Forslag til Faaborg-Midtfyn Kommunes fritidsstrategi

Transkript

1 Forslag til Faaborg-Midtfyn Kommunes fritidsstrategi Indholdsfortegnelse Forord... 2 Fokus og afgrænsning... 4 Processen bag fritidsstrategiens tilblivelse... 4 Vision... 6 Indsatsområde 1: Dynamik i borgernes fritidsvaner... 9 Indsatsområde 2: Faciliteter Indsatsområde 3: Sundhed og forebyggelse Indsatsområde 4: Elite- og talentudvikling Indsatsområde 5: Friluftsaktiviteter og events i landskabet Litteraturliste

2 Forord Med vedtagelse af Faaborg-Midtfyn Kommunes udviklingsstrategi 2008 blev det bl.a. besluttet at lave en fritidsstrategi. På baggrund af en analyse af kommunens styrker og svagheder stod det klart, at netop fritidslivet stod stærkt. Der er sundhed og livskvalitet i et aktivt fritidsliv, og udbuddet af fritidsmuligheder betyder meget for kommunens attraktivitet. Det er ikke mindst vigtigt, at potentielle tilflyttere kan finde tilbud, de finder attraktive. Visionen om at blive til et moderne dansk Toscana stiller bl.a. krav om, at der i kommunen skal være et bredt og opdateret udbud af fritidsaktiviteter. Fritidslivet i vores kommune bygger som noget meget værdifuldt især på et stærkt og traditionsrigt foreningsliv, som det er vigtigt at understøtte. Men det står også klart, at det traditionelle fritidsliv i disse år udfordres af nye tendenser. Individualiseringen af samfundet gør, at man har andre forventninger til, hvordan fritiden kan indrettes. Skal foreningslivet fortsat trives, og skal Faaborg- Midtfyns udbud af fritidstilbud udvikles, så det er på forkant med ændringer i borgernes adfærd og behov, er der behov for at udvikle på tingene, og noget må nytænkes. Fritidslivet handler i dag ikke kun om det, der foregår i foreningerne. En meget stor del af borgerne er ikke aktive i foreninger, men efterspørger alligevel fritidstilbud af høj kvalitet. DGI og mange foreningsaktive har været involveret og bidraget i forløbet med at udarbejde strategien. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke DGI for et godt samarbejde, og ikke mindst vil jeg sige tak til alle foreninger, Folkeoplysningsudvalget og andre interessenter, som har taget sig tid til at bidrage med ideer og synspunkter undervejs. Kommunalbestyrelsen håber, at alle, der har berøring med fritidsområdet, vil være med til at bære området ind i fremtidens samfund, så det også fremover fortsat vil bidrage til trivsel og livskvalitet for så mange borgere som muligt. Dermed vil Faaborg-Midtfyn Kommune blive endnu mere attraktiv at bo i. Udkastet til Fritidsstrategien er blevet politisk behandlet i løbet af foråret 2008 og er vedtaget i kommunalbestyrelsen den 10. juni Udkastet er i offentlig høring i perioden fra den 15. juni 2008 til den 15. august

3 På vegne af kommunalbestyrelsen Bo Andersen, Borgmester 3

4 Fokus og afgrænsning Fritidsstrategien er et væsentligt bidrag til Faaborg-Midtfyn Kommunes ambitioner om at blive kendt for at være et moderne dansk Toscana. På fritidsområdet handler det bl.a. om, at det skal være muligt at leve et liv i to tempi, hvilket skal bidrage til at gøre Faaborg-Midtfyn Kommune til en attraktiv bosætningskommune. Fritidsstrategien er således et meget væsentligt bidrag til, hvordan fritidsområdet skal bidrage til nå den samlede vision for Faaborg-Midtfyn Kommune. Fritidsstrategien fokuserer på de fem hovedudfordringer: Dynamikken i befolkningens idrætsvaner, fritidsfaciliteternes tilbud og drift, sundhed og forebyggelse, elite- og talentarbejde samt friluftsaktiviteter og events i landskabet. Disse hovedudfordringer er beskrevet nærmere nedenfor. De fem hovedudfordringer resulterer i fem indsatsområder. Forslag til målsætninger og handlinger på hvert indsatsområde fortæller, hvordan Faaborg-Midtfyn Kommune vil håndtere de udfordringer, fritidslivet står over for. Strategien vil være grundlag for anvendelse af kommunens ressourcer på fritidsområdet. Desuden vil der også blive taget udgangspunkt i fritidsstrategien, når der skal tiltrækkes ekstern medfinansiering til en række nye tiltag. Der er andre væsentlige emner og udfordringer på fritidsområdet end de her behandlede. Fx er den folkeoplysende voksenundervisning et område, der også fortjener opmærksomhed. Den og eventuelt andre relevante forhold vil blive behandlet i en senere opfølgning på og revision af fritidsstrategien. Desuden vil der i kulturstrategien blive samlet op på de dele af fritidslivet, som er mere relevante at behandle under denne. Fx vil spørgsmål om teater, musik, museer mv. blive behandlet i kulturstrategien. Processen bag fritidsstrategiens tilblivelse Strategiarbejdet har inddraget foreningslivet og idrætsfaciliteter i Faaborg-Midtfyn Kommune. DGI Fyn har været tovholder i en proces, som bl.a. bestod af en konference, workshops og inspirationsture for forenings- og facilitetsrepræsentanter til Vejen Idrætscenter (se evt. DGI s afsluttende anbefalinger har sammen med de analyser, som vi selv har lavet af idrætshallernes brug og standard, indgået i arbejdet. Som en opfølgning herpå blev der afholdt en haltemadag. Alle halinspektører og halbestyrelser var indbudt til en aften med oplæg om bl.a. sund mad og fleksible bookingsystemer. Disse forløb har givet meget væsentlige input til Faaborg-Midtfyn Kommunes fritidsstrategi. 4

5 For et nærmere indblik i processen henvises til fritidsstrategiens hjemmeside: 5

6 Vision Som på andre områder af Faaborg-Midtfyn Kommunes udviklingsstrategi skal visionen for fritidsstrategien være et pejlemærke. Vi har store visioner for, hvor langt vi skal nå på fritidsområdet: I år 2015 er fritidslivet i Faaborg-Midtfyn Kommune præget af en rivende udvikling og har gennem de seneste 7 år udviklet en mangfoldighed af fritidstilbud og faciliteter til glæde for mange forskellige borgere og foreninger. I år 2015 bruger væsentligt flere af kommunens borgere fritidstilbud i kommunen, og denne udvikling har givet kommunens generelle folkesundhed et stort løft. Særligt vigtigt er det, at udviklingen har medført flere aktive børn og unge. Det er visionen om et fritidsområde, der har et højt aktivitetsniveau, hvor ideer blomstrer, og hvor der løbende igangsættes nye tiltag for alle aldersgrupper. De nye aktiviteter og det høje aktivitetsniveau giver fritidsfaciliteterne nye muligheder for at udvikle sig og udvide såvel aktivitetsniveau som faciliteter. I 2015 dyrkes både det individbaserede og det fællesskabsbaserede fritidsliv derfor i tidssvarende faciliteter, der giver alle muligheden for at leve et sundt og aktivt fritidsliv. Kommunen ønsker at understøtte et fritidsliv, som er på forkant med udviklingen, og som er opsøgende over for nye fritidsaktiviteter. Et fritidsliv, hvor initiativrige foreninger og borgere har mulighederne for at igangsætte nye fritidsaktiviteter. Vi vil være en attraktiv kommune både for de borgere, som dyrker en individuelt orienteret aktivitet, og for den aktive forening. 6

