Den regnskabsmæssige behandling af leasingkontrakter, og indførelsen af en ny standard Aarhus Universitet april 2013

Transkript

1 Den regnskabsmæssige behandling af leasingkontrakter, og indførelsen af en ny standard Aarhus Universitet april 2013 Erhvervsøkonomisk institut HD(R) afhandling Forfatter: Troels Rømer Andersen TR86577 Vejleder: Per Henrik Lindrup - 1 -

2 Indhold Ececutive summary Indledning Problemstilling Problemformulering Metode Afgrænsning Anvendte forkortelser Begrebsforklaring Kildekritik Hvordan defineres leasing, og hvorfor lease frem for at købe Generelt om leasing Generelt om Finansiel Leasing Generelt om operationel leasing Hvorfor lease frem for at købe Likviditetet Omkostningsmæssige årsager Regnskabsmæssige Delkonklusion Hvordan indregnes, måles og præsenteres leasingkontrakter efter gældende lovgivning og efter det nye udkast, og hvilke forskelle er der herimellem Anvendelsesområde Klassifikation af Leasing aktiver Indregning og måling Første indregning

3 Eterfølgende måling Leasingperioden Betingede leasingydelser Præsentation Finansielle Leasingkontrakter Operationelle leasingkontrakter Det nye udkast til en leasingstandard Korte leasingkontrakter Lange leasingkontrakter Præsentation Forskellene mellem IAS 17 og Exposure Draft ED/9/ Delkonklusion Hvilken betydning vil det nye udkast få for regnskabsbruger og regnskabsaflægger Eksempel DSV Nøgletal Soliditetsgraden EBITDA margin, EBIT margin og Aktivernes omsætningshastighed Comment Letters Delkonklusion Hvordan vil en ny lease standard påvirke det retvisende billede som det er defineret i begrebsrammen Begrebsrammen Grundlæggende krav til årsrapporten Kvalitative egenskaber

4 Relevans Væsentlighed Pålidelighed Troværdig præsentation Indhold frem for formalia Neutralitet Forsigtighed Fuldstændighed Sammenlignelighed Det retvisende billede Leasingdefinitionen i Exposure Draft ED/9/ Leasing aktivet Leasingperioden Den første indregning Præsentation Delkonklusion Konklusion Litteraturliste Bilag

5 Ececutive summary The overall purpose of the thesis is to determine how the fair presentation is affected by the implementation of a new leasing standard. The current rules as given in IAS 17 are presented and analyzed. Furthermore criticism is given to the current legislation and compared to the Exposure Draft ED/9/2010. As a last point, the comment letters are analyzed and discussed both from the lessee s view and from the view of the user of financial information. With the current leasing legislation, leases can be categorized as either operational or financial, and categorization is in part subjective. This gives rise to several problems including the possibility of two similar leasing contracts being classified different from one another. With the Exposure draft ED/9/2010 there is no classification of types, instead all contracts that match the classification are categorized as leasing contracts. The purpose of the thesis is therefore to clarify how the implementation of a new leasing standard will affect the fair presentation for the lessee and the user of financial information. This will be done by answering the following question. How will a new leasing standard give a more fair presentation of leasing contracts in lessee s annual report. To help in answering this question, the following four questions will be considered. 1. How do you define leasing, and why lease instead of buying 2. How do you measure, recognize and present leasing contracts with the current standard and after the Exposure Draft ED/9/2010, and what differences are there between them? - 1 -

6 3. How will the new standard affect lessee and the users of financial information? 4. How will a new leasing standard affect the fair presentation as it is defined in the Framework? Leasing is a very common way of buying an asset. There are several reasons for leasing instead of buying assets. Among the most common reasons are Cost saving Smaller drain on liquidity Accounting advantages, such as avoiding to include assets on the balance sheet. With the current legislation, there are two types of leasing contracts, but only financial leasing contracts are included on the balance sheet. Financial leasing contracts are recognized to the lower of fair value and the present value of minimum payments. After initial recognition the asset is recognized at this value less depreciations. Operating leases are only recognized in the income statement, and the expense is recognized on a straight line basis over the lease term. If the Exposure Draft ED/9/2010 is implemented, leasing contracts will no longer be categorized in the two categories. Instead all contracts that fit the definition will be included on the balance sheet. Instead of the categorization after operational/financial leasing contracts, the leasing contracts will be divided into long term or short term leases. There have been many responses to the Exposure draft ED/9/2010 both from lessee s and from users of financial information, and the responses have both positive and negative. Many think it is a good idea to develop a new leasing standard, but most think that the existing Editorial Draft ED/9/2010 still needs much work before it can be implemented. Much criticism has been given to the

7 point that the definition of leasing as it is defined if too wide and includes too many leasing contracts instead of too few. Also the fair presentation is affected by the Exposure Draft ED/9/2010. The fair presentation is defined in the framework by two main characteristics Relevance and reliability. Both these terms are affected by the Exposure Draft ED/9/2010. If the draft is implemented the result on many accounts will be a more fair presentation than we have now, but there are still many issues, that need to be addressed. Therefore the conclusion is that the Exposure Draft ED/9/2010 solves many of the problems that exist with the current standard, but it also gives rise to new problems. Thus while the draft results in a more fair presentation, there are new problems that arise from the draft, and therefore improvements needs to be done to the draft before implementation.

8 Indledning Leasing er en finansieringsform, som i Danmark har været brugt i mange år, men også en finansieringsform som gennem de senere år har vundet stor popularitet i både i hjemlig regi og indenfor den private sektor. Omfanget af leasing skønnes globalt at omfatte aktiver for op mod milliarder DKK 1, og det forventes at antallet af leasingkontrakter vil stige i de kommende år. Leasing er også en meget fleksibel finansieringsform, som ikke er begrænset til enkelte aktiver som eksempelvis biler. Når regnskabsbrugere skal vurdere en virksomheds finansielle stilling, er det vigtigt at de har et regnskab til deres rådighed som giver et tydeligt billede af virksomhedens finansielle stilling. Reglerne på leasingområdet er med de nuværende regler reguleret af standarden IAS 17. Denne standard har dog gennem længere tid været udsat for kritik i forhold til hvordan den regulerer leasingkontrakterne. Derfor har man påbegyndt et arbejde med at skabe en ny leasingstandard der skal rette op på den kritik som er blevet fremført. Dette arbejde resulterede i 2010 i udkastet Exposure Draft ED/9/2010 som imidlertid også er blevet kritiseret i betydelig grad. Denne kritik er bl.a. blevet fremlagt gennem Comment Letters som er blevet fremsendt af både regnskabs brugere og regnskabsaflæggere. Som en konsekvens af dette, har man påbegyndt arbejdet på et nyt udkast som skal rette op på kritikken som det første udkast har fået. Fremlæggelsen af det nye udkast er blevet udskudt flere gange, men det er forventningen, at det vil blive præsenteret i løbet af Nye regnskabsregler for leasing flytter store værdier til balancen, KPMG, 2010

9 Problemstilling Gennem de seneste år, er man også i Danmark blevet ramt af den store finansielle krise. Denne har haft indvirkning på mange af landets virksomheder, og har medført, at mange virksomheder er presset på likviditeten. Som en yderligere konsekvens, har krisen for mange virksomheder medført at de har betydelige problemer med at låne penge til at finansiere køb af nye aktiver. Derfor har leasing af aktiver for mange virksomheder været en god, og muligvis det eneste mulighed. For regnskabsbrugeren er det essentielt, at virksomheders finansielle stilling fremgår klart og tydeligt af regnskabet, som er det eneste sted hvor han har adgang til økonomisk information om virksomheden. Som en del af den finansielle stilling indgår en opgørelse af aktiverne og forpligtigelserne. I dette indgår den del af leasing kontrakter som går under kategorien - finansiel leasing. Med de nuværende regler, indregnes i balancen ikke de leasingkontrakter som er kategoriseret som operationelle leasingkontrakter, da disse udelukkende bliver udgiftsført over resultatopgørelsen. For regnskabsbrugeren, er det derfor ofte problematisk at få et klart overblik over hvor mange aktiver der rent faktisk er i virksomheden. For at danne sig det bedst mulige indtryk, er han derfor nødsaget til at lave justeringer i regnskabstallene, da den information han har behov for ikke blot fremgår et sted. På baggrund af disse problemer, og den kritik det har medført, har IASB og FASB i fællesskab udstedt et udkast til en ny leasing standard kaldet Exposure draft ED/2010/9.

10 Det er målet, at ændringerne skal være med til at løse de nuværende problemer, og herved gøre regnskabet mere retvisende end tilfældet er i dag. Problemformulering Den ovenstående problemstilling har ledt mig til følgende hovedspørgsmål. 1. Hvordan vil en ny leasing standard give et mere retvisende billede for leasingkontrakter i regnskabsaflæggers årsrapport? For at kunne besvare dette er det nødvendigt at undersøge de nedenstående underspørgsmål: 1. Hvordan defineres leasing, og hvorfor lease frem for at købe. 2. Hvordan indregnes, måles og præsenteres leasingkontrakter efter gældende lovgivning og efter udkastet, og hvilke forskelle er der herimellem. 3. Hvilken betydning vil det nye udkast få for regnskabsbruger og regnskabsaflægger. 4. Hvordan vil en ny leasing standard påvirke det retvisende billede som det er defineret i begrebsrammen.

11 Metode Opgaven har både en teoretisk og en praktisk indgangsvinkel. Den teoretiske del består af en analyserende del samt en diskussion af de regler som gælder for leasing området. Den praktiske del vil bestå af regneeksempler for at illustrere konsekvenserne af de forslag til ændringerne som er fremført til IAS 17. Det er målet med opgaven at beskrive de gældende regler for leasing samt betydningen for det retvisende billede, af de ændringer er foreslået i Exposure Draft ED/9/2010. Ligeledes vil opgaven identificere problemstillinger, og forsøge at give svar på om nye regler vil løse disse. Herved gør opgaven brug af beskrivende, problemidentificerende, forstående og forklarende undersøgelsesformål. Data som anvendes i afhandlingen er sekundære data, hovedsaligt bestående af lovtekster, bøger, artikler samt regnskabstal fra offentliggjorte regnskaber. Data der anvendes er en kombination af kvalitative data i form af regnskabsnoter, og kvantitative data, bestående af regnskabstal. Teorien som anvendes består primært af lovtekster samt regnskabs standarder som falder indenfor emnet leasing. Afgrænsning Der afgrænses i afhandlingen på en lang række områder, ligesom der fokuseres på leasing kontrakter for leasing tager og for regnskabsbruger. Herved afgrænses der for den regnskabsmæssige behandling af leasing kontrakter for leasing giver. Der fokuseres i afhandlingen på de forslag og efterfølgende kommentarer, som fremføres i udkastet Exposure Draft ED/9/2010 og de følgende Comment

