B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT

Transkript

1 B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT 1. Ledelsesresumé I den fælleskommunale digitaliseringsplan indgår projekt vedr. Fælles Medicinkort (FMK), projekt 4.2. Det fælles medicinkort har til formål, at skabe et overblik over borgernes/patienternes medicinering på tværs af de forskellige dele af sundhedssektoren dvs. på tværs af sygehus, praksislæger og kommuner. Som del af projektet gennemføres et pilotprojekt, der tilvejebringer en løsning med integration af tre omsorgssystemer i tre forskellige kommuner til den nationale medicinservice, der udstiller medicinoplysninger til medicinsk behandling og pleje på tværs af sektorer. En fuldt implementeret FMK løsning i kommunerne forventes at medfører direkte gevinster i form af arbejdsgangsbesparelser i forbindelse med udredning af en borgers aktuelle medicinering og udarbejdelse, vedligeholdelse og kvalitetssikring af medicindokumentation i den elektroniske omsorgsjournal. Det Fælles Medicinkort realiserer samlet et besparelsespotentiale på 6 mio. kr. i 2012, stigende til 18 mio. kr. i 2014 og 40 mio. kr. i 2015 og frem. Potentialerne er aftalt som del af moderniseringsaftalen i økonomiaftalen for Den 15. juni 2012 Jnr Ø90 Sagsid Ref KCP/PRK [email protected] Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /4 Projektet har derudover fokus på en række indirekte gevinster i form nemmere udveksling af oplysninger på tværs af sektorer, der bidrager til færre medicineringsfejl og i sidste ende har betydning for borgerens helbred. Kommunerne skal implementere FMK fra ultimo 2013/primo 2014.

2 Dette betyder, at kommunerne skal have indgået en aftale om anvendelse af FMK som et supplement til de eksisterende sundhedsaftaler med regionerne. Kommunerne skal som følge af projektet omlægge de kommunale arbejdsgange forbundet med dokumentationspraksis og sundhedspersonalet skal være undervist/instrueret i anvendelse af elektroniske omsorgsjournaler med en integreret FMK-løsning i løbet af 2014/15. KL vil i løbet af 2012 iværksætte et implementeringsprojekt, som kan støtte kommunerne i denne meget store implementeringsopgave. Indførelsen af FMK i kommunerne medfører nye samarbejdsformer med den øvrige sundhedssektor og afhængighed af, at der foretages rettidige registrering af ændret medicinering hos borgerne/patienterne. Baggrund Projektet er en videreførelse af den Personlige Elektroniske Medicinprofil (PEM). Der blev i en konsulentrapport i 2004 peget på potentialer forbundet med PEM på 165 mio. kr. der fordelte sig på en række konkrete arbejdsopgaver, herunder: Genbestilling og receptfornyelse I forbindelse med implementeringen af PEM, blev kommunerne DUT reguleret for 17 mio. kr. årligt fra 2007 til medfinansiering af driften af PEM. Med etableringen af PEM var 1. etape hen imod et fælles medicinkort etableret. I økonomiaftalen for 2010 blev der aftalt udrulning af fælles medicinkort til alle kommuner ved udgangen af Fokus blev med denne aftale ændret til at været et integrationsprojekt mellem omsorgssystemer og FMK. Der blev på det tidspunkt aftalt potentialer svarende til 35 mio. kr. i 2012 stigende til op til 90 mio. kr dog under forudsætning af at Lægemiddelstyrelsen havde udviklet den nødvendige centrale it-infrastruktur samt en foreløbig opgørelse af antallet af genbestillinger af medicin. Den nødvendige itinfrastruktur er forsinket, hvorfor projektet med anvendelse af det fælles medicinkort først forventes implementeret ved udgangen 2013/begyndelsen af Løsningsbeskrivelse Hidtil har sundhedspersonalet, som er involveret i opgaver med medicinering af borgere/patienter, kun haft et meget fragmentarisk og ufuldstændigt overblik over, hvilke præparater en borger/patient er i behandling med. Der 2

