ULVE, FÅR OG VOGTERE 2
|
|
|
- Tove Johansen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal
2 Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud og afvisning 14 Atlantpagten og Koreakrigen 15 Vurderinger af Danmarks forsvar 'erne 19 Alliancemedlemskabets minimumspris 23 Tilpasning ved udhuling af forsvaret 26 Udhulingen af NATO-medlemskabet 29 Et tvivlsomt forlig 29 Det amputerede forsvar 33 Fortsat udhuling og forstærkningsproblemet 37 Fra asken og i ilden 41 Dansk offentlig militær kritik 43 Nye forlig-forstærket tvivl om forstærkninger 49 Et»reelt indholdsløst«og»helt utilstrækkeligt«forslag 55 Manglende danske alvor 59 Danmarks afladshandel 62 Færøerne og Danmark under Den Kolde Krig 63 Færøernes strategiske betydning 66 Skærpelse af anti-nato holdning i 1980'erne 70 Konklusion Haren som trussel mod bjørnen? Sovjetunionens syn på Danmark i Atlantpagten 79 Danmark set fra Kreml 80 Sovjetunionen og Danmarks placering i Europas nyordning efter 1945 Danmark som fjendtligt brohoved efter valget af Atlantpagten 84 Danmark som strategisk trussel i 1980'erne 87 Finland som sovjetisk instrument over for Skandinavien 89»Antisovjetisme«i Danmark 93
3 Demokrati og ytringsfrihed som trussel 93 Sovjetisk åben propaganda og dens indflydelse i Vesten 99 Propagandaens indhold og effekt 99 Nordisk fredszone og neutralisering af Socialdemokratiet 102 Konklusion , Tryk og tilpasning:»ikke-provokationspolitik«109 Danmarks»ikke-provokationspolitik«og ømme dansk-sovjetiske emner 110 Forsvaret af Bornholm og frygt for ny besættelse 115 Militære restriktioner og Moskvas ønske om privilegeret status 118 Balear-projektet 123 Danmark og den sovjetiske besættelse af de baltiske stater 127 Dansk de facto-anerkendelse af besættelsen 128 Udenrigsministeriet og eksilbalterne i Danmark 131 Danmark og de baltiske nationer under den sovjetiske besættelse 133 Det Baltiske Tribunal i København i Andre ømme emner mellem Danmark og Sovjetunionen 141 Baltiske, russiske og andre krigsfanger og flygtninge i Danmark 141 Sovjetunionens opbringning af danske skibe i Østersøen 142 NATO og Danmarks østhandel 144 Koreakrigen og Danmark 146 Stationering af amerikanske fly 150 Allierede orlogsskibes anløb ( ) 151 Cubakrisen og Danmark 152 Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste 153 At gøre en trusselsanalyse spiselig for Kreml ( ) 156 Udvisning og nægtelse af visum til sovjetiske og andre østspioner 158 Afhoppere og deres behandling 159 Mere dansk tilpasning 161 Kernevåben og dansk sikkerhedspolitik 164 H.C. Hansens»grundlovsbrud«164 Bulganins brev marts Nyt sovjetisk pres på Danmark 170 Forsvarets ønsker om kernevåben og USA's pres på Danmark 176 Danske overvejelser om kernevåben og nye sovjetiske trusler (1959) 178 Konklusion 180
4 16. Femtekolonneloven og interneringsberedskabet 185»... efter en eventuel ny besættelse«186 Den vanskelige balance 188 Juridiske og politiske overvejelser 191 Stempling af DKP som femtekolonne 195 Forholdsregler mod nationalt illoyale borgere 200 Internering af kommunister 200 Udenlandsk økonomisk støtte 207 Forsvaret og femtekolonne 211 Konklusion Vogterne. Demokratiets forsvar mod de indre trusler 217 Statens sikkerhedsorganisation 218 Politiets Efterretningstjeneste 219 Forsvarets Efterretningstjeneste 222 Det Interministerielle Koordinationsudvalg & Sikkerhedspolitisk Kontaktgruppe 224 De to udvalg for sikkerhedsspørgsmål 226 NATO og den indre trussel 228 Administrative tiltag 232 Overvågning og registreringer 232 PET's 1968-retningslinjer 235 Bekæmpelse af fjendtlige tjenesters operationer i Danmark 239 Danske statsborgeres rejser bag jerntæppet 241 Beredskabsforanstaltninger 242 Rømning og FE's Operation Sværdfisk 242 Forberedelse af eksilregering 245 Hemmeligt telefonnet og udflytningskvarterer 249 Beredskabs- og krisestyringsøvelser 254 Det civile beredskab 256 Regeringsudvalget vedrørende civilt beredskab 257 Civilforsvaret 258 Pressens beredskab 260 Nye tider 266 Det psykologiske forsvar 268 Staten som indirekte aktør 269 Afspænding og politisk modvind 273 Konklusion 274