12 letters. Der kommenteres derfor ikke på eventuelle ændringer som er kommet efterfølgende. Årsagen er, at der er et nyt Exposure draft 2 på vej, men at arbejdet med først forventes færdiggjort i løbet af Ligeledes fokuseres der på de internationale regnskabsmæssige regler som findes på leasing området, da årsregnskabslovens bemærkninger henviser til disse. I opgaven er fokus på leasingkontrakter af erhvervsmæssig karakter, hvorfor der afgrænses fra de leasingkontrakter som indgås af privatpersoner. Der afgrænses til, at behandle leasing kontrakter for virksomheder i klasse C og D, og vil kun kort komme ind på regler som er gældende for Klasse B virksomheder. I opgaven vil der ikke blive fokuseret på den skattemæssige behandling af leasingaktiver, og derfor afgrænses der i opgaven fra dette. Afhandlingen beskæftiger sig ikke med problemstillinger som vedrører virksomhedssammenslutninger, og der vil derfor blive afgrænset fra at behandle disse. Problemstillinger vedrørende Sale and lease back behandles ikke i denne opgave. Anvendte forkortelser FSR IASB FASB ÅRL IAS GAAP Foreningen af statsautoriserede revisorer International Accounting Standards Board Financial Accounting Standards Board Årsregnskabsloven International Accounting Standard Generally Accepted Accounting Principles

13 Begrebsforklaring Begrebsrammen Dagsværdi Right of use Exposure Draft Begrebsrammen er udviklet af IASB for at fastlægge begreber som ligger til grund for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber til eksterne regnskabsbrugere. Dagsværdien er defineret i ÅRL s bilag 1 som Dagsværdien er det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles, eller en forpligtigelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter Brugsret Er udkastet som er blevet udsendt vedrørende den regnskabsmæssige behandling af leasingkontrakter. I udkastet præsenteres ændringer i forhold til den gældende standard vedrørende leasingkontrakter, IAS 17. Kildekritik De kilder der anvendes i denne opgave er primært lovmæssige kilder som IAS 17, begrebsrammen og Exposure draft ED/9/2010. Disse tekster er lavet af IASB og FASB som er to hovedinstanser inden for regnskabsområdet. Det er disse instanser som fastsætter regler og retningslinjer, og derfor er det vurderingen at de er yderst troværdige, at information som kommer fra disse instanser har høj kvalitet. Af andre kilder, anvendes artikler og bøger fra de store revisionsfirmaer som PWC, KPMG og Beierholm. Disse firmaer er førende indenfor revisionsbranchen, og er i høj grad med i udviklingen indenfor revisionsområdet. Det er undertegnedes holdning, at disse kilder er meget troværdige, og at den information som kommer fra derfra har høj kvalitet.

14 De valgte comment letters er valgt ud et kriterium om at få belyst synspunkterne for regnskabsbrugere, regnskabsaflægger samt generelle holdninger. Det er vurderingen at de valgte comment letters fra MAERSK, ERNST & YOUNG og Comment letters-main issues fra IASB giver et godt indtryk synspunkterne fra de respektive grupper. Dog er det opgaveskrivers holdning at de fremsendte comment letters ikke på alle punkter er objektive, men snarere repræsenterer en generel holdning for henholdsvis regnskabsaflægger og regnskabsbruger.

15 Hvordan defineres leasing, og hvorfor lease frem for at købe Generelt om leasing IAS 17 definerer leasing som: En aftale, hvor leasinggiver overdrager brugsretten af et aktiv til leasing tager for en aftalt periode mod betaling af én eller flere leasingydelser. 2 Reglerne angående leasing som de er nu, bliver styret af standarden IAS 17. I IAS 17 opereres der med en klassificering af leasingkontrakter efter to kategorier: finansielle leasingkontrakter operationelle leasingkontrakter 3 Der skelnes i regnskabsreglerne ikke mellem leje- og leasing aftaler, hvilket gør, at eksempelvis husleje med et halvt års opsigelse også kan betragtes som en leasing aftale. En udgift som denne vil normalt blive betragtet som en operationel leasing kontrakt. Dette betyder samtidigt også, at husleje typisk ikke vil blive indregnet i balancen, da operationelle leasingkontrakter ikke skal indregnes i her. Udgiften vil i stedet blive ført over resultatopgørelsen. Leasing af aktiver, er gennem de sidste år blevet meget populært for såvel private som for virksomheder. Der er mange forskellige årsager til, at attraktiviteten på leasing er høj, men af hovedårsager kan nævnes: Omkostningsbesparelser Likviditetsmæssige årsager Regnskabsmæssige årsager 2 IAS 17 stk. 4 3 Årsregnskabslovens regler om behandling af leasing kontrakter, Henrik Steffensen, PWC,

16 Selv om omfanget af leasing er stort, er det forventeligt, at interessen for leasing fortsætter, og at omfanget af leasing stiger i fremtiden. Dette er til dels tilfældet, fordi mange virksomheder er presset på likviditeten, og derfor lettere kan finansiere aktiver ved at lease frem for at købe. Men det er også tilfældet, fordi leasing er en nem og fleksibel metode at disponere over et aktiv på. En konsekvens af leasing med de nuværende regler er, at virksomheder som burde være sammenlignelige regnskabsmæssigt, kan komme til at se meget forskellige ud, når man sammenligner nøgletal som afkastningsgrad og soliditetsgrad. Dette er et resultat af, at to sammenlignelige leasingkontrakter kan blive behandlet forskelligt afhængigt af hvordan leasingkontrakten bliver kategoriseret. Generelt om Finansiel Leasing Den ene af de to leasing metoder som benævnes i IAS 17 er finansiel leasing. En finansiel leasingkontrakt er defineret ved, at stort set alle fordele ved at eje aktivet overgår til leasingtager 4. Dette betyder imidlertid ikke, at der stilles krav til et juridisk ejerskab over aktivet. Typisk løber kontrakten over det meste af levetiden på aktivet, ligesom der kan være fastsat en købspris på aktivet ved kontraktens udløb. Det som leasingydelsen dækker over er afdrag på aktivet, renter samt tillæg til leasinggiver. Generelt om operationel leasing Enhver aftale som ikke er en finansiel leasing aftale er en operationel leasingaftale 5. Operationelle leasingkontrakter er karakteriseret ved, at ejerskab over størstedelen af levetiden på aktivet typisk ikke overgår til leasingtager. 4 IAS 17, stk. 4 5 IAS 17, stk. 4

17 Specielt operationelle leasingaftaler har gennem en lang periode været kritiseret, da de ikke bliver optaget i balancen, og derfor kun figurerer i resultatopgørelsen. Årsager til at virksomhederne optager operationelle leasingaftaler kan være regnskabsmæssige, likviditetsmæssige, eller omkostningsmæssige. De forskellige årsager vil blive diskuteret i de følgende afsnit.

18 Hvorfor lease frem for at købe Der findes flere årsager til, at virksomheder leaser deres aktiver frem for at købe dem. Derfor er der også forskellige fordele og ulemper forbundet med henholdsvis køb og leasing af aktiver. De vigtigste årsager til at lease er: likviditetsmæssige omkostningsmæssige regnskabsmæssige Fordele og ulemper forbundet med leasing vil i de følgende afsnit blive uddybet. Likviditetet Mange virksomheder befinder sig i en situation hvor deres likviditet ikke er ubegrænset. For disse virksomheder, kan anskaffelse af nye aktiver være en vanskelig aktivitet og her kan leasing af aktivet frem for anskaffelse af aktivet gennem et bankfinansieret køb være en attraktiv mulighed for finansiering. Selv om denne metode typisk er dyrere end hvis virksomheden skulle anskaffe aktivet gennem et almindeligt lånefinansieret køb, kan leasing for mange virksomheder være det mest attraktive, eller eneste mulighed, for at anskaffe et aktiv. Det kan også være, at aktivet har en lang levetid, men virksomheden kun har behov for aktivet i en kortere periode. I sådanne situationer kan det likviditetsmæssigt være en betydeligt mindre belastning for en virksomhed at lease et aktiv frem for at købe det. Ved at vælge leasing, forpligter virksomheden sig ofte men ikke altid til, at købe aktivet efter leasingperioden er udløbet. Samtidig, er virksomheden heller ikke tvunget til at fremskaffe hele den likviditet som kræves til at anskaffe aktivet.

19 I visse typer af leasingkontrakter, kan virksomheden være pålagt at købe aktivet ved enden af kontrakten, men også ved disse kontrakter kan det for virksomheden være langt mindre likviditetskrævende at lease frem for at købe, da man ikke skal anskaffe hele købssummen til at anskaffe aktivet. Der er dog ikke kun fordele forbundet med leasing. En ulempe likviditetsmæssigt er typisk den, at det set over aktivets samlede levetid vil være mere omkostningsfuldt at lease aktivet frem for at købe det. Omkostningsmæssige årsager Omkostningsmæssigt kan det både være en fordel og en ulempe at lease udstyr frem for at købe det selv. Den omkostningsmæssige effekt af en leasing kontrakt er i mange situationer den, at aktivet bliver dyrere for virksomheden at have, end hvis virksomheden havde anskaffet aktivet fra gennem en anden type af lånefinansiering. En årsag til at lease aktivet i en sådan situation er derfor, at virksomhedens alternative lånerente kan være højere, eller at virksomhedens forventning til afkast er højere hvis pengene bliver brugt andet steds. Årsagen til at leasingkontrakter ofte kan blive dyrere er, at man har leasingselskabet som også skal tjene penge på at lease ud deres udstyr. Dette er en generel ulempe ved leasing der gør, at på trods af at den løbende omkostningen er mindre, så bliver det samlede omkostning som kræves større end hvis virksomheden anskaffede et aktiv gennem et lånefinansieret køb, eller havde pengene selv. Et andet argument for at lease kan være hvis virksomheden har brug aktivet i en begrænset periode. Her kan det være en meget stor omkostning at anskaffe aktivet og yderligere være svært at sælge det efter endt brug. I disse situationer, kan det derfor omkostningsmæssigt være en fordel for virksomheden at lease aktivet, da virksomheden så ikke har nogen stor omkostning at komme af med aktivet. Samtidig, er denne metode også en

20 fleksibel måde at have aktivet på, hvor virksomheden ikke skal have problemer med at skille sig af med aktivet når den ikke længere har behov for det. Af andre omkostningsfordele er, at man typisk ikke skal bekymre sig om pludselige omkostninger til vedligeholdelse af aktivet, da det ofte er inkluderet i leasingkontrakten. Omkostninger til service og vedligeholdelse, må dog forventes at være inkluderet i leasingydelsen, ligesom administrative omkostninger som samlet set gør leasing af aktivet dyrere i forhold til et kontant køb. Regnskabsmæssige Regnskabsmæssigt, er der forskellige konsekvenser alt afhængigt af om der er tale om en finansiel eller operationel leasingkontrakt. Finansielle leasingkontrakter skal aktiveres i balancen mens operationelle leasingkontrakter kun føres via resultatopgørelsen. Selv om leasing aktivet ved finansielle leasingkontrakter skal indregnes i balancen, er der dog fortsat omkostninger som regnskabsmæssigt kommer til at belaste resultatopgørelsen. Dette er primært omkostninger som afskrivninger og renteomkostninger. Leasingaktivet aktiveres i balancen sammen med leasinggælden, og betalingerne som er afdrag på leasinggælden nedbringer leasinggælden i takt med at leasingkontraktens levetid løber mod enden. Aktivet afskrives over levetiden. Dette har den effekt på nøgletallene, at bl.a. soliditetsgraden, som er forholdet mellem egenkapitalen og de samlede aktiver, bliver forringet ved finansiel leasing. Det er den direkte effekt af, at egenkapitalen repræsenterer en mindre del af balancen, da man optager en leasingforpligtigelse i balancen. Ved operationel leasing er der ingen påvirkning af balancen, hvilket betyder at soliditetsgraden bliver holdt kunstigt høj.

