Dansk sikkerhedspolitik
|
|
- Astrid Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Dansk sikkerhedspolitik Den sikkerhedspolitiske debat 6 Baggrund De politiske partier og forsvarspolitikken før anden verdenskrig I første halvdel af det 20. århundrede var der fire indflydelsesrige politiske partier på Rigsdagen, der hver især forfægtede bestemte forsvarspolitiske synspunkter. De fire politiske partier var: Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre. 1 Socialdemokratiet var i 1920erne og begyndelsen af 1930erne et antimilitaristisk og neutralistisk indstillet parti. I 1933 skiftede det delvis synspunkt på forsvarspolitikken. Statsminister Thorvald Stauning og med ham blandt andre Hartvig Frisch og partiets politiske ordfører Hans Nielsen argumenterede nu for, at det ville være tåbeligt, om man fra dansk side afstod fra at vilde værne og forsvare Danmark. Således besluttede partiet i 1933 i lyset af Hitlers magtovertagelse i Tyskland ikke at genfremsætte sit mangeårige krav om dansk afrustning. 2 Til gengæld blev det partiets politik, at de danske værn skulle forsvare mindre neutralitetskrænkelser, når der foreligger rimelig mulighed for deres afvisning (til eksempel overflyvninger, grænseoverskridelser etc.). 3 Men der var tale om en vanskelig balanceakt, for det var samtidig partiets opfattelse, at landet ikke skulle forsvare sig mod en overmagt. I partiorganisationen stod socialdemokratiske pacifister og afrustningstilhængere i slutningen af 1930erne således side om side med fortalere for et øget forsvar. Socialdemokratiet holdt gennem hele mellemkrigsperioden fast ved neutralitetspolitikken. 4 1 Danmarks forsvarspolitiske tradition over en længere periode er behandlet i Carsten Holbraad, Danish Neutrality. A Study of a Small State, 1991; Hans Mouritzen, At forklare international politik, 1999, s ; Henrik S. Nissen, Udenrigspolitik , i Niels Finn Christiansen, Karl Christian Lammers, Henrik S. Nissen, Tiden (Danmarks historie bd. 7, 1988). 2 Niels Finn Christiansen, Den politiske ordfører. Hartvig Frisch , 1999, s Citatet af Hans Nielsen er fra Folketingets debatter i efteråret Alsing Andersen i Folketinget i Citeret efter Hans Branner, 9. april 1940 et politisk lærestykke? En udenrigspolitisk krises baggrund, indhold og perspektiver, 1987, s Hans Kirchhoff, Samarbejde og modstand under besættelsen. En politisk historie, 2001, s Tim Knudsen, Da demokrati blev til folkestyre. Dansk demokratihistorie, bd. 1, 2001, s Det skete dog et par gange i 1930erne, at Stauning udfordrede udenrigsminister P. Munch i forsvarspolitikken. Det BAGGRUND 117
2 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER 2005 I midten af dansk politik havde Det Radikale Venstre siden partiets dannelse i 1905 ønsket en forsigtig, antimilitaristisk og neutralistisk politik. Da partiet kom i regering i 1929 formulerede det, med udenrigsminister P. Munch som spydspids, imidlertid en aktiv udenrigspolitik, idet målet blev at forpligte de europæiske lande, navnlig Tyskland, på det normdannende samarbejde i Folkeforbundet. Ved at rette fokus på legalismen håbede Munch at fastholde de europæiske nationer på internationale aftaler. P. Munchs rationale var, at et stærkt militær blot ville provokere stormagterne til angreb på Danmark. Indenrigspolitisk bestod det radikale standpunkt i at fremme det såkaldte kulturforsvar på bekostning af de militære værn. Ved begrebet kulturforsvar forstod P. Munch en høj grad af social lighed og kulturelt fællesskab i befolkningen. 