Kortlægning af Skarø
|
|
- Søren Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kortlægning af Skarø - samtolkning af geoelektriske og transiente sonderinger Af geofysikerne Esben Auken, Jens E. Danielsen, Kurt Sørensen, GeoFysikSamarbejdet, Geologisk Institut, Aarhus Universitet og geolog Gunnar Larsen, Fyns Amt, Miljø- og Arealafdelingen Geofysiske data fra Skarø i det Sydfynske Øhav viser, at hvis man samtolker geoelektriske og transient elektromagnetiske sonderinger på en ny måde, den såkaldte MCI-tolkning, får man mange flere detaljer med i de geologiske modeller. Skarø har et areal på ca. 2 km 2, omkring 27 fastboende og en del husdyr. Som på andre danske øer har man på Skarø prøvet at sikre mod affolkning ved f.eks. at indrette campingpladser og andre faciliteter til besøgende. Skarø har en indtagende natur, der gør den til et attraktivt udflugtsmål, men en forøgelse af indbyggertallet selv på sæsonbasis kræver, at der er tilstrækkeligt med rent grundvand til bad, toiletter o.l. Derfor blev der i 992 indgået et samarbejde imellem Geologisk Institut, Aarhus Universitet og Svendborg Vandforsyning om at udføre en hydrogeofysisk kortlægning på Skarø i det Sydfynske Øhav. Kortlægningen blev sat i gang, fordi der var problemer med faldende indvundne vandmængder og stigende forurening af nitrat og klorid i grundvandet. I artiklen vil vi præsentere de geofysiske og geologiske resultater, der er fremkommet på baggrund af undersøgelsen fra 992, og som i samarbejde med Fyns Amt er retolket i 2. Det drejer sig om udvik- Skarø lingen af forbedrede geofysiske regnekoder, samt ikke mindre end en helt ny måde at samtolke de transient elektromagnetiske og de geoelektriske data på. Samtolkningen har ført til en geologisk model, der har en langt større detaljeringsgrad end den model, man havde såvel før som efter den første tolkning af de geofysiske data. Vi håber, at det forklarer, hvorfor der er gået næsten år, før vi har kunnet skrive denne artikel. Øens vandindvinding Den ældste registrerede indvindingsboring er fra 979 og ligger nordvest på øen. Der GeoFysikSamarbejdet GeoFysikSamarbejdet er et samarbejde mellem 3 danske amter og Geologisk Institut, Aarhus Universitet. GeoFysik- Samarbejdet beskæftiger sig med metode- og softwareudvikling samt kvalitetssikring af de metoder, der anvendes i hydrogeologiske kortlægninger i Danmark. Derudover udbyder GeoFysikSamarbejdet en række efteruddannelseskurser i brugen af hydrogeofysiske metoder. Skarø ligger i det Sydfynske Øhav ved mundingen af Svendborg Sund. (Grafik:UVH og kortudsnit fra pjecen Øhavets geologi af Gunnar Larsen, Fyns Amt) Kurserne henvender sig såvel til dem, der ønsker at være bredt orienteret omkring hydrogeofysiske metoder som til dem, der er eksperter. På GeoFysikSamarbejdets hjemmeside, kan der læses mere om hydrogeologisk kortlægning. Der kan også hentes artikler, kursusnoter og freeware- samt demo-programmer udviklet i GeoFysikSamarbejdet eller på Geofysisk Afdeling, Aarhus Universitet. 5 km blev indvundet fra et lag morænegrus 3,- 4,6 meter under jordoverfladen, men på et tidspunkt blev der konstateret et højt nitratindhold i magasinet. Fra 983 blev der på vestsiden af øen etableret en indvindingsboring, hvor der indvindes drikkevand i et sandlag 3,- 3,5 meter under overfladen. I 984 blev der imidlertid konstateret et stigende kloridindhold i vandet sandsynligvis på grund af saltvandsindtrængning. I 994 blev der med en halv meters mellemrum udført to nye boringer øst for 983-boringen, dvs. lidt længere ind ad mod øens midte. Den dybeste boring gav chloridholdigt og grumset vand, mens den anden giver drikkevand fra et sandlag der ligger i 7,2-9, meters dybde. Målet er derfor at finde et grundvandsmagasin, som er dækket af et tilstrækkelig tykt lerlag, så der ikke sker nitratnedsivning fra overfladen, og hvor der ikke sker indtrængning af salt grundvand og dermed kloridforurening. De geofysiske metoder Formålet med de hydrogeofysiske undersøgelser var at lave en detaljeret kortlægning af geologien i de øverste ca m. Ud fra boringsresultaterne formodede man, at eventuelle vandressourcer ville være at finde i forholdsvis tynde sandlag med en forholdsvis ringe modstandskontrast til den 4 GeologiskNyt 2/2