21 Om reglerne er en fordel eller en ulempe afhænger helt af om det er set fra leasingtagers synsvinkel, eller om det er fra regnskabsbrugers synsvinkel. Men man kan sige, at der findes mulighed, med de nuværende regler, for at leasingkontrakter konstrueres på en måde, hvor de bliver kategoriseret som operationelle eller finansielle. Herved findes der med de nuværende leasingregler mulighed for at regnskabsbruger kan slanke balancen, ved at leasingkontrakter konstrueres som operationelle frem for finansielle. For regnskabsbrugeren er det problematisk at kategoriseringen af leasingkontrakter til dels er en skønsmæssig vurdering, mens det for regnskabsaflæggeren kan være en fordel, da han teoretisk set, har mulighed for at påvirke virksomhedens resultat i en ønsket retning. Da regnskabet skal give et retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling, må man derfor sige at det er problematisk hvis regnskabsaflægger kan påvirke resultatet.

22 Delkonklusion Som en delkonklusion på de ovenstående kapitler fås, at reglerne for leasing er reguleret af IAS 17, og at denne standard opererer med to hovedtyper af leasingkontrakter: - operationelle leasingkontrakter - finansielle leasingkontrakter Det kan ligeledes konkluderes, at det som afgør om en leasingkontrakt skal kategoriseres som finansiel eller operationel, er vurderingen om risiko er overgået fra leasinggiver til leasingtager eller ej. Er risikoen overgået til leasingtager, har man at gøre med en finansiel leasingkontrakt. Der findes i IAS 17 en række fordele og ulemper forbundet med at lease et aktiv frem for at købe det. Disse er typisk af likviditetsmæssig, omkostningsmæssig eller regnskabsmæssig karakter. Man kan endvidere sige om leasing, at det set løbende over forløbet er mindre likviditetskrævende end at købe aktivet, og at det derfor for mange virksomheder kan være attraktivt at lease frem for at købe. Lige ledes kan man sige, at det set over den samlede leasingperiode oftest er dyrere at lease frem for at købe, men også at der kan være gode årsager til at virksomheder vælger at lease frem for at købe. Sidst kan det fremhæves, at der er regnskabsmæssige fordele og ulemper ved at virksomheder bruger enten operationel eller finansiel leasing. Hvor finansielle leasingkontrakter skal indregnes i balancen, skal operationelle leasingkontrakter kun omkostningsføres via resultatopgørelsen. Den forskellige behandling regnskabsmæssigt af leasingkontrakter, kan for virksomheder gøre det attraktivt at vælge én type af leasing frem for en anden, da det kan have effekt på regnskabet.

23 Hvordan indregnes, måles og præsenteres leasingkontrakter efter gældende lovgivning og efter det nye udkast, og hvilke forskelle er der herimellem. Anvendelsesområde IAS 17 finder i udgangspunktet anvendelse på alle leasingkontrakter som opfylder definitionen for en leasingkontrakt. Denne definition er: En kontrakt, hvor retten til at anvende et specifikt aktiv, det underliggende Aktiv, overdrages til leasingtager for en periode mod betaling 6. Der er dog visse undtagelser til dette, og disse er skrevet i IAS 17 punkt 2. Undtagelserne inkluderer: kontrakter til efterforskning eller anvendelse af olie, mineraler og naturgas Licens aftaler på spillefilm, videooptagelser, skuespil, manuskripter, patenter og copyrights Investeringsejendomme (disse reguleres af IAS 40) Biologiske aktiver (IAS 41) 7 Klassifikation af Leasing aktiver I de nedenstående afsnit beskrives reglerne for klassificering af henholdsvis finansielle og operationelle leasingkontrakter. Reglerne for klassifikation bliver beskrevet i henhold til reglerne i IAS 17. Beslutningen om en leasingkontrakt skal karakteriseres som finansiel, er groft sagt et spørgsmål om, hvorvidt risici er overgået fra leasinggiver til leasingtager 8. Til at vurdere om alle væsentlige fordele er overgået, anvendes en række kriterier og indikationer som er givet i IAS IAS 17, stk. 4 7 IAS 17, stk. 2 8 IAS 17, stk. 8

24 I det nedenstående er opstillet disse kriterier. Det gælder for kriterierne, at hvis ét eller flere af disse er opfyldt, så skal kontrakten klassificeres som en finansiel leasingkontrakt. 1. Ejendomsretten til aktivet overgår til leasingtager ved leasingperiodens slutning. 9 I mange leasingkontrakter er det skrevet ind i leasingaftalen, at ejerskab af det leasede aktiv overgår ved slutning af leasingperioden. Hvis dette er tilfældet, er der tale om en aftale som minder meget om et køb på afbetaling. I sådanne tilfælde skal aftalen behandles som finansiel leasing og aktiveres i leasingtagers balance. 2. Leasingtager har en option til at købe det leasede aktiv ved leasing kontraktens ophør til en pris, der må forventes at ligge væsentligt under markedsprisen 10. Som det fremgår af teksten, er der tale om en forventning om at prisen er væsentlig lavere end markedsprisen. Det betyder derfor også at man har anledning til skøn. Hvis det skønnes, at købsprisen ved leasingaftalens udløb er markant lavere end den forventede markedspris på dette tidspunkt, så er der tale om finansiel leasing, og aktivet skal, med den tilhørende leasing gæld, aktiveres i leasingtagers balance. 9 IAS 17, stk. 10 a 10 IAS 17, stk. 10 b

25 3. Minimum leasingperioden løber over en væsentlig del af den forventede økonomiske levetid for aktivet. 11 Det er uklart hvor lang en periode en væsentlig del dækker over, og der er derfor, som tilfældet var med punkt 2, basis for en skønsmæssig vurdering i forhold til, om der er tale om finansiel leasing. Der kan argumenteres for, at det er mere retvisende med en kvantitativ vurdering på dette punkt, og det har flere gange været fremført som argument. Det har dog også været fremført som argument, at hvis en fast grænseværdi blev indført, kan det føre til at leasingkontrakterne ændres således at de undgår at blive klassificeret som finansiel leasing. Der findes i IAS 17 ikke nærmere anvisninger på, hvor stor en del af den forventede økonomiske levetid kontrakten skal omfatte. Ifølge US GAAP har man grænse på 75 % 12 af den forventede levetids regel, og denne regel er også vejledende efter IFRS. Dog skal det, som tidligere nævnt fremhæves at der er tale om en helhedsvurdering af aftalen baseret på en vurdering af alle kriterierne. 4. Nutidsværdien af minimumsleasingbetalingerne svarer i al væsentlighed til aktivets dagsværdi. 13 Punkt fire kan være årsag for en del problemer, da det kan være svært at fastsætte nutidsværdien af minimumsydelserne. Der er i denne sammenhæng følgende tre faktorer som kan give problemer: Diskonteringsfaktoren Fastsættelsen af handelsværdien De betingede leasingydelser 11 IAS 17, stk. 10 c 12 Leasing I leasingtagers årsrapport s. 14, PWC, IAS 17, stk. 10 d

26 Diskonteringsfaktoren kan være svær at fastsætte. I henhold til IAS 17, skal leasingtager anvende den interne rentefod, og alternativt leasingtagers marginale lånerente 14. Hvis den marginale lånerente anvendes frem for den interne lånerente, vil man ofte få en højere rente end hvis den interne rentefod anvendes, men dette vil ofte være i virksomhedens fordel, da en højere marginalrente fører til en lavere nutidsværdi. Herved bliver der mindre chance for at nutidsværdien af minimumsbetalingerne overstiger handelsværdien. Efter US GAAP, findes der en regel om 90 % 15 af aktivets dagsværdi. Ved vurderingen af, om nutidsværdien af minimumsbetalingerne svarer til dagsværdien anses denne regel for at være vejledende efter IFRS - dog ligeledes som ved punkt to og tre i den forstand, at der altid vil være tale om en helhedsvurdering af aftalen baseret på en vurdering af alle kriterierne. 5. Leasingaftalen omfatter et aktiv, der er fremstillet specielt til leasingtager, således at andre ikke vil kunne benytte aktivet uden væsentlige ændringer. 16 Såfremt man har at gøre med et aktiv som er specielt fremstillet til virksomheden, må man forvente at virksomheden med stor sandsynlighed vil lease aktivet i hele dets levetid, og derfor skal aktivet klassificeres som et finansielt leasing aktiv. Ud over de fastsatte kriterier, er der nogle hjælpekriterier som kan anvendes til bestemmelsen af, om der er tale om en finansiel eller operationel leasing kontrakt. Disse er: 1. Leasingkontrakten er opsigelig, men lejer bærer tabet ved en tidlig opsigelse IAS 17, stk Leasing i leasingtagers årsrapport s.14, PWC, IAS 17, stk. 10 e

27 Såfremt dette er tilfældet, kan man betragte leasingaftalen på den måde, at leasingtager bærer risikoen ved aftalen, og derfor kan man betragte leasingaftalen som en finansiel leasingaftale. 2. Lejer bærer risikoen/gevinstmuligheden på restværdien ved leasingperiodens ophør. 18 Dette kan eksempelvis være gevinstmuligheden ved at leasingaktivet stiger i værdi. I dette tilfælde, er det som i tilfælde 1 klart, at risiko er overgået til leasingtager, og derfor er leasingaftalen at betragte som en finansiel leasingaftale. 3. Lejer har mulighed for at forlænge leasingaftalen til en leje, der er væsentligt under markedslejen 19. Denne situation minder på mange måder om situationen i IAS 17 stk. 10 b, med den undtagelse, at muligheden for at anskaffe aktivet til en fordelagtig pris, i denne situation er erstattet med leasing af aktivet til en ydelse som ligger væsentligt under markedets leasingydelser. Der er yderligere tale om, at der findes mulighed for at lave flere leasingperioder, som alle er markant under den forventede levetid for leasingaktivet. Herved omgår man reglerne i IAS 17 stk 10 b. Derfor bør en situation som ovenstående betragtes som en finansiel leasingaftale. Ved kriterium 1 og 3, kan kontrakten kun anses som en finansiel leasingkontrakt, hvis den omfatter en væsentlig del af aktivets levetid, eller nutidsværdien af de samlede leasingydelser stort set svarer til aktivets dagsværdi IAS 17, stk. 11 a 18 IAS 17, stk. 11 b 19 IAS 17, stk. 11 c 20 Årsregnskabslovens regler om behandling af leasing kontrakter, Henrik Steffensen, PWC,