5 Det Konservative Folkeparti var landets mest forsvarsvenlige parti. Siden Højres dannelse (1883) og videreførelse i Det Konservative Folkeparti (1915) havde forsvaret været en hjertesag for partiet. I sidste halvdel af 1930erne blev partiets forsvarspolitik formuleret under indtryk af truslen fra syd. Partiet argumenterede for at øge forsvarsberedskabet, således at Danmark kunne forsvare sig i tilfælde af angreb. Det handlede om at få etableret et eksistensforsvar. Det var imidlertid en vanskelig sag for de konservative at få gennemført denne politik. Socialdemokratiet og navnlig Det Radikale Venstre stod for stærkt i parlamentarisk sammenhæng til, at dette kunne lade sig gøre. I forbindelse med forsvarsloven af 1937 blev bevillingerne til forsvaret kun øget med knap 2 millioner kroner. Det Konservative Folkeparti fandt denne forøgelse af bevillingerne for ringe. Og derfor valgte partiet at stemme imod loven. 6 Venstre var omkring 1900 splittet, hvad angik forsvarspolitikken. Efter flere års stilstand slog J.C. Christensen i 1905 ind på en mere forsvarsvenlig linje. Det var blandt andet derfor, at de radikale samme år brød ud af partiet. Efter første verdenskrig eksisterede der ikke umiddelbart nogen ydre trussel mod Danmark, og under indtryk af opinionen og landbrugskrisen blev det Venstres synspunkt at reducere forsvarsudgifterne. 7 Op gennem 1930erne kom der ikke noget ud af. Carsten Due-Nielsen, Socialdemokratiets udenrigspolitik , Arbejderhistorie (4) 1999, s P. Munchs udenrigs- og forsvarspolitiske synspunkter er analyseret i Ole Karup Pedersen, Udenrigsminister P. Munchs opfattelse af Danmarks stilling i international politik, 1970; Hans Branner, Brug og misbrug af den udenrigspolitiske historie, Udenrigs (1) 2004, s Om De Radikales og Munchs udenrigspolitik i 1930ernes se også Henrik S. Nissen, Udenrigspolitik , i Niels Finn Christiansen, Karl Christian Lammers, Henrik S. Nissen, Tiden Hvortil der dog blev bevilliget 19 millioner kroner til anskaffelse af materiel over 5-6 år. Wilhelm Christmas-Møller, Christmas. Christmas Møller og Det konservative Folkeparti Vor klinge og vort skjold, 1993, s ; samme, Christmas. Christmas Møller og Det konservative Folkeparti Et stridens tegn, 1993, s Knud Larsen, Forsvar og Folkeforbund. En studie i Venstres og Det konservative Folkepartis forsvarspolitiske meningsdannelse , 1976, s , her s. 143; Carsten Due-Nielsen, i Claus Bjørn og Carsten Due-Nielsen, Fra helstat til nationalstat (Dansk udenrigspolitiks historie, 3), Danmarks Nationalleksikon, 2003, s DEL II DEN TIDLIGE KOLDE KRIG
3 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG førte partiet en forsigtig forsvarspolitik. I forbindelse med forsvarsloven af 1937 markerede det sig heller ikke nævneværdigt i debatten, og da loven skulle til afstemning i Rigsdagen, valgte partiet ikke at stemme. 8 Bag beslutningen om at undlade at stemme lå Venstres ønske om mere oprustning end regeringen ønskede, men mindre end Det Konservative Folkeparti krævede. 9 Generelt førte Venstre i 1930erne en pragmatisk forsvarspolitik, og det synes at have stillet sig i en mellemposition mellem den socialdemokratisk-radikale regerings og de konservatives forsvarspolitik. Systemkonflikten og den sikkerhedspolitiske debat efter 1945 Den danske sikkerhedspolitiske debat var i årene mellem 1945 og 1962 en politisk og ideologisk kamp mellem Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti på den ene side og Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) og Socialistisk Folkeparti (1959-) på den anden side. Konflikten mellem disse partier fik sit mest markante udtryk i den offentlige debat mellem Socialdemokratiet og DKP. 10 For Socialdemokratiet havde DKP siden mellemkrigsårene været en væsentlig fjende i dansk politik. Der var mindst tre forklaringer på Socialdemokratiets kritik af og afstandtagen fra DKP. For det første var begge partier børn af marxismen, men hvor Socialdemokratiet var et reformistisk parti, der sigtede mod trinvise sociale forandringer uden brug af vold, stræbte DKP efter proletariatets diktatur. 