2 UTM-Nord Slæbegeoelektrisk profil m middelmodstand [ohm-m] UTM-Øst Geoelektrisk profilering fra 992. De lysegrønne, gule og orange områder er let sandede, de øvrige er lerede. (Grafik: Forfatterne) overliggende moræneler. I 992 blev det besluttet, at kortlægningsopgaven på Skarø skulle løses med en kombineret brug af slæbegeoelektrisk profilering, TEM- og Schlumberger-sonderinger samt ellog/gammalog boringer. Selvom mange i dag kender til brugen af disse metoder, var deres effektivitet ikke bevist for år siden, og metoderne var som sådan kun kendt hos få rådgivere og hos amterne. Den slæbegeoelektriske metode var nyudviklet på Geofysisk Afdeling, Aarhus Universitet, og TEM-metoden havde på daværende tidspunkt kun været anvendt i Danmark i omkring et år. Under feltkampagnen blev der målt ca. 4 km 3-kanalsslæbegeolektrisk profilering, 56 traditionelle TEM-sonderinger, 29 Schlumberger sonderinger og udført to ellogboringer. Den slæbegeoelektriske metode udføres af en lille bæltedrevet traktor, der trækker et slæb, hvorpå der er monteret elektroder. Slæbet består af to strømelektroder og tre potentiale-elektrodepar. Mens traktoren slæber elektroderne hen over jordoverfladen, sendes strøm ud i jorden via strømelektroderne, og potentialeforskellene måles simultant for alle tre potentiale-elektrodepar også kaldet kanaler. De tre potentiale-elektrodepar udgør det, der kaldes Wenner-konfigurationer med elektrodeafstande på, 2 og 3 m. Indtrængingsdybden for disse tre afstande ligger i intervallet fra omkring et par meter til lidt over tyve meter. For god ordens skyld skal det nævnes, at de tre kanaler i 998 blev afløst af et nyt udstyr med otte kanaler. Det er udelukkende dette mere moderne udstyr, der anvendes i hydrogeofysiske kortlægninger i dag. Schlumberger-sonderinger er som slæbegeoelektrikken en geoelektrisk metode. Der anvendes to spyd som potentialeelektroder og to spyd som strømelektroder. Potentialeelektroderne står fast, mens strømelektroderne flyttes langs opstillingens længdeakse udefter. Dermed består en Schlumberger-sondering af en række målinger med stigende afstand mellem strømelektroderne. De slæbegeoelektriske profileringer blev gennemført som det første element i feltkampagnen for at få et overblik over den elektriske modstand af de øverste ca. 2 m af den geologiske lagpakke og for at kunne placere Schlumberger-sonderingerne på steder, hvor der ikke inden for sonderingsudlægget var væsentlige modstandsvariationer i den overfladenære geologi. Det sidste blev gjort for at sikre, at Schlumberger-sonderingerne havde optimal kvalitet, når der efterfølgende skulle, Gr e L GeologiskNyt 2/2 5
3 gennemføres en samtolkning (også kaldet joint-tolkning) imellem Schlumbergersonderingerne og TEM-sonderingerne. Teoretisk set har man nemlig kunnet vise, at en samtolkning af TEM og geoelektriske data fører til, at selv mindre lag, der normalt ikke kan opløses med metoderne hver for sig, kan opløses ved samtolkning. En forudsætning for at gøre dette er dog, at de to datasæt er af ekstremt høj kvalitet. Resultatet fra en tolkning af de slæbegeoelektriske data er vist på figuren øverst på forgående side. Som det ses, ligger modstanden på den centrale del af øen i intervallet 4-6 ohm-m, hvilket indikerer let sandede moræner. Under den sidste del af feltkampagnen blev TEM-sonderingerne udført. TEM er en elektromagnetisk metode, hvor en hurtig afbrydelse af en jævnstrøm i en senderspole inducerer et henfaldende magnetfelt i omgivelserne, der måles som en spænding. Henfaldet er et udtryk for modstandsfordelingen i jorden. TEM-metoden har tidligere været omtalt i GeologiskNyt, se fx nr. /98. Der blev placeret en TEM-sondering oven i alle Schlumberger-sonderingerne, og derudover blev der målt ca. 25 andre sonderinger. De øverste kasser viser, hvordan henholdsvis Schlumberger- og TEM-metoderne tolker jordlagene. De nederste kasser viser resultatet af MCIsamtolkningen. (Grafik: Forfatterne) Schlumberger Jorden set af t t 2 resulterer i Parametre er ens inden for en given usikkerhed MCI modeller TEM Samtolkning af sonderinger Den transiente og den