7 Hovedudfordringer en kort oversigt Hovedudfordring 1: Dynamik i borgernes fritidsvaner Befolkningen efterspørger i stigende grad individuelle og fleksible fritidstilbud. For at kunne imødekomme ændrede behov, er det nødvendigt at være på forkant med fremvæksten af nye fritidstilbud. Forventningen om fleksibilitet er en udløber af, at mange mennesker har travlt med at passe karriere og familie. Derfor ønsker borgeren mulighed for at dyrke idræt, når det passer ind i en hektisk hverdag. Det er en udfordring, da megen idræt hidtil har været skemalagt med bestemte ugentlige træningstidspunkter. Behovet for fleksibilitet handler også om, at flere ønsker at veksle mellem forskellige aktiviteter, løbende at prøve nyt, og eventkulturen vinder stadig frem. Vi skal finde måder at understøtte udviklingen af tilbud, der matcher dynamikken i borgernes fritidsvaner. Hovedudfordring 2: Forventningerne til faciliteter er under forandring Mange af Faaborg-Midtfyn Kommunes idrætsfaciliteter har nået en alder, hvor store vedligeholdelses- og renoveringsbehov løbende opstår (Team Byg, efteråret 2007). Borgerne har forventninger om fleksibel adgang til faciliteter af en høj kvalitet og efterspørger muligheden for at udøve mange forskellige aktiviteter i faciliteterne. Faaborg-Midtfyn Kommune skal finde en måde at kombinere forventningerne til nye tilbud, fleksibilitet og kvalitet med de økonomiske realiteter. Hovedudfordring 3: Befolkningens sundhed skal forbedres. Flere og flere borgere bliver overvægtige. Det betyder forringet livskvalitet for den enkelte og stigende sundhedsudgifter for samfundet. Fysisk aktivitet og sund kost er blandt de bedste måder at undgå overvægt på. Derfor er det en udfordring for Faaborg-Midtfyn Kommune at være medvirkende til, at så mange borgere som muligt er fysisk aktive i deres fritid, og at der udbydes sund kost i tilknytning til fritidsanlæggene. Hovedudfordring 4: Elite- og talentudvikling efterspørges. Nutidens borgere lægger stigende vægt på, at børn og unge med særlige talenter har mulighed for at udvikle disse på højt plan. Der er også godt brand og motivation for mange i talent- og eliteaktiviteter. Den tid, hvor elite- og talentudvikling alene var båret af lokale ildsjæle, er forbi. Elite- og talentudvikling kræver strukturerede og fokuserede indsatser og kræver ofte også store økonomiske midler. Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker, at talent- og elitesatsninger skal være mulige, hvilket kræver en afklaring af, hvordan talent- og eliteinitiativer kan understøttes. 7

8 Hovedudfordring 5: Ønske om mere friluftsaktivitet i landskabet. Faaborg-Midtfyn Kommune rummer et unikt landskab. Flere og flere borgere ønsker friluftsoplevelser. Mens nogle ønsker at bruge naturen på nye og anderledes måder til fx adventureaktiviteter, ønsker andre at fokusere på roen og stilheden. Uanset motivet for aktiviteter i landskabet, er det en udfordring at skabe gode muligheder for at udøve aktiviteterne. Faaborg- Midtfyn Kommune udarbejder i øjeblikket også på en friluftsstrategi. Friluftsstrategien har fokus på at skabe forbedret tilgængelighed til friluftsmuligheder i landskabet (stier mv.). Fritidsstrategien fokuserer derfor mest på at fremme en bred vifte af specielle friluftstilbud og events i landskabet, som typisk kræver en vis form for organisering. Det er disse fem hovedudfordringer, som indsatsområderne skal tage hånd om. 8

9 Indsatsområde 1: Dynamik i borgernes fritidsvaner Borgernes ønsker om fritidstilbud er ikke nogen statisk størrelse. I det seneste årti sker forandringerne med stadig større hastighed. Undersøgelser viser, at nye grupper af befolkningen også begynder at dyrke idræt, og at nye idrætsgrene opstår i et hastigt tempo (se fx Bille m.fl., 2005 og Ibsen, 2006). Samtidig viser det sig, at flere af de traditionelle sportsgrene stagnerer eller oplever tilbagegang. Et billede på fritidsaktiviteter i Danmark anno 2008 Langt flere kvinder, midaldrende og personer over 50 år dyrker idræt i dag end tidligere Der opstår nye idrætter, som vokser hurtigt fx yoga, spinning og kampsport Flere og flere danskere dyrker fitness Selvorganiseret idræt såsom cykling, svømning og løb er i dag blandt de største idrætsgrene og er i vækst. Børn og unge dyrker i høj grad de samme aktiviteter som hidtil og stadig i foreningsregi De traditionelle sportsgrene stagnerer eller oplever tilbagegang mange steder Foreninger har svært ved at skaffe frivillige trænere og ledere Det private marked er på vej ind i idrætsverdenen Nye idrætstilbud efterspørges Udviklingen af nye idrætstilbud og væksten inden for de selvorganiserede idrætsgrene, herunder også væksten inden for fitness, indikerer, at flere og flere borgere efterspørger fleksible og individuelle tilbud. Det betyder, at flere især voksne borgere vælger at udøve idrætsgrene, der giver dem mulighed for at dyrke idræt på varierende tidspunkter. Det vil sige tidspunkter, der passer ind i den enkelte borgers dagsprogram. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at der ikke er noget, der tyder på, at behovet for de selvorganiserende idrætsgrene er aftagende. Eksempelvis går 8,9 % af den voksne befolkning i Danmark til fitness mod fx Sverige (14,3 %) eller Holland (17,6 %), hvor en væsentlig større del af den voksne befolkning dyrker fitness (Kirkegaard, 2007). Desuden viser væksten i discipliner som løb, cykling golf og svømning, at mange vælger at dyrke idræt uorganiseret, og at disse idrætsformer er i stor vækst. Større betalingsvillighed 9

10 Betalingsvilligheden for det rette idrætstilbud synes altså at være langt større end tidligere. Private fitness tilbud foregår ofte i centre, hvor kvaliteten af omklædning og faciliteter er høj, og hvor undervisningen forestås af lønnede instruktører. Et andet kendetegn er desuden, at der som nævnt er indbygget en stor grad af fleksibilitet i idrætstilbuddet. Kunderne kan komme og gå, når de vil, og der udbydes holdaktiviteter på mange forskellige tidspunkter. Det betaler mange gerne for. De opsøger det private marked, der leverer denne vare. Den stigende interesse omkring fx golf, hvor der ikke er tradition for større kommunale tilskud til anlæg og drift, understreger også tendensen. Mange fritidsfaciliteter mærker de øgede forventninger til faciliteternes kvalitet og til udbuddet af idrætsgrene, som kan dyrkes på fleksible tidspunkter. En større betalingsvillighed giver nye perspektiver i forhold til faciliteternes og foreningernes udviklingsmuligheder og deres muligheder for at imødekomme nye idrætsvaner. Faktaboks: Ifølge en undersøgelse foretaget af Danmarks Idræts Forbund betaler børn og unge i gennemsnit ca. 40,-/måneden i kontingent og voksne betaler i gennemsnit 68,-/måneden i kontingent (DIF, 2008). Til sammenligning viser en undersøgelse foretaget af Forbrugerstyrelsen, at månedsabonnementer til fitnesscentre afhængigt af bl.a. bindingsperiode koster fra 281,- til 492,- (Kirkegaard, 2007). Dog har der på det seneste har været priskrig mellem de private fitnesstilbud med tilbud ned til 199,-/måned. I forhold hertil er de traditionelle foreningstilbud fortsat markant billigere. Der er i sig selv ikke noget galt i, at private operatører kommer ind på idrætsmarkedet. Vækst i andre idrætsgrene og en stagnation/tilbagegang i flere af de traditionelle idrætsgrene stiller de etablerede foreninger, de bestående anlæg og eksempelvis børne- og ungdomsidrætten overfor meget store udfordringer. I første omgang med at sikre en positiv udvikling og på længere sigt i værste fald deres overlevelse, hvis væksten både målt i aktivitet og økonomi sker hos andre udbydere. Krav om omstillingsparathed. Det er vigtigt, at der fortsat sikres en høj kvalitet i de traditionelle foreningstilbud, fx håndbold og fodbold, som stadig spiller en stor rolle. Særligt vigtigt er det, at der sikres gode vilkår for børn og unge. Men det er også af stor betydning for Faaborg-Midtfyn Kommune at sikre, at der i kommunen 10

11 findes et bredt og tidssvarende udbud af fritidsaktiviteter. Herunder også, at de borgere, der ønsker at dyrke selvorganiserede idrætsgrene på fleksible tidspunkter, har mulighed for dette. Det har derfor stor betydning, at både foreninger og de, der driver fritidsanlæggene, ser på muligheder for at skabe øget aktivitet. Ændringerne i befolkningens idrætsvaner har og vil få så væsentlig betydning, at kommunen på sigt kan få problemer med at give støtte til faciliteter, der ikke aktivt formår at udvikle nye aktiviteter. Desuden kan det også blive svært at give samme støtte til fritidstilbud, der er i tilbagegang, som til fritidstilbud i vækst. En mulighed i den forbindelse er at faciliteterne og foreningerne evt. i fællesskab imødekommer behovet for, at der kan udøves idrætsgrene, der er i vækst og at det bliver muligt at træne på fleksible tidspunkter. Foreninger og eksisterende faciliteter kan ved at sørge for gode tilbud til de nye idrætsformer formentlig tiltrække nye medlemmer. Erfaringer fra Vejen Idrætscenter viser, at selv om der udbydes mange nye forskellige typer af uorganiseret idræt, så er tilslutningen til foreningsidræt også i vækst. I Vejen har foreningerne således tilsyneladende haft stor glæde af at have et center, som udbød mange forskellige uorganiserede aktiviteter. Noget tyder på, at den uorganiserede idræt ikke bare skal ses som en konkurrent til den organiserede foreningsidræt. Tværtimod kan et rigt og varieret uorganiseret foreningsliv i samme faciliteter som foreningsidrætten måske være et redskab til at rekruttere nye medlemmer også til bestyrelses- og trænerposter i den organiserede idrætsverden. Forventning om kompetente trænere og frivillige En separat udfordring er, at der er store forventninger til de frivillige kræfter i foreningerne. Uanset om det handler om frivilligt bestyrelses- eller trænerarbejde, stilles der krav fra omverdenen. Krav om, at man er i stand til at drive foreningen godt, og krav om, at foreningens medlemmer modtager en god service og en kompetent træning. Ikke mindst i forhold til at indfange befolkningens nye idrætsvaner er det væsentligt at have ledere og trænere, som løbende udvikler sig. Særligt vigtigt er det, at der er gode vilkår for børn og unge i kommunen og at det bliver muligt for unge at tage træner- og lederuddannelser. Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at skabe gode rammer for, at det bliver muligt at rekruttere ledere og trænere i alle aldersgrupper, som udvikler sig og videreuddanner sig. 11

