Rejsebrev fra udvekslingsophold. Hjem-institution: University College Lillebælt Sygeplejerske uddannelsen Odense Holdnummer: SOB09

Transkript

1 University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: orge avn: Louise Katrine Jensen lkje3@stud.ucl.dk / louise@vindehelsinge.dk Tlf. nr Hjem-institution: University College Lillebælt Sygeplejerske uddannelsen Odense Holdnummer: SOB09 Værts-institution/Universitet: Høgskolen Gjøvik, orge Praktikplads/Hospital: Post 1F Reinsvoll, Sykehuset Innlandet, orge Speciale: Lukket psykiatrisk akutmodtagelse Udvekslingsperiode: At beslutte sig for at skulle på udveksling Jeg har fra før jeg startede uddannelse vidst at, hvis jeg fik muligheden for at rejse ud under uddannelsen, så ville jeg det. Jeg elsker at rejse og komme ud og opleve, så at kunne kombinere det med samtidig at fortsætte studiet var bare helt perfekt. Jeg tænkte at det at tage på udveksling var en god mulighed for, at få et kendskab til et andet land, dets sprog, kultur og ikke mindst se hvordan der ydes sygepleje og se hvordan et andet sundhedssystem fungerer. Jeg forventede at det ville give mig en masse sociale og faglige oplevelser. Jeg håbede på at mit ophold ville få mig til, at se anderledes på det danske sundhedssystem såvel som den danske sygepleje, at det kunne være med til at frembringe gode såvel som knap så gode ting ved den måde det foregår på i Danmark, og så håbede jeg på, at jeg ville få en oplevelse for livet. 1

2 Jeg brændte for at komme til udlandet, men gjorde mig mange tanker om, hvordan jeg kunne rejse ud, uden at gå på kompromis med min faglige læring. Jeg ville gerne langt væk og prøve noget helt andet og besluttede mig derfor for, at det ville være bedst at komme af sted i en somatisk-praktik. Da jeg har somatik-pakken ville mine rejsemuligheder derfor være 2 år frem i tiden, og jeg var egentlig klar til at tage af sted, så snart som muligt. Jeg fik at vide, at Norge var ret langt fremme på det psykiatriske område, og da jeg ikke følte, at jeg havde specielle vanskeligheder ved at forstå eller læse den norske litteratur m.m. valgte jeg at det skulle være Norge som skulle være mit udvekslingsland. Jeg havde hørt meget godt om det psykiatriske hospital i Reinsvoll, så jeg valgte at søge lige netop der hen. Jeg så frem til at komme af sted, selvom Norge måske ikke lige var så anderledes, som jeg først havde forestillet mig, at mit udvekslingsland skulle være. Jeg elsker at stå på ski, og da Gjøvik-området er et fantastisk skiområde, så ønskede jeg at komme af sted i februar, som modul 8.1, da jeg så kunne kombinere opholdet med at få luftet mine ski. Gjøvik by Vinter orge Jeg havde før jeg begyndte at studere, lavet mig en lille opsparing, da jeg allerede da vidste, at jeg gerne ville på udveksling. Før jeg rejste, forsøgte jeg at lave et budget over hvor mange penge jeg forventede at bruge. Det var dog forholdsvis svært at regne ud, da det eneste jeg vidste, var prisen på min husleje og at det ville være dyrt at bo og leve i Norge. Jeg nåede frem til, at jeg i hvert fald havde penge nok, så måtte tiden vise, hvor mange der blev brugt undervejs. Jeg valgte ikke at leje min lejlighed ud i mens jeg var væk, da jeg syntes at der var meget besvær med at pakke sammen og have en anden til at bo i min lejlighed, når jeg kun skulle være væk i 2½ mdr. Jeg valgte derfor at skulle betale husleje i såvel Danmark som Norge mens jeg var af sted. Jeg har senere fortrudt at jeg ikke forsøgte, at leje den ud, da jeg dermed kunne have sparet en del penge. Skolen i Gjøvik arrangerede bolig til mig, et kollegieværelse på 11 m 2 med dele køkken og bad med 3 andre studerende. 2

