NOTAT. NOTAT ANGÅENDE Fornyelse af VVM-tilladelse for Kalundborg Ny Vesthavn

Transkript

1 ANGÅENDE Fornyelse af VVM-tilladelse for Kalundborg Ny Vesthavn DATO 2. april 2012 SAGSNR Baggrund Kalundborg Havn har den 29. november 2011 ansøgt om fornyelse af eksisterende VVM tilladelse for Ny Vesthavn. Den eksisterende VVM tilladelse udløb den 28. januar SELVBETJENING selvbetjening Kalundborg Havn begrunder fornyelsen med den nationale og internationale økonomiske krise, hvor det har vist sig vanskeligt at igangsætte projektet inden for den givne tidsramme. Samtidig har tilladelsen i ca. 1½ år ud af tilladelsens 3-årige gyldighedsperiode været til behandling i Naturklagenævnet uden mulighed for at bruge tilladelsen, da søterritoriets VVM tilladelse fra Kystdirektoratet afventede Naturklagenævnets afgørelse. Da projektet er fuldt færdiggjort og har et meget stort potentiale ved udførelse, for såvel havn som hele lokalområdet, besluttede bestyrelsen for Kalundborg Havn ved møde 28. november 2011, at anmode planmyndighederne om en ny tilladelse gældende 3 år. Kontakt Sagsansvarlig: Thomas Iversen [email protected] Telefon, direkte: Kalundborg Kommune Højvangen Svebølle Telefon, omstilling: /17

2 Fornyelse af VVM tilladelse En VVM-tilladelse bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter at den er meddelt, planlovens 56, stk. 1. En hidtidig ret til at udnytte en ejendom, som nu ville kræve tilladelse efter planloven, bortfalder, når retten ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år. Fornyelse af en VVM-tilladelse kan baseres på en tidligere udarbejdet VVM redegørelse for det konkrete anlægsprojekt i det omfang plangrundlaget fortsat er gældende og redegørelsen fortsat er dækkende, herunder at offentligheden med jævne mellemrum er blevet gjort opmærksom på kommuneplantillæggets fortsatte eksistens gennem de løbende revisioner af kommuneplanen. Kalundborg Kommune Plan, Byg og Miljø vurderer at plangrundlaget hhv. kommuneplan og Lokalplan for Ny Vesthavn fortsat er gældende og offentligt tilgængeligt. Der er indarbejdet VVM retningslinjer for Ny Vesthavn i Kalundborg Kommuneplan , hvilket betyder at offentligheden løbende kan holde sig orienterede om anlægsprojektets fortsatte eksistens. Se _og_tekniske_anlæg/kalundborg_ny_vesthavn.aspx Hvorvidt VVM redegørelsen fortsat er dækkende vurderes ved gennemgang af de enkelte miljøparametre i nedenstående skema der følger VVM redegørelsen gennemgang af miljøpåvirkninger. Ændrede forhold Kalundborg Havn oplyser at der ikke er ændringer til de VVM pligtige anlæg, som allerede er beskrevet i gældende plangrundlag og vurderet i VVM redegørelsen. Ændringer der kan have betydning for ny VVM tilladelse er derfor alene eventuelle ændringer af eksisterende naturforhold eller eventuelle ændringer i miljøforhold forårsaget af nye/afviklede aktiviteter i områderne ved Ny Vesthavn. En ændring med hensyn til naturforholdene er udlægningen af det udvidede habitatområde nr. 195, der siden januar 2010 har inkluderet havområdet i Kalundborg Fjord indtil umiddelbart vest for arealet til den Ny Vesthavn. En ny aktivitet i området er opførelsen af 6 vindmøller på 130 m ved Lerchenborg på Asnæs, der er baseret på en særskilt VVM redegørelse. Opførelsen af vindmøllerne har medført nedlæggelse af beboelsesejendomme tæt ved Ny Vesthavn, se hhv. visualisering af vindmøller (figur 1 og 2) samt kort der viser afgrænsning af natura 2000 område, vindmøller, Ny Vesthavn samt de boliger der er nedlagt pga. opførelse af vindmøllerne (figur 3). 2/17

3 Figur 1 viser med rød skravering omfanget af Ny Vesthavn. Figur 2 viser visualisering af vindmøller samt med rød skravering omfanget af Ny Vesthavn. 3/17

