Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Transkript

1 Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet

2 Udenrigspolitisk aktivisme... at det første og sidste krav vi skal stille til dansk diplomati er, at det skal holde sig i Ro og gøre sit yderste til, at vi kan leve så ubemærket som muligt... (P. Munch citeret i Karup Pedersen, 1970: 417). Danmark må og skal føre en aktiv udenrigspolitik baseret på de grundlæggende værdier, vi bygger vort eget samfund på, og som vi også ønsker skal gælde for internationalt samkvem (Uffe Ellemann-Jensen 1996) 2

3 Begrebsmæssig samlekategori Datering? Hvornår skiftedag? 1949, 1989, 2001? Aktivismen dækker over en række (forskelligartede) udviklingstendenser i dansk udenrigspolitik efter murens fald Fællesnævnerne for disse tendenser Aktivgørelse af DK udenrigspolitik Selvstændiggørelse specificering af konkrete sikkerhedspolitiske målsætninger En øget vægt på værdibaseret sikkerhedspolitik (ikke kun bistands- og udviklingspolitik) Formulering af en egentligt ordenspolitik Stigende militarisering af sikkerhedspolitikken (Stigende) deltagelse i internationale operationer Indenrigspolitisk orientering Internationalisme vs. Tilpasning og neutralisme Men udvikling er ikke helt entydig 3

4 To faser i aktivismen Aktivistisk internationalisme ( ) Styrket og forpligtet alliancemedlemsskab Støtte til international sikkerhedsarkitektur Støtte til internationalt samfund Deltagelse i internationale fredsbevarende og skabende operationer (FN, NATO) Støtte til udvidet rolle for internationale institutioner og humanitære interventioner (Irak I, Balkan, Irak II, Kosovo) Del af indenrigspolitisk debat EU spørgsmålet samt militarisering International aktivisme ( ) Øget vægt på de atlantiske relationer Mere instrumentel tilgang til internationale medlemsskaber Ønske om transformation af DK småstatsposition Øget retorisk vægt på liberale menneskerettigheder som guideline for DK sikkerhedspolitik Dansk krigsdeltagelse (med og uden FN) (Afghanistan, Irak III, Libyen, Syrien?) Udenrigspolitikken igen en del af den indenrigspolitiske kamp mellem regering og opposition 4

5 Tendenser i den internationale aktivisme ( ) 5

6 Det internationale niveau På en række områder en exceptionel situation Amerikansk enegang: Afghanistan Irak Krav om stillingstagen: DK reaktion - multilateralt bidrag eller US-alliance? DK krigsdeltagelse Brud på aktivisme-praksis og med bredere dansk udenrigspolitisk tradition? Fastholdelse af 1990-multilateralisme praksis eller bevæge UP til en ny fase som strategisk sikkerhedsaktør? SD, V RV og K splittet på spørgsmålet allerede i 2001 Irak-krigen i 2003 brød officiel national konsensus men konflikten ulmede tidligere Mindre amerikansk engagement i de fora der er vigtige for DK

7 Det nationale niveau Parlamentarisk situation Flertalssituationen, SD s nye position, Venstres rolle Øget politisering af udenrigspolitikken Liberal-borgerlig værdikamp International indsats element i transformation af DK samfund Værdikamp målrettet imod S og RV, traditionelle støtter i DK UPU Revanchisme (fodnoterne og den kolde krig) Revisionisme (omskrivning af historien) Udenrigspolitisk transformation af DK småstatsposition Værdipolitiske begrundelser men med et formål Nyttegørelse af DK alliancer - udvidelse af DK handlerum 7

8 Status? Er aktivismen en borgerlig-liberal udenrigspolitik? Formative perioder Venstre (og dets ledere) dominerende rolle i udformningen 1990 UEJ, Udenrigskommissionen af 1990 SD, RV har i høj grad praktiseret, udviklet og videreført den som regeringspartier Ændring i RV og SD positioner efter Kolde krig Officielle billede: Aktivismen er imidlertid blevet synonym med AFR og den internationale aktivisme Politisering af den udenrigspolitiske strategi (inddragelse af værdikamp) Ny-revanchisme og revisionisme? Undersøgelseskommission og afsked med frygtens årti Parlamentarisering af udenrigspolitikken? 8

9 Hvad bliver der aktivismen? International drivkraft USA ambitioner? Ad hoc koalitioner og samarbejdspartnere Hvad vil institutionerne (EU, NATO FN)? Hvad vil BRIK erne her særligt Kina? National drivkraft Foghs (og PSM) afsked Arvtagere? Politikere vs. UM

10 Kan aktivismen fortsætte? Det afhænger af hvad vi snakker om Aktivisme i sin form nej Aktivisme som vi så i 1990 erne ja DK UM analyser peger på en tendens til at de nye magter magtspredningen er kommet for at blive, USA magt på retur (allerede i ) Derfor øget vægt på FN og multilateralisme Dvs. en tilbagevenden til den unormale normaltilstand i 1990 erne? Nedtoning af atlantismen dog mindre sandsynligt 10