det danske bogmarked rapport 2002 af Lisbeth Worsøe-Schmidt og Gitte Pedersen

Transkript

1 det danske bogmarked rapport 2002 af Lisbeth Worsøe-Schmidt og Gitte Pedersen

2 Indholdsfortegnelse: Prolog Indledning Samhandelsreglerne i hovedtræk frem til 2001 Debat om samhandelsreglerne De nye samhandelsregler pr. 1. januar 2001 Bogbranchens struktur Kapitel 1. Tilgængelige oplysninger om det danske bogmarked Forlagsstatistik Bogprisindeks Titelstatistik Biblioteksstatistik Statistik over forbrugernes kulturvaner Erhvervsstatistik Diverse rapporter og undersøgelser Mulige kilder til statistik Sammenfatning Kapitel 2. Erfaringer med og produktion af statistisk udenfor Danmark Sverige Datagrundlag før bogredegørelsen Kulturpolitiske overvejelser og ny statistik Anden statistik Norge Forlagsstatistik Boghandlerstatistik Titelstatistik Biblioteksstatistik Andre statistikker og undersøgelser Finland Forlagsstatistik Boghandlerstatistik Titelstatistik Biblioteksstatistik Bogpriser England Publishers Association Whitaker BookTrack Biblioteksstatistik Sammenfatning

3 Kapitel 3. Frie priser erfaringer og konsekvenser Sverige Udgivelsesstøtte Boghandlerstøtte Distributionsstøtte Finland England Frankrig EU Sammenfatning Litteraturliste

4 Prolog Med virkning fra 1. januar 2001 blev bogbranchens dispensation fra konkurrenceloven m.h.t. faste bogpriser revideret således at faste udsalgspriser på bøger ikke længere kan være en pligt for forlagene, men kun en ret. Samtidig er boghandlernes eksklusive ret til at forhandle bøger ophævet. Fra en kulturpolitisk synsvinkel kan disse ændringer medføre en uhensigtsmæssig udvikling i bogudbuddet. Under fastprissystemet er bøger af samme type, f.eks. romaner, typisk prissat ensartet uanset forventet efterspørgsel. Men stærke forhandlere, navnlig kæder i og uden for branchen, kan nu presse forlagene til at sætte prisen ikke blot fri, men også ned på meget efterspurgte titler, således at de kan anvendes som slagtilbud i konkurrencen om kunderne. Hermed mindskes både forlagenes og boghandlernes indtægter på disse titler. Dette indebærer en nærliggende risiko for at prisen på mindre efterspurgte, men kulturpolitisk mindst ligeså væsentlige titler hæves. På længere sigt kan en sådan udvikling føre til indskrænkning både kvantitets- og kvalitetsmæssig af såvel forlagenes produktion som boghandlernes sortiment, idet overskuddet fra de meget efterspurgte titler traditionelt har bidraget til at finansiere udgivelsen og lagerføringen af mindre efterspurgte titler. De eksisterende litteraturpolitiske initiativer og støtteordninger i Danmark er primært rettet mod første og sidste led i det litterære system og derfor ikke gearet til at afbøde sådanne uheldige virkninger, idet de alle har et velfungerende bogmarked som fundament. Forudsætningen for forfatterstøtten er således at forfatterens bøger faktisk udkommer. Tilsvarende er folkebibliotekernes centrale rolle som formidler af den frie og lige adgang til information og dannelse - og som lokalt forum for identitetsskabelse i en stadig mere globaliseret verden - baseret på at ressourcerne, herunder et bredt udbud af danske bøger, faktisk findes. Usikkerheden m.h.t. hvilke konsekvenser liberaliseringen af bogmarkedet vil medføre, resulterede i at den daværende kulturminister nedsatte et udvalg, Udvalget vedrørende Det Danske Bogmarked, som fik til opgave at holde øje med udviklingen på bogmarkedet. Sideløbende blev Litteraturrådet anmodet om at iværksætte en undersøgelse af hvilke indikationer der faktisk er nødvendige for at følge bogmarkedsudviklingen fra en kulturpolitisk synsvinkel. Resultatet foreligger med denne rapport. Opdraget Undersøgelsen omfatter en systematisk kortlægning af tilgængelige informationer om det danske bogmarked med sammenligning af bogmarkedsinformationer og -undersøgelser samt kulturpolitiske tiltag i andre lande, særligt de nordiske. Resultatet foreligger med denne rapport. Lektor, ph.d. Lisbeth Worsøe-Schmidt, Danmarks Biblioteksskole, fik overdraget opgaven som projektleder, mens cand. mag. Gitte Pedersen under medvirken af cand.scient.bibl. Lone Simonsen har foretaget indsamling og bearbejdning af data samt udarbejdelse af rapporten. En lang række aktører på bogmarkedet, blandt andre direktør Ib Tune Olsen, Den danske Forlæggerforening og direktør Olaf Winsløv, Den danske Boghandlerforening, har velvilligt bistået med oplysninger og materiale. Hensigten med rapporten har været at skabe et overblik over det tilgængelige materiale om det danske bogmarked, at vurdere det og sammenholde det med vores nabolandes datagrundlag. Rapporten tilstræber en saglig behandling af objektet og tegner ikke nød- 1

5 vendigvis Litteraturrådets holdning. Forhåbentlig kan rapportens konklusioner og anbefalinger være til hjælp i en diskussion af hvilke tiltag der kan iværksættes på områder med få eller mangelfulde oplysninger. Sammenfattende konklusion Udgangspunktet for den kulturpolitiske interesse for bogmarkedet er at bogen ikke udelukkende betragtes som en vare blandt andre varer på det kommercielle marked. Bogen anses tillige for at være et særligt kulturgode: et medium for oplevelse, oplysning, uddannelse og dannelse samt ikke mindst for bevarelse og udvikling af det danske sprog. På denne baggrund anses det for væsentligt at der produceres et kvantitativt og kvalitativt bredt udbud af både skøn- og faglitterære titler på dansk, som hele befolkningen har så let og så billig adgang til som muligt. For at følge tendenserne på bogmarkedet ud fra denne synsvinkel er det ønskeligt at kunne få oplysninger om følgende punkter: 1) Titelproduktionen, såvel kvantitativt som kvalitativt, og dennes fordeling på litteratur-, bog- og udgivelsestyper. (1 2) Prisudviklingen i relation til litteratur-, bog- og udgivelsestyper samt til efterspørgselsgrad. 3) Omsætningen, såvel i styksalg som økonomisk, og dennes fordeling på salgskanaler i relation til litteratur-, bog- og udgivelsestyper. 4) Antallet af salgssteder og deres geografiske og sortimentsmæssige fordeling. Det tilgængelige materiale om det danske bogmarked er kun egnet til at belyse de kvantitative aspekter af udviklingstendenserne i meget grove træk. DBCs bogstatistik belyser således titelproduktionens fordeling på emnegrupper, men ikke fordelingen på bogtyper, f.eks. håndbøger og almen faglitteratur, eller udgivelsestyper, f.eks. ordinærudgaver og pocketbøger. Tilsvarende kan bogprisindekset i bedste fald belyse prisudviklingen på de bogtyper der produceres uforandret over en årrække, mens det er ganske uegnet til at belyse den forventede prisudvikling i forbindelse med priskonkurrence på den enkelte titel, herunder muligheden for at bestsellere bliver billigere, mens andre bøger og navnlig smalle titler bliver dyrere. Foranlediget af de nye vilkår har bogbranchen selv iværksat en række tiltag på statistikområdet. Bogbarometret, Den ny Forlagsstatistik og boghandlernes omsætningsindeks er alle blevet etableret med det formål at skabe bedre mulighed for at holde øje med udviklingen på bogmarkedet. De nye tiltag har betydet en væsentlig forbedring af det statistiske grundlag, men det er ikke desto mindre stadig mangelfuldt på en række områder. Der savnes bl.a. materiale til belysning af litteratur-, bog- og udgivelsestypernes fordeling på salgskanaler, således at man f.eks. kan se hvilke dele af bogsalget der stimuleres af supermarkeders og legetøjsforretningers bogafdelinger. Ligeledes er det umuligt at følge udviklingen i salgstedernes geografiske og sortimentsmæssige fordeling og f.eks. se om supermarkedernes bogsalg har givet forbrugerne flere muligheder for at købe bøger eller om det oftest stærkt begrænsede sortiment har bevirket lukning af en velassorteret boglade og således haft den stik modsatte effekt. Kapitel 1 gennemgår det tilgængelige materiale i detaljer og nævner en række ønsker og forslag til en forøget indsats på statistikområdet. Kapitel 2 gennemgår udvalgte nabolandes datamateriale vedrørende bogmarkedet. Undersøgelsen viser at en større detaljeringsgrad end den danske er mulig selv for et lille sprogområde, enten produceret af branchen selv som i Norge eller på foranledning af det 2

6 pågældende kulturråd som i Sverige, men at det mere ideelle materiale først tilvejebringes når statistikproduktionen i sig selv bliver et kommercielt produkt som i Storbritannien. Til gengæld iværksætter både det norske og det svenske kulturråd jævnligt undersøgelser af detaljeområder der omfatter såvel kvalitative som kvantitative aspekter. Selv den bedste statistik kommer til kort når spørgsmålet drejer sig om bogmarkedets kvalitative side eller om mere komplicerede årsagssammenhænge. F.eks. kan kvaliteten i bogproduktionen ikke aflæses statistisk, ligesom det næppe er muligt at belyse sammenhængen mellem pris og efterspørgselsgrad uden en mere specifik undersøgelse af fænomenet. Det må derfor konkluderes at udviklingen på bogmarkedet kun kan følges tilfredsstillende, hvis det løbende statistiske materiale jævnligt suppleres med mere specifikke undersøgelser af detaljeområder. Kapitel 3 gennemgår erfaringer med og konsekvenser af frie bogpriser i forskellige lande. Et gennemgående træk er øget priskonkurrence på efterspurgte titler, mens priserne på alle andre bøger snarere stiger end falder. Det har i alle de undersøgte tilfælde ført til politiske foranstaltninger fra det mest radikale i Frankrig, hvor faste priser blev genindført ved lov, til en bred vifte af støtteordninger rettet mod forlag og boghandlere i Sverige. 1) Med litteraturtype forstås i denne sammenhæng: skøn-, fag- samt børne- og ungdomslitteratur, bogtype refererer til f.eks. håndbog, almen faglitteratur og videnskabelig faglitteratur, mens udgivelsestyper omfatter bl.a. ordinærudgave, hardback og pocketbog. 3

7 Indledning Det danske bogmarked har været kendetegnet ved en overordentlig stor bredde i forhold til landets indbyggertal. Det gælder såvel kvantitets- som kvalitetsmæssigt inden for både fag- og skønlitteratur. Dette gode er stort set frembragt på markedets egne præmisser. Den offentlige indsats til fremme af litteratur har primært rettet sig mod første og sidste led i den litterære fødekæde, nemlig forfatterne gennem legater og stipendier m.v. og publikum gennem formidlingsinitiativer, hvoraf folkebibliotekerne vejer tungest både praktisk og økonomisk. Støtte til bogbranchen er i begrænset omfang mulig inden for de eksisterende rammer i form af udgivelsesstøtte til enkeltstående projekter, men anvendelsen har hidtil været forsvindende. Indirekte støtte til bogmarkedet er derimod givet gennem den dispensation fra konkurrencelovgivningen som i et halvt århundrede har muliggjort branchens samhandelsregler, herunder den faste bogladepris. Traditionelt har litteraturpolitik, inkl. ovennævnte dispensation, i Danmark som i store dele af det øvrige Europa hvilet på den opfattelse at bogen ikke udelukkende kan betragtes som en vare blandt andre varer på det kommercielle marked. Bogen er blevet anset for også at være et særligt kulturgode: et medium for oplevelse, oplysning, uddannelse og dannelse samt ikke mindst for bevarelse og udvikling af det danske sprog. I en globaliseret verden med stigende påvirkning udefra har man fundet det centralt, navnlig for et lille sprogområde som det danske, at skabe de bedste vilkår for sprogets og kulturens stadige udvikling. Bogens rolle som kulturbærer retter sig mod hele befolkningen og indgår som forudsætning for en lang række politiske målsætninger der finder bred opbakning, først og fremmest demokrati og ytringsfrihed. På denne baggrund har det været væsentligt at sikre et bredt udbud af såvel skøn- som faglitterære titler på dansk. Tanken har været at det brede titeludbud ikke blot i sig selv ville give mulighed for at tilfredsstille en stor del af befolkningens umiddelbare litterære behov, men også at det kunne danne grundlag for sikring af kvalitet og fornyelse. En del af denne kvalitet og fornyelse finder sted ved udgivelse af titler der ikke umiddelbart appellerer til det store publikum. Gennem eksperimenter med bl.a. sprog, tankegang og form medvirker den såkaldt smalle skøn- og faglitteratur til at udvide vores horisont og forståelse, og disse landvindinger bidrager ofte indirekte til de mere populære bøgers fornyelse på samme måde som grundforskning bidrager til at udvide og forny den anvendte forskning. I forlængelse heraf har man fundet det vigtigt at hele befolkningen havde så let adgang som muligt til hele udbuddet af bøger. Disse kulturpolitiske vurderinger af og målsætninger for bogmarkedet er blevet anfægtet fra forskellig side, men ikke hverken fra politisk hold eller af Konkurrencestyrelsen i forbindelse med den seneste gennemgang af bogbranchens dispensation. Her har man alene anfægtet sammenhængen mellem de daværende Samhandelsregler og de generelle politiske, herunder kulturpolitiske målsætninger. Samhandelsreglerne i hovedtræk frem til 2001 Danmark er det land som næst efter Tyskland har den længste tradition for faste bogpriser. De organiserede boghandlere og forlæggere har siden midten af forrige århundrede indbyrdes aftalt vilkårene for handlen med bøger i Danmark, og siden 1956 har bogbranchen været bundet sammen af et fastprissystem. Fastprissystemet har været mulig i kraft af en dispensation fra gældende konkurrenceregler, en dispensation som er blevet fornyet løbende, men som blev taget op til fornyet overvejelse i slutningen af 1990 erne. 4

8 Før 1. januar 2001 var handel med danske bøger som hovedregel baseret på følgende tre punkter: Fast bogladepris: Forlaget fastsatte bogens udsalgspris som var bindende for forhandleren i fastprisperioden (senest defineret som udgivelsesåret plus næste kalenderår). Fastprisperioden blev fornyet hver gang en titel blev genoptrykt og kunne dermed forlænges i adskillige år. Forhandlerne havde mulighed for at tilbyde en række rabatter bl.a. biblioteksrabat (ca. 20%), skolerabat (mellem 4 og 15%), studierabat (10%) og kontantrabat (3-10%) som reguleredes efter ordrens størrelse. Gensidig eksklusivitet for bøger over frisalgsgrænsen (160 kr. i 2000): Forlag og boghandlere havde gensidig ret og pligt til at levere og handle med de deltagende forlags bøger. Aftalen indebar at bøger over frisalgsgrænsen som hovedregel kun kunne forhandles af samhandelsberettigede boghandlere. Til gengæld forpligtede boghandlerne sig til at forhandle enhver bog fra de tilsluttede forlag og kun fra disse forlag. Antagelsesregler: Forlæggerforeningen antog boghandlere til videresalg af deres bøger. Foruden tilslutning til samhandelsreglerne krævedes fornøden faglig indsigt og uddannelse, dansk indfødsret og bopæl i Danmark. Hovedformålet med samhandelsreglerne var fastholdelsen af den faste bogladepris, mens eksklusivitetsprincippet og antagelsesreglerne må betragtes som midler til at nå dette mål gennem en gensidig forpligtelse. Det er imidlertid kun frugtbart at se samhandelsreglerne som et samlet hele for at kunne forholde sig til argumenterne for og imod de seneste ændringer. Debat om samhandelsreglerne Dispensationen fra gældende konkurrenceregler var centreret om to indbyrdes forbundne hovedargumenter der begge forudsætter at bogen ikke udelukkende betragtes som en vare, men tillige som et kulturgode: Samhandelsreglerne bidrog til at sikre kvalitet og bredde i titeludbuddet Bortset fra bøger af i forvejen kendte og godt sælgende forfattere er det som hovedregel ikke muligt at forudsige hvilke titler der vinder succes. Oftest har en forfatter indtil flere bøger bag sig før han eller hun skriver en bestseller. Når forlaget fastsætter bogens udsalgspris, er det muligt at prissætte bestsellere og andre bøger på samme niveau. De populære titler kan derfor bidrage til at skabe et økonomisk overskud til finansiering af mindre rentable titler, og den faste bogladepris giver hermed et incitament for forlaget til at investere i nye forfattere og mere usikre titler. Samhandelsreglerne sikrede stor tilgængelighed af bøger Avancen på bøger er meget lille sammenlignet med avancen på andre varer. Den faste bogladepris sikrer imidlertid boghandleren mod priskonkurrence på den del af sortimentet som er lettest at omsætte, bestsellere og steadysellere indenfor f.eks. håndbøger og ordbøger. Den økonomiske gevinst på bestselleren kan investeres i et bredt sortiment der på sin side kan tiltrække en større kundekreds. Den gensidige eksklusivitet sikrede til gengæld at enhver bog kunne købes i enhver boglade. Disse argumenter blev anfægtet i et debatoplæg fra 1999 fra Konkurrencestyrelsen som bl.a. anfører at antallet af boglader var faldet med 30% fra 1970 til 1999 og at bogpriserne ifølge bogprisindekset var steget betragteligt mere end de generelle forbrugerpriser. Ifølge 5

9 debatoplægget ville en ophævelse af fastprissystemet føre til lavere bogpriser ligesom en ophævelse af boghandlernes monopol ville betyde flere valgmuligheder for forbrugeren i forhold til at erhverve sig en bog (Konkurrencestyrelsen Debatoplæg). Debatoplægget argumenterer for et konkurrencemarked ud fra merkantile økonomiske parametre hvorimod de kulturpolitiske målsætninger i højere grad sættes i forhold til samfundsmæssige og uddannelsesmæssige idealer. Hvorvidt de kulturpolitiske målsætninger er blevet opfyldt gennem samhandelsreglerne med fastprissystemet i centrum lader sig kun svært måle. Bogmarkedets udvikling hvad angår udbud, efterspørgsel, prisniveau og tilgængelighed er påvirket af en lang række faktorer, blandt andet flere fritidstilbud, øget konkurrence fra tv, video og computer, ændrede sociale mønstre etc., som alle spiller ind på befolkningens købe- og læsevaner. Desuden er de kulturpolitiske målsætninger ikke underlagt de samme kommercielle præmisser som både boghandlerne og forlæggerne lever under. Bøger er måske nok kultur, men de er også varer som skal sælges. Denne dobbelthed i bogens status er krumtappen i hele diskussionen om faste eller frie priser, om et frit konkurrencemarked eller en politisk styring via dispensation. Da de to brancheforeninger i 1998 indledte forhandlinger om nye samhandelsregler, erklærede Den danske Forlæggerforening over for Den danske Boghandlerforening at den ikke længere støttede boghandlernes eneret til at forhandle bøger over frisalgsgrænsen. Samtidigt iværksatte Konkurrencestyrelsen en undersøgelse som resulterede i ovennævnte debatoplæg. Debatoplægget førte til en politisk høring i Folketingets Kulturudvalg i Den danske Forlæggerforening reviderede sin holdning til fastprisordningen og fremlagde som forslag at forlæggerne ikke længere skulle have pligt til at fastsætte den bindende bogladepris, men at det skulle være en ret. Dette forslag var i øvrigt overensstemmende med et af de i Konkurrensestyrelsens debatoplæg oplistede alternativer til gældende samhandelsregler. Dog understregede Forlæggerforeningen vigtigheden af at fastholde muligheden for fastpris (men altså i en fleksibel udgave). Forlæggerforeningen betragter stadig den faste bogladepris som garant for et bredt titeludbud og et fintmasket net af boghandlere og understøtter således principielt den generelle kulturpolitiske holdning (Bogmarkedet 8/9 2000). Der hersker imidlertid ikke enighed blandt Forlæggerforeningens medlemmer. 10 mindre danske forlag arbejder fortsat på at bevare så megen fastpris som muligt. Den danske Boghandlerforenings bestyrelse var interesseret i at bibeholde så megen fastpris som muligt, et standpunkt som flertallet af foreningens medlemmer tilsluttede sig ved en urafstemning i forbindelse med foreningens generalforsamling i 2000 (Den danske Boghandlerforening. Beretning 2000/2001). Foreningen ser de halvfrie priser som en glidebane der uvægerligt vil føre til frie priser, meget mod foreningens holdning (Bogmarkedet (8/9 2000). 6

10 De nye samhandelsregler pr. 1. januar 2001 Bogbranchens Fællesråd kunne d. 14. september 2000 anmelde et nyt sæt Samhandelsregler med tilhørende regulativer gældende for Bogbranchenævnet og Bogbranchens Fællesråd med ikrafttræden d. 1. januar Ændringer i forhold til de tidligere samhandelsregler koncentrerer sig omkring følgende punkter: Prisfastsættelse: Fast bogladepris er en ret, men ikke en pligt for forlæggerne. Hvis der er fastsat en pris, er denne gældende for fastprisperioden (udgivelsesåret plus et kalenderår). Prisen skal overholdes af alle forhandlere. Forlaget kan vælge at udstyre bogen med en cirkapris eller helt uden detailpris. Cirkaprisen må ikke påtrykkes bogen. Hvis bogen ikke er underkastet fastpris, er det forhandleren som sætter bogens pris. Samhandelspligt: Forlæggerne har leveringspligt overfor boghandlerne og boghandlerne har pligt til at forhandle alle bøger udgivet af forlæggerne, men såvel frisalgsgrænsen som eksklusivitetsprincippet er ophævet, hvilket betyder at: - alle bøger kan forhandles frit f.eks. af supermarkeder, internetboghandlere og bogklubber, uanset om de har tilsluttet sig Samhandelsreglerne, - boghandlerne må forhandle alle bøger uanset om de er udgivet af forlag tilmeldt Samhandelsreglerne eller af andre udgivere. Ændringerne har åbnet for handel med bøger over frisalgsgrænsen i andre forhandlertyper end boghandlere. Ligeledes er den faste bogladepris blevet afløst af et differentieret prissystem der givet større bevægelsesfrihed for forlagene i forhold til at markedsføre bøger indenfor forskellige prissystemer. Efter knap 2 år er den generelle vurdering fra branchen at omstillingen til de nye forhold er forgået uden de store ændringer på bogmarkedet. Nye tiltag, såsom lanceringen af nye pocketbogserier fra flere forlag og tilsynekomsten af nye salgskanaler, er sket uden væsentlige ændringer i fordelingen af markedsandelene. Forlagene har sendt titler på markedet uden fastsat eller ca. pris, men det vurderes at disse titler kun udgør % af det samlede marked. Interessen for bogklubber er tilsyneladende blevet større, og visse forlag satser på mere direkte salg til skolerne. Generelt arbejder man i branchen på at tilpasse sig de nye markedsforhold, men det vurderes at overgangen fra de gamle til de nye samhandelsregler indtil videre er forløbet temmelig gnidningsfrit (Bogmarkedet 40, 41, 51/52, 2001). Ligeledes kan der endnu ikke påvises kulturpolitiske konsekvenser af de nye samhandelsregler, f.eks. ændringer i bogpriser, titeludbud og boghandlernet. Bogbranchens struktur Ændringerne på bogmarkedet, som følge af de nye vilkår for salg med bøger i Danmark, influerer på alle branchens aktører. De fire væsentligste aktører på bogmarkedet er forfatteren, forlaget, boghandleren og læseren. Men en lang række andre aktører har betydning for udbredelsen af litteraturen til befolkningen. En grafisk oversigt over principperne bag bogbranchens struktur kunne se således ud (se figur næste side): 7

