Anatomi. Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III

Transkript

1 ANATOMI

2 Anatomi Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III

3 Anatomi eksamen &

4 Om eksamen SKR EX

5 Om eksamen MU EX

6 Om eksamen - se på hjemmesiden SKR EX klik

7 Om alm. skriftlig eksamen ALM SKR EX (MC) Den alm. skriftlige del med 70 MC-opgaver. Essay opgave der er afsat 4 timer "facitliste tilladt

8 Om skriftlig MC eksamen SKR EX (POINT) ALLE opgaver SKAL besvares Ved eventuel usikkerhed anbefales kun at markere et enkelt svar.. Beståelsesgrænsen er sat til 70% fordi chancen for at få rigtige svar af tilfældige årsager (gættechancen) er 20%. Derved sikres en beståelsesgrænse, der svarer til 50% eksakt viden. Der er karaktergivning efter 12-skalaen.

9 Papirer Her er ledsagetekster til eksamen

10

11

12

13

14 Om skriftlig SPOT-eksamen SPOT (MC) Spot-eksamen omfatter et opgavesæt med 10 multiplechoice-opgaver, der hver knytter sig til et præparat fra anatomisk museum. Præparaterne er fordelt i 5 "båse" med 2 præparater i hver "bås". Der er afsat 4 minutter til besvarelse af de to opgaver, der knytter sig til en "bås". Et lydsignal, angiver når tiden er udløbet, og alle flytter derefter straks til næste "bås". Når alle præparater er gennemgået, føres svarene ind på svarkort på sædvanlig måde. Hertil er afsat 2 x 4 minutter, hvor man bliver siddende i den samme "bås". For at sikre at den aktuelle struktur hurtigt kan findes, er præparaterne forsynet med en rød "sigteramme", dvs. en "firkant" indenfor hvilken den pågældende struktur skal søges. Husk at kigge vinkelret på glasset gennem sigterammen. Præparaterne vælges blandt museums-præparaterne, der anvendes i præparatkursus. Strukturer, der indgår i opgaverne, nævnes enten i kursets tekst, spørgsmål og/eller svar. Opgaverne til spoteksamen vælges fra samlingen i "Spotopgaver", der indgår i bogpakken.

15

16 SKR EX Eksempler på essay-spørgsmål klik Spørgsmål der ligner MC-opgaverne ligger her på nettet Eksempler på besvarelse af essay spørgsmål ligger på facebook

17 Nyrerne Renes Info Nyrerne er bønneformede, rødbrune, vejer 150 g. hver og har en glat overflade, som ikke er beklædt med peritoneum. Nyrerne ligger retroperitonealt og hører til de primært retroperitoneale organer. Nyrerne er de fasteste af samtlige parenchymatøse organer i cavitas abdominalis propria. Nyrerne har aldrig haft krøs, og ligger bagerst i bugvæggen, og ligger bagved de sekundære retroperitoneale organer. Nyrerne ligger på højre og venstre side af hvirvelsøjlen. Nyrerne har til opgave at danne urin samt regulere kroppens indhold af bl.a. salt, vand og hydrogenioner, hvor kropsvæskernes osmolalitet og ph holdes konstant. Spørgsmål Hovedspørgsmål: Beskriv nyrernes opbygning Nyren omgives af en tynd bindevævskapsel (capsulla fibrosa/er ikke pensum), som er omgivet af en tyk fedtkappe, hvori nyrefascien er indlejret. På nyrernes mediale kant ses indkrævningen hilum renale, indgangen til sinus renalis, der begrænses af nyreparenchrym, som består af cortex renales (bark) og medulla renalis (marv). Nyrens marv danner nyrepyramider, som i spidsen danner en nyrepapil som sidder i væggen af sinus renalis. På pyramidens basis findes der marvsstråler som næsten når ud til nyrens overflade og adskilles af barken. Fra pyramidens basis til nyrepapillernes spids løber nephroner, der løber ud i samlerør. Nephronets er nyrernes funktionelle enhed, og her sker resorption og sekretion i forbindelse med urindannelse. Hver nyrepapil omsluttes af et kort rør, nyrebæger. Nyrebægrene løber delvist sammen og munder ud i nyrebækkenet. Nyrebækkenet ligger i sinus renalis sammen med nyrekar og fedt. Nyrebækkenet er den første/første del af urinvejene. Underspørgsmål Beskriv vejen for urin gennem nyren Nyrens funktionelle enhed, nephronet, består af nyrelegemet, corpusculum renale, og et kanalafsnit. Første trin i urindannelse sker i kapselrummet i Browman s kapsel mellem det viscerale blad og det parietale blad i nyrelegemet. Herfra går urinen ultrafiltratet til de snoede kanaler i barken, tubulus contortus proximalis, derefter Henle s slynge i marven, og til de snoede kanaler i barken tubulus contortus distalis. Det er her, der foregår udskillelse og optagelse af forskellige stoffer bla vand. Derved omdannes ultrafiltratet fra kapselrummet til urin. Fra kanalerne løber urinen over i samlerør ved nyrepyramidernes basis og tømmes i nyrepapillerne videre til nyrebæger, der tømmes i nyrebækkenet. Beskriv blodets til- og fraførsel til nyren Nyren forsynes af a. renalis, der kommer direkte fra aorta abdominalis. A. renalis går gennem hilum renale, sender grene langs nyrepyramidens sideflade og løber gennem marvstrålerne. Arterien sender udløbere parallelt med marvstrålerne. Fra udløberen går vas afferens, en tilførende arterie, som går til glomerulus, kapillærnettet i nyrelegemet. Fra glomerulus føres blodet væk via en fraførende vene, vas efferens. Alt veneblodet samles i v. renalis, som tømmes i v. cava inferior.

18 Evaluering Forslag Diskussion SKEMA

19 Nogle noter 2013 Tælle og vise hvor mange opgaver man har gennemgået i MC program i et emne Generere sæt på tværs af MC-bank Fjerne opgaver der er for mange af (lave nye) Holde fast i holdundervisning

20

21 Diagnostisk prøve III