12 En særlig udfordring for foreningerne er også, at mange holder sig væk fra foreningsarbejde, fordi man frygter, at det administrative arbejde tager meget tid. Derfor er det en udfordring at mindske den administrative belastning i foreningerne. Danmarks Idræts Forbund argumenterer for, at det er vigtigt for foreningerne at overveje, hvordan de kan bygge mere kvalitet ind i deres ydelser. Også selv om det kan betyde, at de må tage mere i kontingent (se DIF, 2007). Særligt i den nuværende beskæftigelsessituation kan det være en udfordring at tiltrække den nødvendige frivillige arbejdskraft til foreninger. Derfor er der også behov for at se på muligheden for, at foreninger og haller i øget grad benytter lønnet arbejdskraft til at servicere borgere, som er villige til at betale for en god ydelse af en høj kvalitet - og uden det kvæler grundlaget for de frivillige foreninger. Målsætninger: - I 2015 er der i Faaborg-Midtfyn Kommune en mangfoldighed af fleksible fritidstilbud, der giver borgere i alle aldersgrupper mulighed for at leve et aktivt og sundt liv. - Senest i 2010 har alle borgere let adgang til de kommunalt finansierede/støttede fritidsfaciliteter via et internetbaseret bookingsystem. - I foreningerne har mindst 20 % af lederne og 30 % af trænerne i år 2015 gennemgået kurser, der understøtter foreningerne mulighed for at etablere nye tilbud. - Senest i 2015 er der etableret et sportseksperimentarium, der fx giver foreninger, børn og unge samt andre interesserede mulighed for at afprøve nye idrætsaktiviteter. - I 2015 er det lettere at rekruttere frivillige til foreningsarbejde, der dels oplever det personligt givende, dels oplever, at professionalisering af en række funktioner letter opgaven og øger kvaliteten. Konkrete handlinger, der igangsættes i 2008 og de efterfølgende år: - Faaborg-Midtfyn Kommune vil arbejde for at være på forkant med løsninger (herunder ITløsninger), der generelt letter borgernes og børn og unges adgang til fritidstilbud og understøtter foreninger og faciliteters arbejde med at indfange dynamikken i borgernes fritidsvaner. o Det vil vi gøre ved at: 12

13 Der investeres allerede i 2008 i et fleksibelt online-bookingsystem i første omgang til idrætshallerne. Efterfølgende udbredes det til de udendørs anlæg. Se også indsatsområde 2 om faciliteter. Der oprettes en fritidsportal, der skal sikre en samlet oversigt over, hvilke fritidstilbud der findes i kommunen. Portalen skal også indeholde kontaktoplysninger på foreningerne. Portalen oprettes i foråret Der oprettes en database, hvor borgerne selv kan oprette idrætstilbud. Der kan fx være tale om en eller flere borgere, som efterspørger en bestemt aktivitet, eller en gruppe borgere, som har brug for flere aktive for at få en aktivitet i gang. Pilotforsøg afvikles i foråret Lokalestøtte og støtte til folkeoplysende foreninger tildeles på baggrund af digitale indberetninger og udbetalinger. Idrætsfaciliteter tilskyndes til at udbyde klippekortsordninger a la Vejen - om muligt som adgang til forskellige aktivitetstyper og gerne både som adgang til individuelle og foreningsbårne aktiviteter. - Vi vil tilskynde både foreninger og haller til at arrangere flere eventbaserede tilbud. Det skal give borgere generelt, børn og unge og handicappede lettere adgang til at prøve nye tilbud og have positive oplevelser med et aktivt fritidsliv i kommunens faciliteter og foreninger. En udviklings- og eventpulje søges oprettet for at understøtte dette. - Faaborg-Midtfyn Kommune understøtter fritidslivet med inspiration og økonomisk støtte til kontinuerlig udvikling og uddannelse. o Det vil vi gøre ved at: Der oprettes i 2009 en karavane med idrætsudstyr og instruktører, der tager tilbud rettet mod dynamikken i befolkningens nye idrætsvaner rundt i hele Faaborg-Midtfyn Kommune. Tilbuddet skal fungere som inspiration og motivation til at tilbyde nye aktiviteter til Faaborg-Midtfyn Kommunes borgere og børn og unge. Der oprettes træner- og ledelseskurser i samarbejde med DGI og DIF rettet mod oprettelse af nye aktiviteter i en fleksibel ramme. De første kurser afvikles i

14 Der afvikles netværksaftener, hvor målsætningen er, at interesserede borgere og foreninger skal inspireres og klædes på til at møde dynamikken i befolkningens nye idrætsvaner aktivt. De første møder afholdes i efteråret De første temaer bliver netværksdannelse på tværs af foreninger og udvikling af foreningsfitness. For at gøre det mere attraktivt at være frivillig gøres det lettere for frivillige at få vurderet de kompetencer, de har opnået gennem det frivillige arbejde. Der er udviklet forskellige værktøjer til dette. Man taler i den forbindelse om en realkompetencevurdering, hvor man kan få papir på netop de kompetencer, man har fået gennem frivilligt arbejde. Derfor oprettes også kurser i realkompetencevurdering (se for en yderligere beskrivelse). De første kurser afvikles i efteråret 2008, men fortsætter i Støtteordninger tilpasses, så foreninger, der udvikler sig, tilgodeses. - Der søges udviklet et fælles administrativt servicetilbud til kommunens foreninger, som både kan yde rådgivning og løse konkrete administrative opgaver efter aftale. Målet skal være at lette de administrative udfordringer foreningerne har ved at foreningerne får mulighed for at købe administrativ hjælp. Dermed gives foreningerne luft til at kunne fokusere på udvikling af aktiviteter til gavn for flest mulige borgere. - Som det fremgår af indsatsområde 2 faciliteter, er der brug for, at der i højere grad bliver mulighed for også at dyrke nogle af de fritidsaktiviteter, der ikke eller kun i ringe grad udbydes i Faaborg-Midtfyn Kommune i dag (fx skateboard, squash, yoga m.v.) o Det vil vi gøre ved at: Sætte et særligt fokus på at fremme disse aktiviteter i forbindelse med fremtidige renoveringer af idrætsfaciliteter (se indsatsområde 2) Undersøge muligheden for at oprette et sportseksperimentarium i en eksisterende facilitet eller i en ny facilitet indenfor 3-5 år. DGI, DIF, Syddansk Universitet og private investorer inddrages til finansiering, bibringelse af viden og inspiration. Eksperimentariet skal være et centrum for nyskabende sportsaktiviteter og skal være en vidensopsamlende og 14

15 vidensproducerende enhed. Alle skal kunne bruge eksperimentariet, uanset om man ønsker at eksperimentere med fx boldspil, ketsjersport, streetaktiviteter eller eksperimenter med fysisk aktivitet i forbindelse med computerspil. Særligt at fokusere på at udvikle tilbud, der tilgodeser de af kommunens børn og unge, som ikke i dag dækkes af fritidstilbuddene i Faaborg-Midtfyn Kommune. - Der arbejdes under Faaborg-Midtfyn Kommunes kommende friluftsstrategi målrettet på at skabe bedre og mere sammenhængende stisystemer i såvel landskabet som omkring bysamfund. - Faaborg-Midtfyn Kommune vil arbejde for at udvikle flere aktivitetstilbud i overgangen mellem skole og fritid. Der er gode erfaringer i Ringe og Årslev med projekt Børn- og Unge i Bevægelse, som evt. kan udvikles yderligere. Igangværende aktiviteter: - Folkeoplysningsudvalgets særlige pulje understøtter netop opstart af nye aktiviteter. 15

