KALUNDBORG NY VESTHAVN

Transkript

1 Notat KALUNDBORG NY VESTHAVN Projektbeskrivelse og trafikvurdering 2. Maj 2017 Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af GUH Kontrolleret af HKD Godkendt af 1 INDLEDNING I 2008 blev der udarbejdet kommuneplantillæg med retningslinjer, der siden er optaget i Kalundborg Kommuneplan og tilhørende lokalplan nr. 500 for etablering af Kalundborg Ny Vesthavn, med inddragelse af nye arealer til havneformål, umiddelbart vest for Asnæsværket. Området, omfattet af lokalplan nr. 500, er dækket af kommuneplanrammerne K07.T01 og T02, der er udlagt til færgehavn samt teknisk areal og K07.E02 og K07 E03, der er udlagt til havneformål. Det var hensigten med planlægningen, at udbygningen af havnen skulle ske i etaper, hvor den første etape var etablering af ny færgehavn, og bl.a. på den baggrund blev en del af området (K07.E02 og E03 samt K07.T02) alene rammelokalplanlagt med henblik på en senere præcisering af byggemulighederne. Lokalplan nr. 500 fastlægger anvendelsen af de pågældende delområder, men medfører, at der ikke kan opføres bebyggelse og lign. på arealerne, der er udlagt til havneformål (masse-godshavn og containerhavn) (K07.E02 og E03), før der er udarbejdet en ny og byggeretsgivende lokalplan for de pågældende områder. Den første etape, med færgehavn er ikke påbegyndt, og der er ikke aktuelle planer om at etablere denne endnu. Der er nu aktuelle planer for en detailplanlægning og udbygning af de rammelokalplanlagte arealer (K07.E02 og E03) samt område K07.T02, men der er imidlertid sket en ændring af ønsker og behov, i forhold til den hidtidige opdeling af arealerne. De muligheder, som den nye lokalplan (nr. 566 under udarbejdelse) giver, bygger på de rammer som blev fastlagt i Lokalplan nr. 500, og lokalplan 566 fungerer derfor som en præcisering og opdatering af de tidligere bestemmelser. Lokalplan nr. 500 vil fortsat være gældende for den del som omfatter muligheden for etablering af færgehavn, mens lokalplan 566 vil erstatte de resterende dele af Lokalplan nr (Områderne K.07.E02 og E 03 samt K07.T02, der er udlagt til teknisk areal). NIRAS A/S Ceres Allé Aarhus C CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: [email protected] D: M: E: [email protected]

2 Det aktuelle planområde, der bliver omfattet af lokalplan 566 omfatter et areal på ca m² og det aktuelle projektområde der etableres i første omgang er ca m 2, og er fordelt på vandareal samt landbrugsarealer. 2 MASSEGODS- OG CONTAINER HAVN Nærværende projektbeskrivelse omhandler fase 1 for etablering af ny Vesthavn (massegodshavn og containerhavn). I notatet er der ligeledes foretaget en opdatering af den forventede trafik i forbindelse med anlæg og drift af den Ny Vesthavn i fase 1. I VVM tilladelsen er der i vilkår 4 stillet vilkår om undersøgelser af risiko for trafikuheld i forbindelse med anlægsarbejderne. Denne undersøgelse er ikke en del af dette notat, men vil blive fremsendt senere i god tid, inden anlægsarbejderne påbegyndes. Fase 1 for massegods og container havn er vist på Figur 1.1. Som det fremgår gennemføres der i fase 1 ikke en fuld udbygning af hele lokalplanområdet (markeret med stiplet linje på Figur 1.1). Figur 1.1: Massegods og container havn. I den nye massegods og container havn ønskes der plads til to skibe med størrelse op til den maksimale, der netop kan udnytte sejlrendens dybde på 15 m. Disse skibe er på DWT og kræver hver en kajplads på 300 m. I fase 1 bygges alene 500 m kaj. Denne skal også bruges af container feeder skibe på op til DWT samt de største krydstogt skibe med længder op til m. 2

3 Havnen med 500 m kaj etableres ved opfyldning af et ca m 2 stort område på søterritoriet foran den nuværende kystlinje. Derudover etableres ca m 2 baglands-areal ved udgravning i landområdet op til adgangsvejen. Foran kajen er det nødvendigt at uddybe et ca m 2 stort bassin til kote -15. Samlet mængde til klapning for Fase 1 bliver ca m 3. Til opfyldning til kote +2.2 på såvel eksisterende forstrand som søterritoriet anvendes det fra land udgravede materiale på ca m 3, samt ca m 3 indpumpet sand. Planum vil være kote Det opfyldte område beskyttes imod vest og øst af stenkastninger. Etablering af den 500 m lange dybvandskaj med vanddybde -15 m vil kræve ramning/nedvibrering af ca. 570 m stålspunsvæg. Spunsvæggen forankres til jernbeton ankerplader og udføres med stålhammer. Hammeren udbygges med supplerende betonpåstøbninger, hvor der skal være fendere og pullerter. Bag kajen er der en 50 m bred belagt kajgade. Det ca m 2 store bagland skal bruges til massegods i umiddelbar nærhed af kajen samt til containere. I havneområdet etableres to adgangsveje frem til kajgaden. Alle øvrige arealer belægges med 20 cm stabilt grus. Havnerelaterede erhverv kan placeres i baglandet fjernest fra kajen langs adgangsvejen. Massegods kan være korn og foderstoffer, sten og grus, cement, bioaffald til 2. generations ethanol produktion uden for havnen, halm, kul, skrot, flis og hele skibsladninger af træ (bulk træ). Dette gods vil ud over åbne lagerpladser kræve såvel lagerbygninger, såkaldte planlagre med byggehøjde på op til 30 m, som enkelte højtanke med højde på op til 38 m. Lokalplanforslaget åbner mulighed for etablering af op til 3 højtanke. For at sikre rentabiliteten af massegodshavnen skal muligheden for etablering af højtanke foreligge, idet oplag i højtanke er en forudsætning for håndtering af bestemte typer massegods. Højtanke kan f.eks. være nødvendige til pulverformigt massegods som f.eks. cement, sukker, kalk o.l. Herudover kan der på kajen forekomme kraner med højde på op til 70 m, når bommen er i opslået position. 3

