Side 1 Litr Z den 25 Aug 1785 paa Siolie i Reendalen produceret
|
|
- Alexander Lauritsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 Litr Z den 25 Aug 1785 paa Siolie i Reendalen produceret Joachim von Wessel Kongelig Mayestæts Premier Lieutenant Ved det 1 ste Oplandske Infanterie Regiment og Constitueret Conducteur for Hedemarken Solløers og Østerdahlens District - Giør Vitterligt: At i Følge høylovlig Rente Kammer Collegii Foranstaltning og høye Øvrigheds Befahl, at et Formeligt Situations-Carte af mig skal optages over Reendahlens Alminding udj Østerdahlen, saavelsom og mit dereffter udstyrede Stævnemaal under 15 de April sidstieden, bleven Landmaalings Forretning til saadan Ende af mig sadt paa gaarden Siølie i Reendahlens Præstegield, Fredagen den 13 de lunii Ved denne Forretning bieværede som Vitterligheds Vidner, De 2 de Eedsorne Laug Rettes-Mænd Embret Olsen Aas og Knud Pedersen Siølie-Støen, begge af Rendahlen Hvorda Actor i den Solløerske og Østerdahlske Almindings-Commission S! Frantz Wilhelm Dorff var tilstæde og indleverede 5 stk! Exemplarer af det til denne Forretning udstyrede Stævnemaal, hvoraf han bad det eene i denne Forretning indtaget, tilliigemed Forkyndeises Paaskriffterne paa alle, som lyder saaleedes: Joachim v: Wessell - Kongelig Majestæts Premier Lieutenant ved det 1 ste Oplandske Infanterie Regiment og Constitueret Conducteur for Hedemarkens, Solløes og Østerdahlens Districter, Giør Vitterligt: at da det staaer under Paadømme for en Kongel: allernaadigst anbefalet Commission, hvad enten Reendahlens Alminding i Østerdahlens Fogderie skal tilhøre hans Majestæt Kongen, eller bemeldte Reendahlens Præstegiælds Almue, som derpaa gi ør Anfordring, saa skal effter høy lovlig Rente-Kammer Collegii Foranstaltning og høye Øvrigheds Befahl af mig optages et Lov Formeligt Situations Carte over Side 2 atterbesagde Reendahlens Alminding, hvilken i Følge de derover giorde Freedlysninger, har saadan Strækning, som følger: Alle de Skove, som findes paa østre Siide af Bøygden og begynder 2 Miile fra Gaardene gaaer øst effter paa begge siider af Fæmund Siøen til det Svenske Raaedeele; ligesaa Syd efter paa begge Siider
2 Fæmunds-Elven til Tryssels Raaedeele modstøder, samt i Sydvæst til Aamodts Sogns grændse-skiæl, og endelig i Nord til Tøndsets og Tolgens Præstegiælde. Til Situations Carts Optagelse over denne Strækning er det da, jeg herved udstyrer dette Stævnemaal, da Forretningen er fastsadt at begynde og nedsettes den 13 de lunii (Fredag) næstkommende, paa gaarden Siølie i Reendahlens Præstegiæld, hvorfra den viidere fortsættes den gandske Strækning igiennem. - Thj indkaldes herved paa den, Commissionen allernaadigste Bevilgede maade ved Lysning 3 de gange af Kirke-Bakkerne: 1: Reendahlens Præstegields gaarde-brugere og Beboere, som tilegne sig Brug og Eyendom i ovenbenævnte Strækning. - 2 det Alle de Respective Tømmerhandlende i Christiania, som enten Eye gaarde i samme Præstegield eller uden for, og angrændse til denne Alminding. - 3: De Respective Interressentere i Røraas Kaabber-Værk, som i samme Strækning have Drifft og Brug for Værket. - 4: Alle jnden for Strækningen nedsadte Nyebyggere; samt 5 m De angrændsende Bøygder, Aamodts, Tryssels, Tøndsets og Tolgens Gaarde Brugere og Beboere indkaldes paa lige maade ved Tillysning 3 de gange af Kirke-Bakkerne. Og alle foran meldte at møde eller møde lade ovenbesagde tiid og Stæd samt dereffter viidere paa Aastæderne at see og Bievære Udviisning og Opmaaling, samt viidere paa ethvert Stæd passerer og paa Cartet bliver at Side 3 anbringe. - Denne Stævning anviises Og amtmanden Hr! Kammerherre v: Pentz, saavelsom Hr Foged Christensen, om de maatte finde fornødent noget ved Forretningen at erindre. Denne Stævning anviises og amtmanden, da et Ordentligt og Lovligt Situations-Carte skal vorde Optaget og forfærdiget tilliigemed Landmaalings Forretning derover under Vedbørlig Bekræfftning meddeelt. - Nederqvern den 15 de April Mig anviist, tilstaaer D: v: Pentz. - Wessel Ligeleedes anviist Christensen. - Paa de Røraasiske Hr! Participanteres Vegne for mig anviist P: Hiort den 4 de, 11 m og 16 de May, Læst og Bekientgiort for Almuen paa Tøndset Kirke-Bakke. - Ved Morten Simonsen udgaaende gienparter heraf, paa Tyldalens Kirke Bakke den 11 m 16 de og 18 de May ved Lars Taalesen Hogstad. - Paa Lille Elvedahlens Kirke Bakke, den 4 de 11 m og 18Qft May ved Bersvend Olsen Qveberg,