16 Indsatsområde 2: Faciliteter Tid er en mangelvare i mange familier og det betyder, at der er forventninger til de steder, hvor man bruger sin sparsomme fritid. Det skal være muligt at få adgang til fritidsaktiviteter, når man har tid til det og aktiviteterne skal foregå i omgivelser, der udtrykker kvalitet. Fx foretrækker udøvere af yoga og dansere et rent gulv i et behageligt belyst lokale, hvor kvaliteten af lyden er i top. Det vil sige, at der er forventninger fra mange idræts(for)brugere om, at kvaliteten af idrætsfaciliteter er i top, og at der er adgang til faciliteterne så fleksibelt som muligt (Munch m.fl., 2007). Anvendelse og standard af idrætshaller i Faaborg-Midtfyn Kommune En analyse af hallernes standard i Faaborg-Midtfyn Kommune peger på et stort vedligeholdelsesefterslæb, som bør indhentes i de kommende år (Team Byg, efteråret 2007). Samtidig viser analyser også, at der findes ledig kapacitet i Faaborg-Midtfyn Kommunes haller særligt på tidspunkter uden for den mest attraktive udlejningsperiode på hverdage fra og i perioder, hvor det ikke er typisk højsæson for halaktiviteter (Plan & Kultur, februar 2008). Dertil kommer, at der i weekender vurderes at være mange anlæg med betydelig ledig kapacitet. Endelig tyder meget på, at det også er muligt at optimere skolernes brug af idrætshallerne i Faaborg-Midtfyn Kommune. Når vi sammenligner Faaborg-Midtfyn Kommune med andre kommuner, tyder meget på, at vi har flere faciliteter pr. indbygger, uden at vi bruger væsentlig flere midler pr. indbygger på at vedligeholde disse faciliteter (Plan & Kultur, februar 2008). Som det fremgår af nedenforstående figur, har vi en tæt dækning af idrætshaller i Faaborg-Midtfyn Kommune (se figur 1). Dermed er der en fare for at sprede de tilskud, Faaborg-Midtfyn Kommune er i stand til at yde, ud over for mange faciliteter uanset om der er tale om idrætshaller, gymnastiksale, klubhuse eller fodboldbaner. Det kan betyde dårligere vedligeholdelse, faciliteter der forfalder og i sidste ende færre borgere, som har lyst til at bruge disse faciliteter altså en negativ spiral. Det bliver samlet set en kæmpe udfordring at sikre det økonomiske grundlag for de mange hallers og andre fritidsfaciliteters beståen de kommende år. Et højt aktivitetsniveau i alle haller bliver en afgørende forudsætning herfor. 16

17 En stor del af den type aktivitet, der er i haller, udendørs anlæg og tilhørende klubhuse, er aktiviteter, der stagnerer, eller er i tilbagegang (fx håndbold og badminton og fodbold). Det er vigtigt for alle, at evt. ledig kapacitet udnyttes ved udbud nye aktiviteter, som kan være med til at forbedre det økonomiske grundlag for faciliteternes beståen. Figur 1 Placering af idrætshaller i Faaborg-Midtfyn Kommune (med 5 km radius indtegnet) 17

18 Vejen idrætscenter en kilde til inspiration. Erfaringer fra Vejen Idrætscenter tyder på, at der er en lang række fordele ved at koncentrere udbuddet af mange forskellige typer idrætstilbud i et større samlet center. Vejen Idrætscenter har med et befolkningsopland på indbyggere inden for 10 km formået at skabe et center bestående af tre haller, adskillige sale, der udnyttes til mange idrætsformer i vækst, herunder et kampsportscenter, svømmehal, fitnesscenter med spinning, squashbaner, udefaciliteter med bl.a. atletikbane samt tilknytning til et vandrerhjem. En sådan samling af faciliteter giver åbenlyst mulighed for sikre et meget bredt udbud af aktiviteter til glæde for en meget stor del af oplandets borgere. Vejen Idrætscenter har formået at skabe et meget højt aktivitetsniveau i forhold til antallet af indbyggere. Nye målgrupper, både inden for erhvervsaktive voksne og ikke mindst ældre, er blevet tiltrukket og har været med til at sikre grundlaget for endnu flere nye tilbud. Eksempler på synergigevinster forbundet med en satsning på større fritidscentre som i Vejen er bl.a.: - En større facilitet, der på samme tid tilbyder aktiviteter for børn og fx individuelle fitnesstilbud for voksne, giver mulighed for, at forældrene kan dyrke motion, mens ungerne dyrker idræt - Flere brugere giver grundlag for en bedre driftsøkonomi i faciliteten. Det giver bedre mulighed for at finansiere nye investeringer i faciliteter og renovere de slidte faciliteter. Et stærkt center kan således være økonomisk selvbærende og sænke behovet for kommunalt tilskud til driften. - Gennem samarbejder mellem centeret og mindre faciliteter i lokalsamfundet kan sidstnævnte få glæde af centeret ved at få et større antal udlejningstimer og et større flow af brugere. Det gælder både i det daglige og i forbindelse med større arrangementer, som et større center har bedre forudsætninger for at trække til området. - Et stærkt center med kræfter til at løfte events og særlige tilbud kan støtte godt om foreningerne og der igennem fx hjælpe dem til at hverve nye medlemmer og i sidste ende også nye trænere, bestyrelsesmedlemmer og andre aktive. - Flere brugere giver bedre grundlag for at tilbyde friskere og sundere mad i faciliteten - Samlet har et center som det i Vejen, med et befolkningsopland af en vis størrelse, formået at skabe en meget positiv udviklingsspiral over en længere årrække. Driftstilskud til Vejen 18

19 Idrætscenter er sænket meget over tid, og centret formår at konkurrere. Ikke på pris, men på kvalitet i det samlede udbud fx i forhold til private fitnesscentre. Fremtidens faciliteter i Faaborg-Midtfyn Kommune Øget fokus på optimal udnyttelse, aktivitet og indtjening. Forudsætningen for at sikre de nødvendige faciliteter, både til nuværende og nye idrætstilbud, er, at det økonomiske grundlag for anlæggenes drift er til stede. Desuden skal der være de nødvendige ressourcer til omstillinger og modernisering i takt med ændrede idrætsvaner og stigende kvalitetskrav i befolkningen. Kommunens muligheder for at anvende flere ressourcer på at støtte idrætsfaciliteternes drift er meget begrænsede. Ikke mindst når der også er behov for at kunne støtte tiltag til udvikling af nye tilbud. Afgørende for den enkelte facilitets overlevelse og udvikling bliver derfor evnen til at skabe øget aktivitet, som kan finansiere stedets vedligeholdelse og bidrage til nyudvikling. De fleste anlæg sætter i dag for få midler af til at sikre vedligeholdelsen. Det bliver af stor betydning, at især idrætshallerne i fremtiden formår at omstille sig i retning mod en mere forretningsorienteret drift. Allerede på kort sigt kan en manglende omstilling til en mere forretningsorienteret drift betyde, at det ikke bliver muligt for Faaborg-Midtfyn Kommune at sikre fortsat liv i alle kommunens idrætsfaciliteter. Mulighederne for at øge indtjeningen gennem øget aktivitet og nye typer tilbud skal fremmes overalt. Både foreningsidrætten og den uorganiserede, mere individuelle idræt er afhængig heraf. Der er behov for de rigtige incitamenter til at skabe denne udvikling. Hal- og evt. også foreningstilskudsmodellen bør revideres snarest med henblik på at sikre øget aktivitet og udvikle nye tilbud. Indførelse af on-line bookingsystemer kombineret med de rette incitamenter til, at foreninger og andre brugere melder afbud i god tid så genudlejning muliggøres er også et oplagt tiltag. Bestyrelser og driftspersonale skal understøttes bedst muligt i den nødvendige udviklingsproces. Kommunen finder det oplagt, at der de kommende år laves udviklingsplaner for de enkelte 19