4 Figur 3 viser område for Ny Vesthavn (blå), område for vindmøller (mørkegrøn), nedlagte boliger (rød) Natura 2000 område (lys grøn). 4/17

5 Omgivelser / miljøparametre Befolkning Tidligere vurdering Ændringer Vurdering ift. Ny VMM tilladelse Virksomhedsstøj Ingen ændringer i projekt for Ny Vesthavn. Opsætning af de 6 vindmøller syd for Ny Vesthavn har medført at boligerne på Asnæs Skovvej 10 og 12 er nedlagt. I VVM redegørelsen for Ny Vesthavn er det kun boligerne på Asnæs Skovvej 10 og 12 der vil være påvirket af betydende støj. Det er de samme forhold vedr. støj der vil blive stillet vilkår om i ny VVM tilladelse. Der vil fortsat gælde de samme krav til de enkelte virksomheders bidrag til støjniveauet ved boliger, som i den tidligere VVM tilladelse jf. punkt 11 i VVM tilladelsen. I berørte boligområder i Kalundborg by ligger det samlede støjbidrag fra Ny Vesthavn på op til db(a), hvilket er en signifikant dæmpning af støjen i Kalundborg midtby ved udflytning af færgetrafik (red.) fra den nuværende placering. I nærområdet omkring Ny Vesthavn vil støjbelastningen stige. Dette 5/17

6 område er spredt bebyggelse og det er vurderet at kun Asnæs Skovvej 10 og 12 vil blive påvirket af betydende støj. Her er støjbidraget beregnet til ca. 55 db(a) i natperioden. Ved Lerchenborg og ved funktionærboligerne ved Asnæsværket er støjbidraget beregnet til ca. 45 db(a) i natperioden. Ved øvrige beboelser i det åbne land syd for Ny Vesthavn er støjbidraget beregnet til under 40 db(a) i natperioden. Trafikstøj Der er få boliger nær de veje, hvor trafikintensiteten stiger som følge af projektet. Naturforhold på land fauna, flora og fugle Natura 2000 områder De beskyttede Natura 2000 områder ligger alle uden for projektområdet og i så relativt stor geografisk afstand (H195 > 4,7 km, H135 > 7,5 km og H138 > 11 Plan, Byg og Miljø vurderer, at der ikke er sket ændringer i flora, 6/17

7 km), at terrestrisk fauna, flora, naturtyper og fugle i beskyttelsesområderne vurderes ikke at blive påvirket af projektet i anlægs- eller driftsfasen. Flora Miljøpåvirkningerne i forhold til de botaniske forhold vil primært relatere sig til anlægsfase I og fase II, der vil resultere i, at projektområdet konverteres til anden anvendelse, og alle beskyttede lokaliteter og den tilknyttede flora inden for projektområdet vil forsvinde. Der er ikke fundet arter, som er medtaget på Bilag II, IV eller V i Habitatdirektivet (EF 1992a,b,c), rød- eller gul-listede arter (Stoltze og Pihl 1998a,b) eller arter, der er fredet i Danmark (Skov- og Naturstyrelsen, 1995) inden for projektområdet. Generelt er floraen præget af almindelige og vidt udbredte arter. Fauna Miljøpåvirkningerne i forhold til padder, krybdyr, flagermus og vandhulsinsekter vil primært relatere sig til anlægsfase I og fase II, der vil resultere i, at projektområdet konverteres til anden anvendelse. Faunalokaliteterne inden for projektområdet vil derfor forsvinde. Som afværgeforanstaltning for faunaen i området anbefales anlagt et beplantningsbælte på den sydlige skråning langs adgangsvejen til den Ny Vesthavn. Det forventes, at dette beplantningsbælte vil kunne fungere som spredningskorridor for faunaen i området, og samtidig tilføre området nye levesteder for nogle af arterne. Det nærmeste beskyttede Natura 2000-område (H195) er i 2010 flyttet tættere på projektområdet. Natura 2000 området er m fra projektområdet, jf. figur 3. Marsvin, der er anført på områdets udpegningsgrundlag, indgår allerede i VVM redegørelsen. fauna i forhold til VVM redegørelsens vurdering. Natura 2000-område (H195) er flyttet tættere på projektområdet. Det bliver præciseret i vilkår til ny VVM tilladelse, at der under anlægsfasen skal bruges pingere under spunsning af hensyn til marsvin. Derudover er det de samme naturforhold der vil blive berørt og de samme afværgeforanstaltninger der vil blive stillet vilkår om i ny VVM tilladelse. Af hensyn til flagermus anbefales det, at der indgår træer i beplantningsbæltet. En træbræmme vil kunne fungere og erstatte den vigtige ledelinie mellem biotoperne i Forskov og omkring Lerchenborg Gods. Såfremt det er muligt, kan man vælge med tiden at lade enkelte træer stå og blive gamle. Det vil med tiden 7/17

