Det ny Danmark 1890=1985
|
|
|
- Finn Lorentzen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard
2 Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring Byvækst og udvandring 14 Klassesamfundet 20 Byerne 20 Landdistrikterne 22 ; Helheden 25 Samfundet forandres Landbrugets udvikling til Andelsbevægelsen 29 Landbrugsorganisationerne : Fremgangsår 32 Industrialiseringen 34» Arbejderbevægelsen/Fagbevægelsen 38 Septemberforliget ' Socialdemokratiet 43.i Det politiske system indtil Kampen om parlamentarismen 46 ' ; Strid mellem Landsting og Folketing 47 De stridende partier: Højre 49 De stridende partier: Venstre 51 Højres sammenbrud og systemskiftet Sociallovgivningen 55 Kvindernes placering i samfundet 58 Indenrigspolitik Venstre ved magten 62 ; Det radikale Venstre 66 i I. C. Christensens højdepunkt og fald 67 Valglovens urimeligheder og Socialdemokratiets fremgang 70 Grundlovssagen 71 \ j Det konservative Folkeparti dannes 73. / Udenrigs- og forsvarspolitik Grundproblemet: neutralitetspolitik 75 \ Nye folk og en ny situation 79 ;, f ' Udenrigspolitikken : balancegang 80 Krigsudbruddet 1914: tyske krav 80. \ -
3 Økonomisk balancegang 81 <, ' ' Udenrigspolitikkens form 83! Tysk sammenbrud 84 Danmark under 1. Verdenskrig 85 Forsyningsvanskeligheder og statsindgreb 85 Reguleringspolitikken 89 Sociale spændinger 90 Statsmagtens, nye rolle 94 Højkonjunktur og fredskrise 95 - Omstillingsproblemer i økonomien 95 Arbejdsmarkedsforhold 97 Statslånskrisen 98 Genforeningsproblemer 99' Ændringer i valglov og Grundloven 102 Påskekrisen Påskekrisens forløb og løsning 107 Perspektivet i krisen 110 Fra krig til krise Erhvervsudvikling og erhvervspolitik 113 Told-og importreguleringer 115 Erhvervspolitiske brydninger 116 Kamp på arbejdsmarkedet 119 Sociale reformer 120 Socialdemokratiet ved magten r Kommunikation og politik 123 * '.. Valutapolitikken 126 i Arbejderregeringen og storkonflikten i Et liberalistisk alternativ 130 Erhvervsudviklingen , gode tider på vej? 131 Individet og almenvellet 133 ' Normerne skrider 134 Danmark under verdenskrisen 137 Wall Street krakket i ' ; Marxistiske forklaringer i hovedtræk 139 Reformistiske kriseforklaringer 140 Krisen når Danmark 142, Industrien haler ind på landbruget 145 / Organisationerne vinder indflydelse 146 / Rigsdagen under krisen 146 ' / Kanslergadeforliget ; Socialreformen 151 ' ' Vurderinger af Kanslergadeforliget 153 ; Livsbetingelser i mellemkrigstiden 157 Levevilkår \ ; '.. Uddannelse i mellemkrigstiden 161,
4 Nabo til nazismen 166 J.. J Kulturkampen 166. Kamp og demonstrationer 167,. -. Danmarks besættelse og den udenrigspolitiske baggrund 171 Danmark i Folkenes Forbund 171 Nazistisk imperialisme 173 Kapitulationen 176 Samarbejdspolitikken og forhandlingspolitikken 178 Levevilkår under_besættelsen Produktionen 181 Folkestyret under forhandlingspolitikken august Modstandskampen 189 Befrielsen 195 I krigens skygge 197 Oprydningsfasen 197 ' / Valget Sydslesvig 201 : /., -., Danmarks placering i ny verdensorden 203 Tysk nederlag i sigte 203 Danmark og den kolde krig 205 Økonomisk valg 206 Sikkerhedspolitisk valg 208 / Nordisk Råd oprettes på dansk initiativ 213. ;_. Genopbygningsperioden Landbruget 214 ;. Byerhvervene 215 Danmarks første V-K regering Grundloven 217 Lavvækst-samfundet v Industrien bliver Danmarks hovederhverv Sociale forhold , \ Livsstil og familiemønstre 223 Den økonomiske vækst ! Forklaringer på væksten 227. / Erhvervene og markedsdannelserne 229.,.' / EFTA som alternativ til EF 229 / Landbrugets vanskeligheder 232 / Danmarks anden industrielle revolution 235 : ' Flere arbejdere - flere funktionærer 240 (', Skal vi leve af at barbere hinanden 240 > i. Uddannelse til erhverv eller tir lighed 242 '? Løn - forbrug - velfærd? 244! Indkomstudjævning? 244 i
5 - Forbrugersamfundet. Det private forbrugs geografi 247 Kritiske røster 250. i Den politiske udvikling Bevægelser i det parlamentariske liv 251 Vælgere på vandring 251. ' Nye samarbejdsmønstre 253 Organisationernes indflydelse vokser 258 : '. Massemedierne - nye mobiliseringsformer 259 Den økonomiske styring 261. Indkomstpolitik 263..Samfundet bliver mere kompliceret og mindre overskueligt 265 Ungdomsoprøret 266 '.'..'.. - Udenrigs- og forsvarspolitik, 268 ' - Markedsdannelserne 268 Tilslutningen til EF 270 Sikkerhedspolitik 272 Velstandssamfundet eller velfærdssamfundet. Danmark efter Det internationale tilbageslag "> Erhvervsforskydning i 70erne 277 'Landbrugets øgede investeringer giver vanskeligheder 278 Den offentlige sektor i stadig vækst 279. Samfundsgrupper under pres 280, Arbejdsløsheden vokser Forbrug 283 Perspektiver på krisen 284! Kriseopfattelser 285. Økonomisk demokrati 286 De store reformer 288 Kommunalreformen 288 Socialreformen 289 Nye skolelove 292 De nordatlantiske områder. 294 ~ ' Politiske strukturforandringer Erhvervsforhold og partivalg 302 Vanskeligheder med regeringsdannelsen 304 Vanskeligheder i den politiske styring af krisen : 305 Græsrodsbevægelser 308 ; / Kvindebevægelsen 311 Er fremtiden begyndt 313 / Oversigter i /. Mandatfordeling ved valgene ' : Tal til belysning af den økonomiske udvikling 1890: Regeringer '{', [.' ' Ordforklaringer 326 i Sagregister 330 " ' ' I
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,
4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.
Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes
Årsplan for hold E i historie
Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder
Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.
Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af
Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab
Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj /Juni 2011 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Lene
2 Enevælden i Modvind
Modul 1 Grundbog til historie, s. 133-138 1. Spørgeskema om gruppearbejde 2. Læreroplæg på klassen Power point 3. Parøvelse 4. Walk and talk 5. De vigtigste pointer i dag 2 Enevælden i Modvind I juli 1830
Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor?
Historie: Teksten: Fra fattighjælp til velfærdsstat 1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor? 2. Hvordan ændres opfattelsen af fattighjælp mod slutningen
Varde, juli 2007. Claus Friisberg
Forord Det er en gammel interesse, der ligger bag udarbejdelsen af denne afhandling. I 1966-67 fulgte jeg som studerende daværende lektor Lorenz Rerups øvelser over dansk historie 1864 til 1914 ved Aarhus
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag
En europæisk Danmarkshistorie
Lars Hovbakke Sørensen En europæisk Danmarkshistorie - fra oldtiden til i dag Gyldendal Indholdsfortegnelse Forord 11 DEL I - Fra oldtiden til Kalmarunionens opløsning De ældste danskere (indtil ca. 4.000
Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi
Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Fag: Historie B, HFE Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Historie B enkeltfag koncentreret Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag
Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne
100-året for kvinders valgret og 1915-grundloven: http://www.100aaret.dk/front-page samt en facebookside. Andersen, Lene (f. 1968-05-15) Demokratihåndbog / forfatter: Lene Andersen. - 1. udgave. - Kbh.
Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse...
Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse Demokratiets udvikling og deltagere (1 lektion) Introducér periode og begreber for eleverne med det skriftlige undervisningsmateriale Systemskiftet 1901.
Mellemkrigstidens Danmark Produktion og levevilkår
Søren Kolstrup Mellemkrigstidens Danmark Produktion og levevilkår HISTORISKE KILDEHÆFTER systime Et særpræget, dansk forløb 9 Klassedelinger 10 1. Klassestrukturen 15 Klasseskel eller fællesskab 16 2.
Det svære demokrati. Udarbejdet af Morten Wiell Buttenschøn, KP Det svære demokrati. Side 1 af 5
Side 1 af 5 Målgruppe: 5. til 10. klasse. GU, VU Beskrivelse Dansk dokumentarserie i 10 afsnit. Lars Mikkelsen fortæller om den første halvdel af 1900 tallet. Grundloven er for længst vedtaget, men det
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget
Tekst 2-3. 310 grundbog til danmarkshistorien
ARBEJDSSPØRGSMÅL Kapitel 1: Oldtiden indtil 800. Side 12-25 1. Hvad er forskellen mellem videnskaberne arkæologi og historie? 2. Hvorledes daterer man arkæologiske fund? 3. Hvordan kan arkæologerne anvende
ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE
Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2015-16 Institution Nordvestsjællands HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFE Historie
Indfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 6. juni 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven af 2015
Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962
DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 Den sikkerhedspolitiske debat 6 Baggrund De politiske partier og forsvarspolitikken før anden verdenskrig I første halvdel af det 20. århundrede
Bilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2018
Bilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2018 Sværhedsgraden for de enkelte spørgsmål beskriver, hvor mange procent af prøvedeltagerne
Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Vejle Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Rikke Wagner Jensen HH3a
Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Undervisningsbeskrivelse Samtidshist B ved alb Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Forløbsoversigt (6) Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3
Side 1 af 16 Undervisningsbeskrivelse Samtidshist B ved alb Termin Juni 117 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse hhx Fag og niveau Samtidshist B Lærer Allan Brager (alb) Hold 3b16 Forløbsoversigt
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj / Juni 2012 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Lene
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Samtidshistorie
Årsplan i samfundsfag for 9. klasse
Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler en lyst og en evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og aktiv medleven i
HOLBÆK I HUNDRED ÅR. o. 188O-198O. IVtichael Hertz. Fra kornhandelsby til storkommune
HOLBÆK I HUNDRED ÅR o. 188O-198O Fra kornhandelsby til storkommune IVtichael Hertz HOLBÆK KOMMUNE 1986 Indhold 1. del 1. kapitel Historiens kræfter s. 13 En historisk uskyldighed s. 13 Litteratur og kilder
Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Svarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og
Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?
1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.
Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.
Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Handelsskolen Sjælland Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2010 Herning
Indfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 28. november 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven
Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer
Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2011 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2018 Skive-
Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.
Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit
Indfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Torsdag den 30. november 2017 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hhx Samtidshistorie
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus
Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier
Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier Neofunktionalisme: Ernst B. Haas: Europæisk integration er en deterministisk proces. Som en snebold, der ruller ned ad et bjerg. Spill-over mekanismen
Indfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 7. juni 2017 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven af 2015
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie
ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13
ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold hfe Historie B Nina Bisgaard
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 VUC Vestegnen
Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer
Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,