geoelektriske metode måler den samme fysiske parameter nemlig modstanden, og begge metoder tolkes i dette tilfælde med én-dimensionale modeller. Der er dog forskel på den modstand, de to metoder måler, idet TEM-metoden kun måler modstanden i horisontal retning, mens den geoelektriske metode måler modstanden i både vertikal og horisontal retning. Forholdet imellem de to modstandsmålinger kaldes for lagets anisotropi. Ligeledes er statiske skift kun et fænomen, der er relevant for den geoelektriske metode. Det betyder, at man let får inkonsistente datasæt, selvom de to metoder måler samme parameter. At metoderne er forskellige, er også samtolkningens styrke; de komplimenterer hinanden. Den geoelektriske metode, dvs. Schlumberger-sonderingerne, har en overlegen opløsning i overfladen af jorden, mens TEM opløser dybere dele af geologien. Det skulle vise sig, at en traditionel samtolkning af data fra Skarø var yderst problematisk på trods af den høje datakvalitet. I traditionel samtolkning forsøger man at tilpasse én model til de to datasæt. Modellen består af et antal lag hver med en elektrisk modstand, en tykkelse og en anisotropi-faktor. Under tolkningen i 992 var det problematisk at få de to datasæt til at passe sammen, og ofte fremkom der værdier for anisotropien, som ikke gav mening i geologisk sammenhæng. Et faktum, der indikerer at indgangsvinklen ikke var optimal. Anisotropifaktoren er et udtryk for forskellen imellem den elektriske modstand målt med TEM-metoden og den geoelektriske metode. Således henstod data i en årrække, uden at der var foretaget en tilfredsstillende samtolkning. I 999 blev data atter fundet frem, da man på Geofysisk Afdeling i Århus havde påvist betydningen af at inkludere TEM-instrumentets elektroniske filtre i tolkningsprogrammet. Disse filtre har betydning for måling af den øverste del af geologien; dvs. i en dybde hvor der er overlap med Schlumberger-sonderingerne. En traditionel samtolkning blev foretaget igen, men resultaterne var stadigvæk ikke tilfredsstillende, og tolkningerne udviste ikke tilstrækkelig kontinuitet. MCI-tolkning Erfaringen indikerede, at der ikke var tilstrækkelig frihed i den traditionelle samtolkning. For at imødekomme dette søgte man inspiration i tolkningsmetodologien udviklet til slæbegeoelektrikken, hvor man binder en-dimensionale modeller sammen, så de danner et pseudo to-dimensionalt profil. Denne fremgangsmåde kan umiddelbart overføres til situationen, hvor man har to datasæt målt med hver sin metode. Dette er gjort som skitseret på figuren ovenfor. I modsætning til den traditionelle tolkning får hvert datasæt hver sin model med samme antal lag. Tanken er, at parametrene i modellerne, altså modstande og tykkelser af lagene, er bundet sammen. Det betyder, at fx modstanden af første lag i TEM-modellen er bundet sammen med modstanden af første lag i DC-modellen, dybderne til første lag i TEM-modellen er bundet sammen Joint Tid [s] e-5 e-4 e-3 Tid [s] e-5 e-4 e-3 MCI 5 5 Dybde[m] Rhoa[ohmm] Dybde[m] 5 Resistivitet [ohmm] AB/2 [m] AB/2 [m] 5 Resistivitet [ohmm] Forskellen mellem en traditionel samtolkning (joint) og en MCI-samtolkning af Schlumberger og TEM-sonderinger. (Grafik: Forfatterne) 6 GeologiskNyt 2/2
4 dybde [m] Skarø profillinie TEM Schlumberger med dybden til første lag i DC-modellen osv. Erfaringen har vist, at et bånd på en faktor, er tilpas løst til, at metoderne får råderum, men også tilstrækkeligt stramt til at producere modeller, der er ens inden for de usikkerheder, der er på data og i tolkningen. En faktor, betyder, at modelparametrene ikke må afvige fra hinanden med mere en ca. %. Denne indgangsvinkel til tolkning er blevet døbt Mutually Constrained Inversion, eller kort MCI. Figuren ovenfor viser, hvordan de to metoder opfatter den samme lokalitet forskelligt, men at MCItolkningen giver to modeller, der er lidt forskellige, men ens for en geologisk tolkning. En traditionel samtolkning svarer til en MCI-tolkning, hvor båndene er sat til.. Det lyder ganske ligetil, men der er faktisk tale om et paradigme-skift for nichen: Hvor man i traditionel samtolkning prøver at omfatte metodernes forskelligheder ved at introducere flere