8 kunne skabe nye potentielle ynglepladser for flagermusene. Som erstatningsbiotop for nedlæggelse af den kunstigt anlagte 3 sø kan anlægges en ny sø af tilsvarende størrelse umiddelbart vest for Ny Vesthavn. Fugle På baggrund af den eksisterende viden konkluderes, at der ikke er observeret sjældne eller beskyttede fuglearter i området for Ny Vesthavn. Området anses ikke som et vigtigt område for store bestande af trækkende fugle. Det vurderes, at fuglelivet i projektområdet og i nærområdet til lands og på fjorden ud for projektområdet er begrænset til almindeligt forekommende arter, herunder bl.a. havfugle, dyk- og svømmeænder, samt spurvefugle, fasaner, agerhøns og lignende. De sidstnævnte med potentielle ynglepladser i krattet/skoven på kystskrænten. I vintermåneder med perioder med havis samles der dyk- og svømmeænder specielt i den indre del af havnebassinet inden for Kalundborg Vildtreservat. Det vurderes, at fuglelivet i de nærmest beliggende internationale fuglebeskyttelsesområder ikke påvirkes ved anlæg af Ny Vesthavn. Fauna og Flora marine miljø Anlægsfasen Der er følgende aktiviteter, som kan påvirke det marine miljø i anlægsfasen: Støj fra nedvibrering/nedramning af spunsvægge Uddybning til bundudskiftning og uddybning af bassin foran kajer og sejlrende Opbygning af nye havneanlæg Det er de samme vilkår der vil blive stillet i ny VVM tilladelse. Driftsfasen Miljøpåvirkningerne vil i driftsfasen omfatte: Øget støj fra forøget skibstrafik Påvirkning af vandkvaliteten 8/17

9 Jord Ændrede forhold i fiskefredningszonen ved Asnæsværket. Anlægsfasen Etableringen af Kalundborg Ny Vesthavn foregår i tre faser. Fase I og II indeholder jordarbejde med udgravning på landområdet, mens alle faser fordrer uddybning og opfyldning på søterritoriet. Al jord fra udgravning på landområdet forventes genbrugt til opfyldning ved etablering af havneanlæggene. Herudover vil opfyldningen blive udført med rene materialer, som pumpes ind. Det er de samme vilkår der vil blive stillet i ny VVM tilladelse. I henhold til Lov om forurenet jord, 50a (Miljøministeriet, 2007e), klassificeres områder inden for byzone som lettere forurenet, hvorefter der er anmeldepligt for flytning af jorden. Hvis der er viden om, at større områder inden for byzonen er uforurenede, skal områderne udtages af klassificeringen, ligesom områder uden for eksisterende byzone kan inddrages i klassificeringen, hvis der er viden om, at området er lettere forurenet. Inddragelse eller undtagelse sker via et regulativ. Hensigten med klassificeringen er at undgå, at lettere forurenet jord deponeres eller genanvendes på uforurenede arealer. Med projektet for Kalundborg Ny Vesthavn inddrages hele anlægsområdet i byzonen. Kalundborg Kommune har vurderet, at overfladejorden i dele af anlægsområdet kan være lettere forurenet fra emissioner fra de nærliggende industrier, herunder Asnæsværket og Statoil. Der for vil en eventuel udtagelse af klassificeringen bero på resultatet af prøvetagning i overfladejorden. Opfyldning med uddybningsmaterialer kræver tilladelse efter råstoflovens 20. Udstyr til optagning og transport af uddybningsmaterialerne skal kunne 9/17