11 Forlag Langt størstedelen af danske bøger udgives gennem et forlag. I følge Konkurrencestyrelsens debatoplæg var ca udgivere omfattet af de tidligere samhandelsregler, mens Den danske Forlæggerforening kun organiserer 79 forlag (pr. oktober 2001). Forlæggerforeningens medlemmer anslås dog at tegne sig for 2/3 af den samlede bogomsætning (Bogmarkedet 12/ ). I år 2000 er der yderligere opstået en ny brancheforening - Foreningen Frie Forlag (p.t. 26 medlemmer) som kun optager ikke-koncernejede forlag. Et forlag kan dog godt være medlem af begge forlagsforeninger. Det danske forlagslandskab er kendetegnet ved en voksende tendens til forlagskoncentration i forlagskoncernerne Gyldendal-gruppen, Bonnier-gruppen, Egmont-gruppen, GADgruppen, Borgen-gruppen og Nyt nordisk Forlag - med Gyldendal og Bonnier som de to største (Konkurrencestyrelsen 1999). De fælles ejerforhold forhindrer dog ikke indbyrdes konkurrence mellem forlag i sammen koncern. Forlagsekspeditioner Distributionen af bøger fra forlag til boghandlere varetages hovedsagligt af to forlagsekspeditioner, DBK-bogdistribution og Nordisk Bog Center (NBC). Forlagsekspeditionerne fungerer ikke som grossister, men er alene servicevirksomheder der opbevarer, ordrebehandler, fakturerer, pakker, sender og opkræver betaling for bøger. Ejendomsretten tilhører stadig forlagene. De to ekspeditioner vurderes at stå for 2/3 af de danske forlags omsætning (ca. 800 forlag). Derudover eksisterer et antal mindre distributører, ligesom visse forlag udenfor samhandelsreglerne selv står for distributionen. Med ophævelsen af boghandlernes monopol er der i højere grad åbnet for salg af bøger igennem varehuse, supermarkeder og kiosker. Dette har betydet at distributører af underholdningsprodukter, f.eks. Elap nu også er begyndt at distribuere bøger til deres kunder. Boghandlere I Danmark var der pr boglader, hvoraf en del er tilsluttet butikskæder. 8

12 Der skelnes mellem kapitalkæder, Arnold Busck, Gad og Magasin, og frivillige indkøbsforeninger Bog & Idé, Bogfan, Bøger & Papir samt Campus. Langt størsteparten af de danske boghandlere er organiseret i boghandlernes brancheforening - Den danske Boghandlerforening - der pr havde 388 medlemmer. Bogklubber De fem væsentligste bogklubudbydere i Danmark er Gyldendal, Bonnier, Egmont, Borgen og Asschenfeldt. Disse forlag tegner sig for i alt 23 bogklubber hvoraf 12 er voksenbogklubber og 11 er børnebogklubber. Andre salgskanaler I forbindelse med ophævelsen af boghandlernes monopol er andre salgskanaler begyndt at gøre sig gældende. Disse salgskanaler, som også tidligere har haft mulighed for at forhandle bøger under frisalgsgrænsen, har nu mulighed for at sælge bøger på lige fod med landets boghandlere. Særligt de store supermarkedskoncerner COOP Danmark og Dansk Supermarked har satset stærkt på bøger som varegruppe i forbindelse med den store opmærksomhed på Samhandelsreglerne. Andre og måske mere uventede interessenter som har udnyttet de nye muligheder, er de store legetøjskæder som sælger børnebøger side om side med legetøjet. Indtil videre ser det dog ud til at de nye salgskanaler mest har satset på billige bøger med priser under den tidligere frisalgsgrænse, altså bøger som disse salgsled hele tiden har haft mulighed for at sælge. Skoler og biblioteker Bogsalg til skoler og biblioteker er som hidtil underlagt Samhandelsreglerne. Imidlertid er der på skolebogsmarkedet sket det at to af de største skolebogsforlag pr. 1. april 2001 har sænket boghandlernes avance på skolebøger fra 25% til 12%. Ændringen betyder at salg af skolebøger er blevet en betydelig mindre rentabel forretning for boghandlerne som ellers traditionelt har stået for en væsentlig del af skolebogssalget. Desuden er flere skolebogsforlag i højere grad gået over til at handle direkte med skolerne. Denne udviklingen kan på længere sigt betyde at boghandlerne mister en væsentlig indtjening. Bibliotekernes købsønsker udbydes ofte i licitation som såvel boghandlere som forlag kan byde ind på. Dette gælder i særdeleshed store biblioteksvæsner eller i tilfælde hvor flere kommuner går sammen om at købe bøger. Den mest hensigtsmæssige model har været køb gennem boghandlerne idet disse forhandler bøger fra alle forlag, mens et direkte køb fra forlagene ville kræve et betydeligt større administrativt arbejde fra bibliotekernes side i forhold til ikke at have én, men adskillige leverandører. 9

13 Kapitel 1. Tilgængelige oplysninger om det danske bogmarked De tilgængelige data om bogmarkedet i Danmark består af forlagsstatistik, bogprisindeks, titelstatistik, biblioteksstatistik, statistik over folks kulturvaner samt erhvervsstatistik. I forbindelse med de ændrede samhandlesregler har bogbranchen taget initiativ til en kvartalsstatistik over salgsudviklingen i Danmark. Bogbarometeret, som statistikken kaldes, vil blive gennemgået under forlagsstatistik. Forlagsstatistik Den danske Forlæggerforening har siden 1950 erne produceret statistik på baggrund af oplysninger fra medlemmerne. Forlagsstatistikken publiceres en gang årligt i Bogmarkedet, som er bogbranchens fællesblad. Forlagsstatistikken blev tidligere baseret på følgende oplysninger: Den samlede nettoomsætning opdelt i salgskanaler (Boghandlere, frisalg og direkte salg) angivet i kr. og procent af samlet omsætning. Den samlede nettoomsætning fordelt på litteraturkategorier hhv. skole- og lærebøger, elektroniske medier, nedsættelser, børne- og ungdomsbøger, skønlitteratur samt øvrige bøger og ikke-specificeret salg. I forbindelse med de nye samhandelsregler nedsatte forlæggerforeningen et statistikudvalg som fik til opgave at udforme rammerne for en ny forlagsstatistik som modsvarede de nye vilkår på bogmarkedet. Sigtet var at tilvejebringe et mere anvendeligt statistikmateriale produceret på baggrund af mere specificerede oplysninger. Udvalget fokuserede på at statistikken skulle hvile på et så sikkert og bredt grundlag som muligt og at statistikken kom til at belyse flere forhold end tidligere. De nye parametre for forlagsstatistikken har været gældende fra statistikår Den ny Forlagsstatistik 2000 I forbindelse med de nye og mere specificerede statistikskemaer blev forlæggerforeningens medlemmer opfordret til at slutte op bag den ny branchestatistik ved at afgive så mange oplysninger som muligt. Kun 30 medlemsforlag returnerede brugbare data, men disse 30 forlag anslås at tegne sig for ca. 90 % af medlemmernes samlede omsætning. Det er foreningens målsætning og formodning at de kommende år vil vise en bredere deltagelse fra foreningens medlemmer (Statistik kan findes på forlæggerforeningens hjemmeside De indsamlede oplysninger er følgende: Styksalg og nettoomsætning eksklusive moms fordelt på litteraturkategorier (skønog faglitteratur, skole- og lærebøger (opdelt i seks forskellige grupper), børneog ungdomsbøger, elektroniske udgivelser). Inden for hver kategori spørges der endvidere til originale danske udgivelser i forhold til det samlede antal udgivelser. Lager, tryk og salg i bind (lagerbeholdning, årets produktion, årets salg). Salg fordelt på salgskanaler angivet i styk, nettoomsætning eksklusive moms samt bruttoomsætning eksklusive moms. Salgskanaler er opdelt i videreforhandling i Danmark (boghandler og andre salgskanaler), direkte salg i Danmark (direkte salg og bogklub), eksport (direkte salg til slutbruger og eksportsalg til videreforhandling). 10

14 De indsamlede oplysninger er dernæst bearbejdet og opstillet i 8 tabeller der viser: Styksalg og nettoomsætning eksklusive moms opdelt i litteraturkategorier (som ovenfor i spørgeskemaerne) og salgskanaler samt litteraturkategoriens procentvise andel af den samlede omsætning. Lagerbevægelser i bind. Styksalg og nettoomsætning eksklusive moms fordelt på litteraturkategorier og opdelt i original dansk i forhold til samlede antal titler. Omsætningsændring i bind og nettoomsætning fra 1999 til 2000 fordelt på litteraturkategorier og procentvis andel af samlet omsætning. De væsentligste ændringer i forhold til den tidligere forlagsstatistik er de specificerede oplysninger om styksalg fordelt på litteraturkategorier og på salgskanaler samt forholdet mellem dansk og oversat litteratur. Endvidere indhentes der som noget nyt oplysninger om lagerbevægelser. Forlagsstatistikken er i ovenstående form kun til internt brug og udsendes kun til de deltagende medlemmer. Ændringerne i beregningsgrundlaget for de to forlagsstatistikker bevirker at sammenligning retrospektivt kun kan foretages med stor varsomhed. Den nye statistik er, trods forbedringer, stadig behæftet med en høj grad af usikkerhed idet ikke alle medlemsforlag har kunnet specificere deres data i forhold til de nye statistikskemaer. Flere udregninger kan derfor være præget af skønsmæssige vurderinger. En væsentlig problemstilling i den sammenhæng er at forlag og bogklubber ikke nødvendigvis har en interesse i en større detaljegrad og ikke prioriterer rapporteringen. Den nye forlagsstatistik er dog et stort skridt på vejen til en brugbar statistik og kan blive en nyttigt redskab i bestræbelsen på at holde øje med udviklingen på bogmarkedet. Selv om forlæggerforeningens medlemmer skønsmæssigt tegner sig for 2/3 bogbranchens samlede omsætning, er der dog stadig dele af forlagsbranchen som ikke er medtaget i forlagsstatistikken. Forlagsstatistikken Oplysningerne fra Den ny forlagsstatistik anvendes i den årlige forlagsstatistik som offentliggøres i Bogmarkedet. Her er oplysningerne fra foreningens medlemmer bearbejdet sammen med oplysningerne fra forlagsekspeditionernes kvartalsstatistikker (Bogbarometeret), Dansk Bogfortegnelse samt statistikker om skolernes og bibliotekernes udlån og indkøb. Forlagsstatistikken består af 10 tabeller, kommenteret af forlæggerforeningens direktør, og viser følgende: Nettosalg i kr. fordelt på salgskanaler (som ovenfor i spørgeskemaerne) for 1999 og 2000 (kun forlæggerforeningens medlemmer). Styksalg og omsætning fordelt på dansk og oversat litteratur opdelt i litteraturkategorier (skøn- og faglitteratur, skole- og lærebøger, børne- og ungdomsbøger)(kun forlæggerforeningens medlemmer). Nettoomsætning i procent af samlet omsætning fordelt på litteraturkategorier (skøn- og faglitteratur, skole- og lærebøger, børne- og ungdomslitteratur, elektroniske udgivelser) for 1999 og 2000 (sammenligning mellem forlagsstatistikken og kvartalsstatistikken). 11

15 Antal bogtitler udgivet i 2000 fordelt på dansk og oversat litteratur opdelt i litteraturkategorier (skøn-, fag-, og børnelitteratur) (baseret på Dansk BiblioteksCenters statistik). Antal udgivne bogtitler 1988, 1998, 1999 og 2000 opdelt i skøn-, fag-, og børnelitteratur med differentiering af førsteudgaver (baseret på Dansk BiblioteksCenters statistik). Bibliotekernes udlån (kilde: Biblioteksstyrelsen og Undervisningsministeriet). Bogsalg til folke- og skolebiblioteker i millioner kr. (kilder: Biblioteksstyrelsen, Kommunernes Landsforening). Antal udgivne skolebogstitler opdelt i skøn- og faglitteratur 1988, (Dansk BiblioteksCenters statistikker). Antal udgivne børnebogstitler 1988, (Dansk BiblioteksCenters statistik). Det er her vigtigt at understrege at de forskellige tabeller i forlagsstatistikken dækker forskellige dele af bogmarkedet. Nogle tabeller er alene baseret på tal fra forlæggerforeningens medlemmer, andre tal stammer fra forlagsekspeditionerne og andre igen såsom titelstatistikken dækker alle udgivere i Danmark eftersom tallene er hentet fra Dansk Bogfortegnelse (om Dansk Bogfortegnelse: se nedenfor). Bogbarometret En anden væsentlig forbedring på statistikområdet er det såkaldte bogbarometer. Bogbarometret udarbejdes af Den danske Forlæggerforening og offentliggøres kvartalsvis i Bogmarkedet. I modsætning til forlagsstatistikken er der her tale om tal indhentet direkte fra bogklubberne samt fra de to store forlagsekspeditioner (DBK og Nordisk Bogcenter) som anslås at servicere 2/3 af det danske bogmarked (ca. 800 ud af de ca.1400 udgivere som er tilmeldt samhandelsreglerne). Denne metode skulle sikre et bredere billede af udviklingen på det danske bogmarked, men har til gengæld den ulempe at tallene ikke dækker forlagenes eget direktesalg til boghandlen, udlandet, supermarkeder, kiosker etc. samt salg til slutbrugere (bl.a. via internetsalg). Bogbarometret er bygget op som en sammenlignende statistik der kvartal for kvartal følger udviklingen i forhold til det tilsvarende kvartal året før. Bogbarometret rummer oplysninger om: Omsætningsændring i bind og kr. eksklusive moms opdelt i salgskanaler (boghandel, udland, bogklub samt andet videresalg) angivet i procent. Omsætningsændring i bind og kr. eksklusive moms opdelt i litteraturkategorier (skøn-, og faglitteratur, skolebøger, B&U litteratur, elektroniske udgivelser samt bogklub) angivet i procent. Samme opdeling anvendes i visningen af omsætningsændringen angivet i millioner kr. og i tusinde bind. Ved bogbarometrets første kvartal var det kun delvis lykkedes at indhente oplysninger fra en række bogklubber. Imidlertid lykkedes det allerede ved andet kvartal at indhente langt flere oplysninger således at størstedelen af bogklubsmarkedet nu er indkluderet i bogbarometret. Netop inddragelsen af bogklubbernes salg, som overvejende selv står for ekspeditionen af bøger til kunderne, er et fremskridt i forhold til forlagsstatistikken. Ikke overraskende var bogbarometrets første år (2001) præget af ændringer af og diskussioner om de anvendte metoder. Størst diskussion var der omkring definitionen 12

16 af kategorien boghandler der før 2001 blev defineret som de samhandelsberettigede boghandlere (dvs. de antagne boghandlere jf. de tidligere samhandelsregler), mens de i bogbarometrets første år defineres som medlemmer af boghandlerforeningen. Omdefineringen betød at salget til regulære boghandlere flyttedes fra rubrikken boghandlere til rubrikken andre salgskanaler. Ændringen i boghandlerdefinitionen blev fra forlæggerforeningens side begrundet med ønsket om at kunne holde øje med udviklingen af salget til især de nye salgskanaler såsom supermarkeder og kiosker (Bogmarkedet 38/2001). Imidlertid viste det sig at kilden til oplysningerne, forlagsekspeditionerne, ikke havde fået reguleret deres tal efter den nye definition. Fra og med 2002 dækker boghandlerkategorien boghandlere som har underskrevet overenskomst med Bogbranchens Fællesråd om at følge samhandelsreglerne fuldt ud. Tallene for 2001 er korrigeret på forlæggerforeningens hjemmeside. Eksemplet er medtaget for at illustrere hvor vanskeligt arbejdet med indsamling og bearbejdning af data til statistisk materiale kan være. Som det fremgår er der en række forbehold som bør inddrages i læsningen af Bogbarometret. Ikke desto mindre er Bogbarometret et stort skridt fremad i forhold til at kunne holde øje med udviklingen på bogmarkedet. Bogprisindeks Bogprisudviklingen har fået fornyet aktualitet i kraft af den delvise ophævelse af de faste bogpriser. Den traditionelle metode til at holde øje med prisudviklingen på forbrugsvarer i Danmark er det såkaldte Bogprisindeks produceret af Danmarks Statistik. Bogpriser indgår sammen med priserne på en række andre forbrugsvarer i et forbrugerprisindeks med det formål at registrere prisudviklingen på det danske marked. Hver vare i forbrugerindekset tildeles en vægt i det samlede pristal som modsvarer varens andel af det samlede forbrug. For hver varetype og varegruppe udarbejdes et selvstændigt indeks så man kan følge forholdet mellem den generelle prisudvikling og prisudviklingen indenfor den enkelte varetype. Tidligere beregningsmetode Til og med år 2000 blev bogprisindekset udregnet på grundlag af stikprøver der omfattede priser på ca. 50 udgivelser inden for 5-6 forskellige bogtyper fra mellem 9-11 forlag. Titlerne blev udvalgt af de deltagende forlag der alle havde forskellige udgivelsesprofiler. De respektive bogtyper blev udvalgt i samarbejde med Den danske Forlæggerforening der også havde medvirket til udviklingen af principperne omkring bogprisindeksets opbygning. Materialet der dannede basis for grundlaget var fortroligt og blev ikke videregivet. Oplysningerne blev indhentet gennem et individuelt tilpasset spørgeskema der hvert kvartal udsendtes til de enkelte forlag. Forlagene noterede priserne på enkelte af sine typiske udgivelser. De angivne priser vekslede mellem pris pr. ark eller pris pr. bind/bog afhængigt af forlagets forretningsgang. På baggrund af de indgivne oplysninger udarbejdedes en statistik pr. vare (oplyst pris) pr. forlag. Forlagene tildeltes en vægt efter omsætning, og derefter blev de forskellige bogtyper vægtet inden for hvert forlag i forhold til typernes andel af forlagenes omsætning. Bogtypegrundlaget bestod for en stor del af serietitler og/eller steadysellers (en titel, som har uafbrudt har været i handlen i mindst 10 år) og med en stærk repræsentation af skolebøger. En rapport fra 1997, Bogpriser (Worsøe-Schmidt 1997) bestilt af Statens Bibliotekstjeneste, påpegede imidlertid at såvel beregningsgrundlag som metoder var problematiske. Rapportens forfatter pointerede at bogprisindeksets beregningsgrundlag, med en overvægt af steadysellers og serietitler, ikke kunne udgøre et repræsentativt 13

17 udvalg for prisudviklingen på den nye litteratur på bogmarkedet. Desuden kritiseredes det at indekset var udregnet på baggrund af en kvantitativ lille stikprøve hvilket betød at de enkelte skønsmæssige vurderinger fik stor betydning og at selv små variationer omkring genrer eller udgaver/oplag kunne give uforholdsmæssige udsving. Også de enkelte bogtypers indbyrdes vægtning blev kritiseret, fx at skolebøger udgjorde 45% af beregningsgrundlaget, mens de ifølge forlagsstatistikken for samme år udgjorde 21% af den samlede omsætning (Worsøe-Schmidt 1997:12). Problemet med at vurdere bogprisudviklingen ud fra samme metode som andre forbrugsvarer er, som vi tidligere har været inde på, bogens særstatus som kulturvare. Kulturvarer har i modsætning til andre konsumvarer en lav grad af homogenitet. I en sammenligning med en anden vilkårlig valgt vare - skæreost ser man at en ost af en bestemt type og procent er den samme overalt i landet og på et hvilket som helst måletidspunkt. Den har i sin form eksisteret på markedet længe og vil vedblive med at være tilgængelig i samme form. Bøger derimod udgør ikke en homogen varegruppe. Tværtimod er enhver bog unik og lader sig ikke fuldt ud sammenligne med andre bøger. Endvidere er det vanskeligt at måle prisen på en enkelt titel på forskellige tidspunkter eftersom der kan være tale om forskellige udgaver ligesom bogens markedsværdi ændres alt efter hvor i bogens livscyklus prisen måles (Ahlmark & Lyckeborg 2001). Selv om man forsøger, som tilfældet var med den tidligere beregningsmetode, at holde sig til titler som har været på markedet i mange år med en støt salgskurve (og dermed netop at fastholde en form for homogenitet), er det jo netop ikke et typisk træk ved bogmarkedet. Det typiske er snarere det nye og aktuelle. En krimi eller en børnebog er ikke bare karakteriserede ved deres kategorisering, de er også varer som sælger forskelligt alt efter forfatter, kvalitet, trends etc. Ovennævnte rapport foretog som sammenligning en kvalitativ bogprisundersøgelse af udgivne førsteudgaver i perioden fra baseret på titler (mellem 433 og 687 pr. år) fordelt på 11 forskellige litteraturkategorier. Ny beregningsmetode Pr. 1. januar 2001 er beregningsgrundlaget ændret således at bogprisindekset idag er baseret på en stikprøve på ca. 110 prisobservationer (40 skønlitterære og 60 faglitterære samt 10 bogklubsbøger). Oplysninger om bogpriser indhentes fra tre udvalgte boghandlere og tre bogklubber. Der tilstræbes stabilitet i såvel titeludvalg som dataindsamlingssted. De udvalgte boghandlere og bogklubber kan derfor fungere som prisindberetningssted i mange år ligesom de fleste titler, som det vil fremgår, er steadysellers. De deltagne salgssteder er udvalgt som repræsentative eksempler på udsalgssteder og udfylder hver et skema udformet af Danmarks Statistik. Skemaet spørger til 44 forskellige titler (7 børneog ungdomsbøger, 11 skønlitterære titler, 17 faglitterære titler samt 6 ordbøger). Ikke alle salgssteder oplyser priser på alle titler, men gør det i det omfang titlerne er tilgængelige i boghandlen eller indberetter priser på lignende titler. Under børnebøger spørges der fx til priser på Gummi Tarzan og Rasmus Klump, under skønlitteratur spørges der til månedens tilbud (hhv. paperback og hardback) og månedens krimi samt til populære titler som har været i handlen flere år. De faglitterære titler koncentrerer sig om håndbøger fx havebog, kogebog, Hvem-Hvad-Hvor og kortbog fra samme forlag. Et generelt træk ved de titler der danner grundlaget for bogprisindekser er at der er tale om titler som har været i handlen længe. Ligeledes er der overvægt af håndbøger og populær litteratur. Denne strategi er bevidst valgt for at kunne følge de samme titel over så lang tid som muligt og dermed se prisudviklingen på samme produkt. De deltagende salgssteder 14