tolkningsparametre, som fx anisotropi-faktoren, så accepterer man i en MCI-tolkning, at metoderne er forskellige, og forsøger ikke yderligere at specificere, hvor forskelligheden kommer ind i billedet. Forskellen på de to indgangsvinkler ses på figuren nederst på modstående side. Til venstre ses en traditionel samtolkning og til højre en MCI-tolkning. Den traditionelle samtolkning resulterer i én model (yderst til højre), hvor det ikke er muligt at tilpasse Schlumberger-datasættet (sort kurve) for AB/2 omkring eller TEM-data til tidlige tider. MCI-tolkningen tilpasser derimod data udmærket, og de resulterende modeller ligger inden for den usikker, der er på modelparametrene. MCI-tolkning blev anvendt til samtolkning på alle lokaliteter, hvor der var målt både TEM- og Schlumberger sonderinger. Figur øverst viser seks modeller fra MCI-tolkningen, der ligger syd for Skarø By langs den profillinie, der er vist på figuren nedenfor. Læg mærke til laget med relativt høj modstand i en dybde af cirka 2 meter. Det -5 meter tykke lag er til stede på lokalitet 2 til 6, men fraværende på lokalitet. Laget kan ikke erkendes på uafhængige tolkninger, men ved MCI-tolkning dukker det konsistent op i det område, der er markeret på kortet. Dette højmodstandslag kan være et eller flere sandlag og således et egnet grundvandsmagasin. Resultatet af alle MCI-tolkningerne ses på figuren nedenfor, hvor udbredelsen af højmodstandslaget under øen er vist, både hvor det er veldefineret, og hvor grænsen er mere usikker. Resistivitet (ohm-m) Sonderingerne langs profilet på figuren viser et højmodstandslag på lokaliteterne 2-6, men ikke på lokalitet. (Grafik: Forfatterne) Øens geologi For at vurdere højmodstandslagets geologiske beskaffenhed er det nødvendigt at inddrage andre geologiske oplysninger. Det Sydfynske Øhav er et druknet morænelandskab. Det blev dannet under havstigningen i Stenalderen, hvor det oversvømmede landskabshøjdedrag lå tilbage som de mange spredte øer vi ser i dag. Senere dannede bølgestrømme de marine forlande, som f.eks. Skarø Odde og Kalveodde, der findes i randen af øens nord- og sydkyst. I følge GEUSs jordartskort består selve øen i overfladen af moræneler, undtagen øens højeste punkt, Vesterbjerg på 9 meter over havet, der i overfladen består af smeltevandssand. Denne kerne af øen, som jo stammer fra det gamle morænelandskab, formodes i de øverste lag at være præget af de forskellige gletscherfremstød i sidste istid, Weichsel Vesterbjerg Skarø 6969 BH UTM-Nord BH 2 EL2 BH 4 BH 3 EL profil 6 by BoreHul TEM vej Ello g Schlumberger UTM-Øst Højmodstandslag i dybden 2 m Veldefineret grænse Mindre veldefineret grænse Udbredelsen af et - 5 meter tykt højmodstandslag i ca 2 meters dybde. Sonderinger markeret med rødt indeholder højmodstandslaget, mens markeringer med sort ikke indeholderhøjmodstands laget. Profilet er vist på figuren ovenfor.(grafik:forfatterne). GeologiskNyt 2/2 7
5 Området blev i Weichsel overskredet af både det Gammelbaltiske Fremstød, Nordøstfremstødet og det Ungbaltiske Fremstød, hvoraf det sidste lavede et genfremstød op gennem Bælthavene. Hver gletscher kan have aflejret moræne- og smeltevandsmateriale, og man kan forvente, at de øverste lag er blevet foldet og skubbet fra nordøst og sydøst-øst. Både langs Fyns sydkyst, på Tåsinge, Langeland og på Ærø kendes mange klinter med foldede og opskudte lag, og ispresset i klinterne er tit fra sydøst. Desuden er der i de opskudte flager på naboøerne fundet plastisk ler fra Tertiærtiden og Cyprinaler fra sidste mellemistid, Eem. Af konkrete undersøgelser til brug for tolkningen af øens geologi findes de geofysiske målinger, ellog- og de fire traditionelle boringer samt en serie vandanalyser. Ud fra disse data synes øen at være dækket af et mindst 5 meter tykt morænelerslag, bortset fra området omkring og nord for Vesterbjerg, hvor der er et overfladenært lag smeltevandssand ned til 4-5 meters dybde. Det er dette smeltevandssand, der går til overfladen i selve Vesterbjerg. Under disse lag synes der på øens vestlige halvdel overvejende at være forskellige lag af moræneler, afbrudt af 2 til 5 sandlag som dog ikke kan korreleres med sikkerhed. I boringerne fra 994 blev der under sandlaget i 7,2-9, meters dybde truffet et lag marint gytje fra sidste mellemistid, Eem, og derunder kom der igen moræneler og tynde lag smeltevandssand. Tilstedeværelsen af tynde, højtliggende Eem-lag kan betyde, at lagene er foldet og skubbet op i flager, men da forekomsten ikke er undersøgt nærmere, er det ikke et endeligt bevis. Men hvis man ser på naboøernes meget opskudte lag, vil det være en god ide at regne med, at det også kan være tilfældet for lagene under Skarø. Under alle omstændigheder kan man forvente en vekslende leret og sandet lagserie på den vestlige del af øen. Højmodstandslaget? På den centrale del af øen, hvor højmodstandslaget er fundet ved den nye samtolkning, findes der ingen boringer. Det kan derfor ikke med sikkerhed bekræftes ud fra boringerne, at der er et -5 tykt sandlag i ca. 2 meters dybde. Den nærmeste boring er en ellogboring hvori der er tolket et sandlag fra 23 meters dybde til boringens stop i 34 meters dybde. Laget synes at indeholde lerlinser, og materialet bliver grovere nedad. Selv om boringen ligger lidt perifært i forhold til det centrale sandmagasinområde (figuren nederst på foregående side), er den dog et stærkt indicium på, at der kan ligge et sandlag i omkring 2 meters dybde under den centrale del af øen. Man kan dog forvente, at det ikke er et enkelt, tykt sandlag, men at det indeholder tyndere lerlag, og at det sandsynligvis også består af opskudte lag. Alderen af højmodstandslaget er umulig at afgøre uden sedimentologiske undersøgelser af boreprøver, men de højtliggende eemforekomster i en boring tyder på, at det er fra en istid ældre end Eem-mellmistiden, med mindre flageopskydningen har flyttet lagene meget rundt. En geologisk betragtning er altså ikke i modstrid med den nye samtolkning, der viser et dybereliggende magasin, som på den centrale del af øen overvejende består af sand, mens der i samme niveau på den vestlige del af øen med sikkerhed er vekslende tykke lerlag og tynde sandlag. Om magasinet kan/skal bruges til vandindvinding, eller om vandet skal ledes til øen via en rørledning, er derfor et spørgsmål i fremtiden. Polvending muligvis tæt på? Målinger af Jordens magnetfelt foretaget af den danske satellit Ørsted tyder på, at klodens magnetiske poler kan være ved at bytte plads. Det kan få konsekvenser for, hvordan nordlys og rumstorme vil påvirke Danmark i fremtiden. Ørsted-satellitten er i kredsløb om Jorden på fjerde år og fortsætter med at levere videnskabelige data i international topklasse. I en artikel af det ansete internationale videnskabelige tidsskrift Nature, konkluderer forskere på grundlag af målinger fra Ørsted-satellitten, at udviklingen i Jordens magnetfelt gennem de seneste år ligner den udvikling, der finder sted umiddelbart før en polvending. Det tyder på, mener forskerne, at klodens magnetiske syd- og nordpol kan være ved at bytte plads. Denne konklusion støttes af andre undersøgelser, der viser, at den magnetiske nordpol flytter sig med stadig større fart i disse år. Ørsteds målinger gennem de sidste tre år har vist, at nordpolen, der nu befinder sig lige nord for Canada, flytter sig ca. 5 km om året. Det er betydeligt hurtigere end nogensinde målt før. Hvis den magnetiske nordpol fortsætter med den fart, vil den allerede om 2 år være på den anden side af den geografiske nordpol, fortæller seniorforsker Nils Olsen, Dansk Rumforskningsinstitut, der er medforfatter til artiklen i Nature. Og om mindre end 5 år kan vi risikere, at polen befinder sig i Sibirien. Det kan betyde, at Danmark og resten af Europa vil blive mere påvirket af nordlys og kraftige rumstorme, der kan forårsage nedbrud i elektriske anlæg. Ørkensand skaber problemer i Asien Vedvarende sandstorme, som har skabt problemer i Kina, skaber nu også ubehag og kaos i store områder af det nordlige Asien inklusiv Mongoliet og Sydkorea. Sandstormene er et tilbagevendende problem om foråret, hvor især store dele af det nordlige Kina plages af det gule støv. I år er ifølge den kinesisk meteorolog Yang Zhidong det værste, man har oplevet i mange år. Vindstød stærke nok til at gøre livet besværligt for ældre gående, efterlod mandag Beijing dækket af