10 godkendes i henhold til råstofloven. Tilladelserne søges ved By- og Landskabsstyrelsen. Den 1. januar 2007 er der udstedt nye tilladelser til råstofindvinding på havet. Hvis råstoffer fra havområdet ønskes anvendt til opfyldning, skal det undersøges, om der er tilstrækkelige indvindingsmuligheder i de nuværende indvindingsområder. Driftfasen Alle arealer på færgeterminalen og på havneområdet vil være befæstede. Der forventes ingen aktiviteter i driftsfasen, som vil udgøre en risiko for forurening af jorden eller undergrunden. Det skal bemærkes, at virksomhederne på massegodshavnen ifølge tilsynsreglerne i Miljøbeskyttelsesloven skal drives på en sådan måde, at de ikke udgør en risiko for forurening af jord og undergrund. (Miljøministeriet, 2006b). Vand Der vil være afledning af sanitært spildevand fra færgeterminalen samt fra virksomheder, kontorbygninger og mandskabsfaciliteter i massegods- og containerhavnen. Det er de samme vilkår der vil blive stillet i ny VVM tilladelse. Spildevand afledes til Kalundborg Kommunes rensningsanlæg og udledes efter rensning sammen med kommunens øvrige spildevand. Der forventes ingen betydende effekt som følge af udledning af den ekstra mængde renset spildevand til vandmiljøet. Alt overfladevand fra Kalundborg Ny Vesthavn udledes til havnebassinet i Kalundborg Fjord. Overfladevand fra tage udledes direkte til fjorden. Det øvrige overfladevand stammer fra afvanding af befæstede arealer, herunder fra vejoverflade og kajområder, hvor der foregår godshåndtering og transport 10/17

11 Luft med lastbiler og truck mv. Erfaringsmæssigt ved man, at disse overfladearealer kan være diffust påvirkede med olieprodukter, for eksempel fra dryp fra lastbiler og trucks. Ligeledes kan der være partikulært materiale fra spild under godshåndtering. Dette overfladevand ledes gennem olieudskiller og sandfang før udledning til fjorden. Rensningen i olieudskiller og sandfang sikrer, at overfladevandet renses for oliekomponenter og partikulært materiale. Herefter forventes der ingen betydende påvirkning ved afledning af overfladevand til fjorden. Anlægsfasen I anlægsfaserne vil der være emission til luften af forurenende stoffer (CO2, CO, NOx, SO2 og partikler (PM10-partikelstørrelse <10 µm)) fra forbrug af brændstof ved anlægsaktiviteter fra skibe og entreprenørmateriel, som uddybningsfartøjer, pramme, anlægsmaskiner, lastbiler mv. Der kan desuden opstå støvdannelse fra kørsel og jordhåndtering samt håndtering af støvende anlægsmaterialer (grus, sand, mv.). Støvgener vil forventeligt være begrænset til anlægsområdet. Etableringen af Kalundborg Ny Vesthavn foregår i tre faser. Anlægsfaserne er af ca måneders varighed. Det vurderes, at der ikke er tale om betydende emissioner i anlægsfaserne i forhold til påvirkning af luftkvaliteten. Det er de samme vilkår der vil blive stillet i ny VVM tilladelse. Driftsfasen Ved drift af Kalundborg Ny Vesthavn vil der være emission til luften af forurenende stoffer (CO2, CO, NOx, SO2 og partikler) fra forbrug af brændstof fra følgende aktiviteter: Færgedrift med større færger (3-4 stk.) og flere ankomster og afgange (ca. 12 pr. døgn). Emissionen forventes at blive mindre end 2 x den nuværende mængde, idet nye færgers udledning forventes mindsket. Til og frakørende trafik ved færgelejet (antallet forventes frem til år 11/17