18 opfordres til at indberette priser på de mest omsatte vare for dermed at afspejle hvad forbrugerne køber. Danmarks Statistik forsøger ved denne metode at skabe den føromtalte homogenitet. Helt udeladt i bogprisindekset er nye titler, den såkaldte smalle litteratur herunder fx lyrik og dramatik samt faglitteratur ud over håndbøger. Titeludvalget er således stadig præget af bestsellers og steadysellers, og den nye beregningsmetode ændrer ikke væsentligt i forhold til den føromtalte kritik. Dilemmaet er at Danmarks Statistik tilstræber homogenitet og stabilitet og derfor anvender steadysellers som deres væsentligste beregningsgrundlag, mens kritikerne ønsker mere viden om den nye litteratur, den smalle litteratur kort sagt den litteratur som man er bange for vil komme i klemme under de nye vilkår på bogmarkedet. En løsning på dette dilemma kunne være en bogprisundersøgelse på to niveauer: En undersøgelse af det generelle bogprisniveau i forhold til prisudviklingen på andre varer (bogprisindekset). En undersøgelse af prisudviklingen ud fra udsalgssteds- og geografiske parametre. Bogprisindekset bør altså understøttes af regelmæssige kvalitative undersøgelser der i højere grad medtager nye titler og smalle titler i sit beregningsgrundlag, ikke mindst set i lyset af de delvise frie priser som betyder at den samme (nye) titel kan være til salg til forskellige priser alt efter hvor den købes. I Sverige har man forsøgt sig med sådanne kvalitative undersøgelser som viser stor variation i priserne på den enkelte titel alt efter indkøbssted (se følgende kapitel). Titelstatistik Dansk BiblioteksCenter (DBC) er i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek ansvarlige for udarbejdelsen af Den danske Nationalbibliografi. Nationalbibliografien er blevet udarbejdet løbende siden 1841 og har siden 1980 erne også omfattet lydoptagelser, film- og videooptagelser, musikoptagelser og elektroniske publikationer. Siden 1998 har nationalbibliografien desuden omfattet internetpublikationer i henhold til den nye pligtafleveringslov som danner grundlag for registreringen i nationalbibliografien. Dansk Bogfortegnelse er en underafdeling af nationalbibliografien omhandlende trykte materialer. Bogfortegnelsen indeholder oplysninger om titel, forfatter, udgivelsesår, forlag, udgavebetegnelse, sideantal, oplag, pris ved udgivelse, ISBN-nummer samt dicimalklassedeling (dvs. bibliotekernes klassifikationssystem fx 71 = arkitektur). Der foretages godt registreringer om året, og tendensen er at udgivelsesmængden er stignende. Dansk Bogfortegnelse registrerer danske udgivelser over 17 sider, såvel kommercielle som ikke-kommercielle. Antallet af registreringer er derfor væsentligt højere end forlagenes samlede antal udgivelser. Dansk Bogfortegnelse publiceres i trykt form i Bogmarkedet en gang ugentlig og publiceres ligeledes i måneds- og kvartalshæfter samt i årsbind. Dansk Bogfortegnelsen kan ligeledes fås på diskette, som cd-rom under titlen Bibliotekskatalog og Nationalbibliografi og er tilgængelig online i DanBib-basen. På baggrund af Dansk Bogfortegnelse producerer DBC en titelstatistik, også kaldet bogstatistik, der ligeledes publiceres i Bogmarkedet. Bogstatistikken dækker såvel kommercielle som ikke-kommercielle udgivelser, men på opfordring fra Udvalget vedr. Det danske bogmarked har DBC i en særkørsel udskilt de ikke-kommercielle titler fra statistik- 15

19 ken fra og med Den udgave som publiceres i Bogmarkedet viser dog stadig den samlede titelproduktion, kommerciel såvel som ikke-kommerciel. Titelstatistikken viser følgende: Samlet antal udgivelser opdelt i emneområder i henhold til klassifikationssystemet (heraf antal førsteudgaver). Yderligere skelnes der mellem det samlede antal bøger & småtryk og bøger over 48 sider. Udgivelser opdelt i dansk eller oversat litteratur (yderligere opdelt i de mest oversatte sprog). Skole- og børnebøger opdelt efter klassifikationssystemet (heraf antal førsteudgaver). Det er her på sin plads at gøre opmærksom på den væsensforskel der er i forlæggerforeningens statistik og DBC bogstatistik. Forlagsstatistikken såvel som Bogbarometeret er fokuseret på salg og omsætning, altså en salgsstatistik, mens bogstatistikken fra DBC er en udgivelsesstatistik. En sammenligning vil vise at der kan være uoverensstemmelser mellem antallet af udgivne titler og antallet af solgte titler indenfor et givet år. Uoverensstemmelsen skyldes delvist at solgte titler ikke nødvendigvis er produceret det år de sælges. Nye uændrede oplag af en ældre titel registreres ikke som nye udgivelser. Biblioteksstatistik Udarbejdelsen af statistik om bibliotekssektoren (folke,- central,- og forskningsbiblioteker) varetages af Biblioteksstyrelsen. Tidligere varetog Biblioteksstyrelsen ligeledes skolebiblioteksstatistikken, men siden 1999 overgik ansvaret for denne statistik til Undervisningsministeriet. Statistik over folkebiblioteker samles i publikationen Folkebiblioteksstatistik som også er tilgængelige online. Statistikken rummer endvidere en afdeling der alene omhandler centralbiblioteker. Centralbiblioteket er et folkebibliotek der udover at virke som folkebibliotek tillige af kulturministeren er udpeget til at varetage de regionale overbygnings- og støttefunktioner for folkebiblioteker. Centralbibliotekernes virksomhed finansieres, i modsætning til folkebibliotekernes kommunalt financerede drift, af staten. Statistik over forskningsbiblioteker samles i publikationen Forskningsbiblioteksstatistik der ligeledes er tilgængelig online. Folke- og centralbiblioteker I Folkebiblioteksstatistik indgår data fra alle landets folkebiblioteker samt centralbibliotekerne. De indhentede oplysninger er udvalgt med udgangspunkt i den Internationale standard for Biblioteksstatistik, ISO Ikke alle de indberettede date bliver publiceret. Biblioteksstyrelsen foretager et udvalg, en bearbejdning og fastlægger en præsentation af data til brug ved publiceringen af folkebiblioteksstatistikken. Bibliotekerne oplyser om personaleforhold, lånere og brugere, om bestand, tilgang og afgang af materiale, om udlån, åbningstid etc. Angående bestand oplyses der om følgende: Bestand opdelt i bøger, lydbøger, musikoptagelser, levende billeder, multimediemateriale, andre materialer. Alle kategorier er yderligere opdelt i voksne/børn. Tilvækst opdelt efter sammen mønster som ovenstående. Afgang opdelt efter sammen mønster som ovenstående. 16

20 I den statistiske fremstilling af de indhentede oplysninger opstilles 9 forskellige tabeller hvor her nævnes de oplysninger som er relevante i forhold til bogen: Bogbestand i bind opdelt i voksne/børn/i alt. Tilvækst og afgang af bøger opdelt i voksne/børn/ i alt. Udlån og fornyelse af bøger opdelt i voksne/børn/i alt. Bestand, tilvækst og udlån af nye medier (video, cd-rom, dvd) opdelt i voksne/ børn/i alt. Materialeudgifter opdelt i udgifter til bøger og udgifter til andre materialer. Folkebiblioteksstatistikken rummer endvidere en række grafiske opstillinger af udviklingen indenfor udlån, materialetilvækst og udgifter til bøger set over en årrække. Disse figurer viser at bibliotekernes udgifter til bøger i perioden er steget med 18.6% mens udgifter til andre materialer er steget med 62,8% i samme periode. I perioden fra er udlånet af bøger faldet fra ca. 61 millioner til 54 millioner, mens udlånet af multimediematerialer i samme periode er steget fra ca til 1 million (Folkebiblioteksstatistik 2000). Udviklingen skal ses i lyset af en ny bibliotekslov fra maj 2000 der udvidede bibliotekernes materialeforpligtelse til også at omfatte internetadgang, databaser, musik og multimediematerialer. Udviklingen i bibliotekernes indkøbsprioritering rækker dog længere tilbage end til den nye bibliotekslovs ikrafttræden og kan ikke alene begrundes hermed. Af samme grund skal man ikke forvente at udviklingen vender til bøgernes fordel efter en årrække med lageropbygning af nye medier, men at det snarere er en tendens som er kommet for at blive. Tallene afspejler ligeledes befolkningens voksende interesse for de nye medier og i særdeleshed for bibliotekernes internetadgang på bekostning af udlån af bøger. Det faldende udlån af bøger kan eventuelt (delvis) forklares med at biblioteksbrugerne i højere grad selv henter oplysninger (fx biografiske eller historiske facts) via internet og databaser i stedet for at hjemlåne bøger om emnet. Med henblik på at følge udviklingen på bogmarkedet og befolkningens bogforbrug ville det være ønskeligt hvis navnlig tilvækst og udlån af bøger var specificeret svarende til DBCs bogstatistik eller i det mindste i skønog faglitteratur. Forskningsbiblioteker Forskningsbiblioteket betjener primært studerende og lærere ved universiteter og andre højere og videregående uddannelsesinstitutioner. Et forskningsbibliotek kan fungere som offentlig bibliotek, men behøver ikke at gøre det. Statistikken opdeler forskningsbibliotekerne i større forskningsbiblioteker, mindre forskningsbiblioteker og institutbiblioteker med hver sin statistik. Statistikken for større forskningsbiblioteker indeholder bl.a. oplysninger om: Bestand, tilvækst og afgang opgjort i bind og hyldemeter (opdelt i hhv. bøger og seriepublikationer, manuskripter, musikalier, mikroformer, dokumenter, andre biblioteksmaterialer. Direkte udlån og interurbane ind- og udlån. Elektroniske ressourcer (internetadgang, arbejdsstationer, digitale dokumenter etc.). Indkøb af materialer til samlingerne opdelt i bøger, seriepublikationer, andre materialer. 17

21 Statistikken rummer som tilfældet var med folkebiblioteksstatistikken indledningsvist en række oversigtstabeller der viser udviklingen med hensyn til udlån, bestand og driftsudgifter over en årrække. Desværre oplyses kun om de samlede materialeudgifter uden særlig distinktion mellem bøger og andet materiale (Forskningsbiblioteksstatistik 2000). Også her ville en større detaljegrad mht. udlån, tilvækst og afgang af bøger være ønskelig f.eks. forholdet mellem bøger på dansk og på andre sprog. Skolebiblioteker Frem til 1998 lå udarbejdelsen af skolebiblioteksstatistikken som nævnt hos Biblioteksstyrelsen. Fra 1999 overtog Undervisningsministeriet opdraget. Skolebibliotekerne betragtes som pædagogiske servicecentre der ud over bibliotekernes traditionelle rolle som formidler af bøger har en bred vifte af opgaver. Skolebibliotekerne har således udviklet sig i takt og stil med central- og folkebibliotekerne. Det statistiske materiale som kommunerne stiller til rådighed online er præget af dette fokusskift. Oplysningerne om den enkelte kommunes skolebiblioteker er i høj grad fokuseret på oplysninger om personaleforhold, åbningstimer, antal bibliotekarer etc. Først som sidste punkt i statistikken optræder oplysninger om samlinger, tilvækst og udlån. Disse er opdelt i 5 forskellige kolonner der omhandler henholdsvis: Undervisningsmidler i skolebibliotekernes samlinger. Andre undervisningsmidler i skolebibliotekernes samlinger. Undervisningsmidler i den kommunale fællessamling. Andre undervisningsmidler i den kommunale fællessamling. Børne- og skolebiblioteker fælles udlånssamling. Det fremgår ikke af statistikken hvad forskellen er på undervisningsmidler og andre undervisningsmidler. Indenfor hvert område vises bestand, tilvækst og udlån, men uden yderligere opdeling i fx bøger og andet materiale. Statistikken indeholder heller ingen oplysninger om skolebibliotekernes udgifter til indkøb af bøger ( off_for.asp. Statistikken er i sin nuværende form ikke anvendelig som redskab til at følge bogens vilkår på skolebibliotekerne. Statistik over forbrugernes kulturvaner Boghandlerforeningen og forlæggerforeningen indledte i år 2000 et samarbejde med Institut for Konjunktur - Analyse (IFKA) der siden begyndelsen af 1980 erne har overvåget den danske befolknings forbrugsvaner. Hvert kvartal gennemføres en markedsundersøgelse hvori der indgår faste spørgsmål angående befolkningens bogkøb. I hver undersøgelse gennemføres 1200 telefoninterviews med et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 15 år og derovre. Undersøgelsen har til formål at overvåge det danske bogmarked ved at se på bogsalgets fordeling på salgskanaler, genrer samt de nærmere vilkår for bogsalget, herunder hvorvidt der er tale om impulskøb og køb til gave. IFKA undersøgelserne har overordnet belyst følgende punkter: Hvor købes bøgerne? Hvilke genrer købes? Var købet planlagt eller en indskydelse? Er det til gaver? Er bogen/bøgerne fra et udenlandsk forlag? Hvem køber bøgerne? 18

22 Da undersøgelsen indgår i IFKA s monitor-undersøgelse, er det muligt at krydse respondenternes svar med andre demografiske, sociale og økonomiske oplysninger samt medievaner. Disse markedsanalyser giver et fingerpeg om danskernes vaner omkring bogkøb og typer af bøger der købes. Man kan udlede evt. tendenser på markedet, for eksempel at danskerne er begyndt at læse flere bøger på engelsk. Ligeledes kan man danne sig et overblik over hvilke personer der køber hvilke bøger og hvor (Institut for Konjunktur- Analyser ). Dele af de tilvejebragte oplysninger publiceres kvartalsvis i Bogmarkedet i form af tabeller kommenteret af boghandlerforeningens direktør. Erhvervsstatistik Greens Greens virksomhedsregister er det eneste samlede opslagsværk i Danmark om danske virksomheder og erhvervsledere. Værket findes både i trykt form og on-line på GreensOnline er en database med information om dansk erhvervsliv og den offentlige sektor. Basen indeholder information om knap af Danmarks største virksomheder samt biografier på ca personer i den offentlige og den private sektor. Adgang til GreensOnline kræver abonnement. Optagelseskriterierne i Greens er at virksomheden har mere end 50 ansatte, 50 mio. kr. i omsætning eller 20 mio. kr. i bruttofortjeneste. Greens giver oplysninger om virksomhedens aktiviteter, bestyrelse, direktion, ledende medarbejdere, dattervirksomheder og ejerforhold samt regnskabstallene for de seneste 5 år. Eftersom Greens optagelseskriterier udelukker langt størstedelen af de danske forlag i kraft af deres ofte lille medarbejdergruppe, er Greens virksomhedsregister ikke aktuelt til at danne sig et overblik over den samlede bogbranche. Derimod er Greens nyttig til at danne sig et overblik over de forskellige koncernforhold i den danske bogbranche. JB rapporter JB Business Information A/S er en underafdeling af Købmandsstandens OplysningsBureau A/S. Købmandsstanden er Danmarks største kreditoplysningsbureau der tilbyder produkter indenfor kreditinformation, markedsinformation, incasso og brancheanalyser ( JB Business Information A/S indhenter regnskabs- og brancheoplysninger om samtlige aktie- og anpartsselskaber i Danmark, og deres rapporter kan blandt andet give svar på konkurrence- og styrkeforhold virksomhederne imellem eller give indblik i virksomheders kreditværdighed. JB Business benytter offentlige tilgængelige registre og opslagsværker samt den branchekode som virksomhederne selv har oplyst til Told- & Skattestyrelsen til at indhente sine oplysninger. I og med at disse registre ikke altid er helt dækkende, kan der være virksomheder som ikke er medtaget i rapporterne. JB Business rapporter fås i fire udgaver hhv. basisrapport, Plus+, analyserapport og lokalrapport. Forskellen på de forskellige rapporter er den detaljegrad hvormed den enkelte virksomhed præsenteres. Analyserapporten er den mest udbyggede med flest regnskabs- og nøgletal hvorimod lokalrapporten tilbyder orientering indenfor bestemte geografiske områder. JB Business producerer to rapporten som er interessante i relation til det danske bogmarked: Rapport om bog- og papirhandlere og Rapport om blad-, bog- og kunstforlag. Rapporterne er bestillingsarbejde og bliver kun produceret i det omfang de efterspørges. De ovennævnte to rapporter er enslydende i deres opbygning. Det medtagne eksempel er en såkaldt analyserapport der er opbygget omkring 12 nøgletal. Analyserapporten er 19

23 udformet med henblik på at besvare følgende hovedspørgsmål: Det enkelte selskabs individuelle udvikling over 3 år. Det enkelte selskab bedømt i forhold til de nærmeste konkurrenter. Det enkelte selskab bedømt i forhold til branchen. Rapporten indeholder specifikke oplysninger om: Ejerforhold, bestyrelsesmedlemmer, firmaets registreringsdato, den registrerede aktie eller anpartskapital, resultatopgørelse med balance, lønsomhed (bl.a. afkastningsgrad), effektivitet (bl.a. omsætning pr. ansat) samt likviditet. Ved det enkelte forlag eller den enkelte boghandel kan virksomhedens tal ses i forhold til den samlede branches tal i forhold til de fire væsentligste nøgletal (afkastningsgrad anført i procent, nettoresultat pr. ansat angivet i kr., likviditet anført i procent, soliditet anført i procent). Det skal pointeres at sammenligningsgrundlaget er den samlede bladog bogbranche. JB rapporterne er primært værktøjer til branchens egne virksomheder som gerne vil orientere sig i forhold til konkurrenterne. I forbindelse med overvågning af det danske bogmarked er disse rapporter af mindre relevans idet deres fokus er de rent økonomiske vilkår for den enkelte virksomhed. Øvrige rapporter og undersøgelser Afsluttende skal der gøres opmærksom på en række undersøgelser og rapporter der omhandler bogen situation ud fra forskellige udgangspunkter og vinkler og ikke mindst bestilt af forskellige aktører og interessegrupper. Her skal blot nævnes de væsentligste af dem. I 1972 nedsatte den daværende minister for kulturelle anliggender et udvalg, det såkaldte bogudvalg, der fik til opgave at foretage en undersøgelse af vilkårene for produktion, distribution og brugen af bøger i Danmark og på grundlag af denne undersøgelse at fremsætte forslag med sigte på at sikre og om muligt udvide det brede udbud af kvalitetsbøger og på at fremme en decentralisering, geografisk og socialt, af såvel produktionen, distributionen og brugen af litteratur. Bogudvalgets medlemmer bestod af såvel forfattere, litterater, boghandlere, forlæggere, bibliotekarer etc. og var således bredt sammensat. I 1983 udkom Bogudvalgets betænkning Bøger i Danmark der er den hidtil mest omfattende undersøgelse og kortlægning af det danske bogmarked og dens mange aktører. Betænkningen rummer en detaljeret gennemgang af forholdene på bogmarkedet med en lang række forslag til forbedringer og mulige tiltag. Den danske Forlæggerforening bestilte i 1994 en analyse af bogens fremtidige situation hos Institut for fremtidsforskning. Bogens fremtider i Danmark, som rapporten hedder, rummer fire fremtidsscenarier baseret på en række faktorer som skønnes at have haft eller vil få betydning for bogsalget i Danmark. Det konkluderes at de stærkt stigende bogpriser, danskernes mere travle hverdag, de mange nye bogsubstitutter pga. den teknologiske udvikling og endelig det faldende offentlige bogindkøb, er de fire variabler som tilsammen har haft afgørende betydning for svækkelsen af det danske bogmarked i perioden 1980 til I forhold til andre medier for underholdning, vidensindsamling og undervisning har bogen tabt endog meget store markedsandele. I 1994 udkom Litteraturens situation og litteraturpolitikken (Worsøe-Schmidt 1994) som en del af en kulturpolitisk udredning under overskriften Kulturens politik 20

24 finansieret af Kulturministeriet. Bogen rummer en samlet gennemgang af dansk litteraturpolitik fra oprettelsen af Kulturministeriet og frem til redaktionens afslutning samt en undersøgelse af bogens situation. Bogmarkedet i Danmark fra 1996, skrevet af professor i økonomi Christian Hjort- Andersen, belyser det danske bogmarked set ud fra en ren markedsøkonomisk synsvinkel. Bogen giver en grundig indføring i bogmarkedets mange aktører, i den litteraturpolitiske ramme og opstiller afsluttende en mulig fremtid for bogmarkedet. Hjort-Andersen konkluderer at bogbranchen i fremtiden vil være teknologidrevet og meget modtagelig over for politiske ændringer, bl.a. i form af ændrede samhandelsregler. Ligeledes mener han at branchen må være indstillet på øgede tendenser til koncentration og internationalisering. Hjort-Andersen anser generelt bogen som en kommerciel vare på lige fod med andre varer og hævder at frie priser vil være til fordel for bogmarkedet da det vil skabe billigere bøger. I 1997 udkom en bogprisundersøgelse bestilt af Statens Bibliotekstjeneste. Undersøgelsen Bogpriser rummer såvel en kritik af det eksisterende bogprisindeks som en kvalitativ bogprisundersøgelse. Undersøgelsen er omtalt i forbindelse med bogprisindekset andetsteds i rapporten. De ovennævnte undersøgelser og redegørelser er i udformning og tilgang til emnet en anden type datamateriale end statistikkerne. Undersøgelserne kaster i højere grad lys over årsagerne til de tendenser som lader sig aflæse i statistikkerne. Bibliotekernes faldende udlån kan fx ses i sammenhæng med øgede medietilbud, mens udgivelser kan ses i sammenhæng med litteraturpolitiske støttemuligheder. Kort sagt kan man sige at statistikkerne viser de tørre tal, mens undersøgelserne blotlægger kulturpolitiske og samfundsmæssige årsagssammenhænge. Mulige kilder til statistik I det følgende gennemgås tre forskellige datakilder som indeholder forskellige oplysninger om bogmarkedet. Databasernes indhold og anvendelse gennemgås for at danne et overblik over det man kunne betegne som mulige kilder til statistik. Omsætningsindeks Den danske Boghandlerforening udarbejder et omsætningsindeks der afklarer og belyser forskellige aspekter af salgsudviklingen i den danske boghandel. Boghandlerforeningen indsamler oplysninger fra omkring 1/4 af foreningens medlemmer (ca. 100) hvilket dog andrager en betydelig større del af medlemmernes samlede omsætning idet flere store boghandlere med betydelige omsætninger indgiver oplysninger. Boghandlerne oplyser om den samlede nettoomsætning eksklusive moms pr. måned. Omsætningen opdeles i hhv. salg af bøger og salg af andre varer. Salg af bøger opdeles i hhv. leverencer og salg over disk, leverencer opdeles yderligere i salg til skoler, biblioteker og andre. Sidst oplyser boghandlerne om antal ansatte og kvadratmeter. Det skal pointeres at specificeringen kun sker i det omfang boghandlerne har mulighed for det. Boghandlerforeningen modtager således alt fra et samlet omsætningstal til en specificering som ovenfor beskrevet. Oplysningerne behandles såvel butiksindividuelt som samlet. Den enkelte butik kan således se sin omsætningsudvikling både i forhold til eget salg året før og i forhold til udviklingen i den samlede boghandlerbranche. Omsætningsindekset giver indblik i fald eller stigning i fx skolebogs- og bibliotekssalg gennem boghandlen og viser også udviklingen i hhv. salg af bøger og andet salg. Indekset er på nuværende tidspunkt kun til internt brug, men er som nævnt et meget nyttigt parameter til at måle eksempelvis salg til skoler- og biblioteker gennem boghandlen 21

25 hvorfor man kan håbe at indekset på sigt bliver offentligt tilgængeligt. BiBi Boghandlerforeningen har for nyligt etableret deres egen database BiBi (Boghandlens Informations- og Bestillingssystem). Informationsdelen har været i drift siden foråret 2001, og bestillingsdelen sættes i drift efteråret 2002 hvilket betyder at BiBi kommer til at erstatte Gyldensdals Boghandlerdata som ordresystem for de boghandlere der er tilknyttet DdBs intranet (godt 320 butikker). BiBi rummer bibliografiske oplysninger om ca titler på baggrund af Dansk Bogfortegnelse. Oplysningerne opdateres ugentlig. Ligeledes indeholder databasen oplysninger om pris, tilgængelighed og indkøbsforhold, oplysninger som opdateres hver nat fra forlagene og forlagsekspeditionerne. Op mod 600 forlag kan selv tilføje indholdsbeskrivelser, reklametekster mm. samt oplyse om endnu ikke udgivne bøger. Endelig rummer BiBi oplysninger om bogomtaler i medierne. De mange oplysninger betyder at boghandlerne kan finde frem til kundens forespørgsel ud fra en lang række søgeparametre fx også en anmeldelse og en dato. Den voksende anvendelse af elektronisk ordrebehandling og med tiden også elektronisk fakturering vil betyde at man på sigt kan etablere et grundlag for at lave statistiske kørsler som mere detaljeret viser køb og salgstendenser i boghandlerleddet. Nye salgskanaler Efter ophævelsen af boghandlernes monopol er der åbnet for ubegrænset bogsalg i de danske supermarkeder. Både COOP DANMARK og Dansk Supermarked oplyser at de følger bogsalget i deres butikker nøje. COOP DANMARK er i stand til dag for dag at følge den enkelte titel eller en boggruppe enten pr. butikskæde eller i den enkelte butik. COOP DANMARK oplyser at de hovedsagelig sælger børnebøger, fag/håndbøger samt skønlitteratur i både pocket- og ordinærudgaver. I fremtiden forventer COOP DANMARK en forøget satsning på området for lære- og studiebøger (Jeppe Mossin, COOP DANMARK). Dansk Supermarked-gruppen (DSG) oplyser at de følger bogsalget dagligt og at salget følges i kr. og i stk. for den enkelte titel og pr. litteraturkategori. DSG udformer hitlister efter kr. eller stk. i faldende orden. DSG sælger bøger indenfor kategorierne skønlitteratur, fagbøger, håndbøger, børne- og ungdomsbøger samt pocketbøger (Charlotte Thyberg, DSG). Hverken COOP DANMARK eller DSG offentliggør deres statistikker over bogsalg. En statistik baseret på oplysninger fra COOP DANMARK og DSG kunne give indblik i titeludbud og det samlede bogsalg gennem supermarkederne. Sammenfatning Det tilgængelige materiale om det danske bogmarked er kun egnet til at belyse de kvantitative aspekter af udviklingstendenserne i meget grove træk. Bogstatistikken, der produceres af DBC, belyser alene titelproduktionen i overordnede grupper efter en biblioteksfaglig klassificering, mens der ikke sondres mellem forskellige bogtyper, inden for faglitteraturen f.eks. håndbøger, almen faglitteratur og videnskabelig faglitteratur, eller mellem forskellige udgivelsestyper, f.eks. ordinærudgaver, hardback og pocketbøger. Tilsvarende kan bogprisindekset, der produceres af Danmarks Statistik, i bedste fald kun belyse prisudviklingen på et meget begrænset udsnit af bogproduktionen, nemlig den del hvor titlerne enten er de samme i en årrække, f.eks. ordbøger og steadysellere som have- og kogebøger, eller hvor titlerne udgives i serier eller serielignende udgaver, f.eks. Månedens krimi. Bogprisindekset kan derimod ikke belyse prisudviklingen på unikke titler der trods alt udgør hovedparten af titelproduktionen eller prisvariationer på samme titel. Den danske bogbranche har traditionelt været præget af stor lukkethed hvad angår 22

26 oplysninger om salgs- og omsætningstal, oplagsstørrelser etc. Imidlertid har branchen selv i forbindelse med de nye samhandlesregler udvist stor interesse for at opbygge et bedre datagrundlag til at vurdere udviklingen på bogmarkedet. Den ny Forlagsstatistik, Bogbarometret og boghandlernes omsætningsindeks er tiltag på statistikområdet som i høj grad har bidraget til at kaste lys over udviklingstendenserne. Forlagsstatistikken (den bearbejdede form som publiceres i Bogmarkedet ) er den mest omfattende statistiske fremstilling af det danske bogmarked idet den rummer tabeller baseret på tal fra såvel forlæggerforeningens medlemmer, forlagsekspeditionerne, Dansk bogfortegnelse og biblioteksstatistikken. En fuldt dækkende forlagsstatistik lader sig vanskeligt gennemføre alene af den grund at selve termen forlægger er flydende. Bogbarometret er baseret på oplysninger fra forlagsekspeditionerne og rummer derfor omsætningsoplysninger vedrørende størstedelen af danske udgivere. Det er dog mangelfuldt bl.a. derved at forlagenes eksport samt direkte salg af f.eks. skolebøger ikke er medtaget fuldt ud. Forlagsstatistikken, som også omfatter forlagenes direkte salg, dækker til gengæld kun forlæggerforeningens medlemmer og medtager ikke oplysninger fra det store antal små udgivere. En samkøring af de to statistikkers datagrundlag, altså en statistik baseret på oplysninger fra såvel forlæggerforeningen som forlagsekspeditionerne, synes at rumme en mulighed for en mere dækkende forlagsstatistik. Boghandlerstatistik svarende til forlagsstatistikken eksisterer på nuværende tidspunkt ikke i Danmark. Med omsætningsindekset har boghandlerforeningen imidlertid påbegyndt en indsamling af data som forhåbentlig udvikler sig til at dække alle foreningens medlemmer. Da et fintmasket net af velassorterede boglader stadig anses for at være ønskværdig fra en kulturpolitisk synsvinkel ville det være relevant at have løbende oplysninger om udviklingen i antallet af boglader, gerne med geografisk spredning, samt bogladernes salg (opdelt i litteraturkategorier) og markedsandele. Ligeledes ville det være relevant at have oplysninger om andre salgskanalers, navnlig supermarkeders og lejetøjskæders bogomsætning såvel økonomisk som m.h.t. bindsalg og litteraturkategorier. Folke- og skolebiblioteker aftager og formidler en betragtelig del af den danske bogproduktion hvorfor statistikken på dette område er af stor vigtighed. De eksisterende skole- og biblioteksstatistikker er naturligvis ikke indrettet på at give oplysning om bogmarkedet, men blot for at belyse biblioteksernes egen virksomhed synes en mere detaljeret statistik omfattende f.eks. indkøb og udlån fordelt på forskellige litteraturkategorier at være relevant. I skolebiblioteksstatistikken indgår bøger ikke engang som selvstændig materialegruppe. En udvidet statistikindsats synes at være særlig presserende på dette område. 23

27 Kapitel 2. Erfaringer med og produktion af statistik udenfor Danmark En sammenligning af forskellige landes bogmarkeder er ikke uproblematisk. Først og fremmest kan der herske meget forskellige regler for hvem der må sælge hvilke bøger og til hvilken pris. Eksempelvis har de norske boghandlere eneret på at sælge skolebøger, og set i lyset af at skolebogssalget udgør over 30% af det samlede bogsalg i Norge, er der tale om en betydelig indkomst for boghandlerne (Bogmarkedet 12/13, 2001). I Danmark er forlagene derimod i højere grad begyndt at sælge skolebøger direkte til skolerne uden om boghandlerne. Ligeledes er der stor forskel på statslige litteraturstøtteordninger i de forskellige lande. Sverige yder således udgivelsesstøtte rettet direkte mod den kvalitetslitteratur som har svært ved at klare sig på markedets præmisser, mens Norge har en offentlig indkøbsordning som på forhånd sikrer et minimumssalg på alle norske udgivelser af en vis kvalitet. I Danmark kanaliseres størstedelen af den statslige støtte til forfatterne via biblioteksafgiften og legater m.v. fra Statens Kunstfond og Litteraturrådet. Ved en sammenligning af statistik over grænserne støder man på lignende problemer. Fx indhenter producenter af forlagsstatistik i forskellige lande deres tal fra forskellige led i den litterære fødekæde hvilket kan forårsage ikke uvæsentlige forskelle i det statistiske materiale. Eksempelvis henter det engelske Whitakers BookTrack sine oplysninger fra salgsleddet (boghandlere/supermarkeder) og er alene fokuseret på såkaldte consumerbooks, altså de bøger som almindeligvis er tilgængelige for den brede offentlighed. Specialudgivelser, skole- og lærebøger samt eksport og direkte salg er ikke medtaget. Den engelske forlæggerforening baserede tidligere sine statistikker på tal hentet hos forlagene, men vil i fremtiden indhente oplysninger fra distributørerne. Norges forlæggerforening henter ligeledes sine oplysninger hos distributørerne. I de følgende kapitler skal det komparative grundlag derfor læses med visse forbehold. Ikke desto mindre kan et blik til vores nabolande og deres forskellige metoder og tiltag være oplysende og måske danne inspiration til tiltag herhjemme. Sverige Frem til 1970 havde Sverige en typisk vesteuropæisk model hvad angik bøger: boghandlerne havde bøgerne i kommission fra forlagene, de havde returret, og bogpriserne var faste. Systemet eksisterede, som så mange andre steder, i kraft af en fritagelse fra gældende konkurrenceregler. På grund af høje prisstigninger på bøger først i 1960 erne afslog Näringsfrihetsrådet i 1965 at forny dispensationen og gav branchen en periode på fem år til at omstille sig til de almene konkurrencelove. Efter 1970 kunne hvem som helst nedsætte sig som boghandler, og bøger kunne sælges gennem varehuse og kiosker, alt sammen til frie priser (Fjeldstad 1994:22). Udviklingen på bogmarkedet i Sverige har efterfølgende vist et voksende bogsalg gennem bogklubberne, forlagene er i højere grad blevet organiseret i få store koncerner ligesom der er en stigende tendens til at boghandlere organiserer sig i kæder. Markedet er yderligere blevet udfordret af internetboghandel, tilbud om print-on-demand, udenlandske forlags tilstedeværelse på det svenske marked og ikke mindst den stadig stigende konkurrence fra andre medier. I 1997 udkom bogredegørelsen Boken i tiden bestilt af det svenske kulturministerium med det formål at kortlægge situationen på det svenske bogmarked. Redegørelsen opstillede en række konkrete forslag til forbedring af litteraturens situation, herunder bl.a. et forslag 24

28 om en forbedret statistik på såvel litteratur- som kulturtidskriftsområdet. Statens Kulturråd, den centrale offentlige instans som administrerer statens kulturstøtteordninger, har siden 1994 været statistikansvarlig myndighed sammen med en række andre statslige myndigheder. Statistikansvaret indebærer at fagmyndighederne har ansvaret for den statslige statistik indenfor deres egne respektive områder til forskel fra før 1994 hvor den statslige instans Statistisk Centralbyrån (SCB) svarede for statistikken. Visse dele af kulturstatistikken produceres indenfor Kulturrådet, fx teater-, musik-, og museumsstatistik ligesom statistik for bøger og kulturtidsskrifter. Anden kulturstatistik produceres fortsat af SCB fx biblioteksstatistik samt statistik om den svenske befolknings kulturvaner og udgifter. En af bogredegørelsens konklusioner var at et ordentlig og fyldestgørende datagrundlag er nødvendigt for at kunne følge udviklingen på bogmarkedet. Redegørelsens konklusioner resulterede blandt andet i en udvidelse af Kulturrådets ansvarsopgaver på dette område. For at kunne danne sig et overblik over de svenske erfaringer er det nødvendigt at se på det tilgængelige datagrundlag før og efter redegørelsen og svenskernes overvejelser og konklusioner på området. Datagrundlag før bogredegørelsen Inden den svenske regering udvidede Kulturrådets statistikmyndighed på bogområdet, eksisterede der statistikker på følgende områder: Forlagsstatistik, titelstatistik, biblioteksstatistik samt statistik over befolkningens kulturvaner. Forlagsstatistik Svenska Förläggareföreningen har siden 1973 udgivet en årlig branchestatistik over sine egne medlemmer (statistik for 2000 er lavet på baggrund af 74 forlag svarende til 99,8% af samtlige medlemsforlags totale omsætning af den såkaldte almenlitteratur som er svenskernes fællesbetegnelse for skøn-, fag-, og børnelitteratur). Branchestatistikken viser forlagenes udgivelser og salg af almenlitteratur, men omfatter ikke massemarkedslitteratur (bøger der som regel udgives i serier med et klart afgrænset emneområde. Bøgerne spredes derefter til lave priser i store oplag via massesalgskanaler fx Forlaget Harlequin i Sverige), bibler og salmebøger samt undervisningsmateriale (sidstnævnte behandles udførligt i Föreningen Svenska Läromedelsproducenters egen statistik. Se nedenfor). Forlagsstatikken giver et detaljeret billede af medlemsforlagene ud fra fire vinkler: Samlet salg opdelt i salgskanaler, direkte salg og eksport. Salget angives i forlagsnettopriser, minus retur, eksklusiv moms. Samlet salg opdelt i litteraturkategorier: skønlitteratur, børne- og ungdomsbøger, faglitteratur, opslagsværker og elektroniske udgivelser. De tre første kategorier er endvidere opdelt i originaludgave, pocketudgave eller andet genoptryk. Salget angives i svenske kroner samt med diagram over kategoriernes procentfordeling af det samlede salg. Samlet salg i antal titler samt udgivelse og salg i antal bind opdelt i litteraturkatgorier. Statistikken viser det samlede antal nye titler, antal trykte titler og antal solgte titler pr. år. I mere specificeret skemaer vises antal nye titler og nye oplag, antal trykte bind og antal solgte bind inddelt i de førnævnte litteraturkategorier. Salgsudviklingen fra hhv. 1973/74, 1989/90 og 2000 opdelt i kundegruppernes procentvise markedsandele samt en kurve over det samlede salg af almenlitteratur fra 1973 frem til 2000 angivet i år 2000 pengeværdi. Afsluttende indeholder statistikken en ordliste samt en fortegnelse over de deltagende 25

29 medlemsforlag ( Den svenske forlagsstatistik er meget detaljeret og giver et godt indblik i bevægelserne på bogmarkedet, for eksempel hvad angår salget af henholdsvis originaludgaver og pocketudgaver samt salget indenfor de forskellige litteraturkategorier. Dog tegner statistikken kun et billede af foreningens egne medlemmer og ikke den samlede forlagsbestand i Sverige. Föreningen Svenska Läromedelsproducenter udgiver som nævnt sin egen branchestatistik ud fra 23 forlag af 26 medlemmer (liste over disse forefindes i statistikken). Statistikken er i sin fuldstændige form konfidentiel, men en sammenfatning er tilgængelig på foreningens hjemmeside ( Sammenfatningen rummer tabeller over: Det samlede salg i svenske kroner eks. moms. Det samlede antal nye titler. Det samlede antal solgte bind. Salg fordelt på forskole, grundskole, specialundervisning, gymnasieskole, videregående uddannelse (höjskola) og øvrige voksenuddannelse angivet i svenske kroner eks. moms. Salg pr. elev i grundskolen angivet i svenske kroner. Igen er der tale om en snæver statistik knyttet til få forlag som derfor ikke er fyldestgørende som redskab til at danne et fuldstændigt overblik over det svenske bogmarked. Titelstatistik Igennem forskningsbibliotekernes fællesdatabase LIBRIS laves en årlig statistik kaldet Svensk bokförteckning. Svensk bokförteckning rummer oplysninger om titler udgivet i Sverige opdelt i emneområder efter klassifikationssystemet fordelt på nye titler, nye oplag og årbøger angivet i antal bind ( Databasen rummer alle titler over 17 sider såvel kommercielle som ikke-kommercielle. I forbindelse med forlagsudgivelser angives cirkaprisen inkl. moms i fald denne er påtrykt bogen. Det svenske kongelige bibliotek leverer hvert år oplysninger om den nationale svenske bogproduktion til Statistisk Årbog. Denne statistik omfatter: Bogudgivelser totalt (bøger, brochurer, årbøger) Udgivelse efter emneområde (efter klassifikationssystemet) Udgivelse efter publikationssprog Udgivelse efter originalsprog (Modigh 1999:4) Biblioteksstatistik Statistisk Centralbyrån leverer årligt en forskningsbiblioteksstatistik. Forskningsbiblioteksstatistikken rummer oplysninger om antal besøgende (forventet/pr. dag), antal siddepladser og PC ere, åbningstider, bogbestand i bind og hyldemeter, antal udlån (lokal/fjern) samt personale- og driftsomkostninger. Statistikken viser tilvækst af bøger i forhold til året før, antal lån pr. forventet bruger samt bogindkøbets andel af de samlede driftsomkostninger. Hvad angår folke- og skolebiblioteksstatistik har Kulturrådet siden 1994 været statistikansvarlig på området. Biblioteksstatistikken produceres i samarbejde med Statistisk Centralbyrån. I forbindelse med bogredegørelsen konkluderede Kulturrådet at særligt 26

30 skolebogsstatistikken havde store brister idet den blev produceret på baggrund af stikprøver. Redegørelsen rummede derfor forslag om også at forbedre biblioteksstatistikken hvorfor denne statistik gennemgås under afsnittet ny statistik. Andre statistikker Bokbranschens markedsinstitut (BMI) udgiver Den svenska Bokbranschen (senest i 1998) der indeholder fakta om forlag, boghandlere og bogklubber (hjemmeside under opbygning). Nordicom, et informationscenter under Nordisk Ministerråd på Göteborgs Universitet, dokumenterer medievaner i Norden. Statistikken viser i procent hvilke medier folk benytter sig af pr. dag og pr. uge. Nordicom udgiver det årlige Mediebarometer ( Kulturpolitiske overvejelser og ny statistik I forbindelse med såvel bogredegørelsen som regeringens efterfølgende lovforslag om en udvidet indsats på bogområdet gjorde svenskerne sig visse overvejelser over litteraturens samfundsmæssige betydning. Årsagen til den store kulturpolitiske fokus på bogens situation skal findes i den generelle antagelse at bøger og tidsskrifter er formidlere af sproget og et grundlæggende redskab til videnstilegnelse. Bogen og læsningen ses som: et rum hvori sproget udvikles og holdes levende. et redskab der øger folks evne til at anvende sproget. et redskab der hjælper til tilegnelse af viden og oplysninger. et redskab til opbygning af det enkelte menneskes demokratiske udvikling. bærer af landets kulturarv. et medie til at formidle kundskaber og tanker. Bogen kan derfor ikke sidestilles med en hvilken som helst anden vare som alene kan overlades til de frie markedskræfter. En bredde i såvel titeludvalg som tilgængelighed er af stor vigtighed for befolkningens uddannelsesniveau og evne til at deltage i den demokratiske proces (Regeringens proposition 1997/98:86 bilag 1). Motivet bag bogredegørelsen fra 1997 var et politisk ønske om at undersøge hvorvidt litteraturen nåede ud til borgerne på en ønskværdig måde. En rapport fra Statens Kulturråd fra 1996 viste at salget af børne- og ungdomslitteratur i Sverige var faldet med en fjerdedel fra samtidigt med at udlånet fra landets biblioteker var faldende. Andre undersøgelser viste at såvel højtlæsning som små børns egen læsning var faldet. Blandt børn mellem 3 og 8 år var læsetiden halveret siden Det var på baggrund af disse alarmerende undersøgelsesresultater at den svenske regering iværksatte bogredegørelsen. En af bogredegørelsens konklusioner var at det statistiske materiale var mangelfuldt i forhold til en overvågning af udviklingen på bogmarkedet, og forfatteren anbefalede derfor en lang række tiltag på området. I 1998 fremlagde regeringen et lovforslag om yderligere forstærkning af den statslige indsats på litteratur- og tidskriftsområdet, herunder en udvidelse af Kulturrådets opgaver gennem at udvikle, fremstille og præsentere statistik. Forslaget fulgtes op af en øget bevilling til Statens Kulturråd på 2 millioner svenske kroner. Overvejelser over ny statistik Inden udarbejdelsen af en supplerende statistik på bogområdet gjorde Kulturrådet sig følgende overvejelser (Modigh 1999): 27

31 Udgivelsesstatistik Formålet med en national bibliografisk udgivelsesstatistik er at den så vidt muligt tegner et helhedsbillede af landets bogudgivelser uden hensyntagen til udgivere, publiceringsog distibutionsformer. På baggrund af databasen LIBRIS er der muligt at lave en mere detaljeret titelstatistik end hidtil. Ud over de oplysninger som i forvejen optræder i Statistisk Årbog (se ovenfor) foreslår Statens Kulturråd en statistik med følgende tilføjelser: Den totale bogudgivelse med en særvisning af almenlitteratur. Det totale antal forlag/udgivere. Geografisk spredning af forlag. Bogudgivelser efter publiceringsform (nye oplag, pocket etc.). Forlagenes cirkapriser indenfor forskellige kategorier. Udgivelser fordelt pr. forlag (top ti lister). Oplysninger som ikke er tilgængelige ved en udgivelsesstatistik er oplagsstørrelse, salg, lagerbeholdning og salgskanaler. Forlagstatistik Formålet med en forlagsstatistik er at vise bogudgivelsen fra et produktionsperspektiv dvs. som viser følgende: Salg, opdelt i salgskanaler. Salg, opdelt i litteraturkategorier. Udgivelser, fordelt på nyudgivelser og genoptryk. Udgivelser, fordelt på litteraturkategorier. Svenska Förläggareföreningens branchestatistik lever sådan set op til Kulturrådets krav til en forlagsstatistik, men dækker som nævnt ikke hele forlagsbranchen. Kulturrådet foreslår derfor en supplerende statistik som dækker forlag som ikke er medlem af de to brancheforeninger. I følge SCBs virksomhedsregisteret eksisterer der 1058 bogforlag på det svenske marked. Mange af disse er små forlag eller specialforlag som ikke er relevante i en undersøgelse af bogmarkedet. Kulturrådet foreslår derfor at statistikken bør koncentrere sig om forlag som regelmæssigt udgiver almenlitteratur dvs. udgivelser som henvender sig til større offentlighed og sælges gennem boghandlere, bogklubber og andre tilgængelige salgskanaler. Litteratur udgivet af myndigheder og organisationer er ikke dækket af statistikken. Det fremhæves at en ny branchestatistik bør omfatte massemarkedslitteratur eftersom denne står for en ikke uvæsentlig del af den samlede bogomsætning. Forlæggerforeningens egen statistik rummer ikke denne litteraturkategori. Ny statistik - prøveundersøgelse I 1999 præsenterede Kulturrådet for første gang en udvidet statistik, dog kun i form af en prøveundersøgelse der alene dækkede forlagsstatistikken fra Statistikken blev præsenteret så en sammenligning mellem Svenska Förläggareföreningens statistik og Kulturrådets supplerende statistik var mulig. Statistikken blev udformet på følgende grundlag og metode: Statistikkens grundlag var forlag med regelmæssig udgivelse (mindst 2 udgivelser i 1997 og ditto i 1998) som ikke var medlem af forlæggerforeningen. En liste på 200 forlag blev udarbejdet på baggrund af følgende kilder: Seeligs adresseliste (Sveriges største forlagsdistributør), SCBs virksomhedsregister for forlag, Nordisk Forening for mindre Forlags medlemsregister, Den Svenske Bogbranche 1998 (BMI 1998), Forlagsadresser

32 (særtryk fra svensk bogfortegnelse 1997) samt bogforlag registrerede hos patent- og registreringsværket. Undersøgelsen blev foretaget på baggrund af spørgeskemaer, udformet stort set identisk med forlæggerforeningens for at kunne drage sammenligninger. Dog var Kulturrådets spørgeskema udvidet til også at omfatte oplysninger om massemarkedslitteratur og lydbøger, kategorier som ikke indgår i forlæggerforeningens statistik. Undersøgelsen var alene baseret på frivillighedsprincippet, og statistikkens gyldighed står og falder med hvorvidt forlagene responderer på spørgeskemaerne. Ud af 200 forlag fik man respons fra 105 hvilket giver en svarfrekvens på 52,5%. I forbindelse med den første prøvestatistik gjorde Kulturrådet sig visse overvejelser, blandt andet affødt af den lave svarfrekvens. Det store frafald af besvarelser skyldes blandt andet at små forlag ikke lå inde med de efterspurgte oplysninger. Kulturrådet overvejede følgende modifikationer: Skulle en ny statistik evt. rumme mulighed for at variere spørgsmål alt efter forlagenes størrelse? Hvem er modtageren brancheforeninger eller kulturpolitikere? Begrebsdefinition det er vigtigt at Kulturrådet slår fast hvad man mener med eksempelvis et forlag og almenlitteratur. Man må endvidere overveje at stille færre, mere simple spørgsmål for at tilstræbe større svarfrekvens. Dette ville til gengæld give en mindre detaljeret statistik. Skulle man evt. entydigt satse på de store forlag? For at få større svarfrekvens undersøger Kulturrådet muligheden for at belægge undersøgelsen med oplysningspligt jf. SFS 1992:889 (lov om offentlig statistik). Prøvestatistikken rummer ingen svar på de oplistede problemstillinger, men den første egentlige statistik som publiceres i 2000 er udarbejdet efter samme skabelon som prøvestatistikken hvilket indikerer at Kulturrådet har valgt at gå videre med den valgte metode. Gennemgang af ny statistik I år 2000 præsenterer Statens Kulturråd den første egentlige nye statistik på bog- og kulturtidsskriftområdet for året Statistikken rummer fire dele: Forlagsstatistik. Udgivelsesstatistik Kulturtidsskriftsstatistik. Online tidsskriftsstatistik. Forlagsstatistikken er skabt på samme grundlag som prøveundersøgelsen året før. Forlagene har svaret på 3 hovedspørgsmål: Nettosalg i kr. eksklusiv moms til forskellige kundegrupper: -Salg til forhandlere. -Direkte salg. -Salg til udlandet. Udgivelse og salg fordelt på litteraturkategorier: -Skønlitteratur (original, pocket, øvrige gentryk). -Børne- og ungdomslitteratur (original, pocket, øvrige gentryk). -Faglitteratur (original, pocket, øvrige gentryk). 29

33 -Elektroniske udgaver (egen produktion, lokaliserede). -Opslagsværker (hvert bind modsvarer en titel). -Massemarkedslitteratur. Øvrige salgsoplysninger (dvs. alt som ikke vedrører de ovenstående kategorier). Statistikken rummer endvidere en liste over de deltagende forlag samt en begrebsdefinition af ord som fx bøger og skønlitteratur. Oplysningerne fra forlagene er behandlet og opstillet i en række forskellige skemaer som viser: Salg til forskellig kundegrupper i svenske kroner og procent. Salg fordelt på litteraturkategorier i svenske kroner og procent. Antal nye titler og nye oplag. Udgivelsesstatistikken er udarbejdet på baggrund af publikationer registrerede i nationalbibliografien. Statistikken rummer kun publikationer udgivet i Sverige. Publikationer med svensk ISBN udgivet i et andet land er ikke medtaget. Statistikken viser: Antal udgivere Udgiver som har udgivet mere end 100 publikationer (med nyt ISBN uanset sidetal) i Antal udgivelser mellem fordelt på litteraturkategorier (fag-, skøn-, børne- og ungdomslitteratur) opdelt i nye titler og nye oplag angivet i antal bind. Antal udgivelser mellem fordelt på hhv. Seelig /ikke-seeligdistribuerede angivet i antal bind. Pocketudgivelser fordelt på litteraturkategorier (fag-, skøn-, børne- og ungdomslitteratur) opdelt i nye titler og nye oplag angivet i antal bind. Titler oversat fra andre sprog til svensk fordelt på litteraturkategorier (fag-, skøn-, børne- og ungdomslitteratur) og originalsprog angivet i antal bind. Titler oversat fra andre sprog til svensk fordelt på originalsprog angivet i antal bind. Tidsskriftstatistikken er udarbejdet på baggrund af besvarelser fra 153 kulturtidsskrifter ud af 259 adspurgte (svarfrekvens 59%). Spørgeskemaerne spørger til: Ejerforhold. Personaleforhold. Antal numre/årgange og antal trykte eksemplarer. Salg og abonnement inddelt i kundegrupper angivet i eksemplarer. Indtægtsforhold. Markedsføringskanaler. Produktionsforhold. Anvendt operativ- og layoutsystem. Tidsskriftets tilgængelighed på Internettet. De indhentede oplysninger præsenteres i tabeller og diagrammer som viser: Tidsskrifter fordelt efter emneområder i antal og procent. Deres periodicitet. 30

34 Antal trykte eksemplarer. Antal sider og løssalgspris. Indhold på andre sprog end svensk. Antal medarbejdere inddelt i faste og løse medarbejdere og efter beskæftigelsesdefinition. Ejerforhold og geografisk placering. Antal abonnementer fordelt på forskellige typer abonnenter. Indtægter og udgifter inddelt i forskellige indtægtskilder og udgiftsposter. Tilgængelighed på Internettet. Online tidsskriftsstatistikken er opbygget efter samme mønster, dog med mindre detaljegrad. Statistikken er udarbejdet på baggrund af 18 besvarelser ud af 31 adspurgte (svarfrekvens 58 %). Statistikken rummer endvidere oplysninger om opdateringsformen (hyppighed) og tidsskrifternes tilgængelighed via forskellige databaser og internetportaler. Begge statistikker rummer endvidere lister over de deltagende tidsskrifter. Vurdering af ny statistik Forlagsstatistikken er alene beroende på frivillighedsprincippet. Mens begge brancheforeninger har en forholdsmæssig høj svarfrekvens fra deres medlemmer, har Statens Kulturråd arbejdet med en ikke uvæsentlig fejlkilde hvad angår svarfrekvens. Dette skal naturligvis medtages i en vurdering af statistikken. Kulturrådets forlagsstatistik berører kun det aktuelle år mens forlæggerforeningens statistik medtager tal fra 1992 og frem (nogle af diagrammerne rummer sågar sammenligning med året 1973/74) hvilket giver en mulighed for at sammenligne de forskellige år og dermed iagttage udviklingen. Som læser sidder man med et ønske om et tættere samarbejde mellem de to brancheforeninger og Statens Kulturråd således at forlagsstatistikkerne kunne præsenteres samlet. Dette skete med forlagsstatistikken for år 2000 der er baseret på såvel forlæggerforeningens branchestatistik som oplysninger indsamlet af Kulturrådet efter overnævnte metode. Kulturrådets forlagsstatistik for 2000 kan derved siges at tegne et bredt billede af salg og udgivelser fra de svenske forlag. De deltagne forlag vurderes at stå for procent af den samlede omsætning af almenlitteratur (Statens Kulturråd 2000a). Udgivelsesstatistikken spænder over en periode fra 1989 til 1998 og er derfor et godt redskab til at undersøge udviklingen i antal udgivelser og antal udgivere. Ligeledes viser den tydeligt udgivelsestendensen i forhold til forskellige litteraturkategorier og forskellige udgaver. Statistikken viser endvidere udviklingen alene på pocketudgaver. Den særlige skelnen mellem pocketudgaver og ordinærudgaver skal ses i lyset af det svenske bogmarkeds store succes med netop det format. Månpocket, som pocketserien hedder, er blevet en mærkevare. I kølvandet på pocketbogens voksende succes er en række specialbutikker, Pocket Shop, dukket op i Sveriges storbyer. Til gengæld arbejder man i Sverige kun med to udgivelsestyper: ordinær- og pocketudgaver hvorimod hardback/ hardcoverudgaver er gledet ud af produktion (Bogmarkedet 47, 2001:10). Tidsskriftsstatistikken falder på et tørt sted idet der ikke tidligere har eksisteret statistikker over tidsskrifter. Statistikken giver et klart billede af tidsskrifternes antal, emneområder samt deres økonomiske og personalemæssige forhold. Statens Kulturråds statistik for år 2000 blev yderligere udvidet med en statistik over udgivelsesstøttede publikationer (se næste afsnit om kulturpolitiske tiltag) samt en statistik over befolkningens læsevaner. 31

35 Anden statistik Ud over bogstatistikken producerer Statens Kulturråd en række andre kulturstatistikker, blandt andet en årlig biblioteksstatistik. Biblioteksstatistik Folkebiblioteksstatistik rummer oplysninger om virksomhed og ressourcer ved landets 289 folkebiblioteker, herunder mediebestand, udlån, avis- og tidsskriftsabonnementer, besøgstal, åbningstider, personale og driftsudgifter. Statistikken, som er meget grundig i sin gennemgang af forholdene på landets biblioteker, viser eksempelvis udlån fordelt på skøn-, fag-, og børnelitteratur, det enkelte biblioteks forbrug til indkøb af bøger samt det samlede bogindkøb over en årrække i hele landet. Statistikken gør det muligt at spore en stigning i bibliotekernes bogindkøb i de seneste år. Fra og med 2000 har Statens Kulturråd inkluderet folkebiblioteketstatistikken i Sveriges statistiske databaser som leveres af SCB. Dette øger tilgængeligheden af statistikken og gør det muligt at gennemføre egne designede statistikudtag som senere kan behandles lokalt. Skolebiblioteksstatistik bygger på en enkeltundersøgelse af samtlige skoler i landet med mindst 30 elever. Statistikken dækker såvel folkeskoler som gymnasier. For hver kommune oplyses om antal skoler med forskellige former for biblioteksservice og om elevernes adgang til biblioteket (åbningstider). Flertallet af de aktuelle skoler har et skolebibliotek i en eller anden form, men oftest er det ubemandet. Generelt er det særligt de små skoler som ikke tilbyder eleverne biblioteksservice er første år en heldækkende statistik præsenteres. Tidligere undersøgelser byggede på stikprøver. Al statistik produceret af Kulturrådet er tilgængelig på deres hjemmeside enten i deres fulde form i pdf format eller til bestilling via hjemmesiden ( Bogpriser og bogmoms I Sverige har man som nævnt haft frie bogpriser siden En overvågning af bogmarkedet betyder derfor også at man har haft et vågent øje på bogprisudviklingen. Den traditionelle metode til dette er at gå ud fra et bogprisindeks. Det tilgængelige bogprisindeks udarbejdes af SCB og indgår i forbrugerprisindekset, men udgør ikke mere end 0,4% heraf og er derfor behæftet med stor usikkerhed. Bogprisindekset er ikke beregnet ud fra en totalundersøgelse, men bygger på et udvalg af bøger og salgssteder. Indekset er beregnet ud fra en undersøgelse af ti såkaldte indikatorbøger. Bogprisindeks En undersøgelse fra 2001 bestilt af Svenska Förläggareföreningen og Svenska Bokhandlareföreningen gennemgår systematisk bogprisindekset som metode med de fordele og ulemper metoden rummer. Undersøgelsens forfattere konkluderer at hvis man skal anvende bogprisindeksmetoden, kræver det en beregning foretaget på baggrund af et omfattende udvalg, op mod 500 titler, for at kunne producere et indeks af en solid validitet. En sådan undersøgelse vil naturligvis blive for bekostelig og alligevel være behæftet med en vis usikkerhed. Forfatterne pointerer nemlig at uanset hvor mange bøger man inddrager i undersøgelsen, vil et bogprisindeks aldrig kunne vise årsagen til prisændringer. Prisforandringer kan eksempelvis bero på kvalitetsændring, forandring i distributionskanaler, en stigning i produktions- og distributionsudgifter eller et øget titeludbud. Årsagsforklaringerne kan være mange. Som alternativ metode foreslår forfatterne at anvende prisundersøgelser der kan rumme en langt større detaljerigdom i forhold til årsagsforklaringer (Ahlmark & 32

36 Lyckeborg 2001). En sådan prisundersøgelse foretog Kulturrådet i maj 2000 i forskellige dele af Sverige såvel i fysiske boghandlere som i internetboghandlere. Man udvalgte 45 af landets boghandlere ud fra kommunestørrelse, antal boghandlere i kommunen, omsætning i boghandlerne, geografisk placering etc. Fremgangsmåden var at man sammensatte en bogkurv med 40 titler fordelt på svensk skønlitteratur, oversat skønlitteratur, faglitteratur og børne- og ungdomslitteratur. Kurven bestod af 10 titler fra hver kategori. Undersøgelsen viste at priserne for den samme bog varierede fra 40 svenske kroner til 240 svenske kroner på forskellige salgssteder. Størst var udsvinget når det drejede sig om faglitteratur, men selv for en svensk skønlitterær bog (Kerstin Ekman: Ulveskindet) var der tale om en prisforskel på op til 129 svenske kroner. Sammenligningen mellem internetboghandlere og de fysiske boghandlere viste at den oversatte skønlitteratur var billigst i internetboghandlere mens den svenske skønlitteratur oftest var billigst i boghandlen (Statens Kulturråd 2000b). Bogmoms Fra og med 1. januar 2002 nedsatte den svenske stat bogmomsen fra 25% til 6%. Diskussionen om bogmomsen og konsekvenserne af en sænkning har pågået i årevis og resulteret i flere undersøgelser og redegørelser. Både brancheforeningerne og Statens Kulturråd har foranstaltet undersøgelser som alle har forsøgt at forudse de eventuelle konsekvenser af en lavere bogmoms. Statens Kulturråds undersøgelse, Sänkt bokmoms, fra 2000 opstiller tre fremtidsscenarier ud fra forskellige grader af priselasticitet. Spørgsmålet er hvor stort prisfald en sænkning af bogmomsen vil få samt, ikke mindst, i hvor høj grad en lavere pris vil betyde øget salg. Rapporten opstiller en lang række forskellige resultater alt efter elasticitet og graden af momssænkning (til 12 eller 6%) samt statens indtægtstab. I forbindelse med sænkningen af bogmomsen nedsatte den svenske regering en Bogpriskommission som har tre hovedopgaver: At arbejde for at momssænkningen får gennemslagskraft i forbrugerpriserne, at bidrage til forbrugerinformation om momssænkningen på bøger og tidsskrifter og at arbejde for at læsningen øges i alle samfundsgrupper. Kommissionen skal virke i tre år og afslutte sit arbejde i december 2004 med en rapport om sit arbejde. Kommissionen skal løbende udgive delrapporter. Statistiska centralbyrån har fået i opdrag at bidrage med relevante oplysninger til kommissionens arbejde. Opdraget indebærer at SCB inden for en ramme på 12.1 millioner svenske kroner skal forsyne kommissionen med relevante oplysninger om og analyser af prisudviklingen. Indenfor rammen af sit opdrag har SCB indgået aftale med NORDICOM (producent af statistik over befolkningens medievaner). Kommissionens første delrapport fra juli 2002 bygger på en rapport fra SCB om effekten af momssænkningen samt på en rapport om boglæsningen i den digitale tidsalder udarbejdet af NORDICOM. I kommissionens delrapport konkluderes det at de svenske bogpriser er faldet mellem 14,9 og 12,8 procent. Bogklubbernes priser er faldet med 10,5 procent. Tidsskriftsområdet viser et prisfald på 10,8 procent. Alt i alt konkluderes det at momssænkningen er kommet forbrugerne til gode i form af lavere priser på bøger. Tilsvarende er branchens samlede omsætning for årets første tre måneder steget med mellem 1 og 2 procent i forhold til året før (SOU 2002:66). 33

37 Norge I Norge ophævede man kommissionssystemet i Kommissionsaftalen blev afløst af en brancheaftale om faste bogpriser, monopol for boghandlerne til at sælge bøger og returret for boghandlerne. Brancheaftalen fungerer i kraft af en dispensation fra gældende konkurrenceregler ud fra det argument at kun faste priser på bøger kan sikre en bred udgivelseskvalitet, et bredt sortiment i handlen og et veludbygget boghandlernet over hele landet (Fjeldstad 2001:11). Den seneste dispensation gælder frem til I Norge er bøger momsfritaget (fra 1967) hvilket vanskeliggør en sammenligning med forholdene i Danmark. Ikke desto mindre kan det være væsentligt at se på det datagrundlag som tegner det norske bogmarked. Aktørerne indenfor dataproduktion er omtrent de samme som i Sverige: Den Norske Forleggerforening, Den Norske Bokhandlerforening, Nasjonalbiblioteket, Statistisk Sentralbyrå og Norsk Kulturråd. Forlagsstatistik Den Norske Forleggerforening har 44 medlemmer (marts 2002). Forlagsstatistikken, som er tilgængelig på foreningens hjemmeside rummer følgende oplysninger: Månedsstatistik: akkumuleret salg i % i forhold til samme periode i 2001 opdelt i litteraturkategorier (grundskolebøger, bøger til videregående uddannelse, lærebøger til højere uddannelse, fagbøger til professionelle, norsk faglitteratur (opdelt i børn og voksne), oversat faglitteratur (opdelt i børn og voksne), norsk skønlitteratur (opdelt i børn og voksne), oversat skønlitteratur (opdelt i børn og voksne), billigbøger, værker, kommissionsbøger). Tallene bygger på oplysninger fra de to forlagsdistributioner Forlagscentralen (ejet af Gyldendal og Aschehoug) og Centraldistributionen (ejet af Cappeln-gruppen). Omsætningsudvikling målt i udsalgspriser inddelt i medlemsforlag og andre forlag, samt bogklubber og bogimportører. Omsætningen angives i kr. og den procentvise ændring fra indenfor hver enkelt leverandør. Bruttoomsætning i kr. og antal solgte bind samt gennemsnitspris pr. bind opdelt i litteraturkategorier (som ovenfor) baseret på oplysninger fra medlemsforlag. Salgskanalernes andel af nettoomsætning angivet i procent (opdelt i boghandlerkæder, kædeløse boghandlere, frie boghandlere, kulturrådet, bibliotekscentralen, bogklubber, Narvesen (kiosk- og butikskæde) og øvrige salgskanaler) baseret på oplysninger fra medlemsforlag. De to første tabeller dækker altså også forlag som ikke er medlem af foreningen hvorimod de to sidste tabeller alene er baseret på oplysninger fra medlemsforlag. Forlæggerforeningens hjemmeside rummer endvidere en branchestatistik fra 1996 som er betydelig mere udbygget end de ovenfor nævnte. Det fremgår dog ikke af hjemmesiden om en lignende statistik er produceret, men ikke offentliggjort, for de efterfølgende år. Branchestatistik 1996 Branchestatikken 1996 indledes af en visning af den samlede omsætning på bogmarkedet baseret på oplysninger fra medlemmer af Den norske Forleggerforening samt fra forlag uden for foreningen, fra bogklubber og fra bogimportører. 34

38 Den resterende del af statistikken omhandler alene foreningens medlemmer: Salgsudvikling i udsalgspriser fra anført i nominel og inflationskorrigeret værdi. Omsætning i brutto- og nettobeløb fordelt på litteraturkategorier (opdelt som i månedsstatistikken) anført i kr. og procentvise fordeling af samlet omsætning. Omsætning fordelt på salgskanaler (opdelt som ovenfor) angivet i totalomsætning og i de enkelte salgskanalers procentandel af totalomsætning. Omsætning fordelt på originaludgaver og genoptryk i udsalgspriser og antal titler. (Alle diagrammer viser sammenlignelige tal fra , nogle fra 1986 eller 1970). Oplysningerne fra forlagene er anvendt til at angive salget af bøger indenfor en række litteraturkategorier opdelt i original og genoptryk vist i antal titler, oplag pr. titel, udsalgspriser, bogpris og sidepris i øre. Endvidere er pocketbøgers andel af det samlede salg angivet samt antal nye titler opdelt i bøger på bokmål eller nynorsk. Boghandlerstatistik Den norske Bokhandlerforening indhenter hver måned salgstal for de bedst sælgende titler i de største boghandlere rundt om i landet. På baggrund af disse tal udarbejder foreningen en månedlig bestsellerliste med de 15 bedst sælgende titler. Derudover producerer foreningen statistik over sine medlemmer: Indkøbsstatistik udarbejdet på baggrund af oplysninger fra Forlagssentralen og SentralDistribusjon og Bladkompaniet. Som hhv. måneds- og årsstatistik vises ændringen i indkøb (nettoværdi) i forhold til samme periode året før samt litteraturkategoriernes procentvise andel af den samlede indkøbsværdi i alt for de norske boghandlere. Salget er opdelt i litteraturkategorier (skolebøger, fagbøger, faglitteratur, skønlitteratur, billigbøger, værker og kommissionsbøger). Statistikken viser eksempelvis et fald i indkøb af skolebøger og en stor stigning i indkøb af billigbøger. Omsætningsudvikling i boghandlen angivet i norske kroner og sammenlignet med den totale bogomsætning i Norge (oplysninger indhentet fra forlæggerforeningen). Økonomiske nøgletal for foreningens medlemmer fra angivet i bruttofortjeneste, totaludgifter, nettofortjeneste, provisioner, alt angivet i % af omsætningen. Udgifterne er yderligere opdelt i lønudgifter, udgifter til lokale og øvrige udgifter. Befolkningens medievaner mht. antal læste bøger (oplysninger indhentet fra Markeds og Mediainstituttets (MMI) markedsundersøgelser af bogbranchen). Boghandlerforeningens statistikker, der er tilgængelige på foreningens hjemmeside ( skaber et godt overblik over boghandlerbranchens økonomiske vilkår og udvikling og ikke mindst boghandlernes indkøb som afspejler såvel forbrugernes som fx skolernes indkøb. Titelstatistik Nasjonalbiblioteket registrerer alle norske udgivelser på alle sprog og i alle fysiske former, undtagen film og video, i databasen Norsk bokfortegnelse (NORBOK). Registreringen foretages på baggrund af indkomne titler i forbindelse med Loven om afleveringspligt. I databasen registreres ikke dokumenter af intern karakter eller beregnet på en bestemt brugergruppe fx beretninger og vedtægter. Skole- og lærebøger for grundskole og videregående uddannelse medtages heller ikke. Databasen er tilgængelig online og opdateres dagligt ( NORBOK danner 35

39 grundlag for den officielle norske bogstatistik produceret af Statistisk Sentralbyrå. Statistisk Sentralbyrå, Norges officielle statistikproducent, udarbejder en årlig kulturstatistik indeholdende såvel en bogstatistik som en biblioteksstatistik. Statistikken er udformet på såvel norsk som engelsk ( Bogstatistikken viser: Udgivelser fordelt på originaludgaver, oversat litteratur og udgivelser på originalsprog Norske og udenlandske skøn- og faglitterære titler opdelt efter emne og litteraturkategori (alm. skrifter, filosofi, religion, samfundsvidenskab, sprog, naturvidenskab, nyttevidenskab, kunst og rekreation, litteratur, historie og geografi). Udgivelser opdelt efter udgivelsessprog (nynorsk, bokmål, samisk sprog, andre sprog) Børne- og ungdomslitteratur opdelt i norske og oversatte titler Antal pligtaflevering til nationalbiblioteket Befolkningens læsevaner opdelt efter alder, køn, uddannelse og litteraturkategorier. Den norske forlæggerforening omsætning i udsalgspriser i norske kroner og opdelt i salgskanaler (boghandlere, andre forhandlere, bibliotekscentralen, kulturrådet, andre salgskanaler, salg til norske bogklubber). Den norske forlæggerforening omsætning opdelt i skole/lærebøger og skønlitteratur/generellitteratur (yderligere opdelt i grundskolebøger, bøger til videregående skole, lærebøger til højere uddannelse, fagbøger knyttet til særlig profession, norsk faglitteratur for voksne, oversat faglitteratur for voksne, norsk faglitteratur for børn, norsk skønlitteratur for hhv. børn og voksne, udenlandsk skønlitteratur for hhv. børn og voksne, billigbøger, værker, kommissionsbøger, elektroniske publikationer) angivet i norske kroner og antal solgte eksemplarer Statistisk Sentralbyrås statistik fokuserer på antal udgivelser og emner/litteraturkategorier i modsætning til brancheforeningerne hvis statistikker hovedsagligt belyser omsætning og salg. Ud over oplysninger hentet via NORBOK rummer bogstatistikken fra Statistisk Sentralbyrås oplysninger om befolkningens læsevaner og oplysninger om forlæggerforeningens omsætning og udgivelser hvilket er med til at skabe et grundigt samlet billede af bogmarkedets interessefelter ( Biblioteksstatistik Statistisk Sentralbyrås årlige kulturstatistik indeholder ligeledes en årlig biblioteksstatistik. Biblioteksstatistikken er opdelt i folke-, skole-, egns-, og fag- og forskningsbiblioteker. Skolebiblioteker en endvidere opdelt i grundskolebiblioteker og videregående skoler. Tabellerne viser: Bogbestand (opdelt i hhv. voksen- og børnelitteratur (skønlitteratur hhv. faglitteratur)). Antal biblioteker i forskellige kommuner. Udlån pr. indbygger og opdelt i skøn- og faglitteratur. Driftsudgifter. Udgifter til anskaffelser er opdelt i bøger og andre anskaffelser. Boganskaffelser angives i bøger og i norske kroner (Det fremgår ikke om der er tale om bind eller titler). Lønudgifter. Udlån fra mobile enheder. Lånernes alder, uddannelse og køn. 36

40 Alle oplysninger er indsamlet fra Statens Bibliotekstilsyn som laver årbogen Bibliotek med statistik og oplysninger om biblioteker inden for den kommunale sektor ( Andre statistikker og undersøgelser Markeds og Mediainstituttet (MMI) er et kommercielt analyseinstitut som blandt andet producerer forbrugerundersøgelser om befolkningens medievaner. Forlagscentralen en distributionscentral ejet af Gyldendal og Aschehoug, leverer salgsrapporter og statistik til sine medlemmer (300 forlag), herunder salg fordelt på boghandler. Disse oplysninger er ikke offentligt tilgængelige, og boghandlerne har kun adgang til egne salgstal (Andreassen 2000:332). Ligesom i Sverige er den norske stats støtteordninger samlet i en central instans Norsk Kulturråd. Norsk Kulturråd blev oprettet i 1965 og har tre hovedopgaver: at forvalte Norsk Kulturfond, at fungere som rådgivende organ for staten og det offentlige i kulturspørgsmål og at tage initiativ til forsøgsvirksomhed på kulturområdet hvor rådet finder at der er brug for en særlig indsats. I 1995 oprettede Kulturrådet en undersøgelsesenhed som siden har gennemført en lang række små og store undersøgelser og evalueringer. Virksomhedens formål er at fremskaffe forskningsbaseret viden om kulturpolitikkens virkefelt med særlig vægt på kulturrådets ansvarsområder ( Kulturrådet udgiver løbende sine undersøgelser i henholdsvis rapport- og notatform. Rapporterne (indtil nu er der produceret 30 rapporter) omhandler allehånde temaer inden for Kulturrådets virksomhedsområde, herunder bogens situation og litteraturpolitikken. Senest er udkommet rapporter om den norske stats indkøbsordning og om de forskellige europæiske landes bogprissystemer. En større undersøgelse af strukturændringer i bogbranchen er undervejs. Rapporterne har ofte bidraget til at sætte dagsordenen for den kulturpolitiske diskussion i offentligheden og har således været med til at understøtte Kulturrådets formidlingsindsats. Kulturrådet har ikke som i Sverige statistikansvar, men foretager alene større, mere forskningsbaserede undersøgelser af forskellige problemstillinger indenfor kulturpolitikken. Dette skal ses i lyset af de forskellige omstændigheder som er tilstede i de to lande. Norge har som nævnt ingen moms på bøger og har hidtil kunne fasteholde en aftale om faste priser. Derudover indførte man i Norge i 1965 en offentlig indkøbsordning hvor staten køber en vis del af oplaget til videredistribution til bibliotekerne, en ordning som sikrer de fleste udgivelser en økonomisk balance. I 1992 udgav Trond Andreassen, tidligere generelsekretær i Norsk faglitterær forfatter- og oversetterforening (NFF), for første gang Bok-Norge. Bogen er i 2000 udkommet i en opdateret udgave. Bogen rummer en gennemgribende indføring i det norske bogmarked og alle dets interesseorganisationer. Bogen rummer blandt andet et grundigt blik ind i strukturen i forlagskoncerner, boghandlerkædernes omsætning, markedsandele etc., indkøbsordningen, litteraturpolitik, forfatterforeninger osv. Bogen rummer endvidere en lang række statistiske tabeller og figurer som giver et overblik over forholdene i Norge. Bogens største minus er naturligvis at den ikke udkommer årligt og derfor hurtigt forældes hvad angår medlemstal, omsætning etc.. Men som grundredskab med en evt. opdatering hvert femte år er den uundværlig for den som gerne vil danne sig et overblik over bogmarkedet i Norge. 37

41 Finland Finland havde frem til 1971 fastprissystem på bøger som efter påbud fra den finske konkurrencestyrelse blev afløst af frie priser. Udviklingen efterfølgende i Finland minder meget om forholdene i andre lande med frie priser: øget konkurrence fra nye salgskanaler, større fokus på bestsellere, større konkurrence på pris alt sammen forhold som har vanskeliggjort forholdene for de uafhængige fagboghandlere og har forårsaget et fald i antal. Ifølge en rapport bestilt af den finske undervisningsminister med det formål at undersøge bogens nuværende situation (engelsk udgave: The Book Trade in Finland 2000) ligger 60% af bogsalget i lande med faste priser hos boghandlerne hvorimod det i Finland og andre lande med frie priser ligger på 35% (Stockmann/Bengtsson/Repo 2000: 23). Da Finland i 1995 sluttede sig til EU, diskuterede de implicerede aktører hvorvidt man skulle gå tilbage til fastprissystemet, men blev enige om at det ikke var realistisk efter så mange år med frie priser. Frem til 1994 pålagde Finland bøger en merværdiskat på 22%. Ved indførelsen af moms blev afgiften på bøger sat ned til 12%. I 1998 blev momsen på bøger yderligere sat ned til de nuværende 8% som er landets laveste momssats. De allerfleste boghandlere i Finland og en del supermarkeder er med i en kommissionsordning kaldet prøvelager. Ordningen har eksisteret helt tilbage fra 2. verdenskrig og er altså ikke opstået i forbindelse med indførelsen af frie priser. Ordningen har til formål at sikre et bredt udvalg af bøger på udsalgsstederne. Ordningen fungerer således at forlagene udsender et gratis eksemplar af de fleste nyudgivelser som boghandlerne siden kan have stående på hylden. Hvis eksemplaret bliver solgt, binder boghandlerne sig til straks at købe en nyt eksemplar i fast regning. Når prøvelagertiden (i gennemsnit et år) udløber, er boghandlerne forpligtede til at sende kommissionseksemplaret tilbage hvis det ikke er blevet solgt. Systemet sikrer at især små boghandlere kan have et bredt udvalg af titler stående uden at løbe en økonomisk risiko. Forlagene sikrer til gengæld at deres bøger har stor tilgængelighed. Forlagsstatistik Den finske forlæggerforening (Suomen Kustannysyhdistys ry) producerer en årlig forlagsstatistik over sine egne medlemmer (83 medlemmer i 2000) baseret på oplysninger om: Antal udgivne titler (nye/genoptryk) opdelt i skønlitteratur, faglitteratur, børnebøger og skolebøger. Antal solgte bind opdelt i litteraturkategorier. Salg i finmark opdelt i litteraturkategorier (uoplyst om brutto eller netto). Skolebogssalg (grundskole og videregående uddannelse) i antal bind vist over en årrække. Forlagsstatistikken anslås at dække ca. 50% af det totale antal udgivne titler på årsbasis, men 90% af alle solgte bøger i Finland (Stockmann/Bengtsson/Repo 2000: 12, 68). På foreningens hjemmeside er dele af statistikken tilgængelig på engelsk ( yhditykset/sky/summary.htm). Det samlede antal udgivere i Finland andrager 3500 i henhold til udgivelsesregisteret ved ISBN-centret på Helsinki Universitetsbibliotek. Trods det lave antal medlemmer i forhold til det samlede antal udgivere i landet, dækker den finske forlæggerforenings forlagsstatistik størstedelen af alle solgte bøger. Boghandlerstatistik Langt de fleste fagboghandlere i Finland er medlem af Den finske boghandlerforening (Kirjakauppaliitto). Foreningen producerer en årlig statistik som viser: 38

42 Antal boghandlere. Samlet omsætning for medlemmer angivet i millioner finmark. Boghandlernes rentabilitet angivet i bruttofortjeneste i % (differencen mellem den faktiske købspris og den faktiske udsalgspris) og nettofortjeneste i % (bruttofortjeneste minus alle udgifter undtaget finansielle udgifter (financing expenses), finansielle indtægter (financing income) og skat). Rentabiliteten er beregnet af Statistics Finland på opdrag af boghandlerforeningen. Samlet salg i udsalgspriser (inkl. udenlandske bøger) inklusive moms samt i procent opdelt i salgskanaler (produceret i samarbejde med Statistics Finland). Beregninger af boghandlernes rentabilitet viser at blot en fjerdedel af alle boghandlere i Finland har en nettofortjeneste på 10% som er det niveau en specialbutik burde kunne opvise for at være overlevelsesdygtig. Den lave rentabilitet skyldes ifølge The Book Trade in Finland netop de frie priser og den øgede konkurrence som minimerer avancen på bøger med stor konkurrence (og dermed rabat) hvilket oftest er bøger som sælges i store mængder, typisk bestsellere og salg til biblioteker og skoler. Skolebogssalg sker praktisk talt uden fortjeneste hvorfor de fleste boghandlere har opgivet af sælge til skolerne (Stockmann/Bengtsson/Repo 2000:18). Titelstatistik I Finland eksisterer der to forskellige titeldatabaser, Finnica og FinnBooks. Universitetsbiblioteket i Helsinki registrerer alle udgivne finske titler i nationalbibliografien Finnica. Finneca rummer oplysninger om forfatter, titel, oplag, forlag, sideantal, ISBN og klassifikationsnummer. Databasens bibliografiske informationer er mere omfattende end FinnBooks (se nedenfor), men rummer ikke oplysninger om tilgængelighed eller priser. Databasen, som udkommer på CD-ROM 4 gange årligt, rummer oplysninger om over titler og udvides med ca titler om året ( fennica.htm). Endvidere kombineres oplysninger fra Finnica og fra den finske forlæggerforening af Statistics Finland (den statslige finske statistikmyndighed) i den årlige Statistical Yearbook. Årbogen rummer blandt andet oversigt over det totale antal udgivne titler i Finland (nye titler og nye oplag). Databasen FinnBooks produceres af boghandlernes centrale distributør Bogspedition Ab (Kirjavälitys Oy). Databasen rummer de væsentlige bibliografiske og kommercielle data på alle tilgængelige finske bøger. Databasen er primært et redskab for boghandlere og indeholder en lang række søgefunktioner. På baggrund af databasens oplysninger er det muligt at lave statistik over antal tilgængelige titler fordelt på forlag samt distributørens leveringer fordelt på antal bind pr. titel. Databasen udkommer på CD-ROM ni gange om året og indeholder foruden de bibliografiske oplysninger også anden information om bøger såsom bagsidestekster eller sammendrag af indholdet, indholdsfortegnelse til faglitteratur etc. Omkring titler føjes til databasen om året. Databasen opdateres ved hjælp af oplysninger fra forlag og fra Kontoret for pligtaflevering ved Helsinki Universitetsbibliotek (Stockmann/Bengtsson/Repo 2000: 26). Biblioteksstatistik Helsinki Universitetsbibliotek producerer en årlig forskningsbiblioteksstatistik. Et sammendrag af statistikken findes på engelsk og svensk på bibliotekets hjemmeside ( Statistikken omfatter 249 biblioteker og rummer oplysninger om driftsomkostninger, bogbestand, lån og besøgende. Sammenfatningerne rummer ingen tabeller, men alene overordnede tal for det aktuelle år. 39

43 Det finske undervisningsministerium leverer en årlig folkebiblioteksstatistik. Statistikken er ikke umiddelbart tilgængelig på Internettet, men på stedets engelske hjemmeside kan man under public library finde en rapport om de finske biblioteker fra Rapporten rummer statistikker angående bogbestand, antal udlån (pr. år/pr. indbygger), besøg (pr. år/pr. indbygger), anskaffelser (herunder bøger for sig) anvist i finmark og i procent af samlede driftsomkostninger samt i antal bøger (ikke angivet om i bind eller titler) ( De statistiske oplysninger viser udviklingen fra 1991 til 2000 hvilket muliggør en sammenligning i fx antal anskaffelser, udgifter til bogindkøb og antal udlån. Prisstatistik Pga. de frie priser er det ikke muligt at lave en undersøgelse af de faktiske priser og de forandringer i prisniveauet som måtte opstå. Den eneste tilgængelige information om bogpriser er den gennemsnitlige vejledende pris som dog kan give et nogenlunde billede af prisudviklingen. Kirjavälitys Oy producerer en statistik over bogens gennemsnitspris udregnet efter den vejledende pris gældende for bøger inkluderet i kommissionssystemet. Over en årrække er det eksempelvis muligt at se et prisfald efter momsreformen i 1994, men diagrammet viser også at priserne igen er steget til niveau højere end før 1994, dog begrundet af en voldsom stigning i papirprisen. Statistikken tegner et meget groft billede af prisniveauet og giver ingen oplysninger om de forskellige indikatorer der kan influere på bogpriserne og heller ikke hvilke typer bøger og genrer som er mest udsat for prisstigninger eller -fald. 40

44 England Det engelske bogmarked er på mange måder usammenligneligt med det danske, først og fremmest pga. de engelsksprogede bøgers verdensomspændende salgspotentiale. I kraft af den engelsksprogede bogbranches størrelse er produktion af bogstatistik i sig selv en bæredygtig forretning som har flere private udbydere. Gennemgangen af de britiske erfaringer med hensyn til bogstatistik er derfor mere at se som et eksempel på hvilke statistiske muligheder der eksisterer under kommercielle vilkår. Som eksempler er medtaget den engelske forlæggerforenings branchestatistik, Whitakers Book Track 2), samt biblioteksstatistik. Englands bogmarked blev i mange år bundet sammen af brancheaftalen The Net Book Agreement (se næste kapitel). Ordningen brød imidlertid sammen i 1995 og siden har der været frie priser i landet. I England er bøger momsfritaget. The Publishers Association The Publishers Association producerer hvert år PA Book Trade Yearbook som er til salg for såvel medlemmer som ikke-medlemmer. På foreningens hjemmeside er nogle få nøgletal tilgængelige, men ellers er der tale om et kommercielt produkt. Statistikken er udformet på baggrund af oplysninger fra foreningens egne medlemmer samt oplysninger fra en række andre informationskanaler herunder offentlige dataproducenter. Statistikken er inddelt i følgende sektioner: Forlagssalg (baseret på omsætning i fakturerede priser, salg i bind og retur i procent af salget). Bogmarkedet (salg i detailpriser, befolkningens forbrug på bøger i pund og indekstal). Bogpriser (PAs eget bogprisindeks er udregnet ved at forbinde den årlige forandring i den gennemsnitlige fakturerede pris i 18 forskellige bogkategorier). PA kommenterer selv at prisindekset er forbundet med stor usikkerhed og snarere kan opfattes som et indeks over bindværdi end et egentligt prisindeks. Statistikken drager sammenligning med andre dataproducenters indekser. Eksport i pund og bind (opdelt efter geografi og efter litteraturkategorier (comsumerbooks, skolebøger, akademiske bøger). Publicerede titler (antal titler opdelt i udgivelsestyper (paperbacks og andre udgaver) og litteraturkategorier(fiction, nonfiction, børnebøger, skolebøger, videnskabelige bøger, akademiske bøger)). Børnebøger. Antal ansatte i branchen. Økonomiske hovedindikatorer (økonomiske vilkår i England og befolkningens aldersstruktur). Ifølge foreningens hjemmeside er man i gang med at indarbejde en ny metode til dataindsamling. Metoden, som administreres af Book Marketing Ltd (et analysefirma som årligt udgiver bogen Books and the Consumer en indgående undersøgelse af befolkningens bogindkøbsvaner), betyder at man i fremtiden, som i Norge, vil indsamle salgsdata fra forlagsdistributionerne i stedet for som hidtil hos forlagene. På foreningens hjemmeside ligger en lang række rapporter tilgængeligt online for såvel medlemmer som ikke-medlemmer, blandt andet rapporter om skolebogssalget 2000/2001 i England udarbejdet i samarbejde med The Educational Publishers Council. Målet med rapporten har været at lave en sammenlignende undersøgelse af skolernes udgifter til 41

45 bøger, både regionalt og over tid. Informationer er blevet indhentet fra et udpluk af skoler overalt i Storbritannien via spørgeskemaer. Ligeledes er PAs årsberetning - Annual Report tilgængelig på foreningens hjemmeside ( Whitaker BookTrack En af de førende kommercielle producenter af bogstatistik er Whitaker BookTrack. Book- Track er en ugentlig liste over de bedst sælgende bøger baseret på informationer fra over 2600 engelske bogsalgssteder inklusive alle de store boghandlerkæder, supermarkeder og uafhængige boghandlere. BookTracks egne indhentede oplysninger forbindes med oplysninger fra Taylor Nelson Sofres, et markedsanalysefirma der leverer oplysninger om forbrugernes indkøbsvaner, og offentliggøres som et ugentligt salgsbarometer på Mere specificerede oplysninger om salgsudviklingen på bogmarkedet tilbydes branchefolk og andre interesserede som abonnement på ugentlig, fjortendags eller månedsbasis. Whitaker BookTrack er koncentreret om bogsalg gennem detailhandlen (general retail market) som menes at andrage omkring 75% af det samlede bogsalg. BookTrack indeholder ikke oplysninger om direkte salg, eksport og skolebogssalg og dækker heller ikke salg via akademiske boglader, religiøse boglader og andre specialboghandlere. Denne udskilning sker fordi Whitakers oplysninger indhentes fra detailleddet (fagboghandlere og andre salgssteder). Metoden indebærer at der kan være store forskelle mellem Whitakers salgstal og forlagenes salgstal som er inklusive direkte salg og eksport. På baggrund af de indsamlede data fra hele året laver Whitaker en årlig Book Sales Yearbook som sælges til interesserede. Whitakers årlige bog(salgs-)statistik rummer kun toppen af isbjerget i forhold til den mængde oplysninger man har mulighed for at modtage som fast abonnent. I denne årlige statistik er det igen bogsalget gennem detailleddet som har hovedfokus, men tabeller over salg i andre sektorer (så som internetboghandlere, akademiske boglader og andre specialboghandlere) er her medtaget. Book Sales Yearbook er inddelt i to hovedsektioner. Sektion 1 rummer: Befolkningens bogindkøbsvaner (baseret på interviews med personer fordelt over hele landet som fører kontrol med deres indkøb). Oversigt over forlagenes salg til detailhandlen (general retail market) (top 100/20 forlagsliste efter omsætning og markedsandele samt med kurver over de fem største forlags salgsudvikling i løbet af året). Forlagenes slag til andre sektorer (herunder specialboghandlere og internetboghandlere). Nye titler opdelt i litteraturkategorier (Whitakers database er inddelt i 103 litteraturkategorier. Indenfor hver kategori vises årets mest solgte titel med omsætning og antal solgte bind). Bogpriser vist i såvel gennemsnits vejledende priser og den reelle gennemsnitspris opdelt i litteraturkategorier. Den vejledende gennemsnitspris er beregnet på baggrund af bogens påtrykte pris uden hensyntagen til eventuelle prisnedsættelser på salgstidspunktet. Gennemsnitsudsalgsprisen udregnes som værdien af solgte bøger divideret med antal solgte bind indenfor hver enkelt litteraturkategori. Prisvindere og deres slagskurver før og efter modtagelsen af prisen. Salgskurver over året (sæsonsalg). 42

46 Sektion 2 rummer mere detaljerede statistikker indenfor 15 forskellige litteraturkategorier: Litteraturkategoriens markedsandel af det samlede detailsalg i % af samlet omsætning og samlet antal solgte bind. Salgskurve i løbet af året. Top 20 forlagsgruppe. Salget i procent af hhv. frontlist/ backlist titler (frontlist = bøger publiceret i det undersøgte år). Prisniveau (Price Points) og gennemsnitlige udsalgspriser antal solgte titler angivet i bind og pund indenfor forskellige prisniveauer. Top titler og top forfattere angivet i bind, pund og procent af samlet salg. Hovedgenrer indenfor kategorien angivet i antal bind, titler og pund. Whitaker Book Sales Yearbook er meget fokuseret på salgstal og den enkelte titels omsætning hvorfor bestsellere og de største forlags salgstal får meget plads. Whitakers salgsargument er da også at forlagene kan danne sig et overblik over hvorledes deres titler sælger i forhold til konkurrentens. Ikke desto mindre er statistikken udformet med så stor en detaljegrad hvad angår litteraturkategorier og titler at det er muligt at følge salgsudviklingen inden for de enkelte kategorier, ja sågar for den enkelte titel, på tæt hold. Dog skal man huske på at statistikken fokuserer på salg gennem detailhandler og ikke medtager det direkte salg og eksport. Statistikken dækker altså mestendels det kommercielle forbrugermarked (Whitaker BookTrack 2000). Ud over Whitaker eksisterer der en række forskellige udbydere af statistik og anden oplysning om det engelske bogmarked. Mange dækker ligeledes udviklingen på andre markeder (asien, Europa) samt foretager sammenligninger af prisudvikling og returmængde i USA og England. Biblioteksstatistik Library & Information Statistics Unit (LISU) på Loughborough Universitet er et nationalt forsknings- og informationscenter. Centeret analyserer, tolker og publicerer statistisk information relevant for biblioteksområdet. Centeret tilbyder blandt andet skræddersyet statistik til det enkelte bibliotek. Centerets biblioteksstatistik (Library & Information Statistics Tables (L.I.S.T.)) er tilgængelig på centerets hjemmeside ( lisuhp.html). Statistikken dækker såvel folke-, skole-, som forskningsbiblioteker og har ligeledes statistik over udgivelser og bogsalg (baseret på oplysning fra bl.a. forlæggerforeningen og andre statistikproducenter). Der er tale om en grundig statistik som viser oplysninger om udlån, besøgende, bestand, indkøb, ansatte etc. Statistikken viser de forskellige bibliotekstypers udgifter til bøger, antal udlån i forskellige litteraturkategorier og sågar en top 10 liste over de mest udlånte forfattere. Statistikken er et redskab til at holde øje med stigning eller fald i antal indkøbte bøger og i befolkningens brug af bibliotekerne. Dog viser statistikken ikke hvilke typer bøger som omfattes af indkøbene og omfatter heller ikke analyser af brugernes alder, køn etc. British Library producerer den årlige nationalbibliografi i tre bind der oplister alle publikationer udgivet i England. De tre bind rummer henholdsvis bogudgivelser, ikke-kommercielle udgivelser (rapporter, tekniske dokumenter etc.) samt film og videoudgivelser produceret i UK. Sidstnævnte bibliografi udarbejdes i samarbejde med British Film Institute. 43

47 Sammenfatning af statistikgrundlaget i udlandet Erfaringer fra Sverige bliver fulgt på tæt hold i Danmark idet de to landes bogmarkeder har mange fælles vilkår og i det store og hele er baseret på de samme kulturpolitiske målsætninger. I Sverige har man fra Statens Kulturråds side valgt at skærpe indsatsen på statistikområdet væsentligt inden for de seneste år, blandt andet med en supplerende forlagsstatistik, en udvidet biblioteksstatitik og en tidsskriftsstatistik. Erfaringerne viser at udfordringen især synes at være hvordan man kan opbygge en effektiv metode til indsamling af data. Norge har ikke på samme måde som Sverige iværksat supplerende statistikproduktion, men er til gengæld beriget med brancheforeningsstatistikker af stor detaljegrad som er offentlige tilgængelige. Begge landes kulturråd gennemfører løbende undersøgelser af detaljespørgsmål inden for kulturomrdet, således har man i Sverige iværksat undersøgelser af bogpriserne både før og efter momssænkningen på bøger pr. 1. januar 2001, og i Norge udgiver kulturrådet løbende undersøgelser i form af rapporter om fx bogprissystemer i Europa og den norske indkøbsordning for litteratur. Storbritannien er et kapitel for sig idet både brancheforeningens egen statistik og andre statistikproducenters forlagsstatistik er kommercielle produkter. I England er der tale om endog meget detaljerede statistikrapporter - ikke mindre end 107 forskellige litteraturkategorier gennemgås i Whitakers bogstatistik Overordnet kan man sige at de forskellige landes statistik afspejler såvel deres markedsøkonomiske vilkår som de kulturpolitiske rammer og målsætninger. Fælles for de nordiske lande i modsætning til fx England er at det samlede markedspotentiale er begrænset. Hvor engelsksprogede bøger potentielt kan sælges overalt i verden, har danske bøger en forholdsvis lille udbredelse. De kommercielle vilkår for de danske forlag er tilsvarende begrænsede. Netop på grund af det danske sprogs ringe udbredelse og en massiv påvirkning fra de internationale hovedsprog er der stor kulturpolitisk fokus på bogens situation. Og netop derfor kræves der i lyset af de nye samhandlesregler særlige statistiske og undersøgelsesmæssige tiltag for at kunne holde øje med bogmarkedets udvikling under de nye vilkår. 2) Whitaker har pr. 11 maj 2002 indgået joint venture med det australske ACNielsen Australia. Whitaker BookTrack hedder nu Nielsen BookScan og er en kombination af BookTrack i England, BookScan i USA og BookTrack i Australien. Omlægningen er sket som et forsøg på at standardisere bogsalgsstatistikker i England, USA og Australien. 44

48 Kapitel 3. Frie priser erfaringer og konsekvenser Flere lande i Europa har udvidet de statslige forpligtelser i forhold til bogmarkedet i forlængelse af indførelsen af frie bogpriser. Det følgende afsnit ser på erfaringer med frie bogpriser i Sverige, Finland, England og Frankrig og gennemgår eksempler på efterfølgende litteraturpolitiske indgreb. Lighederne mellem Sverige og Danmark er mange hvad angår litteraturpolitiske målsætninger og bogmarkedets begrænsede størrelse pga. sprogproblematikken hvilket er årsagen til at Sverige bliver behandlet med størst grundighed. Sverige Sverige har som nævnt haft frie bogpriser siden Før 1970 muliggjorde en dispensation fra gældende konkurrenceregler et fastprissystem på bøger. Dispensationen blev givet ud fra det synspunkt at et fastprissystem var nødvendigt for at garantere et bredt sortiment af bøger samt garantere udgivelsen af mindre lønsomme, men kulturelt vigtige bøger. I 1965 afslog det svenske Näringsfrihetsrådet (pendant til det danske Konkurrenceråd) imidlertid at bevilge bogbranchen fortsat dispensation. Rådet begrundede sin beslutning med at frie bogpriser ville føre til lavere bogpriser og til en mere dynamisk udvikling indenfor bogbranchen, et argument som senere også er blevet anvendt af Konkurrencerådet i Danmark. Branchen fik en overgangsperiode på fem år til at omstille sig til de nye vilkår som betød ophævelsen af boghandlernes eksklusivret til at sælge bøger og ophævelse af fastprissystemet. I den nye situation som opstod efter indførelsen af frie bogpriser, var man fra politisk side nervøs for at de kommercielle vilkår ville gå ud over bredden i udgivelserne og at det ville blive sværere for den smalle kvalitetslitteratur at klare sig. Blandt andet derfor iværksatte den svenske regering en undersøgelse af bogens situation og behovet for statslig støtte. Undersøgelsen konkluderede at der var sket en forringelse af kvalitetsbogens situation og forslog indførelsen af en statslig udgivelsesstøtte. Hvad man primært ønskede sig var en støtte som effektivt fokuserede på den kvalitetslitteratur der havde sværest ved at klare sig på det kommercielle marked. Forslaget mundede i 1975 ud i en rigsdagsbeslutning om udgivelsesstøtte. Siden er udgivelsesstøtten blevet efterfulgt af en række andre støtteordninger. Udgivelsesstøtte Ideen bag udgivelsesstøtten er at stimulere kvalitetslitteraturen i de fleste litteraturkategorier indenfor almenlitteratur (begrebet dækker såvel skøn- som faglitteratur for børn og voksne. Derimod indgår lærebøger ikke), men ikke de mest kommercielle genre (hobbybøger, rejsebøger, kogebøger etc.). Støtten omfatter heller ikke undervisningsbøger og specialiseret faglitteratur. Hensigten er ligeledes at hjælpe de forlag som satser på god litteratur og at sørge for opretholdelsen af deres kvalitetsudgivelser. Udgivelsesstøtten er således en meget målrettet støtte i modsætning til fx den danske biblioteksafgift som dækker alle forfattere uanset udgivelsestype og kvalitet. I princippet kan man sige at den svenske stat betaler for de kulturpolitiske mål som markedet ikke kan opfylde. For at undgå en statslig styring af udgivelserne er størstedelen af støtten konstrueret som en efterhængt støtte. Til klassisk litteratur og faglitteratur kan støtten dog gives på forhånd som produktionsstøtte. Denne konstruktion og målsætning har i det store hele været gældende frem til i dag. 45

49 Udgivelsesstøtten er inddelt i følgende støtteordninger: Ny svensk skønlitteratur for voksne. Skønlitteratur for voksne i svensk oversættelse. Faglitteratur for voksne. Børne- og ungdomslitteratur. Billedbøger og billedværker for voksne. Klassisk litteratur. Tegneserier for børn og voksne. Litteratur på indvandre- og minoritetssprog. Udgivelsesstøtte gives efter henvendelse til Statens Kulturråd og kan søges af forlag som er virksomme i Sverige. Oprindelig var målsætningen at alle nye kvalitetstitler indenfor svensk skønlitteratur for voksne skulle have støtte og at alle små og mellemstore forlag med kvalitetsudgivelser skulle kunne regne med støtte. Men med et øget antal ansøgninger har den oprindelige målsætning ikke kunne opretholdes (Leijon 1997:157). Udgivelsesstøtten er forbundet med visse krav: en titel hvortil der søges støtte må ikke overskride en vis angivet maksimumspris. En titel som modtager støtte skal ligeledes være tilgængelig i boghandlen og være udstyret med svensk ISBN. Støtten ansøges efter bogens udgivelse og fungerer altså som en efterbetalt støtte. Hvert år fastsætter Kulturrådet i samarbejde med bogbranchen de forlagsnettopriser som højst må gælde for de bøger som opnår støtte. Hvis forlagsnettoprisen overskrides, reduceres støttebeløbet, og hvis overskridelsen er for stor, tages bogen ikke op til behandling af Kulturrådet. En direkte effekt af udgivelsesstøtten er vanskelig at påvise, men ikke desto mindre tyder alt på at støtten har stor betydning for små og mellemstore forlag. Udgivelsesstøtten har uden tvivl bidraget til at forlagene tør satse på smalle titler som ikke forventes at blive en kommerciel succes. Ligeledes viser det sig at en række små, nye forlag med en smal udgivelsesprofil er kommet til efter indførelsen af udgivelsesstøtten. At effekten af ophævelsen af de faste bogpriser ikke har haft større negativ effekt på det svenske bogmarked end tilfældet er, tilskrives af mange netop den massive udgivelsesstøtte som i 2001 androg 50 millioner svenske kroner (Fjeldstad 2001:19-42). Boghandlerstøtte Siden slutningen af 1970 erne har den svenske stat ligeledes støtte boghandlerne. Boghandlerstøtten er inddelt i kredit-, sortiments-, og IT etableringsstøtte. Det overordnede mål med boghandlerstøtten er at bibeholde og om muligt forstærke et vidt forgrenet boghandlernet og øge tilgangen til kvalitetslitteratur i boghandlen. Støtten varetages af Bokbranschens Finansieringsinstitut (BFI), et udviklings- og kreditinstitut som har til opgave at bistå boghandlerne med rådgivning og finansiering ved investeringer. BFI blev etableret i 1974 af den daværende Svenska Bokförläggereföreningen. Kreditstøtte Kreditstøtten blev indført i 1977 og har som mål at sikre en fungerende bogdistribution gennem at tilbyde gunstige statslige lån til investeringer i boghandlere. Støtten startede på prøvebasis, men blev gjort permanent i Kreditstøtten gives i første omgang til at opretholde fortsat drift af boghandlere på mindre eller mellemstore steder, men også til nyetablering af boghandlere på steder hvor en sådan savnes. Støtten gives i form af lån til fx ombygning, indretning, lagerinvestering, eller overtagelsen af et forretningslokale. Ordningen rummer to typer lån: afskrivningslån som er rente- og amorteringsfrie og afskrives på fem år, og investeringslån som skal betales tilbage i løbet af 10 år. Denne 46

50 støtte androg i 2000 omkring 10 millioner svenske kroner. Sortimentsstøtte For at hjælpe de mindre boghandlere med at opretholde et bred sortiment af kvalitetslitteratur indførtes i 1985 en sortimentsstøtte. Formålet med støtten er at hjælpe boghandleren med at lagerføre et, i forhold til boghandlens størrelse, godt udvalg af god og efterspurgt litteratur. For at kunne modtage støtte skal boghandlen dels være tilknyttet Seeling nyhedsabonnement for serviceboghandlere, dels have indkøbt almenlitteratur for et fastsat minimumsbeløb indenfor de sidste tolv måneder. Støtten androg i 2001 ca. 4,2 millioner svenske kroner fordelt på omkring 80 boghandlere. Den enkelte boghandler kan højst modtage svenske kroner i støtte. Støtte til etablering af IT Støtte til etablering af IT blev indført i 1992 for at give serviceboghandlerne mulighed for at investere i en computer opkoblet til bogbranchens katalog- og ordresystem. Distributionsstøtte I kølvandet på bogredegørelsen fra 1997 Boken i tiden foreslog den svenske regering en ny støtteordning kaldet distributionsstøtte. Forslaget til en ny støtteordning udsprang af en erkendelse af at udgivelsesstøtten helt og aldeles var indrettet på at støtte udgivelsen af kvalitetslitteratur. Imidlertid viste bogredegørelsen at kun en lille del af den støttede litteratur nåede ud til befolkningen. Især de små forlag havde problemer med at få etableret en ordentlig distribution af deres titler. En betragtelig del af oplagene lå derfor usolgte på lager op til et år efter udgivelsen. Regeringens vurdering var at udgivelsesstøtten burde udbygges med en støtteordning som sikrede at de støttede titler også blev tilgængelige for den brede offentlighed. Støtteordningen er udformet som en slags indkøbsordning, i øvrigt inspireret af den norske indkøbsordning, som indebærer at Statens Kulturråd køber omkring 400 eksemplarer af de støttede titler som siden sendes gratis ud til folkebibliotekerne i de 289 kommuner og til omkring 100 boghandler. Med denne støtteordning imødegås problemet med at mange støttede titler ikke kommer ud til hverken biblioteker eller boghandlere. Ordningen trådte i kraft i 1999 (Fjeldstad 2001: 22). I forbindelse med den nye støtteordning indførte man også nogle mindre ændringer i udgivelsesstøtten hvoraf den mest markante var et loft på oplagstallene på de støtteberettigede titler. Bogredegørelsen havde vist at flere støttede titler udkom i eksemplarer eller mere. For at tilstræbe at ordningen støttede netop de udgivelser som havde svært ved at klare sig økonomisk, foreslog man en prøveordning med et oplagsloft og en reduktion af støtten i forhold hertil. For 1999 foreslog man et loft på 6000 eksemplarer (Regeringens proposition 1997/98:86). Finland Finland var frem til 1809 en del af det svenske kongerige og fra 1809 til 1917 et storhertugdømme i det russiske zarrige. Frem til slutningen af 1800-tallet blev de fleste bøger i Finland udgivet på svensk ligesom landets nationale biblioteker rummer store samlinger på russisk. Finland er stadig et land med mange tungemål ud over finsk, eksempelvis svensk og samisk. Det finske bogmarked er derfor mere pluralistisk end eksempelvis det danske. Den finske stat har en lang række støtteordninger til oversættelse og udgivelse af bøger fra andre sprog til finsk og ligeledes til oversættelse af publikationer indenfor landets andre sproggrupper, blandt andet støtter staten produktionen af svensksproget skolemateriale. Mange af de offentlige støtteordninger er ikke udsprunget af 47

51 omstillingen til frie priser, men er indført kort efter Finlands selvstændighed. Dette gælder særligt oversættelsesstøtten. To støtteordninger er dog interessante i denne sammenhæng, nemlig: Støtte til kvalitetslitteratur Støtten fungerer som støtte til bibliotekerne til indkøb af smal kvalitetslitteratur. Støtten blev indført i 1985, oprindelig møntet på biblioteker i kommuner med et indbyggertal under 9000, men siden 1998 har støtteordningen dækket alle kommuner (undtagen selvstyreområdet Åland). Støtte til bogproduktion Støtten til bogproduktion er en støtte til forlag som udgiver smal kvalitetslitteratur. Støtten blev indført i 1989 som en selektiv støtte hvilket betyder at et tremandsudvalg under Finlands Bogstiftelse udpeger modtagere blandt forlæggere (det fremgår ikke efter hvilke kriterier støtten uddeles). Støtten blev indført som en erkendelse af at det er vanskeligt at lave rentabel publiceringsvirksomhed indenfor kvalitetslitteratur i et land med et begrænset sprogområde. I forbindelse med rapporten The Book Trade in Finland pegede forfattere på følgende alvorlige problemer på det finske bogmarked: 1. I løbet af 1990 erne er folkebibliotekernes bogindkøb faldet med 32%. Også på forskningsbibliotekerne er der sket et fald. 2. Bogens livslængde er blevet kortere og følgelig er det blevet vanskeligere at skaffe ældre titler. Samtidigt betragter befolkningen stadig bøger som en forholdsvis dyr vare. 3. Bøger i Finland har en lille udbredelse og publiceres derfor i forholdsvis små oplag (forstærket af at Finland dækker de tre sprog finsk, svensk og samisk). 4. Få forfattere i Finland kan leve alene af deres indtægt fra deres forfattervirksomhed. 5. Få forretningsdrivende er interesserede i at åbne eller overtage en boghandel pga. det kapitalindskud som kræves. Resultatet er at antallet af boghandlere er gået tilbage til et alarmerende lille antal (Stockmann/Bengtsson/Repo 2000: 5). Rapportens forfattere opstiller blandt andet følgende forslag til litteraturpolitiske tiltag (eksisterer kun i det svenske sammendrag af rapporten og ikke i den engelske udgave): En undersøgelse af forfatternes og oversætternes økonomisk forhold. En forøgelse i antal stipendier til forfattere og oversættere. Forslag om oprettelse af en forfatterskole. At reglerne for uddeling af produktionsstøtte præciseres og at støtten målrettes mod titler som har opnået anerkendelse indenfor humaniora. En forøgelse af oversætterstøtten. Boghandlerstøtte en fond hvorfra boghandlerne kan søge investerings- og etableringsstøtte (minder om den svenske model). En forøgelse af biblioteksstøtten til indkøb af smal kvalitetslitteratur. Momsfritagelse på bøger. Læsefremmende kampagner. Øgning af timeantal indenfor modersmålsundervisning og litteratur i de større folkeskoleklasser samt i gymnasiet. Oprettelsen af en databank om bogbranchen (under ledelse af fx det finske litteraturselskab Suomen Kirjallisuuden Seura). 48

52 Statistik om bogbranchen - forslag om at Statistikcentralen skal indsamle og publicere oplysninger om bogsalget opdelt i salgskanaler og deltage i udviklingen af internationale standarder for statistik om bogbranchen for at kunne drage sammenligninger over grænser. De nævnte forslag peger enten på en forbedring af eksisterende støtteordninger eller på en oprettelse af nye. I denne sammenhæng er det især væsentligt at lægge mærke til forslaget om boghandlerstøtte, om en udvidelse af såvel biblioteks- som forlagsstøtten til fremme af den smalle kvalitetslitteratur, samt til forslaget om en udvidet litteraturstatistik. Disse forslag knyttes til forholdene på et bogmarked med frie priser hvor den smalle bog udfordres af bestsellere og hvor den uafhængige boghandler trues af boghandlerkæder og alternative salgskanaler. Det fremgår ikke af undervisningsministeriets hjemmeside om disse forslag er blevet mødt med velvilje, men umiddelbart omtales de nye støtteordninger ikke ( England England havde frem til 1995 en ordning for faste bogpriser kaldet The Net Book Agreement (NBA). NBA var ikke en kollektiv bindende brancheaftale, som den vi har haft i Danmark, men var derimod en frivillig aftale etableret af forlagene. Det enkelte forlag skrev under på at ville pålægge alle salgskanaler at sælge forlagets bøger til en minimumspris (Net Price). Minimumsprisen fungerede i praksis som en fast bogpris. NBA var alene koncentreret om såkaldte consumer books dvs. skøn- og faglitteratur for børn og voksne som er tilgængelig i boghandlen (comsumerbooks modsvarer det svenske begreb almenlitteratur). Skolebøger og andre fagbøger var ikke omfattet af ordningen, men blev solgt til frie priser. Forlag omfattet af ordningen havde en ret, men ikke en pligt til at angive en minimumspris (som den nuværende ordning i Danmark), men i praksis blev de fleste bøger udgivet med minimumspris. Det enkelte forlag bestemte selv hvilke bøger som skulle udgives til hvilken pris og hvor længe denne pris skulle være gældende. Da store boghandlerkæder med kæden Dillons i spidsen begyndte at sælge netbøger med rabat og flere store forlag fulgte trop og begyndte at udgive comsumerbooks uden angivne minimumspriser, faldt ordningen fra hinanden i NBA blev officielt ophævet i Mange frygtede at NBAs kollaps ville betyde lukningen af mange små forlag og uafhængige boghandlere, en bekymring man også kender i Danmark i forbindelse med ændringerne på det danske bogmarked. En rapport udgivet to år efter ordningens opløsning viste imidlertid at de negative virkninger ikke var så store som frygtet (Fishwich & Fitzsimons: Report into the Effects of the Abandonment of the Net Book Agreement, 1998). Kun en mindre del af almenlitteraturen blev solgt med rabat, og disse titler var som forventet bestsellers. Brugen af rabat var mest anvendt i kædeboghandlerne og i utraditionelle salgssteder så som supermarkeder. I den første tid umiddelbart efter NBAs fald udvidede denne type salgssteder deres markedsandele. Alligevel lykkedes det de små boghandlere at holde på deres kunder ved at tilbyde bedre service og miljø. Kun 2-3% af fagboghandlere måtte lukke. Bogpriserne steg umiddelbart efter afviklingen af NBA stik imod de økonomiske teorier som fremhæver at større konkurrence og frie priser leder til lavere priser (samme augmentation lå bag det danske konkurrenceråds ophævelse af fastprissystemet (Konkurrencestyrelsen 1999)). Mønsteret i England var snarere at et relativt lille antal titler blev solgt til lavere pris, mens størstedelen af titlerne steg i pris. Fra steg consumerbooks således med 8% (Fjeldsted 2001:57). 49

53 Umiddelbart er konsekvenserne af frie markedsvilkår for bøger i England ikke blevet så voldsomme som forventet. Dog er der en sket en bevægelse hen imod en større fokus på bestsellere, både hvad angår prisnedsættelse og markedsføring. Denne fokus gør sig også gældende i salgsstatistikken jf. Whitakers BookTrack. Samme tendens har betydet et voksende antal alternative salgssteder og kædeboghandlere. De første år efter NBA viste kun en mindre tilbagegang i antallet af fagboghandler. Dog mener forfatterne til den føromtalte rapport at konsekvenserne af ændringerne på det engelske bogmarked endnu ikke har vist sig i fuldt omfang. Frankrig Frem til 1979 havde Frankrig et system med vejledende priser. Boghandlerne var bundet af en aftale om maksimum at måtte give 10% i rabat hvilket betød at ordningen i princippet virkede som en fastprisaftale. Imidlertid udfordrede nogle af de store boghandlerkæder systemet ved at øge deres rabat til 20%. Kort efter fulgte flere varehuse trop med op til 40% rabat i forhold til den vejledende pris. Den øgede konkurrence på priser betød at de uafhængige boghandlere havde svært at følge med, og resultatet blev at ordningen brød sammen i Som man kan se, foregik det senere opgør med The Net Book Agreement i England efter samme mønster. Allerede året efter var det tydeligt at de traditionelle boghandlere havde svært ved at klare sig i konkurrencen med kædebutikker og supermarkeder. Markedet blev mere orienteret mod bestsellere end tidligere, og der var tendens til en tilbagegang i antal udgivne titler og til mindre oplag, især hvad angik smalle bøger. Under valgkampen op til præsidentvalget lovede den daværende præsidentkandidat Mitterand at indføre en fast bogpris. Efter Mitterands valgsejr tog kulturminister Jack Lang initiativ til at lave en prisregulerende lov for bøger. Loven blev vedtaget med stor enighed i senatet og trådte i kraft 1. januar Loven er baseret på det velkendte credo at bogen ikke kan betragtes som en vare på lige fod med alle andre varer, men at den bør betragtes som et kulturgode hvis udbredelse man ikke alene kan overlade til markedskræfterne. I følge Lang muliggør en fastpris: Lige adgang til bøger for alle borgere og at disse sælges til samme pris overalt i landet. Opretholdelsen af et tæt og decentraliseret boghandlernet, særligt i ikke-favoriserede zoner. Opretholdelsen af en pluralisme i skabelsen og udgivelsen af bøger, især når det gælder svært tilgængelige titler. Hovedtrækkende i Lang-loven, som loven kaldes i daglig tale, er: Forlaget/importøren er forpligtet til at fastsætte en udsalgspris på sine udgivelser. Udsalgsprisen er normalt gældende i to år. Boghandlerne skal anvende en faktisk udsalgspris som ligger mellem 95% og 100% af den angivne udsalgspris altså med en rabat på maks. 5%. Skolebøger eller bøger til offentlige biblioteker har fri pris eller sælges med store rabatter. 5%-reglen gælder også bøger udgivet i abonnement eller postordre (bogklubber) de første ni måneder af bogens levetid. Herefter kan en lavere pris anvendes (La loi de 10 août 1981; Fjeldstad 2001:90-97). 50

54 En af målsætningerne med Lang-loven var at bibeholde et udbygget boghandlernet, men trods hensigten er antallet af fagboghandlernes markedsandele i Frankrig gået tilbage fra 35% til 25% indenfor de sidste 20 år og andrager nu en af de laveste markedsandele i Europa. Vinderne er de nye utraditionelle salgssteder som supermarkeder, kiosker o.l. FNAC-butikkerne (en stor fransk musik- og boghandlerkæde) har alene 15% af det samlede bogsalg i Frankrig. Trods disse tal er man i Frankrig tilfreds med Lang-loven og yderligere varm fortaler for et fastprissystem gældende for hele EU, også på tværs af landegrænser. Tanken er i sig selv interessant idet den går imod den generelle europæiske ide om fri konkurrence og uhindrede handelsmuligheder. Under sit formandskab i efteråret 2000 arrangerede Frankrig en konference i Strasbourg om faste og frie bogpriser. EU Strasbourg 2000 Under overskriften L économie du livre dans espace europeen mødtes branchefolk og kulturpolitikere fra EU-landene i Strasbourg for at diskutere bogens økonomiske situation og en eventuel fælles europæisk prisreguleringspolitik. Baggrunden var at en stor del af EU-landene (blandt andre Grækenland, Portugal, Spanien og Østrig) allerede havde indført faste priser ved lov. I løbet af konferencens to dage fremlagde repræsentanter fra de forskellige landes bogbrancher deres erfaringer med hensyn til frie eller faste priser. De fleste lande udtrykte tilfredshed med de gældende forhold i deres hjemland og var ikke umiddelbart interesserede i en fælles europæisk bogprispolitik. Det gennemgående synspunkt var at det enkelte land selv skulle have lov til at bestemme hvorvidt man ville foretage prisreguleringer ved lov som i Frankrig eller ej ( I modsætning til den generelle holdning indenfor EU angående fri konkurrence, er der blandt medlemslandene bred enighed om at bogen ikke alene kan betragtes som en vare på linie med alle andre varer, men også må ses som et kulturelt objekt der ikke kan overlades til et frit konkurrencemarked uden kulturelle konsekvenser. Selv lande med et større potentielt marked end de nordiske har erkendt at et totalt ureguleret marked ikke virker befordrende for udgivelsen af smalle bøger. De fleste lande i EU har derfor enten prisregulerende frivillige brancheaftaler eller bogprislove (Fjeldstad 2001: ). Betænkning om faste bogpriser Udvalget om Retslige Anliggender og det Indre Marked under Europa-Parlamentet fremlagde i februar 2002 et forslag til EU-Kommissionen om at udarbejde et direktiv som sikrer de lande der har indført faste bogpriser. Forslaget udspringer af en afgørelse fra EU- Kommissionen fra foråret 2000, på baggrund af en klage fra et østrisk firma, om at faste priser på tværs af grænserne er i modstrid med EU-konkurrenceretten. Afgørelsen har betydet at boghandlere i et medlemsland med faste bogpriser har andre konkurrencevilkår end importører, eksportører samt internetboghandlere der leverer fra et andet land. For importører etc. som leverer fra et andet land gælder de faste priser nemlig principielt ikke. Problematikken omhandler især lande med samme sprog som fx Tyskland og Østrig. Kommissionens afgørelse har i følge forslaget bragt de nationale fastprissystemer i fare, og forslaget peger derfor på at det bør sikres at de nationale fastprissystemer ikke udhules. Det pointeres i forslaget at det forsat er det enkelte medlemsland som afgør hvorvidt de vil indføre faste bogpriser enten ved aftale eller ved lov (2001/2061(INI)). 51

55 Sammenfatning af frie priser - erfaringer og konsekvenser I en undersøgelse af forskellige landes erfaringer med og konsekvenser af frie bogpriser tegner der sig et enslydende mønster gående i retning af en øget priskonkurrence især hvad angår de populære titler. Derimod viser udenlandske undersøgelser at priserne på de øvrige titler stiger i forbindelse med frie bogpriser. Resultatet har været et fald i antal mindre og uafhængige boghandlere pga. den øgede konkurrence fra store kædeforhandlere. Når salget på de populære titler forsvinder fra boghandlerne, forsvinder også en stor del af deres faste indtægt. Med et samtidigt fald i såvel skolernes som bibliotekernes indkøb af bøger stilles mange boghandlere i en udsat økonomisk position. Sverige har valgt at indføre støtteordninger til at afhjælpe de negative implikationer for boghandlerne, blandt andet med støtte til nyetablering og sortimentsstøtte. Finland har i mange år haft en statslig støtte til bibliotekerne i form af en støtte til indkøb af kvalitetslitteratur. I lande som Frankrig og Tyskland har man indført bogprisregulering ved lov for at fritage bøger fra gældende konkurrenceregler. EU har ingen fælles bogprispolitik, men stiller det frit for det enkelte medlemsland at afgøre hvorvidt landet vil indføre fastprissystemer i form af brancheaftaler eller ved lov eller om landene ønsker frie priser. Trods den generelle europæiske enighed om at modarbejde handelshindringer inden for EU, er der bred enighed om bogens særstatus som kulturvare der altså medføre at det står det enkelte EU-medlemsland frit at gøre hvad man finder bedst på området. Erfaringerne fra de øvrige nordiske lande viser en mere differentieret litteraturstøtte end i Danmark hvor støtten koncentreres omkring første og sidste led i den litterære fødekæde nemlig til forfatterne og til befolkningen i form af biblioteker. Både i Sverige, Norge og Finland eksisterer der en række støtteordninger, blandt andet boghandlerstøtte og udgivelsesstøtte. Der er her tale om at man i højere grad målretter støtten til de svageste led i kæden for dermed at opretholde eller etablere et bogmarked i overensstemmelse med de kulturpolitiske målsætninger. 52

56 Litteraturliste Danmark Biblioteksstyrelsen (2001a). Folkebiblioteksstatistik København. Biblioteksstyrelsen (2001b). Forskningsbiblioteksstatitstik København. Bogudvalget (1983). Bøger i Danmark. Betænkning nr København. Bramsen, Bo (1973). Bogens vilkår i Danmark. København Den danske Boghandlerforening (2000). Vedtægter (vedtaget d. 24. januar Ændret d. 19. november 2000). København. Den danske Boghandlerforening (2001). Beretning 2000/2001. København. Den danske Forlæggerforening (1994). Bogens fremtider i Danmark. Institut for Fremtidsforskning. København. Den danske Forlæggerforening (2001a). Årsberetning København. Den danske Forlæggerforening (2001b). Vedtægter (gyldige fra 1. januar 2001). København. Den danske Boghandlerforening og Den danske Forlæggerforening (2000). Samhandelsregler (gældende fra den 1. januar 2001). København. Hjorth-Andersen, Christian (1996). Bogmarkedet i Danmark. København. Institut for Konjunktur-Analyser ( ). Det danske bogmarked. Kvartalsrapporter. København. Japsen, Anne Lise (1992). Biblioteket og den gode bog. København. Konkurrencestyrelsen (1999). Debatoplæg Bogbranchens erhvervsvilkår. København. Konkurrencerådet (2000). Bogbranchens Fællesråd ctr. Konkurrencerådet. Konkurrencestyrelsen (2000a). Bogmarkedet i Danmark Konkurrenceredegørelse. København. Konkurrencestyrelsen (2000b). Konkurrenceredegørelse Kap. 4: Bøger. København Krustrup, Erik V. (1979). Bogbranchen. København. Krustrup, Erik V.(1992). Bøgernes Danmark. Statistiske hovedtræk om bøger og deres benyttelse. København. 53

57 Krustrup, Irene (red.)(1999). Boghandlerfortegnelsen 1999/2000. København. Kryger, N. og Christensen, O. (2000). Skolebiblioteket som pædagogisk servicecenter. København. Kulturministeriet (1990). Bogens situation. Rapport fra Kulturministeriets konference om bogen september København. Kulturministeriet (1992). Biblioteket og den gode bog. Kulturministerens konference i Eigtveds Pakhus den 23/3/92. København. Kulturministeriet (1996). Lov om litteratur. Lov nr. 477 af 12/ København. Kulturministeriet (2002). Rapport fra Udvalget vedr. Det Danske Bogmarked. København. Litteraturrådet (1999). Nutidens bogmarked. Fantomtidsskrift København. Litteraturrådet (2000a). En ny politik for litteraturen. Litteraturrådets litteraturpolitiske testamente. København. Litteraturrådet (2000b). Litteraturpolitik i Europa. Fantomtidsskrift København. Worsøe-Schmidt, Lisbeth (1994). Litteraturens situation og litteraturpolitikken Århus. Worsøe- Schmidt, Lisbeth (1997a). Sæt pris på bogen En undersøgelse af danske bogpriser København. Worsøe-Schmidt, Lisbeth (1997b). Bogpriser København. Worsøe-Schmidt, Lisbeth (1999). At blæse med mel i munden - litteraturpolitik i Danmark. København. Worsøe-Schmidt, Lisbeth (2000). Bogens pris. København. Diverse numre af Bogmarkedet Diverse hjemmesider: Danmarks Statistik: Dansk BiblioteksCenter: Dansk Forfatterforening: Den danske Forlæggerforening: De Skønlitterære Forfattere: Foreningen Frie Forlag: Greens virksomheds- og koncernregistre: Kommerciel hjemmeside omkring bogbranchen Interviews: Interview med Olaf Winsløw, Den danske Boghandlerforening d.27/ Interview med Ib Tune Olsen, Den danske forlæggerforening d.18/ Interview med Jens Thorhauge, Biblioteksstyrelsen d.10/

58 Sverige Ahlmark/Lyckeborg (2001). Att mäta och analysera prisförändringar i bokbranschen. Stockholm. Fjeldstad, Anton (1994). Bakke-kontrakt med bokbransjen i Sverige, Danmark og EU. Oslo. Forslund, John-Erik (2000). Kulturpolitiska effekter av en eventuell sänkning av bokmomsen en rapport. Stockholm. Föreningen Svenska Läromedelsproducenter (2000). Branchestatistik 2000, kort version. Leijon, Anna-Greta (1997). Boken i tiden Betänkande av Utredningen om boken och kulturtidsskriften. Stockholm. Modigh, Birgitta (1999). Statens Kulturråd Förbättred statistik på litteratur- och tidsskriftsområdet lägesrapport. Stockholm. NORDICOM (2002). Bokläsning i den digitala tidsåldern. Resultat från Mediebarometern Göteborg. Regeringens proposition 1997/98:86 (1986). Stockholm. Statens Kulturråd (1987). Boken en översigt, rapport fra Statens Kulturråd. Stockholm. Statens Kulturråd (1998). Förlagsstatistik. Resultat av provundersökning för Stockholm. Statens Kulturråd (1999). Kulturen i siffror Böcker och kulturtidsskrifter Stockholm. Statens Kulturråd (2000a). Kulturen i siffror Böcker och kulturtidsskrifter Stockholm. Statens Kulturråd (2000b). Bokprisundersökning. Stockholm. Statens Kulturråd (2000c). Sänkt bokmoms. Stockholm. Statens Offentliga Utredningar (SOU 2002:66). Bokpriskommissionens delrapport I. Stockholm. Statistisk centralbyrån (2002). Underlag för uppföljning av effekter av sänkt mervärdesskatt på böcker och tidskrifter. Stockholm. Svenska Förläggareföreningen (2000). Branchestatistik Diverse hjemmesider: Föreningen Svenska Läromedelsproducenter: Nordicom: Statens Kulturråd: Svenska Bokhandlareföreningen: Svenska Förläggareföreningen: Svensk bokförteckning: 55

59 Norge Andreassen, Trond (2000). Bok-Norge. Oslo. Fjeldsted, Anton (2001). Å sette pris på bøker. Norsk Kulturråd Rapportserien nr. 24. Oslo. Månsson, Sten (1993). Kulturindikatorer i Norden. Et studie i komparativ kulturstatistik. Stockholm Statistisk Sentralbyrå (2000). Kulturstatistik Oslo. Diverse hjemmesider: Den Norske Forleggerforening: Den Norske Bokhandlerforening: Nasjonalbiblioteket: Norsk Kulturråd: Finland Ketti, Kirsti (2001). Public Libraries in Finland gateways to knowledge and culture. Helsinki. Statistikcentralen. Tilgængelig statistik Stockmann/Bengtsson/Repo (2000). The Book Trade in Finland. From author to reader support measures and development in the book trade. Diverse hjemmesider: Den finske forlæggerforening: Det finske undervisningsministerium: Finnica: Universitetsbiblioteket i Helsinki: England Fishwick, Francis (1999). Book Trade Yearbook A summery of statistics from complied by Dr Francis Fishwick, The Publisher As sociation. London. Whitaker BookTrack (2000). Book Sales Yearbook London. Diverse hjemmesider: BookTrack: The Publishers Association: Library & Information Statistics Unit: Frankrig La loi du 10 août Prix du livre, mode d emploi. Brugsanvisning til Lang loven. EU L économie du livre dans l espace européen Strasbourg 29/30 septembre Rapport 56

60 fra konference om bogpriser i EU. Betænkning fra Udvalget om Retslige Anliggender og det Indre Marked. www2.europarl.eu.int/omk/sipade2?l=da&objid=2974&level=4&mode=sip&nav=x&lstdoc=n 57