3 Paa Toigens Kirke Bakke, den 11~ 16 de 25 de May, lon Richartsen, og paa Ous Kirke-Bakke den 4 de 18 de og 30~ May ved Anders Creogstad(!). testerer Krogsgaard 1783, Er denne Stævning tydelig Læst og Forkyndt, saasom, 1: Ved yttre Reendahlens Kirke udj Meenige Almuens paahør den 4 de May, atter læst paa dette Stæd den 16 de og 18 de dito; og ved øvre Reendahlens Kirke 1: gang den 11~ dito, og paa samme Stæd Læst 2 den og 3 de gang den 25 de dito vedgaaer Tollef Hornset- Læst ved Tryssel Kirke den 4 de 11~ og 18 de May H: Bargeanviist for Holter anviist paa Frue Anckers & Sønners Vegne Levin - Ligesaa for luel. - Liigeleedes for Monsen. - Ligeleedes for Wilster Side 4 Hereffter Actor, Sr Dorff begierede Forretningens Fremme effter anbringende Udviisninger, som han, følgelig indhændtende Oplysninger og Vidners Forklaringer, Forbeholdt nærmere at afgive. - Paa Reendahlens Bøygds antagne Fuldmægtig Proeurator Pettersens Vegne, var tilstæde: Candidatus luris Sr Erich Lange Robsahm, som forbeholdt sig, ved denne Forretnings viidere Fremme, effter Forefindende Omstændigheder at nedlegge den Fornødne Paastand til hans Parters Formeentlige Rett, til den omtvistede Strækning, alt effter Vidnernes Udviisning med fleere Anbringeiser; da de i sin tiid tænke, at hvad nu agtes ved Situations-Carte Andlagt, skal og maa blive deres Eyendom. For HIT Directeur Hiort, paa Røraas Kaabber-Værks Participanteres Vegne, Mødte Hytte-Mæster Sr Kleffel, som udi Forretningen produeerede sin Befuldmægtigelse til Møde herved, derhos han Forbeholdt, naar tiid bliver at udviise de Stæder hvorpaa bemeldte Værk i Reendahlens Alminding haver hafft Brug til anlæg paa Cartet. - Bemeldte Fuldmagt er saaleedes Lydende: Til at Bievære den allernaadigst anbefalede Forretning til et Carts Optagelse over Reendalens Alminding, Befuldmægtiges, paa Røraas Participanteres Vegne, i mit Stæd HIT Hyttemæster Hans Bredahl Kleffel; hvorpaa ham dette, med min haands underskrifft og hostrykte Signette bekræfftede Beviis meddeeles. Røraas den 3 de lunii P: Hiort
4 Viidere var tilstæde Lensmand Tollef Hornset, Halsten Olsen Siølie, Ole Olsen Søndre Otnæs, Gundmund lonsen Wiigen, Haagen Svendsen Hoele, Ole Side 5 Anderssen Qværnes, Hans Andersen Fæemundsundet, Og Ole Erichsen Nordset, som gaarde-brugere og Beboere af bemeldte Reendahls Præstegiæld. SI Robsahm paastoed for hans Parter, Contra Prætensions Linies Anbringelse med viidere, hvilket blev jndvilget, dog ikke paa anden Maade end hans Parter samme ville betale. - Derpaa blev fra en liden Holme i Stoer-Siøen, paa Cartet anmærket med A, med Instrument viceret og anbragt til Burusiøe-Aasen B, Viidere over Ossa-Elv C: og i Rødfieldet D, hvilke puncter Actor opgav effter 2 de Vidner Hans Olsen Løsset og Arne Haagensen Nordre Kildes Forklaringer, som Raaedeele Stæder imellem Aamodts Sogn paa den Søndre og Reendahlens Præstegiæld paa den Nordre Siide. - Viidere derfra til Skyltedahlen E: derfra i øst til Nord over Enger-Fieldene til Hersehogna F: i den Svenske Rigs Linie. - Linien imellem D: E: og F: anbragt paa Cartet effter Actors Udviisning, som han siger grunder sig paa Vidnerne Ole Pedersen Hornset og Tollef Bersvendsen Wiigens Forklaringer, skal være Raaedeelet imellem Reendahlen og Tryssel Præstegielde Grændse- Linien imellem Norge og Sverrig for saavidt den modstøder Reendahlens Præstegield, blev dereffter Observeret og fulgt til Bergshatt-Røeset NQ 141, paa Cartet betegnet med G, thj længere, sagde Dorff, skal ey Reendahlens Teritorie gaae mod grændse-linien i Nord, som Man ey har grund til at formode, følgelig grændse Bogen, som Ligger ved Reendahlens Kirke; ligesom og at Reendahlens Beboere ey gaaer Lengere i Nord med arbeyde paa Rigs-Linien end til ommeldte Røs. Derfra blev, følgelig Actors Udviisning iagttaget og paa Cartet anbragt, Side 6 Reendahlens Linie paa Den Nordre Kandt, fra Rigs Linien effter EIgaaen, som ud Løber i Fæmunds-Siøen ved H, gaaer over Fæemunds-Siøen til Qvænvig-Fieldet I, og til Gloe-Fløgten K: over Elgs-høyden lidet Sønden det Nordre Spikke-Kiærn L: til Wæraaen M:, som Længere i Syd effter af fleere Elver, som derudi er falden, kaldes Reenaaen; Norden for Linien G: til M: inclusive skal Tøndset og Tolgens Præstegieldes Raadeeler modstøde; Paa Cartet findes andtegnet, Raadeelet imellem Reendahlen paa den Eene og Aamodt, samt Tryssel paa den anden Siide, Ved en guul Linie betegnet; Rigs-Linien mod Reendahlen med Rød; og Deele-Linien mellem Reendahlens paa den eene og Tøndset samt Tolgens Præstegielde paa den anden siide, med Guul Linie.