11 Socialdemokratiet frygtede DKP s intentioner: Stillede DKP sig i modsætning til det danske demokrati? Ville DKP slå følgeskab med Kreml, såfremt muligheden bød sig? Og ville DKP forsøge revolutionen, hvis lejligheden opstod? Spurgte man socialdemokraterne, var svaret et ja på alle tre spørgsmål. Socialdemokratiet så DKP som et systemfjendtligt parti og som en trojansk 8 Niels Finn Christansen, Den politiske ordfører, s Johs. Lomholt-Thomsen, Forsvaret i Gustav Auring og Johs. Lomholt-Thomsen (red.), Problemer i dansk politik (Vi og vor fortid, nr ), 1948, s , her s. 199; jf. Bo Lidegaard, Overleveren (Dansk udenrigspolitiks historie, 4), Danmarks Nationalleksikon, 2004, s Konflikten mellem de to partier er punktvis behandlet i følgende værker: Wilhelm Christmas- Møller, Obersten og kommandøren. Efterretningstjeneste, sikkerhedspolitik og socialdemokratiet , 1995; Niels Wium Olesen, Tillidskrisen. Socialdemokratisk politik mellem fortid og fremtid i Henrik Lundbak og Henrik Dethlefsen (red.), Fra mellemkrigstid til efterkrigstid. Festskrift til Hans Kirchhoff og Henrik S. Nissen i anledning af 65-årsdagen, 1998, s ; Niels Jul Nielsen, Mellem storpolitik og værkstedsgulv. Den danske arbejder før, under og efter Den kolde krig, 2004; Klaus Petersen & Regin Schmidt, Gemensam nordisk Front. De nordiske socialdemokratiske arbejderbevægelser og deres anti-kommunistiske samarbejde under den kolde krig, Arbetarhistoria (4) 2001, s Om DKP se Michael Kjeldsen Folkets vilje landets lov? Om DKP s overgangsprogram og demokratiet i Henrik Lundbak og Henrik Dethlefsen (red.), Fra mellemkrigstid til efterkrigstid, s BAGGRUND 119
4 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER 2005 hest i et demokratisk samfund. Eksemplerne på Socialdemokratiets kritik af DKP under den tidlige kolde krig er legio. Én af måderne, hvorpå Socialdemokratiet kritiserede DKP, var ved at ironisere over dets politik og udstille relationen til Moskva. Således omtalte medlems- og agitationsbladet Socialdemokratiske Noter i 1948 en programartikel i Land og Folk som et hysterisk manifest. I den kommunistiske artikel stod der, at Sovjetunionen aldrig havde truet eller antastet noget lands selvstændighed. Socialdemokratiske Noter svarede: Vi tænker her på Finland og de baltiske stater. DKP skrev også: Ikke een øre til militariseringen. Socialdemokratiske Noter svarede: Vi spørger: er det ogsaa parolen i Rusland. 12 For det andet betragtede Socialdemokratiet i den tidlige kolde krig DKP som en væsentlig fjende, fordi DKP med dets kritik, gjorde det vanskeligt for Socialdemokratiet at indgå og forsvare forlig med centrum-højrepartierne. Det var eksempelvis tilfældet i sikkerhedspolitikken, hvor Socialdemokratiet fra 1949 forsvarede en alliancepolitik, der var baseret på medlemskab af det af USA anførte NATO. I den situation måtte Socialdemokratiet skærme sig mod DKP s appel til den del af de socialdemokratiske vælgere, der befandt sig på partiets venstrefløj. 