Synopsis samfundsfag 1 7. klasse. Ungdomskultur

Transkript

1 Ungdomskultur I uge skal du arbejde med din synopsis om ungdomskultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om den uregerlige ungdom og deres forbrug af kultur. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem skal følge reglerne for udarbejdelse af en synopsis. Skt. Josefs Skole 7.klasse

2 Afleveres den: 13. november 2008 På baggrund af følgende tre spørgsmål skal du forberede en synopsis. Du skal inddrage de vedlagte bilag i din diskussion. Følgende spørgsmål skal indgå i din besvarelse: 1) Hvad forstår du ved begrebet ungdomskultur`. 2) På baggrund af bilag 3 ønskes en redegørelse af mulige årsager til at ungdomskulturen forandrer sig. 3) Vurder påstanden: unge i dag er egoistiske og tænker kun på forbrug. Inddrag bilag 2 og 4../ Vedlagt 4 bilag

3 Bilag 1 Om kultur Kultur er et sæt af holdninger, normer, værdier, omgangsformer, måder at være og tænke på. Større og mindre grupper kan have en kultur, der adskiller sig fra andre. Man taler derfor om dansk kultur, storbykultur, ungdomskultur osv. Når man taler om en ungdomskultur, betyder det ikke, at alle unge er karakteriseret ved denne kultur. J.Aa. Poulsen, "Hit med historien, 8, København 2006, p. 47 Bilag 2 Børn og unge har et stort egetforbrug og er med til at bestemme, hvad familien køber. Derfor er de en attraktiv målgruppe for virksomhedernes markedsføring. Det understreges af at: Teenagere har mellem kr. til rådighed om måneden til forbrug. Børn i alle aldre har stor indflydelse på forældrenes indkøb. Fx påvirker 40 pct. af børnene ofte familiens dagligvareindkøb. Børn allerede i 9- års alderen begynder at interessere sig for teenageprodukter. Børn allerede i 8-års alderen ser flere voksenreklamer end børnereklamer. Børnefamilier bruger langt flere penge på børn end tidligere. De bruger 75 pct. mere på børnetøj end i 1993 (en ændring fra årligt kr. pr. familie til kr.) og 57 pct. mere på spil, legetøj og lign. (en ændring fra kr. pr. familie om året til kr.). Børn og unge bruger 5½-7½ time dagligt på medier, hvoraf en del er kommercielle medier. Forbrugerstyrelsen:

4 Bilag 3 Før ungdommen fandtes Ungdom er perioden mellem barndommen og voksentilværelsen. Men ungdommen har ikke altid været en særlig fase i menneskers liv. Indtil for nogle få hundrede år siden gik man gradvist fra at være barn til at være voksen. Og der var ikke en mellemliggende periode. Dengang begyndte bondens dreng i 6-7-årsalderen at hjælpe faren med arbejdet på markerne og i stalden. Pigen hjalp moren med arbejdet i huset. I byen kom drenge i lære hos en købmand eller en håndværker som 7-årige. Som 15-årige blev de svende. Mange blev boende hos deres mester og tilhørte derfor hans husstand. Først når svenden blev gift, blev han regnet for at være voksen. ( ) I middelalderen var man som mand myndig, når man fyldte 15 år. I 1600-tallet bestemte kongen, at man var fuldmyndig som 25-årig. Var man under 18 år, var man umyndig. Og mellem 18 og 25 var man mindreårig. Konfirmationen, som blev indført i 1736 ( ), kom til at markere overgangen mellem barndom og voksenliv. Fra sidste del af 1800-tallet blev Danmark industrialiseret. Flere og flere flyttede til byerne for at arbejde på fabrikkerne. Det betød, at den gamle kultur, hvor man tilhørte en husstand på en gård, efterhånden gik i opløsning. Det blev også mere almindeligt at tage en uddannelse og ikke kun nøjes med folkeskolen. Der blev altså en periode i ens liv, hvor man ikke var barn og endnu ikke voksen med arbejde og familieliv. J.Aa. Poulsen, "Hit med historien, 8, København 2006, p. 47

5 Bilag 4 Egoistiske unge? Protest, oprør og forsøg på at ændre verden var kendetegn ved ungdomskulturen omkring I dag har ungdomskulturen andre træk. Kun få unge er med i bevægelser, medlem af politiske partier eller deltager i aktioner. En undtagelse er aktioner udført af mindre grupper af autonome i København. Nogle forskere mener, at unge i det første årti af 2000-tallet ikke vil påtage sig ansvar for fællesskabet. De interesserer sig stort set ikke for andre end sig selv, fest, det smarteste tøj, nyeste mobiltelefoner, computere og andre forbrugsgoder. De unge er altså mindre optaget af samfundsmæssige problemer og løsning af disse end tidligere. En stor europæisk undersøgelse fra begyndelsen af 2000-tallet viste, at af alle årige i Europa var de danske mindst interesserede i at bruge tid på politik og samfundsmæssige spørgsmål. For at få råd til et stort forbrug har de fleste unge i Danmark et fritidsjob. Det prioriteres ofte højere end skolearbejde. I gennemsnit har danske unge flere penge til forbrug end andre europæiske unge. Andre undersøgelser viser, at unge ikke er superegoister, men faktisk er sociale individer, der indgår i forskellige typer af fællesskaber. De er mere åbne over for nære venner, og de støtter hinanden, hvis der er forskellige former for problemer. J.Aa. Poulsen, "Hit med historien, 8, København 2006, p.p