20 fritidsfaciliteter især for idrætshallerne. Det kan i denne proces fx. være relevant at trække på den ekspertise, en organisation som DGI Huse og Haller besidder. Mulighederne for samarbejder med privat kapital og professionelle udbydere om nye tilbud i tilknytning til idrætsanlæggene skal også søges udnyttet. De meget begrænsede kommunale låneog garantirammer gør dette nødvendigt. Alle parter vurderes at kunne få glæde af en sådan samlokalisering af faciliteter. Større og mindre centres udvikling Som nævnt under indsatsområde 1, udvikles der i øjeblikket en mangfoldighed af idrætter (se fx Bille m.fl. 2007; Munch m.fl., 2007), som vi gerne vil give mulighed for, at borgere i Faaborg- Midtfyn Kommune kan dyrke. Men vi må også være realistiske og erkende, at vi ikke kan bygge squashbaner, fitnesscentre og kampsportscentre m.v. i forbindelse med alle idrætsfaciliteter i Faaborg-Midtfyn Kommune. En fokuseret indsats bliver nødvendig, hvis det skal være muligt at skabe det nødvendige udbud af nye aktiviteter i Faaborg-Midtfyn Kommune. Samtidig med, at faciliteterne i de mindre samfund skal gives mulighed for at udvikle sig, vurderes det derfor at være nødvendigt at satse særligt på udvikling af 2 større fritids- og livsstilscentre i henholdsvis Ringe og Faaborg og et mellemstort i Årslev/Sdr. Nærå omkring de nuværende sportsog svømmehalsfaciliteter. Kun sådanne større centre vil kunne sikre det meget brede udbud af idræts- og wellnesstilbud af høj kvalitet, som kommunen ud over de traditionelle lokale tilbud også skal kunne udbyde. Foruden en satsning på udvikling af større centre bliver der behov for at give de øvrige faciliteter i kommunens lokalsamfund de bedste muligheder for at bestå gennem tilpasning og udvikling af aktiviteter. Det kan fx understøttes ved at udbrede on-line booking systemer til samtlige faciliteter i kommunen. De økonomiske forudsætninger vil formentlig også være tilstrækkelig gode til fx at udbygge med fitnessfaciliteter ved flere lokale idrætsanlæg, men ikke ved alle. Lavt og måske faldende aktivitetstilbud i nogle traditionelle haller kan tale for, at enkelte af hallerne i geografiske delområder ombygges til at rumme nye idrætstilbud, fx squash, fitness, mindre gymnastik- og 20

21 dansesale m.v. (På landsplan er man også opmærksom på situationen og Lokale- og Anlægsfonden søger aktuelt at støtte projekter i haller, der er parat til en nytænkning af deres indhold.) Behov for mere samarbejde I forlængelse heraf er der behov for at fremme lokale samarbejder mellem faciliteter for at sikre anlægsoverlevelse og samlet set det bredest mulige udbud af aktiviteter tæt på borgerne i lokalsamfundene. Egentlige driftsfællesskaber mellem flere anlæg bør overvejes for at opnå rationalisering og professionalisering af driften. Hvor en halinspektør i dag mange steder selv skal klare alt, lige fra udvikling og økonomi til kantinedrift og daglig rengøring, kan der med fordel ske en vis professionalisering af de enkelte funktioner gennem øget specialisering. Men det vil kræve flere driftsfællesskaber. Også samarbejder mellem de mindre lokale anlæg og de større centre vil være relevante at fremme som led i at skabe øget aktivitet lokalt. Umiddelbart forekommer det oplagt med udbyggede samarbejder/driftsfællesskaber i følgende delområder - Faciliteterne i lokalsamfundene i Gl. Faaborg kommune, gerne med et tæt samarbejde med Faaborg-Hallerne - Faciliteterne i Gl. Broby kommune og evt. Nr. Lyndelse - Faciliteterne i Gl. Ryslinge kommune, og gerne i et samarbejde med Midtfyns Fritidscenter og Espe Hallen - Faciliteterne i Rolfsted/Ferritslev og Årslev/Sdr. Nærå Andre grupperinger kan vise sig mere relevante. En afgørende forudsætning for et kommunalt engagement i lokale udviklingstiltag vil oplagt være, at sådanne samarbejder/driftsfællesskaber etableres, så der sker en optimal udnyttelse af de begrænsede ressourcer. Også fokus på fremtidens klubfaciliteter. Mange steder har foreningerne og kommunen også en væsentlig økonomisk byrde forbundet med drift og vedligehold af separate klubfaciliteter. Det vil sige faciliteter, hvor hver forening har sit eget lokale. Mange af disse trues med at blive utidssvarende. Renovering og modernisering af fælles mødefaciliteter i tilknytning til idrætshaller kan vise sig at være et attraktivt alternativ, der kan mindske de samlede driftsudgifter. I Vejen Idrætscenter har man haft succes med at samle mange 21

22 foreninger om fælles mødelokaler, hvor foreningerne også har glæde af at bo i og blive serviceret af et stærkt center. Sammenfatning Samlet set tror kommunalbestyrelsen på, at vi frem mod 2015 skal fremme en facilitetsstruktur med 2-3 større veludbyggede centre og med de øvrige faciliteter samlet i nogle stærke samarbejder/driftsfællesskaber - totalt set med et spændende og righoldigt udbud af aktiviteter og med en meget høj udnyttelsesgrad af de samlede indendørs og udendørs anlæg som resultat. Målsætninger: - I 2015 oplever fritidsanlæggene et væsentligt øget aktivitetsniveau og et sundt økonomisk grundlag for deres drift. - Hallerne drives i langt højere grad end i dag ud fra forretningsmæssige principper. Kommunen yder mindre løbende tilskud til drift og vedligeholdelse end i dag med forbedret mulighed for at bidrage mere til investeringer i nye tiltag. - Den skitserede struktur med 2-3 store centre og tætte samarbejder i geografiske delområder er blevet til virkelighed og der er sket en vis specialisering mellem kommunens faciliteter. Centrene tilbyder en mangfoldighed af specielle idrætsgrene til samlet glæde for kommunens borgere i både de større byer og de mindre lokalsamfund. I de store centre er der gode adgangsforhold for fysisk handicappede. - I 2015 er der således sket til- og ombygninger af flere haller, der giver kommunen og hallerne mulighed for at udbyde et mere mangfoldigt udbud af aktiviteter. Eksempelvis fitness, spinning, squash, dans, kampsport, tilpasset idræt og bevægelse rettet til fysisk og psykisk handicappede og andre med et særligt behov m.v. - Flere haller har mulighed for at opdele hallen i mindre enheder, og har dermed mulighed for at bruge hallen til flere aktiviteter på samme tid. - I 2015 har idrætshallerne udviklet sig til attraktive livsstilscentre, hvor der kun tilbydes sunde aktiviteter og sund kost. - De udendørs faciliteter oplever også øget aktivitet. Der er bl.a. givet plads til nye typer brugere også de uorganiserede og lejlighedsvise. - Flere klubber oplever fordele ved fællesskaber i tilknytning idrætshaller eller andre fælles faciliteter, og det har samlet set givet en bedre lokaleudnyttelse. 22

23 - Både foreninger og det uorganiserede fritidsliv har samlet set oplevet fordele ved ovenstående udvikling. Ikke mindst har kommunens børn og unge oplevet, at der er kommet endnu flere interessante og relevante fritidstilbud tilpasset deres ønsker og behov. Konkrete handlinger, der igangsættes i 2008 og de efterfølgende år: - Der søges etableret et samarbejde med fx DGI Huse og Haller (eller andre med tilsvarende kompetencer) om pilotprojekter med et antal haller. Formålet er at lave at lave en model for udviklingsplaner og generelt at understøtte halbestyrelser bedst muligt i forhold til at løse de udfordringer, de står overfor. Pilotprojektet kører i efteråret 2008 og evt. foråret På baggrund af pilotprojekterne laves forslag til mere forretningsmæssig facilitetsdrift i Faaborg-Midtfyn Kommunes haller. Forslagene skal fungere som inspiration for udviklingsplanerne og skal tage højde for faciliteternes forskellige situationer. - Med udgangspunkt i pilotprojekterne understøttes fritidsanlæg til øget aktivitet i realistisk omfang med inddragelse af eller omstilling til nye sportsgrene. Der tages i foråret 2009 initiativ til et tilbud om et samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og hallerne i kommunen. Samarbejdet skal være skal være indledningen til, at den enkelte institution laver udviklingsplaner med et 10-årigt perspektiv. Disse planer skal skitsere udviklingen af faciliteten, og herunder også skitsere, hvordan der arbejdes hen mod en mere forretningsmæssig drift og øgede lokale samarbejder. Planerne skal efterfølgende revideres hvert fjerde år. - Med forbillede i bl.a. Vejen Fritids- og Livsstilscenter satses på at fremme udviklingen af to større centre i Faaborg, Ringe og et mellemstort center i Årslev/Sdr. Nærå. En fusionsproces for Faaborg Svømmehal og Faaborg-Hallerne fremmes mest muligt. Centrene skal snarest muligt lave udviklingsplaner med et 10-årigt perspektiv, der peger frem mod, at det fremover bliver muligt at udbyde en bredere vifte af aktiviteter i disse centre. - Fra 2011 og frem er forudsætningen for kommunale tilskud til de enkelte fritidsanlæg med haller, at der foreligger udviklingsplaner som skitseret ovenfor. 23