13 Derfor gjorde Socialdemokratiet, hvad det kunne for at miskreditere DKP. Endelig har det for det tredje spillet en rolle for Socialdemokratiets kritik af DKP, at det var en måde at integrere og skabe yderligere sammenhold i Danmark på. At eksludere DKP fra de demokratiske partier tjente således også til indvortes brug. I kampen mod de fire gamle partier valgte DKP først og fremmest at rette skytset mod Socialdemokratiet. Årsagerne var også her flere. For det første var der den ovenfor nævnte ideologiske konflikt. DKP betragtede Socialdemokratiet som et borgerliggjort parti, ligesom det anså Socialdemokratiets socialpolitiske ambitioner og velfærdsreformer som undergravende for DKP s revolutionære mål. Socialdemokraterne var, lød kommunisternes vurdering, ideologi- og klasseforrædere. På et DKP-forretningsudvalgsmøde i januar 1951 udtalte Aksel Larsen: Højresocialdemokraterne er vel de mest fanatiske krigs- og Amerikavenner og Sovjetfjender, som findes i samlet flok. Om avisen Social-Demokraten der i Land og Folk ofte blev stavet $ocial-demokraten forklarede han, at et værre spytslikkerorgan for amerikanerne og værre smudsblad mod Sovjetunionen findes ikke. 14 For det andet stillede DKP sig kritisk til Socialdemokratiet, fordi kommunisterne så en mulighed for at erobre stemmer fra Socialdemokratiet. Uanset 12 Hysterisk manifest, Socialdemokratiske Noter, AIC, 20. aarg., nr. 2 (Nov. 1948), s Ovenstående må ses i lyset af, at Gallup efter folketingsvalget i 1947 vurderede, at mange af Socialdemokratiets vælgere i 1945 havde stemt på DKP. Ugens Gallup, Gallup og valget, dateret 8. november Gallups arkiv. 14 Kurt Jacobsen, Aksel Larsen en politisk biografi, 1993, s , citeret s DEL II DEN TIDLIGE KOLDE KRIG
5 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG hvordan man anskuede det, var tilslutningen til Atlantpagten et brud med Socialdemokratiets neutralitetspolitiske tradition. Dette var det gamle arbejderparti og dets vælgere bevidste om. Når DKP klandrede de gamle politiske partier i Danmark og navnlig Socialdemokratiet for alliancepolitikken, fiskede DKP i rørte vande. Her var der næppe mulighed for at fange Venstres og de konservatives stemmer, men der var måske mulighed for at fiske tvivlende og utilfredse socialdemokrater. Endelig anskuede DKP for det tredje Socialdemokratiet som sin fjende nummer ét, fordi Socialdemokratiet var landets største, mest velorganiserede og mest indflydelsesrige parti. Såfremt det lykkedes DKP at få undergravet det af de danske partier, der i største grad stod som garant for det eksisterende samfund, da var DKP kommet sit endemål et skridt nærmere. DKP og Socialdemokratiet var med andre ord ideologiske fjender og politiske konkurrenter. Det er vigtigt at være bevidst om dette, når den tidlige efterkrigsperiodes sikkerhedspolitiske debatter fremstilles. Med befrielsen stod DKP stærkt i den danske offentlighed. Dels fordi partiet høstede anerkendelse for dets indsats i modstandskampen under besættelsen. Dels fordi Socialdemokratiet i befrielsessommeren stod som hovedansvarlig for alle aspekter af samarbejdspolitikken, herunder at arbejderbevægelsen havde måttet betale den største økonomiske pris for det dansk-tyske samarbejde, medens dele af erhvervslivet, bl.a. bønderne og fiskerne, på grund af partiet Venstres klassekamp, havde opnået økonomiske fordele. 15 Efter befrielsen stod DKP derfor stærkt i den danske debat, for skønt partiet snart blev marginaliseret i Folketinget, så blev dele af den bredere sikkerhedspolitiske debat formuleret i lyset af frygten for DKP s intentioner og for dets appel til (socialdemokratiske) vælgerne. Samtidig var Socialdemokratiets kritik af DKP et redskab til at begrunde Socialdemokratiets støtte til Danmarks medlemskab af den af USA anførte atlantiske alliance. Endelig må debatten mellem de to partier ses i lyset af, at Socialdemokratiet (og Rigsdagens øvrige partier) betragtede DKP som repræsentant for Sovjetunionen, og fandt at partiet benyttede Folketinget som platform for sovjetisk