28 Leasingaftalen skal klassificeres ved tidspunktet for indgåelsen, og skal ikke ændres, med mindre aftalen i sig selv ændres. Bliver dette tilfældet, skal hele leasing aftalen vurderes på ny 21. Nedenstående er vist en tabel som kan give et indblik i, hvornår en leasing kontrakt kan betragtes som finansiel, og hvornår den kan betragtes som operationel. 21 IAS 17, stk. 13

29 Figur 1 Leasing i leasingtagers årsrapport s.15

30 Klassificeringen af aftalen sker på det tidspunkt hvor leasingaftalen bliver indgået. Dette er enten: Det tidligste tidspunkt i forløbet, hvor parterne giver deres tilsagn til aftalens hovedbestemmelser Tidspunktet for leasingaftalens underskrift Tidspunktet for leasingaftalens ikrafttræden 22. Når leasingaftalen er indgået, skal den kun revurderes såfremt der forefindes væsentlige ændringer i denne. Det er her vigtigt at pointere, at der skal forefindes væsentlige ændringer, hvilket betyder, at ændringer i scrap værdi eller ændring i forventet levetid ikke fører til en revurdering af leasingaftalen. 22 Leasing i leasingtagers årsrapport s. 16, PWC, 2002

31 Indregning og måling Når klassifikationen af leasingkontrakten er afgjort, kan den regnskabsmæssige behandling af denne påbegyndes. Hvordan kontrakten bliver behandlet regnskabsmæssigt er der stor forskel på, og det afhænger af hvilken type leasingkontrakt der er tale om. Forskellene vil der blive redegjort for i de kommende afsnit, hvad angår måling indregning præsentation Desuden, vil der blive gjort rede for forskellene mellem de nuværende regler, og reglerne i det nye udkast til IAS 17, det såkaldte Exposure Draft ED/9/2010. Overordnet set, bygger reglerne om den regnskabsmæssige behandling af leasingkontrakter (som er skrevet i IAS 17), på definitionerne for aktiver og gældsforpligtigelser som de er defineret i begrebsrammen. Aktiv Et aktiv er et ressource, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele må forventes at tilflyde virksomheden 23 Gældsforpligtigelse En gældspost er en nuværende forpligtigelse for virksomheden opstået som et resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse må forventes at resultere i et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer. 24 Første indregning Indregningen af det finansielle leasingaktiv skal ske som et materielt anlægsaktiv. Dette er tilfældet selvom leasingaftalen er en (immateriel) 23 Begrebsrammen punkt Begrebsrammen punkt 49 b

32 brugsret til et aktiv. Årsagen til dette er, at substansen i en finansiel leasingaftale er, at der er tale om et lånefinansieret køb af et anlægsaktiv. 25 Indregning af aktivet sker ved første indregning til laveste værdi af: Dagsværdien af det leasede aktiv Nutidsværdien af minimumsbetalingerne 26 Eventuelle omkostninger, som bliver afholdt til indgåelsen af leasingaktivet skal inkluderes i prisen af aktivet, og herved også aktiveres som en del af leasingaktivet. Minimumsydelserne udgør summen af de ydelser, som leasingtager har forpligtiget sig til at betale i løbet af leasingperioden 27. Ved beregning af nutidsværdien af minimumsbetalingerne, skal diskonteringsfaktoren bestemmes, og her bruges den interne rente på leasingaftalen, såfremt det er muligt at bestemme denne. Den interne rentefod er defineret som den rente som minimumsleasingydelserne samt den ikke garanterede restværdi skal tilbagediskonteres med, for at være lig det leasede aktivs dagsværdi ved leasingaftalens indgåelse. Den ikke garanterede restværdi er den del af det leasede aktivs restværdi, som leasingtager ikke garanterer for ved leasingperiodens ophør. Såfremt det ikke er muligt at bestemme den interne rente, skal man i stedet anvende leasingtagers alternative lånerente, som typisk er den bankrente virksomheden har ved tilsvarende lån. 25 Leasing i leasingtagers årsrapport s.25, PWC, IAS 17, stk IAS 17, stk. 4

33 Ved operationelle leasingkontrakter indregnes omkostningen løbende i resultatopgørelsen. Indregningen skal ske løbende med mindre en anden metode bedre afspejler brugen af aktivet. Eterfølgende måling Efterfølgende måles leasingaktivet til amortiseret kostpris. Ligesom med andre aktiver, har leasingtager mulighed for at foretage afskrivninger på leasingaktivet. Afskrivninger skal foretages efter den anvendte regnskabspraksis for virksomhedens andre aktiver af tilsvarende karakter. Såfremt det ikke forventes, at leasingtager vil overtage aktivet efter leasingperioden er endt, skal leasingaktivet afskrives over den korteste af henholdsvis leasingaktivets løbetid eller aktivets levetid 28. Ligesom aktivet skal aktiveres, skal gældsforpligtigelsen også behandles. Gældsforpligtigelsen opgøres til samme værdi som aktivet med undtagelse af eventuelle omkostninger leasingtager har til indgåelse af leasingaftalen. Ligesom med andre lån, skal betalinger på leasingaftalen deles op i en rente del og en afdragsdel. Renteomkostningen skal føres via resultatopgørelses som en finansiel omkostning, og afdraget på leasingforpligtigelsen skal reducere gældsforpligtigelsen i balancen 29. Herved fremkommer den samlede belastning af resultatopgørelsen, bestående af afskrivninger samt renteomkostninger for leasingaktivet. Når der er tale om en operationel leasing aftale, skal leasingaftalen i modsætning til en finansiel leasingaftale ikke indregnes i balancen. 28 IAS 17, stk IAS 17, stk. 25

34 I stedet skal de løbende omkostninger ved operationel leasing føres over resultatopgørelsen hvilket sker lineært over de perioder som leasingaftalen strækker sig 30. Dette gælder dog ikke hvis en anden metode egner sig bedre. Leasingomkostningerne ved operationel leasing har i modsætning til finansiel leasing den effekt på årets resultat, at de belaster resultatet med den samlede omkostning ved leasingkontrakten. Det er vigtigt at bemærke, at leasingomkostningerne skal indregnes lineært over perioderne. Dette vil sige, at de ikke blot må indregnes på baggrund af forfaldne leasingydelser 31. Leasingperioden Leasingperioden bestemmes til den periode som leasingkontrakten mindst strækker sig over, men perioden kan dog være længere, og kan i tilfælde inkludere forlængelsesperioder. Dette er under den forudsætning at det er sandsynligt, at leasingtager udnytter forlængelsesmuligheden 32. Betingede leasingydelser Med de nuværende regler, indregner man ikke betingede leasingydelser. Årsagen hertil er, at betingede leasingydelser ikke er en fast faktor, men i stedet er baseret på en fremtidig faktor. 30 IAS 17, stk IAS 17, stk IAS 17, stk. 4

35 Præsentation Når man kommer til præsentation af leasingkontrakter er der en række krav som skal opfyldes. Der vil i det nedenstående blive redegjort for reglerne for præsentation ved henholdsvis finansielle og operationelle leasingkontrakter. Finansielle Leasingkontrakter Reglerne for præsentation af finansielle leasingkontrakter er fastlagt i IAS 17 punkt 31, og de er følgende: Den regnskabsmæssige nettoværdi for hver regnskabsgruppe skal oplyses De samlede fremtidige minimumsydelser og nutidsværdien af disse skal oplyses. Desuden skal der vises en fordeling af leasingkontrakterne over de nedenstående intervaller: o Under 1 år o Mellem 1 og 5 år o Over 5 år Der skal oplyses om betingede lejeydelser der er indregnet i resultatopgørelsen i det pågældende regnskabsår. De samlede minimumsydelser i den uopsigelige periode skal oplyses. Der skal gives en generel beskrivelse af leasingtagers materielle leasing arrangementer inkluderende, men ikke begrænset til o Grundlaget for betingede lejeydelser. o Grundlag for forlængelse, købsoption og pristalsregulering o Restriktioner kommende fra leasingarrangementer. 33 Der foreligger ud over de ovenstående krav også en række andre krav som er opført i IFRS 7, IAS 16, IAS 36, IAS 38, IAS 40 og IAS 41. Disse krav ligger dog udenfor rammerne af denne afhandling, og behandles derfor ikke her. 33 IAS 17, stk. 31

36 I noterne skal der oplyses om den regnskabsmæssige værdi af de finansielt leasede aktiver, der er indregnet i balancen. Der skal oplyses et beløb for hver regnskabspost, hvori der indgår finansielt leasede aktiver. For operationelt leasede aktiver, og for finansielt leasede aktiver der ikke er indregnet i balancen, skal der oplyses om forpligtelser i relation til disse. Hvis aftalen indeholder betingede ydelser, er det alene minimumsbeløbet, der skal oplyses. 34 Der skal i noterne oplyses et beløb for hver regnskabspost hvori der indgår finansielt leasede regnskabsposter. Operationelle leasingkontrakter Der er ved operationelle leasingkontrakter også en række krav der skal opfyldes. Disse krav er fastsat i IAS 17 punkt 35, og heraf fremgår det at: De totale leasingbetalinger fremtidige minimumsydelser samt nutidsværdien heraf skal oplyses for henholdsvis o Under 1 år o 1-5 år o Over 5 år De samlede minimumsydelser i den uopsigelige periode skal oplyses. Leasing og fremlejeydelser som i perioden er indregnet i regnskabet. Disse skal registreres med separate beløb for o Minimumsydelser o Betingede ydelser o Fremlejeydelser En generel beskrivelse af leasingtagers væsentlige leasingkontrakter vedrørende o Grundlaget for betingede lejeydelser 34 Regnskabshåndbogen 2013 s. 455, PWC

37 o Grundlaget for forlængelse af leasingkontrakter, købsoptioner og pristalsregulering o Restriktioner i leasingtagers dispositionsmuligheder som konsekvens af leasing arrangementer. 35 Det nye udkast til en leasingstandard IASB og FASB udsendte i 2010 i fællesskab Exposure Draft ED/09/2010 som er et diskussions udkast. Formålet med projektet er, at man på sigt skal lave en ny standard som skal regulere den regnskabsmæssige behandling af leasingkontrakter. Baggrunden for at man lavede udkastet var, at den nuværende standard har været udsat for væsentlig kritik, som har gået på flere forskellige forhold, hvoraf de vigtigste vil blive beskrevet i det følgende. Et kritikpunkt vedrører den regnskabsmæssige behandling af operationelle leasingkontrakter. Problemet med operationelle leasingkontrakter er, at de ikke i indregnes i balancen som finansielle leasingkontrakter, og at regnskabsbruger derfor bliver tvunget til selv at justere i regnskabet for at rette op på dette problem. Dette kan dog være vanskeligt, da der ofte ikke er tilstrækkeligt med informationer i regnskabet til at gøre en sådan justering pålideligt. 36 En anden kritik går på at skøn er med i klassifikationen af leasingkontrakten. Dette kan betyde, at to sammenlignelige kontrakter behandles forskelligt i to forskellige regnskaber. Herved bliver konsekvensen, at det bliver det svært at sammenligne regnskaber på tværs IAS 17, stk Invester spotlight: Potential changes to lesee accounting, IFRS, Leases project on the brink of re-exposure s.6, Ernst & young, 2012

