Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Udkast til markedsafgrænsning og analyse

Transkript

1 Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) Udkast til markedsafgrænsning og analyse Publikationen kan hentes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: september 2011

2 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 4 1. Markedsafgrænsning Slutbrugermarkedet for bredbånd Slutbrugernes efterspørgsel efter bredbånd Tilslutning til bredbånd (adgangsveje) Priser Teknologiske platforme Accessnettenes opbygning Kobberbaserede net Fiberbaserede net Kabel-tv-net Trådløse bredbåndsforbindelser Beskrivelse af selskabernes forretningsmodeller Udbud baseret på gensalg Udbud baseret på bitstrømsadgang eller adgang til lejede faste kredsløb Udbud baseret på adgang til andre selskabers infrastruktur Udbud baseret på egen fysisk infrastruktur Muligheder for at etablere sig som udbyder under de nugældende markedsvilkår Afgrænsning af markedet Metode Afgrænsning af produktmarkedet Kommissionens henstilling Slutbrugernes krav til infrastrukturen Definition af kerneegenskaber Sammenfatning af kerneegenskaberne for fysisk netværksinfrastrukturadgang Vurdering af de forskellige platforme Kobbernet Fibernet Kabel-tv-net Trådløse net Konklusion på produktmarkedsafgrænsningen 39 2

3 1.6. Afgrænsning af det geografiske marked Selskabernes markedsandele Geografisk prisanalyse Variationer i produktudbud Konklusion om geografisk markedsafgrænsning Analyse Indledning Markedets aktører TDC Kobberbaserede konkurrenter Fiberbaserede konkurrenter Produkter uden for engrosmarkedet Delkonklusion Markedets udvikling Markedets størrelse Fordeling af afsætning på infrastrukturer Markedsandele og koncentration Konsolidering på markedet TDC s position på accessmarkederne Geografiske forskelle Delkonklusion Next Generation Access (NGA) Udviklingen mod NGA-net i Danmark Netudbygning af kobbernettet Fiber Priser Prisudviklingen på detailmarkedet for bredbåndsforbindelser Prisudvikling for fysisk netværksinfrastrukturadgang Konkurrencemarginer på kobberbredbåndsmarkedet Resultater og vurderinger fra konkurrencemarginmodellen Løbende konkurrencemarginovervågning Tjeneste- eller infrastrukturbaseret konkurrence Delkonklusion Samlet vurdering af konkurrencesituationen Vurdering af udbydere med SMP 86 3

4 Forord Som led i IT- og Telestyrelsens regelmæssige undersøgelser af konkurrencesituationen på telemarkedet afgrænser og analyserer IT- og Telestyrelsen de markeder, som er omfattet af Europa-Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder 1. Dette dokument indeholder IT- og Telestyrelsens udkast til markedsafgrænsning og udkast til markedsanalyse på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Det skal bemærkes, at IT- og Telestyrelsen på side 56, 68, 78 og 81 specifikt henleder branchens opmærksomhed på forhold, hvor styrelsens ønsker branchens tilbagemelding. IT- og Telestyrelsen vil med udgangspunkt i markedsanalysen og branchens bemærkninger til høringen vurdere, om de analyserede konkurrenceforhold på engrosmarkedet giver anledning til en justering af den nuværende regulering på engrosmarkedet. Inden der træffes endelig afgørelse herom, sendes styrelsens udkast til afgørelse i offentlig høring. Dette forventes at ske inden udgangen af Kommissionens henstilling af 17. december 2007 om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor. 4

5 1. Markedsafgrænsning 1.1. Slutbrugermarkedet for bredbånd I dette afsnit beskrives det danske slutbrugermarked for bredbåndstjenester. Der redegøres for privat- og erhvervskundernes typiske efterspørgsel, og tendensen mod højere båndbreddekrav og bundtede tjenester beskrives. En grundlæggende viden om efterspørgslen på slutbrugermarkedet danner et godt grundlag for at forstå udbuds- og efterspørgselsmekanismerne på det bagvedliggende engrosmarked, som afgrænses og beskrives i de senere afsnit Slutbrugernes efterspørgsel efter bredbånd Der har igennem de senere år været en stigende efterspørgsel efter bredbåndsforbindelser blandt de danske slutbrugere. I dag (medio 2011) har ca. 75 pct. af alle husstande og virksomheder en bredbåndsforbindelse. Til sammenligning var det tilsvarende tal medio 2005 på 44 pct. Det er ikke kun antallet af efterspurgte forbindelser, der er steget. Udviklingen har også været markant i forhold til de bredbåndshastigheder, som efterspørges. Det gælder både privatkunder og erhvervskunder. Det skyldes især, at den teknologiske udvikling har muliggjort højere båndbredder, som understøtter nye og mere datatunge tjenester. Muligheden for at anvende bredbåndsforbindelsen til disse nye tjenester har været med til at drive efterspørgslen for begge kundegrupper. Samtidig er slutbrugerpriserne på bredbåndsforbindelser faldet særligt i forhold til forbindelser med høje hastigheder. Tidligere blev bredbåndsforbindelserne primært anvendt til at sende og modtage e- mails og søge information på internettet (browsing). Disse anvendelser kræver ikke nogen betydelig båndbredde. Mange privat- og erhvervskunder benytter fortsat bredbånd til disse formål, men flere og flere stiller større krav til, hvad forbindelsen skal kunne bruges til. Privatkundemarkedet Flere og flere privatkunder benytter bredbåndsforbindelsen til at se tv. Privatkunderne bruger ligeledes i stigende grad bredbåndsforbindelsen til at streame og downloade musik og film. Disse anvendelser og i særdeleshed tv- og videotjenesterne forudsætter højere downloadhastigheder. Det skyldes, at fremføring af tv-signaler over bredbåndsforbindelsen er mere kapacitetskrævende end de tidligere anvendelser ( og browsing). På privatkundemarkedet er det således muligheden for at modtage tv over bredbåndsforbindelsen, der primært driver efterspørgslen efter højere downloadhastigheder. I forhold til uploadhastighed er der sket en tilsvarende udvikling i retning af højere hastigheder. Det skyldes bl.a., at flere og flere slutbrugere benytter bredbåndsforbindelsen til eksempelvis at foretage online backup, hjemmearbejdspladser og til at uploade billeder til internettet. Foruden kravene til højere kapacitet stilles der samtidig højere krav til MARKEDSAFGRÆNSNING 5

6 forbindelsens svartider og stabilitet, hvilket er vigtige parametre i forbindelse med streamede lyd- og videotjenester samt online spil, der også benyttes mere hyppigt af privatkunderne end tidligere. Erhvervskundemarkedet På erhvervskundemarkedet opleves en tilsvarende udvikling i retning af øget efterspørgsel efter kapacitet, stabilitet og kvalitet. Mange af de nye tjenester, erhvervskunderne efterspørger, er forskellige fra dem, der driver udviklingen på privatkundemarkedet. Mens nogle ofte mindre virksomheder anvender de samme bredbåndsprodukter, som udbydes til privatkunder, efterspørger mange især større virksomheder mere sofistikerede netløsninger. Disse løsninger anvendes eksempelvis til cloud-computing, hvor virksomheder bl.a. flytter deres økonomi- og salgssystemer samt datalagring ud i skyen og ikke installerer disse applikationer lokalt på computeren. Imidlertid stiller sådanne systemer store krav til leveringssikkerhed samt stor kapacitet på de forbindelser, løsningerne kører på. For at skabe størst mulig leveringssikkerhed indgår virksomheder almindeligvis aftaler med deres teleleverandør, der indebærer, at forbindelsen er baseret på såkaldte faste kredsløb, hvor virksomhederne kan være sikre på at have en fast forbindelse eksklusivt til rådighed. De faste kredsløb, som virksomhederne aftager, har typisk en symmetrisk overførselskapacitet. Den ændrede efterspørgsel har betydet, at udviklingen er gået fra analoge kredsløb imod forskellige IP- og Ethernet-baserede løsninger. De forhold, som har betydning for erhvervskundernes konkrete efterspørgsel, vil typisk bero på virksomhedens aktivitet og størrelse, herunder antallet af medarbejdere, og hvorvidt der er tale om en international eller national virksomhed eller en virksomhed med mange geografisk adskilte filialer. De løsninger og tjenester, der kræver højere båndbredder, hurtigere svartider og bedre kvalitet, og som derfor er med til at drive udviklingen på erhvervskundemarkedet, er eksempelvis efterspørgsel efter serverkapacitet, hosting- og lagertjenester, backupløsninger og adgang til videokonferencer. Erhvervskundemarkedet adskiller sig fra privatkundemarkedet ved, at nogle erhvervskunder i højere grad opstiller bestemte kvalitetsparametre til deres netløsninger og dermed til selve bredbåndsforbindelsen. Samtidig er der dog mange erhvervskunder, der efterspørger bredbåndsforbindelser med lav kapacitet. Det er eksempelvis mindre datatunge virksomheder med få medarbejdere, detailforretninger, der har brug for forbindelser til dankortterminaler eller større virksomheder, der har brug for redundante kredsløb for at sikre sig mod nedbrud. Konvergens og always-on Slutbrugermarkedet for bredbånd det vil sige privat- og erhvervskundemarkedet under ét har i en årrække være under markante forandringer. Tidligere koblede man sig op på internettet med et analogt modem eller en ISDN-forbindelse, når man havde behov for internetadgang. Udviklingen har imidlertid medført, at man er gået væk fra at skulle koble sig op på en internetforbindelse. I dag er man via en bredbåndsforbindelse permanent koblet på internettet. Historisk set har man anvendt kobberinfrastrukturen til at levere en internetforbindelse, typisk sammen med almindelig telefoni til slutbrugeren. Den teknologiske udvikling har i dag gjort det muligt at levere såvel internetadgang som en række andre tjenester over både kobberplatformen, såvel som andre infrastrukturer. Der er dermed opstået konvergens i den forstand, at tjenester (f.eks. telefoni), der tidligere udelukkende blev leveret MARKEDSAFGRÆNSNING 6

7 over ét accessnet (f.eks. kobber) i dag kan leveres over en række forskellige accessnet. Tilsvarende betyder konvergensen, at hvor accessnettene tidligere kun understøttede én tjeneste (f.eks. analogt tv for kabel-tv-nettets vedkommende), kan det enkelte accessnet i dag levere flere forskellige tjenester til slutbrugeren. Tendensen mod flere tjenester leveret over samme net er med til at understøtte det stigende behov for båndbredder beskrevet ovenfor. Nedenstående figur illustrerer udviklingen mod højere downloadkapacitet. Figur 1: Udvikling i downloadkapacitet fordelt på bredbåndsabonnementer % % % Under 4 Mbit/s 4 til 10 Mbit/s 10 til 20 (30)* Mbit/s Over 20 (30)* Mbit/s 2. H H H Kilde: IT- og Telestyrelsens halvårsstatikstikker 2 Figuren viser også, at den hyppigst anvendte downloadkapacitet de seneste år har ligget i intervallet 4 og 10 Mbit/s. Ved udgangen af 2010 er downloadkapaciteten steget, således at det i dag ligger i intervallet 10 og 30 Mbit/s. I forlængelse af den teknologiske udvikling på bredbåndsmarkedet er der udover konvergensen beskrevet ovenfor endvidere opstået brancheglidning, hvor aktører inden for én sektor udvider deres forretning med aktiviteter, der hidtil har været varetaget af aktører inden for andre sektorer. Et eksempel er energiselskabernes indtog på bredbåndsmarkedet. Bundtede tjenester En anden tendens på bredbåndsmarkedet er, at slutbrugerne i stigende grad efterspørger bundtede produkter, hvor flere tjenester leveres i et samlet produkt og over én og samme platform. Dual play, hvor internetadgang og telefoni leveres sammen, er et eksempel på et bundtet produkt. Det er imidlertid triple play-produktet, hvor internetadgang, telefoni og tv leveres sammen, der har oplevet markant fremgang de seneste par år. 2 IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik skiftede grænseværdien fra 20 Mbit/s til 30 Mbit/s 1. h Således skyldes faldet fra til i kategorien over 20 (30) Mbit/s, at en større del af forbindelserne nu indgår i kategorien mellem 10 til 20 (30)* Mbit/s. Omvendt er dette også en del af forklaringen på stigningen fra til i kategorien 10 til 20 (30) Mbit/s. MARKEDSAFGRÆNSNING 7

8 Ved bundtede tjenester opnår slutbrugerne fordelen ved kun at modtage én regning for leveringen af flere tjenester. Desuden vil slutbrugeren i mange tilfælde opnå en form for samlerabat på tjenesterne. Afsætningen af triple play-produkter er vokset markant i perioden Væksten i efterspørgslen efter triple play-produkter fremgår af Figur 2. Figur 2: Triple play fastnetabonnementer Antal H H H H H H Kilde: IT- og Telestyrelsens halvårsstatikstikker Tendensen mod øget efterspørgsel efter triple play-produkter, hvor tv leveres over bredbåndsforbindelsen, understøtter den tidligere beskrevne udvikling mod højere downloadkapacitet, fordi tv som nævnt ovenfor er en ganske båndbreddekrævende tjeneste Tilslutning til bredbånd (adgangsveje) Slutbrugerne har ofte flere muligheder for at få adgang til en bredbåndsforbindelse. Som udgangspunkt er det afgørende for slutbrugerne ikke, hvilken fysisk platform bredbåndstjenesterne kan leveres på, men om det er muligt at opnå den ønskede kapacitet og kvalitet, om teknologien er tilgængelig på den pågældende adresse, og hvad prisen er for oprettelse og løbende abonnement. Som det fremgår af figuren nedenfor, er kobber den mest anvendte infrastruktur til bredbåndsforbindelser i Danmark. Stort set alle husstande og virksomheder er tilsluttet kobbernettet, hvilket hovedsageligt skyldes, at kobbernettet oprindeligt blev bygget til telefoni og blev på grund af krav om forsyning til alle landsdækkende. Kobbernettet har således været et oplagt valg for mange privat- og erhvervskunder, som i forvejen har aftaget telefonitjenester via denne infrastruktur. Kabel-tv-nettene er anlagt med henblik på at levere analogt tv til slutbrugerne. I en årrække har det imidlertid været muligt at aftage bredbånd via denne infrastruktur. Kabeltv-nettene dækker ca. 60 pct. af alle danske husstande og virksomheder, men bliver primært benyttet på privatkundemarkedet, på grund af den historiske anvendelse som tv-platform. MARKEDSAFGRÆNSNING 8

9 Fibernettene er i forhold til kobber- og kabel-tv-nettene en relativ ny infrastruktur. Fibernettene er kun udrullet i begrænset omfang og skal derfor i vidt omfang nyanlægges ud til den enkelte slutbruger. Fiberforbindelser har tidligere oftest været benyttet på erhvervskundemarkedet, hvor kundernes behov for stor båndbredde samt deres betalingsvillighed har gjort det økonomisk rentabelt at etablere forbindelsen. I dag sker der imidlertid også en udrulning af fiber til privatkunder, blandt andet drevet af den stigende efterspørgsel efter høje båndbredder. Medio 2010 nåede fibernettet ud til 31 pct. af alle husstande og virksomheder i Danmark. Udover de kablede platforme har slutbrugerne mulighed for at aftage bredbåndsforbindelser baseret på trådløs teknologi. Mobilt bredbånd er den suverænt mest udbredte trådløse bredbåndsteknologi i Danmark. Udviklingen i mobilteknologi har gjort det muligt at sende og modtage data via mobilnettene med en sådan hastighed, at browsing og anvendelsen af andre indholdstjenester kan lade sig gøre. Samtidig har udviklingen i retning af mere kraftfulde og brugervenlige mobilterminaler (smartphones) gjort det attraktivt at benytte disse til bredbåndstjenester. I dag anvender slutbrugerne typisk mobilt bredbånd som supplement til en bredbåndsforbindelse via en af de ovennævnte kablede platforme. En kombination af den teknologiske udvikling for eksisterende platforme og udrulningen af nye, har således givet slutbrugerne en række valgmuligheder for deres adgang til en bredbåndsforbindelse. Figuren nedenfor viser, at kobbernettet (DSL) er den mest benyttede infrastruktur, mens bredbåndstjenester via kabel-tv-nettene også i vid udstrækning har været efterspurgt igennem den viste femårsperiode. Anvendelsen af mobilt bredbånd er vokset markant siden 2007, mens væksten i fiberabonnementer har været mere beskeden. Figur 3: Udbredelse af bredbåndsabonnementer fordelt på teknologier Mobilt Bredbånd LAN Fiber Trådløse + Øvrige Kabel-TV Kobber 0 1. H H H H H H H H H H H H Kilde: IT- og Telestyrelsens halvårsstatikstikker 3 Figuren omfatter ikke faste kredsløb. MARKEDSAFGRÆNSNING 9

10 1.1.3 Priser Det danske slutbrugermarked for bredbånd har igennem de sidste ti år oplevet kraftigt faldende priser. Prisudviklingen for bredbåndsforbindelser på henholdsvis 2 og 4 Mbit/s er illustreret i nedenstående figur. Figuren viser den på det givne tidspunkt billigste bredbåndspris fra en landsdækkende udbyder, uanset teknologisk platform. Prisdata for 4 Mbit/s-forbindelser er først tilgængelige fra Figur 4: Prisudviklingen på slutbrugerbredbånd fra perioden /512 kbit/s 4096/512 kbit/s Kilde: Det digitale samfund 2010 og Teleguide 2011 Figuren illustrerer for det første, at det generelle prisniveau er faldet kraftigt. For det andet kan man i figuren se en tendens til, at prisforskellen mellem forskellige bredbåndshastigheder bliver mindre og mindre. Det hører dog med til historien, at den gennemsnitlige anvendte bredbåndshastighed i den illustrerede periode er steget støt jf. afsnit 1.1. Således var der i 2001 ganske få, der anvendte 2 Mbit/s-forbindelser, mens flertallet anvendte langsommere forbindelser. I 2011 er billedet vendt: der er stadig kun få, der anvender 2 Mbit/s-forbindelser, men nu anvender flertallet hurtigere forbindelser. Den faldende pristrend i figuren er derfor overdrevet i forhold til, hvis man havde taget udgangspunkt i den i det givne år mest anvendte bredbåndshastighed. En markedsadfærd, der ikke direkte kan ses i figuren, er, at teleselskaberne ofte opgraderer kundernes forbindelser uden at ændre abonnementsprisen. Dermed udmøntes det prisfald, der er sket på markedet, ikke altid i en lavere månedlig betaling, men omsættes i stedet til en forbedret tjeneste til samme pris. Denne adfærd understøtter tendensen mod højere båndbredder, som er beskrevet i dette afsnit. MARKEDSAFGRÆNSNING 10

11 1.2. Teknologiske platforme I det foregående afsnit blev slutbrugermarkedet for bredbånd beskrevet. I dette afsnit beskrives de teknologiske platforme, hvorpå slutbrugertjenesterne leveres. Denne gennemgang er en forudsætning for at kunne forstå teleselskabernes behov og muligheder for at producere bredbåndstjenester og er dermed relevant i forhold til den afgrænsning af engrosmarkedet, der følger senere. Nedenfor beskrives de teknologiske platforme, der danner udgangspunkt for de bredbåndstjenester, der leveres i Danmark. Dernæst følger en beskrivelse af de forretningsmodeller, som selskaber kan benytte, når de ønsker at udbyde bredbåndstjenester til slutbrugerne Accessnettenes opbygning For at kunne levere bredbåndstjenester til slutbrugere kræves adgang til at benytte teleinfrastruktur frem til slutbrugerne, samt at denne bestykkes med transmissionsudstyr. Det kan i den forbindelse være relevant at skelne mellem accessnettet og den mere centrale infrastruktur, der ofte betegnes transportnettet eller backbonenettet. Accessnettet er den del af nettet, der ligger tættest på slutbrugerne, mens backbonenettet lidt forsimplet sagt, sammenkobler de mange accessnet med hinanden og med internettet. Det er i accessnettet, at de forskellige teknologiske platforme adskiller sig fra hinanden, mens backbonenettet i princippet kan være identisk uanset accessinfrastruktur. I dette afsnit er det derfor alene de forskellige teknologiske platforme, der kan benyttes til at opbygge et accessnettet, der beskrives. Overordnet kan accessnettet betegnes som de forbindelser, der forbinder slutbrugeren med det indkoblingspunkt i nettet, hvor transmissionsudstyret er placeret. Transmissionsudstyret er det aktive elektroniske udstyr, der muliggør transmission af data over den fysiske infrastruktur. Transmissionsudstyret kommunikerer med det aktive udstyr, der er placeret hos slutbrugeren, som kaldes endepunktsudstyr eller CPE (Customer Premises Equipment). Accessforbindelsen giver mulighed for tovejs datakommunikation mellem slutbrugerens endepunktsudstyr og transmissionsudstyret. Fra transmissionsudstyret sendes data videre i backbonenettet. Accessnettene kan baseres på forskellige teknologiske platforme, hvis egenskaber og begrænsninger varierer alt efter hvilken platform, der er tale om. En vigtig forskel mellem de teknologiske platforme er den kapacitet, der er mulighed for at levere over accessforbindelsen. I takt med den stigende slutbrugerefterspørgsel efter højere båndbredder, er der sket en udvikling af de enkelte platforme til at kunne imødekomme det stigende båndbreddebehov. Derfor sker der for størsteparten af platformene i disse år en opgradering til det, der med et fællesudtryk benævnes Next Generation Access (NGA). Der er stor variation mellem de forskellige platforme i forhold til, hvordan NGA-opgraderingen gennemføres i praksis. Overordnet kan der skelnes mellem to typer af accessnet punkt-til-punkt og punkt-tilmultipunkt. Visse infrastrukturer anvender udelukkende den ene type, mens der på andre infrastrukturer kan anvendes begge typer af accessnet. I et net af typen punkt-tilpunkt er accesslinjen dedikeret til den enkelte slutbruger, således at slutbrugeren konstant har adgang til accesslinjens fulde kapacitet. I et accessnet af typen punkt-tilmultipunkt deles hele eller den mest centrale del af accessstrækningen og dermed dennes samlede transmissionskapacitet mellem flere slutbrugere. MARKEDSAFGRÆNSNING 11

12 Det er desuden karakteristisk for platformene, at de opnåelige båndbredder i større eller mindre grad er afstandsafhængige (afstandsafhængigheden er dog meget forskellig mellem platformene), at visse kan levere symmetriske kapaciteter samt, at visse er følsomme over for forstyrrelser i signalet. Nedenfor gives der for de enkelte platforme en beskrivelse af de ovennævnte karakteristika, og der redegøres for, hvilke netelementer der anvendes på de forskellige platforme Kobberbaserede net Kobbernettet i Danmark, der ejes og drives af TDC, anvendes til at forbinde slutbrugere til en central ved hjælp af en forbindelse, der består af et kobbertrådpar. Med få undtagelser når kobbernettet størstedelen af alle husstande og virksomheder i Danmark. Netopbygning Den strækning i kobbernettet, der forbinder nettermineringspunktet hos en slutbruger med et krydsfelt, der typisk er placeret i en lokalcentral eller i et teknikhus, udgør accessforbindelsen i nettet. Kobbernettet er kendetegnet ved, at desto længere afstanden er til centralen, desto lavere kapacitet kan der leveres over kobberkablet. Dette skyldes dæmpning, og den elektromagnetiske forstyrrelse fra omkringliggende kabler og kobbertrådpar i samme kabel, der påvirker overførselshastigheden: Jo længere kobbertråden er, desto mere sårbar bliver den over for forstyrrelse. Kobberet er opdelt i en lav- og højfrekvent transmissionsdel. Den lavfrekvente del anvendes til kredsløbskoblet taletelefoni (PSTN eller ISDN), mens den højfrekvente del anvendes til datatransmission. Ubundtet adgang til et kobbertrådpar kan etableres på to måder, enten i form af en delt adgang (kun den højfrekvente del af frekvensspektret) eller fuld adgang (både den lavfrekvente og højfrekvente del af frekvensspektret). Når kobberforbindelsen ud til slutbrugeren bestykkes med det nødvendige udstyr, kan den anvendes til at producere en bredbåndsforbindelse og dertil knyttede tjenester. Opbygningen i et kobbernet er illustreret i Figur 5 nedenfor. Figur 5: Opbygningen i et kobbernet (DSL) Central Backbone net Fiber DSLAM Kobbertrådpar Splitter Slutbruger DSL-modem Telefoni Kilde: IT- og Telestyrelsen For at kunne levere bredbåndstjenester til slutbrugerne kræves det, at teleselskabet har adgang til en såkaldt DSLAM og evt. skillefilter ved kobberstrækningens afslutningspunkt. Ved at bruge DSL-udstyr på kobberforbindelsen kan teleselskabet etablere en bredbåndsforbindelse, som kan anvendes til tovejs kommunikation. De fleste typer af DSL-teknologier har højere downloadkapacitet end uploadkapacitet. Dette er et bevidst valg for at imødekomme, hvad der hidtil har været et typisk forbrugsmønster hos slutbrugerne. Det er muligt at opnå symmetrisk kapacitet i kobbernettet ved anvendelse af f.eks. G.SHDSL-teknologi. MARKEDSAFGRÆNSNING 12

13 Når kobberforbindelsen bestykkes med DSL-udstyr, vil kobbernettet fungere som et punkt-til-punkt net. I et punkt-til-punkt net er det muligt for teleselskabet at tilrettelægge hver forbindelse ud til slutbrugeren ud fra dennes efterspørgsel. Den mest udbredte type af DSL-forbindelse er forskellige varianter af ADSL 4. Den hurtigste variant af ADSL kan levere en downloadkapacitet på op til 20 Mbit/s over 1 km og ca. 2 Mbit/s over 4 km under optimale forhold. Det er under ideelle forhold muligt at opnå en downloadkapacitet på op til 100 Mbit/s over kobberforbindelser ved hjælp af varianter af VDSL-teknologien, som er en videreudvikling af ADSL-teknologien. De høje VDSL-kapaciteter kan imidlertid kun opnås, når afstanden mellem slutbrugeren og det relevante DSLAM-udstyr er kort. Den pt. hurtigste DSL-teknologi er VDSL2, som bruges af de fleste teleselskaber. Figur 6: Sammenhæng mellem kobbertrådparrets længde og bredbåndskapacitet Kilde: Giancarlo De Marchis, TelCon Ovenstående diagram viser i grove træk sammenhængen mellem kapacitet og opnåelige rækkevidder for de gængse DSL-teknologier. Det er værd at notere sig, at markedsførte kapaciteter på DSL-forbindelser meget ofte er best effort -kapaciteter, som ikke kan garanteres. Teleselskabet kan ved at bestykke infrastrukturen med udstyr variere sit udbud af båndbredde, kvalitet og pris. Kobbernettet anvendes også til at levere såkaldte faste kredsløb, hvorved normalt forstås en dedikeret forbindelse mellem to geografiske punkter. Det faste kredsløb kan opdeles i henholdsvis den terminerende del af det faste kredsløb, og et såkaldt centrallinjesegment. Opdelingen følger typisk opdelingen nævnt ovenfor for accessnet henholdsvis backbonenet. Faste kredsløb har typisk været anvendt til erhvervskunder, som efterspørger en fast transmissionskapacitet mellem forskellige geografiske lokaliteter. Et eksempel er bank- 4 ADSL, ADSL2, ADSL2+. MARKEDSAFGRÆNSNING 13

14 sektoren, hvor der etableres et net af eksempelvis faste kredsløb mellem bankens hovedkontor og de forskellige filialer. Behovet for stadigt højere kapacitet i erhvervslivets netløsninger har betydet, at kobberbaserede løsninger i stigende grad fravælges til fordel for fiberløsninger blandt erhvervskunder. Dog har udbygningen af kobbernettet i retning af at placere transmissionsudstyr tættere på slutbrugerne medført, at blandt andet symmetriske DSL-løsninger i nogle sammenhænge kan leve op til slutbrugernes kapacitetsbehov. Erhvervsrelaterede netløsninger vil ofte blive sammensat af en række forskellige teknologiske platforme i forhold til de konkrete forhold og behov Fiberbaserede net Fiberforbindelser har traditionelt set været benyttet af erhvervslivet, f.eks. af virksomheder, som har behov for at kunne transportere store mængder data mellem virksomhedens afdelinger. I dag tilbydes også privatkunder fiberbaserede bredbåndsforbindelser. Netopbygning Et fibernet består af fiberkabler, som hver især indeholder et antal tynde glasfibre. En enkelt glasfiber kan håndtere meget store mængder data. Betegnelsen Fiber To The x (FTTx) anvendes til at beskrive typen af fibernet. x angiver, hvor langt fiberen rækker ind mod slutbrugeren før den eventuelt afløses af en anden teknologi. Der benyttes typisk følgende betegnelser: FTTC (Fiber To The Curb) kan oversættes til fiber til kabinettet FTTB (Fiber To The Building) kan oversættes til fiber til bygningen FTTH (Fiber To the Home) kan oversættes til fiber til hjemmet De tre forskellige FTTx-løsninger er illustreret i Figur 7 nedenfor. Figur 7: Forskellige FTTx-løsninger Fiber Fiber Alternativ kabling Kilde: IT- og Telestyrelsen Betegnelsen FTTC bruges f.eks. i forbindelse med fremskudte indkoblingspunkter i det traditionelle kobbernet, dvs. hvor der lægges fiber fra centralen og ud til det fremskudte MARKEDSAFGRÆNSNING 14