3 Mit praktiksted Jeg startede op i praktik uden nogen form for teoretisk undervisning, da jeg ikke havde tilladelse til at tage de 2 ugers teori i Danmark, hvis jeg ville af sted med et Erasmus legat. Jeg havde derfor i stedet fået 10 uger i praksis. Jeg havde forsøgt at få læst så meget jeg kunne inden jeg rejste, men manglede stadig mange hundrede sider af pensum. Jeg valgte, at jeg måtte tage det hen ad vejen, og så læse det så det blev relevant for praktikken. Dette var en kæmpe udfordring i starten, at nå at få læst så meget samtidig med, at man opholdte sig et nyt og spændende sted og brugte det meste af sin tid i praktik. Det positive ved at skulle læse teorien op mens man var i praktik, var at jeg havde nogle helt konkrete patienter at hænge teorien op på, så jeg fik en masse AHA-oplevelser. Jeg var i praktik på Presteseter, et psykiatriske sygehus i en lilleby, der hedder Reinsvoll. Det er et stort psykiatrihospital i Oppland som er det område som bl.a. dækker Gjøvik og Lillehammer og er beliggende ca. 2 timers kørsel nord for Oslo. Sygehuset består af en masse gamle bygninger, som ligger langt ude på landet i naturskønne omgivelser. Sygehuset har mange forskellige afdelinger, både kort- og langtidsafsnit og tager patienter fra et geografiskområde på størrelse med Danmark. En af sygehusets store styrker er, at de har mange aktivitetstilbud. Der er en stald med heste, hvor man kan ride, køre i hestevogn, passe hestene m.m. Udover det så er der skiløjper, svømmehal, bibliotek, sportshal, træningssal og meget mere som patienterne kan benytte sig af. Sygehusets hovedbygning 3

4 Jeg har været på en afdeling med 9 faste sengepladser, men da det var en akut afdeling, er det ikke muligt at sige nej til, at tage i mod patienter, så der kan i perioder opstå overbelægning. På dagvagt var vi ca. 7-8 personale til op til 9 patienter. Sammensætningen af personale var meget blandet, og bestod af alt fra læger, sygeplejersker, psykiatriske sygeplejersker, verneplejere, hjemmehjælpere, miljøterapeuter, socialrådgivere og ufaglærte. Det var en afdeling, hvor alle var lige velkomne, på trods af fagligbaggrund og det synes jeg har været dejligt at opleve. Det var en afdeling med en del mænd ansat, da der er krav om at der altid skal være mindst en mand på vagt, af sikkerhedsmæssige årsager. For mig var det et rigtig godt sted at være, jeg har haft nogle super søde kollegaer, som alle har taget sig rigtig godt af mig. Den afdeling jeg har været på havde et super godt arbejdsmiljø, hvilket helt sikkert var med til, at gøre hverdagen på stedet til et positivt og rart sted at være. Personalet mødte altid glade og smilende ind på arbejde, intet brok om at det var hårdt at komme op om morgenen eller noget, som man ellers ofte kan opleve. Det var tydeligt, at mærke at alle brændte for at være der, og var der en enkelt som så lidt betuttet ud en dag, var der altid en henne og spørge om der var noget galt. Det har været rigtig dejligt, at opleve en arbejdsgruppe som virkelig tager hånd om hinanden og som samarbejder som et team, og hjælper hinanden så alting kommer til at ske på den mest effektive og hensigtsmæssige måde. Der var en positiv og humoristisk stemning på afdelingen og var et sted hvor patienterne ofte gav udtryk for, at det var rart og trygt at være. Den første tid Jeg blev modtaget den første dag af en underviser fra skolen. I Norge er du som studerende også tilknyttet en underviser på skolen, som så følger dig undervejs. Dette har faktisk været en utrolig positiv oplevelse, jeg har altid haft en person at kunne tage kontakt til om den teoretiske del, hvis jeg har haft behov for det, og haft en følelse af at jeg var fulgt op fra skolens side også under praktikken. Underviseren fulgte mig ud til min afdeling, hvor jeg så startede i vagt med det samme. Det eneste jeg vidste inden jeg tog til Norge var: at jeg skulle være på lukket akutmodtagelse. Jeg havde ingen ide om hvilken type patienter som kom ind på denne afdeling, og havde intet tidligere kendskab til psykiatri. Jeg var desværre så uheldig, at den dag jeg skulle starte, var der meget kaotisk på afdelingen. Det at det var en akutafdeling, gør at arbejdspresset variere helt vildt, og denne dag var en af de dage, hvor ingen rigtig havde tid til noget som helst! Der var ingen som vidste noget særligt om, hvad jeg skulle der, de var godt klar over at jeg kom, men det eneste de havde fået besked om var: "Louise sygeplejestuderende fra Danmark ankommer i dag!". Det blev en noget turbulent start for mig og for at gøre den endnu værre, viste det sig at de busser som jeg havde fået af vide kørte fra Gjøvik, den by jeg boede i og ud til sygehuset (15 km væk) ikke passede med mine vagter! Det var umuligt 4

