Sprogguide for DM. Indhold. 1. udgave april 2010

Transkript

1 Sprogguide for DM 1. udgave april 2010 Indhold Hvorfor sprogguide... 3 Retskrivning... 3 Generelt... 3 Ord, mange er i tvivl om... 3 Forkortelser... 3 Mængder og tegn... 3 Tal... 4 Begreber skrives med småt... 4 Engelske ord og vendinger... 4 Datoer... 4 Et eller to ord... 4 Akademiske titler... 4 Virksomhedsprofil... 5 retningslinjer omkring DM s navn og organisation... 5 Navn... 5 Adresse... 5 Når du beskriver medlemmerne... 6 DM s profiltekst... 6 Områder og enheder i DM s sekretariat... 6 DM s publikationer og elektroniske nyhedsbreve... 6 Medlemsnetværk... 7 Politiske netværk... 7 Sektorer og sektioner i DM... 7 Sektorer... 7 Sektioner... 7 Klubber... 8 DM Forskning & Videregående Uddannelse... 8 DM Forskning & Formidling:... 8 DM Privat... 8 DM Offentlig:

2 DM Deltid & Ledig... 8 Samarbejdspartnere... 9 Organisationer... 9 AC's udvalg... 9 Internationale organisationer

3 Hvorfor sprogguide DM skal fremstå som en professionel organisation. Derfor skal medlemmer, samarbejdspartnere og andre opleve, at vi skriver ensartet, korrekt og imødekommende, uanset om det handler om en tekst på dm.dk, en annonce, en masseudsendelse eller et personligt brev. I sprogguiden har vi samlet de sprogregler og udtryksformer, der gælder for DM, samt oftest forekommende tvivlsspørgsmål. DM følger altid Dansk Sprognævns anbefalinger, så du kan også tjekke som er Dansk Sprognævns ordbog eller som er et samarbejde mellem Kulturministeriets institutioner for sprog og litteratur, Dansk Sprognævn (DSN) og Det Danske Sprog og Litteraturselskab (DSL). Retskrivning Generelt DM følger Dansk Sprognævns anbefalinger. Brug eller Ord, mange er i tvivl om Job. Det hedder et job og flere job. Ikke flere jobs. Workshop. Det hedder en workshop og flere workshopper. Ikke flere workshops. Test. Det hedder en test og flere tester. Ikke flere tests. Forkortelser NB! Af layoutmæssige pladshensyn kan reglerne om forkortelser fraviges, så du fx skriver tlf. og kr. Afgørelsen træffes i layoutfasen. It, cd, cv, tv og a kasse skrives med små bogstaver bortset fra, når de er første ord i en sætning. Telefon forkortes ikke. Skriv telefon ikke tlf. Af almene forkortelser bruger DM kun fx og osv. Af hensyn til læsbarheden skrives alle andre ord fuldt ud. For mange osv. i en tekst kan hæmme læsbarheden. Overvej derfor, om det er nødvendigt eller omskriv sætningen, så du ikke behøver skrive osv. Undgå interne forkortelser så som HB og TR, når du skriver til folk, som ikke kan forventes at kende betydningen, eller når det har indflydelse på læsbarheden. Skriv hovedbestyrelse og tillidsrepræsentant med lille begyndelsesbogstav. Mængder og tegn Skriv kroner, millioner, procent og paragraf. Ikke kr., mio., % og. 3

4 Tal Tal under 10 skrives med bogstaver. Tal fra 10 og opefter med tal. Hvis der både er tal under og over 10 i samme sætning, skrives alle som tal. Tal i kalendere og tabeller skrives også med tal. Telefonnumre skrives som fire cifre, fx Ikke Klokkeslæt skrives sådan: 9 16 og Det vil sige hele timer skrives uden punktum efter tallene. Delte timer skrives med punktum og ikke med kolon mellem hele og delte timer. Der er ikke luft mellem bindestregen og tallene. Begreber skrives med småt Hovedbestyrelsen, forretningsudvalget og formanden er begreber og skrives derfor med lille. Det samme gælder love, cirkulærer og bekendtgørelser, så som funktionærloven og ligestillingsloven. Navneord skrives med lille hvis nogen skulle være i tvivl. Engelske ord og vendinger Brug gode danske ord og vendinger, hvis de findes. Datoer Skriv 20. januar Ikke den 20. januar Et eller to ord Som udgangspunkt skal sammensatte navneord skrives i ét ord, fx netværksarrangement og firedagesmøde (ikke netværks arrangement og fire dages møde ). Stol ikke på Words stavekontrol når det gælder sammensatte ord. Søg efter ordene på hvis du er i tvivl. En tommelfingerregel: Hvis ordet kan siges som et sammensat ord i flertal, uden at det første ord ændrer sig, skal det være i ét ord. Fx en tommelfingerregel flere tommelfingerregler. Ikke en tommelfinger regel flere tommelfingre regler. Eller: jeg skal bede om en rødspætte eller fire rødspætter. Ikke: jeg skal bede om en rød spætte eller fire røde spætter ;) Akademiske titler Cand.mag. med videre Skrives med små bogstaver, uden mellemrum og med punktummer. Fx cand.mag., cand.scient., dr.phil., og cand.comm. I bestemt form hedder det cand.mag.en, cand.scient.en osv. I flertal hedder det cand.mag.er, cand.scient.er osv. Studieretning efter titlen skrives med lille, fx cand.mag. i dansk. I sammensatte ord sættes bindestreg mellem titlen og ordet, fx cand.mag. studieordning. 4