12 2025 at stige op til personbiler og op til lastbiler og løstrailere årligt). Emissionen forventes at blive ca. 3 x den nuværende mængde, men udledningen sker hovedsagelig i erhvervsområder, hvorimod den eksisterende udledning sker i tætbefolket byområde. Der er kun få boliger langs hovedfærdselsåren. Ved disse boliger forventes en fordobling af emissionen til luften, se kapitel 10. Skibsanløb i massegodshavnen med skibsstørrelse op til dødvægtstonnage på t. Gennem planperioden forventes antallet af skibsanløb at stige op til anløb pr. år. Skibsanløb i container-feeder-terminalen med skibsstørrelse op til 800 TEU (tyve fods container ækvivalenter). Gennem planperioden forventes antallet af skibsanløb at stige op til anløb pr. år. Lastbilstransport til og fra massegodshavnen (forventeligt op til lastbiler pr. år) samt lastbilstransport til og fra containerfeeder-terminalen (forventeligt op til lastbiler pr. år). Udledningen sker hovedsagelig i erhvervsområder. Intern transport på havneområdet med traktorer og trailer mellem skib og lagerområder på havnearealer. Udledningen sker i et erhvervsområde. Virksomhedernes varmebehov vil blive dækket ved individuel opvarmning (Kalundborg Kommune, 2007g). Klimatiske forhold VVM redegørelsen behandler ikke direkte klimatiske forhold. Lokalplanen stiller krav om at ny bebyggelse i området ikke må opføres med en sokkelkote under +2,00 DVR90. Kajkant kan etableres med en større højde, hvis dette er nødvendigt jf. problematik om havstigning og stormflod. Der stilles ikke krav om klimatiske forhold i VVM tilladelse. 12/17

13 Transport Det er de samme vilkår der vil blive stillet i ny VVM tilladelse. Figuren viser den forventede fremtidige trafikpåvirkning på det overordnede vejnet i Kalundborg. ÅDT 2007 er fra tællinger udført af Kalundborg Kommune og Vejdirektoratet, mens trafik i år 2025 består af en generel fremskrivning af trafikken samt høj trafikprognose for Ny Vesthavn. kulturhistorie De kulturhistoriske træk i området består hovedsageligt i landskabets karakter af et herregårdslandskab, tilstedeværelsen af et beskyttet stendige samt forhistoriske levn. Dige og fortidslevn er Det er de samme elementer i kulturarven der vil blive berørt og de samme 13/17

14 Oplevelsen og udstrækningen af herregårdlandskabet i området vil blive reduceret, idet herregårdslandskabet inde i anlægsområdet forsvinder. Ved etablering af færgeterminalen (fase I) etableres en gennemskæring af diget ved adgangsvejen til færgeterminalen. I forbindelse med gennemførelsen af fase II fjernes den resterende del af diget fra adgangsvejen ud til fjorden. uændret. afværgeforanstaltninger der vil blive stillet vilkår om. I forbindelse med den indledende projektering er anlægsområdets udformning blevet ændret, således at beskyttelseszonen på 100 m omkring gravhøjen vest for anlægsområdet kan respekteres. Forud for anlægsarbejdet vil der blive udført arkæologiske prøvegravninger. Hvis der sker væsentlige fund, efterfølges prøvegravningerne af egentlige arkæologiske udgravninger, således at bevaring af fortidsminder sikres. Inden for projektområdet vil det ikke være muligt at foretage afværgeforanstaltninger, idet området her helt ændrer karakter. Som nævnt i landskabsafsnittet foreslås der etableret et 20 m bredt beplantningsbælte mellem havneområdet og landskabet. Dette vil nedsætte havneområdets negative visuelle påvirkning af den tilbageblivende del af herregårdlandskabet. Landskab Ændringer i landskabet Etablering af Ny Vesthavn vil medføre, at en række landskabstyper og elementer i landskabet vil ændres eller forsvinde. I nedenstående tabel er vist sammensætningen og størrelsen af de elementer, der vil blive berørt. Arealberegningerne er foretaget på baggrund af arealinfo (Vestsjællands Amt, 2006). Ingen ændringer i de eksisterende landskabelige forhold indenfor Det er de samme elementer i landskabet der vil blive berørt og de samme afværgeforanstaltninger der vil blive stillet vilkår om. 14/17