5 at komme til at møde kl om morgen, og det var umuligt, at komme hjem om aftenen hvis jeg var på aftenvagt!! Hvis jeg skulle møde ind til dagvagt måtte jeg gå 3,5 km ned til stationen for at tage bussen allerede kl. 6! Det skal lige siges at de 3,5 km altså heller ikke er som vi kender dem i Danmark, her var der fjelde/store stigninger og over en halv meter sne over det hele og ikke mindst minus grader hver dag!! For at det ville kunne lykkedes med transport ville mine dage blive over 12 timer lange. Heldigvis har jeg været på en afdeling som ikke mente, at det kunne være rimeligt, at jeg skulle have sådan en transporttid. De har været helt eminente til at løse det, vi fik i samarbejde lagt en vagtplan, så der altid på mine vagter var en af mine kollegaer som kørte inde fra Gjøvik osv. Jeg er ikke i tvivl om, at de har været ekstra hjælpsomme, fordi jeg var udenlandsk studerende. Jeg er dybt taknemmelig over den venlighed og imødekommenhed, jeg er blevet mødt med, og for alle dem som hentet eller bragt mig. At opnå sine læringsmål Jeg har udover den underviser på skolen som jeg har været tilknyttet, haft 2 vejleder på afdelingen. I Norge er det helt normalt, at man har mere end en vejleder. Jeg skulle så ligge min vagtplan sådan at en af mine vejledere altid var på samme vagt! Hele afdelingen havde skiftende vagter, og det gjorde min hverdag meget fleksibel, da jeg så helt selv kunne bestemme, hvornår jeg ville have studiedag, aften- og dagvagter. Udover at det har gjort hverdagen meget fleksibel, så har det også givet mig muligheden for at se forskellen på hvordan flere forskellige yder sygepleje. Mine vejledere bestod af en sygeplejerske i 20erne og en i 50erne, de var meget forskellige, men begge ekstremt dygtige og gode til at tage sig af mig, give mig udfordringer m.m. på hver deres måde! Hverdagen i afdelingen foregik på den måde, at jeg selv kunne ønske hvilken patient jeg gerne ville have den enkelte dag, og så ville jeg afhængig af mine kompetencer være med-kontaktperson eller primær kontaktperson med en fastansat backup. Det var ikke nødvendigvis, men oftest min vejleder som stod som backup, men der var altid en at henvende sig til, og dette har også været med til at give mig et bredt billede af, hvordan man kan udføre sygepleje. Jeg har dermed haft 2 vejledere som jeg har skulle spare min læring med og det har fungeret rigtig godt. Jeg havde en forestilling om, at det at opnå mine læringsmål i Norge ikke skulle blive noget problem. Det skulle dog hurtigt vise sig ikke, at være så nemt som jeg havde troet. De første 14 dage var meget frustrerende. Jeg havde før jeg rejste en forestilling om at jeg bare skulle til Norge, hvor svært kunne det være. Men det norske sprog skulle vise sig at blive en kæmpe udfordring! Jeg forstod max halvdelen af det, som blev sagt. En ting var at skulle forstå skriftsproget eller at kommunikere med mine kollegaer, men at forstå patienterne var endnu værre. 5