et flere centimeter tykt lag ørkensand. Den store mængde støv blokerede samtidigt for sollyset og fik temperaturen til at falde fra 26 grader celsius i sidste uge til 2 grader celsius. Ørkensandet fra Kina har også forurenet luften og skabt sundhedsbekymringer i Sydkorea, hvor flere fly er aflyst på grund af dårlig sigtbarhed. Værst er det gået ud over den nordøstkinesiske provins Jilin, hvor provinsens hovedstad Chungchun er total indhyldet i støv, alle fly er aflyst, og myndighederne anmoder alle med vejrtrækningsproblemer om at blive inde. Flere års intensiv fældning af skovarealer har forværret situationen og regeringen forsøger at begrænse problemet ved kæmpemæssige skovrejsningsprogrammer omkring hovedstaden og områder over det nordlige plateau. /TV 8 GeologiskNyt 2/2
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereOptimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller
Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller - strategier, detaljeringsgrad, skala og usikkerheder Geolog Peter Sandersen Møde om GERDA-data og geologiske modeller d. 23. september 2010 1
Læs mereIndholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode
Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning
Læs mereRÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,
Læs mereNOTAT Dato 2011-03-22
NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen
Læs mereGeofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland
Læs mereGrundvandet på Agersø og Omø
Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereSammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde
Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereModellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Læs mere5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne
Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige
Læs mereKvælstofs vej fra mark til recipient
Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereNOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold
NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi
Læs mereUDPEGNING AF BORELOKALITETER BASERET PÅ INTEGRERET 3D GEOFYSISK-GEOLOGISK TOLKNING
UDPEGNING AF BORELOKALITETER BASERET PÅ INTEGRERET 3D GEOFYSISK-GEOLOGISK TOLKNING Geolog, geofysiker Ole Frits Nielsen COWI A/S Projektleder Max Jensen Krüger A/S ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD-
Læs mereTekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
Læs mereSammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.
Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs mere1. Status arealer ultimo 2006
1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt
Læs mereElektriske modstande for forskellige jordtyper
Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate
Læs mereBrugen af seismik og logs i den geologiske modellering
Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereFra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S
i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data
Læs mereGeologisk kortlægning ved Hammersholt
Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde
Læs mereNotat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen
Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af
Læs mereKommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen
Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.
Læs mereDansk Vand Konference
Dansk Vand Konference Den 19. - 20. November 2013 Disposition 1. Varde Forsyning A/S 2. En truet indvinding 3. Hydrostratigrafisk model 4. Sammenfatning 2 Varde Forsyning A/S Fakta: Varde geografisk placeret
Læs mereBjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.
ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger
Læs mereGrundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1
Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter
Læs mereFase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S
M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00
Læs mereVandforbrug Type Antal Forbrug m 3
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for
Læs mereFRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER
FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.