agitation. I striden mellem atlantpartierne og DKP indtog Det Radikale Venstre frem til 1962 et særstandpunkt. Partiets grundlæggende synspunkt var, at Danmark skulle føre udenrigs- og sikkerhedspolitik gennem FN. I de perioder, hvor partiet var i regering, accepterede det dog reelt, at landets sikkerhedspolitik var baseret på NATO. Men i andre perioder det var de fleste stillede partiet sig principielt afvisende over for alliancepolitikken. Nedenfor vil det fremgå, at DKP i debatten forsøgte at bruge Det Radikale Venstres neutralitetspolitiske ambitioner til at give DKP legitimitet. Det skulle blive et problem for de radikale. 15 I løbet af de første to år af besættelsen oplevede den danske arbejder en reallønnedgang på cirka 20 pct. Joachim Lund, Mellem fædreland og flæskepriser. Partiet Venstre under besættelsen i Joachim Lund (red.), Partier under pres demokratiet under besættelsen, 2003, s BAGGRUND 121
6 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER 2005 Den sikkerhedspolitiske debat og opinionen I udredningen også i perioderne og inddrages Gallups opinionsundersøgelser om den danske befolknings syn på udenrigsog sikkerhedspolitikken først og fremmest for at afklare, i hvilket omfang befolkningen støttede Rigsdagens (Folketingets) udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger. Hvad angår befolkningens synspunkter på spørgsmål om international politik, hører det med til billedet, at de adspurgte ikke altid var oplyste om det emne, de udtalte sig om. Således konstaterede Gallup i 1946, at blot 72 pct. af de voksne danskere læste artikler om verdenspolitikken. 16 Et par år senere havde 71 pct. af de adspurgte hørt om Marshallplanen, men 1/3 heraf vidste ikke, hvad den handlede om. Alligevel mente et flertal af de adspurgte, at Danmarks skulle takke ja til Marshallhjælpen. 17 I 1954 var 1/3 af de adspurgte uvidende om, hvad Europahæren var, og blot 1/10 vidste, at Danmark ikke bidrog hertil. Samtidig var der dog et flertal for, at Europahæren skulle eksistere, og at Vesttyskland skulle optages heri. 18 For det første synes befolkningens interesse for sikkerhedspolitik at være ringe at dømme efter det begrænsede vidensniveau. Dette er vigtigt, når man søger at forstå debatten og dens vilkår i det danske samfund. Dernæst ses det, at politikerne undertiden måtte kæmpe en kamp for at informere og overbevise befolkningen om en beslutning, som mange ikke interesserede sig for. Dermed kunne opinionen blive en medspiller for de enkelte partier, men den kunne også blive en utaknemmelig modspiller. Endelig kunne opinionen blive en del af et partis taktiske overvejelser, når det skulle markedsføre sin politik. Således kunne det for partierne undertiden være vanskeligt at træffe upopulære beslutninger, for folks synspunkter måtte og skulle tages alvorligt; også selvom mange af vælgerne ikke nødvendigvis interesserede sig for substansen i et givet spørgsmål. Det vil fremgå, at der ofte eksisterede en betydelig forskel mellem Rigsdagens/Folketingets beslutninger og befolkningsflertallets holdninger til de sikkerhedspolitiske spørgsmål. Samtidig vil det fremgå, at der alligevel eksisterede en vedvarende folkelig opbakning bag de partier, der forsvarede sikkerhedspolitikken og fra 1949 alliancemedlemskabet. Udenrigs- og sikkerhedspolitik var derfor næppe de emner, der afgjorde, hvor vælgerne satte deres kryds, når der var valg til Rigsdagen/Folketinget. 16 Ugens Gallup nr , Interesserer Danskerne sig for Verdens-Begivenhederne?. Offentliggjort 23. marts Gallups arkiv. 17 Ugens Gallup nr , Befolkningens syn på Marshall Planen. Offentliggjort 25. februar Gallups arkiv. 18 Uges Gallup nr , En tredjedel af befolkningen har aldrig hørt om Europahæren, Offentliggjort 9. marts Set 1. oktober DEL II DEN TIDLIGE KOLDE KRIG
