Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Transkript

1 Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen har 1-2 spor fra klasse, samt 3 kommunale specialklasser og en modtageklasse. Skolen har ca. 275 elever. På skolen er også en nybygget SFO. En gang om året kører to af skolens AKT lærere et familieklasseforløb i 12 uger. Lærerne er organiserede i tre selvstyrende teams: indskolingen (0.-3. kl.), mellemtrin (4.-6. kl.) og overbygningen (7.-9. kl.). Specialklasserne er en del af de selvstyrende teams og har lokaler sammen med alderssvarende klasser. Modtageklassen er fælles for hele skolen. Teamene har hver sin bygning, og således både pædagogiske og fysiske rammer til et udviklet selvstyre. Lærerne har stort set udelukkende timer i ét af de tre team. Hvert team har et lokale, der rummer en arbejdsplads til hver lærer og et stort mødebord. Hver lærer har også en mac-mini på sin arbejdsplads. Som resten af Syddjurs Kommune gik Mørke Skole over til apple-ipads i løbet af skoleåret Alle elever og alt pædagogisk personale har fået ipads, og de studerende låner en, mens de er på skolen. Der er mulighed for at arbejde på en bærbar mac på skolen (da nogle opgavetyper derfra kan sendes til ipads). Arbejdet med ipads er fra kommunens side tænkt som et pædagogisk udviklingsarbejde. Der er fokus på, at ipad en ikke blot bruges som afløser for papir og blyant, men at didaktikken og undervisningen udvikles, fordi mediet giver nye muligheder. Vi er naturligvis interesserede i at de lærerstuderende byder ind på dette felt, og vi vil også gerne stå til rådighed for både de aktuelle studerende og LIA i almindelighed i forhold til særlige ønsker om samarbejde, observation, afprøvning af særlige apps til særlige forløb mm. For tre år siden havde vi et større udviklingsarbejde om Cooperative Learning, som vi stadig anvender i relevant omfang, både i undervisningen og på møder. Dette vil vi også kunne byde ind med.

2 Praktikkens organisering Ansvar for praktikken Skoleleder Annie Wernblad har ansvar for praktikken på skolen, vælger lærere, koordinerer de studerendes praktik og laver første udkast til arbejdsplan. De studerendes primære kontakt på skolen er deres praktiklærere og mentor, Lise Møller. Mentor er til rådighed for alle overordnede spørgsmål om skolen, praktikken og lærerjobbet som sådan. Alle praktiklærere er erfarne og linjefagsuddannede, og de vil gerne have studerende. Samarbejde med de studerende Vi opfordrer de studerende til at være åbne med spørgsmål og forslag til deres praktik. Vi vil gerne drøfte med de studerende, hvorfor vi gør, som vi gør, og opfatter os selv som fleksible i forhold til ønsker og forslag. Alle klasser har lavet årsplaner, men hvis de studerende har særlige ønsker eller forslag til praktikkens faglige indhold - og er dette relevant for klassen - vil vi søge at imødekomme det. Et udkast til arbejdsplanen er lavet i samarbejde med mentor og praktiklærere, og vil blive præsenteret for de studerende på besøgsdagene og siden blive løbende evalueret sammen med lærerne og de studerende, og eventuelle rettelser indarbejdet. Hver gruppe tilknyttes i første praktik én lærer og ét team. Praktiklærer introducerer de studerende for relevante resursepersoner. I samtaler med mentor, kan de studerende få yderligere indblik i skolens samarbejdsparter. Der planlægges med vejledning ved både praktiklærere og mentor. Ved evalueringssamtalen deltager skoleleder også. Studerende på skolen De studerende er studerende på forskellige niveauer i løbet af deres uddannelse. Samtidig er de kommende lærere/kolleger, og skal overfor elever og forældre fremstå med en vis pondus. Det stiller særlige krav til både skole/lærere og studerende. Skolens lærere (både praktiklærere og øvrige) skal søge at inddrage de lærerstuderende i skolens pædagogiske og sociale liv, f.eks. i forhold til drøftelser om materialer og elever, møder, fester mv. Samtidig skal skolen være opmærksom på og respektere den studerendes status som studerende, fordi viden, erfaring og lærerfaglighed først skal etableres og udvikles. Vi forventer, at de studerende har sat sig ind i både praktikvejledningen, skolens uddannelsesplan og hjemmeside, så basis for samarbejde er på plads. Da de studerende har haft mulighed for indflydelse på arbejdsplanen, forventer vi at denne følges. Skal der ske afvigelser fra arbejdsplanen, skal skoleleder inddrages. Af arbejdsplanen vil både under-