15 indkoblingspunkt (kabinettet). Fra det fremskudte indkoblingspunkt og videre ud til slutbrugerne benyttes den eksisterende kabling (typisk kobber) fortsat. FTTB benyttes typisk, når det drejer sig om boligforeninger og lignende. Her føres fiberen frem til en bygning, hvorfra der med anden infrastruktur kables til foreningens medlemmer. FTTH er net, hvor accessforbindelsen udelukkende består af fiber helt frem til slutbrugeren. Da de relevante produkter i indeværende markedsundersøgelse vedrører strækningen helt frem til slutbrugeren, vil der herefter være tale om en FTTH-forbindelse, når IT- og Telestyrelsen beskriver bredbåndsforbindelser baseret på fiber. Sammenlignet med traditionelle kobberbaserede bredbåndsforbindelser kan fiberbaseret bredbånd levere meget højere kapaciteter. Det er det udstyr, som en fiberforbindelse er bestykket med (transmissionsudstyr og endepunktsudstyr), der sætter grænsen for den opnåelige bredbåndskapacitet. Egenskaberne symmetri, kvalitet og kapacitet gør tilsammen, at fiberbaserede net er særdeles velegnede til at levere tjenester, som kræver høj båndbredde og stabilitet såsom tv-tjenester og erhvervsløsninger. Nettopologier Det fiberbaserede accessnet baseres på en af følgende nettopologier: Punkt-til-punkt eller punkt-til-multipunkt (sidstnævnte findes i varianterne AON (Active Optical Network) eller PON (Passive Optical Network)). Figur 8: Opbygningen i et punkt-til-punkt-net Slutbruger Slutbruger Central Slutbruger Slutbruger Kilde: IT- og Telestyrelsen Overstående figur viser opbygningen af en punkt-til-punkt-forbindelse, hvor hver slutbruger har sin egen optiske fiberforbindelse fra det første udvekslingspunkt i nettet og frem til slutbrugeren, hvilket betyder, at hver slutbruger har sin egen dedikerede fiberforbindelse. Punkt-til-punkt-net er relativt dyre at anlægge, da der skal nedlægges et separat fiberkabel til hver enkelt husstand fra lokalcentralen. AON og PON er net af punkt-til-multipunkt-typen. Fiberbaserede net, der benytter punkt-til-multipunkt-topologien har lavere etableringsomkostninger end punkt-tilpunkt-net. Dette skyldes, at fordelingspunktet i et punkt-til-multipunkt-net, er tættere på slutbrugeren end i et punkt-til-punkt-net, og at der bag dette fordelingspunkt er fællesudnyttelse af fiberkablet. Der skal således anvendes mere fiberkabel i et punkt-tilpunkt-net end i et punkt-til-multipunkt-net. MARKEDSAFGRÆNSNING 15

16 Figur 9: Opbygningen i et PON-net Central Passiv splitter Slutbruger Slutbruger Slutbruger Slutbruger Kilde: IT- og Telestyrelsen For så vidt angår PON, vil fordeling af signaler fra det fællesudnyttede fiberkabel og ud til de enkelte slutbrugere ske passivt (Passive Optical Network). Det betyder, at alle slutbrugere, der er tilsluttet den samme splitter, vil modtage alle data fra denne splitter. For at sørge for, at slutbrugeren kun får de data, der er relevante for ham, sætter man endepunktsudstyr op, der filtrerer hvilke data, slutbrugeren kan tilgå. Da der ikke anvendes aktivt udstyr på splitterpunktet ved PON, mindskes behovet for elektricitet og vedligeholdelse for teleselskabet. Splitterudstyr er placeret i et fordelingspunkt tæt på slutbrugeren, og teleselskabet skal derfor sætte udstyr op i et stort antal fordelingspunkter for at dække et givent område. Dette skyldes, at de nuværende optiske splittere typisk kan servicere mellem 32 og 128 slutbrugere. Figur 10: Opbygningen i et AON-net Slutbruger Central Kilde: IT- og Telestyrelsen. Router Slutbruger Slutbruger Slutbruger I et AON findes der, i modsætning til et PON, aktivt udstyr i splitterpunktet, sædvanligvis en router (Active Optical Network). Det aktive udstyr i splitterpunktet kan håndtere mellem 500 og slutbrugere, hvilket betyder, at fordelingspunkterne i et AON kan placeres mere centralt end i et PON. Da udstyret er aktivt, vil der til gengæld være omkostninger til bl.a. strøm og køling Kabel-tv-net Netopbygning Kabel-tv-nettene blev oprindeligt bygget med henblik på at fordele analoge tv-signaler. Der er tale om punkt-til-multipunkt-net, hvor data oprindeligt blev envejstransmitteret MARKEDSAFGRÆNSNING 16

17 og sendt til alle, der var tilkoblet nettet. Med udviklingen af DOCSIS-standarderne 5 blev det muligt at håndtere tovejs datakommunikation. Således kan kabel-tv-nettene nu også anvendes i forbindelse med bredbåndstjenester, herunder unicast-produkter, såsom Video on Demand (VoD). Kabel-tv-net er opbygget i en træstruktur (se Figur 11 nedenfor). Det vil sige, at antallet af forgreninger stiger jo mere decentralt, man befinder sig nettet. Mest centralt i accessnettet er MPEG 6 -stationerne, som er en række forsyningspunkter, hvor der findes udstyr til eksempelvis distribution af tv, VoD og internetadgang. På alle MPEG-stationer samt andre udvalgte steder i nettet er der placeret CMTS er 7, som styrer kommunikationen med slutbrugernes modemmer, og som dermed håndterer bredbåndstrafikken i nettet. Fra MPEG-stationer og CMTS er transporteres data til og fra underliggende segmenter i nettet (kaldet øer), som hver især dækker over en række lokale fordelingsnet (f.eks. bolignet). I de lokale fordelingsnet foregår den endelige transport af data til og fra de enkelte tilsluttede slutbrugere. Set i forhold til slutbrugeren findes den nærmeste lag 2-switch, hvorfra kabel-tv-net kan tilgås, på CMTS en eller et mere centralt sted i nettet. Figur 11: Opbygningen i et kabel-tv-net MPEG-station (CMTS, L3 router mm.) MPEG-stationer Primære accesspunkter Ø-node Sidste forstærkere Distributionspunkter Privat Forklaring: TDC Kilde: IT- og Telestyrelsen og TDC Fiber Coax Forstærkere Overleveringspunkter Kabel-tv-nettene blev oprindeligt bygget med coaxkabler, men som følge af fiberkablers længere rækkevidde og højere kapacitet anvendes disse i stigende grad som alternativ. Der findes derfor både kabel-tv-net, hvor hele accessnettet består af koaksialkabler, hybridnet, hvor koaksialkablerne i den centrale del af accessnettet er erstattet af fiberkabler samt kabel-tv-net, hvor der udelukkende anvendes fiberkabler. Sidstnævnte kaldes typisk RFoG eller DPON 8. 5 Data Over Cable Service Interface Specification den nyeste teknologi kaldes DOCSIS MPEG er en forkortelse for Moving Pictures Experts Group, en arbejdsgruppe under den internationale standardiseringsorganisation ISO og International Electrotechnical Commission til udarbejdelse af kodningsformater for digital lyd og billede. 7 Cable Modem Termination System kan sidestilles med en DSLAM i DSL-nettet. 8 Radio Frequency over Glass (RFoG) eller DOCSIS Passive Optical Network (DPON). MARKEDSAFGRÆNSNING 17

18 Bredbånd Alle typer af signaler (tv, bredbånd m.v.) transporteres i kabel-tv-nettet på forskellige kanaler i det tilgængelige frekvensspektrum. Der er tekniske begrænsninger for, hvilke dele af spektrummet, der kan anvendes, og dermed er dette begrænsende for den samlede transport af signaler. Et antal kanaler i frekvensspektrummet er af teleselskabet reserveret til henholdsvis up- og downloadtrafik for bredbåndstjenester. Antallet af reserverede bredbåndskanaler bestemmer den samlede up- og downloadkapacitet i nettet. Som følge af punkt-til-multipunkt strukturen deles up- og downloadkapacitet mellem alle de slutbrugere, der hører under samme ø. For at øge kapaciteten pr. slutbruger kan der således enten allokeres flere kanaler i frekvensspektrummet til up- eller download på bekostning af tv, eller alternativt kan antallet af slutbrugere pr. ø reduceres (nettet segmenteres). Det er muligt at fastlægge særskilte upload- og download-øer. Det vil sige, at de slutbrugere, der hører under samme upload-ø, ikke nødvendigvis også skal høre under samme download-ø og omvendt. Dermed er det også muligt at fastlægge forskellige ø-størrelser (antal slutbrugere pr. ø) for henholdsvis upload- og download. En yderligere fordel ved at segmentere nettet i mindre øer er, at det reducerer støjen i nettet. Det skyldes, at den støj, den enkelte slutbruger generer, akkumuleres i nettet og påvirker alle slutbrugere inden for en ø. Med færre slutbrugere genereres således mindre støj. Segmentering af nettet kan være omkostningskrævende i det omfang, det kræver, at der skal graves nye kabler ned. Med DOCSIS 3.0 kan der rent teoretisk leveres kapaciteter til slutbrugerne på op til flere hundrede Mbit/s, men eftersom kapaciteten deles mellem slutbrugere, og fordi frekvensspektrummet er en knap ressource, sker dette pt. ikke i praksis. Derudover har en overvejende andel af slutbrugerne fortsat modemmer, der ikke er kompatible med DOCSIS 3.0, og for disse slutbrugere er de teoretisk maksimale kapaciteter noget lavere. På detailniveau tilbyder YouSee, som er landets største kabel-tv-net-udbyder, bredbåndsforbindelser på mellem 8 Mbit/s/1Mbit/s og 50 Mbit/s/5 Mbit/s, mens Stofa, der er næststørst, tilbyder forbindelser fra 10 Mbit/s/1 Mbit/s til 111 Mbit/s/11 Mbit/s. De asymmetriske kapaciteter skyldes netopbygningen, hvor uploadkapacitet er en mere begrænset ressource end downloadkapacitet. Det skyldes, at der normalt allokeres færre kanaler i frekvensspektrummet til upload end til download, og fordi én kanal giver mindre upload- end downloadkapacitet. Ved at reducere størrelsen på upload-øerne er det dog muligt at øge uploadkapaciteten pr. slutbruger uden at allokere flere kanaler til upload. Tilsvarende er muligt for downloadkapacitet. Fra analog til digital fremføring Kabel-tv-nettene blev oprindeligt bygget til at levere analoge tv-signaler, men digitale tv-signaler bliver i stigende grad anvendt. Dette skyldes, at digitale tv-signaler udnytter kapaciteten i nettet bedre samtidig med, at det giver nye muligheder (f.eks. à la carte tv, hvor slutbrugeren kan sammensætte individuelle tv-pakker). På trods af fordelene ved at levere digitale tv-signaler sker overgangen i små skridt. Årsagen hertil er blandt andet, at slutbrugerne skal have særligt udstyr for at kunne modtage de digitale tv-signaler, og desuden kræver en omlægning fra analog til digital modtagelse, at slutbrugerne manuelt skal genindstille tv-kanalerne på deres fjernsyn. Det vurderes i branchen, at ovenstående forhold pt. er tilstrækkeligt generende for slutbrugerne til, at en fuld overgang til digitale tv-signaler kan få slutbrugere til at skifte udbyder. MARKEDSAFGRÆNSNING 18

19 Da der foretages en glidende overgang fra analoge til digitale tv-signaler, eksisterer en række tv-kanaler både analogt og digitalt (spejlinger). Hver tv-kanal (både analog og digital) optager plads i frekvensspektrummet, så i takt med at kabel-tv-nettene digitaliseres og antallet af spejlinger reduceres må det forventes, at der frigives kapacitet. Potentielt kan det betyde, at der fremover kan allokeres mere kapacitet til eksempelvis bredbånd, således at antallet og/eller kvaliteten af tjenester kan forbedres Trådløse bredbåndsforbindelser Bredbåndsforbindelser kan ikke kun etableres på baggrund af kablede/fysiske platforme i accessnettet (kobber, kabel-tv og fiber) det er også muligt at benytte forskellige trådløse teknologier. Kendetegnende for de trådløse teknologier er, at det som udgangspunkt alene er accessinfrastrukturen, der består af trådløs teknologi. Det er med andre ord kun strækningen fra basestationen, der udgør det første fordelingspunkt i et trådløst net til slutbrugeren, hvor der benyttes en trådløs teknologi, mens den videre transport af data i backbonenettet typisk foregår i en fiberbaseret infrastruktur. Figur 12: Opbygningen af trådløse net Kilde: IT- og Telestyrelsen De trådløse net er baseret på det frekvensspektrum, der er til rådighed for netejeren. Frekvensspektrummet er i den trådløse verden den fysiske infrastruktur, som et teleselskab skal have adgang til for at etablere en bredbåndsforbindelse. Når denne adgang er tilvejebragt (i form af en tilladelse), kan teleselskabet tilslutte udstyr til basestationen, således at det pågældende frekvensspektrum kan benyttes til at fremføre datasignaler. I trådløse net er det relativt enkelt at oprette bredbåndsforbindelser til nye slutbrugere, fordi der modsat ikke fuldt udbyggede kablede net ikke skal foretages gravearbejde. Som tidligere nævnt kan der overordnet skelnes mellem to typer af accessnet henholdsvis punkt-til-punkt og punkt-til-multipunkt. Visse trådløse teknologier anvender udelukkende den ene type, mens andre trådløse teknologier kan implementeres ved begge typer af accessnet. MARKEDSAFGRÆNSNING 19

20 Trådløse punkt-til-punkt-net I et trådløst punkt-til-punkt-net sendes signalet trådløst fra udstyret i en basestation til udstyr placeret hos slutbrugeren. Idet udstyret er fast placeret hos slutbrugeren, og dermed ikke flytbart, indebærer det, at sømløs roaming ikke er muligt i sådanne net. Basestationerne er i dag typisk tilsluttet med et backhaulnet via fiber. Hver basestation har en begrænset rækkevidde og kapacitet Opbygningen af et punkt-til-punkt-net medfører, at et teleselskab kan tilbyde en fast kapacitet til den enkelte slutbruger, idet der er tale om en dedikeret forbindelse, hvor slutbrugeren altid vil have adgang til forbindelsens fulde tilgængelige kapacitet. Det er dog et krav, at der oftest skal være line-of-sight mellem basestationen og slutbrugeren. Dog gælder det, at desto lavere frekvenser, der benyttes, desto mindre strengt er kravet om line-of-sight. I et trådløst punkt-til-punkt-net er det muligt for teleselskabet at tilrettelægge hver forbindelse ud til slutbrugeren ud fra dennes efterspørgsel. Teleselskabet kan ved at bestykke infrastrukturen med udstyr variere sit udbud af båndbredde, kvalitet og pris. Trådløse punkt-til-punkt-forbindelser leveres via forskellige teknologier med henblik på forskellige typer af forbrug. Det er hovedsageligt radioteknologien WiMAX 9, der anvendes til brug for trådløse punkt-til-punkt-bredbåndsforbindelser til slutbrugere, da den kan levere de transmissionskapaciteter, som de eksisterende slutbrugertjenester kræver. WiMAX kan ligeledes anvendes i et trådløst punkt-til-multipunkt-net, jf. nedenfor. Ved at bruge f.eks. Wi- MAX-teknologien på den trådløse forbindelse, kan teleselskabet etablere en trådløs bredbåndsforbindelse, som kan anvendes til tovejskommunikation. Med WiMAX er der mulighed for en rækkevidde på op til 30 km under gunstige forhold. I et trådløst punkt-til-punkt-net er det muligt at udvide kapaciteten. Dette kan f.eks. gøres ved at benytte flere frekvenser, ved at opsætte mere udstyr eller ved at anvende udstyr, der udnytter frekvenserne mere effektivt. Kapaciteten i et trådløst punkt-til-punktnet er dog begrænset af det tilgængelige frekvensspektrum. En opgradering af kapaciteten vil derfor i visse tilfælde kræve, at der er ledigt frekvensspektrum til rådighed, hvilket ofte ikke er tilfældet. Derudover kan standardiseringer sætte en grænse for udvidelsen af kapaciteten på bredbåndstilslutningen. Trådløse punkt-til-multipunkt-net I et trådløst punkt-til-multipunkt-net sendes signalet ligesom i et trådløst punkt-tilpunkt-net trådløst fra udstyret i en basestation til udstyr placeret hos slutbrugeren. Til forskel fra punkt-til-punkt-net kan alle slutbrugere med det rette udstyr i basestationens dækningsområde blive tilsluttet basestationen. Hver basestation har en begrænset rækkevidde og kapacitet. Forbindelsen mellem basestationens transmissionsudstyr og det bagvedliggende backbonenet blev tidligere etableret via kobber eller radiolinks. I dag tilsluttes flere og flere basestationer til backbonenettet via fiberforbindelser. Dette øger kapaciteten og dermed muligheden for, at flere slutbrugere kan benytte f.eks. mobiltelefonnettet til bredbåndstrafik. Det forhold, at nettet er opbygget som punkt-til-multipunkt, medfører, at et teleselskab ikke kan tilbyde en garanteret kapacitet til den enkelte slutbruger. Dette skyldes bl.a., at den fulde tilgængelige kapacitet skal deles mellem de slutbrugere, der er tilsluttet den 9 Worldwide Interoperability for Microwave Access. MARKEDSAFGRÆNSNING 20

21 enkelte basestation. Derudover er kapaciteten også begrænset af vejrforhold, hvorvidt slutbrugeren er i bevægelse samt om signalet forstyrres af landskab eller bygninger. Afstanden til den enkelte basestation har samtidig en helt central rolle for, hvilken kapacitet den enkelte slutbruger kan opnå. Et teleselskab, der er udbyder af et trådløst punkt-til-multipunkt-net, vil derfor ikke kunne tilbyde en garanteret kapacitet til den enkelte slutbruger, og vil derfor have vanskeligt ved at tilrettelægge tjenester alene efter slutbrugerens efterspørgsel. Bredbåndsforbindelser i et trådløst punkt-til-multipunkt-net er oftest baseret på teknologierne UMTS (3G), HSDPA (Turbo 3G), CDMA2000 og WiMAX, der kan levere de transmissionskapaciteter, som de eksisterende slutbrugertjenester kræver. De tre førstnævnte teknologier anvendes til at levere mobilt bredbånd, som er det mest udbredte eksempel på anvendelse af trådløs punkt-til-multipunkt-teknologi. HSDPA er en videreudvikling af UMTS-teknologien. En videreudvikling af teknologien, som kaldes LTE (Long Term Evolution) er for nærværende ved at blive udrullet af flere selskaber i Danmark. Denne videreudvikling er i højere grad end UMTS og HSDPA designet til at understøtte datakommunikation og multimedietjenester til mange samtidige brugere. LTE kan levere teoretiske hastigheder på op til 100 Mbit/s. LTE er dog ligesom UMTS og HSDPA en fælles dataressource for alle samtidige brugere. Det vil således ikke være muligt for en enkelt bruger at opnå downloadhastigheder i nærheden af 100 Mbit/s typisk oplevede hastigheder vil være mellem 6 og 20 Mbit/s. Efterhånden som teknologien breder sig, og flere bliver koblet på nettet, vil den oplevede gennemsnitshastighed dog i tætbefolkede områder som København formentlig blive betydeligt lavere. LTE handler dog også om meget andet end hastighed. Eksempelvis ligger den forsinkelse slutbrugeren oplever, når datapakker skal føres gennem luften, på omkring 25 millisekunder. I UMTS ligger den på omkring 150 millisekunder. Det vil højst sandsynligvis først være i begyndelsen af 2012, at LTE-teknologien bliver udbredt i Danmark. Udover mobilt bredbånd benyttes trådløse punkt-til-multipunkt-net i dag endvidere til at levere bredbåndstilslutninger via WiMAX-teknologien, hvor terminalerne kan flyttes rundt. Det betyder, at man fra forskellige geografiske lokaliteter kan opnå internettilslutning fra den samme WiMAX-udbyder. Den seneste standard for WiMAX understøtter tillige muligheden for at skifte fra en basestation til en anden med et bedre signal, når man flytter sig, uden afbrydelse af forbindelsen (sømløs roaming). WiMAX dimensioneres ofte efter antallet af brugere, således at den enkelte bruger sikres en stabil hastighed. Dette lader sig nemmere gøre i et WIMAX-net end i et mobilt bredbåndsnet, fordi WIMAX-kunder bevæger sig mindre rundt end mobilkunder. Såfremt der opstår et behov for mere kapacitet i et område, fordi flere brugere tilslutter sig nettet, kan dette opnås ved at dele cellen i flere mindre celler. MARKEDSAFGRÆNSNING 21

22 1.3. Beskrivelse af selskabernes forretningsmodeller Der er i dag et stort antal teleselskaber, der tilbyder forskellige bredbåndstjenester til slutbrugere via forskellige teknologiske platforme. For at tilbyde bredbåndstjenester skal teleselskabet som nævnt ovenfor benytte en transmissionsforbindelse frem til slutbrugeren. Teleselskabet kan skaffe sig adgang til en sådan forbindelse enten via egen infrastruktur eller ved at købe sig adgang til et engrosprodukt. Engrosprodukterne findes i flere forædlingsgrader, hvor det laveste forædlingsniveau er adgang til infrastrukturen, og det mest forædlede niveau er en færdig bredbåndstjeneste, hvor teleselskabet alene skal sørge for salg, fakturering og kundeservice. Investeringsstigen illustrerer overordnet de muligheder, der er for at benytte mere eller mindre forædlede engrosprodukter i fremstillingen af de bredbåndstjenester, der efterspørges af slutbrugerne. Figur 13: Investeringsstigen Kilde: EU-Kommissionen 10 Forædlingsgraden består i, om teleselskaberne vælger at basere bredbåndsudbuddet på investeringer i egen fysisk infrastruktur og eget transmissionsudstyr eller på lejet adgang til disse elementer. Generelt gælder det, at jo mere uforædlede engrosprodukter et teleselskab baserer sit bredbåndsudbud på, jo større investeringer må teleselskabet foretage i eget udstyr. Jo større en del af forædlingsprocessen, som teleselskabet selv står for, desto større kontrol opnår selskabet til gengæld over den færdige bredbåndstjeneste og muligheden for at differentiere sig fra engrosudbyderen med hensyn til eksempelvis kvalitet og pris øges. Investeringerne er forbundet med betydelige stordriftsfordele, og det betyder, at en vigtig parameter for valg mellem investering i eller leje af infrastruktur og udstyr er størrelsen af teleselskabets kundebase og den valgte investeringshorisont. Desuden spiller det en rolle, hvilket kundesegment teleselskabet henvender sig til, ligesom der kan være historisk betingede forhold, der gør, at en bestemt teknologi og investeringsniveau vælges. 10 Commission Staff Working Document Accompanying document to the Commission Recommendation on regulated access to Next Generation Access Networks (NGA) (SEC(2010) 1037 final. MARKEDSAFGRÆNSNING 22

23 I dette afsnit beskrives de forskellige overordnede forretningsmodeller, der giver mulighed for at tilbyde bredbåndsprodukter på detailmarkedet Udbud baseret på gensalg Det mest forædlede engrosprodukt og dermed den forretningsmodel, der er forbundet med den laveste grad af investering og risiko, er det rene gensalgsprodukt. Her køber teleselskabet i princippet en færdig bredbåndstjeneste, som sælges videre til slutbrugeren. De tjenester, som teleselskabet kan tilbyde sine slutbrugere, er derfor også identiske med de tjenester, som engrosudbyderen tilbyder sine slutbrugere. Gensælgeren har derfor et minimum af kontrol over de tjenester, der tilbydes slutbrugeren. På den måde har teleselskabet mulighed for at opbygge en kundebase uden at skulle foretage risikable investeringer på forhånd. Ved at benytte sig af gensalgsmodellen afholder teleselskabet en omkostning pr. kunde, og omkostningerne vil derfor stige i takt med indtjeningen Udbud baseret på bitstrømsadgang eller adgang til lejede faste kredsløb Teleselskabet kan i stedet vælge at basere sit tjenesteudbud på bitstrømsadgang eller på adgang til leje af faste kredsløb. Som udgangspunkt skal teleselskabet som minimum selv være til stede med eget udstyr til opsamling og videretransmission af trafikken på én af engrosudbyderens samhusningslokaliteter. Dette gør det nødvendigt at afholde investeringer og faste omkostninger og stiller derfor krav til en vis kundebase eller kunder af en vis størrelse, eksempelvis større erhvervskunder (høj ARPU 11 ). Til gengæld opnår teleselskabet sammenlignet med gensælgeren større kontrol over de tekniske parametre i relation til de tjenester, der afsættes til slutbrugerne og større muligheder for at differentiere i forhold til pris og kvalitet. Bitstrømsadgang og adgang til lejede faste kredsløb giver desuden mulighed for at overtage trafikken flere steder i nettet, hvilket kan være en fordel for teleselskaber, der råder over eget backbonenet. Teleselskabet kan desuden opnå samproduktionsfordele ved at bruge nettet til flere formål og dermed reducere enhedsomkostningerne til engrosudbyderen Udbud baseret på adgang til andre selskabers infrastruktur Et teleselskab, der har opbygget en vis kundebase, kan have fordel i at investere i eget transmissionsudstyr, eksempelvis DSLAM i kobbernettet eller optiske terminaler med switch/router i fibernettet, og basere sig på andre selskabers infrastruktur. Teleselskabet vælger selv det transmissionsudstyr, der skal anvendes og fastsætter selv alle tekniske parametre, hvilket medfører høj grad af kontrol. Det vil samtidig være muligt for teleselskabet at reducere omkostningerne til engrosudbyderen og i mange tilfælde opnå en bedre margin. Ved infrastrukturadgang er det alene den rå accessinfrastruktur, der lejes af netejeren, mens teleselskabet selv ejer alt øvrigt udstyr. Hertil kommer, at teleselskabet har behov for samhusning på alle netejerens samhusningslokaliteter, hvortil teleselskabets slutbrugere er tilsluttet. Der kan være store lokale forskelle i, om et teleselskab har et kundegrundlag, der retfærdiggør investeringer i eget transmissionsudstyr samt leje af samhusningsplads og dermed et udbud baseret på infrastrukturadgang. Det afgørende vil være, hvor mange slutbrugere teleselskabet har eller har adgang til i det pågældende indkoblingspunkt, hvor udstyret er placeret, da det er disse slutbrugere, som omkostningerne til transmissionsudstyret kan fordeles på. Det er typisk lettere at opnå et stort kundegrundlag i be- 11 Average Revenue Per User. MARKEDSAFGRÆNSNING 23

24 folkningstætte områder. Derfor er det fordelagtigt for teleselskabet, at kunne basere udbuddet på forskellige engrosløsninger i forskellige geografiske områder. På erhvervskundemarkedet er der typisk andre kriterier for, hvornår det vil være fordelagtigt at benytte infrastrukturadgang frem for et mere forædlet produkt. Der er generelt en større indtjening pr. kunde på erhvervskundemarkedet, og det forekommer oftere, at erhvervskunder vil betale en høj pris for at få en skræddersyet løsning. Desuden er det muligt at indgå en langtidskontrakt med erhvervskunden og dermed opnå en større sikkerhed for at få dækket omkostninger. Her kan det være både nødvendigt og økonomisk fordelagtigt for teleselskabet at basere udbuddet på eget transmissionsudstyr og alene benytte sig af lejet adgang til den fysiske infrastruktur Udbud baseret på egen fysisk infrastruktur Det næste og sidste trin på investeringsstigen og dermed også det trin, hvor teleselskabet har kontrol over hele værdikæden og står for hele forædlingsprocessen, er udbud baseret på egen fysisk infrastruktur. Her er teleselskabet (fuldkommen) uafhængig af andre selskabers infrastruktur og transmissionsudstyr. Det er primært på erhvervskundemarkedet, at udviklingen op ad investeringsstigen til det sidste trin kan observeres. Det skyldes, at en højere indtjening fra en enkelt slutbruger gør det rentabelt at foretage den betydelige og risikofyldte investering, det er at etablere (parallel) fysisk infrastruktur i accessnettet. Det vil typisk være selskaber med egen backboneinfrastruktur, der med tiden får et så forgrenet net, at det kan svare sig at etablere det sidste stykke helt frem til slutbrugeren. På privatkundemarkedet er der også eksempler på teleselskaber, hvis udbud er baseret på egen fysisk infrastruktur. Her er der dog typisk ikke tale om teleselskaber, der har bevæget sig den beskrevne vej op ad investeringsstigen, men snarere har fundet et segment, hvor det fra starten har været rentabelt at basere sig på eget udstyr og egen infrastruktur. Et eksempel herpå er teleselskaber, der har valgt at fokusere på boligforeninger, dvs. typisk etageejendomme, hvor der er mange husstande samlet inden for et lille areal, og hvor omkostningerne til infrastrukturen derfor kan deles frem til et punkt meget tæt på den enkelte husstand. Et andet eksempel er elselskaberne, der i kraft af den infrastruktur, disse selskaber i forvejen ejer i elforsyningsnettet, har fundet det rentabelt at lægge accessfiber ud til privat- og erhvervskunder samtidig med, at elnettet er blevet vedligeholdt. Det bør også nævnes, at TDC som ejer af kobbernettet opererer i denne kategori, hvor selskabet i vid udstrækning er uafhængig af øvrige teleselskaber. TDC har heller ikke bevæget sig den traditionelle vej op ad investeringsstigen. Derudover findes der på kabel-tv-området selskaber, der ejer fysisk infrastruktur i accessnettet. Det gælder det TDC-ejede YouSee, Stofa samt en række mindre antenneforeninger. Denne infrastruktur kan i dag benyttes til at tilbyde hele paletten af bredbåndstjenester Muligheder for at etablere sig som udbyder under de nugældende markedsvilkår Ovenfor er de teoretiske muligheder for at udbyde bredbånd ved brug af forskellige adgangsformer beskrevet. Det er imidlertid ikke alle platforme, der giver mulighed for alle typer af adgang. Det kan være på grund af tekniske forhold og/eller fordi netejeren ikke ønsker at åbne for adgangen til nettet for andre (konkurrerende) teleselskaber. Kun MARKEDSAFGRÆNSNING 24

