synes, andre bør vide om udveksling Som det første vil jeg bare sige, at det er værd at prøve! For mig har det været en kæmpe stor og fantastisk oplevelse, som jeg ikke ville være foruden. Det har givet mig en konstruktiv erfaring indenfor sygeplejefaget, at være i praktik i et andet land. Fordi jeg ofte er blevet stillet overfor en helt anden form for udfordring, når jeg har skullet tackle de generelle sygepleje-problematikker med en anden kultur i baghovedet. Landet Færøerne og især byen Klaksvík, hvor jeg har boet, har budt på gode forudsætninger for oplevelse. Hvis man er frisk på lidt vind og vand og kulde, så er Færøerne bestemt noget, der skal opleves. Om sommeren skulle Færøerne også være helt fantastisk, er jeg blevet fortalt (færingers måde at lokke én til at komme igen på). Primær sektor i Klaksvík har givet gode forudsætninger for læring. Sproget har været en udfordring, men samtidig en kæmpe oplevelse. Jeg oplevede gradvist at forstå mere og mere, og til slut forstod jeg stort set al færøsk, men havde dog stadig problemer med min udtale. Det har helt sikket haft indflydelse på min sprog-læring, at jeg er kommet i hjemmene hos de færøske borgere. Og jeg kunne klart mærke, at jeg fik et tæt bånd til de personer, som havde svært ved at tale dansk, for de mærkede et engagement og en koncentration fra min side, i og med at jeg virkelig skulle forstå hvad de sagde. Det har været positivt hele vejen igennem, og jeg ville ikke for noget bytte min primær sektor-praktik ud med en anden! Side 7 af 8

8 Dagene kan godt blive lange og især weekenderne, hvis man ikke har én at snakke med. Jeg valgte at tage alene af sted, da jeg personligt elsker at opleve selv og være alene. Selvfølgelig er det også rart at have andre at snakke med, så Rikke - den anden danske sygeplejestuderende, der også boede i personalebygningen i Klaksvík - har været et kanon bekendtskab. Hende har jeg rejst meget sammen med, delt mine oplevelser med, reflekteret over praktikken med, lavet aftensmad sammen med og fået en super veninde i. I personalebygningen i Klaksvík har jeg kunnet bo gratis. Jeg har fået gratis madbilletter til kantinen på sygehuset (som lå lige overfor bygningen) og har ligeledes haft gratis Internet. Det har været en fantastisk økonomisk støtte. Det skal dog siges, at dette snart ændres, da de er ved at renovere bygningen, således at alt bliver nyt og flot det medfører så en mindre husleje. Hvis du overvejer at komme i udveksling eller gerne vil høre mere om udvekslingen eller se flere billeder, er du velkommen til at kontakte mig på skolen, over mail eller pr. telefon. Hvis du drømmer om udveksling, så kan jeg kun sige: kom af sted J Mig i den sorte jakke Side 8 af 8