Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse
|
|
|
- Andreas Lorentzen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Eurotec Biomass A/S Projekt Selektiv Hydrolyse Erfaringer fra indledende forsøgsrunde / NOe
2 Hvad drejer det sig om? Forøgelse af omsætningen af organisk stof i slam til biogas ved en varmebehandling. Renseanlægget har 2 sæt rådnetanke i parallel, hver med 2 rådnetanke i serie. Opbygningen af anlægget har været præget af en længere række tilpasninger til de variationer, der i renseanlæggets lange levetid har været for at kunne bibeholde en effektiv rådnetank funktion. Hele rådnetank systemet er i dag endevendt. Der er lavet helt betydelige ændringer af de driftsmæssige karakteristika, hvilket har betydet ganske betragtelige investeringer i: - pumper, rør, ventiler og overvågningsudstyr - varmevekslere - nyt gasmotor anlæg med styringsanlæg, nye varmeinstallationer og transformator - opkobling på fjerrnvarmenettet for salg af overskudsvarme - ombygning af styring af forklaringstanke, slam koncentreringstanke, rådnetanke og som kommende investeringer fedthåndtering og lagertanke til udrådnet slam.
3 Den samlede investering fra Esbjerg Forsyning er i størrelsesordenen et 8 millioner. Eurotec Biomass A/S har til dato investeret i nærheden af 5 millioner i anlægget som selvfinanciering. Der forventes et yderligere forbrug på mellem ½ og 1 million til færdiggørelse af projektet. Forsøgsdelen påregnes færdig med slutningen af 1. kvartal Projektet forventes at være afleveret og godkendt medio 2012.
4 Hvordan ser hydrolyseanlægget ud?
5 Hvordan ser varmevekslerne ud?
6 Hvordan styres anlægget?
7
8 Laver det noget? Styringsanlægget blev sat i drift i vinter. Hele systemet inklusive slam koncentreringstanke og pumpefunktioner er indkørt i 1. og begyndelsen af 2. kvartal, hvorefter den egentlige drift af hydrolyseanlægget er påbegyndt. Den indledende drift viser følgende: - det er ikke nødvendigt at rense varmevekslerne - temperaturen i rådnetankene kan varieres mellem 36 og 43 C, i alle tilfælde med meget stabil bakteriel funktion - tørstofkoncentrationen i afvandet, udrådnet slam er hævet fra cirka 17 % TS til cirka 23 % TS. Der forventes yderligere en forøgelse på et par %-point over det kommende halvår, når funktionen i slamlagertankene revideres - biogasproduktionen er steget såvel i absolut mængde som i specifik mængde som m 3 biogas / m 3 slam og m 3 biogas / kg tørstof og glødetab
9 For funktionerne med hydrolyseanlægget i drift er følgende fundet: - i opstartsperioden er de tekniske funktioner kontrolleret. Det er vist, at slammet uden tekniske problemer kan opvarmes til over 80 C - i indkøringsperioden blev der observeret en tydelig hydrolyseeffekt på en blanding af primærslam og bioslam ved en driftstemperatur på cirka 75 C - igennem den første forsøgsdel er anlægget drevet ved 70 C for at finde effekten ved den forventeligt laveste effektive temperatur - mængden af bioslam i det tilførte slam har en betydelig indvirkning på effekten af hydrolysen - beregninger på primærslam viser, at effekten er cirka + 7 % som biogas. Dette svarer til forventningerne - der resterer tilsvarende forsøg med iblanding af bioslam
10
11
12 Hvorfor er biogasproduktionen høj på rådnetank 2B? Vi kan regne på sådanne data også fordi der er dataopsamling på time- og døgnbasis på anlægget. Nedenfor et regneeksempel: Slam fra KC2: Linje 1: 110 m3 Linje 2: 80 m3 Biogas produktion: 1A: 2271 m3 1B: 216 m3 => sum = 2487 m3 2A: 1732 m3 2B: 599 m3 => sum = 2331 m3
13 Dette giver følgende overordnede data: M3 biogas / m3 slam: Linje 1: 22,6 m3 / m3 slam heraf tank 1A: 20,6 m3 / m3 slam Linje 2: 29,1 m3 / m3 slam heraf tank 2A: 21,7 m3 / m3 slam hvorfor de 2 trin 1 tanke stort set fungerer ens taget i betragtning, at belastningen på 1A er 38 % større end på 2A. Hvis TS indholdet i slammet indenfor de seneste døgn har været rundt 5 % i gennemsnit, får vi følgende specifik biogasproduktion: M3 biogas / kg TS tilført: Linje 1: 0,45 m3 / kg TS heraf fra tank 1A: 0,41 m3 biogas / kg TS Linje 2: 0,58 m3 / kg TS heraf fra tank 2A: 0,43 m3 biogas / kg TS