25 netejere med stærk markedsposition (SMP) kan blive pålagt at give reguleret adgang til sit eller sine net på de forskellige forædlingsniveauer. Kobberplatformen er den infrastruktur, der historisk set har været udgangspunktet for IT- og Telestyrelsens regulering. Det skyldes, at nettet i vid udstrækning er opbygget under det statsejede monopol. Monopolet ophørte ved liberaliseringen af fastnettelefonien i Desuden er nettet den eneste landsdækkende infrastruktur, der først blev anvendt med henblik på at tilbyde bredbåndstjenester. På kobberplatformen er TDC under den nuværende regulering forpligtet til at give reguleret bitstrømsadgang, adgang til faste kredsløb og adgang på infrastrukturniveau. TDC giver derudover adgang til gensalg på kommercielle vilkår. Der er således mulighed for, at teleselskaber, kan købe de mindre forædlede kobberprodukter af TDC med henblik på at forestå videreforædlingen og derefter videresælge forbindelserne til andre teleselskaber. Dette finder imidlertid, IT- og Telestyrelsen bekendt, alene sted i forbindelse med forædling af rå kobber til faste kredsløb, hvor Telia udbyder faste kredsløb til andre udbydere baseret på lejet kobberinfrastruktur. På fiberplatformen har der tidligere i nogle af elselskabernes regionale forsyningsområder været engrosudbud af et bitstrømslignende produkt. Efter etableringen af Waoo! er denne adgang imidlertid ophørt, og de regionale fibernet ejet af elselskaberne fungerer som lukkede net med Waoo! som eneste udbyder af bredbåndstjenester. I Nord- og Østsjællands har det tidligere Dong Energy ejede fibernet skiftet ejer, og ejes i dag af TDC. I kraft af TDC s SMP status på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger er selskabet pålagt at give bitstrømsadgang til fibernettet til regulerede (LRAIC-fastsatte) priser. TDC giver der ud over adgang til produkterne "rå fiber" og "dedikerede fiberforbindelser" på kommercielle vilkår. Selvom begge produkter stiller en fiber mellem to punkter til rådighed, er der visse forskelle mellem produkterne. Rå fiber giver engroskunden adgang til en fiber fra et fordelerpunkt i nettet og frem til en slutbrugeradresse. Produktet egner sig til salg af tv, telefoni og bredbåndsløsninger til privatkunder. Dedikeret fiber giver engroskunden adgang til en fiberforbindelse mellem to adresser i Danmark og anvendes typisk til erhvervskunder. Som beskrevet ovenfor, er der endvidere en række mindre selskaber, der udruller egen fiberinfrastruktur, primært til erhvervskunder eller boligforeninger. Disse accessfiberforbindelser udlejes, om end i meget lille udstrækning, til andre teleselskaber enten som fysisk infrastruktur eller faste kredsløb. TDC er under den nuværende regulering pålagt at give bitstrømsadgang til selskabets kabel-tv-net. IT- og Telestyrelsen fastsatte i april 2011 priser for denne adgang, og TDC offentliggjorde den 31. august 2011 et standardtilbud vedrørende bitstrømsadgangen til selskabets kabel-tv-net. Der er ikke eksempler på kommerciel adgang til kabel-tvnettene i Danmark. Adgang til kabel-tv-net på infrastrukturniveau er pt. ikke mulig/rentabel, da kabel-tv-net, som beskrevet i afsnit 1.2.4, er opbygget som en træstruktur og ubundtet adgang derfor skal foregå meget tæt på slutbrugeren. For så vidt angår faste trådløse teknologier er der mulighed for at få adgang til faste kredsløb (radiokæder) hos teleselskaber, der er i besiddelse af en tilladelse på kommerciel basis. Der er tale om en bitstrømslignende adgang eller gensalg, mens infrastrukturbaseret adgang ikke er teknisk mulig. MARKEDSAFGRÆNSNING 25

26 Det samme gør sig gældende for mobilt bredbånd, for så vidt angår fysisk infrastrukturadgang. De fire indehavere af en tilladelse har imidlertid alle et kommercielt udbud af et gensalgslignende bredbåndsprodukt. MARKEDSAFGRÆNSNING 26

27 1.4. Afgrænsning af markedet Et grundlæggende element i markedsundersøgelserne er afgrænsningen af det relevante marked. Afgrænsningen af markedet tager udgangspunkt i Europa-Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder 12 og sker i overensstemmelse med telelovens I dette afsnit afgrænses engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Markedsafgrænsningen består af en afgrænsning af produktmarkedet og en afgrænsning af det geografiske marked Metode Arbejdet med at afgrænse markedet følger konkurrenceretlige principper. Det vil sige, at et marked afgrænses til at omfatte alle produkter, som på grund af deres egenskaber og deres tilsigtede anvendelse kan erstatte hinanden (eller med et andet ord er substituerbare). Derimod skal produkter, som kun i ringe eller relativt ringe grad kan erstatte hinanden, ikke indgå på det samme marked. IT- og Telestyrelsen har i markedsafgrænsningen mulighed for at tage højde for særlige danske forhold, f.eks. særlige danske efterspørgsels- og udbudsmønstre. Ifølge Europa-Kommissionens retningslinjer for markedsanalyse 14 skal afgrænsningen af det relevante produktmarked starte med at samle produkter, som slutbrugerne anvender til samme formål, i en gruppe. For at afgøre hvilke produkter det danske engrosmarked for fysisk netværksinfrastrukturadgang omfatter, er det nødvendigt at identificere de egenskaber, som det produkt, der typisk efterspørges af engroskunderne, har. Dernæst er det muligt at identificere hvilke produkter, der besidder de efterspurgte egenskaber. Når produkterne besidder samme egenskaber, betragtes produkterne som substituerbare. IT- og Telestyrelsen vil i afsnit nedenfor beskrive kerneegenskaberne for produkter på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Ifølge retspraksis er det relevante produktmarked ikke altid begrænset til kun at omfatte de produkter, som ud fra objektive kerneegenskaber gør dem tilstrækkeligt ligeværdige til, at de indgår på samme engrosmarked. Man kan derfor i visse tilfælde vælge at vurdere substituerbarheden ud fra begreberne efterspørgselssubstitution og udbudssubstitution. I sådanne tilfælde vil det typisk være efterspørgselssubstitutionen, der fokuseres på. På efterspørgselssiden undersøges, om en hypotetisk prisstigning på et produkt fører til, at engroskunderne som en reaktion på prisstigningen vælger at erstatte produktet med et andet produkt. Udbudssubstitution som undersøges sjældnere refererer til muligheden for, at virksomheder, som ikke er aktive på et produktmarked, vælger at omstille deres produktion til at udbyde og markedsføre et tilsvarende produkt, der kan erstatte det produkt, der udsættes for en prisstigning. 12 Kommissionens henstilling af 17. december 2007 om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor. 13 Lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og tjenester (teleloven) 14 Kommissionens retningslinjer for markedsanalyse og beregning af stærk markedsposition i henhold til EU-rammebestemmelserne for elektroniske kommunikationsnet og tjenester (2002/C 165/03). MARKEDSAFGRÆNSNING 27

28 I afsnit gennemgås Kommissionens karakterisering af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. I afsnit beskrives de kerneegenskaber, som engrosprodukter på markedet bør have, hvorefter styrelsen i afsnit vurderer, hvilke teknologiske platforme, der opfylder kerneegenskaberne. Dette sker med henblik på at fastlægge, hvilke engrosprodukter, der indgår på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. I afsnit 1.6 vil IT- og Telestyrelsen foretage den geografiske afgrænsning af markedet. MARKEDSAFGRÆNSNING 28

29 1.5. Afgrænsning af produktmarkedet Kommissionens henstilling Udgangspunktet for afgrænsningen af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastruktur skal tages i Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder, hvori markedet defineres som: Engrossalg af (fysisk) netværksinfrastrukturadgang (herunder delt eller fuldt ubundtet adgang) på et fast sted. Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang omtales ofte som marked 4, jf. dets nummer i Kommissionens henstilling om relevante markeder. Kommissionens reviderede henstilling samt bemærkningerne dertil er uændret siden den seneste markedsundersøgelse af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. I IT- og Telestyrelsens seneste markedsafgrænsning af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang af 11. december 2008 vurderede styrelsen, at markedet alene omfattede ubundtede kobberprodukter. Markedet var således afgrænset til følgende fire varianter af rå kobberprodukter: Rå kobber (hel strækning) Delstrækning af rå kobber Delt rå kobber (hel strækning) Delstrækning af delt rå kobber IT- og Telestyrelsen fandt i markedsundersøgelsen fra 2008 ingen indikationer på, at der var markante forskelle i konkurrencevilkårene i forskellige geografiske dele af Danmark, hvorfor markedet blev afgrænset til at være nationalt Slutbrugernes krav til infrastrukturen For at fastslå hvilke produkter engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang omfatter, bør der tages udgangspunkt i de produkter, som har den funktion, der efterspørges. Idet efterspørgslen efter produkter på engrosmarkedet er afledt af efterspørgslen på slutbrugermarkedet, vil IT- og Telestyrelsen indledningsvis se nærmere på de krav, som slutbrugerne stiller til de efterspurgte tjenester. Derefter vil IT- og Telestyrelsen se nærmere på de kerneegenskaber, som en fysisk netværksinfrastruktur skal besidde, for at infrastrukturen anvendes af en engroskunde til at levere de tjenester, der efterspørges på slutbrugermarkedet. En lang række tjenester eksempelvis , surfing på internettet, internettelefoni (VoIP), IP-tv, VoD-tjenester m.v. kræver, at slutbrugeren både kan sende og modtage data. Disse tjenester kræver endvidere, at den enkelte slutbruger kan identificeres, således at de sendte og modtagne data kan adskilles fra øvrige slutbrugere. I takt med udviklingen af nye og mere avancerede internettjenester er efterspørgslen på højere hastigheder steget. Adgang til videokonference, streaming af lyd og video, underholdningstjenester, hjemmearbejdspladser, offentlige digitale tjenester m.v. sætter højere krav til båndbredden. Ikke kun til downstreamhastighederne, men også upstreamhastighederne. Dette medfører et behov for at kunne tilbyde slutbrugerne gradvist højere hastigheder. MARKEDSAFGRÆNSNING 29

30 Ved afgrænsningen af markedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang indebærer prin- cippet om teknologineutralitet, at det som udgangspunkt ikke har nogen betydning, hvilken konkret infrastruktur, der anvendes til produktionen af tele- og bredbåndstjenester til slutbrugere. Det afgørende for vurderingen af, om infrastrukturen er omfattet af Udviklingen på det danske slutbrugermarked trækker i retning af en øget efterspørgsel efter bundtede produkter, hvor der leveres flere indholdstjenester over samme bredbåndsforbindelse. Det skal således være muligt for slutbrugerne at have adgang til in- ternettet, samtidig med at der evt. tales i telefon eller ses tv, uden at slutbrugeren oplever større forsinkelser eller lignende problemer. Dette stiller større krav til bredbåndstil- slutningen, herunder båndbredden. De beskrevne slutbrugerkrav kan tilgodeses ved hjælp af forskellige engrosprodukter, afhængig af hvor på investeringsstigen det pågældende teleselskab ønsker at operere, jf. afsnit 1.2. Da nærværende dokument vedrører engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang, er udgangspunktet, at teleselskabet ønsker at basere sit slutbrugerudbud på adgang til en ubundtet infrastruktur. I det følgende afsnit vil det derfor blive beskrevet, hvilke kerneegenskaber en fysisk infrastruktur skal have for at kunne opfylde ovennævnte slutbrugerkrav Definition af kerneegenskaber Den fysiske netværksinfrastruktur spiller en afgørende rolle, idet den anses for at være en råvare til produktionen af en række produkter. Eksempelvis er fysisk netværksinfrastrukturadgang en underliggende forudsætning for, at der kan leveres faste kredsløb, bredbånd og fastnettelefoni til slutbrugere. Disse tjenester produceres ved, at engroskunderne investerer i transmissionsudstyr, eksempelvis DSLAM-udstyr i kobbernettet eller optiske terminaler med switch/router i fibernettet, som kobles til den fysiske accessinfrastruktur på netejerens samhusningslokalitet. Netejeren udlejer plads på lokali- teten samt selve den fysiske accessinfrastruktur. 15 Når en engroskunde benytter fysisk netværksinfrastrukturadgang, vil det oftest skyldes, at selskabet ikke selv ejer infrastruktur, der når ud til slutbrugerens nettermineringspunkt eller, at selskabet af den ene eller den anden grund ikke ønsker at købe et mere forædlet produkt, som f.eks. et bitstrømsadgang. De centrale egenskaber for bitstrømsproduktet er, jf. IT- og Telestyrelsens afgrænsning af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger, følgende: Dataoverførsel i begge retninger, det vil sige både up- og downstream. Fysisk eller logisk adskillelse mellem slutbrugernes forbindelser. Mulighed for håndtering af flere indholdstjenester, herunder prioritering af daaf kvalitet, herunder kapacitet, svartid og stabilitet. tastrømme. Specificering Mulighed for opgradering af kapacitet. Disse egenskaber tilvejebringes af udbyderen af bitstrømsproduktet. Anvendes i stedet fysisk netværksinfrastruktur, skal en engroskunde selv ved at tilføje transmissionsudstyr til den fysiske infrastruktur skabe og definere disse egenskaber. Det betyder, at engroskunder, der benytter fysisk netværksinfrastruktur, selv beslutter hvordan trafikken i nettet prioriteres, hvilken kvalitet der ønskes i nettet, på hvilken måde adskillelsen af slutbrugernes forbindelser skal ske osv. Det giver engroskunderne mulighed for at udvikle og anvende egne slutbrugertjenester. 15 Jf. afsnit 1.3. MARKEDSAFGRÆNSNING 30

31 markedet eller ej, vil derfor være, hvilke egenskaber, den pågældende infrastruktur besidder. I det følgende beskrives de centrale egenskaber, som kendetegner fysisk netværksinfrastrukturadgang. Ubundtet infrastruktur Det basale karakteristika ved fysisk netværksinfrastrukturadgang er, at engroskunder har mulighed for at opnå adgang til den ubundtede infrastruktur dvs. at selskaberne kan få adgang til en infrastruktur, hvor der ikke er tilkoblet udstyr. Når engroskunderne efterfølgende selv bestykker infrastrukturen med transmissionsudstyr, skal den kunne anvendes til produktionen af tjenester og produkter, der kan imødekomme slutbrugernes efterspørgsel efter tele- og bredbåndstjenester. Kontrol over infrastrukturen Slutbrugernes øgede efterspørgsel efter højere hastigheder, mere kapacitet og bundtede produkter stiller krav til den infrastruktur, hvorpå tjenesterne leveres. Det er derfor afgørende for en engroskunde at være i stand til selv at producere og levere de tjenester, som slutbrugerne efterspørger på den pågældende infrastruktur. Dette er muligt, når engroskunden har kontrol over infrastrukturen. Kontrollen over infrastrukturen kan ind- deles i to former for kontrol: En teknisk kontrol og en økonomisk kontrol. Den tekniske kontrol opnås, når engroskunderne bestykker den ubundtede infrastruktur med transmissionsudstyr. På den måde får selskaberne mulighed for dels at udvikle og producere egne tjenester og dels at disponere over den kapacitet, som skabes på den enkelte accessforbindelse. Engroskunderne opnår dermed større fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelsen af tjenester og produkter, end hvis selskaberne skulle benytte sig af et mere forædlet produkt, som f.eks. bitstrømsadgang. Desuden har engroskunderne mulighed for at tilbyde egenproducerede bundtede produkter til selskabernes slutbrugere. For at kunne tilbyde bundtede produkter, er det nødvendigt, at en engroskunde kan prio- ritere visse tjenester frem for andre. Dette kan eksempelvis dreje sig om mere forsinkelsesfølsomme tjenester såsom VoIP og VoD, hvorimod mindre forsinkelsesfølsomme tjenester som kan nedprioriteres. Denne prioritering er mulig at foretage for engroskunder, som har teknisk kontrol over en fysisk infrastruktur. Ubundtet infrastruktur giver engroskunderne en række fordele i forhold til, hvis selska- udviklingen og lanceringen af nye tjenester og produkter. Dermed kan selskabet f.eks. berne benytter sig af et mere forædlet produkt, som f.eks. bitstrømsadgang. En engroskunde vil bl.a. kunne opnå en række stordriftsfordele ved at få ubundtet adgang til infrastrukturen, idet den gennemsnitlige omkostning pr. tilsluttet slutbruger falder i takt med, at antallet af tilsluttede slutbrugere i det enkelte indkoblingspunkt forøges. Desuden vil en engroskunde ved at få adgang til den ubundtede infrastruktur også selv stå for selv afgøre rækkefølgen i forhold til hvornår og hvor, tjenesterne og produkterne skal lanceres. Den økonomiske kontrol kommer til udtryk ved, at teleselskaberne i kraft af investering i transmissionsudstyr producerer en større del af slutbrugerproduktet (f.eks. en bredbåndsforbindelse) end hvis selskaberne havde baseret deres detailudbud på et mere for- ædlede produkt (f.eks. bitstrømsadgang). Hvorvidt der findes et grundlag for at investere i transmissionsudstyr for det enkelte teleselskab, og dermed grundlag for et udbud baseret på infrastrukturadgang vil afhænge af selskabets kundegrundlag i de enkelte centralområder, da det er disse slutbrugere, som omkostningerne til transmissionsudsty- ret kan fordeles på. Det er typisk lettere at opnå et stort kundegrundlag i befolkningstætte områder. Selskaber, som investerer i eget transmissionsudstyr, vil over tid have mulighed for at opnå en større indtjeningsmargin, idet et øget kundegrundlag f.eks. kan gøre det muligt at udnytte de stordriftsfordele, som opstår i det bagvedliggende trans- MARKEDSAFGRÆNSNING 31

32 missionsnet, idet slutbrugerne deler transmissionskapaciteten. Disse fordele vil ikke kunne opnås i samme omfang, hvis selskabet baserede sit udbud på bitstrømsadgang. Adgang til slutbrugerens nettermineringspunkt Det er en afgørende forudsætning for en engroskunde, som ønsker at tilbyde egenproducerede tele- og bredbåndstjenester til slutbrugere, at selskabet har adgang til at anvende de fysiske accessforbindelser, som kan forbinde de enkelte slutbrugere med sel- skabernes net. Det er derfor en kerneegenskab for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Når engroskunderne benytter sig af fysisk netværksinfrastrukturadgang, anvender sel- på en slutbrugeradresse til det første punkt i nettet, hvor der kan ske udveksling af tra- skaberne i praksis den accessinfrastruktur, som strækker sig fra nettermineringspunktet fik. Det vil sige, at en engroskunde får adgang til det første punkt i nettet, set fra slutbrugeren, hvor det er muligt for selskabet at placere sit eget udstyr og dermed etablere en forbindelse ud til slutbrugeren. Hvis en engroskunde allerede leverer tjenester til andre slutbrugere, og i øvrigt har overskydende kapacitet i selskabets eget backbonenet, er den fysiske accessforbindelse fra en slutbrugers nettermineringspunkt og frem til lokaliteten med engroskundens transmissionsudstyr i princippet det eneste yderligere input, selskabet behøver for at levere tjenester til en ny slutbruger. Adgangen til slutbrugeren skal, som det fremgår af Kommissionens henstilling (se ovenfor afsnit 1.5.1), gives på et fast sted Sammenfatning af kerneegenskaberne for fysisk netværksinfrastrukturadgang Sammenfattende er det IT- og Telestyrelsens vurdering, at engroskunder efterspørger fysisk netværksinfrastrukturadgang, som besidder nedenstående kerneegenskaber: Der kan opnås adgang til den ubundtede infrastruktur. Infrastrukturen kan kontrolleres. Adgang til slutbrugerens nettermineringspunkt. Det er ikke afgørende, hvorvidt engrosproduktet reelt bliver handlet mellem teleselska- er en del af det relevante produktmarked, uanset om den fysiske infrastruktur også ef- ber på det danske marked, men derimod hvorvidt det kan anvendes på en måde, som lever op til ovenstående kerneegenskaber. Dette indebærer, at fysisk netværksinfrastruktur, som anvendes af netejeren til at levere tjenester til egen slutbrugervirksomhed, terspørges af og afsættes til eksterne engroskunder. Hvis det i praksis ikke er muligt give adgang til eller købe et produkt, kan derimod ikke være en del af det relevante produktmarked Vurdering af de forskellige platforme IT- og Telestyrelsen har fundet anledning til inden for rammerne af denne markedsanalyse at foretage en nærmere undersøgelse af følgende platforme, som ifølge telestatistikken for 2. halvår 2010 er de mest efterspurgte og dermed anvendte infrastrukturer: 1. Kobbernet (xdsl-teknologien anvender rå kobber) 2. Fibernet 3. Kabel-tv-net 4. Trådløse infrastrukturer MARKEDSAFGRÆNSNING 32

33 IT- og Telestyrelsen skal bemærke, at de oplistede platforme ikke er udtryk for en udtømmende liste over anvendte platforme til tele- og bredbåndsudbud. IT- og Telestyrelsen vil nedenfor foretage en vurdering af, hvorvidt disse platforme besidder de kerneegenskaber, der er beskrevet ovenfor. Såfremt dette vurderes at være tilfældet, vil IT- og Telestyrelsen desuden vurdere, om der er eller kan forventes at være en reel efterspørgsel efter det pågældende produkt for at kunne konstatere, hvorvidt den enkelte platform kan betegnes som værende en del af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang Kobbernet Kobbernettet er den infrastruktur, som hyppigst anvendes til af levere fastnettelefoni, bredbåndstjenester og faste kredsløb til slutbrugere. Som det fremgår af er kobbernettet i dag omfattet af markedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Rå kobber er i dag hovedprodukt på markedet. Adgang til ubundtet infrastruktur Kobberinfrastrukturen består af kobbertrådpar, hvorpå det er muligt at tilkoble udstyr, jf. afsnit En engroskunde kan få en fysisk adgang til det ubundtede kobbernet det vil sige den rå fysiske kobberforbindelse uden tilkoblet udstyr som det selv kan bestykke med transmissionsudstyr, så det bliver muligt at tilbyde tjenester til slutbrugere. Den fysiske ubundtede netværksinfrastrukturadgang til kobberet kan etableres på to måder: Enten i form af en fuld adgang eller ved en delt adgang. Ved en fuld adgang til kobberet menes, at der gives adgang til det fulde frekvensspektrum af kobberledningen, som gør det muligt at levere både PSTN- og ISDN-tjenester og datatransmission til slutbrugeren. Ved en delt adgang sker en opdeling af kobberet i en højfrekvent del (datatransmission) og en lavfrekvent del (PTSN- og ISDN-tjenester). Den delte fysiske adgang indebærer således i praksis, at engroskunden kun får adgang til enten den lavfrekvente eller den højfrekvente transmissionsdel af kobbertrådparret. Kontrol over infrastrukturen Det forhold, at det er muligt for engroskunderne at bestykke kobberet med eget transmissionsudstyr, indebærer, at der kan opnås en teknisk kontrol over den enkelte accessforbindelse. Selskaberne kan dermed selv udforme tjenester og produkter og disponere over den tilgængelige kapacitet, som skabes på den enkelte accessforbindelse. En engroskunde kan dermed opnå en række stordriftsfordele, idet den gennemsnitlige omkostning pr. produceret enhed falder, når kundemængden øges i den enkelte indkobling, da det er samme udstyr, der anvendes til produktion af tjenester og produkter til et stort antal tilsluttede slutbrugere i det enkelte indkoblingspunkt. Når engroskunderne opsætter transmissionsudstyr og dermed foretager investeringer i nettet, er det derfor også muligt at opnå en økonomisk kontrol. Denne kommer til udtryk ved, at selskaberne producerer en større del af slutbrugerproduktet (f.eks. en bredbåndsforbindelse), end hvis selskabet havde baseret sit detailudbud på et mere forædlet produkt (f.eks. bitstrømsadgang). Idet det er muligt for selskabet at opsætte eget transmissionsudstyr, vil selskabet over tid have mulighed for at opnå en større indtjeningsmargin, idet et øget kundegrundlag f.eks. kan gøre det muligt udnytte de stordriftsfordele, som opstår i det bagvedliggende transmissionsnet, idet slutbrugerne deler transmissionskapaciteten. De engroskunder, som baserer slutbrugerprodukter på den ubundtede kobberinfrastruktur, har mulighed for at udvikle egne produkter. Det kan eksempelvis være et selskab MARKEDSAFGRÆNSNING 33

34 tilbyder bundtede produkter (herunder selskabets eget multicastprodukt) til selskabets slutbrugere. På den måde opnås en større fleksibilitet i forhold til, hvis selskaberne skulle benytte sig af et mere forædlet produkt, som f.eks. bitstrømsadgang. Der er også mulighed for at differentiere kvalitet og funktionalitet på de tjenester og produkter, som produceres. Adgang til slutbrugerens nettermineringspunkt Der eksisterer, jf. afsnit på strækningen mellem slutbrugerens nettermineringspunkt og et højere punkt i nettet, sædvanligvis en lokalcentral. Fra dette punkt kan engroskunderne hente trafikken fra slutbrugeren og bringe det videre i eget net. Det forhold, at stort set alle slutbrugere er tilkoblet kobbernettet, medfører, at en engroskunde ved at få adgang til kobbernettet kan nå et stort antal slutbrugere med henblik på at kunne tilbyde forskellige tjenester og produkter. Et selskab, der vil nå ud til en slutbruger, vil samtidig skulle have adgang til slutbrugerens nettermineringspunkt. Konklusion Sammenfattende er det IT- og Telestyrelsens vurdering, at fysisk netværksinfrastruktur baseret på kobber opfylder de krav, som en engroskunde som beskrevet i afsnit sædvanligvis stiller. Det vil sige, at det er muligt for en engroskunde at få adgang til ubundtet kobbernet. Det kan ske enten i form af en fuld adgang eller ved delt adgang. Engroskunden får adgang til strækningen mellem slutbrugerens nettermineringspunkt og det nærmeste punkt i nettet, set fra slutbrugeren, hvor engroskunden kan koble forbindelsen til sit eget net. Når engroskunden bestykker den ubundtede kobberforbindelse med transmissionsudstyr for selskabet kontrol over infrastrukturen. Der findes en reel efterspørgsel efter kobberinfrastrukturen, og adgangen hertil købes og sælges på det danske marked. Den kobberbaserede infrastruktur opfylder kerneegenskaberne for fysisk netværksinfrastrukturadgang og indgår dermed på det relevante produktmarked Fibernet Som det fremgår af afsnit 1.5.1, har den fiberbaserede infrastruktur ikke hidtil været omfattet af markedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Derimod har fiberinfrastrukturen været omfattet af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger 16. Fiberaccessnettet kan, som beskrevet i afsnit 1.2.3, opbygges på to måder: Punkt-tilpunkt og punkt-til-multipunkt (aktivt optisk net (AON) samt passiv optisk net (PON)). Den topologiske opbygning af infrastrukturen spiller en afgørende rolle for, hvor i nettet, der kan opnås adgang til slutbrugeren, og dermed om der kan opnås ubundtet adgang. Adgang til ubundtet infrastruktur Fiberinfrastrukturen består af lyslederkabler hvorpå, det er muligt at tilkoble udstyr. Det er således muligt at få adgang til ubundtet fiber det vil sige den rå fysiske fiberforbindelse uden tilkoblet udstyr. For at få ubundtet adgang i et punkt-til-punkt fibernet vil en engroskunde skulle opsætte transmissionsudstyr hos slutbrugeren og i lokalcentralen. Hvis nettet er baseret på AON opsættes udstyret ved den fysiske splitter, mens det ved PON skal ske ved routeren jf. Markedsafgørelse over for TDC på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) af 22. december jf MARKEDSAFGRÆNSNING 34

35 Uafhængigt af fibernettets opbygning vil en engroskunde kunne udnytte hele fiberaccessforbindelsen, når der er opsat endeudstyr. Det betyder, at en engroskunde kan få adgang til hele kapaciteten i den enkelte accessfiber. Kontrol over infrastrukturen Det forhold, at det er muligt for en engroskunde at bestykke fibernettet med eget transmissionsudstyr, indebærer, at der kan opnås teknisk kontrol over den enkelte accessfiber. En engroskunde kan udforme egne tjenester og disponere over kapacitet, som en selskabet kan tilvejebringe på de enkelte fiberaccessforbindelser. Det betyder også, at selskaberne kan differentiere i pris, kvalitet og funktionalitet i forhold til de produkter, som selskaberne producerer for dermed at imødekomme slutbrugernes efterspørgsel efter højere båndbredder og nye tjenester. Ligesom det var tilfældet for kobbernet vil en engroskunde over tid have mulighed for at opnå en større indtjeningsmargin, idet et øget kundegrundlag f.eks. kan gøre det muligt udnytte de stordriftsfordele, som opstår i det bagvedliggende transmissionsnet, idet slutbrugerne deler transmissionskapaciteten. Disse fordele vil ikke kunne opnås i samme omfang, hvis selskabet f.eks. baserede sit udbud på bitstrømsadgang. Det er således muligt for en engroskunde at opnå en teknisk og økonomisk kontrol over fibernettet. Kontrollen vil dog i et vist afhænge af, hvordan fibernettet er indrettet. Adgang til slutbrugerens nettermineringspunkt Størstedelen af de fibernet, som pt. findes i Danmark, benytter på nuværende tidspunkt punkt-til-punkt opbygningen. Det betyder, at accessinfrastrukturen sædvanligvis går ind til en lokalcentral. Fra dette punkt kan teleselskaberne hente trafikken fra slutbrugeren og bringe det videre i eget net. Ved punkt-til-multipunkt er det muligt at få adgang til slutbrugerens nettermineringspunkt fra et mere decentralt punkt i nettet, det vil sige tættere på slutbrugeren. Det skyldes, at det er her, hvor netejerens aktive eller passive udstyr er placeret. En engroskunde får adgang til slutbrugeren ved at etablere sig forskellige steder i nettet afhængig af, hvilken topologi den fiberbaserede infrastruktur er opbygget efter. Uafhængigt af hvor adgangen opnås, kan en engroskunde tilbyde tjenester til slutbrugeren ved at koble forbindelsen sammen med eget net det pågældende sted i nettet. Konklusion Sammenfattende er det IT- og Telestyrelsens vurdering, at fysisk netværksinfrastruktur baseret på fiber opfylder de krav, som en engroskunde, jf. afsnit sædvanligvis stiller. Det er muligt for en engroskunde at få adgang til ubundtet fiber, idet engroskunden selv kan tilkoble transmissionsudstyr på den rå fiber. I kraft af adgangen til ubundtet fiber, får engroskunden adgang til strækningen mellem slutbrugerens nettermineringspunkt og et mere centralt punkt i nettet (ved punkt-til-punkt-net) eller et mere decentralt punkt (ved punkt-til-multi-punkt). Når engroskunden bestykker den ubundtede fiberforbindelse med transmissionsudstyr opnås kontrol med fiberaccessforbindelsen. Der findes en reel efterspørgsel efter den fysiske fiberinfrastruktur, og adgangen hertil købes og sælges på det danske marked. Den fiberbaserede infrastruktur opfylder de i afsnit beskrevne kerneegenskaber for fysisk netværksinfrastrukturadgang og indgår dermed på det relevante produktmarked. MARKEDSAFGRÆNSNING 35