5 18. Antikommunisme i Danmark 279 De to generationer 280 Det Udenrigspolitiske Selskab 284 Atlantsammenslutningen 290 Arbejderbevægelsens Informations-Central 299 Arne Sejr-gruppen 305 Firmaet 305 Den politiske godkendelse 309 Den kulturellefront-selskabetfor Frihed og Kultur 313 Den politiske front-frihed og Folkestyre 321 Andreorganisationer 325 Demokratisk Alliance 325 Den store konspiration om Absalon 328 Selskabet til Værn for Dansk Folkestyre 329 Forsvarspositive organisationer 330 Konklusion Kulturelite og folk 337»Demaskeringen«af en antikommunistisk socialist 338 Ikke-kommunistiske intellektuelle ( 'erne) 340 Koestler og kommunisterne 344 Professor på afveje 348 Forsamlingshus Danmark 351 Amerikaniseringen 352 Dansk folkekultur og Den Kolde Krig 355 Foredragsforeninger 359 Konklusion Fra løver til lam. Socialdemokratiets forvandling 369 Fem teser om Socialdemokratiets skred 370 Socialdemokratiet og den sovjetiske oprustning i 'erne Socialdemokratiet om den sovjetiske trussel i 1970'erne og de tidlige 1980'ere 376 Socialdemokratiet og NATOs dobbeltbeslutning 379 Danmark isolerer sig 381 Socialdemokratiet og den sovjetiske fredszonepropaganda 384 Brezjnevs ensidige nulløsning 389
6 Socialdemokratiets sikkerhedspolitik efter tabet af regeringsmagten Nej til NATOs dobbeltbeslutning 392 Ja til sovjetisk krav om medtælling af britiske og franske kernevåben 395 Nej til USA's dobbelte nulløsning, ja til sovjetisk idé om nordisk fredszone 400 Nej til USA's SDI-forskningsprojekt 405 Socialdemokratisk delegation til Moskva og Washington i Anløbskrisen 417 Årsager til skredet 423 Socialdemokratiets generations- og positionsskifte 423 Socialdemokratiske syn på kapitalisme og den vestlige alliance 428 Socialdemokratiets ledelse og Budtz' salamitaktik 430 Venstrefløjens påvirkningsstrategi 433 Konklusion Sovjetunionen og Socialdemokratiets kursskifte 445 Østlig indflydelse? 446 Sovjetunionens styrkeopbud og folkefrontsbestræbelser (1970'erne) 446 Fortrolige vurderinger af Socialdemokratiets kursskifte ( ) 451 Skabelse af en ny folkefront for fred (1983-) 458 Sovjetiske analytikere og forskere om årsager til Socialdemokratiets skred 464 Sovjetunionens påvirkningsbestræbelser og indflydelseskanaler 466 PET om Socialdemokratiets kursskifte 469 Lasse Budtz' kontakter 474 Socialdemokratiet og fredsbevægelsen 477 Anker Jørgensen ifølge en»meget pålidelig kilde«481 Socialistisk Internationale og Scandilux 483 En intern frontorganisation 491 Østlig fredsaktivering af fagbevægelsen 496 Moskva, fredsbevægelsen og Socialdemokratiet 506 Socialdemokratiet og socialismens og fredsbevægelsens sammenbrud 508 Rejsende i fred 508 Bekymring for»højreorientering«i det socialistiske Østeuropa 513 Konklusion 515
7 22. Udenrigs- og sikkerhedspolitiske følger 521 Før fodnoterne 524 Den naive sikkerhedspolitik 529 Tvivl om allieredeforstærkninger 535 Skoleskibssamtalen og nye lavpunkter 536»Erosion af Danmarks NATO-medlemskab«542 Konklusion Konklusion 551 Det totale ideokrati,»fredelig sameksistens«og»den verdensrevolutionære proces«552 Danske myndigheders realistiske syn på Sovjetunionen 555 Styrkeforhold og»nationale interesser«556 Militær-industrielt kompleks og militærdoktrin 557 Styrkeforholdet mellem Øst og Vest 559 Den ydre trussels udvanding og omvending 561 Danmarks forsvarsbidrag 564 Indre trusler-dkp 568 Den ikke-kommunistiske venstrefløj 572 Inddæmningen af det kommunistiske og det ikke-kommunistiske Venstre 574 Privat antikommunistisk virksomhed 576 Ægte eller forstilt sovjetisk bekymring? 577 Dansktilpasningspolitik 'ernes afspænding 580 Østspionage, hvervning og danske østspioner 581 Østlig påvirkning af den offentlige mening og den politiske proces De vestlige fredsbevægelser 587 Fredsbevægelsens påvirkning af Socialdemokratiet 589 Socialdemokratiets sikkerhedspolitiske skred 590 Lasse Budtz'rolle 591 Fodnotepolitikkens konsekvenser 594 Demokratiernes sejr og realsocialismens sammenbrud 600 Begreber og begivenheder 604 Anvendte forkortelser i tekst og noter 606
8 Noter 608 Kilder og litteratur 657 lllustrationsfortegnelse 679 Navne-og stedregister 681
ULVE, FÅR OG VOGTERE 1
Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 1 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UN,V - ZENTRALBIBLIOTHF«f FWTQ TSB!8L!0THEK -. kiel Gyldendal Indhold Forord 13 Om afkiassificering og afklassificeret kildemateriale
Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.
Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende
Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG
Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960
Afghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde
Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995
Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet
Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.
Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder
Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark
Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,
Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted
Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,
35 Sammenfatning og perspektiver
DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 35 Sammenfatning og perspektiver Hvor de sikkerhedspolitiske debatter i de første 15-17 år efter befrielsen især var foregået mellem et fåtal af folketingspolitikere, blev
DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG
Dansk Institut for Internationale Studier DIIS DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG DEN SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION 1945-1991 Hovedpunkter [Frigivet 30. juni, 10.00] Udredningen er blevet til på grundlag af
Inddæmningspolitikken
Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen
Afghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog
Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962
DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 Den sikkerhedspolitiske debat 6 Baggrund De politiske partier og forsvarspolitikken før anden verdenskrig I første halvdel af det 20. århundrede
TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh
Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: [email protected] Udenrigspolitisk
Ind i Historien Bind 4 (9. klasse)
Ind i Historien Bind 4 (9. klasse) Fra to til én supermagt Fra energi til energikrise Fra national økonomi til global økonomi Fra borger til verdensborger Fra fælles fortid til multietnisk fremtid En mere
Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV
DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV Af Kontreadmiral Nils Wang Artiklen er skrevet med afsæt i den tale, som forfatteren holdt ved åbningen af konferencen Seapower.dk., som Søe-Lieutenant-Selskabet
Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier
Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre
Temarecension Kalla kriget i Danmark
Temarecensioner 107 Temarecension Kalla kriget i Danmark Ulve, får og vogtere. Den kolde krig i Danmark 1945 1991, bd. 1 2 Bent Jensen Gyldendal, 2014, 796 & 706 s. I 1980 erne opstod der en konflikt om
Danmark og den kolde krig
Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.
Kilder, forskning og litteratur
Kilder, forskning og litteratur The Past is never dead, it is not even past. William Faulkner Det hævdes ofte, at Den Kolde Krig var altomfattende. Det var den også i en vis forstand, men det er på den
NATO - 70 år som fredens garant. af Kirstine Ottesen, Niels-Ole Mannerup og ansvarshavende redaktør Lars Bangert Struwe
NATO - 70 år som fredens garant af Kirstine Ottesen, Niels-Ole Mannerup og ansvarshavende redaktør Lars Bangert Struwe NATO som fredens garant i 70 år NATO sikrer freden og har nu gjort det i 70 år. Alliancen
Det amerikanske århundrede
Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske
Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?
Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk
Farlig ungdom: Quiz, facitliste. Skoletjenesten, Arbejdermuseet
Farlig ungdom: Quiz, facitliste Skoletjenesten, Arbejdermuseet 1) Under 2. verdenskrig og i begyndelsen af 50'erne fik man udleveret rationeringmærker. Hvad kunne man bruge disse til? - Kun til at købe
De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Kriser og konflikter under den kolde krig
Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA
Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.
Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål
USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud
Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og
Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.
Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig
33 Sikkerhed og samarbejde i Europa 1971-1975
DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 33 Sikkerhed og samarbejde i Europa 1971-1975 Siden 1954 havde Sovjetunionen og de østlige lande flere gange stillet de vesteuropæiske lande forslag om afholdelse af en al-europæisk
USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5
USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet
q Præsident Truman q Winston Churchill q Præsident Roosevelt q Josef Stalin q Landmændene q Lastbilchaufførerne q Fabriksejerne q Lærerne
Vandret: 1) Japansk by, der blev ramt af en atombombe 4) Britisk premierminister under Anden Verdenskrig 7) Forkortelse for Østtyskland 8) Her var der krig i begyndelsen af 1950 erne 9) Amerikansk præsident
Notat fra Cevea, 03/10/08
03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 [email protected] www.cevea.dk Mens politikerne
Den kolde krigs oprindelse
Den kolde krigs oprindelse Forskellige interesser År 1945 var begyndelsen på en lang periode med uenigheder og misforståelser mellem Sovjetunionen (USSR) og dens tidligere allierede i Vesten (især USA)
NATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST
Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.