3 visningstimer, vejledningstimer og forberedelse fremgå, ligesom diverse kendte møder vil stå på planen. Vi vil gå ud fra, at de studerende har et vist personligt, fagligt niveau i de fag, de vælger som undervisningsfag. Omsætningen til undervisningskompetence sker i løbet af studietiden gennem didaktisk og praktisk træning på LIA og i praktikken. På første årgang vil vi derfor ikke forvente undervisningskompetence, men at de studerende har stor lyst til at udfordre sig selv i forhold til fag og elever. Vi vil tilbyde og støtte, at de studerende hurtigt indgår i små undervisningsforløb, dele af lektioner, så de får en fornemmelse af at have stået foran en klasse. Vi forventer, at de studerende er forberedte på alt, hvad det står på arbejdsplanen, og at de er medtænkende i forhold til indhold af vejledning både med praktiklærere og mentor. Da Syddjurs Kommune er midt i at overgå til Apple produkter på it-området (september 2013) vil ikke alle lærere her i efteråret være opdaterede på vores nye systemer vi forventer derfor heller ikke, at vores studerende er det! Vi bruger som tidligere nævnt ipads i en stor del af undervisningen, og forventer de studerende er nysgerrige på mediets muligheder. Antallet af lektioner, møder og forberedelse vil fremgå af arbejdsplanen. Selve undervisningsdelen vil på første årgang svare til ca. en halv lærerstilling. En del forældre vil ikke bryde sig om, at deres børn optages på video heller ikke selvom det er i studieøjemed. Konkrete ønsker skal derfor gå over skolelederen, som vil vurdere projektet, og dernæst foretage det fornødne. Kvalitetssikring og udvikling af praktikken Evaluering og eksamen Vi vil evaluere praktikken løbende i den enkelte gruppe og afslutningsvis i en større gruppe bestående af studerende, mentor, praktiklærere og skoleleder i slutningen af perioden (et forslag kunne være uge 41).Vi vil drøfte med de studerende, om evalueringen skal være gruppevis eller alle skal deltage i ét møde. Prøven i praktik vil blive afholdt efter praktikken (uge 2), med de respektive praktiklærere fra skolen. Selve formen og stedet vil i god tid blive aftalt med LIA.

4 Praktik og vejledning Kompetencer Mål Viden Færdigheder Derfor vil vi Didaktisk kompetence: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning. Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Den studerende har viden om. 1.undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it, 2.formative og summative evalueringsmetoder samt test, 3.observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder. Den studerende kan: 1. planlægge, gennemføre og evaluere et undervisningsforløb med anvendelse af en variation af metoder, undervisningsdifferentiering samt læremidler og it i samarbejde med medstuderende 2. evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte, 3. Den studerende kan: observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen. 1/2 I gennemgangen af klassernes årsplan sammen med de studerende lægge vægt på de overvejelser vi har haft over læringsmål, metoder, materialer og evaluering. Mo-deller inddrages. Dette skal støtte de studerende i deres planlægning. Deres skriftlige oplæg skal være klar i god tid før praktikken, og indeholde læringsmål og kriterier for disse, så evaluering kan foretages.3. Vi obser-verer de studerende i forhold til alle kompetencefelter, og giver feedback både umiddelbart efter deres under-visning og i grundigere form ved vejledningen. De studeren-des egne systema-tiske observationer drøftes og kvalificeres.

5 Klasseledelseskompetence: Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. Den studerende har viden om: klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer Den studerende kan: udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne Praktiklærerne vil opfordre de studerende til at være meget opmærksomme på, hvordan eleverne reagerer på lærerens instruktion af klassens arbejde.(rammesætningen) Hvordan starter timen, hvordan samler læreren opmærksomheden? ved eleverne hvornår de skal gå i gang, og med hvad? Er der hjælp til eleven undervejs, og hvordan klares hjælpen? Endelig er selve afslutningen vigtig, slutter læreren timen, eller løber tiden bare ud? Er der klarhed om eventuelle lektier? De studerende støttes i at iagttage dette ved planlægning af undervisning. Praktiklæreren vil både umiddelbart efter gennemførte sekvenser og i vejledningen give de studerende feedback, og opfordre dem til fælles refleksion. Relationskompetence: Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner Den studerende kan i samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning Den studerende har viden om: kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel Den studerende kan: 1.samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse 2.kommunikere skriftligt I lighed med klasseledelse, vil de studerende kunne tage udgangspunkt i observationer af undervisning, for at følge den kommunikation og kontakt der er mellem elev og underviser. Er eleverne trygge ved at bede om

6 og mundtligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb hjælp, og ser læreren alle elever og deres behov? I vejledningen skal deres observationer og refleksioner drøftes. Når de selv har gennemført undervisningssekvenser, skal disse også drøftes og egne oplevelser holdes op mod det som er observeret af medstuderende og praktiklærer. Samtidig skal de studerende i løbet af deres praktik være opmærksomme på relationen studerende andre voksne. I praktikken er de studerende i andres øjne kommet over på den anden side af katederet, så kommunikation, fremtræden og væremåde generelt vil blive vurderet, ikke bare af praktiklærerne men af alle andre voksne på skolen (sekretær, pedel, vejledere, ledelse, sundhedspersonale, forældre..) De studerende udarbejder selv forældrebrev om deres praktik med mål, plan og omfang. Indhold afstemmes med praktiklærer.

7 I forhold til klasseledelse: I forhold til relationsarbejde: I lighed med klasseledelse, vil de studerende kunne tage udgangspunkt i observationer af undervisning, for at følge den kommunikation og kontakt der er mellem elev og underviser. F.eks.: Er eleverne trygge ved at bede om hjælp, og ser læreren alle elever og deres behov? I vejledningen skal deres observationer og refleksioner drøftes. Når de selv har gennemført undervisningssekvenser, skal disse også drøftes og egne oplevelser holdes op mod det som er observeret af medstuderende og praktiklærer. Samtidig skal de studerende i løbet af deres praktik være opmærksomme på relationen studerende andre voksne. I praktikken er de studerende i andres øjne kommet over på den anden side af katederet, så kommunikation, fremtræden og væremåde generelt vil blive vurderet, ikke bare af praktiklærerne men af alle andre voksne på skolen (sekretær, pedel, vejledere, ledelse, sundhedspersonale, forældre..) Mørke Skole, Annie Wernblad Sep.2013