24 - Der investeres allerede i 2008 i et fleksibelt on-line bookingsystem i første omgang primært med sigte på idrætshallerne, men det udbredes senere også til de fleste udendørs anlæg. Dette skal minimere ledige timer og bl.a. give det uorganiserede fritidsliv lettere adgang til faciliteterne i Faaborg-Midtfyn Kommune. - Der vil blive igangsat en dialog med skolelederne med henblik på at skabe bedre muligheder for at udnytte fri tid i haller i periode fra 8-15 til øget aktivitet samtidig med, at skoleidrætten fortsat tilgodeses. Bl.a. seniorer og andre grupper med mulighed for fleksibilitet i deres aktivitetsmønster skal derigennem tilgodeses. - Kommunen vil i de kommende år - inden for de mulige økonomiske rammer - gerne bidrage til investeringer i modernisering og udvikling af fritidsfaciliteterne og nye aktivitetstilbud, uanset om de er kommunal ejet el. drives af selvejende institutioner. Ved prioritering af projekter vil der bl.a. blive lagt vægt på: o Om investeringen vurderes til på kort eller længere sigt at kunne reducere behovet for kommunale driftstilskud o Graden af anden ekstern medfinansiering, herunder om inddragelse af private operatører er mulig og hensigtsmæssigt o Om der er etableret hensigtsmæssige samarbejder mellem fritidsanlæg, der kan sikre en optimal og bæredygtig arbejdsdeling og dermed udnyttelse af faciliteterne i geografiske delområder af kommunen o At nye faciliteter i videst mulig omfang integreres i eksisterende faciliteter gennem udnyttelse af den eksisterende bygningsmasse (fx opdeling af nogle haller og/eller udnyttelse af eksisterende mødelokaler og lignende faciliteter). o Om projektet muliggør tilpasset idræt og bevægelse for fysisk og psykisk handicappede samt andre med særlige behov. Dertil kommer, om projektet sikrer gode adgangsforhold for fysisk handicappede. - Særligt vedr. kunstgræsbaner: Kommunen vil de kommende år primært støtte minibaner, der har multiformål, som især retter sig mod børn og unge, og som gerne lokaliseres i tilknytning til andre faciliteter, hvis drift og opretholdelse derved kan understøttes. 24

25 - Haltilskudsmodellen revideres senest medio 2010, så faciliteter og foreninger får den størst mulige tilskyndelse til at skabe øget aktivitet i Faaborg-Midtfyn Kommunes faciliteter. Der søges udviklet en dynamisk model, der kan fremme investeringer i nye tilbud, som gennem øget aktivitet kan reducere de løbende driftstilskud. - Klippekortsordninger skal søges udbredt evt. til også at gælde fælles for flere idrætsanlæg i Faaborg-Midtfyn Kommune gennem fremme af samarbejder. - Ultimo 2008 påbegyndes en analyse af øvrige indendørs og udendørs faciliteter, som bygger videre på halanalyserne. Benyttelse, tilskud, vedligeholdelses- og moderniseringsbehov og muligheder for at skabe øget aktivitet og evt. rationaliseringer vil blive vurderet i samarbejde med brugerne. Igangværende handlinger: - Vi er i gang med at indhente vedligeholdelsesefterslæbet i de idrætshaller der modtager kommunalt tilskud gennem en investering på 6.5 mio. i Gennem en kommunal medfinansiering på samlet set 1.45 mio. indledes opførelse i 2008 af en stor 3. generations kunstgræsbane i Svanninge. Samme sted opfører Faaborg-Midtfyn Kommune for 1.65 mio. en ny græsbane. Dertil kommer kommunal medfinansiering af en minikunstgræsbane i Ringe. 25

26 Indsatsområde 3: Sundhed og forebyggelse Motion forebygger sygdom Folkesundheden udfordres af en tiltagende fedmeepidemi. Det fremgår af undersøgelser, at der bliver flere og flere danskere, som er så overvægtige, at det er skadeligt for deres helbred. Rygning er fortsat den faktor, som er skadeligst. Efter rygning er inaktiv livsstil den risikofaktor, som medfører flest sygedage og færre gode leveår (se Mange borgere (40 %) har et arbejde, hvor de er stillesiddende og ca. 13 % af den danske befolkning er fysisk inaktive i fritiden. Motion nedsætter risikoen for en række livsstilssygdomme med %, som derved forøger levealderen, livskvalitet og medfører besparelser på udgifterne til indlæggelser og sygdomsbehandling. Faaborg-Midtfyn Kommune satser på forebyggelse På den baggrund ønsker kommunen at være medvirkende til at skabe mest mulig aktivitet hos borgerne uanset om aktiviteten opstår i det frivillige foreningsliv, på cykelstierne efter arbejde eller deltagelse i weekendens friluftsevents. Bl.a. derfor har kommunen fx indgået et samarbejde med Faaborg Ski- og Motionsklub om at udvikle Alpeløbet i Svanninge Bakker. Kommunen indgår gerne i lignende samarbejder med foreninger, privatpersoner eller virksomheder, som ønsker at skabe begivenheder med fokus på at skabe aktivitet for borgerne i Faaborg-Midtfyn Kommune. Grundlaget for et sundt og aktivt liv dannes under opvæksten. Der er mange muligheder for, at institutioner kan udvide den fysiske aktivitet i førskolealderen, som skal søges udnyttet. Ideelt set udvidede man også antallet af idrætstimer i skoletiden væsentligt, men ministerielle krav til undervisningens indhold og omfang i folkeskolen gør, at dette er vanskeligt. Betydningen af populære idrætstilbud i fritiden er derfor afgørende, og her har de tilbud, kommunens foreninger udbyder, meget stor betydning. Vigtigt at understrege sammenhængen mellem motion og sundhed. Rigtig mange borgere ønsker heldigvis at bevare deres sundhed og dyrker motion for at sikre deres fortsatte sundhed. Det giver også nogle særlige muligheder for foreningerne i Faaborg-Midtfyn Kommune. Ved at understrege de gavnlige effekter af de tilbud, foreningerne rummer, kan de tiltrække endnu flere medlemmer. Fx kan foreninger oprette hold, der kan være med til at styrke led og muskler, i forlængelse af kommunens genoptræningsindsats. Men også andre end de etablerede foreninger kan tage initiativer, der er vigtige at understøtte. Det kan fx dreje sig om udvikling af 26

27 motionsløb og andre typer events, opstart af frivillige aktivitetsfællesskaber m.m., der fører til motion og dermed en forbedret forebyggelse. Sundhed og kost Når du udøver fysisk aktivitet, har du i endnu højere grad end ellers brug for sund og ernæringsmæssigt forsvarlig kost (se Danmarks Fødevareforskning, 2005). Kommunalbestyrelsen mener, at der alt for længe har været en modsætning mellem den viden, vi har omkring betydningen af sund mad, og udbuddet af mad i idrætsfaciliteter. Det vil vi gerne ændre. Den mad, der i øjeblikket typisk udbydes i facilitetscafeterier, indeholder for mange tomme kalorier fra slik, fastfood og sukkersødede drikkevarer (fx sodavand og slush-ice). Selv om aktive borgere forbruger megen energi under aktivitet, ændrer det ikke ved, at disse produkter indeholder den forkerte ernæringsmæssige sammensætning. Indtagelsen af en sådan kost øger risikoen for livsstilssygdomme, herunder overvægt. I Danmark kommer det til udtryk i et stigende antal type-ii diabetikere og et for stort antal overvægtige borgere, især blandt børn og unge. Der er ikke noget, der tyder på, at denne udfordring er anderledes i Faaborg-Midtfyn Kommune end i andre dele af landet. Derfor er der en selvstændig opgave i at fremme udbredelsen af sunde kostmuligheder i Faaborg- Midtfyn Kommunes foreninger og faciliteter med særlig fokus på børn og unges madvaner. Målsætninger: - Vi er friturefri zone i Samtlige fritidsfaciliteter, der modtager kommunalt tilskud, og som sælger fødevarer og slik, har indført sund kost senest i 2011 og fjernet det usunde sortiment fra hylderne. - Kommunen har i 2012 været involveret i minimum 50 projekter som partner sammen med foreninger og/eller privatpersoner, hvor fokus er på tidlig forebyggelse. - I 2012 er 20 % af de borgere, som i dag er inaktive, aktive Konkrete handlinger, der igangsættes i 2008 og de efterfølgende år - Vi vil fremme oprettelse af partnerskaber mellem kommune, foreninger, faciliteter og privatpersoner, der fx sikrer: 27