14 Vi kan således se, at linje 2 giver betydeligt mere biogas end linje 1. Hvis vi antager, at der er en biogasproduktion på cirka 0,9 m3 biogas / kg TS nedbrudt, kan vi beregne TS nedbrydningen til følgende: TS nedbrydning: Linje 1: (2487 / 0,9) = kg TS v. 110 m3 slam = 25 kg TS / m3 slam = slamreduktion på 2,5 % Linje 2: (2.331 / 0,9) = kg TS v. 80 m3 slam = 32 kg TS / m3 slam = slamreduktion på 3,2 % Udløbet fra de 2 linjer, tank 2 bør derfor være følgende % TS: % TS ud: Linje 1: (5-2,5) = 2,5 % TS Linje 2: (5-3,2) = 1,8 % TS
15 Beregningerne viser, at der skal være en betydeligt større slamnedbrydning i linje 2 end i linje 1. Der er tale om (25 18)kg TS / m3 slam = 7 kg TS / m3 slam. Igen ved en biogasproduktion på 0,9 m3 biogas / kg TS nedbrudt skal dette give cirka 6 m3 biogas / m3 slam. Resultaterne af TS og VS analyserne er som følger: % TS og VS i udløb: Linje 1: Tank 1A: 2,52% TS / 1,48 % VS Tank 1B: 2,33 % TS / 1,30 % VS Linje 2: Tank 2A: Tank 2B: 2,58 % TS / 1,47 % VS 2,62 % TS / 1,51 % VS Tallene indikerer, at udløbet fra linje 2 har større stofindhold end udløbet fra linje 1 og samtidig at der ikke er nogen stofnedbrydning i tank 2B.
16 Gasproduktionen viser, at der SKAL være en betydeligt større stofnedbrydning i linje 2 end i linje 1, ellers er det ikke muligt at opnå den givne biogasproduktion. Afvigelsen er på (2,62 1,8) % TS = 0,8 % TS = 8 kg TS / m3 slam. Igen ved en biogasproduktion på 0,9 m3 biogas / kg TS nedbrudt svarer dette til (8 * 0,9) = 7,2 m3 biogas / m3 slam. Hvis vi tager den overordnede biogasproduktion, der for linje 1 er 22,6 m3 / m3 slam og for linje 2 er 29,1 m3 / m3 slam, og fratrækker de 7,2 m3 biogas / m3 slam, der i henhold til ovenstående mangler i henhold til TS beregningerne baseret på TS analyserne, skal linje 2 give (29,1 7,2) = 21,9 m3 biogas / m3 slam. Dette tal, 21,9 m3 biogas / m3 slam er næsten samme tal som opnået i linje 1, der giver 22,6 m3 / m3 slam. Vi mangler derfor TS svarende til 7 m3 biogas / m3 slam, ved 80 m3 slam som til linje 2 er det i alt (80*8) kg TS = 640 kg TS i døgnet. - Mon ikke det modsvarer den mængde fedtstof, der pumpes ind i linje 2 fra fedtfanget?
17 Tilbage til gas og TS værdierne. TS reduktionen over 1B er cirka 0,2 % TS. Ved 0,9 m3 biogas / kg TS nedbrudt giver dette 1,8 m3 biogas / m3 slam. Ved 110 m3 slam giver dette 198 m3 biogas / døgn. Der er målt 216 m3 biogas / døgn i henhold til ovenstående. Disse tal passer således godt overens. Tager vi samme beregning for tank 2B, er der en biogasproduktion på 599 m3 uden at der er reduktion af TS koncentrationen. Det er nok fedt nok. Der er idriftsat kontrol på dette element anlægspersonalet har normalt vurderet, at fedtfangsfedt ikke har haft videre indvirkning på biogasproduktionen. En analog effekt er opnået på Viby J renseanlæg blot ved etablering af varmeveksler anlæg til varmegenvinding, der stabiliserer procestemperaturen i rådnetankene. / NOe
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk
ENVICLEAN ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS)
ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS) DAGENS PROGRAM: Præsentation Slambehandling Hvad er disintegration af slam Ultralydsbehandlings virkemåde Forventet udbytte
Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg
Bilag 1 Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg Visualiseringsarbejdet er udført i februar måned 2014. Vi har ved opstilling af en mobillift fjernet tænkelige usikkerheder
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation
Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012
Damsholte-Æbelnæs Kalvehave Flow 1. m 3 5.3 62 67 22 95 55 82 16 28 Nedbør Nedbør (middel) mm Belastning PE (COD-basis) PE 65.328 195 217 375 1.157 254 1.116 17 Tilledte mængder Total Allerslev Bogø Borre
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål
Hvordan overvåger og styrer vi biogasprocessen -
Hvordan overvåger og styrer vi biogasprocessen - Økonomiseminar 2015 Kim Paamand [email protected] Hvad snakker han om? Har vi brug for bedre styring? AnaStyr - projektet Rundspørge hvem måler og til hvad?