36 1.5.8 Kabel-tv-net Kabel-tv-net anvendes i dag til levering af bredbåndstjenester. Efter kobber er kabel-tvnet den næstmest udbredte kablede platform på detailmarkedet. Som det fremgår af afsnit 1.5.1, har den kabelbaserede infrastruktur ikke hidtil været omfattet af markedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Den kabelbaserede infrastruktur har dog været omfattet af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger, og TDC blev i IT- og Telestyrelsens afgørelse af 22. december 2009 forpligtet til at tilbyde bredbåndstilslutninger baseret på kabel-tv-net. Adgang til den ubundtede infrastruktur Med de nuværende tekniske standarder gør opbygningen af kabel-tv-nettet det vanskeligt at gennemføre en fuld ubundtning af kabel-tv-nettet. Som nævnt under afsnit er kabel-tv-net bygget op af en række up- og download-øer, og slutbrugerne inden for hver af disse øer deler næsten hele den fysiske kabellægning i accessnettet. Inden for en given ø er det således ikke muligt for et alternativt teleselskab at leje en fysisk del af nettet, som kun dækker udvalgte slutbrugere. Hvis et selskab dermed ønsker ubundtet adgang til en ø, vil dette kun være muligt, hvis selskabet leverer alle de tjenester til alle de slutbrugere, som er tilknyttet den pågældende ø. Den fysiske del af accessnettet, der vedrører en enkelt slutbruger ( stikledningen ) er meget begrænset, hvilket gør at leje af denne del alene ikke vil være økonomisk rentabel for et bredbåndsselskab. Fuld ubundtning af kabel-tv-nettet er således reelt ikke teknisk muligt eller økonomisk bæredygtig, jf. EU-Kommissionens henstilling 18 : While upgraded cable systems have become more widely developed and deployed in some parts of the Community, such systems overall still have a limited coverage. Moreover, the unbundling of cable networks at this stage does not appear technologically possible, or economically viable, so that an equivalent service to local loop unbundling cannot be provided over cable networks. I kabel-tv-nettet er det i stedet teknisk muligt at give delt adgang. Dette vil skulle ske ved tildeling af en fast del af frekvensspektret. En engroskunde vil således kunne få adgang til kabel-tv-nettet ved at få adgang til netejerens frekvensspektrum til både upstream og downstream. Kontrol over infrastrukturen Engroskunden vil ved en adgang til et frekvensspektrum i kabel-tv-nettet selv kunne bestykke infrastrukturen med endeudstyr i form af en CMTS som fungerer i et aftalt frekvensspektrum, og engroskunden vil derved som udgangspunkt opnå en vis grad af teknisk kontrol over infrastrukturen. Der opstår imidlertid begrænsninger, hvis et selskab får adgang til en netejers frekvensspektrum, idet frekvensspektrummet er en begrænset ressource og frekvensspektrummet deles mellem netejeren og de engroskunder, der får adgang til nettet. Det betyder, at hver gang en ny engroskunde ønsker at få adgang til ubundtet kabel-tv-net, vil det kræve en ændring at frekvensspektret. En engroskunde har derfor ikke fuld kontrol over den tilgængelige kapacitet. 18 Kommissionens henstilling af 17. december 2007 om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor, som er underlagt forhåndsregulering i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (meddelt under nummer K(2007) MARKEDSAFGRÆNSNING 36

37 Adgang til slutbrugerens nettermineringspunkt Accessdelen for så vidt angår kabel-tv-infrastrukturen udgøres, jf. afsnit af strækningen mellem slutbrugerens nettermineringspunkt og lag 2-switchen, som også er det mest decentrale sted, hvor nettet kan tilgås. Det betyder, at der kan opnås adgang til trafikken fra slutbrugeren på dette punkt i nettet, hvor en engroskunde selv kan opsætte en CMTS. Konklusion Det er IT- og Telestyrelsens vurdering, at fysisk netværksinfrastruktur baseret på kabeltv-net ikke opfylder kerneegenskaberne for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Adgang til ubundtet kabel-tv-net er forbundet med en række tekniske udfordringer, og der vil alene opnås en begrænset kontrol over infrastrukturen. IT- og Telestyrelsen vurderer således heller ikke, at en lille, men varig prisstigning på fysisk netværksinfrastrukturadgang via kablede net med 5-10 pct. vil være tilstrækkeligt til at gøre fysisk netværksinfrastrukturadgang via kabel-tv-net til et alternativ. Det er dermed IT- og Telestyrelsens vurdering, at fysisk netværksinfrastruktur baseret på kabel-tv-net ikke indgår på det relevante produktmarked Trådløse net I dag anvendes de trådløse net i høj grad som supplement til de kablede net (kobber-, fiber- og kabel-tv-net). De trådløse net er beskrevet i afsnit og dækker over trådløse punkt-til-multipunkt-net og trådløse punkt-til-punkt-net. Trådløse net er i dag ikke omfattet af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Trådløse punkt-til-multipunkt-net Punkt-til-multipunkt-net anvendes typisk til det, der traditionelt kaldes mobilt bredbånd. Det er hovedsageligt UMTS (3G), HSDPA (Turbo 3G), CDMA2000 og WiMAX, som kan levere de transmissionskapaciteter, der kræves at de tjenester, som slutbrugerne efterspørger. Adgang til ubundtet infrastruktur Den rå infrastruktur, som punkt-til-multipunkt-net er baseret på, udgøres af det frekvensspektrum, der er til rådighed for netejeren. En engroskunde kan få adgang til den ubundtede infrastruktur ved at få adgang til netejerens frekvensspektrum. Når denne adgang er tilvejebragt, kan engroskunden tilslutte udstyr til den respektive basestation og hos slutbrugeren med henblik på, at engroskunden kan tilbyde tjenester til slutbrugeren. Kontrol over infrastrukturen I et punkt-til-multipunkt-net vil en engroskundes kontrol over infrastrukturen være begrænset i den henseende, at selskabet som udgangspunkt ikke kan styre hvor mange slutbrugere, der vil være tilsluttet den enkelte basisstation. Desuden varierer hastigheden med slutbrugerens afstand og placering i forhold til den enkelte basisstation. Det betyder, at selskabet eksempelvis ikke vil kunne tilbyde en fast hastighed til den enkelte slutbruger, idet kapaciteten er begrænset, og hastigheden dermed er afhængig af hvor mange slutbrugere, der er tilknyttet den pågældende basestation på et givent tidspunkt. Det giver engroskunden usikkerhed med hensyn til, hvilke tjenester infrastrukturen kan levere til slutbrugerne. MARKEDSAFGRÆNSNING 37

38 Adgang til slutbrugerens nettermineringspunkt Det forhold, at der er tale om en trådløs infrastruktur indebærer, at adgangen til slutbrugerens nettermineringspunkt adskiller sig fra den fastnetbaserede adgang. I trådløse net er slutbrugeren tilknyttet en basisstation, hvorfor det vil være adgangen til frekvensspektret mellem slutbrugeren og basisstationen, som engroskunden skal have adgang til. I et punkt-til-multipunkt-net er det ikke muligt at få adgang til slutbrugerens nettermineringspunkt, da slutbrugeren kan tilgå flere basisstationer på forskellige geografiske steder. Det vil sige, at der ikke er et fast afslutningspunkt hos slutbrugeren, som kan tilgås af en engroskunde fra en bestemt basisstation. Det vil i stedet være nødvendigt for engroskunderne at opstille transmissionsudstyr på alle de basisstationer, som slutbrugeren potentielt kan blive tilknyttet. Konklusion Samlet set er det IT- og Telestyrelsens vurdering, at trådløse punkt-til-multipunkt-net ikke opfylder de kerneegenskaber, som blev fastlagt i afsnit Engroskunderne kan alene få en begrænset kontrol over trådløse punkt-til-multipunkt-net, og det er ikke umiddelbart muligt at få adgang til slutbrugerens nettermineringspunkt, idet de ikke er tilknyttes en fast geografisk lokation. IT- og Telestyrelsen vurderer således heller ikke, at en lille, men varig prisstigning på fysisk netværksinfrastrukturadgang via kablede net med 5-10 pct. vil være tilstrækkeligt til at gøre fysisk netværksinfrastrukturadgang via trådløse punkt-til-multipunkt-net til et alternativ. Idet trådløse punkt-til-multipunkt-net ikke opfylder kerneegenskaberne for fysisk netværksinfrastrukturadgang, indgår de dermed ikke på det relevante produktmarked. Trådløse punkt-til-punkt-net Trådløse punkt-til-punkt-net kan leveres på forskellige platforme og via forskellige teknologier med henblik på at kunne tilbyde slutbrugerne forskellige typer af tjenester. I dag anvendes trådløse punkt-til-punkt-net hovedsageligt i dag til FWA, herunder Wi- MAX til fast sted og radiokæder i faste kredsløb, hvorigennem der kan levere de transmissionskapaciteter, som de tjenester som slutbrugerne efterspørger. Adgang til ubundtet infrastruktur På samme måde som for punkt-til-multipunkt-net kan en engroskunde få adgang til den ubundtede trådløse punkt-til-punkt-net ved at få adgang til netejerens frekvensspektrum. Herefter kan engroskunden tilslutte sit udstyr til den respektive basestation og hos slutbrugeren med henblik på at tilbyde tjenester til slutbrugeren. Kontrol over infrastrukturen I det tilfælde, hvor der gives adgang til den ubundtede infrastruktur i et punkt-til-punktnet, vil en engroskunde som udgangspunkt ikke være begrænset i samme omfang som det er tilfældet for punkt-til-multipunkt-net, da den trådløse forbindelse er dedikeret til den specifikke slutbruger. Da forbindelsen netop er dedikeret, vil en engroskunde kunne tilrettelægge hver enkelt forbindelse ud til slutbrugeren ud fra dennes efterspørgsel. Derved kan selskabet variere sit udbud af tjenester, båndbredde, kvalitet og pris via sit udstyr. Der vil dog opstå andre begrænsninger, hvis et selskab får adgang til en netejerens frekvensspektrum. Det faktum, at frekvensspektrummet er en begrænset ressource, medfører, at det er nødvendigt at opdele frekvensspektrummet mellem netejeren og de selska- MARKEDSAFGRÆNSNING 38

39 ber, der ønsker adgang. Derfor vil en ubundtet adgang for en engroskunde betyde, at netejeren samt de andre selskaber, som benytter det pågældende frekvensspektrum, kan blive begrænset i deres kapacitet, da adgangen kan begrænse en del af deres frekvensspektrum. Det betyder, at en engroskunde ikke har fuld kontrol over den tilgængelige kapacitet for den enkelte slutbruger, og derfor vil selskabet ikke have den samme fleksibilitet i forhold til at levere egenproducerede slutbrugertjenester (f.eks. multicast) i et trådløst punkt-til-punkt-net, som i et kobber- eller fibernet. Adgang til slutbrugerens nettermineringspunkt Idet slutbrugeren er tilknyttet en basisstation, vil det være adgangen til frekvensspektret mellem slutbrugeren og basisstationen, som engroskunden skal have adgang til. Et selskab, som ønsker at anvende en netejers trådløse infrastruktur til at levere tjenester til slutbrugerne, vil således skulle have adgang til frekvensspektret i en bestemt basisstation, eftersom dette vil give selskabet mulighed for at hente trafik fra slutbrugeren over i eget net. I et punkt-til-punkt-net, vil det være muligt for et selskab, at tilgå en specifik slutbruger, hvis selskabet etablerer sig på den pågældende basisstation. Det vil sige, at engroskunder kan producere en dedikeret trådløs forbindelse til slutbrugere via netejerens frekvensspektrum og selskabets eget udstyr på basisstationen. Konklusion Samlet set er det IT- og Telestyrelsens vurdering, at trådløse punkt-til-punkt-net ikke opfylder kerneegenskaberne for fysisk netværksinfrastrukturadgang, som blev fastlagt i afsnit Årsagen hertil er, at engroskunderne ligesom det var tilfældet for trådløse punkt-til-multipunkt-net alene vil kunne få en begrænset kontrol over infrastrukturen. IT- og Telestyrelsen vurderer således heller ikke, at en lille, men varig prisstigning på fysisk netværksinfrastrukturadgang via kablede net med 5-10 pct. vil være tilstrækkeligt til at gøre fysisk netværksinfrastrukturadgang via trådløse punkt-til-punkt-net til et alternativ. Idet trådløse punkt-til-punkt-net ikke opfylder kerneegenskaberne for fysisk netværksinfrastrukturadgang indgår de dermed ikke på det relevante produktmarked Konklusion på produktmarkedsafgrænsningen IT- og Telestyrelsen kan således konkludere, at de platforme, der er omfattet af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang er følgende: 1. Kobbernet 2. Fibernet 1.6. Afgrænsning af det geografiske marked Den geografiske markedsafgrænsning har til formål at klarlægge, hvorvidt der eksisterer væsentlige forskelle i konkurrenceforholdene imellem veldefinerede geografiske områder. Konstateres sådanne forskelle, kan markedet opdeles i forskellige geografiske delmarkeder. Et geografisk opdelt marked kan give anledning til, at en eventuel regulering af markedet vil være forskellig mellem de definerede geografiske områder. Det kan f.eks. betyde, at der skal fastlægges forskellige forpligtelser inden for forskellige geografiske delområder. For at vurdere om engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang er nationalt eller geografisk opdelt, har IT- og Telestyrelsen valgt at analysere 591 geografiske om- MARKEDSAFGRÆNSNING 39

40 råder, der svarer til de danske postområder (København K, København V og Frederiksberg C er dog sammensat af flere postnumre). Af ERG's Common Position om geografisk markedsafgrænsning 19 fremgår, at et nationalt marked bør være kendetegnet ved, at der er homogene konkurrenceforhold i hele landet. Dette indebærer, at: 1. Alternative teleselskaber enten har begrænset dækningsgrad og markedsandele eller (nær ved) national dækning og ensartede priser. 2. Det tidligere statsmonopol (TDC) har ensartede nationale priser, og at de alternative teleselskaber har lignende priser. 3. Der ikke er signifikante geografiske forskelle i produktkarakteristika. Den geografiske markedsafgrænsning tager udgangspunkt i overstående tre forhold. Således vurderes inden for de 591 områder først variationer i markedsandelene 20 for det største nationale teleselskab, TDC (på tværs af alle de relevante teknologiske platforme). Analysen viser, at der er områder, hvor TDC har begrænsede markedsandele som følge af tilstedeværelsen af konkurrerende fiberselskaber. Derfor indeholder den geografiske markedsafgrænsning dernæst en analyse af de største fiberselskaber. Endeligt undersøges det, om prissætningen eller produktudbud underbygger en geografisk opdeling af markedet. På baggrund af analysen konkluderes, at der ikke er konkurrencemæssige forhold, der tilsiger en opdeling i geografiske delmarkeder. Således afgrænser IT- og Telestyrelsen engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang som ét samlet nationalt marked Selskabernes markedsandele Geografiske forskelle med udgangspunkt i TDC I forbindelse med den seneste analyse af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang blev det fastlagt, at TDC som det eneste selskab havde SMP, og endvidere er TDC på landsbasis det største danske teleselskab. Derfor er det IT- og Telestyrelsens opfattelse, at vurderingen af, om der skal fastlægges geografiske delmarkeder, mest hensigtsmæssigt tager udgangspunkt i forholdene omkring TDC. Metode Beregningen af TDC s markedsandele sker med udgangspunkt i de platforme, som i afsnit blev fastlagt som værende omfattet af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Det vil sige kobber og fiber. For hvert af de 591 geografiske områder beregnes TDC s markedsandel ved inddragelse af de to teknologiske platforme kobber (DSL) og fiber. I TDC s markedsandel medregnes slutbrugerforbindelser solgt gennem TDC samt selskabets datterselskaber. Inden for et givent område er TDC s markedsandel således beregnet som summen af kobber- og 19 ERG Common Position on Geographic Aspect of Market Analysis (definition and remedies), oktober Markedsandele er udregnet på baggrund af data fra Bredbåndskortlægningen, Data indeholder oplysninger om antal solgte bredbåndsforbindelser til slutbrugere opdelt på selskab, postnummer og teknologisk platform, hvilket muliggør en kortlægning af selskabernes geografiske og platformmæssige tilstedeværelse. De afsætningstal, der i løbet af foråret 2011 er indsamlet til analysen af konkurrenceforholdene på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang er ikke opdelt på geografiske områder. Derfor har IT- og Telestyrelsen valgt at lægge Bredbåndskortlægningens tal til grund for den geografiske markedsafgrænsning. MARKEDSAFGRÆNSNING 40

41 fiberforbindelser for TDC og datterselskaberne set i forhold til det totale antal kobberog fiberforbindelser inden for området. Resultater Kommissionen skriver i punkt 75 i retningslinjerne for markedsanalyser, at et teleselskab typisk skal have en markedsandel på 40 pct. eller derover, før der kan konstateres SMP. Denne grænse kan således bruges som udgangspunkt for at vurdere, hvorvidt et selskab har høj eller lav markedsandel inden for et givent område. Det samlede marked beregnes til omkring 1,4 millioner bredbåndsforbindelser, hvoraf kobber med 1,25 millioner forbindelser udgør cirka 90 pct. af markedet. De resterende 10 pct. er fiberforbindelser. Ud af de 1,4 millioner bredbåndsforbindelser er lidt over 1,25 millioner solgt gennem TDC eller et af datterselskaberne. Resultaterne af analysen af de enkelte postnumre fremgår af Tabel 1. For 583 af de 591 analyserede områder overstiger TDC s markedsandel 40 pct. Det vil sige, at der er 8 områder, hvor dette ikke er tilfældet. Der er ingen af de 8 områder, hvor TDC s markedsandel er under 30 pct. De 8 områder er alle små, således indeholder det største område kun lidt over 600 bredbåndsforbindelser i alt. Samlet set sælges i de 8 områder lidt over forbindelser, svarende til cirka 0,2 pct. af det samlede marked. Tabel 1: TDC s markedsandele efter postnummer Markedsandel # postnumre Bredbåndsforbindelser i alt Over 40 % % Total Kilde: IT- og Telestyrelsen De 8 områder fremgår af figuren nedenfor, hvor de lyseblå områder viser i hvilke postnumre, TDC s markedsandel ligger mellem 30 og 40 pct. I alle de 8 områder er det konkurrenternes salg af og fiberforbindelser, der er årsagen til TDC s begrænsede markedsandel. Som det endvidere ses af figuren, ligger områderne, hvor TDC s markedsandel er begrænset, spredt over Fyn og de sydlige dele af Jylland. MARKEDSAFGRÆNSNING 41

42 Figur 14: Områder med begrænset TDC markedsandel Kilde: Bredbåndskortlægningen, 2010 Konklusion Analysen viser, at selvom landet deles op i 591 postnumre, har TDC høj markedsandel i næsten alle sammen. Der er dog 8 postnumre, hvor konkurrenters salg af fiberforbindelser begrænser TDC s markedsandel. Derfor finder IT- og Telestyrelsen det relevant at undersøge, hvorvidt der er forhold omkring fiberselskaberne, som medfører, at der på nationalt basis ikke er homogene konkurrenceforhold. Geografiske forskelle med udgangspunkt i fibernet Nedenfor undersøges, hvorvidt der set hen over hele Danmark kan defineres delmarkeder, hvor fiberselskaberne har størst markedsandel. Metode Områderne og det relevante produktmarked er det samme, som blev defineret under punkt Der er således 591 områder, og et selskabs markedsandel inden for et givent område er lig med selskabets antal fiberforbindelser til slutbrugere i forhold til summen af kobber- og fiberforbindelser afsat til slutbrugere. IT- og Telestyrelsen har identificeret 21 elselskaber (eksklusive DONG Energy), som også anlægger fiberinfrastruktur (herefter fiberselskaber ). For disse selskaber har ITog Telestyrelsen oplysninger om tilstedeværelse på postnummerniveau, men ikke det faktiske antal forbindelser per postnummer. For at vurdere fiberselskabernes markedsandele antages, at såfremt et selskab er til stede i et postnummer, ejer selskabet samtlige forbindelser i det givne område. Det betyder, at hvis flere fiberselskaber er til stede i MARKEDSAFGRÆNSNING 42

43 samme postnummer, tælles fiberforbindelserne i det givne område med flere gange ved opgørelsen af markedsandele. 21 Metoden overvurderer det enkelte fiberselskabs markedsandel. I og med at høje markedsandele for fiberselskaberne i deres respektive dækningsområder taler for, at der er geografiske forskelle i konkurrencesituationen, øger metoden sandsynligheden for en konklusion om geografisk opdelte markeder. Metoden betyder altså, at en eventuel konklusion på baggrund af de beregnede markedsandele om, at der eksisterer ét samlet nationalt marked, vil være mere sikker. Resultater Resultaterne af analysen fremgår af Tabel 2. Ud af de 591 områder er der et eller flere fiberselskaber til stede i 470 af dem. Det totale antal forbindelser for alle platforme inden for de 470 områder er cirka I 28 af de 470 områder er andelen af fiberforbindelser mere end 40 pct., og disse 28 områder dækker i alt knap forbindelser, svarende til cirka 4 pct. af det samlede marked. I ni af de 28 områder overstiger andelen af fiberforbindelser 60 pct. Alle disse ni områder er dog relativt små, indeholdende mellem cirka 250 og 600 forbindelser i alt. Tabel 2: Fiberselskabernes markedsandele efter postnummer Markedsandel # postnumre Bredbåndsforbindelser i alt Fiberforbindelser i alt Over 60 % % Under 40 % Total Kilde: IT- og Telestyrelsen Generelt gælder, at områder med en stor andel fiberforbindelser samtidig har få forbindelser totalt således er der kun tre områder med et totalt antal forbindelser på mere end 3.000, hvor andelen af fiberforbindelser samtidig overstiger 40 pct. Udover at se på landets fiberforbindelser under ét, har IT- og Telestyrelsen defineret 21 delområder, som svarer til dækningsområdet for hvert af de 21 fiberselskaber. Her dækker det største dækningsområde over mere end 100 postnumre og cirka bredbåndsforbindelser i alt, mens det mindste område består af ét postnummer og cirka bredbåndsforbindelser. Ét enkelt af de 21 fiberselskaber har en markedsandel på mere end 40 pct. inden for selskabets respektive dækningsområde, og kun ét selskab yderligere har en markedsandel på over 30 pct. Begge selskabers dækningsområde består dog af et enkelt postnummer og henholdsvis og forbindelser totalt. Syv af selskabernes dækningsområder indeholder mere end forbindelser totalt, men i ingen af disse dækningsområder har fiberselskabet høj markedsandel. Således ligger andelen af fiberforbindelser i alle de syv største områder på cirka 20 pct. eller derunder. 21 Som eksempel kan man forestille sig to fiberselskaber, hvor selskab 1 er til stede i postnummer 1 og 2, og selskab 2 er til stede i postnummer 2 og 3. I de tre postnumre 1, 2 og 3 er der henholdsvis 100, 200 og 300 fiberforbindelser. I opgørelsen vil selskab 1 have 300 forbindelser og selskab 2 have 500 forbindelser, hvilket for begge selskabers vedkommende er det maksimale antal fiberforbindelser, de kan have. Metoden overvurderer endvidere det samlede antal af fiberforbindelser med 200, som netop er antallet af forbindelser i postnummer 2, hvor begge selskaber er til stede. MARKEDSAFGRÆNSNING 43

44 Konklusion Selvom fiberselskaberne i specifikke postnumre har markedsandele på mere end 40 pct., er det IT- og Telestyrelsens vurdering, at disse postnumre hver især er for små til, at der rimeligvis kan forventes særskilte konkurrenceforhold. Defineres større områder, som svarer til fiberselskabernes dækningsområder, bliver de respektive markedsandele for små til, at fiberselskaberne i tilstrækkelig grad kan skabe konkurrencepres, der retfærdiggør geografiske delmarkeder. Samlet set er det således IT- og Telestyrelsens vurdering, at fiberselskabernes markedsandele ikke påvirker konkurrenceforholdene på det danske bredbåndsmarked tilstrækkeligt til, at der på baggrund heraf bør fastlægges geografiske delmarkeder Geografisk prisanalyse I forhold til TDC s priser er der tre forhold, der kan indikere geografiske forskelle i konkurrencesituationen: 1. TDC kan have geografisk differentierede engrospriser, 2. TDC kan have nationale engrospriser, men geografisk differentierede detailpriser, eller 3. andre udbydere kan have væsentlig lavere engros- eller detailpriser end TDC, men kun udbyde i geografisk afgrænsede områder. Engrospriser, TDC Idet TDC tidligere er blevet SMP-udpeget, er selskabet pålagt at udbyde adgang til den kobberbaserede infrastruktur til geografisk ensartede maksimalpriser. TDC har således mulighed for at prissætte under maksimalprisen og dermed også for at have geografisk differentierede priser. TDC har imidlertid - med en enkelt kortvarig undtagelse 22 - anvendt de maksimale priser for disse engrosprodukter, det vil sige, de har anvendt geografisk ensartede engrospriser. Der er således ikke umiddelbart noget i TDC s engrosprissætning, der afspejler et konkurrencepres, der kan begrunde en fravigelse fra et nationalt marked. Detailpriser, TDC En sammenligning af TDC s priser på tværs af teknologisk platform fremgår af Tabel 3. Detailpriserne er de samme, uanset om bredbåndsforbindelsen etableres via kabel-tveller fibernettet 23. Priserne på kobbernettet er en smule højere end på kabel-tv- og fibernettet, men dette skyldes blandt andet, at der i kobberpriserne i modsætning til kabeltv- og fiberpriserne indgår et telefonabonnement. Når der tages højde for dette, er det IT- og Telestyrelsens vurdering, at der uanset teknologisk platform ikke er væsentlige forskelle i TDC s detailpriser. Der er således ikke noget i TDC s slutbrugerprissætning, der taler for, at der eksisterer geografiske forskelle i konkurrencesituationen. 22 I 2008 sænkede TDC i en periode på tre måneder BSA-prisen under den LRAIC-fastsatte maksimalpris. Men også i denne periode var prisen geografisk ensartet. 23 Det skal bemærkes, at TDC kun tilbyder bredbåndsforbindelser via fiber, hvis kunden samtidigt aftager tv via fiber. Ved køb af tv via fiber opkræver TDC udover abonnementsprisen på tv-pakken et fibertillæg på 99 kr., uanset om der tilkøbes en bredbåndsforbindelse via fiber. MARKEDSAFGRÆNSNING 44

45 Tabel 3: Sammenligning af TDC detailpriser, DKK pr. måned Downloadhastighed (Mbit/s) Platform Kobber Kabel-tv Fiber Kilde: og Prissammenligning selskaberne imellem IT- og Telestyrelsen har sammenlignet priser og produktudbud på tværs af teleselskaberne og fundet, at der er forskel i teleselskabernes detailpriser. Samtidig er der dog væsentlige forskelle i de produkter, som teleselskaberne hver især tilbyder. Dette gælder eksempelvis de yderligere tjenester, der er omfattet af abonnementsprisen, samt andre produkter, som skal købes, før selve bredbåndsforbindelsen kan etableres. For at kunne foretage en entydig sammenligning af priser på bredbåndsforbindelser selskaberne imellem, er det nødvendigt, at de produkter, der tilbydes, er tilstrækkeligt homogene. Gennemgangen af de forskellige teleselskabers bredbåndsprodukter har vist, at dette ikke er tilfældet. Derfor er det IT- og Telestyrelsens vurdering, at de forskellige teleselskabers detailpriser ikke kan bidrage til analysen af, hvorvidt der eksisterer geografiske forskelle i konkurrencesituationen Variationer i produktudbud TDC s kobbernet er praktisk talt landsdækkende, og via kobbernettet tilbyder TDC downloadhastigheder på op til 50 Mbit/s. Denne hastighed kan dog ikke tilbydes i hele landet. TDC s kabel-tv- og fibernet er ikke landsdækkende, og inden for dækningsområderne af disse to net tilbydes downloadhastigheder på op til henholdsvis 50 og 100 Mbit/s. Umiddelbart er der således geografiske forskelle i TDC s produktudbud, men det er ikke IT- og Telestyrelsens vurdering, at disse forskelle kan anses som værende stabile. Efterhånden som efterspørgslen efter bredbåndsforbindelser med høje hastigheder stiger, er det IT- og Telestyrelsens forventning, at TDC vil opgradere det eksisterende kobbernet og/eller udvide dækningsområderne for kabel-tv- og fibernettet 25. Dette er tidskrævende processer, og derfor vil der uvægerligt være perioder med forskelle i de tilbudte downloadhastigheder, uden det nødvendigvis skyldes forskellige konkurrenceforhold. Samlet set er det således IT- og Telestyrelsens vurdering, at variationerne i TDC s produktudbud ikke er tilstrækkeligt stabile til, at det vil give anledning til geografisk differentierede konkurrenceforhold. Det vil sige, at der på baggrund af variationer i TDC s produktudbud ikke kan fastlægges geografiske delmarkeder Konklusion om geografisk markedsafgrænsning Med udgangspunkt i ERG s Common Position har IT- og Telestyrelsen undersøgt, hvorvidt det danske marked for bredbåndsforbindelser bør opdeles i forskellige geografiske delmarkeder. IT- og Telestyrelsen har set på variationer i markedsandele, priser og produktudbud og fundet, at de tre forhold hverken hver især eller samlet set underbyg- 24 Kobberpriserne er for TDC HomeDuo, mens kabel-tv- og fiberpriserne er for YouSees produkter. 25 Dette understøttes blandt af TDC s egen TDC netstrategi MARKEDSAFGRÆNSNING 45