5 Bachelor Skriv en bachelor eller en BA. I bestemt form hedder det bacheloren eller BA en I flertal hedder det bachelorer eller BA er Studieretning efter titlen skrives med lille, fx BA i kommunikation. I sammensatte ord sættes bindestreg mellem titlen og ordet, fx BA studieretning. Master Det hedder Master of Arts eller MA og Master of Science eller MSc. Ph.d. Skriv ph.d. ErhvervsPhD skrives dog uden mellemrum og punktum, da det er navnet på en speciel ordning. I bestemt form hedder det ph.d.en. I flertal hedder det ph.d.er. I sammensatte ord sættes bindestreg mellem titlen og ordet, fx ph.d. studerende. Virksomhedsprofil retningslinjer omkring DM s navn og organisation Navn DM (Dansk Magisterforening). Parentesen bruges i alt skriftligt materiale. Punktummet eller prikken mellem DM og Dansk Magisterforening bruges kun i grafisk materiale. Når du skriver DM første gang i en tekst, skal du skrive DM (Dansk Magisterforening). Herefter kan du nøjes med at skrive DM. Når du hæfter endelser på, skal det være med apostrof: DM s, DM er og DM erne. På engelsk: DM the Danish Association of Masters and PhDs Tyske og franske oversættelser findes ikke pt. Adresse DM (Dansk Magisterforening) Nimbusparken Frederiksberg Telefon [email protected] Fax Hvis du henvender dig til personer i udlandet: DK foran postnummer +45 foran telefonnummer 5

6 Når du beskriver medlemmerne Du kan vælge at skrive DM er, DM medlem eller magister. Og DM ernes arbejdsmarked, magisterarbejdsmarkedet eller akademikernes arbejdsmarked. Når du omtaler medlemmerne som gruppe, kan du skrive DM ere, akademikere, højtuddannede eller magistre. Du kan også bruge deres uddannelsestitel, fx cand.mag.er eller cand.scienter.er, eller du kan vælge at kalde dem humanister eller naturvidenskabsfolk, når det er relevant. DM s profiltekst DM er fagforening for kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab. Medlemmerne arbejder både i det private og offentlige med blandt andet uddannelse, forskning, kommunikation, administration, it og miljø. DM sætter samfundsengagement og tryghed gennem resultater i centrum. DM arbejder for et godt og udviklende arbejdsliv i balance, gode løn og ansættelsesforhold og nye jobmuligheder for medlemmerne. Områder og enheder i DM s sekretariat Centerområdet Kantine og Rengøring Kontaktenheden Økonomi Direktionsområdet Direktionsstaben Forhandlingsområdet Privatenheden Offentligenheden Videnenheden Leder Politiske indsatsområder og Socialrådgivning Magisterbladet Udviklingsområdet HR Karriere Profil DM s publikationer og elektroniske nyhedsbreve Magisterbladet herunder sektorbladene: DM Privat DM Offentlig faktor4 Forskning & Formidling Seminariebladet DMstud. Nyt fra DM DM Fagligt Nyt 6