Bilag til pkt. 6. Lynettefællesskabet I/S. Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg
Bilag til pkt. 6 Lynettefællesskabet I/S Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg August 2009 Lynettefællesskabet I/S Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg August 2009 Ref 9459701
Tid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre?
De små fede syrer (VFA) Tid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre? Martin Hjorth Andersen Videnskabelig assistent Liping Hao og Per H. Nielsen CENTER FOR MICROBIAL
Nu lanceres verdens første præcise massestrømsmåler til biogas
Nu lanceres verdens første præcise massestrømsmåler til biogas Massestrømsmåler GP-MF er et dansk produkt udviklet og patenteret af Geopal System A/S Nøjagtige målinger også ved variationer i gassammensætningen
Rapport for. VARMEGENVINDING hos Danpo
Rapport for VARMEGENVINDING hos Danpo INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Konklusion / resume 3 2 Spildevandsanlægget 4 2.1 Profil for spildevandet 4 3 Varmebehov 5 3.1 Profil for varmebehov 5 4 Varmepumpeanlæg
Effektiv rensning af spildevand med SBR
Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager
Statusnotat: Biogasanlæg
8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde
Varmepumper og overskudsvarme ved Fjernvarme Fyn. Erfa træf om energibesparelser, 2. maj 2018
Varmepumper og overskudsvarme ved Fjernvarme Fyn Erfa træf om energibesparelser, 2. maj 2018 Agenda: 1. Varmepumpers effektivitet 2. Mulige varmekilder - oversigt 3. Varmepriser for varmepumper i forhold
Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer
Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer Caroline Kragelund 1, Christian Holst Fischer 1, Bjørn Malmgren-Hansen 1, Mette Brynjolf Jepsen 2, Per Ruby Hansen 2 1Teknologisk Institut, 2 DONG Energy Stor
Bilag 1: Tegningsmateriale
Bilag 1: Tegningsmateriale Bjerrevej Eksisterende husdyrbrug, Bjerrevej 116 Bilag 2: Procesforløb / Beregningsverifikation Procesforløb: Beregningsverifikation: Kunde: Sjoerd Ydema, Bjerrevej 116, Rødkærsbro
ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg
ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg Gert Petersen, EnviDan A/S 1.November 2013 Døgnkursus 2013 1 Udviklingsprojektet: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg
Udtalelse/redegørelse vedr. anvendelse af køkkenkværne i Varde Forsyning A/S s forsyningsområde.
NOTAT Side 1 af 7 Dato 26. september 2013 Fra Til Varde Forsyning A/S Varde Kommune Cc Udtalelse/redegørelse vedr. anvendelse af køkkenkværne i Varde Forsyning A/S s forsyningsområde. Indledning Varde
Der er etableret en pumpeledning for transport af gas til ekstern anvendelse samt rensning og måling af gaskvalitet og kvantitet.
Beskrivelse af infrastruktur Projektet består af pumper og pumperørledninger fra flere leverandører til et biogasanlæg for lugtfri transport af gylle. Pumperne er installeret på de enkelte ejendomme og
Status vedr. forbehandlingsmetoder for halm til biogas Biogas2020, 8. november 2017
Status vedr. forbehandlingsmetoder for halm til biogas Biogas2020, 8. november 2017 Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Email: [email protected] Planenergi.dk Hvilke typer af halm skal biogasanlægget håndtere?
Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm
Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm 1 4 2 POTENTIALE På anlæg med forrensning anslås følgende besparelser: 5 POTENTIALE FOR
Velkommen på Herning Renseanlæg
Velkommen på Herning Renseanlæg Vi er glade for, at du og din klasse har lyst til at besøge Herning Vand som et led i undervisningen. Vi arbejder for at sikre sundt vand. Både at du altid har sundt og
Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000
Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000 August 2001 Forord I mange år har de 5 største byer udenfor hovedstadsområdet - Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers - haft samarbejde omkring nøgletal.