46 ger geografiske delmarkeder. Derfor afgrænser IT- og Telestyrelsen engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang som ét samlet nationalt marked. MARKEDSAFGRÆNSNING 46

47 2. Analyse 2.1. Indledning IT- og Telestyrelsens analyse på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang tager udgangspunkt i Kommissionens retningslinjer for markedsanalyse og beregning af stærk markedsposition 26. Retningslinjerne opstiller en række forhold, som det kan være relevant at se på i forbindelse med udarbejdelse af markedsanalyser. Forud for analysen af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang har ITog Telestyrelsen indhentet oplysninger om selskabernes afsætning. Desuden har styrelsen indsamlet kvalitative oplysninger om markedet. IT- og Telestyrelsen har via styrelsens hjemmeside sendt en åben invitation til interesserede parter med henblik på, at disse har kunnet præsentere deres syn på markedet. Yderligere har styrelsen haft samtaler med en række repræsentative selskaber med henblik på at afdække, hvordan disse selskaber oplever konkurrencesituationen på markedet Markedets aktører På engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang var der i udbydere fordelt på de to platforme, som markedet omfatter (kobber og fiber). Størstedelen af udbyderne eksisterer alene på en enkelt platform, mens enkelte er aktive på flere TDC TDC er den største leverandør af kommunikations- og multimedieløsninger på det danske telemarked. Gennem stærke og forskelligartede brands omfatter TDC alle kundesegmenter, kanaler og produktkategorier på både privat- og erhvervskundemarkedet. Selskabet har desuden en position som den førende udbyder af teknologiplatforme og infrastruktur inden for alle de store accessteknologier (kobber, kabel-tv og fiber). I 2010 udgjorde TDC s samlede omsætning 26 milliarder kr. TDC har en organisationsstruktur med fem forretningsenheder og en fælles hovedkontorfunktion. De fem forretningsenheder er opdelt i TDC Privat (med datterselskaberne TELMORE, M1, Fullrate og Onfone), TDC Erhverv (med datterselskabet NetDesign), TDC Nordic (med datterselskaberne TDC Sverige, TDC Norge, TDC Finland og TDC Hosting), TDC Operations & Wholesale (med datterselskabet UnoTel) og YouSee (med datterselskaberne Dansk Kabel TV og Fast TV). Kobber Selskabets kobbernet dækker over 99 pct. af alle husstande og virksomheder. Der er ikke andre kobberinfrastrukturejere af betydning end TDC. 26 Kommissionens retningslinjer for markedsanalyse og beregning af stærk markedsposition i henhold til EU-rammebestemmelserne for elektroniske kommunikationsnet og tjenester (2002/C 165/03) ANALYSE 47

48 Siden 1998 har IT- og Telestyrelsen reguleret adgangen til TDC s kobbernet, således at andre selskaber har kunnet leje sig ind på nettet med henblik på at kunne levere bredbåndsforbindelser til slutbrugere. Kobberplatformen er den største detailbredbåndsplatform i Danmark med 58 pct. 27 af det samlede slutbrugermarked. TDC s kobberaccessnet danner således basis for størstedelen af de produkter, der afsættes til slutbrugere, og udgør i kraft heraf en essentiel produktionsressource for andre selskaber, der ønsker at levere landsdækkende tele- og bredbåndstjenester til slutbrugere. TDC har siden 2006 forbedret sit kobbernet for at opnå en øget dækning og højere båndbredder for derigennem at kunne levere flere avancerede tjenester såsom VoIP, tv og Video on Demand. Selvom fiberteknologien giver mulighed for at skabe produkter og tjenester som i højere grad kan anvendes til kapacitetstunge tjenester i forhold til de produkter og tjenester der kan skabes på kobberinfrastrukturen, er det TDC s plan fortsat at udnytte det eksisterende kobbernet i en årrække og via kobbernettet tilbyde bredbåndsforbindelser, der kan leve op til de hastigheder, som slutbrugerne vil efterspørge. TDC er med ejerskabet af kobbernettet den eneste landsdækkende udbyder, som er til stede gennem hele værdikæden. TDC er med andre ord et vertikalt integreret selskab. Det betyder, at selskabets rå kobberforretning danner udgangspunkt for produkter videre ned gennem produktionskæden. TDC s vertikale integration giver dermed selskabet mulighed for at overføre markedsmagt fra et engrosmarked til et tilhørende detailmarked ved at presse prismarginen mellem de to markeder. Det kan gøre det vanskeligt for nye selskaber at komme ind på detailmarkedet jf. afsnit 2.5. Fiber TDC s samlede fibernet i Danmark omfattede i 2010 ca km fiber. TDC har siden 2003 lagt kabelrør ud til nybyggeri, og har siden 2005 i forbindelse med nyudstykninger lagt hybridkabler (med kobber og fiber) ud til private husstande. 28 I forbindelse med reparationer af TDC s net erstattes kablerne ligeledes med fiber. Ved opkøbet af DONG Energys fibernet i november 2009 overtog TDC ca slutbrugere på det godt km store fibernet, som passerer forbi ca husstande. 29 Nettet dækker Nord- og Østsjælland inklusive hovedstadsområdet. TDC s fiberaccessinfrastruktur dækker i dag i alt ca af de danske husstande. Antallet af fiberabonnementer er steget med godt 24 pct. 30 i løbet af 2010, hvor over 31 pct. af de danske husstande og virksomheder kunne få en fiberbredbåndsforbindelse. 31 TDC planlægger i løbet af de kommende år at opbygge et fiberbaseret feeder-net således, at 80 pct. af husstandene i Danmark i 2020 har under 500 meter til nærmeste fiberpunkt. Dette vil blandt andet muliggøre højere båndbredder over TDC s eksisterende kobber- og kabel-tv-net. TDC planlægger yderligere at accelerere deres udbygning med fiber til hjemmet til over homes passed i IT- og Telestyrelsens telestatistik, andet halvår af Artikel af 17. november 2005, Computerworld, TDC: Kobber giver 50 Mbit/s og det er rigeligt. 29 Jf. TDC s høringssvar af 6. september 2010 vedrørende udkast til delafgørelse vedrørende fiber på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5). 30 IT- og Telestyrelsens telestatistik, andet halvår af Fibernet inkluderer i denne sammenhæng også LAN-forbindelser baseret på fiber. ANALYSE 48

49 2.2.2 Kobberbaserede konkurrenter Flere selskaber har baseret deres salg af produkter og tjenester til slutbrugere på den regulerede adgang til TDC s kobberplatform. Selskaberne lejer sig ind på TDC s infrastruktur (enten rå kobber på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang eller BSA på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger) med henblik på videresalg til engroskunder eller egne slutbrugere. Selskaberne har, afhængigt af deres investeringer i transmissionsudstyr og backhaulinfrastruktur, mulighed for enten at blive kunder hos TDC på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang eller på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. Selskaberne foretrækker i de fleste tilfælde at leje rå kobberlinjer af TDC på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang, da rå kobberlinjerne giver flere muligheder for at differentiere sig på detailmarkedet i forhold til TDC end TDC s mere forædlede bredbåndstilslutninger på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. For at kunne konkurrere med TDC er det væsentligt for de øvrige teleselskaber, at de netop har adgang til at leje den rå infrastruktur og efterfølgende differentiere deres produktudbud over for slutbrugerne. For engroskunderne er der desuden en række stordriftsfordele forbundet med at anvende den ubundtede infrastruktur i forhold til at anvende et mere forædlet produkt. Blandt andet falder den gennemsnitlige omkostning pr. tilsluttet slutbruger i takt med, at antallet af tilsluttede slutbrugere i det enkelte indkoblingspunkt forøges. IT- og Telestyrelsen har i dataindsamlingen fået det indtryk fra konkurrerende teleselskaber, at TDC hellere sælger forædlede produkter end rå engrosprodukter. 32 Når de kobberbaserede konkurrenter lejer sig ind på TDC s infrastruktur med henblik på at videresælge produkter og tjenester til deres slutbrugere, er de i den forbindelse (en gros)-kunder hos TDC. TDC har dermed en dobbeltrolle i forhold til sine kobberbaserede konkurrenter, da selskabet både er udbyder og kunde hos sig selv, hvilket kan forstærke selskabets incitament til at begrænse konkurrenternes adgang til TDC s produkter og tjenester, idet selskabet herved kan opnå en konkurrencemæssig fordel på de underliggende markeder. De kobberbaserede selskaber har oplyst, at de på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang ikke har en forhandlingsstyrke, der kan påvirke deres valg af platform, idet de vilkår såvel som priser, der aftales med TDC, generelt ikke afviger fra vilkår og priser i TDC s standardtilbud. I forhold til de konkurrerende selskaber, der ikke råder over den ubundtede infrastruktur, har TDC tillige en first-mover fordel. TDC kan som ejer af nettet både stå for netplanlægningen, det vil sige, at TDC bestemmer hvor og hvornår nettet skal bygges ud og efterfølgende afgøre intensitet og rækkefølgen af produkter og tjenester, der udbydes via kobbernettet samt intensivere markedsføringen over for de slutbrugere, som selskabet er interesseret i at erobre, jf. afsnit 4.2. Den teknologiske udvikling på kobbernettet giver fremadrettet nogle store udfordringer for de kobberbaserede konkurrenter i forhold til at skabe en rentabel business case. Problemstillingen i forbindelse med netudbygningen er nærmere beskrevet i afsnit Den teknologiske udvikling betyder også, at selskaberne går væk fra at benytte rå engrosprodukter lejet af TDC på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang til at aftage TDC s mere forædlede bredbåndstilslutninger på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. 32 Dette synspunkt er blevet ytret i flere af de interviews, IT- og Telestyrelsen har gennemført som en del af dataindsamlingen. ANALYSE 49

50 Nedenfor gennemgås de to største konkurrenter til TDC, når man ser på de selskaber, der anvender rå kobberinfrastruktur som baggrund for sit udbud af produkter og tjenester til slutbrugerne. Telenor Danmark Holding A/S Telenor Danmark Holding A/S (herefter Telenor) er et dansk selskab, der er ejet af norske Telenor Group, og indgår som en integreret del af Telenor Groups nordiske forretning. Telenor Danmark er moderselskab for Telenor A/S samt CBB Mobil A/S. Telenor er Danmarks andenstørste udbyder af bredbånd og mobiltelefoni til slutbrugere. 33 Selskabet ejer ikke egen bredbåndsinfrastruktur, men lejer sig, som ovenfor nævnt, ind hos TDC, med henblik på videresalg til engroskunder eller egne slutbrugere. Ultimo 2010 havde Telenor xdsl-kunder på markedet. I 2010 havde Telenor Danmark en årlig omsætning på 6,8 milliarder kr., mens Telenor Group i 2009 havde en årlig omsætning på 102 milliarder kr. 34 Telenor Group har siden starten af år 2000 fokuseret meget på asiatiske vækstmarkeder. I denne periode har selskabet opkøbt eller etableret mobildivisioner i Malaysia, Pakistan, Bangladesh, Thailand og senest i Indien, da 67,25 pct. af det indiske mobilselskab Uninor blev erhvervet for omtrent 1,2 milliarder dollars i Telia Danmark Telia Danmark (herefter Telia) er en del af det svensk/finske TeliaSonera. Selskabet trådte ind på det danske marked i 1995 og leverer i dag mobiltelefoni, fastnet og bredbåndsløsninger til både erhvervslivet og private. Selskabet ejer ikke egen bredbåndsinfrastruktur, men lejer sig ind på TDC s kobbernet med henblik på videresalg til engroskunder eller egne slutbrugere. Ultimo 2010 havde Telia xdsl-kunder på markedet. I 2010 havde Telia i Danmark en årlig omsætning på 5,7 milliarder kr., mens TeliaSonera havde en årlig omsætning på 83,1 milliarder kr. Udenfor Norden har TeliaSonera også satset på vækst på de østeuropæiske markeder. Eksempelvis har selskabet ejerandele i teleselskaber i Rusland, Tyrkiet, Estland, Letland, Litauen, Georgien, Kazakhstan og Moldova, og flere af disse ejerandele er erhvervet inden for de seneste par år Fiberbaserede konkurrenter Flere af de danske elselskaber har især siden årtusindeskiftet udrullet fiber (FTTH), med henblik på at kunne levere hurtigt bredbånd til private husstande og virksomheder gennem optiske fibre. Elselskaberne har i den forbindelse foretaget store infrastrukturinvesteringer for at kunne nå ud til potentielle kunder i deres respektive områder. Elselskabernes fibernet passerer i dag ca husstande og virksomheder. I nærheden af husstande og virksomheder er tilsluttet eller afventer tilslutning. 33 IT- og Telestyrelsens telestatistik, første halvår af Telenor Group s årlige omsætning i 2009 var på 107 milliarder norske kr. Beregningen til danske kr. er foretaget via pr ANALYSE 50

51 Selskabernes forventninger til fiberforretningen og kundegrundlaget har imidlertid for mange selskabers vedkommende vist sig ikke at holde stik, idet private husstande og virksomheder ikke har tilsluttet sig elselskabernes fibernet i det omfang, man havde forventet. Siden 2009 har de fleste elselskaber droslet kraftigt ned på nyprojekteringer. Den internationale finanskrise, den økonomiske afmatning i samfundet og et utilstrækkeligt kundegrundlag har spillet ind på beslutningen. I stedet har elselskaberne fokuseret hårdt på at hæve kundetilslutningen i allerede kablede områder (homes passed). De fleste elselskaber har derfor løsnet op for tidligere udmeldte årstal for færdiggørelse af udbygningsplaner. 35 Waoo! For at styrke fibernettenes markedsposition lancerede 15 energi- og fiberselskaber i september 2010 paraplyselskabet Waoo! Elselskaberne havde tidligere hver især markedsført og solgt deres fiberlinjer i deres respektive områder. Med oprettelsen af Waoo! står selskaberne nu sammen særligt i forhold til markedsføring af deres produkter. Forinden den officielle lancering af Waoo! i september 2010 havde selskabet i juni 2010 opkøbt Dansk Bredbånd, og selskabet fik hermed tilført Dansk Bredbånds kunder i Københavnsområdet. Udover elselskabernes egen infrastruktur anvender Waoo! ligeledes TDC s fibernet i København og Nordsjælland (det tidligere DONG Energy fibernet). Waoo! er i den forbindelse engroskunde hos TDC. En del elselskaber er nu på vej ind i de større byer, hvor konkurrencen fra fællesantenneanlæg og YouSee kabel-tv-net gør sig gældende. Waoo! omsatte i 2010 for 132 millioner kr., og havde ved udgangen af 2010 ca private kunder. Efter sammenlægningen i Waoo! er der ikke længere andre selskaber end de selskaber, som hører under Waoo!, der benytter selskabernes fibernet. Colt Telecom Colt Telecom (herefter Colt) er et internationalt selskab, hvis forretningsmodel er at tilbyde netbaserede løsninger til større organisationer, erhvervsvirksomheder og engroskunder. På verdensplan havde Colt i 2010 en omsætning på omkring 10 milliarder kroner. Selskabet har eget fibernet i Københavnsområdet. GlobalConnect GlobalConnect har været på markedet siden Selskabet tilbyder dark fiber 36 til engroskunder og tilbyder et komplet portefølje af net- og housingløsninger til virksomheder, organisationer og teleudbydere i Danmark, Sverige og Nordtyskland. Selskabet har i dag etableret ca km fiber. GlobalConnect vil i den nærmeste fremtid holde fokus på løbende at sikre og udvikle selskabets eksisterende position på markedet ved en kundedrevet vækst Produkter uden for engrosmarkedet Kabel-tv Kabel-tv-platformen er den næststørste detailbredbåndsplatform i Danmark. 35 Kilde: Dansk Energi. 36 Dark fibre er fiber, som ikke anvendes, og som ikke er bestykket med udstyr. 37 Kilde: GlobalConnect annual report ANALYSE 51

52 TDC er den største kabel-tv-udbyder i Danmark og leverede i 2010 bredbånd til 65,7 pct. af de slutbrugere, der modtager bredbånd via kabel-tv-nettet. Stofa er den næststørste kabel-tv-udbyder i Danmark. Selskabets kabelnet dækker hovedsageligt de største byer i Danmark og navnlig i Jylland og på Fyn. Stofa ejer selv den underliggende kabel-tv-infrastruktur og er en vigtig konkurrent til TDC, fordi Stofa, modsat mange andre af TDC s konkurrenter, er vertikalt integreret. I de fleste tilfælde ligger Stofas kabelnet i andre områder end YouSees kabelnet. Dette betyder, at selskaberne på kabelplatformen oftest ikke konkurrerer om de samme slutbrugere. Som beskrevet ovenfor ejer TDC det største kabel-tv-net i Danmark, og konkurrenternes kabel-tv-net udgør ikke et konkurrencepres overfor TDC s øvrige rå kobber- og fiberprodukter. Mobilt bredbånd Ved udgangen af 2010 var der over 3,4 millioner mobile bredbåndsabonnementer i Danmark. 38 Af disse var 59 pct. standardabonnementer, 18 pct. var datatillægsabonnementer til mobiltelefoner, mens 23 pct. var dedikerede dataabonnementer via f.eks. USB-modemmer til computere. Antallet af dedikerede dataabonnementer til mobilt bredbånd er i de senere år steget markant, og steg i 2010 med 36 pct. Der var således i 2. halvår af dedikerede dataabonnementer til mobilt bredbånd. 39 Imidlertid viser en undersøgelse 40, at slutbrugere, der anvender mobilt bredbånd, bibeholder deres faste bredbåndsforbindelse, hvilket bl.a. skyldes, at ca. 80 pct. af slutbrugerne vægter en stabil forbindelse samt høje hastigheder højest ved en bredbåndsforbindelse. Den mobile forbindelse anvendes oftest, når man er på farten og som et supplement til den faste forbindelse. Flere af selskaberne har ligeledes givet udtryk for, at de ikke ser mobilt bredbånd som et substituerbart produkt, da produktet ikke er ubundtet, og det på nuværende tidspunkt ikke besidder de samme hastigheder og muligheder for garanterede hastigheder som fastnet. Mobilt bredbånd udgør efter IT- og Telestyrelsens vurdering derfor ikke et konkurrencepres i forhold til produkterne på markedet, da mobilt bredbånd snarere er et komplement til end substitut for markedets bredbåndsprodukter. De mange mobile forbindelser har derfor, som situationen er i dag, ikke den store betydning for udbydernes adfærd på markedet. Trådløse net Foruden TDC, der har et meget begrænset udbud af trådløse forbindelser, 41 har IT- og Telestyrelsen alene kendskab til en anden udbyder, Skyline, der sælger trådløse forbindelser. Skyline havde i 2010 ca forbindelser, hvoraf alene 61 af disse forbindelser var punkt-til-punkt forbindelser. IT- og Telestyrelsen vurderer, at trådløse forbindelser ikke for nuværende er et fokusområde for udbyderne på markedet, og de trådløse forbindelser vurderes derfor ikke at udøve et konkurrencepres på rå kobber- eller fiberprodukterne. 38 IT- og Telestyrelsens telestatistik, andet halvår af IT- og Telestyrelsens telestatistik, andet halvår Undersøgelse af Userneeds for Dansk Energi foretaget i forbindelser for både punkt-til-punkt forbindelser samt punkt-til-multipunkt forbindelser. ANALYSE 52

53 2.2.5 Delkonklusion TDC er den største udbyder på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. TDC er den eneste landsdækkende udbyder af fysisk netværksinfrastrukturadgang, som er vertikalt integreret, og det giver selskabet en række konkurrencemæssige fordele. TDC s ejerskab over de to infrastrukturer, der er omfattet af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang, betyder, at selskabet har en høj grad af fleksibilitet i forhold til lanceringen af nye tjenester og produkter, og selskabet har optimale muligheder for at intensivere markedsføringen over for de slutbrugere, som selskabet ønsker at udbyde produkter og tjenester til. TDC s konkurrenter på markedet er spredt på forskellige platforme, og etablerer som udgangspunkt alene infrastruktur med henblik på egen afsætning til slutbrugere. Konkurrenterne er ofte ikke selv ejere af den underliggende infrastruktur, men lejer sig ind på først og fremmest TDC s infrastruktur. De konkurrerende selskaber er således mindre vertikalt integrerede på markedet end TDC. Desuden er mange af konkurrenternes slutbrugere baseret i mindre geografisk afgrænsede områder, hvorimod TDC s geografiske tilstedeværelse er national på både engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang og på slutbrugermarkedet. TDC s dobbeltrolle som udbyder og konkurrent til selskabets engroskunder vil desuden potentielt kunne forstærke TDC s incitament til at begrænse de andre konkurrenters adgang til produktionsressourcerne, idet TDC herved kan opnå en konkurrencemæssig fordel på de underliggende markeder (eksempelvis på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger). Yderligere er TDC s primære fokus rettet mod det danske marked, mens Danmark for visse af konkurrenterne (f.eks. Telia og Telenor) blot er ét blandt mange markeder. Dette kan svække disse konkurrenters manøvre- og investeringsmuligheder på det danske marked i forhold til TDC. Samlet set må det konkluderes, at konkurrenceforholdene på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang fortsat er præget af flaskehalse. ANALYSE 53

54 2.3. Markedets udvikling De kvantitative data, der anvendes ved analysen af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang, er indhentet gennem spørgeskemaer, som er udfyldt af de betydende aktører på det relevante marked. Der er i perioden kommet flere selskaber til på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang, således har 25 selskaber indberettet tal for 2008, 28 selskaber for 2009 og 29 for De kvantitative data er endvidere underbygget af samtaler (interviewrunde) med udvalgte aktører. Spørgeskemaerne dækker årene og vedrører oplysninger omkring det totale antal rå kobber- og fiberlinjer, som endvidere er fordelt mellem ekstern afsætning (salg til andet selskab) og intern afsætning (anvendt til egne slutbrugerprodukter eller til mere forædlede engrosprodukter) Markedets størrelse En vurdering af, hvorvidt der er potentiel konkurrence på et marked, påvirkes blandt andet af, hvorvidt der er tale om et marked, som er stagnerende eller i vækst. Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang omfatter kobbernettet og fibernet, jf. afsnit 2 i markedsafgrænsning. Udviklingen i afsætning fremgår af figuren nedenfor og viser, at der i de seneste år er sket et fald i den samlede afsætning på markedet på linjer, svarende til et fald på knap 14 pct. siden Som det fremgår af Figur 15, skyldes faldet i den samlede afsætning på markedet et fald i afsætningen af rå kobberlinjer. Det fremgår af tal fra telestatistikken 42, at der i perioden fra 2. halvår 2009 til og med 2. halvår 2010 har været et fald i antallet af abonnentlinjer på fastnettelefoni på knap 13 pct. Samtidig har antallet af xdsl-bredbåndsabonnementer været stationær. Sammenlignes afsætningstallene på nærværende marked med tallene fra telestatistikken, kan det således konstateres, at den faldende afsætning er forårsaget af faldet i abonnentlinjer på fastnettelefoni. Figur 15: Samlet afsætning på markedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang, % % % % % Fiber Kobber Kilde: IT- og Telestyrelsen 42 IT- og Telestyrelsens Telestatistik, 2. halvår ANALYSE 54

55 Faldet i afsætning af rå kobber eller fiberlinjer betyder, at det ikke er muligt for potentielle udbydere at øge deres markedsandele på baggrund af vækst i markedet. Udbyderne må derfor øge deres markedsandele på anden måde. Det kan enten ske ved at erobre eksisterende kunder fra andre udbydere på markedet eller ved at opkøbe/fusionere med andre selskaber. Det gør det således vanskeligt og mindre attraktivt at etablere sig på markedet. Markedet omfatter både intern og ekstern afsætning. Med intern afsætning forstås udbyderens afsætning til egen produktion af slutbrugerprodukter og mere forædlede engrosprodukter, mens ekstern afsætning er afsætning af rå infrastruktur til andre teleselskaber. Et engrosmarked for fysisk netværksinfrastrukturadgang, der er præget af stor intern afsætning er udtryk for, at selskaber, der etablerer egen infrastruktur, beholder hele værdikæden, det vil sige, at selskabet sikrer indtjening på såvel detail- som engrosniveau. I modsætning hertil vil et engrosmarked for fysisk netværksinfrastrukturadgang, der er præget af stor ekstern afsætning, være udtryk for, at udbyderne primært baserer sin indtjening på engrossalg. Forholdet mellem den interne og den eksterne afsætning på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang, som fremgår af Figur 16 nedenfor, er stabil og viser et billede af et marked, der domineres af, at netejerne anvender egen infrastruktur til brug for egne slutbrugere eller som input til mere forædlede engrosprodukter. Netejerne beholder altså hele værdikæden. Figur 16: Forholdet mellem intern og ekstern afsætning 100% 90% 8% 9% 9% 80% 70% 60% 50% 40% 92% 91% 91% 30% 20% 10% 0% Intern Ekstern Kilde: IT- og Telestyrelsen Intern afsætning Langt størstedelen af afsætningen på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang sker internt, og der er således mange lighedspunkter mellem udviklingen i den totale afsætning og den interne afsætning. Den interne afsætning udgør 91 pct. af afsætningen på det samlede engrosmarked for fysisk netværksinfrastrukturadgang i ANALYSE 55

56 Figur 17: Intern afsætning % % - 13% % % Fiber Kobber Kilde: IT- og Telestyrelsen Som det fremgår af Figur 17, har der i perioden 2008 til 2010 samtidig været et fald i den samlede interne afsætning på 14 pct., hvilket skyldes, at afsætningen af kobberlinjer, i lighed med den totale afsætning, er faldet. Kobberlinjer afsættes primært internt. Således blev 90 pct. af det samlede antal kobberlinjer afsat internt i Fiberlinjer afsættes nærmest udelukkende internt. Den interne afsætning på fiberlinjerne udgør 99 pct. i 2010 af det samlede antal fiberlinjer. Ekstern afsætning Den eksterne afsætning på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang er meget begrænset i forhold til den samlede afsætning, jf. Figur 16. Det betyder, at det er meget få udbydere, der afsætter rå kobber- eller fiberlinjer til andre selskaber. Samlet set udgør den eksterne afsætning 9 pct. af markedet, og den eksterne afsætning sker næsten alene på kobberplatformen. IT- og Telestyrelsen skal i forbindelse med høringen anmode branchen om specifikt at oplyse, hvorvidt branchen aftager eksterne fiberaccesslinjer fra TDC. ANALYSE 56

57 Figur 18: Ekstern afsætning % % - 6% % % Fiber Kobber Kilde: IT- og Telestyrelsen Som det fremgår af Figur 18, er der samlet set sket et fald på 9 pct. i den eksterne afsætning i perioden 2008 til Af den samlede afsætning af kobberlinjer udgør den eksterne afsætning 10 pct., mens den eksterne afsætning af fiber alene udgør 1 pct. af den samlende afsætning af fiberlinjer Fordeling af afsætning på infrastrukturer Kobberplatformen er den største platform på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Som det fremgår af Figur 15 ovenfor, er det samtidig den platform, hvor der er sket et fald i afsætning. Således er kobberafsætningen faldet med 18 pct. fra 2008 til Kobber udgør 91 pct. i 2010 af det samlede antal linjer i modsætning til 96 pct. i På fiberplatformen har der i modsætning til kobber til gengæld været en meget markant vækst på 102 pct. fra 2008 til Det skal dog bemærkes, at den markante vækst skyldes et lavt udgangspunkt, således var der kun solgt fiberlinjer eksternt i Fordelingen af afsætningen mellem de forskellige infrastrukturplatforme viser, at der er sket en ændring i, hvilken infrastruktur der anvendes til produktion af slutbrugerprodukter. Således anvender teleselskaberne nu i højere grad fiber frem for kobber. Afsætningen af fiberlinjer, der i 2008 udgjorde 4 pct. og 9 pct. i 2010 af det samlede marked, er dog fortsat væsentligt mindre end afsætningen af rå kobberlinjer, som således fortsat er den infrastruktur, der hovedsageligt anvendes til produktion af slutbrugerprodukter. Det er IT- og Telestyrelsens vurdering, at den faldende afsætning af rå kobberlinjer og stigningen i afsætningen af fiberlinjer skal ses som et udtryk for den udvikling, der er sket på slutbrugermarkedet de seneste år, hvor der er en stadig stigende efterspørgsel efter højhastighedstjenester. Som beskrevet i afsnit har slutbrugerefterspørgslen blandt privatkunder i løbet af de seneste år bevæget sig i retning af bundtede produkter. Det er IT- og Telestyrelsens vurdering af der også fremadrettet vil ske en udvikling i retning af, at flere og flere anvender fibernettet til produktion af slutbrugerprodukter. ANALYSE 57

58 Således må der også i de næste år forventes en stigning i afsætningen af fiberlinjer, både internt og eksternt. Samtidig er der dog tale om, at en lang række engroskunder allerede har foretaget væsentlige investeringer med henblik på at kunne levere slutbrugerprodukter baseret på rå kobber. Sådanne investeringer vil til en vis grad være helt eller delvist tabt ved et skift til fiberplatformen, hvorfor det må antages, at der ikke vil være nogen markant stigning i afsætningen af fiberlinjer indenfor de næste år. Dette understøttes af, at fibernettet er geografisk fragmenteret, og at en række elselskaber, i forbindelse med dannelsen af Waoo!, ikke har nogen ekstern afsætning af rå fiberlinjer Markedsandele og koncentration 43 I 2010 afsatte 29 selskaber engrosprodukter omfattet af markedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Alle platforme TDC s samlede markedsandel var i 2010 på 92,5 pct. Den meget høje markedsandel skal ses i lyset af TDC s ejerskab af det landsdækkende kobbernet samt selskabets ejerskab af fiberinfrastruktur. Tabel 5 nedenfor viser dog, at TDC har mistet markedsandele de seneste år. Det skyldes to ting. For det første har TDC haft en nedgang i antallet af solgte rå kobber linjer. For det andet er fiberplatformen kommet med på markedet, og andre selskaber end TDC udbyder fiberlinjer. Nøgletallene for det samlede marked ligner i høj grad tallene for kobberplatformen, fordi langt størstedelen af det samlede marked udgøres af kobberplatformen. Det er således meget høje værdier, både for CR4-indekset, der opgøres som summen af de fire største udbyderes markedsandel, 44 og HHI-indekset, der opgøres som summen af kvadraterne af hver udbyders markedsandel 45. Det bevirker, at udbydere med stor markedsandel indgår i indekset med større vægt end mindre udbydere. CR4-indekset ligger i 2010 på 95,7 og HHI-indekset på 85,7. Fordeles tallene på intern og ekstern afsætning giver det et billede af, at konkurrencepresset er størst på den eksterne afsætning, hvor nøgletallene nærmer sig 100. Tabel 4: Markedsandele (alle platforme) Total Intern afsætning Ekstern afsætning -- Selskab TDC 96,6% 94,5% 92,5% 96,4% 94,1% 91,9% 99,5% 99,0% 98,7% Selskab 2 0,5% 0,8% 1,3% 0,6% 0,9% 1,4% 0,0% 0,0% 0,0% Selskab 3 0,5% 0,8% 1,1% 0,6% 0,9% 1,2% 0,0% 0,0% 0,0% Kilde: IT- og Telestyrelsen 43 I tabellerne med markedsandele er det alene TDC, der er angivet ved navns nævnelse, mens de resterende teleselskaber anonymt er rangordnet efter deres markedsandel i 2010 på det givne marked. Således er eksempelvis Selskab 2 i Tabel 4 det teleselskab, der i 2010 havde den næststørste markedsandel (samlet for intern og ekstern afsætning) på tværs af alle platforme, mens Selskab 3 tilsvarende havde den tredjestørste markedsandel. 44 Jo højere værdien er, desto mindre må konkurrencetrykket på markedet generelt antages at være. 45 U.S. Department of Justice and the Federal Trade Commission: Horizontal Merger Guidelines, august Markeder med HHI på 0-15 anses som ikke-koncentrerede, anses som koncentrerede og 25+ anses som meget koncentrerede. ANALYSE 58

59 Tabel 5: Nøgletal for markedskoncentrationen (alle platforme) Selskab Total Intern afsætning Ekstern afsætning # Selskaber CR4 98,3 96,8 95,7 98,2 96,5 95,5 99,9 99,8 99,8 HHI 93,4 89,3 85,7 92,9 88,5 84,6 98,9 98,1 97,5 Kilde: IT- og Telestyrelsen Ud fra ovenstående kan det konstateres, at TDC samlet set fortsat har en meget høj markedsandel, og det forventes, at TDC vil opretholde en høj markedsandel fremadrettet, idet TDC ejer kobberplatformen, som har en markedsandel på mere end 90 pct. 46 Kobber Alene fire selskaber afsætter kobber på nærværende marked, og heraf er det kun TDC som afsætter rå kobberlinjer til eksterne kunder. TDC har derfor, som det fremgår af Tabel 6, en markedsandel på 100 pct., når der alene ses på ekstern afsætning på kobberplatformen. De andre selskaber, der afsætter rå kobberlinjer, har en intern afsætning, der er så marginal, at det har en ubetydelig indflydelse på markedet, som fuldstændig domineres af TDC s kobberafsætning. Tabel 6: Markedsandele på kobberplatformen Total Intern afsætning Ekstern afsætning -- Selskab TDC 99,9% 99,9% 99,9% 99,9% 99,9% 99,9% 100,0% 100,0% 100,0% Selskab 2 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% Selskab 3 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Selskab 4 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Kilde: IT- og Telestyrelsen TDC s markedsandel på kobber har desuden været uforandret over tid, og TDC s kobbernet, der er landsdækkende, udgør en essentiel produktionsressource for selskaber, der ønsker at tilbyde landsdækkende slutbrugerprodukter på tele- og bredbåndsmarkedet. Det kan samtidig konstateres, at TDC afsætter over 90 pct. af selskabets rå kobberlinjer internt. TDC har således som intern kunde på markedet en størrelse, der betyder, at TDC s afsætning til øvrige eksterne kunder er meget lille. Det er IT- og Telestyrelsens vurdering, at den høje interne afsætning betyder, at TDC ikke har eksterne kunder, som besidder modstående købermagt. Tabel 7: Nøgletal for markedskoncentrationen på kobberplatformen Selskab Total Intern afsætning Ekstern afsætning # Selskaber CR4 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 HHI 99,9 99,8 99,8 99,9 99,8 99,8 100,0 100,0 100,0 Kilde: IT- og Telestyrelsen Som det fremgår af Tabel 7 er CR4-indekset på kobberplatformen 100, hvilket er en naturlig konsekvens af, at der kun er fire udbydere. Når der tages højde for den relative 46 IT- og Telestyrelsen har vurderet, at det i indeværende markedsanalyse ikke tilføjer analysen merværdi at fremskrive de indberettede data, idet en fremskrivning ikke vil give et korrekt billede af den fremtidige udvikling. Det skyldes blandt andet, at fiberafsætningen har haft en eksplosiv vækst fra et lavt udgangspunkt. ANALYSE 59

60 størrelsesfordeling mellem selskaber, (HHI-indekset) er tallet 99,8, hvilket er et tydeligt udtryk for, at der ikke er noget konkurrencepres på markedet, som bliver domineret af TDC. Det skal bemærkes, at tallene er stort set identiske, når der ses på henholdsvis den interne og den eksterne afsætning hver for sig. Der har desuden ikke været nogen forandringer i tallene over tid. Fiber Til forskel fra den seneste undersøgelse af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang fra 2009 er fiberinfrastrukturen i denne undersøgelse inkluderet på markedet. Som det fremgår af Tabel 8 var TDC s markedsandel på 10,4 pct. i 2008, når der alene måles på fiberinfrastrukturen. TDC var således dengang den 5. største udbyder af fiber. I 2009 steg TDC s markedsandel til 15,8 pct., og TDC var dermed den største udbyder af fiber. I 2010 faldt TDC s markedsandel til 14,8 pct., hvilket betød, at TDC var næststørste udbyder af fiber. Tabel 8: Markedsandele på fiberplatformen Total Intern afsætning Ekstern afsætning -- Selskab Selskab 1 14,6% 12,3% 14,8% 14,8% 12,5% 15,0% 0,0% 0,0% 0,0% TDC 10,4% 15,8% 14,1% 10,5% 16,0% 14,3% 0,0% 0,0% 0,0% Selskab 3 14,1% 12,5% 12,3% 14,3% 12,7% 12,5% 0,0% 0,0% 0,0% Selskab 6 16,4% 9,3% 7,2% 16,6% 9,4% 7,3% 0,0% 0,0% 0,0% Selskab 15 1,5% 1,2% 1,2% 1,0% 0,5% 0,4% 43,3% 60,2% 61,0% Kilde: IT- og Telestyrelsen På fiberplatformen er der i modsætning til kobberplatformen en lang række udbydere - 29 udbydere i Samtidig er der på fiberplatformen inden for perioden kommet flere selskaber på markedet. Som det fremgår af Tabel 9, var der 25 udbydere i 2008 og 28 udbydere i Af det samlede antal udbydere er der imidlertid alene 10, 11 og 13 eksterne udbydere i henholdsvis 2008, 2009 og Tabel 9: Nøgletal for markedskoncentrationen på fiberplatformen Selskab Total Intern afsætning Ekstern afsætning # Selskaber CR4 58,7 50,9 51,4 59,4 51,5 52,0 84,2 87,0 86,6 HHI 10,8 9,2 9,1 11,1 9,4 9,3 26,1 39,4 40,1 Kilde: IT- og Telestyrelsen CR4-indekset ligger på 51,4 og er faldet fra lige over 58,7 i Således ligger CR4- idekset under 80, hvilket er den grænse, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har defineret som en indikator for konkurrenceproblemer. Det viser således, at der på fiberplatformen er nogen grad af konkurrencepres sammenlignet med kobberplatformen. Tages der på fiberplatformen højde for den relative størrelsesfordeling mellem selskaberne (HHI-indekset), er tallet 9,1 i Det vil sige, at det ikke anses for at være et koncentreret marked. På fiberplatformen må der således isoleret set konstateres at være et vist konkurrencepres. Endvidere er det i relation til den fremadrettede konkurrence på fiberplatformen isoleret set sket et fald i begge indeks fra 2008 til Det skal dog bemærkes, at der er en væsentlig forskel på nøgletallene for markedskoncentrationen, når man betragter henholdsvis den interne og den eksterne afsætning. ANALYSE 60

61 Nøgletallene for markedskoncentrationen er væsentligt højere, når der alene ses på den eksterne afsætning. Dette skyldes, at fiber i høj grad anvendes til intern afsætning, det vil sige, til eget detailudbud til slutbrugere, og at et enkelt mindre teleselskab afsætter mere end halvdelen af alle eksterne fiberlinjer. Der kan være flere årsager til, at koncentrationen på fiberplatformen er mindre end på kobberplatformen. For det første har elselskaberne mulighed for at foretage samgravning mellem el- og fiberkabler, hvilket gør platformen mere attraktiv for disse aktører. Endelig har det også betydning, at TDC ikke afsætter fiberlinjer eksternt, samt at TDC kun i begrænset omfang har besluttet sig for at satse på fiberplatformen på detailmarkedet. IT- og Telestyrelsen skal i forbindelse med høringen anmode branchen om specifikt at oplyse, hvorvidt branchen aftager eksterne fiberaccesslinjer fra TDC. Markedsandelene, der fremgår af Tabel 8, er beregnet på nationalt plan og tager således ikke højde for, at elselskaberne kun opererer inden for deres respektive dækningsområder. Yderligere er hovedparten af elselskaberne gået sammen og har dannet Waoo!, som håndterer og koordinerer en stor del af elselskabernes fibersatsning. Således er der i dag ingen konkurrence mellem disse fiberselskaber. Det må dog forventes, at TDC vil møde en vis form for konkurrencepres, hvis selskabet beslutter sig for at satse mere nationalt på fiberplatformen Konsolidering på markedet Som det ses af afsnit 1.1.1, er væksten i antallet af bredbåndsabonnementer på detailmarkedet aftaget de seneste par år særligt for de mere etablerede platforme kobber og kabel-tv. Dette understøttes endvidere af de indsamlede kvantitative data, som også viser et stagnerende marked. Da markedet således til dels viser tegn på at være mættet, er det sværere for teleselskaberne at sælge forbindelser til nye slutbrugere, og det kan være nødvendigt at anlægge ny infrastruktur for at nå nye slutbrugere. Dette vil ofte være tidskrævende og samtidig forbundet med betragtelige investeringer med usikker tilbagebetalingshorisont. Teleselskaber, der ønsker at vokse, kan alternativt fokusere på den eksisterende kundemasse ved enten at erobre slutbrugere fra konkurrenterne (organisk vækst) eller fusionere med eller opkøbe andre selskaber. Disse to strategier kan have meget forskellig betydning for konkurrencen; øget kamp om eksisterende slutbrugere må forventes at skærpe konkurrencen, hvorimod opkøb og fusioner fører til større markedskoncentration og potentielt set mindre konkurrence. En række teleselskaber såsom Cybercity, Telmore og Fullrate har tidligere forsøgt sig som prisledere for derved at tiltrække kunder. Alle disse selskaber er imidlertid inden for den seneste årrække blevet opkøbt af de mere etablerede selskaber på markedet, og generelt peger udviklingen i retning af øget konsolidering. Særligt har TDC inden for de sidste par år været meget aktiv i relation til opkøb af teleselskaber på det danske marked. Eksempelvis erhvervede TDC i 2009 Fullrate, A+ (inkl. FastTV) og DONG Energys fibernet, mens NordIT blev opkøbt i På tidspunkterne for overtagelse havde de fire selskaber omkring kunder tilsammen, hvilket er på niveau med afsætningen for det næststørste selskab på markedet. Der er således tale om en ganske betragtelig kundemasse, som TDC har erhvervet, og det er IT- og Telestyrelsens vurdering, at selskabet anvender opkøb til at fastholde sin markedsposition. Dette sker både på baggrund af de erhvervede kundebaser, men også fordi de forskellige brands giver TDC mulighed for at målrette produkter mod forskellige ANALYSE 61

62 kundegrupper. I 2008 og 2010 har TDC yderligere skaffet kapital gennem frasalg af ejerandele i Belgacom samt det schweiziske datterselskab Sunrise. Dette understreger samtidig selskabets strategi om at satse på det hjemlige marked. Med opkøbene er TDC endvidere blevet det eneste selskab, som ejer alle typer accessinfrastruktur. Samme tendens til opkøb ses ikke fra de andre udbydere på markedet. Dette kan skyldes, at de satser på organisk vækst, men kan ligeledes være et udtryk for, at selskaberne i hvert fald på det danske marked ikke har samme adgang til kapital som TDC. Eksempelvis har både Telia og Telenor satset på udenlandske vækstmarkeder de seneste år, og det gør det sværere for de danske underafdelinger at opnå adgang til kapital, som eksempelvis kan være nødvendigt, hvis der skal satses på et nyt område. Der er endda nærmere en tendens til, at konkurrenterne trækker sig fra dele af markedet. Således frasolgte Telia deres kabel-tv-division Stofa i Året forinden samme år som DONG Energy solgte sine fiberaktiviteter til TDC annoncerede Telenor, at selskabet ikke længere ville sælge IP-tv, som ellers anses som værende en vigtig driver på bredbåndsmarkedet TDC s position på accessmarkederne TDC er i kraft af selskabets tilstedeværelse på alle tre kablede accessplatforme (kobber, fiber og kabel-tv) i en særlig gunstig position på det danske bredbåndsmarked. Tilstedeværelsen på alle tre platforme betyder, at TDC kan skræddersy selskabets investeringer i og udvikling af de forskellige accessplatforme efter, hvor nettene er fysisk placeret, og hvor efterspørgslen opstår. Det betyder også, at TDC i fravær af regulering på en af platformene ville kunne investere voldsomt i denne platform og dermed afskære konkurrenterne fra at udbyde næste-generationsbredbånd til en stor del af de kunder, TDC kan nå. TDC s gunstige position på markedet understreges af, at ejerforholdene omkring kabeltv-platformen er markant anderledes end i stort set alle andre medlemsstater i EU. Det er vurderingen, at i andre EU-lande oplever det tidligere statsmonopol i disse år et markant konkurrencepres fra de kabel-tv-baserede bredbåndsselskaber. Mens udrulningen af fiberaccessnet i EU går langsommere end ønsket af EU-Kommissionen, sker der i disse år en voldsom udvikling af kabel-tv-nettene og de bredbåndstjenester, de kan levere. Kabel-tv-selskaberne er i andre lande ikke ejet af det tidligere statsmonopol. I Danmark råder TDC udover kobber- og fiberplatformen imidlertid også over det største kabel-tv-net i landet. TDC oplever dermed langt fra det samme konkurrencepres fra selvstændige kabel-tv-selskaber, som andre europæiske tidligere statsmonopoler gør. Denne unikke danske situation styrker TDC s position på accessmarkederne markant Geografiske forskelle Det er i afsnit1.6 undersøgt, hvorvidt der eksisterer væsentlige forskelle i konkurrenceforholdene imellem veldefinerede geografiske områder. IT- og Telestyrelsen har i forbindelse med vurderingen af de geografiske forskelle valgt at analysere 591 geografiske områder, der svarer til de danske postområder (København K, København V og Frederiksberg C er dog sammensat af flere postnumre). Der er anvendt tre forhold i vurderingen: Markedsandele, forskelle i produktudbud og prissætning. Analysen viser, at TDC, trods opdelingen af landet i 591 geografiske områder, har en høj markedsandel i næsten alle områder. I 8 postnumre begrænses TDC s markedsandel dog af konkurrenters salg af fiberlinjer. Selvom elselskaberne i visse specifikke områder har en markedsandel på mere end 40 pct., er det IT- og Telestyrelsens vurdering, at ANALYSE 62

63 disse områder er for små til, at der rimeligvis kan forventes særskilte konkurrenceforhold. Samtidig vurderes det, at der, uanset teknologisk platform, ikke er væsentlige forskelle i TDC s detailpriser, og at der således ikke er noget i TDC s slutbrugerprissætning, der indikerer geografiske forskelle i konkurrenceforholdene. Der er desuden ikke i analysen fundet variationer i TDC s produktudbud, der er tilstrækkeligt stabile til at konstatere geografiske forskelle i konkurrenceforholdene Delkonklusion TDC er den absolut største aktør på markedet og samtidig eneste aktør, der ejer flere parallelle infrastrukturplatforme. Selskabets afsætning til eksterne kunder er meget lille og tyder på, at der ikke er nogen væsentlig grad af modstående købermagt. Målt på markedsandele og ud fra en række nøgletal for markedskoncentrationen, er der ikke umiddelbart nogen indikation på reel konkurrence på markedet. Samtidig har TDC i et vigende marked fastholdt sin markedsposition gennem opkøb af konkurrenter. TDC er i kraft af selskabets tilstedeværelse på alle de tre kablede accessplatforme (kobber, fiber og kabel-tv) i en særlig gunstig position på det danske bredbåndsmarked. TDC oplever på grund af selskabets kontrol med landets største kabel-tv-net langt fra det samme konkurrencepres fra selvstændige kabel-tv-selskaber, som andre europæiske tidligere statsmonopoler gør. Denne unikke danske situation styrker TDC s position på accessmarkederne markant. ANALYSE 63

64 2.4. Next Generation Access (NGA) Som det fremgår af afsnit 1.1.1, viser udviklingen, at der hos slutbrugerne er en stadig stigende efterspørgsel efter kapacitetskrævende tjenester og dermed højere hastigheder på bredbånd. Det betyder, at det er nødvendigt for teleselskaberne at producere højere hastigheder for at imødekomme denne efterspørgsel. NGN (Next Generation Network) er en betegnelse, som dækker over, at teleinfrastrukturen overgår til at blive IP-baseret. Det vil sige, at radio, tv og telefoni samles på samme net ved at indkapsle det i pakker, ligesom på internettet. Det betyder, at slutbrugerne kan nøjes med en samlet ydelse, der kan dække de fleste behov for kommunikation og information. For eksempel kan en bredbåndsforbindelse i dag bruges til internet, telefoni og tv. Et NGN-net kan således anvendes til bredbåndstjenester, som kræver meget kapacitet. Det forventes, at NGN på sigt vil åbne op for nye tjenester og produkter samt nye forretningsmodeller. NGN opdeles i NGN-corenet, som vedrører transportnettet og NGN-accessnet (NGA), som vedrører accessnettet, dvs. den del af infrastrukturen, der forbinder slutbrugeren til telenettet. EU-Kommissionen udstedte den 20. september 2010 en ny henstilling om reguleret adgang til Næste Generation af Accessnet (NGA). Henstillingen indeholder en række anbefalinger til, hvordan de nationale myndigheder skal håndtere de udfordringer, der opstår for konkurrencen som følge af overgangen til NGA-net Udviklingen mod NGA-net i Danmark Udviklingen af NGA-net i Danmark sker på to fronter en opgradering af det eksisterende kobberaccessnet og etablering af nye fiberaccessnet (FTTH). Anvendelsen af kobbernettet giver udfordringer i forhold til produktion af højere hastigheder, idet mulighederne for at opnå høje hastigheder er afhængig af kobberlinjens længde. Det er derfor nødvendigt at afkorte kobberlinjens strækning ved at placere det DSLAM-udstyr, som tidligere var på lokalcentralerne, længere ude i nettet tættere på slutbrugerne i fremskudte indkoblingspunkter. Fra det fremskudte indkoblingspunkt og længere tilbage i nettet anvendes så i stedet fiber som backhaul til transmission af data. Der er således tale om en form for hybrid NGA-net. TDC har i de seneste år påbegyndt denne opgradering af selskabets kobberaccessnet. Se mere herom nedenfor i afsnit Samtidig har en række selskaber, herunder også TDC etableret fibernet helt ud til slutbrugerne (FTTH). Se mere herom nedenfor i afsnit TDC har således som netejer af det eksisterende kobbernet og ejer af en del af fibernettet i Danmark en fordelagtig position i forbindelse med udviklingen mod NGA-net i Danmark. Det skyldes, at TDC som netejer har kontrol over opgraderingen af det eksisterende kobbernet, samtidig med at selskabet også har adgang til fibernet til eksisterende slutbrugere og fibernet forbi slutbrugere, som umiddelbart kan tilsluttes fibernettet. ANALYSE 64

65 2.4.2 Netudbygning af kobbernettet Generelt om netudbygningen af kobbernettet Netudbygningen af kobbernettet giver teleselskaberne en mulighed for at tilbyde slutbrugerne hastigheder på helt op til mellem 70 Mbit/s og 100 Mbit/s via kobberinfrastrukturen, hvis fremrykningen af udstyr sker i sammenhæng med anvendelse af ny teknologi til forhindring af krydstale. Idet netudbygningen er med til at sikre mulighed for at tilbyde slutbrugerne de hastigheder og tjenester, som de efterspørger, bør en sådan udbygning af et allerede eksisterende net understøttes og fremmes. Netudbygningen giver imidlertid også en række udfordringer, især for de alternative teleselskaber, som lejer sig ind på det rå kobber hos TDC. For disse selskaber er netudbygningen en betydelig forretningsmæssig barriere i konkurrencen. Hvis TDC udbygger nettet med fremskudte indkoblingspunkter, bliver selskabernes udstyr på lokalcentralerne mindre anvendeligt, idet det bliver udsat for signalforstyrrelser. Dette er under den gældende regulering løst ved at stille krav til TDC om at opretholde kvaliteten af de samtrafikprodukter, som TDC er forpligtet til at give adgang til på dette marked. Det er imidlertid nødvendigt for de alternative teleselskaber at etablere sig med eget udstyr i de fremskudte indkoblingspunkter, hvis de vil udbyde højhastighedstjenester til slutbrugerne via det rå kobber. Da det potentielle kundeantal, der kan opnås fra de enkelte fremskudte punkter, er væsentligt mindre, end det kundeantal, der vil kunne nås fra en central, er det vanskeligt for selskaberne at skabe en økonomisk rentabel business case. Det medfører, at de alternative teleselskaber er nødsaget til at skifte engrosprodukt og i højere grad basere deres udbud til slutbrugerne på en bredbåndstilslutning, som er et mere forædlet produkt frem for rå kobber. TDC s netudbygning af kobbernettet TDC har i forbindelse med nærværende markedsundersøgelse oplyst, at det er selskabets forventning, at man også ud over en periode på to til fire år vil anvende kobbernettet som grundlag for etablering af bredbåndstjenester til slutbrugerne. Derfor er TDC opmærksom på de muligheder, der eksisterer for at anvende nye teknologier som f.eks. vectoring 47 til at understøtte muligheden for at nå højere hastigheder på kobberet. Konkret i forhold til etableringen af fremskudte indkoblingspunkter, der skal sikre muligheden for højere hastigheder på kobbernettet, tilkendegav TDC tilbage i 2006, at selskabet ville udbygge kobbernettet, så 90 pct. af de danske husstande i ville kunne få hastigheder på 20 Mbit/s. Ved seneste undersøgelse af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang oplyste TDC, at 39 pct. af slutbrugerne kunne få en 20 Mbit/s forbindelse. TDC har i 2010 tilkendegivet, at selskabets strategi for udbygning af kobbernettet i perioden er at etablere udstyr i ca fremskudte indkoblingspunkter og for dermed kunne nå 30 pct. af alle husstande med bredbåndshastigheder på Mbit/s. Medio 2010 kunne ingen husstande imidlertid få hastigheder på 50 Mbit/s via kobber. Det synes på baggrund af ovenstående klart, at omfanget af TDC s udbygning ikke har været eller umiddelbart ser ud til at få det omfang, som selskabet ellers har forventet. Mens TDC tidligere har planlagt nyetablerede indkoblingspunkter til at dække ca. 500 potentielle slutbrugere pr indkoblingspunkt, betyder efterspørgslen efter de højere 47 Vectoring er en måde, hvorved det er muligt at undgå krydstale på eksisterende kobberforbindelser i forbindelse med udbygning af nettet. Ved vectoring sker der en fælles signalbehandling af alle forbindelser i et kabel. ANALYSE 65

66 båndbredder, at et indkoblingspunkt nu kun planlægges til at dække potentielle slutbrugere. Idet det potentielle kundegrundlag i det enkelte indkoblingspunkt således bliver mindre, vil der være færre slutbrugere til at dække omkostningerne/investeringerne og dermed bliver det igen vanskeligere at skabe en rentabel business case for selskaberne. Kvalitet Et væsentligt problem i forhold til udbud af højhastighedsforbindelser på kobbernettet og udbygningen heraf er de kvalitetsmæssige udfordringer, der er i forhold til anvendelse af kobbernettet til et sådant udbud. På grund af signal- og støjforhold bliver kobbernettet påvirket, i det omfang flere kobberforbindelser anvendes til bredbåndsformål. Helt konkret vil der forekomme krydstale imellem kobberpar i samme kabel, når TDC etablerer udstyr i fremskudte indkoblingspunkter, hvilket betyder, at ydeevnen i et kobberpar forringes, når et andet kobberpar i samme kabel anvendes til bredbåndsformål. Påvirkningen af kobberet er hverken fuldt ud forudsigelig eller stabil. IT- og Telestyrelsen pålagde i den seneste markedsafgørelse på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang TDC at opretholde kvaliteten på kobbernettet. Kvalitetskravet indebærer, at TDC skal sikre, at de teleselskaber, som har adgang til TDC s kobbernet, kan opretholde det tjenesteudbud, som de rent faktisk har leveret til en slutbruger. TDC må således ikke foretage dispositioner i nettet eller administrere nettet på en sådan måde, at kvaliteten af de andre teleselskabers lejede kobberforbindelser forringes i en sådan grad, at disse selskaber ikke kan opretholde deres tjenesteudbud over for slutbrugeren. TDC har udarbejdet en Cable Management Plan (CMP), som opsætter retningslinjer for anvendelse af og ændringer i kobbernettet, herunder etablering af beskyttelseszoner, indenfor hvilke det ikke er muligt at opsætte DSLAM-udstyr i fremskudte indkoblingspunkter. Kvalitetskravet blev af IT- og Telestyrelsen pålagt for at sikre, at andre teleselskabers allerede foretagne investeringer ikke gik tabt ved TDC s dispositioner i nettet, og deres mulighed for at konkurrere på de underliggende markeder dermed blev formindsket. Forpligtelsen var endvidere begrundet med varetagelsen af hensynet til, at de andre teleselskabers tjenesteudbud over for slutbrugerne ikke var styret af, hvordan TDC som netejer udbygger eller administrerer sit net. TDC har oplyst, at det nuværende kvalitetskrav begrænser selskabets muligheder for at udbygge nettet, idet kvalitetskravet, herunder de beskyttelseszoner, der er oprettet for at sikre kvaliteten af kobberforbindelserne, i nogle tilfælde forhindrer TDC i at etablere nye fremskudte indkoblingspunkter. Kvalitetskravet må således antages at have haft en indvirkning på omfanget af selskabets udbygning af kobbernettet. Det betyder, at TDC alt andet lige har sværere ved at imødekomme slutbrugernes efterspørgsel efter højere hastigheder på deres bredbåndsforbindelse. Samtidig viser det sig, som angivet ovenfor, at de andre teleselskaber ikke etablerer sig med udstyr på de allerede eksisterende fremskudte indkoblingspunkter, idet det ikke er muligt for dem at skabe en rentabel business case i forhold til en sådan investering. Som nævnt ovenfor, blev TDC i den seneste markedsafgørelse i 2009 på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang pålagt at opretholde kvaliteten på kobberforbindelserne, fordi de alternative teleselskaber skulle kunne opretholde deres udbud over for slutbrugerne i de tilfælde, hvor selskaberne ikke etablerede sig i de fremskudte indkoblingspunkter. Det konkurrenceproblem, som gav grundlag for at forpligte TDC til at opretholde kvaliteten på kobberforbindelserne, er fortsat til stede. Det er således også nu væsentligt at sikre de alternative teleselskaber reel konkurrencemæssig mulighed for at anvende TDC s rå kobberlinjer til udbud af tjenester til slutbrugerne og dermed sikre, ANALYSE 66

67 at selskaberne kan opretholde det tjenesteudbud, som de rent faktisk har anvendt og leveret til slutbrugerne. De seneste års udvikling har samtidig vist, at de alternative teleselskaber ikke etablerer sig i fremskudte indkoblingspunkter, og dette understreger nødvendigheden af at sikre, at selskaberne har mulighed for at konkurrere med TDC på de underliggende markeder, ved at sørge for, at de kan opretholde deres udbud over for slutbrugeren på de forbindelser, som leveres til slutbrugere fra en bagvedliggende lokalcentral. Den nuværende regulering vedrørende netudbygningen af kobbernettet I forbindelse med den seneste markedsundersøgelse af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang i 2009 blev der identificeret en række konkurrencemæssige udfordringer, som relaterede sig til netudbygningen, og som styrelsen i sin afgørelse forsøgte at afhjælpe. For at understøtte netudbygningen, og samtidig sikre de alternative teleselskaber gode vilkår for at etablere sig i de fremskudte indkoblingspunkter, blev TDC pålagt en forpligtelse om at give adgang til backhaulstrækninger med henblik på at sikre at de alternative teleselskaber kunne få en rentabel business case, hvis de ønskede at etablere sig i de fremskudte indkoblingspunkter og dermed undgå de væsentligste økonomiske adgangsbarrierer for at etablere sig i de fremskudte indkoblingspunkter, herunder de betydelige graveomkostninger, der er forbundet med at etablere egen backhaulinfrastruktur. TDC skal således give adgang til selskabets kabelkanaler eller dark fiber (dvs. ledig, ubestykket fiber) fra det fremskudte indkoblingspunkt og tilbage til et mere centralt punkt i nettet, hvor selskaberne har mulighed for at hente trafikken over i eget net. Desuden blev TDC forpligtet til at offentliggøre en oversigt over selskabets kobbernet samt stille en lang række oplysninger til rådighed om placering af fremskudte indkoblingspunkter, kundegrundlag, mulighed for dark fiber m.v. Endvidere blev det pålagt TDC at udarbejde en varslingsprocedure, således af de alternative teleselskaber blev varslet om etablering af fremskudte indkoblingspunkter med seks måneder, herunder fik mulighed for sametablering i de fremskudte punkter. Samtidig var det også væsentligt at sikre de teleselskaber, som ikke havde mulighed for at etablere sig i de fremskudte indkoblingspunkter, men fortsat havde udstyr på lokalcentralerne. Det medførte en forpligtelse for TDC til at sikre opretholdelse af kvaliteten af de enkelte kobberforbindelser, jf. ovenfor. Til trods for de tiltag, som blev gennemført for at sikre konkurrencevilkårene, er der fortsat store konkurrencemæssige vanskeligheder forbundet med at etablere sig i de fremskudte indkoblingspunkter for de alternative teleselskaber, idet det trods sikringen af bl.a. adgang til backhaul stadig er yderst usikkert at skabe en rentabel business case. Endvidere har et selskab har i forbindelse med denne markedsundersøgelse givet udtryk for, at adgangen til backhaul ikke kan anvendes i praksis, idet TDC har oplyst, at selskabet ikke har sammenhængende rørsystemer, hvortil der kan gives adgang. Da ingen af de alternative teleselskaber har etableret sig i de fremskudte indkoblingspunkter, har de forpligtelser, som er blevet pålagt om offentliggørelse af oplysninger og varsling af fremskudte indkoblingspunkter, ikke fundet reel anvendelse. Selskaberne oplyser imidlertid, at det fortsat er relevante oplysninger at få i det tilfælde, at den potentielle kundebase er stor nok til, at selskabet vil kunne etablere sig i de fremskudte indkoblingspunkter. Der er dog ingen alternative teleselskaber som p.t. har konkrete planer om rent faktisk at etablere sig i de fremskudte indkoblingspunkter. ANALYSE 67

68 IT- og Telestyrelsen skal i forbindelse med høringen anmode branchen om specifikt at oplyse og begrunde branchens behov for fortsat at have adgang til backhaul, oplysninger om fremskudte punkter samt varsling herom. Adgang til anlægsinfrastruktur EU-Kommissionen anfører i sin NGA-henstilling 48, at det i et NGA-net kan være af væsentlig betydning for konkurrencen, at der sikres adgang til anlægsinfrastruktur, dvs. kabelkanaler. Således bliver det muligt for de alternative teleselskaber at anvende allerede etableret anlægsinfrastruktur og dermed undgå væsentlige udgifter ved etablering af egen infrastruktur, fordi selskabet kan anvende allerede etablerede kabelkanaler til at anlægge selve infrastrukturen i. Ideelt set vil en adgang til anlægsinfrastruktur for alternative teleselskaber skulle sikres på en sådan måde, at det er muligt at etablere egen infrastruktur samtidig med SMP-udbyderen, idet det vil give mulighed for en deling af anlægsomkostningerne. En forpligtelse om adgang til anlægsinfrastruktur har hjemmel i rammedirektivets art og er desuden hjemlet i telelovens 42, stk. 1, nr. 6, om fælles brug af faciliteter, herunder blandt andet kabelkanaler. TDC oplyser, at selskabet etablerer og anvender kabelkanaler, i det omfang anlægssituationen og evt. mulighed for fremtidig graveadgang påbyder det, og at der nedlægges ekstra rør, i det omfang disse forventes anvendt inden for en tidshorisont på to til fire år. Selskabet oplyser endvidere, at deres rørsystem er meget varierende, og at der ikke eksisterer en egentlig ubrudt tomrørskapacitet fra slutbruger til teknikpunkt. Samtidig har TDC anført, at selskabet ikke mener, at det vil give fordele at sikre adgang til kabelkanaler i accessnettet. Selskabet anvender ikke selv rør, når der etableres kobbernet. Ved etablering af fibernet anvendes til gengæld rørsystemer, men det er selskabets opfattelse, at det er nødvendigt, at al fiber lægges i disse rør samtidig. Flere teleselskaber har over for IT- og Telestyrelsen i forbindelse med nærværende markedsundersøgelse givet udtryk for, at de ikke umiddelbart finder det interessant at få adgang til kabelkanaler, idet selskaberne ikke har til hensigt at etablere egen infrastruktur så tæt på slutbrugerne pga. de store investeringer, der vil skulle foretages ved etablering og ejerskab over et parallelt net. IT- og Telestyrelsen skal i forbindelse med høringen anmode branchen om specifikt at oplyse og begrunde, hvorvidt branchen finder det relevant at få adgang til kabelkanaler, til brug for etablering af egen infrastruktur. Delkonklusion Det kan på baggrund af ovenstående konkluderes, at der fortsat er væsentlige udfordringer for konkurrencen på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang i forbindelse med netudbygningen af kobbernettet. Det er tydeligt, at de høje omkostninger forbundet med etablering af udstyr i fremskudte indkoblingspunkter i forhold til det potentielle kundegrundlag medfører, at de alternative teleselskaber ikke finder det attraktivt at etablere sig i de fremskudte indkoblingspunkter. 48 Se henstillingens punkt 13 og betragtning nr Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) som ændret ved Direktiv 2009/140/EC. ANALYSE 68

69 TDC, der i forvejen ejer den eksisterende infrastruktur og har til hensigt at udbygge kobbernettet for via denne platform at kunne imødekomme slutbrugerefterspørgslen efter mere kapacitet, oplever til gengæld væsentlige problemer i forhold at gennemføre en udbygning af nettet. Det skyldes, at TDC, jf. ovenfor, er pålagt at opretholde kvaliteten af de samtrafikprodukter, som TDC har givet adgang til på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang og dermed sikre de alternative teleselskabers mulighed for at konkurrere med TDC. Den væsentligste udfordring er således at sikre, at TDC s incitamenter og muligheder for at udbygge nettet varetages, samtidig med at de alternative teleselskaber også får mulighed for at konkurrere med TDC på højhastighedsbredbånd. Mellem TDC, Telia og Telenor og med deltagelse af IT- og Telestyrelsen er der medio 2011 gennemført et forløb med henblik på udarbejdelse af en teknisk beskrivelse af et produkt baseret på virtuel ubundtning af kobber. Resultatet af arbejdet er, at der er blevet udarbejdet en kravspecifikation for et virtuelt ubundtet produkt på kobber samt en beskrivelse af, hvilke konkurrencemæssige udfordringer selskaberne mener, at et virtuelt ubundtet produkt på kobber kan imødekomme. Dette materiale vil indgå i grundlaget for IT- og Telestyrelsens videre arbejde med nærværende markedsundersøgelse. Et alternativt engrosprodukt baseret på virtuel ubundtning vil give TDC mulighed for at udbygge nettet mod et NGA-net og samtidig sikre, at de alternative teleselskaber fortsat kan konkurrere med TDC Fiber Den nuværende regulering Under den gældende regulering er fibernet ikke en del af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Tilbage i 2008 var vurderingen, at fiber ikke var omfattet af markedet, idet der ikke var en efterspørgselssubstitution mellem rå kobber og fiberaccess. Siden den seneste markedsafgørelse har markedssituationen imidlertid ændret sig. TDC s opkøb af DONG Energys fibernet har bl.a. givet selskabet adgang til et større fiberaccessnet. Derudover er Waoo! blevet etableret, hvilket betyder, at elselskaberne bag Waoo! har konsolideret en række af deres aktiviteter og nu samarbejder om at tiltrække nye slutbrugere til deres respektive fibernet. Fiber har således ikke tidligere været reguleret på engrosmarked for fysisk netværksinfrastrukturadgang, men har siden november 2010 været reguleret på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. 50 Som beskrevet i afsnit indeholder fibernet ikke samme begrænsninger i forhold til kapacitet, hastighed og kvalitet sammenlignet med kobbernet. Det forhold, at fiberinfrastruktur ikke tidligere har været reguleret på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang, bevirker, at de selskaber, som ejer fibernet, har haft en konkurrencemæssig fordel, idet de gennem den rå fiberinfrastruktur har haft mulighed for at skabe produkter og tjenester som i højere grad kan anvendes til kapacitetstunge tjenester i forhold til de produkter og tjenester der kan skabes på kobberinfrastrukturen. Selskabernes udrulning af fibernet Som beskrevet i afsnit er den samlede afsætning af fiberlinjer steget med 102 pct. i perioden 2008 til 2010 dog fra et lavt niveau. Dette vurderes bl.a. at hænge sammen 50 Delafgørelse over for TDC vedrørende fiber på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) af 3. december ANALYSE 69

70 med elselskabernes fiberudrulning. Antallet af bredbåndsabonnementer solgt via fiber er ligeledes steget med godt 24 pct. fra til i løbet af Siden seneste markedsafgørelse er udrulningen såvel som anvendelsen af fiber til bredbåndsabonnementer således vokset. Dette skyldes bl.a., at slutbrugerefterspørgslen på højere kapaciteter er vokset, jf. afsnit TDC s fibernet Med opkøbet af DONG Energys fibernet i november 2009 fik TDC på en gang et større accessnet. Udover de slutbrugere som allerede er tilsluttet fibernettet, har TDC samtidig mulighed for umiddelbart at tilslutte en lang række slutbrugere til nettet, idet disse passeres af fiberen (homes passed). Med opkøbet er det næppe sandsynligt, at der inden for perioden frem til næste markedsundersøgelse vil være andre selskaber, der vil etablere fiberinfrastruktur i området, hvor TDC har fiberaccess. Med opkøbet har TDC således på den infrastrukturbaserede konkurrence, især i Nordsjælland og København, opnået en markant konkurrencefordel i forhold til de øvrige udbydere, idet TDC og de øvrige udbydere konkurrerer om de samme slutbrugere. Til forskel fra de øvrige konkurrenter er TDC således den eneste udbyder, som ejer tre infrastrukturplatforme (kobber, fiber og kabel-tv). Det betyder, at TDC er i stand til at have en stor variation af produkter og tjenester i selskabets produktportefølje, og selskabet kan samtidig udnytte de stordriftsfordele, der er forbundet med at være på øverste trin af investeringsstigen. TDC kan således udsætte de øvrige konkurrenter for et stort konkurrencepres på deres detailudbud af højhastighedstjenester. TDC s fremtidige planer for fiberplatformen TDC udruller fiber til ca husstande hvert år. Selskabet har i forbindelse med nærværende markedsundersøgelse oplyst, at udbygningen af accessnettet i form af fiber tidligere har været baseret på den aktuelle kundeefterspørgsel. Det har således typisk været udbygget til erhvervsvirksomheder, der efterspurgte højere kapaciteter og med henblik på at fungere som bærerplatform for backhaul fra fremskudte abonnenttrin og mobilmaster. Efter opkøbet af DONG Energys fibernet er fiber helt ud til hjemmet (FTTH) blevet en del af TDC s fiberaccessnet, men FTTH er dog kun til stede i dele af Nordsjælland. TDC har oplyst, at det indgår i selskabets fremtidige planer at etablere et antal nye områder med forsyningsnet til FTTH i dele af Nordsjælland. TDC vil desuden løbende etablere fiber i kommende nyudstykninger. I perioden 2010 til 2020 vil TDC desuden som angivet i afsnit udbygge et fiber feeder-net i alle tætbefolkede områder, som når helt ud til slutbrugerne. Fiber feedernettet vil skulle kobles sammen med selskabets kobber-, fiber-, kabel-tv- og mobilnet. TDC har oplyst, at fiber feeder-nettet i 2020 forventes at dække 80 pct. af befolkningen inden for en afstand af 500 m. Waoo! s udrulning af fibernet Mange elselskaber har udrullet fibernet i deres respektive forsyningsområder, men har siden vurderet, at de sandsynligvis ikke vil få tilbagebetalt deres investering så hurtigt 51 IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik 2. halvår 2010 ANALYSE 70

71 som forventet. Blandt andet for at imødekomme denne udfordring etablerede en række elselskaber Waoo! for at konsolidere deres aktiviteter. Waoo! har oplyst, at en af fordelene efter etableringen af selskabet har været, at selskaberne bag Waoo! nu har et produktudbud, som de nemmere kan markedsføre over for slutbrugerne på tværs af landet. Samtidig har det resulteret i en stærkere forhandlingsposition i forhold til eksempelvis indholdsleverandører og øget koordinering selskaberne imellem. Waoo! har siden etableringen oplevet en markant vækst i kundetilslutningen. Efter sammenlægningen af Waoo! er der ikke længere andre selskaber end de selskaber, der hører under Waoo!, der benytter deres fibernet. Selskaberne i Waoo! afsætter således ikke fiber eksternt. Selskaberne bag Waoo! har udrullet fiber i deres respektive forsyningsområder. Ved slutningen af 2009 havde elselskaberne lagt godt km fiberkabler samt km tomrør i jorden, hvorigennem, der kan blæses fiber. Forinden den officielle lancering af Waoo! i september 2010 havde selskabet i juni 2010 opkøbt Dansk Bredbånd, og selskabet fik hermed tilført Dansk Bredbånds kunder i Københavnsområdet, hvilket var ca kunder. Dansk Bredbånd dækker primært København og Frederiksberg. 52 I forhold til den fremtidige udrulning af fiber i nye områder stiller Waoo! typisk som betingelse, at der kan opnås en på forhånd høj kundetilslutning, når selskaberne planlægger udrulningen af fiber. Dette er for at sikre lønsomheden i investeringen. Andre aktørers fibernet Det er ikke kun elselskaberne, der udruller fiber. Andre aktører, som eksempelvis GlobalConnect, ComX, Colt mv. ejer mindre fibernet, og investerer også i nogen grad i nye fibre. Fiber som fremtidig platform I forhold til fiber som fremtidig platform, har EU-Kommissionen i forbindelse med meddelelsen om NGA-henstillingen konstateret, at: [ ] næste generation af accessnet skitserer en fælles tilgang på EU-plan til regulering af fiberbaserede net. Lysledernet supplerer eller erstatter de traditionelle kobberbaserede faste accessnet, hvis båndbredde er begrænset. Det kræver store investeringer at lægge lyslederkabler ud. Men lyslederne er næste skridt i den naturlige teknologiske udvikling af telebranchens fastnet, og de er en afgørende forudsætning for realiseringen af de ambitiøse bredbåndsmål, der er opstillet i den digitale dagsorden. 53 Som beskrevet i afsnit 2.3 viser udviklingen, at fiberudrulning i Danmark fortsat vokser, og udviklingen i den samlede afsætning af fiber stiger. Både privatkundemarkedet og erhvervskundemarkedet efterspørger kapacitetskrævende tjenester. Privatkundemarkedet efterspørger eksempelvis i stigende grad IP-tv, og IP-tv produkter spiller derfor en væsentlig rolle for teleselskabernes mulighed for at fastholde eller få nye slutbruge- 52 I december 2010 meddelte Waoo!, at selskabet havde besluttet at sælge alle sine københavnske og nordsjællandske kunder til TDC. 53 MEMO/10/424 Bruxelles, den 20. september 2010, Bredbånd: Kommissionen udstikker fælles EUprincipper for ultrahurtige bredbåndsnet. ANALYSE 71

72 re. Det er således IT- og Telestyrelsens vurdering, at teleselskaber, der har IP-tv i deres produktportefølje, har en konkurrencemæssig fordel i forhold til selskaber, der ikke tilbyder dette til slutbrugerne. I forhold til erhvervskundemarkedet efterspørger virksomheder, som beskrevet i afsnit 1.1.1, typisk løsninger, hvor virksomhederne kan være sikre på at have en fast forbindelse eksklusivt til rådighed, hvilket ofte kræver en symmetrisk overførselskapacitet. Fibernet giver muligheden for at tilbyde en sådan symmetrisk overførselskapacitet. Fiberplatformen er utvivlsomt en infrastruktur, der kan imødekomme den stigende efterspørgsel efter højere båndbredder, idet de kapaciteter, der er til rådighed i et fibernet, langt overstiger kobbernettets og andre bredbåndsteknologiers kapacitet. Kapacitetsbegrænsningerne i en fiberinfrastruktur ligger ikke i selve fiberens egenskaber, men alene i infrastrukturens tilknyttede elektronik, dvs. lyssendere, modtagere og signalbehandlingsudstyr. Teleselskabernes mulighed for at få ubundtet adgang til fibernet er vigtig, idet den ubundtede adgang giver dem større fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelsen af produkter og tjenester, end hvis selskaberne skal købe et mere forædlet produkt. Adgangen til den ubundtede fiber giver mulighed for at differentiere sig og sammensætte et eget produktudbud, hvorimod et selskab, der aftager et mere forædlet produkt, ikke har de samme frihedsgrader ved tilrettelæggelsen af sit udbud af slutbrugerprodukter. Teleselskabernes udfordringer forbundet med adgangen til fibernet Som beskrevet ovenfor, er fleksibiliteten og muligheden for at konkurrere på et differentieret produktudbud større ved at få adgang til den rå infrastruktur end ved at få adgang til et mere forædlet produkt. Adgangen til den rå infrastruktur giver samtidig de alternative teleselskaber mulighed for at anvende fibernettet gennem hele produktionskæden, og de får dermed adgang til at skabe værdi gennem hele værdikæden. Ubundtning af fibernet er imidlertid forbundet med en række udfordringer. Netejerens valg af, om der skal bygges et punkt-til-punkt-net eller punkt-til-multipunkt-net, og hvorvidt fibernettet skal gå helt ud til slutbrugeren eller ej, er afgørende for de andre teleselskabers mulighed for at få ubundtet adgang til et fibernet. Den typologi af net, der i dag bedst understøtter ubundtet adgang til fiber, er punkt-tilpunkt-nettet, hvor det aktive udstyr er placeret relativt centralt i nettet. Her skal teleselskaberne ikke opsætte udstyr i en lang række fordelingspunkter, og kundegrundlaget bag det enkelte punkt er forholdsvis stort. For så vidt angår punkt-til-multipunkt-net er splitterudstyret placeret i et fordelingspunkt tæt på slutbrugeren, og teleselskaberne vil derfor skulle sætte udstyr op i et stort antal fordelingspunkter for at dække et givent område. Kundegrundlaget pr. udstyr er således væsentlig reduceret i et punkt-tilmultipunkt fibernet, fordi udstyret er placeret tættere på slutbrugeren. Det medfører, at de stordriftsfordele, der typisk er forbundet med den ubundtede adgang, begrænses, idet et lavt kundegrundlag bevirker, at der ikke vil være nok slutbrugere til at dække udbyderens omkostninger forbundet med slutbrugernes tilslutning til fibernettet. Samme problemstilling gør sig, som beskrevet i afsnit 2.4.2, gældende på kobberplatformen. På længere sigt kan det ikke udelukkes, at den teknologiske udvikling vil muliggøre, at en form for ubundtning i et punkt-til-multipunkt-net kan lade sig gøre på et mere centralt sted i nettet. Wavelenght Division Mulitiplexing (WDM) gør det eksempelvis muligt at dele en enkelt fiber op i flere farvekoder og tildele forskellige udbydere forskellige farver. Denne teknologi er imidlertid på nuværende tidspunkt ikke økonomisk rentabel. ANALYSE 72

73 I fibernet er der desuden den udfordring, at fibernettet ikke ligesom kobber- og kabeltv-net lægges helt ind til slutbrugerens ejendom. Indtil der er en egentlig slutbrugerefterspørgsel, etableres fibernettet alene forbi et fordelingspunkt på gadeplan forbi slutbrugeres ejendom (homes passed). Et teleselskab, som derfor ønsker at anvende den rå fiberinfrastruktur, vil i de tilfælde, hvor slutbrugeren ikke er forbundet med fibernettet, selv skulle udbygge det ejende selskabs fibernet med en stikledning ud til slutbrugeren. Alternativt må det alternative teleselskab vente på, at ejeren af fibernettet forbinder slutbrugeren. 54 I de tilfælde, hvor et teleselskab vælger at forbinde en slutbruger til det eksisterende net med en stikledning, vil der være risiko for, at de investeringer, der er forbundet hermed, vil gå helt eller delvist tabt, hvis selskabet forlader markedet. Dette skyldes, at muligheden for at afhænde selskabets spredt etablerede stikledninger, må antages at være sparsom. Et alternativt teleselskab som etablerer stikledninger vil ikke kunne anvende disse til bredbåndstjenester uden en tilsvarende adgang til netejerens fibernet. Etablerer netejeren stikledninger vil disse øge den samlede værdi af netejerens net, idet der er tale om en udbygning af netejerens infrastruktur. Det betyder, at i tilfælde af, at netejeren forlod markedet, ville de etablerede stikledninger forøge værdien af dennes samlede net. Derimod er investeringen i stikledninger for det alternative teleselskab baseret på indtjeningen fra slutbrugeren. Da det ikke er muligt for selskaberne at binde slutbrugerne i mere end seks måneder ad gangen, vil netejeren i forhold til det alternative teleselskab, derfor have en fordel ved at etablere stikledninger, da disse foruden indtjeningen fra slutbrugeren også indgår i netejerens samlede nets værdi og kan generere fremtidig indtjening. I de områder, hvor der er etableret et fibernet, men hvor nettet ikke går helt ud til slutbrugerens ejendom, vil ejeren af fibernettet derfor have store konkurrencemæssige fordele, da det for det alternative teleselskab ofte ikke vil være rentabelt at etablere den sidste ledningsvej ud til slutbrugeren. Et selskab, der ønsker at anvende den rå fiberplatform, men som ikke selv ejer denne, vil således blive mødt med en række økonomiske konkurrencemæssige barrierer. Selskaberne vil derfor i de tilfælde, hvor de ønsker at udbyde produkter og tjenester til slutbrugerne over fiberplatformen, ofte være nødsaget til at leje et mere forædlet produkt i form af bredbåndstilslutninger. Dette indebærer imidlertid, at teleselskabets produktudbud og fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelsen af slutbrugerprodukter begrænses, og selskabet har derfor ikke mulighed for i samme grad at differentiere produktudbuddet i forhold til andre teleselskaber, der konkurrerer på samme detailmarked. Delkonklusion Anvendelsen af fibernet er stigende foranlediget af slutbrugernes efterspørgsel efter højhastighedstjenester og fiberinfrastrukturens muligheder for at tilbyde kapaciteter, der kan rumme sådanne tjenester. Waoo! s introduktion på markedet har skabt en større konkurrent til TDC, men TDC s opkøb af DONG Energys fibernet har samtidig betydet, at TDC fortsat er en meget stærk aktør i forhold til konkurrencen på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. 54 IT- og Telestyrelsen har på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger pålagt TDC en forpligtelse om at etablere stikledninger, som har til formål at sikre, at udbyderne har mulighed for at anvende TDC s fibernet i de områder, hvor TDC har rullet fiber ud, men endnu ikke har tilsluttet slutbrugeren til den klarlagte accessfiber. ANALYSE 73

74 IT- og Telestyrelsen har tidligere i forbindelse med LRAIC-afgørelsen fra 2011 vurderet, at: TDC s incitamenter til at udrulle fiber er reduceret som følge af, at selskabet ejer det landsdækkende kobbernet, da fiberudrulningen vil kannibalisere deres egne kobberkunder. Det er IT- og Telestyrelsens vurdering, at dette forhold vil bevirke, at det ikke kan udelukkes, at TDC vil vælge en langsom udrulningsstrategi. Dette understøttes af TDC s estimat på homes passed i Samtidig kan det ikke forventes at andre teleselskaber vil etablere fiberinfrastruktur i det pågældende område. Fiberinfrastrukturen er samtidig forbundet med en række udfordringer. Typologien af fibernet er således en væsentlig faktor ved vurderingen af, hvor lønsomt det vil være for en alternativ udbyder at få adgang til infrastrukturen, idet kundegrundlaget og dermed det økonomiske potentiale i at anvende infrastrukturen i høj grad varierer afhængigt af nettets typologi. Samtidig er det også en væsentlig konkurrencemæssig barriere, at selskaberne skal etablere den sidste ledningsvej ud til en slutbruger før nettet kan tages i brug til levering af produkter og tjenester til slutbrugeren. 55 Afgørelse af 14. april 2011 om fastsættelse af detailindholdet i LRAIC-metoden (fastnet), fastsættelse af maksimale samtrafikpriser for adgang til TDC s fiber- og kabel-tv-net og tjenesten multicast for 2011 samt købsmodel for adgang til kabel-tv-net ANALYSE 74

75 2.5. Priser Konkurrenceforholdene kan have stor betydning for prisudviklingen. Normalt vil stigende konkurrence give selskaberne incitament til at sænke deres priser, ligesom selskaberne i højere grad må tilpasse priserne til markedsvilkår. Derfor vil hyppige prisfald generelt pege i retning af et marked med velfungerende konkurrence, mens sjældne prisændringer kan være en indikation på begrænset konkurrence. Engrospriserne har stor betydning for indtjeningen på detailmarkedet, og forskellige prisudviklinger på henholdsvis engrosmarkedet og detailmarkedet kan derfor gøre det mere eller mindre profitabelt at agere på detailmarkedet. Konkurrenceforholdene på engros- og detailmarkedet er væsentligt forskellige, og dette afspejles også i prisudviklingen inden for de seneste år. Der er således en tendens til, at detailpriserne falder mere end engrospriserne, hvilket alt andet lige peger i retningen af et mindre profitabelt detailmarked. I forlængelse heraf bør det dog bemærkes, at andre faktorer såsom detailomkostninger og egne omkostninger i telenettet også påvirker den endelige indtjening på detailmarkedet. Sidstnævnte forhold bør således også inddrages, når konkurrencesituationen vurderes. Idet den fysiske netværksinfrastruktur indgår som råvareprodukt til produktionen af eksempelvis faste kredsløb, bredbåndsforbindelser og fastnettelefoni til slutbrugere, vil prisudviklingen for fysisk netværksinfrastruktur have betydelig indflydelse på alle de markeder, som befinder sig i værdikæden fra den fysiske infrastruktur til de detailprodukter, der leveres på den pågældende infrastruktur. I det følgende fokuseres på prisudviklingen for engrosprodukterne rå kobber og rå fiber og disses sammenhæng med priserne på detailmarkedet for bredbånd Prisudviklingen på detailmarkedet for bredbåndsforbindelser Detailmarkedet for bredbåndsforbindelser er ikke prisreguleret, så udviklingen er drevet af de detailpriser, teleselskaberne individuelt sætter. Som det ses af Figur 19 er priserne faldet betragteligt inden for de seneste år. Dette kan blandt andet tilskrives en række selskaber, som søger at vinde markedsandele ved at være prisledere. ANALYSE 75

76 Figur 19: Prisudvikling på detailmarkedet for bredbåndsforbindelser (DKK/md), Figuren illustrerer prisudviklingen for bredbåndsforbindelser med minimum downloadhastighed på henholdsvis 2, 4 og 10 Mbit/s. Figuren viser prisen for det selskab, der det givne år tilbyder forbindelsen til det laveste beløb per måned. DKK pr. måned % -56 % -28 % Mbit/s 4 Mbit/s 10 Mbit/s Kilde: IT- og Telestyrelsen I starten af perioden var ELRO prisledere, det vil sige, at de typisk havde de laveste priser, og var de første til at sænke priserne. Når ELRO sænkede deres priser, gik der normalt nogle måneder, før de andre selskaber foretog prisjusteringer. Fra starten af 2008 blev positionen som prisleder overtaget af først Telia og dernæst Fullrate, som vedblev med at være prisleder, indtil selskabet blev købt af TDC i starten af Efter opkøbet valgte Fullrate en mindre aggressiv prisstrategi, hvorved ELRO de seneste år igen har tilbudt de laveste priser. Det TDC-ejede Fullrate hører dog fortsat til markedets billigste selskaber, om end selskaberne bortset fra ELRO har priser, der i høj grad ligger på samme niveau. Prisudviklingen viser et detailmarked, som er præget af konkurrence. Selskaberne kæmper om markedsandele hvor prissætningen spiller en stor rolle og derfor opleves generelt faldende priser, og priser der ligger tæt på hinanden selskaberne imellem Prisudvikling for fysisk netværksinfrastrukturadgang På engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang er konkurrenceforholdene væsentligt anderledes end på detailmarkedet, idet TDC reelt set er den eneste udbyder af rå kobber. TDC har siden 1998/1999 været forpligtet til at tilbyde rå kobber til regulerede maksimalpriser. Prisudviklingen for rå kobber er derfor ikke drevet af konkurrencen mellem udbyderne, men drives i stedet af de fastsatte maksimalpriser. Dette er imidlertid ikke tilfældet for rå fiber, idet TDC ikke er forpligtet til at tilbyde rå fiber til regulerede maksimalpriser. Kobber I perioden 2008 til 2010 har rå kobber priserne været svagt faldende og har således ikke i samme omfang fulgt samme kraftigt nedadgående trend som detailpriserne for bredbåndsforbindelser. Det svage fald i priserne for rå kobber produkterne kan henføres til, at perioden været præget af inflation og derved stigende lønomkostninger samt øgede drifts- og etableringsomkostninger for kobbernettet samtidig med, at TDC s afsatte mængder af rå kob- ANALYSE 76

