Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker?

Transkript

1 Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker? Kick Off dagen Faaborg-Midtfyn Kommune & DGI Fyn Ringe, den Henrik H. Brandt Direktør, Idan

2 Den største udfordring? Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark : 7 pct. dør af fysisk inaktivitet Det vil altså sige, at 93 pct. dør af fysisk aktivitet!

3 Den største udfordring? Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark : 7 pct. dør af fysisk inaktivitet tabte leveår Tab i middellevetid, 9-10 måneder Fysisk inaktivitet og leveår: Mænd 8 år/kvinder 10 år hospitalsindlæggelser 2,6 mio. praktiserende lægebesøg 3,1 mio. fraværsdage på arbejde 5000 nye førtidspensionister årligt Merforbrug i sundhedsvæsenet: 3,109 mia. kr. Dog spares 226 mio. kr. på tidlig død (fremtidigt forbrug)

4 Den største udfordring? Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark : Andre risikofaktorer Overvægt, 2 pct. af alle dødsfald Usund kost 4 pct. af alle dødsfald Forhøjet blodtryk 4 pct. af alle dødsfald Svage sociale relationer 2 pct. af alle dødsfald Mangelfuld uddannelse 13 pct. af alle dødsfald

5 Hvem kan løse det? Idrætten? Idrætten kan jo nok gøre sit (og det kommer den til..) Men vi dør jo nok alligevel, så lad os trods alt holde fast i idrættens væsentligste force: At udfylde intervallet mellem fødsel og død på en attraktiv måde!

6 Kommunal idrætspolitik Kommunens ansvar: Faciliteter Børn/unge tilskud til aktiviteter Tilskud andre grupper Det nye: Forebyggelse Sammenhold/branding/arbejdskraft

7 Kommunal idrætspolitik Kommunernes idrætspolitik, opdelt på små og store kommuner (pct.) Eliteidrætspolitik Idrætspolitik? Andre politikker for bestemte grupper Givet støtte til særlige idrætsevents seneste 5 år En eller flere økonomis ke puljer til fremme at bestemte formål Overordnet plan for udbygning mv. af idrætsanlæg Konkrete planer for opførelse af opvisningshal ol. for eliteidræt Færre end ,9%,0%,0% 9,1% 39,5% 7,0% 7,0% 7500 til ,3%,0% 7,0% 23,3% 56,3% 10,1% 8,0% Flere end ,4% 27,1% 13,0% 67,4% 85,1% 44,7% 33,3% Alle ,3% 7,3% 6,8% 31,3% 59,9% 18,4% 14,2% N = 100 pct

8 Kommunal idrætspolitik Tendenser i tiden: Partnerskaber om motion/idræt for forskellige grupper Partnerskaber omkring skole/idræt Partnerskaber om (social) integration Partnerskaber om eliteidræt og events Kommuner går videre end loven: Folkeoplysningsstøtte Sundhedscertificering af medarbejdere Fitnesscentre? Eliteidrætskommuner Eventpuljer Faciliteter åbnes for alle ikke kun foreninger Ny bølge af idrætsbyggeri idræt indtænkes mere i skolebyggeri, byplanlægning osv. = Idræt er ikke altid nok i sig selv (idrættens egenværdi) = Idrættens instrumentalisering = Flere udbydere/partnere end idrætsforeninger! = Stigende segmentering mellem foreningstyper

9 Idrættens økonomi Dertil kommer mio. kr. til anlæg

10 Idrættens økonomi

11 Lokalsamfundets idrætspartnere

12 Lokalsamfundets idrætspartnere (%) Landsgennemsnit København Århus Foreningstype: Enstrenget afdeling 67,3 82,4 50,1 Flerstrenget afdeling 29,6 16,2 49,9 Ved ikke 3,1 1,3 0 Stiftelsesår: ,3 32,3 13, ,3 9,9 21, ,2 12,6 32, ,2 45,2 33,2 Tillidsposter pr. forening (personer) Antal trænere (børn/unge) 7,6 5,5 7,7 Antal trænere (senior) 3,4 3,5 4,6 Antal bestyrelsesmedlemmer 5,9 5,4 6,2 Antal øvrige udvalgsmedlemmer 5,4 4,3 5,4 Har foreningen lønnede adm. medarbejdere? Ja 9,5 7,6 16,0 Nej, men adg. til hovedfor. ansatte 6,5 7,9 8,6 Nej 80,1 81,9 68,4 Ved ikke 3,9 2,7 7,1 Kilde: DGI/DIF s foreningsundersøgelse 2004

13 Overblik over medlemstilgang eller -frafald I årene

14 Fitness og sociale aktiviteter 1 Fokuserer fitnesscenteret på at lave sociale aktiviteter?

15 Fra muskelmasse til massebevægelse Kapitel 3: Kommerciel fitness i en forbrugerkultur Hvor kommer fitness-sektorens kommercielle succes fra? Sociologiske svar: Kroppen har fået materiel status og større social betydning individualiseringen har medført iscenesættelse af sig selv og sin krop. Skønhedsidealer indeholder på dette grundlag enorme kommercielle potentialer. En mere forbrugerorienteret tilgang til fritiden, som man vil have noget ud af. Man går fra idrætsdeltager til idrætsforbruger.

16 Fra muskelmasse til massebevægelse Hvor kommer fitness-sektorens kommercielle succes fra? Medlemmernes svar 1. I fitnesscentre får jeg noget ud af det en instrumentel træningstilgang med fokus på sundhed og kroppens udseende. 2. Jeg kan træne når jeg vil og på mit eget niveau - fraværet af opdeling i niveauer, konkurrence og elite. 3. Idræt med en lav fællesnævner. - fraværet af taktik og spilleregler.

17 Fra muskelmasse til massebevægelse Hvor kommer fitness-sektorens kommercielle succes fra? Idrætspolitiske svar Motionsidræt med sundhedsmotiver har vundet frem siden 1970 erne og suppleret de mere traditionelle sportslige motiver (Kilde: Statens Institut for Folkesundhed) Manglende kommunale investeringer i idrætsfaciliteter har medført dårlige faciliteter især i de større byer. Manglende evne, vilje og lyst fra idrætsforeninger til at opsamle de mange motionister med funktionelt forhold til aktiviteten.

18 Andre mulige partnere? - Fysioterapeuter/sundhedssektoren generelt - Hjemmehjælpere m.m. (ældreidræt) - Firmaidræt/Motion på arbejdspladsen/sundhedsordninger - Skolernes idrætstilbud/idræt efter skoletid - Selvorganiseret idræt (byplanlægning, internet osv.) - Private anlæg (ikke kun fitness) - Mere åbne og proaktive faciliteter (DGI Huse og haller, sms)

19 Et bud på: Fremtidens vinderforeninger - Børnenes valg er traditionelt og lokalt - En rationel og bæredygtig organisationsform, når den rykker - Civilsamfundet kit (kompetencer, tillid) - Fleksible træningsmuligheder - Lydhørhed over for borgernes behov (lokalt el. mht aktiviteter) - Kender sin plads i forhold til markedet (ellers løber markedet med det) - Øget professionalisering - Øget behov for uddannelse - Vilje til partnerskaber og samarbejde med andre idrætsgrene - Mindre elitefiksering især for teenagere og voksne

20 Fremtidens valg - Vi har råd - Vi har mange valgmuligheder (marked, arbejde, forening) - Selvvalgte fællesskaber ikke givne fællesskaber - Kommunens idrætspolitik må samle den sidste 1/3 op - Andre (de stærke) kan/må i højere grad klare sig selv

21 Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker? Tak for opmærksomheden!