Efteropgaver Mission Kold Krig
Efteropgaver Mission Kold Krig Trumandoktrinen Præsident Truman stod bag Trumandoktrinen i USA. Undersøg Trumandoktrinens betydning for Den kolde krig. Se elevopgave om Trumandoktrinen herunder Spionage
Danske vælgere 1971-2015
Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5
Jyllandsposten 20 October 2013. Biskoppens hemmelige fortid. Matias Seidelin
Jyllandsposten 20 October 2013 Biskoppens hemmelige fortid Matias Seidelin Hele historien i Indblik: Som ung teologistuderende arbejdede Erik Norman Svendsen i et efterretningsnetværk under den kontroversielle
FOR FLAGET OG FLÅDEN OM MARINENS PERSONEL OG DETS VIRKE 1943-45. Forord af Hans Christian Bjerg.
FOR FLAGET OG FLÅDEN OM MARINENS PERSONEL OG DETS VIRKE 1943-45 Forord af Hans Christian Bjerg. Udgivet af Søværnet 1995 Indholdsfortegnelse Forord ved overarkivar H. C. Bjerg 11 I. Indledning. 17 Af kommandør
14 Dansk-vesttysk militært samarbejde
DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 14 Dansk-vesttysk militært samarbejde Indledning Danmarks opfattelse af den sikkerhedspolitiske verdenssituation ændrede sig betydeligt, da Tyskland efter anden verdenskrigs
Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Truslen mod Danmark i den kolde krig
Truslen mod Danmark i den kolde krig Forelæsning 27 10 2005 for Kungl Krigsvetenskapsakademien & Kungl Örlogsmannasällskapet 1 Tak for indbydelsen. Det er en stor ære at få mulighed at forelæse for denne
Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland
Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder
1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.
Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske
18 Vurderinger og sammenfatning
DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 18 Vurderinger og sammenfatning Datidige vurderinger af påvirkningens gennemslagskraft og vestlige modtræk Danske myndigheder anså omkring 1952 ikke østblokkens indsats i den
Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret
Historie - Materialesamling til Ungdoms- oprøret Tekst: Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til magten (2002) Kapitel 1: Oprør og bevægelse hvem, hvad, hvor? s.10-17 1. Hvilke betegnelse bruges i england
Den 2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj
Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt?
Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt? Indlæg af chefen for operations- og analysesektoren, Peter Michael Nielsen, ved en workshop om Efterretningstjenesters Vidensproduktion den 18. november
Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer
Gruppearbejde: Opgave A Pax Americana? det amerikanske missilskjold og verdensfred (AT eksamen: Fysik og samfundsfag) Problemformulering Denne opgave vil undersøge, hvordan opbyggelsen af et amerikansk
Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug
grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark
1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...3 3. RIDS OVER DANSK SIKKERHEDSPOLITIK FRA 1920 TIL 1940...7
INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...3 2.1 POUL VILLAUME...4 2.2 BENT JENSEN...5 2.3 THORSTEN BORRING OLESEN...6 2.4 NIKOLAJ PETERSEN...7 3. RIDS OVER DANSK
Danske vælgere 1971 2007
Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt
8 Fra alliancemedlemskab til kriserne i 1956
DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 8 Fra alliancemedlemskab til kriserne i 1956 Koreakrigen (1950-1953) Nordkoreas overskridelse af den 38. breddegrad 26. juni 1950 markerede begyndelsen på Koreakrigen mellem
ÅBENHEDSORDNING Officielle aktiviteter 2017 Forsvarsministeriet
ÅBENHEDSORDNING Officielle aktiviteter 2017 Forsvarsministeriet / December 1. december Redegørelsesdebat om den Udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi 5. december 3. behandling af lovforslag L36 om
ATLANT BRIEF. NATO s 2-procentkrav og Danmarks forsvarsbudget. Professor Mikkel Vedby Rasmussen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.
ATLANT BRIEF NATO s 2-procentkrav og Danmarks forsvarsbudget Professor Mikkel Vedby Rasmussen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Anbefalinger Atlantsammenslutningen og Mikkel Vedby Rasmussen
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2011 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie
INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK
INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel
Den nationale forsvarsindustrielle strategi
27. juni 2013 Arbejdsgruppen om en forsvarsindustriel strategi Den nationale forsvarsindustrielle strategi Indledning Truslerne mod Danmark kan opstå overalt i verden og er uforudsigelige og komplekse.
Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden
Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk
Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal
Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative
Hans Hedtoft Arkiv, Kasse 9, Læg 5: Manuskripter, Hovedbestyrelsesmødet 27.2.1949
Hans Hedtoft Arkiv, Kasse 9, Læg 5: Manuskripter, Hovedbestyrelsesmødet 27.2.1949 Er ikke ordret og korrigeret manuskript. Statsminister Hans Hedtofts tale for socialdemokratiets hovedbestyrelse søndag
Den kolde krigs afslutning
Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende