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of
Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen
Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 1 Biogasressourcer Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 2
Bilag 2 Slamdisponering
30.11.07/22.02.08 107 1495 Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 1 af 12 Bilag 2 Slamdisponering Fremtidig spildevandsstruktur Planlægning Assens Kommune Februar 2008 30.11.07/22.02.08
BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG
BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG Spildevand - et spejl af samfundet Det spildevand der løber til Horsens centralrenseanlæg, indeholder en stor mængde forskellige forurenende stoffer.
et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond
Ammonia Recover plant et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia recover plant med tilskud fra vandsektorens teknologifond the Green Aqua Ammonia Recover plant is a Win Win offer for the
Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ
Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation
Anaerob membranfiltrering
Anaerob membranfiltrering AnMBR til opkoncentrering af rådnetanksslam? Ved Maj Møller Sørensen og Jakob Søholm Udviklingsprojektet Med støttet fra Formål Kan membraner anvendes til opkoncentrering af slammet
Frem mod det energineutrale vandselskab. Energirigtig projektering af Mariagerfjord renseanlæg
Frem mod det energineutrale vandselskab Energirigtig projektering af Mariagerfjord renseanlæg Mariagerfjord Renseanlæg Energirigtigt 1-trins renseanlæg Overvejelser og valgte løsninger Netto-energiforbrug
AFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark
AFFALDETS ENERGIRESSOURCE OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER Tore Hulgaard - Rambøll Denmark Affaldsmængder Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser AFFALD TIL FORBRÆNDING Orient. fra
Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel
Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade
Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet
2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi
Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark
Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark Sammenligning af forskellige forslag/leverandørtilbud fra biogasfirmaer i Tyskland Udført af:
VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!
VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær
VARMEGENVINDING hos HK Scan
Rapport for VARMEGENVINDING hos HK Scan Projekt ELFORSK 248-033 INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Konklusion / resume 3 2 Spildevandsanlægget 4 2.1 Profil for spildevandet 4 3 Varmebehov 5 3.1 Profil for varmebehov
Behandling af organisk affald med Ecogi. Affald som en ressource. Af Bjarne Larsen, KomTek. Ecogi. Miljø med visioner...
Behandling af organisk affald med Affald som en ressource Af Bjarne Larsen, KomTek Agenda Kort om baggrund og forudsætninger Vurdering af affaldsmængder der gemmer sig meget organisk i den grå fraktion
Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege
Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr
CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Vejen til implementering af deammonifikations processer på Ejby Mølle renseanlæg
Vejen til implementering af deammonifikations processer på Ejby Mølle renseanlæg Mads Leth Afdelingsleder Rensning af Spildevand Hvorfor deammonifikation? Alle kan rense spildevand Ressourceudnyttelse
Forekomst og fordeling af mikroplast i spildevandsfraktioner på Bjergmarken renseanlæg
Forekomst og fordeling af mikroplast i spildevandsfraktioner på Bjergmarken renseanlæg Annemette Palmqvist, Ida Aagaard Larsen & Stine Lundbøl Vestergaard Temaaften om Plastikforurening og Roskilde Fjord,
ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST
Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:
REDUKTION AF FUGT I PLASTIKGRANULAT
Bilagsmappe REDUKTION AF FUGT I PLASTIKGRANULAT Nikolaj Lage E20132037 E-Mail: [email protected] Indhold Bilag 1. Projektskabelon... 3 Bilag 2. Trendkurve linje 5110... 5 Bilag 3. Trendkurve linje 5110...
Freja Transport & Logistics A/S. Kvalitet & Miljø KPI Data 2014 Danmark. Eric Clausen Med. QES Manager. 2014-02-21 vers. 2
Freja Transport & Logistics A/S Kvalitet & Miljø KPI Data 2014 Danmark Eric Clausen Med QES Manager 2014-02-21 vers. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 MILJØ:... 2 FREJA S VÆSENTLIGSTE MILJØPÅVIRKNINGER...
Varmepumper i fjernvarmen - virker det?