5 Actor Formeente at i sin tiid bliver Reendahlens Almindings Bestemmelse at fastsætte 2 de Miile fra Bøygden effter Skovs mule, men ikke effter maalte Miile; thj om den endog skal begynde med 2 de Skovs Miile fra Bøygden, faae endda Reendahlens Bøygders gaarde-brugere en anseelig Strækning til udraster for sine Gaarder; Desuden saa Veed Man, sagde Actor, at endog nærmere ved Bøygden end 2 de Skovs-Miile Ligger Stæder, som i Formaals-Tiiden er blevne Bygslede, som Kongelig Eyendom, hvortil og hans Majestæts Rætt tages forbeholden. - Desuden kan ved Freed lysningen over Reendahlens Konge-Alminding, aldrig have været hensigt til Maalte men Skovs-Miile, da disse sidste Slags Miile, men ikke maalte Miile, ere Almuen bekiendte, og da Freedlysningen Skeede for Side 7 almuen, maatte og Freed lysningen indrættes Effter dens begreeber og havende Kundskab. - Derfore Dorff bad paa Cartet en Linie Anbragt fra Puncten B, hvortil fra A regnes for 2 de Skovsmiile; fra B til Gresiøen, derfra til Misterdahlen, der hvor den, ved en Fierding sønden for Grøna-Elv giør den betydeligste Bøygning til Væst i Stor-Siøen, hvoreffter Linien skulle Følge Misteraaen og fra dens udløb gaae Østlig ved Graae-høyd-Skarven til L, fra gaardene i Bøygden, sagde Dorff, skal fra gammel tiid være regnet for 2 de Skovs-Miile til de Stæder, hvorpaa Linien falder. - Linien er paa Cartet med Rød Farve anbragt. - Fremdeeles blev effter Actors Forlangende, anmærket den imellem Norge og Sverrig forhen bestemte, og før sidste grændse-tractat, fastsadte Linie, for saavidt den Støder til Reendahlens Raaedeele-Mærker, hvilken forrige Grændse-Linie, han udviiste skulle gaae fra Herser-hogna til Gløtvola, derfra til Søndre Ende af Fæmund-Siøen, hvoreffter den gamle grændse Linie skulle gaae Midt effter Fæemund-Siøen over Soller-Øyen til Fæemund-Siøens Nordre Ende; Denne gamle grændse-linie er derfor saaleedes paa Cartet bemærket ved Røde smaae puncter, ligesom og Cartet udviiser det Støkke som Norden for EIgaaen og østen for Fæmund-Siøen er overgaaet til Norge fra Sverrig, og ligger uden for Reendalens Eene Mærker. Almues-Mændene af Reendahlens Bøygd, Formeente at alt hvad under Side 8 Reendahlen, som gaaer til den gamle Svenske Rigs-Linie af Skov Og Mark, samt Sætre med viidere, det maa alt være Bøygdens Eyendom, hvorpaa de troer i sin Tiid, at kunde forskaffe Beviiser. Men skulle dog, imod deres Formodning kiendes for Rett, at udj eller under Reendahlens Præstegiæld skulle være Konge-Alminding, vil de Formode at samme ingenlunde kan komme Bøygden nærmere end 2 de Maalte Miile, da Skovs
6 Miilene ere ubestemte og er paa endeel Stæder korte og andre Stæder Længere, men derimod har altiid Maalte Miile en bestemt Længde. - Til Deres og andres effterretning i sin Tiid, bade de derfore: at Conducteuren ville Observere og anlegge paa Cartet en Linie accurat 2 de Miile fra Reendahlens Bøygd, fra dens yttre til den Øvre Ende; Thj blev med Instrumentet viceret Bøygdens Beliggenhed og paa adskillige Stæder giort Udmaaling af 2 de Miile, hver til Danske alen, fra Bøygdens gaarder i øst, da Linien i 2 de Maalte Miile fra Bøygden, faldt, paa Bøygdens Søndre Ende i puncten C, eller Oosaaen, og gik effter samme Aae over Øsiøevola, Sølen kaldet, Sølneaasen og i puncten K: - Actor anviiste følgende Stæder og puncter, hvorpaa i Formaals Tiiden skal være taget Byxel og hvorfor til Kongens Casse er betalt Bygsel-Penge, hvilke anviiste Byxel-puncter eller Stæder Side 9 paa Cartet, med Røde Tall og Bogstaver findes Bemærket Ligesom og derved er hosføyet Bygsel-Tegnet ## med grøn Farve; Nemlig: NQ 1. Mit-furuen a), Flengbougen b), Wamaasen c, fleen faldet d) I\l Q 2. Wammoe(!)* e, Skarven f, Høidaasen g, Biørsota h, Reenaae-Fieldet i, NQ 3. Hvidaas-Bæk 3, Rødhvola k, Nordre Oosdahls-Søe I, NQ 4. Munkbetten, Elvlie Braat M, Oosdahlsiøerne N:N:, NQ 5. Snertaaen, Snært øyen Slotter O, Huus Floden p, Øyen-Slotter q, NQ 6. Hovde-Knap, Hovde-Kiærn r, og Langs med Hovde-Bæk s, Hougsiøe Bæk t, NQ 7. Biørbækken i Fæemund-Elv v, Granbierget x, Snærtaaen y, Fæmunds-Elven Z, NQ 8. Axlen, Ulv-Aaebierget æ, til gamle Rigs-Linien ø, Biærtstrømmen J: ved Fæmunds-Elven L: NQ 9. et Stæd i Jsterlien, hvor Man ey kunde faae Navn paa til Borr-Fiæld A, Rødhvola B, Gaslen C, Giedaas-Nyren D, NQ 10. østre Sølnsiøe strømmen, Nord til Aresiøe Bækken E, NQ 11. Ved Søln Siøens Nordre Ende Aresiøebækken E, Lille Søln Siøe Kletten og Qvalvet F, Storbækken G, I\l Q 12. Miisiøehougen, NQ 13. Møyaae Sæter i Sølndahlen, Skieldaaevold-Sæter H, Storlægda-Sæter I, Elgehøygden K, NQ 14. Spigedahlen, l\iordre Spigedal1ls Kiærn L, Søndre Spjgedahls-Kiærn M, NQ 15. Graaehøydskarven, Riisbroebekken N, NQ 16. Famlelet, Nækvolden 0, Næklien P, NQ 17, Qvandskalet. Videre anviiste Actor, Følgende Fiske-Vande og Fiskerie, som paa Kartet Side 10 findes anbragt, nemlig: Søln-Siøen og Ister-Siøen, Carla-Fiskerie Og Fæmunds Fiskerie; hvilke skal være hans Kongelig Mayestæt Tilhørende, Saa blev og udviist gaarden Fæmundsundet, beliggende ved Fæmund-Elven og gaarden Spikkedahlen liggende imod Tøndset Præstegiælds Annex Tyldahlens Raaedeele,