35 Sammenfatning og perspektiver
DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 35 Sammenfatning og perspektiver Hvor de sikkerhedspolitiske debatter i de første 15-17 år efter befrielsen især var foregået mellem et fåtal af folketingspolitikere, blev
Læs mereULVE, FÅR OG VOGTERE 2
Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud
Læs mereOle Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal
Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative
Læs mereDet ny Danmark 1890=1985
Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring
Læs mereSpørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
Læs mereTVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER
NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk
Læs mere7 Fra neutralitet til alliancemedlemskab 1945-1949
DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 7 Fra neutralitet til alliancemedlemskab 1945-1949 Danmarks optagelse i De Forenede Nationer (1945) Det første store danske sikkerhedspolitiske anliggende i efterkrigsperioden
Læs mereHER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN
NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til
Læs mereDet turde være banalt at konstatere, at debatten
55 Det turde være banalt at konstatere, at debatten om den kolde krig de sidste godt ti år har været inde i en højkonjunktur. Én retssag, flere af Christiansborg initierede udredninger og en imponerende
Læs mereDanmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.
Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende
Læs mereDa de danske partiledere efter l. Verdenskrigs
7 Da de danske partiledere efter l. Verdenskrigs udbrud var indkaldt til møde i anledning af den tyske forespørgsel, om Danmark ville udlægge miner i bælterne, sagde Socialdemokratiets repræsentant, Sigvald
Læs merePerspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh
Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk
Læs mereDansk Folkeparti står foran en krise
Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs mereLæseprøve Kurs mod demokrati?
for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad
Læs mereHåndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData
Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen
Læs mere19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk
19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ
Læs mere32 Danmarks fortsatte medlemskab af NATO 1965-1970
DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 32 Danmarks fortsatte medlemskab af NATO 1965-1970 Danmark blev optaget i Atlantpagten i 1949 (fra 1950: NATO). Ifølge artikel 13 i Den Nordatlantiske Traktat kunne ethvert
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2011 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie
Læs mereDen kolde krig som indenrigspolitisk slagmark
Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,
Læs mereDen brede enigheds ophør
OM BAGGRUNDEN FOR DET SIKKERHEDSPOLITISKE OPBRUD I BEGYNDELSEN AF 1980ERNE OG NOGET OM SOCIALDEMOKRATISK EXCEPTIONALISME I DANSK SAMTIDSHISTORIE AF RASMUS MARIAGER I september 1982 etablerede Poul Schlüter
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Helle Thorning-Schmidt og husejersagen Juli 2010 P Public 57244
TNS Gallup - Public Tema: Helle Thorning-Schmidt og husejersagen 29.-30. Juli 2010 P57244 Public 57244 Metode Feltperiode: 29.- 30. juli 2010 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18
Læs mereL 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).
Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren
Læs mere- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K
17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk
Læs mereÅrsplan for historie i 9. klasse
Årsplan for historie i 9. klasse www.historie.gyldendal.dk Forløb Ressourcer Uge Tema: Hvad er historie? Hvad er danskhed? Historiekanonen og Danmarkskanonen Hvad betyder begrebet kanon? Hvad er politikernes
Læs mere33 Sikkerhed og samarbejde i Europa 1971-1975
DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 33 Sikkerhed og samarbejde i Europa 1971-1975 Siden 1954 havde Sovjetunionen og de østlige lande flere gange stillet de vesteuropæiske lande forslag om afholdelse af en al-europæisk
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereNationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse
Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer
Læs mere8 Fra alliancemedlemskab til kriserne i 1956
DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 8 Fra alliancemedlemskab til kriserne i 1956 Koreakrigen (1950-1953) Nordkoreas overskridelse af den 38. breddegrad 26. juni 1950 markerede begyndelsen på Koreakrigen mellem
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde
Læs mereDato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Torsdag den 30. november 2017 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven
Læs mere67 USA og Sovjetunionen i den danske offentlighed (1979-1991)
DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 67 USA og Sovjetunionen i den danske offentlighed (1979-1991) Hvordan betragtede danskerne USA og Sovjetunionen, og hvordan blev de amerikanske og sovjetiske statsledere opfattet?
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: 28-års regel, Venstre og Lene Espersen juli Public 57240
TNS Gallup - Public Tema: 28-års regel, Venstre og Lene Espersen 26.-27. juli 2010 Public 57240 Metode Feltperiode: 26.-27. juli 2010 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller
Læs mereInddæmningspolitikken
Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereDette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.
Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som
Læs mereBorgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier
Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre
Læs mereNationalsocialisme i Danmark
Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.
Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske
Læs mereDebat om de fire forbehold
Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden
Læs mere1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...3 3. RIDS OVER DANSK SIKKERHEDSPOLITIK FRA 1920 TIL 1940...7
INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...3 2.1 POUL VILLAUME...4 2.2 BENT JENSEN...5 2.3 THORSTEN BORRING OLESEN...6 2.4 NIKOLAJ PETERSEN...7 3. RIDS OVER DANSK
Læs mereEt dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42
VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset
Læs mereUnder overskriften Fagligt sjusk om venstrefløj
82 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Herfra min verden går svar til Knud Holt Nielsen Af Rasmus Mariager Under overskriften Fagligt sjusk om venstrefløj og protestbevægelser under den kolde krig bragte Arbejderhistorie
Læs mereHer er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.
Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.
Læs mereAf Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted
Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,
Læs mereUndervisningsplan: nyere politisk historie
Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)
Læs mereDet er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.
Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit
Læs mereÅrsplan for hold E i historie
Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014
Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er
Læs mereSocialisme og kommunisme
Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Folkeskole vs privatskole maj Public 57075
TNS Gallup - Public Tema: vs privatskole 10.-11. maj 2010 Public 57075 Metode Feltperiode: Den 10.-11. maj 2010 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum
Læs mereFøropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse...
Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse Demokratiets udvikling og deltagere (1 lektion) Introducér periode og begreber for eleverne med det skriftlige undervisningsmateriale Systemskiftet 1901.
Læs mereMÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET
MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 3 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME
Læs mereANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN
ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:
Læs mereDANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN
DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems + 23 39 7 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Langt de fleste danskere anerkender det indre markeds og EU s positive bidrag
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereNyt fra Christiansborg
H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public
TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer
Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------
Læs mereNATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST
Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001 Sagsbeh. Hans Andersen Vedr.: Brev til Indenrigsministeriet om forslag til billeder og logos på
Læs mereKilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.
Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig
Læs mereDanmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv
Danmarks Røde Hjælp - / Kominterns arkiv Mediernes store interesse for Kurt Jacobsens Aksel Larsen-biografi og Ole Sohns bog om Arne Munch Petersens skæbne skyldes uden tvivl den fortsatte interesse for
Læs mereRØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.
RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har
Læs mere30 Atomvåbendebatten 1963-1967
DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 30 Atomvåbendebatten 1963-1967 Op gennem 1960erne videreførte kernevåbenmodstanderne kritikken af kernevåbnenes rolle i international politik. I Danmark var det Kampagnen mod
Læs mereTNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public
TNS Gallup - Public Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public Metode Tema: 1-2. november 2007 Målgruppe: Alle vælgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereFindes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet
Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?