3 er således blevet brugt meget tid på at udrede borgeren/patientens aktuelle situation. Dette har medført et stort omfang af fejlmedicinering, som igen medfører mange unødige indlæggelser på sygehuse og i værste fald dødsfald. Når lægerne på sygehuse og i praksis såvel som hjemmesygeplejen konsekvent anvender FMK kan kommunerne spare tid på de nævnte opgaver, som kan bruges på de mange nye opgaver kommunerne allerede løser i det nære sundhedsvæsen, og som kommunerne får flere af i fremtiden. Det fælles medicinkort sikrer, at der kan udveksles relevante sundhedsoplysninger på tværs af borgere og myndigheder, dvs. på tværs borgeren, kommunen, hospitalet og lægerne. Med FMK bliver det muligt at Lægens ændringer af medicinering m.v. slår igennem i hjemmesygeplejerskens medicinkort Sygehusenes medicinering ved udskrivning fremgår af hjemmesygeplejerskens medicinkort 3. Konsekvenser 3.1 Omkostninger Medarbejdersignatur Statens krav om anvendelse af digitale medarbejdersignatur i forbindelse med FMK medfører kommunale meromkostninger på anslået 22 mio. kr. til administration, signatur-server i hver kommune og hosted gateway (adgang). Hertil kommer evt. midlertidig løsning på anslået 10 mio. kr., og endelig skal der lægges en årlige omkostninger til drift, vedligeho ld og support. Anskaffelse, implementering og kompetenceudvikling Kommunerne vil også have omkostninger til anskaffelse af EOJ system med FMK funktionalitet, uddannelse, omlægning af arbejdsgange og projektledelse m.v. Disse omkostninger er ikke estimeret i projektet på nuværende tidspunkt, og kommunerne skal derfor anslå omkostningerne lokalt. Omkostningerne skal fraregnes den forventede gevinst. 3.2 Potentiale Der er en række potentialer forbundet med FMK. Det er dog centralt at slå fast, at projektet i udgangspunktet har haft fokus på en kvalitetsforbedring. 3

4 For kommunerne er effektiviseringspotentialet forbundet med følgende opgaver: Genbestilling af medicin Hovedparten af det driftsmæssige effektiviseringspotentiale, dvs. de direkte gevinster, knytter sig først og fremmest til Genbestilling af medicin og de r- næst til. KL vurderer, at der på sigt er et betydeligt indirekte gevinstpotentiale, når både læger, sygehuse og hjemmesygeplejen i kommunerne når alle har taget det fælles medicinkort i brug. En opgørelse fra MedCom viser, at 88 ud af 98 kommuner anvender elektronisk receptfornyelse (90 %) i kommunikationen med lægerne i Dermed har kommunerne fået adgang til elektronisk genbestilling og receptfornyelse i deres EOJ-systemer, ved brug af standardiseret elektronisk kommunikation (MedCom-beskeder). Gevinsten ved bestilling af recepter og receptfornyelse er således fuldt indfaset inden det Fælles Medicinkort kan implementeres i kommunerne. Genbestilling og receptfornyelse er derfor ikke medregnet i gevinstpotentialet for FMK. Der er aftalt følgende gevinster for FMK: FM's potentialeberegning Bruttopotentiale 20,0 129,0 170,0 170,0 Receptfornyelse -13,8-89,0-117,3-117,3 Medarbejdersignatur Samlet aftalt potentialer 6, ,7 40,7 Fordeling af potentialet på opgaver fratrukket opgave vedr. receptfornye l- ser ,5 1,4 3,2 3,2 5,2 15,6 35,2 35,2 0,3 1,0 2,3 2,3 Samlet aftalt potentialer ,7 40,7 4

5 Alle potentialerne er på gensidighedsaftalen og indgår i økonomiaftalen for Tidsplan Der vil være en driftsklar løsning fra medio 2013, som herefter skal implementeres i løbet af 1-1½ år til medio/ultimo I udrulningen af løsningen skal der tages højde for meromkostninger til håndtering af bl.a. medarbejdersignatur, som beskrevet under omkostningsafsnittet. Dertil kommer at kommunen også skal tage højde for, at receptfornyelse er udrullet. Dette er dog også fratrukket gevinsterne. 3.4 Risici Følgende risici vurderes centrale for projektet. Risici håndteres løbende i projektsekretariatet: Infrastrukturplatform forsinkes, hvilket betyder at medarbejderne ikke kan anvende medarbejdersignatur i løsningen. Medarbejdersignatur kan ikke håndteres på mobile enheder Der er lange svartider i løsningen, hvilket betyder mindre effektive arbejdsgange Ændrede arbejdsgange i kommunerne kan medføre modstand hos medarbejderne. Samarbejdsparterne anvender ikke FMK Udvikling af EOJ systemer tager længere tid end forventet og har høj kompleksitet. Medarbejderne får ikke udstedt sundhedsfaglig autorisation Datakvaliteten i FKM er ikke god nok. 4. Implementering og opfølgning Kommunerne skal i gang med at implementere FMK og KL støtter op i dette i form af et implementeringsprojekt, som kommunerne vil kunne tilmelde sig. Tilmelding vil ske i løbet af Samarbejdsprojektet vil give kommunerne anvisning til den konkrete implementering, herunder organisatorisk tilpasning af arbejdsgange, undervisning til medarbejderne, anvisninger til hvilke komponenter og tekniske snitflader, der skal anskaffes m.m. Kommunerne vil skulle afholde en udgift for at kunne deltage i samarbejdsprojektet. 5