28 o Afvikling af events, der fører til fysisk aktivitet. Her kan bl.a. inddrages erfaringerne fra indsatsområde 1 vedr. dynamikken i befolkningens idrætsvaner. Desuden er det vigtigt at fokusere på tilbud om tilpasset idræt og bevægelse for fysisk og psykisk handicappede og andre med et særligt behov. o Opstart i faciliteter af kostvejledning og planlægning af sund mad. - Vi inspirerer gennem tiltag, der skaber fokus på sundhed og forebyggelse. o Det vil vi gøre ved at: Faaborg-Midtfyn Kommune er en del af sund-by-netværket og får derigennem kendskab til de nyeste tiltag på området læs mere på Vi inviterer til inspirations- og informationsaftener, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune og eksterne foredragsholdere informerer og inspirerer. Der skabes synlighed omkring funktioner i kommunen med relevans for dette område frivillighedskoordinator, motionsformidler, fritidskonsulent, udviklingskonsulent etc. og disses muligheder for at være en aktiv, koordinerende eller støttende del af initiativerne. - Vi medtænker fysisk aktivitet, når Faaborg-Midtfyn Kommune træffer beslutninger om indretning af byrum samt forbindelseslinjer mellem bysamfund. - DGI Huse & Haller (eller andre med tilsvarende kompetence) udvælger to facilitetscafeterier som forsøgsprojekter i et foregangsprojekt med overskriften sund facilitet. Slutproduktet skal være en tilbagemelding, der giver mulighed for, at øvrige faciliteter i kommunen kan trække på erfaringerne fra dette projekt. - Vi indretter støtteordninger, så sundhedsaspektet fremmes. Det vil sige, at støtten til faciliteter og foreninger fremover betinges af, at der arbejdes aktivt med sundhedsfremmende initiativer. o Det vil vi gøre ved at: 28

29 Udarbejde retningslinjer for, hvad der kan sælges i kommunalt støttede faciliteters cafeer og cafeterier og hvad der bør uddeles ved arrangementer. I muligt omfang ydes støtte til indkøb af maskiner, der muliggør fremstilling af sund mad Give støtte til kursusaktivitet, der relaterer til sund mad Give støtte til eksperimenter med stævnesnacks det vil sige sunde snacks, når der afholdes weekendstævner. Særligt fokusere på mulighederne for, at børn og unge får mulighed for at indtage sund mad i kommunalt støttede idrætsfaciliteter. Igangværende aktiviteter: - TIB projektet (tilpasset idræt og bevægelse) er i færd med kortlægge de klubber og foreninger, som har overskud til at være noget for ikke motionsvante. - Som en udløber af TIB-projektet vil der komme en række projekter, som stiller viden på området til rådighed. I den forbindelse bliver der også mulighed for at trække på kostvejledere og fysioterapeuter. - KRAM står for Kost, Rygning, Alkohol og Motion, og er en landsdækkende sundheds- og sygelighedsundersøgelse. Faaborg-Midtfyn Kommune er blevet udvalg som KRAMkommune og har i den forbindelse forpligtiget sig til at skabe fokus på de fire bogstaver i KRAM. Bl.a. er der udfærdiget en aktivitetskalender, lige som der også er fokus på at indgå i projekter, der også på længere sigt sikrer aktivitet. 29

30 Indsatsområde 4: Elite- og talentudvikling Elite- og talentudvikling er under forandring. Kravene til klubber, som er involveret i elite- og talentudvikling er stigende. Organisationen i klubben skal være i stand til at løfte opgaven, der skal være styr på økonomien, og der skal være udstukket klare pejlemærker for, hvor klubben er på vej hen. Samtidig lægger nutidens borgere stigende vægt på, at børn og unge med særlige talenter har gode muligheder for udvikling. Sport på højt niveau er også en attraktion. Derfor er en naturlig del af fritidsstrategien fokus på tilbud om spændende og medrivende sportsoplevelser på et højt niveau. Sport på eliteplan kan både være eksisterende elitesatsninger, men det kan lige så godt være tiltrækning af større sportsbegivenheder til kommunen. At skabe et godt udbud samt planlægning og udførelse af store idrætsbegivenheder indebærer også store udfordringer for klubberne, idrætsfaciliteterne, kommunen og andre aktører. De ambitiøse skal have muligheden Vi ønsker at give borgere mulighed for at udleve drømmen om at levere præstationer på et højt niveau. Derfor er det også ambitionen at give børn, unge og voksne, der ønsker at forfølge et talent og en drøm om store præstationer, mulighed for det. Det er her ikke længere nok kun at fokusere på lokal elite- og talentudvikling. Den tid, hvor en enkelt talentfuld person kan udvikle sig tilstrækkeligt i den lokale ramme, er i de fleste tilfælde forbi. Elite- og talentudvikling kræver organisatorisk overskud Vi vil gerne understøtte lokale elite- og talentsatsninger, der på 5-10 års sigt har ambitioner om at nå allerhøjeste nationale niveau. 1 Men det er nødvendigt, at organisationen er i orden. Med det menes, at elite- og talentudvikling skal finde sted i en organisation, der er i stand til at tilbyde gode faciliteter, kompetente trænere og en bestyrelse, der har de nødvendige kompetencer. Faaborg- Midtfyn Kommune har på nuværende tidspunkt kun er få klubber, som har de nødvendige organisatoriske muskler til at løfte elite- og talentudvikling. Det er ønskeligt at kunne hjælpe eksisterende og potentielle eliteklubber på vej, men det er realistisk set en lige så vigtig opgave at 1 Uanset om der er tale om elite- eller talentarbejde er det nødvendigt med en individuel vurdering af, hvorvidt der er tale om en elite- eller talentsatsning. Der er stor forskel på, hvor mange der dyrker de forskellige idrætsgrene og der er dermed også stor forskel på, hvor stærk konkurrencen er inden for en bestemt idrætsgren. 30

31 understøtte, at der er gode broer mellem lokale talenter og regionale samt nationale elite- og talentsatsninger. Det vil således kun være muligt at udvikle enkelte elite- og talentsatsninger i Faaborg-Midtfyn Kommune. Derfor skal det nøje vurderes, hvornår vi understøtter lokale elitesatsninger, og hvornår det er mere logisk at sikre, at der findes gode fødekæder til de nationale og regionale elite- og talentsatsninger. Elite- og talentudvikling kræver tid meget tid Endelig er det også en udfordring for den unge udøver at få skole- og idrætsliv til at gå op i en højere enhed. Elitesport kræver ofte et tidsforbrug på ikke under tyve timer om ugen. Dertil kommer, at der ofte også er behov for flere træningspas om dagen. Det er en udfordring at få et så travlt program til at gå op med både skolegang og de øvrige interesser, unge mennesker har. Vi ønsker, at talent- og eliteudvikling skal foregå på en menneskeligt forsvarlig måde, hvorfor den unge udøver kan få sig en uddannelse samtidig med elitesatsningen. Målsætninger: - I 2010 har vi etableret samarbejder mellem lokale talentmiljøer og regionale/nationale talentmiljøer på Fyn eller i den syddanske region, der giver lokale talenter mulighed for at komme til klubber, foreninger eller miljøer, der giver talenterne udviklingsmuligheder. - Eksisterende og særligt lovende potentielle lokale elitesatsninger vil kommunen søge at støtte gennem særlige tilskud til fx uddannelse og organisationsudvikling samt sponsorstøtte. Dette med vægt på, at bredden i de pågældende klubber også får glæde heraf. - I 2010 har vi i samarbejde med Svendborg og Odense Kommuner skabt synlige muligheder for, at kommunens sportstalenter kan gennemføre et skoleforløb, samtidig med at de kan dyrke deres idræt på eliteniveau. - Vi har i perioden tiltrukket eller udviklet minimum 5 idrætsbegivenheder årligt på højeste nationale niveau. Konkrete handlinger, der igangsættes i 2008 og de efterfølgende år: - Vi vil støtte eksisterende og potentielle elitesatsninger ved at klæde dem på i forhold til organisatorisk udvikling. o Det vil vi gøre ved at: 31

32 Faaborg-Midtfyn Kommune tilbyder at tegne sponsorater eller på anden vis efter en konkret vurdering at støtte særlige talentudviklings- og elitesatsninger, når klubberne lever op til en række krav. Kravene vil bl.a være at: Satsningen indeholder en balance mellem skoletid og fritid (når det handler om ungdomsspillere). Klubben aktivt erfaringsdeler med andre klubber i lokalområdet Elitespillerne også gør en indsats i det brede foreningsliv i form af gæstetræninger og andet. På baggrund af en dialog og en vurdering af behovet overvejes det, om klubben skal deltager i organisationsudviklingskurser på baggrund af en løbende dialog omkring behov også i forhold til ovenstående krav. Vi undersøger nærmere, i hvilket regi organisationsudviklingskurser bedst foregår, og om det evt. skal foregå i et samarbejde med fx DIF og/eller eksisterende regionale og nationale uddannelsestilbud. Efter en konkret vurdering undersøges det, om det er muligt at tilgodese elitesport skal i forhold til faciliteter. - Faaborg-Midtfyn Kommune støtter også aktivt talenter og eliteidrætsudøvere, hvor kommunens egne tilbud ikke rækker. o Det vil vi gøre ved at: Der laves samarbejdsaftaler med Team Danmark Elitekommunerne Odense og Svendborg om et samarbejde med hensyn til skolegang og talentudvikling. I samarbejde med DIF afklares det, hvordan der konkret kan skabes samarbejdsaftaler med Team Danmark Elitekommunerne i Svendborg og Odense. Det handler både om at skabe mulighed for skolegang i Team Danmark klasser og om at skabe klare indgangsveje til eksisterende talent- og elitesatsninger. Muligheder for tilskud til transport af eliteidrætsudøvere og talenter til hhv. Svendborg og Odense skal afklares. 32