38 Målet med den nye standard er derfor, at man ved ændring af reglerne omkring leasing fremmer overskueligheden over virksomheders finansielle stilling, til hjælp for regnskabsbrugeren. I Exposure Draft 9/2010 har man udvidet anvendelsesområdet således at kontrakter er tidligere blev behandlet som leje kontrakter også bliver inkluderet. Derfor har man i Exposure Draft ED/9/2010 da også defineret en leasingkontrakt som: En kontrakt, hvor retten til at anvende et specifikt aktiv (det underliggende aktiv) overdrages til leasingtager for en periode mod betaling 38. Yderligere benytter man sig af begrebet right-of-use, der kan oversættes til brugsret. Det fremgår af Exposure Draft 9/2010, at den henvender sig til alle leasingkontrakter med undtagelse af: Leasingkontrakter vedrørende immaterielle anlægsaktiver. Disse behandles i IAS 38. Leasing kontrakter vedrørende efterforskning af mineraler, olie, Naturgasser eller andre ressourcer. Disse behandles i IFRS 6. Leasing af biologiske aktiver. Disse behandles i IAS 41. Leasingkontrakter der er tabsgivende i perioden mellem indgåelsesdatoen og tidspunktet hvor aktivet bliver stillet til rådighed. Disse leasingkontrakter bliver behandlet under IAS 37. Yderligere fremgår det af Exposure Draft ED/9/2010, at det også er gældende for servicekontrakter 39. Forudsætningen er dog for dette, at service aftalen indeholder en servicedel og en leasingdel. Såfremt servicedelen er klart identificerbar, skal den behandles efter udkastet til indtægtsregistrering, som ikke bliver behandet i denne afhandling. 38 Exposure draft ED/9/2010 Appendix A 39 Exposure Draft ED/9/2010 punkt 6

39 Vedrørende investeringsejendomme skal Exposure Draft ED/9/2010 anvendes til klassifikation og indregning. Herefter kan reglerne i IAS 40 anvendes. 40 Hvordan målinger af leasing kontrakterne skal foretages, fremgår af Exposure Draft ED/9/2010, og der er følgende kriterier som man skal forholde sig til. Den længste periode det er mere sandsynligt end ikke, at leasingtager leaser aktivet. I denne sammenhæng skal man tage højde for eventuelle muligheder for forlængelse eller afkortelse af leasingkontrakten. 41 Der skal til leasingydelserne opgøres hvad det forventes at leasingtager skal betale. Leasingaktiverne og forpligtigelserne skal løbende reguleres, hvis der sker ændringer i forhold omkring måling. Regulering skal dog kun foretages såfremt ændringerne er væsentlige. 42 Det fremgår af det ovenstående, at man anvender en sandsynlighedsbetragtning i vurderingen af udstrækningen af leasingkontrakten. Dette er en ændring i forhold til IAS 17, hvor længden af leasingydelsen er bestemt ved den periode som det kan forventes at leasingkontrakten som minimum strækker sig over. Begrebet som bliver brugt i Exposure Draft ED/9/2010 er more-likely-thannot 43, og princippet i sandsynligheds betragtningen kan illustreres af det nedenstående eksempel. 40 Exposure Draft ED/9/2010 punkt 7 41 Exposure Draft ED/9/2010 punkt Exposure Draft ED/9/2010 side 6 43 Exposure Draft ED/9/2010 side 6

40 EKSEMPEL En virksomhed optager en leasingaftale på 10 år. Leasingaftalen har mulighed for forlængelse af to omgange: - 2 år - Efter 2 år yderligere 1 år Sandsynligheden for hver af de 3 hændelser fremgår af det nedenstående: Mindst 10 år 45 % Mindst 12 år 25 % 13 år 30 % Det fremgår, at sandsynligheden for 13 år er 30 %. Ligeledes er sandsynligheden for mindst 12 år 25 % højere, altså 55 %. Sandsynligheden for 10 år er 100 %. Herved kan man konkludere at den leasingperiode som skal anvendes er 12 år, da der er 55 % sandsynlighed for denne periode. Korte leasingkontrakter Som en markant ændring i forhold til IAS 17, lægger Exposure Draft ED/9/2010 op til at man ser på længen af brugsretten. Ved at anvende en sondring mellem lang og kort, har man at gøre med en markant ændring i forhold til IAS 17, hvor man hidtil har opereret med begreberne operationelle eller finansielle leasing kontrakter. Sondringen mellem lang og kort leasingaftale afgøres af om leasingkontrakten strækker sig over eller under 12 måneders længde 44. Ved de korte leasingkontrakter beregnes leasingforpligtigelsen som summen at leasingydelserne, og man har vurderet her, at en tilbagediskontering ikke er nødvendig. 44 Exposure Draft ED/9/2010 Appendix A

41 Man forsøger med sondringen mellem lang og kort at sikre at alle kontrakter indregnes. Lange leasingkontrakter Til den første måling af de længere leasingkontrakter bestemmes nutidsværdien af de forventede pengestrømme, og tilbagediskonteringen som anvendes er den af leasinggiver fastsatte lånerente. Hvis det ikke er muligt at bestemme denne anvendes i stedet den alternative rente, som leasingtager skulle have anvendt ved et lånefinansieret køb at aktivet 45. Nutidsværdien at de forventede pengestrømme repræsenterer værdien af brugsretten, og aktivet bliver derfor indregnet på baggrund af forpligtigelsen, tillagt eventuelle direkte omkostninger såsom startomkostninger. Aktivet skal afskrives systematisk over brugstiden eller levetiden hvis denne er kortere 46. Forpligtigelsen måles til amortiseret kostpris, hvilket afspejler at de løbende afdrag formindsker leasingforpligtigelsen 47. Amortiseringen af leasingaktivet skal foretages efter de gældende regler i IAS 16 eller IAS Afskrivningerne og renterne skal præsenteres separat fra andre renteomkostninger og afskrivninger såvel i resultatopgørelsen som i noterne. Indregningstidspunktet for leasingkontrakterne er tidspunktet hvor leasingperioden påbegyndes Exposure Draft ED/9/2010 punkt 12 a 46 Exposure Draft ED/9/2010 punkt Exposure Draft ED/9/2010 punkt Exposure Draft ED/9/2010 punkt Exposure Draft ED/9/2010 punkt 10

42 Præsentation Det er beskrevet i Exposure Draft ED/9/2010, at en virksomhed skal oplyse kvalitative som kvantitative finansielle oplysninger, som identificerer og forklarer de beløb der er indregnet i regnskabet som følge af leasingkontrakter 50. Oplysningerne bliver præsenteret i resultatopgørelsen, balancen og noterne. Disse skal hjælpe regnskabsbrugeren med at vurdere brugen af leasing, og hvordan virksomheden styrer dette. Nedenfor er opstillet en list over de oplysninger der skal vises. En generel beskrivelse af virksomhedens leasingkontrakter Løbetiderne og omfanget af betingede leasingydelser Eksistensen af, samt muligheder og vilkår for forlængelse og opsigelses optioner. Købsoptioner Informationer om forudsætninger og skøn vedr. afskrivningsmetoder samt ændringer til de foretagne antagelser og skøn. Restværdigarantier og vilkårene for disse. Direkte startomkostninger. Restriktioner opstået i forbindelse med leasingaftalen, så som dem der vedrører udbyttet, yderligere gæld og yderligere leasing. 51 Der er ud over disse yderligere to krav som skal opfyldes. En afstemning af primo- og ultimoværdier på right-of-use aktiver og leasingforpligtelsen. Dette skal gennemføres for at vise de totale leasingydelser i perioden, samt en fordeling af ydelserne på de underliggende aktiver. 50 Exposure Draft ED/9/2010 punkt Exposure Draft ED/9/2010 punkt 73

43 En løbetidsanalyse over forpligtelserne til at betale leasingydelser, vist som udiskonterede pengestrømme på årsbasis, for de første 5 år, og en total over leasingydelser for de resterende år. Løbetidsanalysen skal skelne mellem minimumsforpligtelsen angivet i leasing, og de beløb, der er indregnet i regnskabet. Analysen træder i stedet for en løbetidsanalyse, som er krævet ifølge IFRS 7 39a og b, men den erstatter ikke løbetidsanalysen efter IFRS 7, hvis virksomheden også har finansielle instrumenter. En virksomhed skal yderligere give oplysninger om væsentlige forudsætninger og skøn i regnskabet samt oplyse, hvis der er foretaget ændringer i forudsætninger og skøn i forbindelse med, for eksempel fornyelse af optioner, betingede leasingydelser og den diskonteringssats, der anvendes ved fastsættelse af nutidsværdien af leasingydelserne.

44 Forskellene mellem IAS 17 og Exposure Draft ED/9/2010 Nedenfor er forskellene mellem den eksisterende standard IAS 17 og det nye udkast til en leasingstandard Exposure Draft ED/9/2010 illustreret. Område IAS 17 Exposure Draft ED/9/2010 Klassifikation I IAS 17 klassificeres leasingkontrakten som værende enten finansiel eller operationel. Man benytter sig ikke af finansiel eller operationel, men anvender i stedet sondringen mellem Regnskabsmæssig behandling Den første måling Den efterfølgende måling Operationelle leasingkontrakters omkostninger indregnes direkte i resultatopgørelsen før renter og afskrivninger. Ingen indregning i balancen. Finansielle leasingkontrakter indregnes som leasing aktiv og leasingforpligtigelse i balancen. Renter og afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen. Gælder kun finansielle leasingkontrakter. Laveste værdi af dagsværdien og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Gælder kun finansielle leasingkontrakter. Leasingydelsen fordeles mellem rentedel som omkostningsføres via resultatopgørelsen, og afdrag på leasingforpligtigelsen. Aktivet afskrives over/under 12 måneder. Man anvender sig af begrebet Right- of- Use, som kan oversættes til brugsretten. Leasingtager skal indregne brugsretten og den tilhørende leasingforpligtigelse i balancen. Leasingforpligtigelsen og leasingaktivet indregnes til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Forpligtelsen amortiseres efter den effektive rentes metode samt revurderes, hvis der er indikationer på ændringer. Aktivet afskrives systematisk over

45 Leasingperioden Købsoptioner systematisk over leasingperioden eller levetiden hvis den er kortere. Leasingperioden er den periode, hvor leasingkontrakten som minimum strækker sig over. Købsoptioner medregnes hvis det er sandsynlig at disse udnyttes. leasingperioden eller leve-tiden, hvis denne er kortere. Leasing perioden er defineret ved den længste periode hvor det er mere sandsynligt end ikke, at leasingkontrakten varer. Denne periode inkluderer også eventuelle forlængelses optioner. Købsoptioner medregnes ikke. Leasingkontrakten indregnes frem til det tidspunkt hvor købsoptionen ydnyttes. Præsentationskrav Finansielle leasingkontrakter skal præsenteres sammen med andre finansielle aktiver og forpligtigelser af samme type. Der er ikke et krav om særskilt præsentation af leasingaktiver og leasingforpligtigelser Der er krav om særskilt præsentation af leasingforligtigelse fra andre finansielle forpligtigelser. Der er yderligere krav om særskilt præsentation af leasingaktiver. Disse skal præsenteres separat fra materielle eller finansielle aktiver som leasingtager ikke leaser. Yderligere skal renteomkostninger og afskrivninger forbundet med leasing præsenteres særskilt i resultatopgørelsen eller i noterne. Den umiddelbart største ændring som Exposure Draft ED/9/2010 medfører, er ved klassifikationen. Her medfører udkastet ændringer i leasingtagers balance,

46 da alle leasingkontrakter, som med de nuværende regler betegnes som operationelle, skal indregnes. Der vil dog også være forskelle at se i resultatopgørelsen, hvor mange af de omkostninger der med IAS 17 blev kategoriseret som leasingomkostninger nu ikke længere vil figurere. I stedet, vil det med indførelsen af Exposure draft ED/9/2010 kun være afskrivninger og renteomkostninger der skal indregnes i balancen. Reglerne fører til en betydelig stigning i antallet af leasingkontrakter som bliver indregnet i balancen, hvilket umiddelbart fører til en klar forbedring af det retvisende billede, i forhold til med reglerne som de er i dag. Ved indregning af leasingaktivet, skal man med Exposure Draft ED/9/2010 også ændre den måde man indregner leasingaktivet på. Hvor leasingaktivet med IAS 17 blev indregnet til den laveste af dagsværdi eller nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser, skal det ifølge Exposure Draft ED/9/2010 nu indregnes til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Typisk vil nutidsværdien af leasingydelserne være højere end dagsværdien på aktivet, og dette kan i mange tilfælde derfor føre til, at den indregnede værdi bliver højere end den reelle værdi. Leasingperioden bliver ligeledes behandlet på en anden måde efter reglerne i Exposure Draft ED/9/2010. Hvor man tidligere har anvendt den periode som leasingkontrakten som minimum strakte sig over, anvendes i udkastet i stedet den periode, hvor det er mere sandsynligt end ikke at leasingkontrakten strækker sig over. En yderligere forskel fra IAS 17 til Exposure Draft ED/9/2010 er ved forlængelsesperioder. Hvor man i IAS 17 skal indregne forlængelsesperioden hvis det er rimelig sikkert at den indtræffer, så beregnes leasingperioden i Exposure Draft ED/9/2010 gennem en sandsynlighedsbetragtning.

47 Med de nuværende regler indregnes favorable købsoptioner i minimumsværdien af leasingydelserne. Hvis Exposure Draft ED/9/2010 træder i kraft, vil det betyde, at købsoptioner ikke skal indregnes i leasing værdien, da de i stedet skal indregnes som køb. Leasingkontrakten skal dog indregnes frem til det tidspunkt, hvor købsoptionen bliver udnyttet. Effekten af dette bliver, at leasingydelsen som figurerer i balancen bliver en lille smule mindre, hvilket renter og afskrivninger også gør. Ifølge Exposure Draft ED/2010/9 beregnes minimumsleasingydelsen som den ydelse, leasingtager som minimum er forpligtet til at betale. Denne værdi er inklusiv restværdigaranti, ophævelsesgebyrer og betingede leasingydelser. Med de gældende regler beregnes minimumsydelsen som den ydelse leasingtager som minimum er forpligtet til at betale. Som nævnt i det ovenstående skal leasingtager med de nuværende regler, og i modsætning til Exposure Draft ED/2010/9, indregne købsoptioner, såfremt det er sandsynligt at disse bliver udnyttet. I modsætning til dette, skal leasingtager med de nuværende regler ikke indregne betingede leasingydelse, hvilket er tilfældet med Exposure Draft ED/2010/9. Resultatet af dette bliver, at leasingydelsen bliver øget med de betingede leasingydelser, men formindsket med størrelsen af de favorable købsoptioner. Vedrørende oplysning og præsentation af leasingkontrakter, er der også en række ændringer i forhold til de gældende regler. Med de nuværende regler skal leasingtager oplyse hvad der forfalder til betaling Indenfor 1 år Mellem 1 og 5 år Over 5 år

48 Der skal ifølge Exposure Draft ED/2010/9 gives kvalitative og kvantitative oplysninger. Dette medfører, at beløb der er indregnet bliver identificeret og forklaret, så regnskabsbrugeren får bedre mulighed for at vurdere de eventuelle problemstillinger som er forbundet med leasingaftalerne. Der er præsentationsmæssigt ikke nogle krav til at leasingaktiver skal præsenteres separat med IAS 17. Som resultat, ses det ofte at finansielt leasede aktiver er indeholdt i de materielle aktiver på samme måde som leasing forpligtigelserne bliver indeholdt i de finansielle forpligtigelser. Ifølge Exposure Draft ED/2010/9 ændres dette, hvis udkastet bliver gældende. Her er der krav til at leasingaktiver og leasingforpligtigelser præsenteres særskilt, ligesom der er krav til at afskrivninger og renteomkostninger præsenteres særskilt i resultatopgørelsen og i noterne. At man skal præsentere information om leasingkontrakter separat betyder, at det bliver væsentlig lettere for regnskabsbrugeren at vurdere omfanget af leasingkontrakter i en virksomhed, og dette er en klar forbedring af det retvisende billede.

49 Delkonklusion Den gældende leasingstandard har gennem en årrække været udsat for kritik. To af kritikpunkterne har været, at for få leasingaktiver indregnes i balancen, samt at to lignende leasingkontrakter ikke nødvendigvis bliver kategoriseret ens, hvilket kan resultere i dårligere sammenlignelighed mellem regnskaber. På baggrunde af disse kritikpunkter, har IASB og FASB påbegyndt et samarbejde om udviklingen af en ny leasingstandard, og det første udkast til en sådan er Exposure draft Exposure Draft ED/2010/9. Med de nuværende regler som fremgår af IAS 17 indregnes leasingkontrakterne på baggrund af hvilken type de er, og der er her to hovedtyper finansielle leasingkontrakter operationelle leasingkontrakter En af de store forskelle mellem disse to typer er, at operationelle leasingkontrakter ikke indregnes i balancen, hvilket finansielle leasingkontrakter gør. Med de nye regler som præsenteres i Exposure Draft ED/9/2010, ændrer man sondringen fra finansiel leasing eller operationel leasing og klassificerer i stedet på baggrund af brugsretten over leasingaktivet. Dette fører til at en lang række leasingkontrakter som tidligere ikke blev indregnet i balancen nu skal indregnes. Også på andre punkter sker der store ændringer med Exposure Draft ED/2010/9. Dette er både hvad angår indregning, præsentation, oplysning men specielt hvad angår leasingperioden. Her anvender man med de nuværende regler minimumsperioden som leasingkontrakten strækker sig over. Med det nye forslag ændres dette til en sandsynlighedsbetragtning om den periode det er mere sandsynligt end ikke, at leasingaftalen strækker sig over. Ligeledes stilles der med forslaget større krav til oplysning om leasingaktiverne, der efter udkastet skal vises separat.

50 Hvilken betydning vil det nye udkast få for regnskabsbruger og regnskabsaflægger. For at besvare det ovenstående spørgsmål tages der først udgangspunkt i en konkret virksomheds regnskab, hvor effekten af forslaget Exposure Draft ED/9/2010 illustreres. Herefter kommenteres de reaktioner, som er fremført i Comment letters. Eksempel DSV Som eksempel på et regnskab er der valgt regnskabet for virksomheden DSV. Udregninger findes i bilag 1. DSV er en international virksomhed som udbyder vej-, sø- og lufttransport. Virksomheden opererer i mere end 70 lande og beskæftiger mere end mennesker. 52 Nøgletal For regnskabsbrugeren og regnskabsaflæggeren, kommer regnskabet til at ændre sig, hvis forslagene fra Exposure Draft ED/9/2010 bliver implementeret. Med inkluderingen af mange flere leasingkontrakter i balancen og ændringer i resultatopgørelsen, vil konsekvenserne af Exposure Draft ED/9/2010 kunne ses i nøgletallene man beregner på virksomhederne, og herved kommer udkastet til at have stor betydning for både regnskabsaflægger og regnskabsbruger. For nøgletallene er det EBITDA margin, EBIT margin, soliditetsgraden og aktivernes omsætningshastighed der bliver påvirket af Exposure Draft ED/9/2010. I den nedenstående resultatopgørelse, er der lavet ændringer som viser effekterne i resultatopgørelsen ved Exposure Draft ED/9/ nt=/documents/dsv_dfds%20transport/integrated%20internet/external%20web%20site% 20Repository/DK/DK#

51 Af den ovenstående resultatopgørelse fremgår det, at omsætningen ikke bliver påvirket af udkastet. Hvis man ser på de direkte omkostninger, forekommer der dog ændringer. Her ses det, at den del af de direkte omkostninger, som er leasingomkostninger bliver fjernet fra resultatopgørelsen. Dette er et resultat af, at de operationelle leasingkontrakter bliver aktiveret. Ændringen medfører en forbedring i EBITDA fra mio. til mio., hvilket er en forbedring på 37,75 %. Hvis man ser længere ned i resultatopgørelsen ses det, at omkostningerne til afskrivninger stiger. De omkostninger der bliver tilføjet er afskrivninger på de aktiverede leasingkontrakter. Dette fører først til et fald i EBITA, og senere EBIT. Faldet er dog ikke stort nok til at modsvare stigningen i EBITDA, og derfor sker der samlet en stigning i EBIT på kr , hvilket er en stigning på 17,17 %. Længere nede i resultatopgørelsen kommer renteomkostninger til leasingkontrakterne og belaster resultatet. De finansielle omkostninger er renteomkostningerne, der ikke går til afdrag på leasinggælden. Som et samlet resultat ses det, at resultatet efter ændringerne ved Exposure Draft ED/9/2010 medfører en forbedring i årets resultat på kr , hvilket er en forbedring på 12,64 %.

52 For regnskabsbrugeren er det en klar forbedring, da resultatet giver et mere reelt billede af hvordan leasingtagers omkostninger har fordelt sig. De operationelle leasingkontrakter der opfylder kriterierne for leasing, er efter korrektionen af regnskabet blevet indregnet i balancen. Herved giver resultatopgørelsen et rigtigere og mere retvisende billede set fra regnskabsbrugerens synsvinkel. Resultatet er dog ikke perfekt, blandt andet fordi at reglerne medfører at alle leasingkontrakter bliver indregnet. Soliditetsgraden Hvis man ser på nøgletallene er der også sket ændringer. Soliditetsgraden, der viser egenkapitalens størrelse i forhold til de samlede aktiver er efter korrektionen også blevet ændret. Hvis man sammenligner soliditetsgraden inden korrektionen med soliditetsgraden efter, ses af tilføjelsen af de nye aktiver har haft en påvirkning. Udviklingen ses i det nedenstående. Før * Efter ,35% *100 20,91% Det fremgår tydeligt af de ovenstående udregninger, at resultatet af Exposure Draft ED/9/2010 er en ringere soliditetsgrad. Resultatet kan tilskrives det forhold, at aktivernes størrelse vokser i takt med at antallet af leasingkontrakter der aktiveres stiger. Egenkapitalen vokser, da årets resultat stiger med kr , men stigningen i egenkapitalen kan ikke modsvares af stigningen i aktiverne på kr , og derfor falder soliditetsgraden. En forringelse af soliditetsgraden antyder i kraft af det dårligere forhold mellem egenkapital og aktiver, at en større del af aktiverne er belånt. Da dette også er tilfældet, betyder det at ændringerne som fremkommer ved Exposure Draft ED/9/2010 giver regnskabsbrugeren et bedre billede at virksomhedens finansielle stilling.

53 Set fra leasingtagers synspunkt, vil hans virksomhed fremstå som mere risikobetonet for eventuelle långivere og kreditorer. EBITDA margin, EBIT margin og Aktivernes omsætningshastighed Nedenstående er en tabel som viser udviklingen i følgende nøgletal: Re sultat. før. afskr. EBIT margin = * 100 Nettoomsætning Re sultat. før. finansiell e. poster. EBITDA margin = * 100 Nettoomsætning Aktivernes omsætningshastighed = Netoomsætn ing. samledeaktiver Før Efter Ændring i % EBITDA margin 6,81 % 9,38 37,74 % EBIT margin 5,55 % 6,5 % 17,17 % AOH 1,92 1,66-13,45 % Når man ser på EBITDA og EBIT margin ses det at disse er forbedrede. At EBITDA og EBIT margen vokser giver umiddelbart indtryk af at virksomheden er bedre til at tjene penge. Hvis man ser på hvordan forbedringen er fremkommet er, ses det at man har fjernet leasingomkostningerne, og at en del af disse bliver afdraget på leasinggælden i balancen frem for i resultatopgørelsen. Hvis man ser på Aktivernes omsætningshastighed, ses det at denne forringes med 13,45 %. Faldet kan tilskrives det faktum, at den samlede aktivsum stiger, mens omsætningen forbliver konstant. Konsekvensen ved at aktivernes omsætningshastighed falder er, at virksomheden kommer til at fremstå dårligere til at generere penge på baggrund af de penge de har bundet i de forskellige aktiver.

54 For leasingtager, som er regnskabsaflæggeren, er udviklingen i EBIT og EBITDA margin positivt, men udviklingen i aktivernes omsætningshastighed får virksomheden til at fremstå mindre stærkt. For regnskabsbrugeren giver ændringerne et bedre indblik i hvorledes nøgletallene burde se ud. Indregning af flere aktiver er i overensstemmelse med definitionerne i begrebsrammen, og giver derfor umiddelbart et bedre indtryk af hvorledes aktiv siden i leasingtagers balance ser ud. Som konklusion på analysen ses det, at Exposure draft ED/9/2010 har en tydelig konsekvens på leasingtagers regnskab. Indregningen af leasingaktiverne i balancen betyder i første omgang af EBIT og EBITDA margin forbedres, hvilket ser ud som om at virksomheden er bedre til at tjene penge. Hvis man ser på andre nøgletal, fremgår det dog at de indregnede aktiver medfører et dårligere forhold mellem egenkapital og aktiver ligesom aktivernes omsætningshastighed forringes. Disse ændringer fører samlet set til, at leasingtagers regnskab fremstår mere retvisende end tilfældet var inden ændringerne som Exposure Draft ED/9/2010 foreskriver. Comment Letters Der har ovenpå fremlæggelsen af Exposure Draft været mulighed for at kommentere på det fremlagte udkast. Det er der mange som har benyttet sig af, og er kommet med kommentarer til, hvorledes udkastet vil ændre på den regnskabsmæssige behandling af leasing kontrakter. Efter alle comment letters er blevet sendt ind, er IASB og FASB gået i gang med at lave et revideret Exposure Draft, men arbejdet med dette er endnu ikke færdigt, og forventes først at blive fremlagt i løbet af 2013.

55 Nedenstående er redegjort for forskellige fremsendte holdninger. Der gives en vurdering fra opgaveskrivers side af, hvilken effekt udkastet vil have for henholdsvis regnskabsbruger og leasingtager. Indregning af leasingaktiver skal efter Exposure Draft ED/9/2010 ske, såfremt en kontrakt opfylder definitionen på en leasing kontrakt. Modellen bygger på en grundtanke om, at virksomheden for en given periode har en brugsret over et aktiv. Der er indsendt både positive som negative reaktioner på indregningskriteriet. Blandt de positive reaktioner, er en tilfredshed med at man slipper for kategoriseringen mellem operationel og finansiel leasing 53. Det er set fra opgaveskrivers synspunkt bedre for regnskabsbrugerens, at man gør op med betragtningen mellem operationel og finansiel. I stedet indregnes alle leasingkontrakter efter, om de opfylder kriterierne for en leasing aftale. Det er dog ikke entydigt godt set fra leasingtagers synspunkt at man ændrer reglerne. Dette er grundet i, at de nye regler begrænser visse af de muligheder som findes med de nuværende regler. Det er dog heller ikke kun positive tilbagemeldinger der er kommet angående dette punkt. Flere har udtrykt bekymringer til indregningskriterierne, og her er fremført den kritik, at ikke alle leasingkontrakter er af finansiel natur 54. Det er opgaveskrivers holdning, at indregning af flere leasingkontrakter i balancen vil medføre en betydelig administrativ omkostning for leasingtager, hvilket også er et argument som eksempelvis MAERSK fremfører i deres comment letter. Også for regnskabsbrugeren kan man overveje om reglerne som de er forslået i Exposure Draft ED/9/2010 er en markant forbedring i forhold til de nuværende regler. For regnskabsbruger, er det vigtigt at kunne læse information om virksomheden ud af regnskabet. Som reglerne er nu er ingen operationelle 53 Comment letters-main issues punkt 60, IASB, Comment letters-main issues punkt 62 b, IASB, 2011

56 leasingkontrakter inkluderede i balancen, men hvis man optager alle leasingkontrakter i balancen vil man, som MAERSK pointerer, også optage kontrakter der bedre kan karakteriseres anderledes. Dette resulterer i, at man ikke nødvendigvis får et markant bedre billede af virksomheden, end tilfældet er på nuværende tidspunkt. Ernst & Young pointerer i deres comment letter, at de er tilhængere af model hvor man inkluderer aktivet i balancen og mener desuden at en Right of use model kan være en god metode. Det er dog deres holdning at der behov for yderligere arbejde med modellen inden den kan accepteres. Blandt andet mener de, at inkluderingen af betingede leasingydelser medfører at der anvendes en betydelig grad af estimering ved optagelse af aktiver i balancen 55. Det er opgaveskrivers holdning, at klassifikation efter samme princip for alle leasingkontrakter vil føre til at for mange leasingkontrakter optages i balancen. Visse leasingkontrakter er af operationel karakter, og kan derfor bedre behandles efter de regler som er gældende for operationelle leasingkontrakter eksempelvis visse lejekontrakter. Forslaget Exposure draft ED/9/2010 lægger op til en simpel model med opdeling efter lange/korte leasing kontrakter. Kommentarer til dette har som hovedregel været meget positive, og der har været støtte til en simplere model end den eksisterende. Dog har mange ment, at modellen for korte leasingkontrakter skulle være konsistent med den nuværende model for operationelle leasingkontrakter 56. Dette er da også holdningen hos eksempelvis Maersk, der yderligere foreslår, at korte leasingkontrakter burde vare op til 5 år ERNST & YOUNG comment letter s. 8, Comment letters-main issues punkt 38, IASB, MAERSK Comment letter 2010 s.3

57 Det er dog opgaveskrivers holdning at det ikke er en god ide at lade kortfristede leasingkontrakter vare op til 5 år, da det strider mod hvordan opdelingen ellers er mellem kort- og langfristet. Også ERNST & YOUNG udtrykker positive holdninger til at opdele efter en kort eller lang sondring. De mener desuden ligesom MAERSK, at man ved at bibeholde de gældende regler for operationelle leasingkontrakter er sikret, at regnskabsbrugere har tilstrækkelig med information. 58 En yderligere kritik som har været fremlagt indeholder forslaget om, at man ikke vurderer aktiver i balancen til en højere værdi end dagsværdien 59. Dette forslag svarer til at man bibeholder de nuværende regler, og det er opgaveskrivers holdning, at hvis man bibeholder de nuværende regler, bevarer man et væsentlig bedre grundlag for regnskabsbrugeren, end hvad Exposure Draft ED/9/2010 foreslår, da dagsværdien ofte giver et mere troværdigt billede. Generelt har der været positive holdninger til diskontering efter den direkte rentes metode. Denne er også i overensstemmelse med indregning efter finansielle aktiver 60. Der er dog delte meninger hvad angår indregning af omkostninger og indtægter i resultatopgørelsen. ERNST & YOUNG skriver i deres comment letter, at de er tilhængere af at leasingaktivet ved den efterfølgende måling måles til amortiseret kontpris. 61 Det fremgår af Comment letters Main issues punkt 67 a og b, at revisorer har været tilhængere af lineære afskrivninger af right-of-use aktivet, mens blandt andet regnskabsbrugere har været tilhængere af en anden metode, hvor afskrivning og renteomkostninger bliver omkostningsført lineært. 58 ERNST & YOUNG Comment letter 2010 s Comment Letters- main issues punkt 65 a, IASB, Comment Letters Main issues Punkt 66, IASB, ERNST & YOUNG comment letter 2010

58 De to forskellig metoder er illustreret af de nedenstående tabeller. Det er i de to nedenstående figurer forudsat, at man har en konstant ydelse pr. periode på 155. Figur 2 Leases newsletter s.2, 2012, KPMG Figur 3 Leases Newnletter s.3, 2012, KMPG I eksemplet i figur 2 bliver aktivet afskrevet lineært, mens at leasinggælden bliver mindre med betalingen minus renteomkostningerne der ligesom afskrivninger bliver omkostningsført over resultatopgørelsen. Mange regnskabsbrugere har opponeret mod denne måde at indregne og omkostningsføre leasing aktivet på. De argumenterer for, at denne metode ikke er optimal, da de største omkostninger forekommer i starten af perioden. I stedet ønsker de at leasingaktivet bliver omkostningsført lineært som tilfældet er i figur 3. Her har man små afskrivninger i de første år, hvor efter afskrivningerne stiger, mens renteomkostningerne falder. De faldende renteomkostninger er i forhold til de faktiske forhold mere retvisende og giver derfor regnskabsbrugeren er rigtigere billede af de faktiske forhold.