7 og for endeel har sin Strækning over samme Raaedeele. - Disse Gaarder, sagde Actor at være Kongen tilhørende. Endelig blev ved Actor udviist, som paa Cartet findes anbragt, efftermeldende Rydnings Pladser, hvis Stræknings puncter paa alle Kandter findes med Bygsel-Tegn bemærkede, nemlig 3 de af det Navn Fæemunds-Enden, Bygsel Furuaadden, Nordre og Søndre Sorken, 2 de kaldet Qvisla, Gaslen, 2 de kaldet 5tæderne Gløtvola, Sømaaen, Sørjoten, Drivsiøemoen, som har 2 de Brugere, Lille Bua og Huus-Floden. - Alle disse Rødnings-Pladser ere, effter Actors Opgivende, bortbygslede af Kongens Foged og Kongen tilhørende. - Viidere findes i anleedning Actors Begiæring, og Hyttemæster Kleffels anviisning, paa Cartet anmærket: det Stæd hvorpaa den til Røraas Kaabberværk opbygte, men siden Nedrevne Hytte ved den Søndre Ende af Fæemund-Siøen var anlagt. Biørnberget det Nordre, som af Værkets Betientere er Vorden Jndkronet, ved at Jndhugge, den neden om Biærget staaende Skoven Krone til Tegn: at de udi Nordre Biørnberget værende Træer alleene skulle benøttes til Værkets Side 11 Tieneste; Og Qvelvet kaldet, som er Stærkningen eller Stædet Jmellem Lille Sølnsiøen og Nordre Ende af Ister-Siøen, jtem Røesandlien, som er paa den østre Siide Langs Søln-Siøen, hvor Røraas Kaabber-Værk har hafft hugst og Brug; Ligesaavelsom udj Sølndahlen og østen Fæemund-Siøen. Skoven var udj Sølndahlen en halv Fierding paa Nordre og en halv Fierding paa Søndre Kandt af Stoer-Lægda Sæter indkronet af Røraas-Kaabber Værks Vedkommende Betiente, paa det at Sæterliggerne til Sæterbrugs Fornødenhed ey skulle mangle Fornøden Skoug, hvilket effter Sr Kleffels Forklaring skal være skeed i følge en Contract, som Værkets Directeur, med de, som bruge Sæteren Stor-lægda haver indgaaet for nogen tiid siden. - Hvilket dog ved denne Forretning ikke blev foreviist, altsaa ikke kunde indtages her. - Erich Thoresen Engerdahlen mødte under Forretningen og anmeldte, paa Egne og hans 2 de Naboers Vegne, at gaarden Engerdahlen, er, for rum tiid siden kiøbt fra Kronen, hvorom haves Kongeligt Skiøde. - Til samme gaard, hvorfra og gaarden Sletmoen Søndre, er kommen og for sig selv Skyldsadt, har altiid fulgt Eyendom, Hugst og Brug i Marken, til Tryssel-Raaedeelet paa Søndre, den gamle grændse-linie paa østre, til Gløtvola paa Nordre og til Ulvaae-bierget, eller Ulvaaen paa Væstre Kandt. - Hvilket Brug og Eyendom er til bemeldte gaardes vedliigeholdelse Høyst-Fornøden sagde Erich Thoresen, da bemeldte vide
8 Side 12 Strækning er for det Meste uduelig Mark, hvilket Ved Forretningen og befandtes at have Rigtighed thi den heele Strækning som prætenderes til Engerdalen og Sletmoen bestaaer for den største Deel af tørre Field, af een overalt ubetydelig Skoug og for det allermeste ufrugtbar Mark. - Erich Thoresen Forbeholdt sin og Naboers Lovlige Rett til den, Engerdalen og Sletmoen underhørende formeentlige Strækning, saavelsom og til Hogn- og Black-Siøen, hvorudj de og Forfædre haver hafft sit Fiskerie. - Adskilljge Almues-Mænd fra Reendahlen bad paa Cartet anbragt, som og findes anmærket, Tømmerhugst Stæder, Kull og Blæster-Brug Stæder, som de og forfædre upaa-anket haver hafft, tilliigemed deres Sætre og Fiskerier i Fæmund Siøen og andre Stæder. - De sagde og at have med hinanden oprætted Contracter, som ere Læste til Tinge, om hvorleedes og hvad enhver skal eye af adskillige Stæder, som nu paastaaes at være Konge-Alminding; Og de udbade at Linier effter disse Contracter for saavidt de nu samme kan opgive maa blive anbragte paa Cartet. - Effter Almuens udviisning og Begiær, blev da paa Cartet NB anbragt Deele-Linier, og er samme paa Cartet Tegnet med guul Farve, og betydet med Sorte Rommerske Bogstaver: - Fra Fierdings-Odden A, ved Stor-Siøen og øst over Vægsten-Siøen, til Oos Aaen B, hvortil nemlig: til denne Linie gaardene Siølie og Siølie Strandens Eyendomme skal strække sig, fra Aamodts Raaedeele. - Fra C, ved Midt Fuuren og i Fleenbogen D, øst effter til Oos-aaen E, skal liigeleedes fra nestbenævnte Linie, til denne, være gaarden Andraaes Eyendeele. Side 13 - Fra F, i Qværnbecken ved Stor-Siøen og til Wæraasen G, Hvidaasen H, Oosaen I, er ligeleedes fra sidstnævnte Linie, til denne, Qvernes gaarde-brugeres med de fleere deres Eyendeele. - Fra K, i sortbækken ved Reena-Elv, til Nupen-Field L, over Sølne-Field i Ørsiøvola M, og i Fæemunds-Elven, til Nordre Oosdahls-Siøen N, er fra forhen benævnte Linie til denne, Hornset-gaardenes med de fleere, deres Eyendeele. - Det i samme Strækning liggende Norden for disse benævnte Liniers anbringelse Skal være Øvre Reendahls-Bøygden deres Eyendomme. Skoven til Reendahlen er udj den Strækning som Cartet jndeholder paa nogle Stæder god, og andre Stæder ubetydelig, hvor den findes, men for den største Deel bestaaer Strækningen i blotte og aldeeles ufrugtbahre Field. - Sønderst i Strækningen langs med Stor-Siøen indtil paa en halv Miil, er Skoven for det Meste Væxtelig, tyk og af god Art, men længere i øst, bliver den tynd, og seen-væxterlig som almindelig Field-Skov, indtil over Oosdahlen, da de
9 blotte Field Fylder Strækningen mod Tryssel. ~ Norden for Stoer-Siøen er Skoven op fra Bøygden temmelig god, dog tynd og ikke Nær saa yppig som ved Stor Siøen; Fieldene begynde og her længere i Væst; her ved eller Oven for Øvre Bøygdens gaarde er paa den østre Kandt fra gaardene ikkun en kort Fierding meget maadelig og tynd Skoug, hvor de blotte Fielde modtager og vedvarer til Sølnedahlen, hvor Skoven for det meste er udhuggen og den igienstaaende meget Fortørret. - Omkring Grøna-Elv er endnu nogen Skoug, saavelsom Side 14 Sønderst i Misterdahlen, men dog ey af Stoer Betydenhed; thj den er her meget udhuggen og Seen af Væxt. - Udj Qvælvet, Røesandlien, samt omkring Fæmunden er Strækningen blandet med Field og Skoug-Aaser, hvorudj Skoven for det meste tiener alleene til Kull-Veed; thj paa mange Stæder her, seer Man at forinden den kan Naae nogen anseelig Størrelse og tiene til Træelast, bliver den Fortørret og falder omkuld. - Knud Siølie-Støen som Laug Rættesmand, bieværede Forretningen til 24 de lunii, da i hans Stæd Lars Giermundsen tiltræde, som var overværende som Vidne ved Forretningen indtil30~ lunii, da han blev afskeediget og i hans Stæd tiltagen Giermund Pedersen Nordre Undset af Reendahlens Præstegiæld, som med Embret Olsen Aas, Bieværede denne Landmaalings Forretning til Enden. Som ey nogen viidere end andført, havde denne Forretning at tilføre, eller derved at erindre, blev samme sluttet, under Forbeholdenhed af enhvers Lovlige Rætt paa Hornset i Reendahlen den 19 de luly Saaledes tilgaaet og forrættet bekræfftes v: Wessel. NB: disse Deele Contracter gaaer ej over de 2 Q maalte mi ile Lines indtegning K. L. M - N for Hornset med fleere Gaarder. * utydelig: kan også f.eks. være 'WamAae' ~---_..._----~
De bortbøxlede Steders Navne og Stræckninger, m: v:
Copie Litr L: Extract Af de ved Østerdalens Foged Regnskaber fremlagde Designationer over og Gjenparter af Fogdernes Udstædte Bøxelbreve paa Strækninger i Almindingen, Hands Kongelig Majestæt tilhørende,
Læs mereStatsarkivet i Hamar i.nr. 1374/1983, 947/1965, 600/1970, :C28/197!~, AVSKRIFT side 1 YN/MP 2070/1974, 1294/1975, 559/1976, 91/147-1 91/1035-1
STATSlJ-KIVCT I HArv1AR Statsarkivet i Hamar i.nr. 1374/1983, 947/1965, 600/1970, :C28/197!, AVSKRIFT side 1 YN/MP 2070/1974, 1294/1975, 559/1976, 91/147-1 91/1035-1. 1201/1976, /jo/1973, 272/1978 90/1423
Læs mereStatsarkivet i Hamar 1995/632 95/1868 1997/78 1998/73 1998/125 01/444
Statsarkivet i Hamar 1995/632 95/1868 1997/78 1998/73 1998/125 01/444 j.nr. 1~74/1983, 947/1965, 600/1970, 1028/1974, AVSKRIFf side 1 YN/MP 2070/1974, 1294/1975, 559/1976, 91/147-1 91/1035-1 ~201/1976,
Læs mereN or : 1: Lydende: N o 48 - N o 1: N o 20. C7 timus 24Skilling. Andreas Aagaard - Kongelig Majestets Sorenskriver Actens 1752.
N or : 1: Lydende: N o 48 - N o 1: N o 20. C7 timus 24Skilling. Andreas Aagaard - Kongelig Majestets Sorenskriver Actens 1752. over Soler og Østerdalen, - Pagina Giør Vitterligt: At Anno 1751: Onsdagen
Læs mereAlt det øvrige af Monsieur Evensens Jndlægg, saavidt det ej Tjener til at over beviisse Hannem Selv om Niels Pedersens og hands bestørkeres
Alt det øvrige af Monsieur Evensens Jndlægg, saavidt det ej Tjener til at over beviisse Hannem Selv om Niels Pedersens og hands bestørkeres Vilfarelse, og saavidt det icke udi dette foreskrevne er igiendreven
Læs mereSide 12 Onsdagen den 10 de Februar: 1790 N o 5 (Ord: N o 1) Lars Giermundsen med flere Almues Mænd af Reendahlens Præstegield mod Kammer Advocaten.
Side 12 Onsdagen den 10 de Februar: 1790 N o 5 (Ord: N o 1) Lars Giermundsen med flere Almues Mænd af Reendahlens Præstegield mod Kammer Advocaten. Stoltenberg Qvæstionen udi denne Sag bestaaer udi hvorvidt
Læs mereAf Sæuvde-Præstegield
ALST/serjoh/wema Grund Riss Over Endeel af Situationen i mellem Berg-Staden Kongsberg og Staden Scheen samt imellem de tvende Hoved Vanddrager! Laug Elven udj Sandswærd etc: Fogderie, og Hitterdahls-Vanddrag
Læs mere*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet
25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele
Læs mereSkifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol.
Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol. Vi Christian den Syvende af Guds Naade Konge til Danmark og Norge etc: - Giøre vitterlig: at vi, efter Mette Catrine Jespersdatter, Enke efter afgangne
Læs mereSkifte efter Mette Cathrine Elle, født Jespersdatter. Randers Byfoged, skifteprotokol.
Skifte efter Mette Cathrine Elle, født Jespersdatter. Randers Byfoged, skifteprotokol. Anno 1825 den 31 Marts blev anmeldt Enkemadame Mette Cathrine Elle fød Jespersens Død, med Tilføiende at den Afdøde
Læs mereNordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby.
Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby. Indledning. le, der kender noget til Fanø i vore Dage og véd, hvorledes Forholdene nu til Dags er her paa Øen, kunde maaske have
Læs mere.. " / / " /3 400 " /6 350 " ".. ) " - - 5/6. " Fri effter Skylden og Taxten 71/ " 2 30
Utdrag fra: Oppebørselsregister for IJften af Jordebruge efter Forordningen a ste Oetober 80 af Østerdalens Fderi Gaardens Navn Matrieul-Nummer Skyld, redueeret til T Rendalen No. 4. Berger - Skpd. 7 Yz
Læs mereter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende
20. Om Fiskerierne. Jeg maae her begynde fra Laxe-Fiskeriet, hvoraf Eger især er berømt, og som den fornemmelig har den store Elv at takke for, som flyder derigiennem ned til Drammen. Dette Fiskerie har
Læs mereFr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.
10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i
Læs mereAfgangne obelveierog maaler sal. Boe Boiesen
Nyborg Byfoged Skifte 1747-1789. Fol. 219 b. 223 b. Odense Landsarkiv. Afgangne obelveierog maaler sal. Boe Boiesen Anno 1764 dend 27 september indfandt skifte folvalterensig i StelVboet, efter afgangne
Læs mereArk No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.
Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring
Læs mereSkifte etter Anne Olsdatter Muus Hedemarken sorenskriveri, skifteprotokoll nr. 9, (18.06.1736-08.01.1743)
Skifte etter Anne Olsdatter Muus Hedemarken sorenskriveri, skifteprotokoll nr. 9, (18.06.1736-08.01.1743) Side 306a: Hieronimus Jensøn, Sorenskriver over Hedemarken Giør vitterligt, at Anno 1740 den 20
Læs mereSide 1 Johan Arendt Jentoft Kongl: May ts bestalter Virckelig Iusticeraad samt LaugMand over Hedemarcken og Oplandene - Giør Vitterligt: At Aar 1782
Side 1 Johan Arendt Jentoft Kongl: May ts bestalter Virckelig Iusticeraad samt LaugMand over Hedemarcken og Oplandene - Giør Vitterligt: At Aar 1782 den 20 de Iuni blev det Oplandske Botolphie Laugting
Læs mereOctroy for det Vestindiske Kompagnie
1671 udstedte Christian 5. en aftale mellem Danmark og Det Vestindiske Kompagni: Oktroj: http://www.vgskole.net/prosjekt/slavrute/general/octroi_dk.htm Octroy for det Vestindiske Kompagnie Vi Christian
Læs mereStoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!
Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til
Læs mere-4- andre nærværende end Jon Christensen, Sultenviig, der nu er borte for at hændte Fisk i Mæfiorden.
A nno 1802, den 21de Junii, indfandt jeg mig, Peter Hanning Hammer, Sorenskriver i Senjens og Tromsøe Fogderie, paa gaarden Sletnæs, for i overværelse af de 2de edsorne Laugrettesmænd Ole Mathiasen, Giøvigen,
Læs mereBellgården og Jacobsfjorden. Kartforretning 2/5-1750 (Oi-serien) Arkivreferanse: Bergen byarkiv, Magistratens arkiv, BBA-0651-Oi:3 (C.
Bellgården og Jacobsfjorden Kartforretning 2/5-1750 (Oi-serien) Arkivreferanse: Bergen byarkiv, Magistratens arkiv, BBA-0651-Oi:3 (C. 1749-1756) Fol. 52 Angaaende Aafiordens et Belgaardens General Grundmaaling.
Læs mereViborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina , (AO-opslag )
Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, 1797 Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina 286-87, (AO-opslag 289-90) N o 6 C7 2½ rdr D o Dato 286 1797. Jeg underskrevne Selvejer Christen Pedersen Overgaard
Læs mere19. Om Kreaturenes Røgt
19. Om Kreaturenes Røgt Da de fleste paa detet Sted giøre Førsel og Kiørsel til deres fornemste Næringsvei, som jeg ofte tilforn har erindret, saa ere Heste de Kreature, de fornemmelig lægge Vind paa at
Læs mere26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.
26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.
Læs mereVordingborg Søndre Birk. Skifteprotokol 1809-1818, side 153B-154A, 157B-158A, 203A-204A Skifte efter Peder Henrichsen 1814
Vordingborg Søndre Birk. Skifteprotokol 1809-1818, side 153B-154A, 157B-158A, 203A-204A Skifte efter Peder Henrichsen 1814 Aar 1814 den 21 May blev holdet Registrering og Vurdering efter Aftægtsmand Peder
Læs mereOm Kongeriget Danmark 781
Om Kongeriget Danmark 781 Foregående Dronningborg Amt VIII. Mariageramt. Mariageramt eller Mariagerklostersamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Aalborghuusamt; most Østen til Dronningborgamt; mod
Læs mere2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation.
2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation. Naar man nøie betragter denne Egnes Beskaffenhed, kan man ikke vel bare sig for den Tanke, at den engang har staaet under Vand,
Læs mereArk No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen
Læs mere-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig:
A ar 1811, Mandagen den 20de Maji, ved Sommertingets Fremholdelse for Giisunds Tinglaug, blev af mig, i Overværelse af de 2de eedsorne Vitterligheds vidner, nemlig: John Johannessen, Wasjord, og Ole Diderichsen,
Læs mereREGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE
1 REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE RENDSBORG DEN 14. SEPTEMBER 1807 Vi Christian den Syende, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig,
Læs mereRA, Viborg - PX9A1-4,5 (stor pakke) Læsø lands beboere forskellige dokumenter:
RA, Viborg - PX9A1-4,5 (stor pakke) Læsø lands beboere. 1778 1835 forskellige dokumenter: Vi Christian den Syvende af Guds Naade, Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig,
Læs mere1. Udskrift af Kiøbenhavns Politie-Protocol. Tirsdagen den 26 October 1790
Kapitel 3 Opgave A Materiale omkring P. A. Heibergs Indtogsvise (1790) Indtogsvisen (1790) blev sunget ved et lukket selskab på Skydebanen i København. Uden Heibergs vidende blev teksten efterfølgende
Læs mereA. H. Nielsen Peder Torsen J. Jørgensen S. Pape
Denne Protocol autoriseres, i Medfør af Valgloven af 16 Juni 1849 44, af Sogneforstanderskabet for Understed og Karup Sogne, til at afbenyttes ved Valg af en Mand som, ifølge bemeldte Lovs 38 og 39, skal
Læs mereArk No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.
Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,
Læs mereI allerunderdanigst følge af Hans Kongl. Majsts.
Udskrift af Auktionsforretning over Riberhus Ladegårds Jorder samt Fanø, Sønderho og Mandø 1741. (Rigsarkivet. Rentekammeret. Danske Afdeling. 2. Jyske Renteskriverkontor. Journalsager. 1833. Arkivnr.
Læs mereDokument angående flyttlapparna
RENBETESKOMMISSIONEN AF 1907 Dokument angående flyttlapparna m.m. på uppdrag af kommissionen samlade af Professor K.B. Wicklund och Rektor J. Qvigstad I Norska dokument rörande gränsregleringen mellan
Læs mereFr., hvorved Landeværnet i Danmark ophæves, og denne Deel af Forsvarsvæsenet gives en anden Indretning.
15. februar 1808. Fr., hvorved Landeværnet i Danmark ophæves, og denne Deel af Forsvarsvæsenet gives en anden Indretning. Cancel. p. 84. See Circ. 25 Mart. 1808, C. Br. 26 Sept 1808 og 10 Oct. 1809. Jvfr.
Læs mereTab.23. Fig.63 og Fig.64
Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814.. Fig.63 og Fig.64 76 Naar der gives en ret
Læs mereOnsdag 2den septbr 1846
5303 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).
Læs mereFr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60.
30. April 1824 Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60. Gr. Kongen har fundet det hensigtsmæssigt, at indskiærpe og i een Anordning samle alt, hvad Lovene foreskrive
Læs mereOm Egnens naturlige Beskaffenhed
I. Part Om Egnens naturlige Beskaffenhed 1. Om Stedets Navn, Strænder, Strækning, Bierge etc. Eger, som Hoved-Sognet kaldes efter den nu brugelige bløde Udtale, heder dog rettere efter Bøndernes Mundart
Læs mereLindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905.
Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905. Syns- og taksationsforretning over Morten Andersens gård i Lille Karleby, Lyndby Sogn, 1792. Johannes Galschiøt Lands
Læs mereDEPARTEMENT: KRD (Kommunal- og regionaldepartementet)
DATO: LOV-1751-10-02 DEPARTEMENT: KRD (Kommunal- og regionaldepartementet) PUBLISERT: SIST-ENDRET: INNHOLD Første Codicill og Tillæg til Grendse-Tractaten imellem Kongerigerne Norge og Sverrig Lapperne
Læs mereOver Hiernøe Land og Konge Tiende under Stiernholms Amt og Bierre Herred.
Gerdt de Lichtenberg til Bidstrup og flere gaarder. deres Kongelige Mayest. bestalte Etats og Justits Raad, Kiendes og hermed Vitterlig giør, at have Solgt og overdraget, ligesom ieg og hermed Sælger,
Læs mere850 Sønderjylland eller
850 Sønderjylland eller Foregående Haderslev Amt. II. Om Staden Apenrade, Apenrade- og Lygomklosteramter. I. Om Staden Apenrade. Den Stad Apenrade, som ogsaa kaldes Aabenraae, er en af de beste og nærsomste
Læs mereAar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig.
Aar 1826 den 1. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. I Vedege 1 Aar 1826 den 28. December blev Skiftet efter afgangne Møller Niels
Læs mereBRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.
158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende
Læs mereArk No 18/1871 d: 7de Aug
Ark No 18/1871 d: 7de Aug. 1871. I Anledning af Byraadets Skr: af 1ste Januar tillader man sig at meddele. Forinden Sogneraadet kan indlade sig paa at betale det omskrevne Pengebeløb til Veile Skolevæsen
Læs mereMøller Christen Andersen
Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,
Læs mereArk No 10/1876. Navn. Til Veile Byraad
Ark No 10/1876 Ved at remittere hoslagte Indstilling fra Markinspectionen for Veile Søndermark, undlader Skovudvalget ikke at meddele, at der for Skovens Vedkommende Intet findes at erindre imod det paatænkte
Læs mereArk No 29/1878. Til Byraadet.
Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo
Læs merebrygge 81, Underretning en fordeelagtig Maade man afen Tonde Malt stal til veyebringe 6 Tender førsvarlig godt Maaltids, eller saa kaldet Bord-01,
Underretning om en fordeelagtig Maade at brygge 81, hvorved man afen Tonde Malt stal til veyebringe 6 Tender førsvarlig godt Maaltids, eller saa kaldet Bord-01, udgiven af KIOBENHAVN, 1759. Trykt hos AndrcasHartvig
Læs mereOnsdagen April 22, Joh V
5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereArk.No.36/1889
1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans
Læs mereUnummerert bilag qb 216
153 Unummerert bilag qb 216 Med blyant: b Extract Af de indkomne Bemærkninger over nogle af de vigtigste Puncter i det fra de svenske Commissarier indleverede Forslag til en Forandring i Kongeriget Norges
Læs mereBRANNTAKSTPROTOKOLL - KOBBENES 1856 HANDELSSTEDET KOBBENÆS 1856. Hvorda
79 HANDELSSTEDET KOBBENÆS 1856 Aar 1856 den 23de Juni blev ved de almindelige Omtaxationsforretninger en saadan Forretning afholdt paa Handelsstedet Kobbenæs Mat No 8 over endeel derværende Handelsmand
Læs mereTab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47.
Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814. 61 Tab.21. Fig.37. Paa en afstukken Linie
Læs mere180 Om Kongeriget Danmark. XIV. Draxholms-Amt. Foregående Kallundborgs Amt.
180 Om Kongeriget Danmark Foregående Kallundborgs Amt. XIV. Draxholms-Amt. Draxholms-Amt, som er samlet med 3 andre Amter under een Amtmand, (see Pag. 161), er kun et lidet, men særdeles frugtbart og vel
Læs mereBornholm amt Nørre Herred Skifteprotekoller 1763-73 E 1 bk. Side 292b.
330,Jens Hansen, Side 292b. 1771. 4. April. # 330 # Jens Hansen, 6. Sg. Klemensker. # 331 # Anna Kirstine Andersdatter, Laugv: Michel Pedersen Grønbech, Allinge. 3 døt. A: Christense Jensdatter, f. 1761.
Læs mereGjerlev-Onsild Herredsfoged Skifteprotokol Skifte efter Anders Olesen Poulsen.
Gjerlev-Onsild Herredsfoged Skifteprotokol 1 1859-1866 Skifte efter Anders Olesen Poulsen. Aar 1863 den 22 Juni anmeldtes at Huusmand Anders Olesen Poulsen Udbyhøi er død d 21de ds c 44 Aar gl. Enken hensidder
Læs mereSkøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788
Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom
Læs mereDeres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog
Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog Fierde Optog Femte Optog Deres Kongelige Høyhed Prints
Læs mereGeneration VI Ane nr. 72/73. Indholdsfortegnelse. Kort overblik 2. Tidsbillede 3. Hans Nielsen Hvid og Karen -datter 4. Oversigt over kildemateriale 6
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Nielsen Hvid og Karen -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Niels Pedersen Hvid & Kirstine Hansdatter Ane nr. 144/145 Hans
Læs mereChristi Himmelfartsdag 1846
5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereSancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)
TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,
Læs mereSkifte 20/6 1752 efter Gårdmand Peder Nielsen, Vr. Egede:
Skifte 20/6 1752 efter Gårdmand Peder Nielsen, Vr. Egede: Ao 1752 dend 2 Juni er efter foregaaende holdte Registrerings og Vurderings Forretning saavelsom lovlig skedte Tillysning til Gisselfelt Birke-Ting
Læs mereSkifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter
Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse
Læs mereG. F. Ursins svar til Drewsen
1826 G. F. Ursins svar til Drewsen Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 G.F.Ursin, Georg Frederik (Friderich) Krüger Ursin, 22.6.1797-4.12.1849, matematiker, astronom. Født i København. I 1827 blev han professor
Læs mere22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen
22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen De mange og meget adskillige Næringsveie, jeg nu har talet om, maae nødvendig give Handelen en stærk Rørelse, og da Bord-og Bielke-Lasten er den fornemste Green
Læs mereByrådssag Transskriberet af Henry Ammitzbøll Oktober 2012
Byrådssag 1871-11 Undertegnede Skomager Obel giver sig herved den allerærbødigste Frihed at ansøge det ærede Byraad om gunstigst at eftergive mig den Skatterestance som jeg skylder for forrige Aar og hvorfor
Læs mereSt.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence
St.Hans Hospital Indbydelse til Concurrence Ved kgl. Resolution af 14 de Octbr. 1851.er det bestemt, at der ved almindelig Concurrence skal tilveiebringes Plan og Overslag til Bygningsanlæggene ved den
Læs mereCharles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.
Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også
Læs mereOnsdagen 7de Octbr 1846
5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).
Læs mereKjøbecontract. Vilkaar:
Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.
Læs mereSoknepresten i Jostedal.
Side 1 av 18 Soknepresten i Jostedal. Aabods-Forretning over Jystedahls Præstegaard i Indre Sogn afholdt 8de Julii 1813.- Lars Johannes Irgens Kongelig Majestæts virkelig Cancellieraad og Sorenskriver
Læs mereEn kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China
En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China Hvilken Reyse begyndtes den 25 Octobr. 1730, og fuldendtes den 25 Junii 1732. I samme beskrivelse indføres
Læs mereGudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731 Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr. 9 (1720-1723)
Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.9 (1720-1723) Side 1 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731 Nord- og Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr. 9 (1720-1723) Gaustum
Læs mereSide 286b Paa Stævningen er underskrevet af Hr. Sviczer selv, Hr. Procurator Hanssen af Holbeck var mødt paa de Indstævnede Bønders Vegne i Høet, og
Side 286b Paa Stævningen er underskrevet af Hr. Sviczer selv, Hr. Procurator Hanssen af Holbeck var mødt paa de Indstævnede Bønders Vegne i Høet, og havde ikke noget til Stævningsmændene at erindres; Hvorfore
Læs mereOdense Herredsret d. 27/ Oversigtsbilleder Odense Herreds Politi-Protokol. Aar 1875 den 27 September Formiddag kl. 10 blev Odense Herreds
Odense Herredsret d. 27/9 1875. Oversigtsbilleder Odense Herreds Politi-Protokol. Aar 1875 den 27 September Formiddag kl. 10 blev Odense Herreds Politiret sat paa Thinghuset og administreret af den ordinaire
Læs mereK o n g e l i g t a a b e n t B r e v,
K o n g e l i g t a a b e n t B r e v, a n g a a e n d e d e n f r e m t i d i g e B e t e m m e l e a f D a n n e b r o g s m æ n d e n e s H æ d e r s t e g n. U d t æ d t d e n 2 8 d e J a n u a r ii
Læs mereArtikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:
BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI
Læs mereSkifte Forretning 20/4 1785 efter Afgl. Universitets Gaardmand Lars Jensen i Faxøe
Kilde: Vallø Lokalhistoriske Arkiv, Hårlev Københavns Universitetsgods i Præstø Amt Skifteprotokol 1755-1818 Film 472 Side 287 Skifte Forretning 20/4 1785 efter Afgl. Universitets Gaardmand Lars Jensen
Læs mereForslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens
Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.
Læs mere5te Trinitatis-Søndag 1846
5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne
Læs mereo.1610-o Samme som 6. Se ovenfor 7. Se ovenfor nr. 2.
1668 Navne Noter 1. Ankommen fra Klitmøller Strand Skipper Peder Nielsen Peder Nielsen Skinderup o. 1610-efter 1668. af Klitmøller. Mandal 2/4 1668 Tobak, Salt, 3½ ancker frandsk Brændevin m.m. 2. Skipper
Læs mereBRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda.
BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. 66 Aar 1856 den 18de Juni blev under de almindelige Omtaxationsforretninger afholdt en saadan Forretning paa Handelsstedet Lyngseidet over Handelsmand
Læs mereFrihedsbrevet Introduktion. Anordningen. Om jøderne og den danske lovgivning ( 1-8)
Frihedsbrevet 1814 Introduktion Indtil begyndelsen af 1800-tallet var jøder i Danmark ikke ligestillede borgere. På mange måder levede de som en stat i staten. Fra 1813-1814 udbrød der en stor litterær
Læs merePeder Christensen Møller i Viby. Marselisborg G 322 5. Fol.
521 Peder Christensen Møller i Viby. Marselisborg G 322 5. Fol. Skifte forretning efter afgangne Peder Christensen Møller og hustru Maren Jensdatter som boede og døde i Wiibÿe i Anno 1748, lydende saaledes:
Læs mereTrinitatis-Søndag 1846
5286 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereSupplement til Kures gårdregister på Bornholm
Supplement til Kures gårdregister på Bornholm Alle, der beskæftiger sig med lokalhistorie eller slægtshistorie på Bornholm, støder på - og værdsætter - det gårdregister, som Kr. Kure har udarbejdet ud
Læs mereWedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b
Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den
Læs mereAtter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det
Læs mereNORGES SVALBARD- OG ISHAVS-UNDERSØKELSER LEDER: ADOLF HOEL MEDDELELSER. Nr. 58 DAGBØKER
NORGES SVALBARD- OG ISHAVS-UNDERSØKELSER LEDER: ADOLF HOEL MEDDELELSER Nr. 58 DAGBØKER AV NORDMENN PÅ GRØNLAND FØR 1814 2 ANDREAS BRUUNS OG ARON ARCTANDERS DAGBØKER FRA UNDERSØKE LSESREISEN I JULIANEHAAB
Læs mereGildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]
Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»
Læs mereBorris Seminariums oprettelse 1806
Disk 198 1 Borris Seminariums oprettelse 1806 Regler for seminariets indretning undervisning og diverse regler Reg. Nr. C 642 A - 1 Christian den Syvende af Guds Naade Konge til Danmark og Norge de Venders
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905
Læs mereHvorpaa blev Sagene foretaget
Protokoll fra Sommertinget i Fanne Otting, holdt på Lønset 19 Jun 1780. Møre og Romsdal fylke, Romsdal sorenskriveri, Tingbok 1A 16, 1775-1788, s.207a http://arkivverket.no/urn:rg_read/31141/209/ Anno
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereLandsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166
Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166 Justitiarius og øvrige Tilforordnede i den kongelige Landsoverret i Wiborg. Oversigtsbilleder Gjøre vitterligt: at Aar 1851 Mandagen den
Læs mere