7 DM Offentlig Nyhedsbrev Medlemsnetværk DM Administrationsnetværk DM Biotek DM Fædrenetværk DM IT netværk DM Kommunikationsnetværk DM Kulturnetværk DM Medicinalnetværk DM Natur og Miljø DM Personalekonsulent DM Projektledernetværk DM Salgs og markedsføringsnetværk DM Små arbejdspladser netværk DM Sprognetværk DM Uddannelses og undervisningsnetværk Fleksnetværk NOVA netværk for nyuddannede Fagceller. Se eksisterende fagceller på DM s regionale netværk. Se eksisterende regionale netværk på Politiske netværk Ligestillingsnetværket TR netværket Sektorer og sektioner i DM Sektorer DM Forskning og Formidling DM Forskning og Videregående uddannelse DM HTDA (honorar og timelønnede, deltidsansatte og arbejdssøgende) DM Offentlig DM Privat DM Studerende Sektioner DM Freelancere og Selvstændige DM Leder DM Pensionist DM Udlandsansatte 7

8 Klubber i DM DM Forskning & Videregående Uddannelse Universitetslærerlandsklubben den er opdelt i mindre lokalklubber: Lokalklub 1 Københavns Universitet: Det humanistiske Fakultet, Handelshøjskolen i København og Handelshøjskolecentret. Lokalklub 2 Københavns Universitet: Naturvidenskab og IT universitetet Lokalklub 3 Københavns Universitet: Sundhedsvidenskab og FARMA: Det Farmaceutiske Fakultet (tidligere Danmarks Farmaceutiske Højskole) Lokalklub 4 Københavns Universitet: Det Samfundsvidenskabelige, Juridiske og Teologiske Fakultet Lokalklub 7 Den lokaldækkende klub for deltidsansatte universitetslærere Lokalklub 8 Aarhus Universitet: Humaniora, Samfundsvidenskab og Teologi, Handelshøjskolen i Aarhus, Handels og Ingeniørhøjskolen i Midtjylland samt Ilimatusarfik i Nuuk Lokalklub 9 Aarhus Universitet: Naturvidenskab og Sundhedsvidenskab Lokalklub 11 Syddansk Universitet Lokalklub 12 Aalborg Universitet: Humaniora, Naturvidenskab og Samfundsvidenskab Lokalklub 14 Roskilde Universitet (RUC) Lokalklub 15 Danmarks Tekniske Universitet Lokalklub 16 LIFE Det Biovidenskabelige Fakultet (tidligere Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole) Lokalklub 17 Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Lokalklub 19 Humaniora, Samfundsvidenskab og Naturvidenskab på kulturministerielle institutioner under Kulturministeriet Landsklubben af sektioner for forskning og videregående uddannelse Sektion 33 CVU, Ingeniørhøjskoler og Byggeteknisk Højskole Sektion 34 Øvrige undervisningsinstitutioner Sektion 41 Folkehøjskolerne Sektion 43 Konservatorielærerne Sektion 45 Lærere i dansk som andetsprog for voksne Sektion 49 Navigationslærerne DM Forskning & Formidling: Landsklubben for Arkiver samt øvrige humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsinstitutioner Landsklubben for Biblioteker Landsklubben for Museerne Landsklubben for Teknisk naturvidenskabelige Forskningsinstitutioner Landsklubben for Sundhedsvidenskabelige Institutioner DM Privat Magistergruppen i DR DM Offentlig: Ingen klubber DM Deltid & Ledig Sektion Øst medlemmer øst for Storebælt Sektion Vest medlemmer vest for Storebælt 8

9 Samarbejdspartnere Organisationer MA Magistrenes Arbejdsløshedskasse MP Pension Pensionskassen for Magistre & Psykologer AC Akademikernes Centralorganisation DJØF Danmarks Jurist og Økonomforbund IDA Ingeniørforeningen i Danmark GL Gymnasieskolernes Lærerforening For komplet liste over akademiske organisationer se AC's udvalg BE AC s bestyrelse UBVA Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde FHO Forhandlingsudvalget for den offentlige sektor FHP Forhandlingsudvalget for den private sektor PSU Privatsektorudvalget FUU Forsknings og Uddannelsesudvalget FUF Forhandlingsforberedende udvalg på Universitets og Forskningsområdet ESU Erhvervsskoleudvalget Internationale organisationer EI Education International HERSC (Higher Education and Research Standing Committee udvalg under EI Europe) TUAC Trade Union Advisory Committee to the OECD (DM s arbejde i TUAC sker via EI) ITUC International Trade Union Confederation ETUC European Trade Union Confederation EUROCADRES (europæisk organisation for højere funktionærer og ledere under ETUC) ETUCE European Trade Union Confederation for Education (europæisk organisation under ETUC). DM er medlem af EI og ETUCE. De øvrige har DM kontakt til via AC s internationale engagement. 9