4 Massegods kan derudover være specielle flydende produkter, der kræver tankanlæg, som dog kan placeres i baglandet fjernest fra kajen. Sådanne tankanlæg vil være højere end 15 m og normalt ikke over 25 m. Havnerelaterede erhverv defineres som erhverv, der af driftsmæssige årsager skal ligge i nærheden af en kaj. Dvs. at sådanne virksomheder skal generere en kajomsætning, eller de skal servicere skibe eller de virksomheder, der genererer en kajomsætning. Virksomheder, der genererer en kajomsætning, vil miljømæssigt bidrage til at minimere landevejstrafikken. Havnerelaterede erhverv kan således være virksomheder, der forarbejder store mængder af råprodukter, der importeres, eller virksomheder, der som NKT forarbejder meget store emner, der ikke kan transporteres på landevej. Havnerelaterede erhverv kan således ikke være produktionsanlæg med processpildevand, der lige så godt kan ligge et andet sted. Havnerelaterede erhverv kan også være mindre skibsreparationsværksteder og leverandørvirksomheder til skibe. Derudover betragtes kontorfaciliteter for skibsmæglere, rederier og lignende erhverv, der arbejder med skibsfarten som havnerelaterede. Havnen ønsker også at have muligheden for at tilbyde produktionsfaciliteter for Storstrømsbroen, ligesom man gjorde i sin tid til Storebæltsbroen. Da de fremtidige virksomheder ikke er kendt på nuværende tidspunkt, er der opstillet nedenstående rammer for virksomhederne. Rammerne benyttes som forudsætning for VVM vurderingen: Det forudsættes, at der kan etableres havnerelaterede virksomheder i områder ud over almindelige kontorer for øvrige interessenter i havnen. Af disse virksomheder forventes det, at ca. 10 virksomheder vil være omfattet af reglerne for miljøgodkendelse iht. Miljøbeskyttelsesloven Kap. 5. Ovenstående gælder for hele lokalplanområdet. Inden for det aktuelle projektområde vil antallet forventeligt være ca. 7 stk. Den generelle byggehøjde i baglandet kan være op til 30 m. Skorstene forventes ikke, og skulle de forekomme, vil de svare til byggehøjden på op til 30 m. Lastbilstransporter til og fra virksomhederne er indeholdt i prognosen for lastbilstransporter på massegodshavnen på årlige transporter i år Støjemission fra virksomhederne skal overholde Miljøstyrelsens gældende grænseværdier for støj i skel i erhvervsområder samt grænseværdier ved nærliggende boliger. Emissioner til luft skal overholde luftvejledningens B-værdier. Overfladevand afledes ved direkte udledning til Kalundborg Fjord via sandfang og olieudskiller. 4

5 Sanitært spildevand, rengøringsvand mv. fra virksomhederne afledes til Kalundborg Bys rensningsanlæg. Der vil ikke forekomme virksomheder med egentligt processpildevand. 3 ANLÆGSFASEN 3.1 Ressourcer Anslåede mængder af ressourcer til bygning af massegods og container havnen fremgår af tabel 1.2. Ressource Mængde Fremskaffelse Uddybning til klapning m 3 Fyldsand m 3 Fra godkendt sugeområde på søterritoriet eller grusgrav på land Afgravnings- og opfyldningsmateriale m 3 Fra afgravning i landområdet Stabilt grus/grus m 3 Fra grusgrav på land på lastbil Sten i stenkastninger m 3 Brudsten fra Norge/Sverige På pram/skib Stålspunsvæg 1900 t Vesteuropa på skib Stålankre/stål 150 t Vesteuropa på skib Beton 800 m 3 Betonfabrik i området på lastbil Armering 80 t Lager i området på lastbil Asfalt/betonstens belægning m 2 Fabrik i området på lastbil Tabel 3-1: Anslået ressourceforbrug ved bygning Ny Vesthavn (fase 1) 3.2 Anlægsaktiviteter Gytje til klapning optages med pumpe eller spandkædemaskine eller grab. Moræneler vil blive optaget med spandkædemaskine eller hydraulisk grab. Stenkastningerne ved vest- og østside vil blive opbygget ved udkørsel fra land ved, at der først udlægges en sandkerne efterfulgt af ral. Stenkastning kan derefter færdiggøres med filtersten og dæklag fra maskiner stående på ralkernen. I østsiden efterlades i første omgang et indsejlingshul for pramme med uddybningsmateriale. Sideløbende med udbygningen af stenkastningerne vil spunsvæg til kajer blive rammet/vibreret ned fra flåde. Der bagfyldes med indpumpet sand, og der etableres ankre med ankerplader, hvorefter arbejde med stålhammer m.m. kan udføres fra land. 5

6 Når stenkastninger er skudt et stykke frem påbegyndes udflytning af afgravningsmateriale fra land. 6