15 projektområdet. Landskabet udenfor projektområdet er ændret ved den igangværende opførelse af 6 store vindmøller på op til 130 m. AFVÆRGEFORANSTALTNINGER For at mindske synligheden af anlæggene bør der plantes et bælte med træer på sydsiden af det nye havneområde. Beplantningen bør bestå af hjemhørende træarter og rumme arter, der med tiden vokser sig store (f.eks. bøg og eg). Etableringen af beplantningen bør ske, så den både har en effekt i forhold til oplevelsen af anlæggene langt fra (fjernzonen) og dermed anlæggenes visuelle påvirkning af landskabet. Ligeledes bør beplantningen etableres, så den tilgodeser oplevelsen fra det nære landskab omkring anlæggene. Herfra vil anlæggene være vanskelige at skjule, men beplantningen vil kunne skabe en ensartet ramme om området og de tekniske anlæg, der vil forbedre oplevelsen af det nye område og dets landskabelige tilpasning. Visuelt vil Ny Vesthavn og Vindmøllerne påvirke den samme kyststrækning set fra Kalundborg by jf. figur 1, 2 og 3. Offentlighedens adgang til landskabet Påvirkningerne i anlægsfasen og driftsfasen vil primært være forårsaget af: 1. Inddragelse af områder på land; 2. Reduceret adgang (nedlæggelse af en adgangsvej) til stranden; 3. Visuel påvirkning som følge af anlægsaktiviteter; 4. Støj/støv og øget trafik som følge anlægsaktiviteter. Støj og trafik i driftfasen. Det er de samme elementer vedr. adgangsforhold der vil blive berørt og de samme afværgeforanstaltninger der vil blive stillet vilkår 15/17

16 Afledte socioøkonomiske forhold Som afværgeforanstaltning i forbindelse med reduceret adgang til kysten vil der blive etableret en sti langs den sydlige udkant af havneområdet. Anlægsfasen Vurderingen af de socioøkonomiske påvirkninger i anlægsfasen baseres på en todelt anlægsfase. Fase 1 terminal for Mols-Linien Fase 2 massegodshavn om. Der stilles ikke vilkår til socioøkonomiske forhold i VVM tilladelse. Beskæftigelsen fase 1: Terminal for Mols-Linien I anlægsperioden, der er skønnet til 17 måneder, vil der i alt være tale om ca timers beskæftigelse, præsteret under selve anlægsarbejdet, hvilket svarer til ca. 19,5 årsværk (1 årsværk = 1540 timer). Den gennemsnitlige beskæftigelse svarer til ca. 14 personer på byggepladsen. En del af perioden vil beskæftigelsen svare til mand pr. måned. Hertil kommer afledt beskæftigelse hos rådgivere og underleverandører af maskinel, materiale mv. Beskæftigelsen fase 2: Massegodshavn I anlægsperioden, der er skønnet til 22 måneder, vil der være tale om ca timers beskæftigelse, præsteret under selve anlægsarbejdet, hvilket svarer til ca. 19,5 årsværk. Den gennemsnitlige beskæftigelse svarer til ca. 11 personer. En del af perioden vil beskæftigelsen svare til ca. 20 mand pr. måned. Hertil kommer afledt beskæftigelse hos rådgivere og underleverandører af maskinel, materiale mv. Driftsfasen Ca årsværks beskæftigelse på kort sigt. På langt sigt vil der være et betydeligt udviklingspotentiale. 16/17

17 Kalundborg Havn forventer en positiv effekt svarende til en øget omsætning på mio. kr. pr. år for de virksomheder, der har forretningsaktiviteter i erhvervshavnen. Samfunds- og miljøøkonomisk har det betydning, at sejltiden for Kalundborg- Århus færgeruten kan formindskes med minutter pr. afgang, og at der kan ske en hurtigere losning/lastning. En af de positive konsekvenser er, at regulariteten kan øges, og at der kan indsættes større færger. Øvrige socioøkonomiske aspekter vurderes at være de miljømæssige påvirkninger forbundet med fiskeriet, de rekreative muligheder og herlighedsværdien for Kalundborg by. Med den ændrede lokalisering af Mols-Linien vil der opstå en mulighed for at tilføre Kalundborg by nye kvaliteter i relation til detailhandel og bymiljø. Plan, Byg og Miljø vurderer, at ny VVM tilladelse kan gives på baggrund af den tidligere VVM redegørelse, idet ændringsnotatet viser at der ikke er sket ændringer af væsentlig betydning. Plan, byg og miljø vil stille de samme vilkår i ny VVM tilladelse, som i den tidligere VVM tilladelse af 28. januar /17