6 Jeg forstod stort set ikke et ord af hvad patienterne sagde, de snakkede meget lavt, mumlede meget og jeg syntes det var meget svært at bede en patient om at snakke tydeligt og langsomt eller måtte sige til dem, at jeg ikke forstod og evt. bede dem gentage det igen og igen. Jeg husker at jeg kiggede på mine læringsmål, på beskrivelser som Opbyg en god relation og kommunikation med patient og pårørende og tænkte hvordan skal jeg nogensinde opnå dette, når jeg ikke forstår hvad de siger, og de heller ikke forstår mig?! Jeg gjorde mig mange tanker om hvorvidt jeg nogensinde ville nå, at opfylde disse mål. Mine store sprogproblemer og den turbulente start gjorde, at de første dage blev ekstremt hårde, og jeg nåede faktisk til at overveje om det overhovedet var muligt for mig, at gennemføre et ophold der oppe. Selvom jeg godt vidste, at det kunne blive vildt hårdt i starten havde jeg aldrig forestillet mig at jeg skulle sidde grædefærdig efter de første dage. Heldigvis besluttede jeg mig for, at jeg jo måtte give det en chance, og det er jeg lykkelig for i dag. Efter 14 dage begyndte det hele nemlig heldigvis at se noget lysere ud. Jeg var efterhånden både begyndt at forstå mere end 50 % af det norske, begyndt at snakke, skrive og ikke mindst tænke på norsk selv!! Jeg begyndte så småt at kunne have en samtale med patienterne, som heldigvis har været rigtig åbne over for mit gebrokne norske sprog. Jeg lavede mig en plan for hvordan jeg mere detaljeret ville arbejde med mine læringsmål og har så arbejdet hen af vejen med at få dem alle opfyldt. Udover det har jeg haft et kig på den norske progrationsstige, et redskab de norske studerende har. Det er en mere detaljeret beskrivelse af, hvilke kompetencer de skal have i hver enkelt uge, og hvordan disse så skal udvikle sig til selvstændige kompetencer hen ad vejen. De norske studerende har yderligere et krav om at de skal skrive refleksioner, mens de er i praktik, disse skal så sendes til underviseren på skolen og afleveres til deres vejledere. Man får så feedback på sine refleksioner både fra underviseren og fra sine vejledere! Selvom det ikke var et krav for mig, så valgte jeg, at det ville jeg også gøre, da jeg tænkte, at det var en god måde at få arbejdet med min teori på, samtidig med at det sikkert var meget brugbart at arbejde mere i dybden med mine refleksioner. Det er en god måde at få koblet sin teori på det man gik og foretog sig og samtidig er det med til at vise ens vejledere hvilke tanker man gør sig. Derudover var det en god måde at få kommentarer og gode råd ift. ens tanker, handlinger osv. Det er en måde at arbejde med sine refleksioner på, som jeg helt sikkert vil tage med mig, og som jeg forventer, at jeg vil gøre brug af i mine videre kliniske forløb også. At udveksle i psykiatripraktik i Norge i modul 8 kan jeg kun varmt anbefale. De norske studerende har psykiatripraktik på netop samme tidspunkt i uddannelsen og har læringsmål, som er stort set identiske med de danske, hvilket gør at vejlederne er vant til, at have studerende akkurat på dette niveau. 6

7 Udsigten over Gjøvik og søen Mjøsa Kulturelle erfaringer i orge Norge er et land som ligner Danmark rigtig meget kulturmæssigt også i den måde deres sundhedssystem osv. er opbygget på. Men der er helt sikkert også forskelle. En af forskellene kendte jeg i forvejen. At det skulle blive dyrt at bo i Norge! Dette var jeg indstillet på fra starten, men at det skulle være så dyrt, det havde jeg nok aldrig forestillet mig! Der var mange, som havde joket med, at jeg ville bruge hele min opsparing på at købe agurker. Jeg må da også sige at frugt og grønt er dyrt i Norge, ca. 2-3 gange dyrere, men der er mange ting, som er meget dyrere! Alkohol f.eks. er 5-6 gange så dyrt! Jeg havde så tænkt, at nordmændene nok ikke drak så meget som danskerne, når det nu var så dyrt, men jeg har måttet erfare, at de bare betaler, det det koster. Det tog mig lang tid at blive vandt til de priser. Efter ca. 5 uger begyndte jeg efterhånden bare at købe det, jeg havde brug for uden hele tiden at tænke på hvor dyrt det var i forhold til Danmark!! At jeg var dansker er altid blevet godt modtaget af nordmændene, jeg har altid været interessant og både patienter såvel som den generelle befolkning har haft mange spørgsmål om, hvordan det så er i Danmark. Jeg har dog erfaret, at det de fleste nordmænd kender bedst fra Danmark er Legoland så ofte bliver spørgsmål ikke hvor jeg bor, men hvor tæt på Legoland jeg bor :) Jeg har fået mange sjove spørgsmål om Danmark, og to af de episoder jeg bedst husker er: Hvor mange skibakker har I i DK? hvorefter jeg vist små grinene fik sagt, Ingen til morskab for resten af afdelingen eller efter at have fortalt at jeg boede i Odense og den pågældende derefter gav udtryk for, at det vidste han godt nogenlunde hvor var, tilføjede han spørgsmålet Er det syd eller nord for Limfjorden? Nordmændenes nationalsport er skiløb, og jeg har været så heldig at få lov at opleve VM på hjemmebane i Norge. De går så meget op i sport, at tv et på afdelingen fik lov at være tændt det meste af dagen, så patienter og personale kunne følge med. At opleve hvordan patienter, 7