Læs mereUdenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995
Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet
Læs mereevalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg
evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg Bred vælgeropbakning til digitale valg KMD ANALYSE BRIEFING JANUAR 2017 ANALYSE
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereOnline-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne
Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen
Læs mere64 Det Strategiske Forsvarsinitiativ, SDI (1983-1985)
DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 64 Det Strategiske Forsvarsinitiativ, SDI (1983-1985) I 1983 påbegyndte USA udviklingen af et nyt rumbaseret missilforsvarsprogram kaldet Strategic Defense Initiative (herefter:
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 28. november 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven
Læs mereDen sikkerhedspolitiske dagsorden, 3. maj 1984
Den sikkerhedspolitiske dagsorden, 3. maj 1984 Her følger debatten om den sikkerhedspolitiske dagsorden, som den fandt sted i Folketinget med deltagelse af Lasse Budtz (S), udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen
Læs mereDANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED
DANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED Kontakt: Jurist, Nadja Schou Lauridsen +45 21 54 87 97 nsl@thinkeuropa.dk RESUME Den danske europapolitiske linje fastlægges af et solidt og bredt flertal af
Læs merePer Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG
Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2011 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Nils
Læs mereJORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE
18. april 2018 JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME: Mens venstrefløjen tegnede sig for næsten 9 ud af 10 EU-skeptiske
Læs mereGallupmåling om. Helle Thorning-Schmidt Dagpengesystemet og militæraktion. Gallupmåling om. TNS Dato: 16. januar 2013 Projekt: 59053
Helle Thorning-Schmidt Dagpengesystemet og militæraktion TNS Dato: 16. januar 2013 Projekt: 59053 Feltperiode: Den 15.-16. januar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller
Læs mereFolkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?
Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil
Læs mereLyngallup om folketingsvalg. Dato: 30. marts 2011
Lyngallup om folketingsvalg Dato: 30. marts 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om folketingsvalg Dato: 30. marts 2011 TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann Fjeldsøe
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie
Læs mereHistorie 8. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 De slesvigske krige 8 Kronologi og sammenhæng 33 kontinuitet (fase 2) 34 Historiekanon (fase 1) 35 Konstruktion
Læs mereLyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn. Dato: 3. januar 2011
Lyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn Dato: 3. januar 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn Dato: 3. januar 2011 TNS Gallup A/S
Læs mereFlertal efterlyser brud med blokpolitik
Flertal efterlyser efterlyser brud med blokpolitik brud med blokpolitik To tredjedele af vælgerne mener, at regeringen fører blokpolitik med Dansk Folkeparti og håber på, at partiet bliver henvist til
Læs mereKRITISKE DISKUSSIONER
1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk BØR ET VENSTREFLØJSPARTI I GIVET TILFÆLDE VÆLTE EN SOCIALDEMOKRATISK
Læs mereKANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG
Kære kandidataspirant, Dette grundlag skal du bruge, når du forbereder dine tanker om, hvorvidt og hvordan du vil være kandidat til Folketinget i Alternativet. Kandidatgrundlaget her er skriftligt og skal
Læs mereForsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt
Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af
Læs mereHøjere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne
Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem
Læs mereTOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL
TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den
Læs mereDanmark og den kolde krig
Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.
Læs mereTidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland
Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder
Læs mereDe røde apparater - eller De røde lejesvende
De røde apparater - eller De røde lejesvende Grundloven af 1849 på Christiansborg. Vestres frontløbere. Husmændenes vilkår. Kvindernes stemmeret i 1915. 88 Torben Olsen Kapitel 27 De røde apparater Typografer
Læs mereBankunion kræver politisk lederskab
NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.
Læs mereDansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken
Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets
Læs mereDanmarks ventresocialistiske Parti
Danmarks ventresocialistiske Parti Den kommunistiske oktoberrevolution i Rusland i 1917 medførte en splittelse af arbejderbevægelsen i Europa, som indtil da var domineret af Socialdemokratiet. I 5 Danmark
Læs mereHVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00
HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,
Læs mere