77 ber produkterne er faldet. Dette har været med til at hæve priserne, mens faldende finansieringsomkostninger i hele perioden har medvirket til at trække priserne i den modsatte retning. Prisudviklingen fra 2008 til 2011 fremgår af tabellen nedenfor. Abonnementspriserne er pr. år (og ekskl. moms) og angiver den maksimale pris. Tabel 10: Prisudvikling for adgang til rå kobber produkter maksimalpriser Ændring Rå kobber Abonnement ,7% Hele strækninger Oprettelse ,4% Delt rå kobber Abonnement ,7% Hele strækninger Oprettelse ,0% Rå kobber Abonnement ,6% Delstrækninger Oprettelse ,4% Delt rå kobber Abonnement ,4% Delstrækninger Oprettelse ,0% Kilde: IT- og Telestyrelsen Det skal bemærkes, at de i tabellen angivne priser er maksimalpriser. Det betyder, at TDC i realiteten har haft mulighed for fastsætte priser under det regulerede niveau. TDC har imidlertid historisk set anvendt de regulerede maksimalpriser. Fiber Fiber har hidtil ikke været omfattet af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. TDC tilbyder på nuværende tidspunkt to engrosfiberprodukter; Rå fiber 56 og Dedikeret fiber 57. TDC s priser for køb af rå fiber fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 11: Gældende priser for rå fiber DKK (Ekskl. Moms) Rå fiber Oprettelse (Ny fiber) Oprettelse (inaktiv fiber) Leje pr. år Kilde: Umiddelbart ligger engrospriserne for rå fiber højere end for rå kobber. De to produkter kan dog ikke sammenlignes direkte. Ud over kapacitetsforskellen mellem fiber og kobber er der andre forskelle på produkterne. Eksempelvis er rå fiber ikke reguleret, og TDC har oplyst, at selskabet i perioden ikke har afsat rå fiber til andre teleselskaber. TDC afsætter produktet Dedikeret fiber på kommercielle vilkår, og priserne for dette produkt bliver forhandlet individuelt pdf 57 ANALYSE 77

78 Udover TDC er der 12 udbydere, som afsætter rå fiber til andre teleselskaber på engrosmarkedet for dette marked. Generelt er disse udbyderes eksterne afsætning af en så beskeden størrelse, at de efter IT- og Telestyrelsens vurdering ikke påvirker markedsprisen. Der er dog ét selskab, der markedsfører sig på eksternt fibersalg. Denne udbyder har oplyst, at prisfastsættelsen af ekstern fiber sker på individuelle kommercielle vilkår. IT- og Telestyrelsen skal i forbindelse med høringen anmode branchen om specifikt at af- eller bekræfte IT- og Telestyrelsens forståelse af, at eksterne afsatte rå fiberforbindelser i accessnettet generelt prisfastsættes efter individuelle kommercielle forhandlinger Konkurrencemarginer på kobberbredbåndsmarkedet Prisreguleringen har hidtil fokuseret på engrospriser, men herudover har også detailprisudviklingen og en række andre faktorer betydning for teleselskabernes muligheder for at generere profit på bredbåndsmarkedet. Derfor har IT- og Telestyrelsen i løbet af 2010 og 2011 udviklet en konkurrencemarginmodel 58, som kan anvendes som indikator i markedsundersøgelserne til at analysere disse forhold samlet set. Konkurrencemarginmodellen er udviklet som et screeningsværktøj. Det vil sige, at modellen i lighed med andre indikatorer såsom markedskoncentration, adgangsbarrierer, synergieffekter og stordriftsfordele nu indgår i IT- og Telestyrelsens samlede vurdering af konkurrenceforholdene på bredbåndsmarkedet. Resultaterne fra konkurrencemarginmodellen er således én af flere indikatorer, som peger i retning af, om der skal ske yderligere undersøgelser og/eller tiltag i relation til løsning af konkurrenceproblemer på det undersøgte marked. Det skal bemærkes, at modellen ikke kan anvendes direkte til regulering af engrospriserne på de respektive bredbåndsengrosmarkeder, men resultaterne fra modellen kan benyttes som indikator for et konkurrencemarginproblem. Konkurrencemarginmodellen estimerer omkostninger og indtægter for et fiktivt teleselskab (REO 59 ), som ønsker at etablere sig via kobberplatformen på det danske bredbåndsmarked. REO ens omkostninger består af omkostningerne til at drive et eget telenet, engrosomkostningerne ved at anvende kobbernettet samt omkostningerne til at drive en detaildivision, som eksempelvis håndterer salg og markedsføring af produkter til slutbrugerne. REO ens indtægter bestemmes af de detailpriser, som det givet konkurrenceforholdene er muligt at opnå på det danske bredbåndsmarked. Engrosomkostninger og egne omkostninger i telenettet er fastsat med udgangspunkt i de seneste LRAIC-modeller og prisafgørelser, mens detailpriserne svarer til faktiske priser på detailmarkedet. Størrelsen af detailomkostninger afhænger af, hvad der anses for at være en rimelig efficient operatør. For at kunne estimere detailomkostninger for en rimelig efficient operatør har IT- og Telestyrelsen modtaget input fra teleselskaber på det danske bredbåndsmarked samt undersøgt lignende konkurrencemarginmodeller i andre europæiske lande. På baggrund heraf har IT- og Telestyrelsen fastlagt detailomkostninger, som efter IT- og Telestyrelsens opfattelse afspejler de produkter og tjenester, som modellens REO udbyder. IT- og Telestyrelsen er fuldt ud opmærksom på, at detailomkostningerne kan variere ganske betragteligt imellem selskaberne på det danske bredbåndsmarked. Dette kan eksempelvis skyldes forskelle i niveauet af kundeservice og antallet af pro REO: Reasonably Efficient Operator (rimelig efficient operatør) ANALYSE 78

79 dukter, som selskabet udbyder. Men det er IT- og Telestyrelsens vurdering, at detailomkostningerne i konkurrencemarginmodellen overordnet set giver et retvisende billede af detailomkostningerne for den modellerede REO. Formålet med konkurrencemarginmodellen er således at give IT- og Telestyrelsen et overblik over indtjeningsmulighederne på bredbåndsmarkedet for derved sammenholdt med andre konkurrenceindikatorer at kunne målrette reguleringen til særlige markedsudfordringer. Dermed er konkurrencemarginmodellen med til at understøtte, at de afgørelser, der træffes på baggrund af IT- og Telestyrelsens markedsundersøgelser, på mest hensigtsmæssig måde kompenserer for den manglende konkurrence på engrosmarkedet for bredbånd Resultater og vurderinger fra konkurrencemarginmodellen Modellen giver mulighed for at analysere forskellige scenarier i relation til netadgangsprodukt (rå kobber eller BSA), detailproduktudbud samt kundebase og geografisk udbredelse. Detailprodukterne er delt op på single play, som er rene bredbåndsabonnementer, double play, som er abonnementer med både bredbånd og IP-telefoni, samt triple play, som er abonnementer med både bredbånd, IP-telefoni og IP-tv. Af Tabel 12 nedenfor fremgår udvalgte resultater fra modellen. Overordnet viser modellen, at for at opnå positive marginer skal teleselskabet: 1. Hovedsageligt tilbyde single play produkter eller 2. Investere i egen infrastruktur for derved at kunne gøre brug af rå kobber i større eller mindre grad I forlængelse heraf gælder specifikt for BSA-platformen, at den kan anvendes: Som en indgangsvinkel på bredbåndsmarkedet, hvor der sælges simple produkter. Som et supplement til en eksisterende rå kobber-platform eksempelvis hvis et selskab ønsker at markedsføre sig som værende landsdækkende. Som et mellemstadie et trin på investeringsstigen til at tiltrække kunder, der på sigt kan konverteres til rå kobber-platformen. Kundeantallet er det samlede antal for alle tre typer af detailprodukter. Fordelingen på detailprodukter er modellens standardopsætning. Tabel 12: Konkurrencemarginer efter nettype, kundeantal og detailprodukt Rå kobber BSA (Lag 3) Rå kobber & BSA ---- Kunder Single 29% 29% 30% 7% 9% 9% 23% 24% 24% Double 3% 8% 10% -25% -9% -7% 0% 6% 6% Triple -17% 7% 17% -118% -32% -16% -14% 9% 15% Total 8% 16% 19% -36% -8% -3% 5% 13% 15% Kilde: Konkurrencemarginmodellen, Som det fremgår af modellens resultater, er en ren BSA-platform ikke attraktiv for et selskab, som ønsker at udbyde alle typer af detailprodukter. Således er de totale konkurrencemarginer negative også ved høje kundeantal. Derimod viser modellens resultater, at teleselskaber, som fokuserer på at tilbyde de mere simple single play produkter, via BSA-platformen kan opnå positive marginer selv med et begrænset antal kunder. ANALYSE 79

80 BSA-platformen har alt andet lige til hensigt at gøre det nemmere det vil sige mindre investeringstungt for selskaber at komme ind på bredbåndsmarkedet eller udvide det geografiske dækningsområde. Modellens totalt set negative konkurrencemarginer kan indikere, at der ikke desto mindre er adgangsbarrierer forbundet med anvendelse af BSA-platformen. Dette kan være med til at begrænse andre teleselskabers muligheder for at konkurrere med TDC som landsdækkende udbyder med et komplet udbud af detailprodukter. De negative marginer på BSA-platformen er i høj grad påvirket af, at det som følge af multicastomkostningen er forholdsvis omkostningskrævende at etablere sig som udbyder af triple play produkter. Det vil sige, at det kræver investeringsvillighed og en kundebase af en vis størrelse, før der kan opnås positiv indtjening på tv-produkter. Teleselskaber, der ikke ønsker at foretage de investeringer, som er nødvendige for at kunne levere IP-tv, kan via BSA-platformen opnå positive konkurrencemarginer ved at sælge de mere simple produkter. Et teleselskab, der ønsker at tilbyde alle former for detailprodukter, skal jævnfør konkurrencemarginmodellen anvende rå kobber i et vist omfang for at få positive marginer. Således opnår den modellerede REO en positiv samlet konkurrencemargin på 5 pct. med kunder i alt (8.000 rå kobber og BSA). Når REO en i modellen kombinerer rå kobber og BSA, bidrager BSA-linjerne kun i meget begrænset omfang eller slet ikke til den faktiske indtjening. Overordnet set viser konkurrencemarginmodellen således, at teleselskaber kan komme ind på bredbåndsmarkedet og opnå positive konkurrencemarginer ved at tilbyde simple produkter via BSA-platformen. Det vil sige, at REO en investerer i begrænset omfang i egen infrastruktur. Modellen viser samtidig, at for teleselskaber, der ønsker at tilbyde de mere komplekse bundtede produkter, er det nødvendigt at øge investeringerne i egen infrastruktur og kombinere rå kobber og BSA for at opnå positive marginer. Med denne strategi er det muligt at generere profit selv ved mindre kundebaser. Telereguleringen er blandt andet baseret på et princip om, at konkurrencen på teleområdet gradvist skal overgå fra at være tjenestebaseret til at være infrastrukturbaseret. Dvs. at det er hensigten, at teleselskaberne bevæger sig i retning af i højere grad at anvende mindre forædlede engrosprodukter. Indtil den infrastrukturbaserede konkurrence tager over, skal der sikres en afbalanceret konkurrence mellem tjeneste- og infrastrukturbaserede teleselskaber. Efter IT- og Telestyrelsens vurdering indikerer konkurrencemarginmodellens resultater, at den nuværende regulering og engrosprissætning understøtter både den infrastrukturbaserede og den tjenestebaserede konkurrence samt en gradvis udvikling i retning af øget infrastrukturbaseret konkurrence. Modellens REO anvender en udbygningsstrategi, hvor der i selskabets opbygningsfase fokuseres på de mest befolkningstætte områder og så vidt muligt via rå kobberplatformen. Fullrate har i løbet af de seneste år haft succes med en lignende strategi, hvor selskabet efter IT- og Telestyrelsens kendskab anvendte rå kobber i storbyerne og derefter efter at have opbygget en vis kundebase blev landsdækkende via BSAplatformen. Med udgangen af 2010 havde Fullrate en kundebase på og en overskudsgrad på 7,3 pct.. Hvis konkurrencemarginmodellens parametre tilpasses, så REO en har kunder i alt ( rå kobber og BSA), viser modellen en positiv konkurrencemargin på 13 pct.. Med kunder ( rå kobber og BSA) generer modellen en positiv konkurrencemargin på 6 pct.. Sammenholdes disse resultater med Fullrates overskudsgrad, er det IT- og Telestyrelsens vurdering, at konkurrencemarginmodellen producerer plausible resultater. ANALYSE 80

81 For de enkelte detailprodukter viser modellens resultater, at: Single play (bredbånd) marginerne er mindre afhængige af antallet af kunder og er positive på både en rå kobber- og en BSA-platform. Double play (bredbånd & telefoni) marginerne er generelt lavere end for single play, men stiger samtidig mere med antallet af kunder (stordriftsfordele). Triple play (bredbånd, telefoni & tv) marginerne er de laveste ved få kunder, men samtidig er der flest stordriftsfordele. Således er produktet det mest profitable ved høje kundeantal. Udviklingen på det danske bredbåndsmarked viser, jf. 1.1, at bundtede produkter og i særdeleshed triple play, hvor tv er en del af pakken får stigende betydning. I relation til modellens resultater understøttes dette af, at triple play (for større udbydere) genererer de højeste marginer. Modellens resultater tyder derfor på, at det for at fastholde konkurrencen på det danske bredbåndsmarked er en forudsætning, at alternative udbydere har mulighed for at tilbyde tv og generelt bundtede produkter til konkurrencedygtige priser. For selve bredbåndsproduktet er der uanset produktionsplatform og kundemængde en klar tendens til, at marginerne stiger med båndbredden. For rå kobber er marginerne positive ved alle båndbredder, det vil sige fra 4 Mbit/s og op efter, mens modellen viser, at der skal sælges båndbredder på mere end 20 Mbit/s for at opnå positive marginer på BSA-platformen. Selskaber, der ønsker at øge den geografiske udbredelse via BSA-platformen, skal således først og fremmest fokusere på at sælge højhastighedsforbindelser. Dette kan være et problem, hvis efterspørgslen efter disse er begrænset. Ovenstående resultater indikerer, at der for BSA-platformen er marginudfordringer på det danske bredbåndsmarked. Men det samlede billede viser en engrosprissætning, der understøtter efficiente build-or-buy beslutninger på bredbåndsmarkedet. Det er således muligt for alternative teleselskaber at bevæge sig ind på markedet med et udbud af simple produkter uden at foretage tunge investeringer og samtidig opnå positiv indtjening lave adgangsbarrierer. Selskaber, der ønsker at udbyde komplekse produkter som har det højeste indtjeningspotentiale bliver derimod nødt til at foretage investeringer i markedet for at opnå positiv indtjening. Denne tilskyndelse er med til at understøtte den mere langsigtede infrastrukturbaserede konkurrence. Konkurrencemarginmodellen er som ovenfor nævnt udarbejdet med henblik på at give IT- og Telestyrelsen input til arbejdet med markedsundersøgelserne og er ikke et selvstændigt prisreguleringsværktøj i stil med LRAIC-modellerne. Det indebærer, at engrospriserne ikke kan reguleres direkte på baggrund af konkurrencemarginmodellen. Overordnet set er det IT- og Telestyrelsens vurdering, at det er uvist, hvorvidt eksempelvis en nedsættelse af engrospriserne ikke alene vil medføre en tilsvarende nedsættelse af detailpriserne og dermed uændrede konkurrencemarginer. Ydermere vil en ændring af engrospriserne på kobberplatformen have afsmittende effekt på andre platforme. Eksempelvis kan nedsatte engrospriser på kobberplatformen medføre færre investeringer i fiberplatformen. IT- og Telestyrelsen skal i forbindelse med høringen særligt anmode branchen om at tage stilling til konkurrencemarginmodellens resultater og IT- og Telestyrelsens vurderinger på baggrund heraf. ANALYSE 81

82 2.5.5 Løbende konkurrencemarginovervågning Konkurrencemarginerne afhænger af blandt andet engros- og detailprisudviklingen, omkostninger til at opretholde et eget net og omkostningerne ved at drive en detailforretning. De er derfor ikke statiske. Det betyder, at såfremt der i forbindelse med en markedsundersøgelse konstateres og adresseres en udfordring, kan der være en risiko for, at samme eller andre udfordringer kan opstå i den mellemliggende periode frem mod næstkommende markedsundersøgelse. På engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang foretages markedsundersøgelser hvert tredje år, hvilket er en betragtelig periode, hvis der er konkurrencemarginproblemer på bredbåndsmarkedet. En periode på flere år med konkurrencemarginproblemer kan således have stor betydning for den langsigtede konkurrence på det danske bredbåndsmarked. Derfor er det IT- og Telestyrelsens vurdering, at det bør overvejes, om konkurrencemarginmodellen også i perioder mellem markedsundersøgelser skal bruges som et screeningværktøj, som kan ligge til grund for yderligere undersøgelser af konkurrenceforholdene. Tilsvarende metoder anvendes eksempelvis i Østrig og Spanien, hvor telemyndighederne løbende anvender prisklemmemodeller til at kontrollere, at der er tilstrækkelig margin mellem engros- og detailpriser. Det vil sige, at modellerne i disse lande anvendes aktivt som prisreguleringsværktøj. Som nævnt ovenfor ser IT- og Telestyrelsen ikke, at konkurrencemarginmodellen i sin nuværende udformning kan anvendes på tilsvarende vis. Der skal derfor tages stilling til, hvordan og i hvilket omfang modellen skal anvendes som screeningværktøj Tjeneste- eller infrastrukturbaseret konkurrence Som nævnt i afsnit 2.2 har teleselskaberne overordnet en række forskellige forretningsmodeller, der baserer sig på mere eller mindre forædlede engrosprodukter. Forædlingsgraden af engrosprodukterne illustreres ved den såkaldte investeringsstige. Det mest forædlede produkt er gensalg af bredbåndsprodukter, hvor teleselskaberne køber færdige bredbåndstjenester, som videresælges til slutbrugerne. Det mindst forædlede produkt er etablering af egen infrastruktur, hvor teleselskabet har kontrol over hele værdikæden og står for hele forædlingsprocessen. Således ligger gensalg af færdigproducerede bredbåndsprodukter nederst på investeringsstigen, mens etablering af egen infrastruktur ligger øverst på investeringsstigen. Telereguleringen er baseret på et princip om, at konkurrencen på teleområdet gradvist skal overgå fra at være tjenestebaseret til at være infrastrukturbaseret. Det vil sige at det er hensigten, at teleselskaberne bevæger sig i retning af i højere grad at anvende mindre forædlede engrosprodukter. På kort sigt skal adgangen til flaskehalsressourcer sikres, og det skal hvor det er muligt sikres, at nye selskaber uden stærk markedsposition har en reel mulighed for at konkurrere på detailmarkedet, ligesom der skal sikres en afbalanceret konkurrence mellem tjeneste- og infrastrukturbaserede teleselskaber. I takt med at reelle alternative infrastrukturer bliver opbygget, kan den telespecifikke konkurrenceregulering gradvist afvikles. Indtil den infrastrukturbaserede konkurrence tager over, skal den tjenestebaserede konkurrence understøttes. De historiske forhold omkring kobbernettet gør, at den infrastrukturbaserede konkurrence har været begrænset, også fordi det ikke har været efficient med konkurrerende kobberaccessinfrastrukturer. ANALYSE 82

83 Fiberforbindelser er en relativt ny teknologi. I modsætning til kobbernettet findes der derfor ikke ét enkelt selskab, som har kunnet etablere ét nationalt net uden konkurrence. Samtidig tilbyder fiberforbindelser højere og mere stabile kapaciteter end andre teknologier, og derfor anses fiber generelt som en fremtidssikret højhastighedsplatform. Kombinationen af disse to forhold forbedrer fremadrettet mulighederne for infrastrukturbaseret konkurrence Delkonklusion Detailpriserne er i løbet af den seneste årrække faldet markant, blandt andet som følge af at visse selskaber har søgt at erobre markedsandele gennem at være prisledere. På kobberplatformen understøttes de faldende detailpriser i et vist omfang af faldende priser på rå kobber, men prisfaldet har dog været mere markant på detailmarkedet. Det forværrer alt andet lige indtjeningsmulighederne for de teleselskaber, der tilbyder detailprodukter baseret på kobberplatformen, og på sigt kan dette føre til en svækkelse af konkurrencen på bredbåndsmarkedet. På kobberplatformen illustreres de skærpede konkurrenceforhold af IT- og Telestyrelsens konkurrencemarginmodel. Modellen viser, at teleselskaber, der baserer sig på rå kobberproduktet, kan skabe en profit ved en kundebase fra slutbrugere. Det samlede billede viser en engrosprissætning, der understøtter efficiente build-or-buy beslutninger på bredbåndsmarkedet. Det er således muligt for alternative teleselskaber at bevæge sig ind på markedet med et udbud af simple produkter uden at foretage tunge investeringer og samtidig opnå positiv indtjening lave adgangsbarrierer. Selskaber, der ønsker at udbyde komplekse produkter som har det højeste indtjeningspotentiale bliver derimod nødt til at foretage investeringer i markedet for at opnå positiv indtjening. Denne tilskyndelse er med til at understøtte den mere langsigtede infrastrukturbaserede konkurrence. Således giver det nuværende prisniveau på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang, de alternative teleselskaber mulighed for at opnå positive afkast, ved at investere i egen teknikudstyr. På nuværende tidspunkt er fiber er ikke reguleret, og den eksterne afsætning (til slutbrugere) er stort set ikke er eksisterende. Dette indikerer, at det kommercielt fastsatte prisniveau for fiberadgang ikke er konkurrencedygtigt sammenlignet med de regulerede priser og produkter, der tilbydes på henholdsvis engrosmarkederne for fysisk netværksinfrastrukturadgang og bredbåndstilslutninger. Det er dog IT- og Telestyrelsens vurdering, at fiber allerede har og fremadrettet i endnu højere grad får stor betydning for konkurrenceforholdene. Særligt kan fiberplatformen have afgørende betydning for fremadrettet infrastrukturbaseret konkurrence, idet IT- og Telestyrelsen vurderer, at fiberplatformen kan skabe konkurrence mellem de fiberbaserede net og det eksisterende kobbernet. ANALYSE 83

84 2.6. Samlet vurdering af konkurrencesituationen Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang omfatter accessinfrastruktur baseret på kobber- og fiberplatformen. Målgruppen er teleselskaber af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, der ikke selv har ejer eller på anden måde har kontrol over accessnet, og derfor er afhængige af at leje accessinfrastruktur for at kunne udbyde produkter og tjenester til slutbrugere eller mere forædlede engrosprodukter til andre teleselskaber. Når en slutbruger aftager et tele- eller bredbåndsprodukt på detailmarkedet, er prisen for produktet påvirket af konkurrencesituationen på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Slutbrugerprisen er således det endelige resultat af konkurrenceniveauet. Det betyder, at konkurrencesituationen på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang har stor indflydelse på konkurrencesituationen på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger, konkurrencesituationen på engrosmarkedet for terminerende segmenter af faste kredsløb og sidst men ikke mindst konkurrencen hos slutbrugerne på detailniveauet. Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang er først og fremmest karakteriseret ved, at der er én stor landsdækkende udbyder, TDC, samt en række geografisk spredte og samtidig noget mindre udbydere. TDC er den absolut største aktør på markedet, og TDC er den eneste landsdækkende aktør, der ejer begge infrastrukturplatforme omfattet af markedet. TDC er netejer af det eneste landsdækkende net, kobbernettet. TDC har på den baggrund en markedsandel tæt på 100 pct. for kobberplatformen. TDC er samtidig den eneste udbyder med ekstern afsætning på kobber. Afsætningen på kobberplatformen er faldende, men den udgør stadig langt den største del af markedet med mere end 90 pct. af det samlede marked. TDC s position som eneste udbyder af en landsdækkende infrastruktur til levering af tele- og bredbåndstjenester indebærer en flaskehalssituation, hvor TDC har kontrol over en essentiel produktionsressource. Dette forstærker efter IT- og Telestyrelsens vurdering TDC s position på markedet. Den anden platform fiber - kan tilbyde højere kapacitet og mere stabilitet i forhold til kobber, og det kan konstateres, at afsætningen af fiber, pga. slutbrugerefterspørgslen efter højere kapacitetskrævende tjenester, er fordoblet inden for de sidste tre år. Modsat kobberplatformen er der flere udbydere på fiberplatformen. Disse fibernet er imidlertid ikke landsdækkende, men geografisk fragmenteret i forskellige mindre net. Samtidig er TDC på fiberplatformen den næststørste udbyder. På sigt vil fibernettet være et alternativ til kobbernettet og kunne skabe konkurrence på indeværende marked. Indenfor en fremadrettet treårig periode kan det imidlertid ikke forventes, at andre udbydere etablerer et konkurrerende accessnet, der har et sådant omfang, at det kan udgøre et egentlig konkurrencepres på kobbernettet og TDC. Den igangværende netudbygning af det kobberbaserede accessnet medfører, at kobber i en årrække fremover kan og vil kunne dække den efterspørgsel, der er efter produkter og tjenester hos størstedelen af slutbrugerne. Netudbygningen betyder imidlertid, at det er endnu vigtigere med en stor kundebase, hvis det skal være muligt at skabe en rentabel business case. Samtidig har TDC som netejer en first mover fordel, da det er selskabet selv, der står for netplanlægningen og dermed afgør intensitet og rækkefølge i forhold til hvornår og hvor, nettet skal bygges ud. ANALYSE 84

85 På indeværende marked er kun 10 pct. af afsætningen ekstern. Det er IT- og Telestyrelsens vurdering, at den relativt lille eksterne afsætning skyldes, at selskaberne ønsker at udnytte hele værdikæden. Således har netejerne, der har investeret i fiberinfrastruktur, generelt et incitament til at optimere deres udbytte i hele værdikæden, fra engros- til detailmarkedet. Dette understøttes af de bemærkninger, som IT- og Telestyrelsen har modtaget fra branchen, hvor muligheden for kontrol over infrastrukturen er nævnt som en af de vigtigste forudsætninger for at kunne tilbyde et konkurrencedygtigt produkt på detailmarkedet. Både TDC s rå kobber- og fiberforretning er vertikalt integreret med en stor del af selskabets øvrige aktiviteter og danner således udgangspunkt for produkter videre ned gennem produktionskæden. Således afsætter TDC mere end 90 pct. af selskabets afsætning internt, hvilket betyder, at TDC s afsætning til øvrige (eksterne) kunder bliver meget lille. TDC s eksterne kunder aftager således tilsammen under ti pct. af TDC s samlede afsætning, hvilket gør muligheden for, at der er nogen form for modstående købermagt, meget begrænset. Det betyder også, at TDC konkurrerer på de underliggende markeder med de selskaber, der er TDC s engroskunder på nærværende marked, og som derfor er afhængige af adgangen til flaskehalsressourcen. Efter IT- og Telestyrelsens vurdering vil TDC s dobbeltrolle som både udbyder og kunde forstærke TDC s incitament til at begrænse andre aktørers adgang til produktionsressourcen, idet TDC herved kan opnå en konkurrencemæssig fordel på de underliggende markeder (primært på markedet for bredbåndstilslutning). TDC s vertikale integration hele vejen fra nærværende råvaremarked til detailmarkedet for bredbåndsforbindelser betyder endvidere, at TDC har incitament til og reel mulighed for at fastsætte de respektive engrospriser og detailpriserne således, at der opstår en prisklemme for TDC s konkurrenter. Dette forhold er blevet mere aktuelt på grund af det stadig faldende detailprisniveau for slutbrugerbredbånd. Uanset den fremtidige udvikling er det tydeligt, at det danske bredbåndsmarked med TDC i spidsen er og fortsat vil være kendetegnet ved en høj grad af konsolidering. Dette begrænser alt andet lige konkurrencen på engrosmarkederne og øger behovet for, at konkurrencen sikres gennem reguleret adgang til accessinfrastruktur, da der er en risiko for, at infrastrukturen samles på en eller meget få aktørers hænder. Der er altså tale om et marked med fravær af priskonkurrence på kobber, og hvor kunderne ikke har mulighed for at skifte leverandør. Dette sammenholdt med en næsten ikke eksisterende ekstern afsætning på fiber giver en tydelig indikation af et marked, der i høj grad er præget af fraværet af reel konkurrence. ANALYSE 85

86 2.7. Vurdering af udbydere med SMP Det er IT- og Telestyrelsens samlede vurdering, at TDC har og inden for den nærmeste årrække vil have en stærk markedsposition (SMP) på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang, idet: TDC har en markedsandel på mere end 90 pct. af det samlede relevante marked og tæt på 100 pct. af kobbermarkedet, som udgør mere 90 pct. af det samlede marked, TDC har som eneste udbyder af en landsdækkende infrastruktur til levering af tele- og datatjenester, en stærk markedsposition, der indebærer en flaskehalssituation for de alternative udbydere, TDC er den største udbyder på markedet, når det gælder omsætning og bredden i produktsortimentet og har et veludviklet distributions- og salgsnet. Det betyder, at TDC har mulighed for at målrette sine produkter mellem platforme, TDC er langt den største aftager på hele markedet, med en samlet intern afsætning på over 80 pct. af det den totale afsætning, TDC har stordriftsfordele sammenlignet med andre selskaber, TDC er vertikalt integreret med betydelige muligheder for at kontrollere udbuddet af input til levering af bredbåndstjenester til slutbrugere, TDC møder ikke nogen form for modstående købermagt, TDC s stærke markedsposition og kontrol over infrastrukturen betyder, at TDC er i stand til at differentiere deres produkter og TDC opererer på flere markeder og er derfor i stand til bundle produkter under samme brands. Når man desuden betragter TDC s meget høje markedsandel, er der, som beskrevet, en stærk formodning om, at TDC har betydelig indflydelse på markedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Udover den markante markedsandel er der ovenfor også en lang række andre omstændigheder, der understøtter formodningen om TDC s stærke markedsposition. Af overstående konkluderer IT- og Telestyrelsen, at TDC har status af udbyder med stærk markedsposition på markedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang og dermed skal pålægges forpligtelser i henhold til teleloven på markedet. ANALYSE 86