33 - Perspektiver i og muligheder for at blive en del af Sport Study Sydfyn, som er et samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, sportsudbydere, erhvervsliv og Svendborg Kommune (se evt. skal undersøges. - Faaborg-Midtfyn Kommune vil i samarbejde med foreninger m.fl. være opsøgende i relation til at tiltrække både større og mere specielle sportsbegivenheder til kommunen. o Det vil vi gøre ved at: Kontakte Sport Event Fyn og lave en strategi for, hvordan Faaborg-Midtfyn Kommune kan blive en endnu mere attraktiv kommune, når det handler om at tiltrække idrætsbegivenheder. I regi af SUS (Sydfyns Udviklingsamarbejde) at arbejde for at øge antallet af events med talent- og eliteindhold på Sydfyn. Igangværende handlinger: - Det er i samarbejde med lokale kræfter i 2008 lykkes at tiltrække cykelsport på allerhøjeste nationale niveau. I periode den Juni afholdes cykel DM omkring Faaborg, og Ringe er startby for Post Danmark rundt den 2. august Der er i 2008 tegnet sponsoraftaler med eksisterende elitesatsninger i form af 1. divisionsholdet i herrehåndbold Faaborg HK samt 1. divisionsholdet i volleyball fra Midtfyns Volleyballklub. - Faaborg-Midtfyn Kommune bidrager til Sport Event Fyn, hvis opgave er at tiltrække sportsarrangementer til Fyn. 33

34 Indsatsområde 5: Friluftsaktiviteter og events i landskabet Mange mennesker søger friluftsoplevelser. Der er hvert år 110 mio. uorganiserede friluftsaktiviteter i naturen i Danmark (Miljøministeriet, 2007). Det er meget forskelligt, hvilke oplevelser, der søges i landskabet. Nogle søger freden og roen på en gåtur andre foretrækker at hænge i en para-glider ud over en skrænt. Landskabsoplevelser kan også forebygge stress. Det er derfor en vigtig del af at være en attraktiv bosætningskommune at kunne tilbyde et bredt spektrum af fremragende friluftsoplevelser. De natur- og landskabværdier Faaborg-Midtfyn Kommune rummer - og med fortsat store uudnyttede potentialer for mange typer friluftsaktiviteter - er måske kommunens største aktiv i forhold til at styrke kommunens tiltrækningskraft på fritidsområdet og øge befolkningens motion og sundhed. Vi tager først og fremmest hånd om udfordringen på dette område gennem en særlig friluftsstrategi, der udarbejdes parallelt med fritidsstrategien. Friluftsstrategien koncentrerer sig især om udbygning af den generelle tilgængelighed til naturoplevelser og friluftsaktiviter i landskabet. Denne er mange ikke steder ikke så god, som man kunne ønske sig. Det gælder fx både bynært, i skove og flere steder ved kysterne. Denne strategi ser også på udvalgte gruppers særlige behov for forbedret adgang til aktiviteter i landskabet bl.a. ridesportens behov for bedre adgang til ridning. I nedenstående suppleres friluftsstrategien med kommunens overvejelser om, hvordan en række friluftsaktiviteter også på andre måder med fordel kan understøttes for at forbedre kommunens tilbud om friluftsoplevelser. Friluftsaktiviteter og events i landskabet i fokus Ligesom for de sportsgrene, der dyrkes på faste anlæg er der indenfor friluftsliv en hastig udvikling i, hvad befolkningen efterspørger af tilbud. Havkajak og andre søsportsaktiviteter som surfing vokser, store cykel- og løbeevents trækker stadig flere mennesker, flere dyrker mountainbike i skov, og træklatring er måske en kommende aktivitet i hastig vækst for at nævne eksempler på nye udviklingstendenser. Nye aktivitetstyper må forudses fortsat at dukke frem de kommende år. 34

35 Mange uddannelsesinstitutioner har efterhånden også friluftsaktiviteter på programmet som et vigtigt trækplaster, og naturen og landskabet danner ofte ramme om firmaers udbud af teambuilding-aktiviteter, personlige styrketests m.v. Kommunen vil gerne understøtte optimale forhold for en række af disse aktiviteter både rene fritidsaktiviteter og uddannelsesinstitutioners brug heraf. Det kan f.eks. konstateres, at det samlede udbud af organiserede søsportstilbud i dag ikke er ret stort. Der er fx i dag hverken havkajak- eller dykkerklubber, og bemærkelsesværdigt få unge dyrker forskellige sejlsportsdiscipliner med afsæt i kommunens havnefaciliteter. Kommunen tror, der er et uudnyttet potentiale, som kan opdyrkes. Endvidere finder vi det oplagt at gøre kommunen til et sted, hvor der er gode muligheder for at eksperimentere med nye typer friluftsaktiviteter, og hvor borgere har god adgang til at afprøve forskellige aktivitetstyper. Eksisterende klubber kan anspores til gennem åbne arrangementer at give flere muligheder herfor. Vores friluftsgårde/naturskoler er også oplagte steder at anvende til sådanne opgaver. De rummer i dag gode tilbud, men har gode forudsætninger for at udbyde nye tilbud. Målsætninger: - I 2015 er der i Faaborg-Midtfyn Kommune velfungerende miljøer omkring en række nye maritime sportsaktiviteter så som havkajak, forskellige sejlsportsgrene m.v. - Kommunen er også kendt for at rumme særligt attraktive faciliteter for et de landbaserede friluftsaktiviterer, som er i vækst. - Der er årligt flere større friluftsevents i kommunen heraf flere årligt tilbagevendende. Det er en blanding af brede events, der appellerer til mange borgeres deltagelse og mere specialiserede/eliteprægede friluftsevents, der har stor publikumsinteresse. Konkrete handlinger, der igangsættes i 2008 og de efterfølgende år: - Der oprettes et friluftseksperimentarium i en eksisterende facilitet eller i en ny facilitet senest i DGI, DIF, Friluftsrådet, Syddansk Universitet og private investorer søges inddraget som deltagere med bibringelse af viden og inspiration samt finansiering. 35

36 Friluftseksperimentariet skal være et centrum for nyskabende friluftsaktiviteter og skal være en vidensopsamlende og vidensproducerende enhed. Der indledes dialog med lokale interessenter om, hvordan landskabet kan bruges på nye og anderledes måder i forbindelse med et friluftseksperimentarium. Udgangspunktet er, at alle skal kunne bruge friluftseksperimentariet, uanset om man ønsker at klatre i træer, lave XL-rollespil eller lave orienteringsløb på mountainbike dog således, at aktiviteter til børn og unge i særlig grad tilgodeses. - Vi vil understøtte udvikling og etablering af friluftsevents. Herunder eventuelt også udvikling af nødvendige faciliteter for nye friluftsevents. Vi vil herunder se på, hvilke friluftselite-events, det vil være oplagt at forsøge at trække til Faaborg-Midtfyn Kommune - Vi vil understøtte dannelsen af foreninger eller attraktive miljøer inden for en række aktiviteter, som i dag ikke findes i kommunen og med særligt fokus på nye tilbud til unge. Bl.a. vil fokus blive rettet mod forskellige søsportstilbud. Muligheder for samarbejder med eksisterende sejlklubber m.v. herom vil blive afprøvet. - På Faaborg Havn vil søges etableret et fælles hus for maritime aktiviteter som havkajak, dykning m.v., der vurderes at have en vist interessefællesskab. 36

37 Litteraturliste Bille, Torben, Torben Fridberg, Svend Storgaard og Erik Wulff (2005), Danskernes Kultur- og Fritidsvaner 2004, København: AKF Forlaget Danmarks Fødevareforskning (2005), Kostanbefalinger til idrætsaktive børn og unge, København: Danmarks Fødevareforskning DIF (2008), Det er for billigt at gå til sport i Danmarks Idrætsforbunds blad Idrætsliv (nr. 2, 2008) Ibsen, Bjarne (2006), Foreningsidrætten i Danmark, Odense: Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, SDU for Idan Kirkegaard, Kasper Lund (2007), Overblik over den danske fitness-sektor, København: Idan Miljøministeriet (2007), Skov og natur i tal 2007, København: Miljøministeriet Munch, Laura, Mette Mogensen og Kirsten Kaya Roessler (2007), Arkitektur, kvinder og idræt, København: Lokale- og Anlægsfonden Plan & Kultur (foråret 2008), Vurdering af idrætshallernes situation i Faaborg-Midtfyn Kommune, Plan & Kultur, Faaborg-Midtfyn Kommune Team Byg (efteråret 2007), Halanalyse en vurdering af idrætshallernes tilstand i Faaborg-Midtfyn Kommune, Team Byg, Faaborg-Midtfyn Kommune 37