8 sygeplejersker, læger osv. samles om tv et spændte på om der bliver endnu en guldmedalje til Norge, var en hel speciel og unik oplevelse. Jeg har lært og erkendt, at der er større sproglige forskelle på dansk og norske end jeg nogensinde havde forestillet mig. Det at læse norsk vidste jeg, ikke var det store problem og det er også ganske let, men at forstå hvad de siger, er en helt anden sag!! Der er 100vis af forskellige dialekter, og det har taget mig ca. 1½-2 mdr. at nå til nu at forstå 99 % af hvad de siger, og jeg må indrømme, at det meste af min energi de første uger gik med sprogtilvænning frem for faglig læring. Jeg har mens jeg har været her oppe, forsøgt at snakke norsk frem for at forsøge at få dem til at forstå mit danske. Jeg har fået stor ros for, at jeg er meget let at forstå, og jeg er ikke i tvivl om, at det har gavnet min kommunikation med patienterne helt enormt! At møde dem på deres sprog frem for på mit, har helt sikkert hjulpet mig i opbygningen af en god relation, og jeg har flere gange oplevet nordmændene måbende spørge om jeg virkelig ikke er nordmand?! Norge er et fantastisk smuk land, jeg har fået lov at opleve alt fra ekstrem kulde og massevis af sne til sjap og vand alle vegne. Oplevet hvordan Norges største indlandssø var frosset til så man kunne gå på tværsover, til hvordan den i løbet af 14 dage ændrede sig til en sø! Efter mange uger begyndte der er komme grønt frem under sneen Naturmæssigt har der været kæmpe forskelle fra det danske, mens kulturen og sundhedssystemet er meget ens. Jeg har erfaret at nordmændene kan virke meget tilbageholdene og reserverede, de hilser ikke på hinanden i supermarkedet eller på skolen, selvom de går i samme klasse osv. men min oplevelse har været, at når først man lærer dem at kende, så er de meget imødekommende, varme og gæstfrie. Jeg har oplevet, at nordmændene er rigtig dygtige inden for det psykiatriske felt, at deres sundhedssystem ligner det danske rigtig meget, men at de dog er en del bagud på det digitale område i forhold til Danmark! Jeg har fået lov at prøve, hvordan det er, at læse lægens kragetæer på 8

9 medicin-arket, et stykke papir hvor der var skrevet med kuglepen og overstreget div. steder med overstregningstusch, og så kunne man ellers se om man kunne finde hoved eller hale i det. Det har været sjovt at prøve og været en af de ting, hvor jeg virkelig har tænkt over, hvor meget vi skal sætte pris på det danske digitale system! International studerende På Gjøvik Høgskole, som var den skole jeg var tilknyttet der oppe, studeres der meget forskelligt og vi var ca internationale studerende. Jeg var de første mange måneder den eneste internationale sygeplejerskestuderende, men vi havde et rigtig godt fællesskab, hvor vi arrangerede middage fra hvert vores land, fester, udflugter m.m. I begyndelsen følte jeg mig meget alene, og ønskede at jeg havde valgt, at rejse af sted med en anden, men efter 14 dage faldt jeg rigtig godt til, og det har ikke været noget problem at være alene afsted, nok nærmere en fordel, at jeg kun har været mig selv og kunne opleve det hele i mit tempo og efter mine interesser, jeg har ikke haft nogen at gå på kompromis ift. I Gjøvik har de et buddy system mangen til det vi har her hjemme, de har været rigtig søde til at hjælpe, hvis der har været noget, man har haft problemer med. Det har helt sikkert været en stor styrke at have nogle norske studerende, som det har været muligt at henvende sig til og som også har hjulpet en på vej med at blive bedre integreret. Dagbog Jeg har skrevet dagbog under hele mit ophold, det har bl.a. hjulpet mig til at få nogle af mine mange tanker, refleksioner og frustrationer ud af hovedet. Når man bor helt alene og ikke nødvendigvis har nogen at snakke med når du kommer hjem efter en oplevelsesrig dag i praktik, har det været et rigtig effektivt redskab for mig at bruge. Selv de dage hvor jeg nogle gange er kommet sent og træt hjem fra aftenvagt, har jeg nogle gange haft behov for at skrive, før jeg har kunnet finde ro for alle oplevelserne og tankerne til at sove. Udover at det har været en måde at få afløb for sine tanker på, så har det givet mig et billede af min udvikling gennem tiden der oppe, når jeg nu læser de første dages oplevelser, og mine tanker om det jeg var havnet i, så er det både morsomt og lærerigt at se tilbage på. Udover dette har det samtidig været med til at hjælpe mig med at huske opholdet, jeg kan gå tilbage og se hvad jeg lavede der og der og så er den ikke mindst fyldt at sjove kommentarer, som jeg allerede har glemt, men som jeg kommer i tanke om og more mig over på ny, når jeg læser det! 9