59 Det er derfor opgaveskrivers holdning, at det for regnskabsbrugeren ville være bedre at have lineære omkostninger til leasingkontrakter da det bedre afspejler de faktiske forhold. Det er dog også opgaveskrivers holdning, at det for leasingtager er mest fordelagtigt at have store afskrivninger i de første år. Derfor er konklusionen på dette punkt at interesserne er modsatrettede for henholdsvis regnskabsbruger og regnskabsaflægger. MAERSK pointerer som en generel kritik af udkastet, at reglerne vedrørende leasing bliver gjort mere komplekse af det fremlagte udkast. Herudover tilføjer de at implementering af udkastet medfører øgede omkostninger for virksomheden i forhold til omkostningerne med de nuværende regler 62. Derfor er de heller ikke tilhængere ved anvendelse af en right of use model for alle leasingaktiver. Generelt for besvarelserne fra de fleste regnskabsbrugere er, at de er tilhængere af en right-to-use model. Mange regnskabsbrugere laver i dag tilrettelser til regnskaberne, og mener i denne henseende at en right to use model vil give bedre information end den information som kan fremskaffes i dag 63. Der er dog forskellige holdninger til right of use modellen, og flere regnskabsbrugere udtrykker, at ændringer i reglerne ikke vil få dem til at stoppe med at lave tilrettelser i regnskaberne 64. Nogle regnskabsbrugere har udtrykt bekymring over, at mere end højest nødvendigt bliver præsenteret i balancen. Årsagen er blandt andet de betingede leasingkontrakter, der er usikre, og er opgjorte ved hjælp af estimater MAERSK Comment letter Comment letters main issues punkt 20, IASB, Comment letters main issues punkt 21, IASB, Comment letters main issues punkt 32, IASB, 2011

60 Det er opgaveskrivers holdning at der er behov for yderligere arbejde med udkastet på dette punkt, da man i stedet for blot at løse eksisterende problemstillinger giver anledning til mange nye problemstillinger. Herved menes, at man efter reglerne i udkastet optager for mange kontrakter i balancen frem for at optage for få. Derfor er opgaveskriver enig i den kritik som bl.a. Ernst & Young har fremført.

61 Delkonklusion Udkastet Exposure draft ED/9/2010 giver anledning til mange ændringer for såvel regnskabsbruger som for regnskabsaflægger der også er leasingtager. Der har gennem årene været fremført en lang række kritikpunkter til de nuværende regler, og på en lang række punkter bliver der med udkastet rettet op på den kritik der er fremført. For leasingtager, kommer udkastet til at have den betydning, at mange flere leasingkontrakter kommer til at skulle indregnes i balancen. Udkastet betyder også, at sondringen mellem finansiel og operationel ændres til en lang/kort sondring, hvilket dog betyder mere administration som også er fremhævet af MAERSK. MAERSK fremfører yderligere det kritikpunkt at med de foreslåede indregningskriterier, bliver mange af deres service kontrakter betragtede som leasingkontrakter, og fremfører som eksempel på dette MAERSK DRILLING. Den manglende tydelighed mellem hvornår en kontrakt betragtes som en leasing kontrakt og hvornår den betragtes som en service kontrakt er en kritik som er generel, og er derfor fremført i mange comment letters. Som et yderligere punkt bliver effekten at udkastet for regnskabsaflæggeren, at denne kommer til at skulle præsentere leasingomkostninger separat i regnskabet, og at leasingomkostningen splittes op i afdrag, rente og afskrivninger hvilket med de nuværende regler ikke var tilfældet ved operationelle leasingkontrakter. Exposure draft ED/9/2010 kommer også for leasingtager til at betyde, at dennes balance bliver betydeligt større end hvad den er nu. Dette betyder, at flere nøgletal kommer til at ændre sig, herunder soliditetsgraden, EBIT margin og EBITDA margin. Det har den konsekvens at virksomhedens resultat forbedres, mens eksempelvis soliditetsgraden forringes.

62 Også for regnskabsbrugeren medfører udkastet flere ændringer. Mange af de kritikpunkter som har været fremført bliver der ændret ved med udkastet. Hvor regnskabsbrugeren tidligere har skullet justere regnskabstallene for de operationelle leasingkontrakter, bliver der nu taget højde for dette, ved at alle leasingkontrakter skal indregnes i balancen. Der er dog flere regnskabsbrugere der pointerer at dette ikke løser problemerne, fordi man i stedet inkluderer for mange leasingkontrakter i balancen. Udkastet er for sammenligneligheden af regnskaberne et skridt i den rigtige retning. Hvor man tidligere kunne risikere at to ens kontrakter kunne blive kategoriseret forskelligt, kan dette efter udkastet ikke længere lade sig gøre, da alle leasingkontrakter inkluderes. Der er dog for regnskabsbrugeren fortsat problemstillinger, eksempelvis ved måling af aktiverne, hvor aktivet skal måles til nutidsværdien af leasingydelserne frem for dagsværdien, der i mange situationer kunne være en mere rigtig værdi at bruge. Dette fører til den konklusion at udkastet søger at rette de problemstillinger der er blevet fremført, og dette lykkes et langt stykke hen ad vejen. Men hvor udkastet retter op på gældende problemstillinger, så resulterer det samtidig i nye problemstillinger for såvel regnskabsbruger som regnskabsaflægger. Derfor er konklusionen, at udkastet er et skridt i den rigtige retning, men også den, at der er behov for et revideret Exposure Draft version 2, som kan tage hånd om den kritik som er blevet fremført i comment letters.

63 Hvordan vil en ny lease standard påvirke det retvisende billede som det er defineret i begrebsrammen. Begrebsrammen For at kunne vurdere effekten af en ny standard på det retvisende billede gives der først en beskrivelse af begrebsrammen og betydningen af denne. Det fremgår ikke direkte af begrebsrammen, men det overordnede mål for begrebsrammen er, at hjælpe til at give et retvisende billede af virksomhedens tilstand og performance 66. Begrebsrammen er godkendt af IASC i april 1989, og offentliggjort i juli Begrebsrammen gennemgår i disse år en revidering, men arbejdet med at revidere begrebsrammen er ikke færdigt endnu. Figur 4 - Financial Accounting fourth edition, Alexander & Nobes, Prentice Hall, 2010 Det overordnede formål ved begrebsrammen er, at producere et retvisende billede, så regnskabsbrugere kan være hjulpet i deres økonomiske beslutningstagen Financial Accounting fourth edition s. 38, Alexander & Nobes, Prentice Hall 67 Financial Accounting fourth edition s. 38, Alexander & Nobes, Prentice Hall

64 Begrebsrammen er ikke en international regnskabsstandard, og fastlægger derfor ikke regler for nogen bestemt måling eller oplysning 68. Derfor er det heller ikke i begrebsrammen at man skal søge efter regler for indregning og måling. Det skal man i stedet søge i de enkelte regnskabsvejledninger. I stedet forsøger IASC bl.a. med begrebsrammen, at fastsætte retningslinjer som skal mindske de forskelle som findes mellem regnskaber i de forskellige landes regler. Begrebsrammen retter sig ikke mod en bestemt gruppe, men i stedet mod informationsbehovet hos en bred kreds af regnskabsbrugere 69. Det fremhæves her, at udtrykket en bred kreds af regnskabsbrugere er en meget udefineret størrelse, og herved lægges der op til, at regnskabet både skal give information til banker og investorer, samtidig med, at eksempelvis interne interessenter skal kunne benytte regnskabet. Altså er meningen, at mange interessenter med vidt forskellige behov vil kunne anvende det samme regnskab. At begrebsrammen ikke er en regnskabsstandard, men mere en vejledning som ligger til grund for udarbejdelsen af nye regnskabsstandarder, er fremhævet i paragraf 3. Her erkender IASC s bestyrelse også, at der i enkelte tilfælde kan være uoverensstemmelser mellem begrebsrammen og de internationale regnskabsstandarder. I disse tilfælde går kravene i de internationale regnskabsstandarder forud for det i begrebsrammen anførte. Begrebsrammen tjener dog IASC's bestyrelse i udviklingen af fremtidige standarder og ved gennemgangen af eksisterende standarder 70. Man forventer derfor, at antallet af uoverensstemmelser med tiden vil blive færre. 68 Begrebsrammen punkt 2 69 Begrebsrammen punkt 6 70 Begrebsrammen punkt 3

65 Derfor er begrebsrammen utrolig vigtig, da den danner grundlag for hvorledes regnskaber skal aflægges, så regnskabsbrugere problemfrit kan træffe økonomiske beslutninger på baggrund af regnskaberne. Formålet og anvendelsesområdet for begrebsrammen er defineret som følgende: A. Være til hjælp for IASC's bestyrelse ved udviklingen af fremtidige internationale regnskabsstandarder og ved gennemgangen af eksisterende internationale regnskabsstandarder, B. Være til hjælp for IASC's bestyrelse i dens bestræbelser på at harmonisere bestemmelser, regnskabsstandarder og metoder for præsentation af årsregnskaber ved at skabe et grundlag til begrænsning af antallet af alternative regnskabsmæssige metoder, som er tilladt i henhold til internationale regnskabsstandarder, C. være til hjælp for nationale standardudstedende organisationer og institutioner ved udarbejdelsen af nationale standarder, D. være til hjælp for regnskabsaflæggere ved anvendelsen af internationale regnskabsstandarder og ved behandlingen af emner, som endnu ikke er omfattet af en international regnskabsstandard, E. være til hjælp for revisorer, når de skal erklære, hvorvidt et årsregnskab er aflagt i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder, F. være til hjælp for regnskabsbrugere ved fortolkningen af den information, der er indeholdt i årsregnskaber, udarbejdet i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder, og

66 G. give personer, der har en interesse i IASC's arbejde, information om den angrebsvinkel, der anvendes ved udformningen af internationale regnskabsstandarder. IASB er i samarbejde med FASB i gang med at udarbejde en ny begrebsramme. Det er et projekt som er inddelt i 8 områder: Figur 5 Regnskabshåndbogen, PWC, 2012, s. 54 Fase A er gennemført, vedtaget og indarbejdet i den gældende begrebsramme. Den gældende begrebsramme består af fase A samt indhold fra den gamle begrebsramme, som ikke overlapper med fase A. Efterhånden som de øvrige faser færdiggøres, erstatter de indholdet af den gamle begrebsramme. 71 Grundlæggende krav til årsrapporten Begrebsrammens fase A som er gennemført, omhandler de grundlæggende krav til årsrapporten. Det er målet, at kravene skal gøre den finansielle information, som er præsenteret i årsrapporten mest mulig brugbar for regnskabsbrugernes beslutningstagen. Man opererer i begrebsrammen med 2 begreber under de grundlæggende krav, og disse er periodisering og going concern. Periodiseringsprincippet indebærer, at alle regnskabsårets indtægter og omkostninger skal medtages i det år de vedrører, uanset betalingstidspunkt. 71 Regnskabshåndbogen s. 54, PWC, 2012