Læs mereGEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING
GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen
Læs mereRÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN Kr. Hyllinge, Lejre Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mere5.4 Delkonklusioner fra detailkortlægningen
Delrapport II detailkortlægning nedtrængningsdybden for ilt og nitrat. Denne er igen afhængig af reduktionskapaciteten af undergrundens sedimenter i form af pyrit, organisk stof og Fe(II), som er i stand
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE
Læs mereRekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Søvej 1 8600 Silkeborg. Malene Caroli Juul Telefon 89705969 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg.
Rekvirent Silkeborg Kommune Søvej 00 Silkeborg Malene Caroli Juul Telefon 9099 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 0 Viby J Telefon E-mail jvf@orbicon.dk Sag 00 Projektleder
Læs mereMRS MAGNETISK RESONANS SONDERING EN NY HYDROGEOFYSISK KORTLÆGNINGSMULIGHED I DANMARK
MRS MAGNETISK RESONANS SONDERING EN NY HYDROGEOFYSISK KORTLÆGNINGSMULIGHED I DANMARK Geofysiker, cand.scient. Mette Ryom Nielsen Rambøll Geofysiker, ph.d. Konstantinos Chalikakis Université Pierre et Marie
Læs mereNaturgassens afløser. Bilag 1
Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 0403 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Naturgassens afløser Lars Bøgeskov Hyttel Nordjylland Tel. +45 9682 0405 Mobil +45 2940 7245 lbh@planenergi.dk
Læs mereHYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN
HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.
Læs mereRåstofscreening. ved Herringløse. på Sjælland REGION SJÆLLAND
Råstofscreening ved Herringløse på Sjælland REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Tidligere undersøgelser 5 2.1 Råstofkortlægning 5 2.2 Grundvandskortlægning Geofysik, boringer og modeller
Læs mereKortlægningen af grundvandsforholdene på Als
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om
Læs mereNotat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning
Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder
Læs mereRåstofscreening på Midt-, Syd- og Vestsjælland ud fra geofysikdata REGION SJÆLLAND
Råstofscreening på Midt-, Syd- og Vestsjælland ud fra geofysikdata REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Geofysikscreening 5 2.1 PACES 5 2.2 MEP 6 2.3 TEM 8 2.4 SkyTEM 8 3 Konklusion 10
Læs mereMini-SkyTEM -et nyt instrument
Slide Mini-SkyTEM -et nyt instrument Kurt Sørensen, SkyTEM NICA Seminar - 9. oktober 2014 Outline Geofysiske metoder / geologi / elektrisk formationsmodstand TEM metoden /henfaldskurver / tolkning /måleteknik
Læs mereDette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.
NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat
Læs mere3.5 Private vandværker i Århus Kommune
3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets
Læs mereER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Læs mereBoringsejer skal indsende borerapport og vandanalyse (forenklet boringskontrol) til kommunen senest 3 måneder efter denne tilladelse
Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Michael Damkjær Pedersen Hjortsvangen 80 B 7323 Give 14. december 2015 Tilladelse til etablering af ny boring til vandindvinding - Risbankevej 54 Ikast-Brande
Læs mereRedegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015
Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Redaktion: Naturstyrelsen og Orbicon
Læs mereAdresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:
Læs mereOrø kortlægningsområde
Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse
Læs mereGrundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej
Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk
Læs mereAdresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0001 / 116916 Navn: Adresse: Elmevej 39 Kontaktperson: Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26.
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs mereUran i Universet og i Jorden
Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,
Læs mereHydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde
Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Internt notat udarbejdet af Lærke Therese Andersen og Thomas Nyholm, Naturstyrelsen, 2011 Introduktion Som et led i trin2 kortlægningen af Lindved Indsatsområde,
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereRegulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.
Dato: 23-11-2015 Sagsnr.: 09/21960 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Skodborg Vandværk Gejlager 6A 6630 Rødding Sendt pr. mail til: post@skodborgvandvaerk.dk Regulering af vandindvindingstilladelse
Læs mereResultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015
1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre
Læs mereKortlægning af råstofressourcen ved Gl. Toftegaard
Side 1 Gl. Toftegaard Kortlægning af råstofressourcen ved Gl. Toftegaard september 2010 Udgivelsesdato : 21. september 2010 Projekt : 30.5402.56 Udarbejdet : Lise Kristensen, Ditte L. Petersen og Ulrich
Læs mereSkiverod, hjerterod eller pælerod
Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund
Læs mereGeofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?
Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for
Læs mereNOTAT. NCC Henriksholm Vedbæk. Projektnummer Vurdering af nedsivningsmuligheder. Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S.
NOTAT Projekt NCC Henriksholm Vedbæk Projektnummer 3691500198 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder NCC Bolig A/S Vurdering af nedsivningsmuligheder Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S Orbicon A/S Maria Laugen
Læs mereKALKEN i AALBORG-OMRÅDET
KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET
Læs mereOrientering fra Miljøcenter Aalborg
Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter
Læs mereERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE
ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik
Læs mereKvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes. Jens Baumann GEO
Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes Jens Baumann GEO Godt borearbejde er en investering i fremtiden Rent drikkevand - også til vores børn Problem: Den måde vi laver
Læs mereVALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1
VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300
Læs mereHVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel
HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech, Jesper Bruhn Nielsen og Jan Kürstein, NIRAS, Niels Henrik Spliid, Århus Universitet. ATV Vintermøde
Læs mereJORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts
Læs mereDATABLAD - BARSØ VANDVÆRK
Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.
Læs mereSammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser
Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereStruer Forsyning Vand
Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,
Læs mereEksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager
Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,
Læs mereRisikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk
Risikovurdering af indvindingsoplandet til Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk
Læs mereNYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde
NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereRåstofkortlægning fase 2
Brylle, 2013-2014 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 7 Maj 2014 Foto: Jakob Fynsk REGION SYDDANMARK RÅSTOFKORTLÆGNING, SAND, GRUS OG STEN, FASE 2, NR. 7 BRYLLE Region Syddanmark Råstofkortlægning,
Læs mereBilag 1 Lindved Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding
Læs merewww.ikast-brande.dk Poul Breinholt Hansen Nr Greenvej 33 Arnborg 7400 Herning 13. november 2015
Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Poul Breinholt Hansen Nr Greenvej 33 Arnborg 7400 Herning 13. november 2015 Tilladelse til indvinding af grundvand til markvanding fra DGU. nr. 95.2348
Læs mereOPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING
OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning
Læs mereVelkomst og introduktion til NiCA
NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program
Læs mereFejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk
Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mereBilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.
Bilag 2 Barrit Stationsby vandværk Barrit Stationsby Vandværk indvinder knap 13.000 m³ årligt. Indvindingen har været svagt stigende de sidste 10 år, men dog faldende i 2009 og 2010 og stigende igen i
Læs mereSÅRBARHED HVAD ER DET?
SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs meremiljø og sundhed Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon undersøgelse Se også
miljø og sundhed Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter Formidlingsblad nr. 16, maj 2001 Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon
Læs mereEjendomsrapport 2003. I/S Veggerby. Teknisk notat Tilstandsrapport Og Handlingsplan. I/S Veggerby Hvalpsundvej 4 9240 Nibe
Teknisk notat Tilstandsrapport Og Handlingsplan I/S Veggerby Hvalpsundvej 4 9240 Nibe Notat og tilstandsrapport er udarbejdet af: Mads Kappel Jensen, Civilingeniør, miljø Kvalitetssikring og udvikling:
Læs mereUdgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens
Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye
Læs mereAfslag på ansøgning om dispensation til at modtage ren jord i råstofgrav på matr.nr. 272 Hønning, Arrild, Tønder Kommune.
Niels-Kristian Nissen Sønderhedevej 56 6780 Skærbæk Jordforureningsafdelingen Kontaktperson: Curt Kyhn E-mail: curt.kyhn@regionsyddanmark.dk Direkte tlf.: 76 63 19 22 Dato: 24. november 2010 Journal nr.:
Læs mereChristian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm
Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej 24 7790 Thyholm Afslag på ansøgning om dispensation til at tilfører
Læs mereJordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov
Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode
Læs mereRedegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014
Redegørelse for Hindsholm Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Titel: Redegørelse for Hindsholm Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2014 Kort: Copyright Geodatastyrelsen
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereGeologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø
Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø Flemming Jørgensen, Anne-Sophie Høyer, Rasmus Rønde Møller og Anders Vest Christiansen Geological
Læs mereBilag 1 Hedensted Vandværk
ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur
Læs mere3D Sårbarhedszonering
Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER
Læs mere