Varmepumper i fjernvarmen - virker det? Erfaringer fra 10 MW VP-anlæg på Kalundborg Centralrenseanlæg Finn Bertelsen, Projektleder Kalundborg Forsyning 03-09-2018 1 Svar på spørgsmål Virker det? svar:
Konkursanalyse Rekordmange konkurser i 2016
1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Rekordmange
Fredericia Spildevand og Energi A/S
Fredericia Spildevand og Energi A/S Spildevand og Energi A/S Mission Fredericia Spildevand og Energi A/S sikrer: Spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet Effektiv drift God service
SAMN FORSYNING HORSENS CENTRALRENSEANLÆG. Samn renser vi dit spildevand og passer på dit drikkevand
SAMN FORSYNING HORSENS CENTRALRENSEANLÆG Samn renser vi dit spildevand og passer på dit drikkevand til gavn for dig og dine børnebørn. Version 31-05-2018 SPILDEVAND - ET SPEJL AF SAMFUNDET Det spildevand,
SAMN FORSYNING HORSENS CENTRALRENSEANLÆG. Samn renser vi dit spildevand og passer på dit drikkevand. til gavn for dig og dine børnebørn.
SAMN FORSYNING HORSENS CENTRALRENSEANLÆG Samn renser vi dit spildevand og passer på dit drikkevand til gavn for dig og dine børnebørn. SPILDEVAND - ET SPEJL AF SAMFUNDET Det spildevand, der løber til Horsens
Rethink Sludge Optimering af slamafvandingen via onlinesensorer kombineret med kamerateknologi
Rethink Sludge Optimering af slamafvandingen via onlinesensorer kombineret med kamerateknologi Morten Bormann Nielsen, konsulent, ph.d. Hanne Løkkegaard, seniorprojektleder, ph.d. Teknologisk Institut,
Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg
Rudersdal Kommune Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg Indhold: 1. Indledning... 2 2. Sammenfatning... 3 3. Vedbæk Renseanlæg... 6 3.1 Forureningsmæssig belastning... 6 3.2 Hydraulisk belastning... 8
Halmbaseret biogas status og perspektiver
Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen
Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR. Projektleder: Finn Bertelsen
Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR Projektleder: Finn Bertelsen Om Kalundborg Forsyning Kalundborg Forsyning: Leverer driftspersonale til både Renseanlæg og Varmeforsyning Står for al kundehåndtering
Ultralyd Hvem, hvad hvor Hvad er disintegration af slam Hvad kan lyd også bruges til? Horsens Vand Energi patent & BUC
Ultralyd Hvem, hvad hvor Hvad er disintegration af slam Hvad kan lyd også bruges til? Horsens Vand Energi patent & BUC 1 HVAD ER ULTRALYD OG HVORDAN LAVER MAN DEN? uhørlige lydbølger med en frekvens 18
CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K [email protected] www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand
DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand Program: Hvordan har procespartnering ændret driften? Baggrund for projektet.
UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)
UNDERVISNINGSMATERIALE - fra 7. - 9. klasse (Udskolingen) Lærervejledning Lærervejledning til Fra lokum til slam om spildevandsrensning Spildevandet er en del af vandets kredsløb og en væsentlig del af
Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)
Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,
ØKO MINIBIOGAS ANLÆG. Notat
ØKO MINIBIOGAS ANLÆG Notat AF SØREN GUSTAV RASMUSSEN AGROTECH DECEMBER 2013 INDHOLD 1. Baggrund for projektet... 3 2. biomasse grundlag... 3 Husdyrgødning... 3 Gylle/vandmængde... 4 Energiafgrøder... 4
https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...
Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas
Favrskov Spildevand A/S
Favrskov Spildevand A/S Referat Mødedato 10. september 2012 Starttidspunkt 17:30 Mødested/mødelokale Hammel Administrationsbygning Afbud fra INDHOLD Favrskov Spildevand A/S 10. september 2012 Sagsnr. Side
Rensning af regnvand med nyt produkt HydroSeparator
Rensning af regnvand med nyt produkt HydroSeparator Udfordringer og erfaringer Arne Bonnerup, Bonnerup Consult ApS Vand i Byer Triple Helix stormøde 2-maj-2011 Baggrund Gamle havneområder i København Holmen,
Undervisningsmateriale
Undervisningsmateriale Herning Vand A/S / 2018 FORORD VELKOMMEN PÅ HERNING RENSEANLÆG Vi er glade for, at du og din klasse har lyst til at besøge Herning Vand som et led i undervisningen. Vi arbejder for
Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale
Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, [email protected] Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem
Sønderjysk biogas organisering og teknik. Michael Dalby, E.ON Danmark Billund, 23. maj 2017
Sønderjysk biogas organisering og teknik Michael Dalby, E.ON Danmark Billund, 23. maj 2017 E.ON en af Europas førende virksomheder inden for produktion, distribution og salg af biogas Biometan projekter
I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.
Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne
