Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Transkript

1 Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn overtager i dag ikke længere deres forældres gård eller virksomhed, men det betyder ikke, at social arv er fortid. Slet ikke. Er man opvokset i arbejderklassen, er der stor sandsynlighed for, at man selv bliver arbejder. Mindre end 1 pct. af børn fra underklassen ender i overklassen, og omvendt har børn fra overklassen meget lille sandsynlighed for at ryge over i underklassen. På de følgende sider kan du gå på opdagelse i, hvordan den sociale arv har udviklet sig gennem de senere år og hvordan Danmark klarer sig i forhold til andre lande.

2 2 2 Den sociale arv er stærk i Danmark Unge i dag kan blive lige nøjagtig, hvad de vil. Denne påstand er du måske stødt på før? Teoretisk set er det også rigtigt nok; vi har ligestilling mellem kønnene, gratis uddannelse og i udgangspunktet lige muligheder for alle. Alligevel er der noget, der tyder på, at de lige muligheder måske ikke er så lige endda. Den sociale arv altså at et barn så at sige arver den sociale klasse, som dets forældre er opvokset i er nemlig stadig stærk i Danmark. Hovedparten af børn med arbejderforældre bliver selv arbejdere, og er man eksempelvis født i underklassen, er ens sandsynlighed for selv at havne i underklassen markant højere end for de øvrige klasser. Boks 1. Definition af klasserne Overklasse: Selvstændige der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 er det 1,2 million kr.). Topledere der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. Personer med videregående uddannelse der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. Eksempler: Fabrikant. Bankdirektør. Finansanalytiker. Kommunaldirektør. Højere middelklasse: Selvstændige der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 mellem kr. og 1,2 million). Topledere der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. Personer med videregående uddannelse der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. Eksempler: Skoleleder. Ingeniør. Gymnasielærer. Læge. Middelklasse: Selvstændige der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2012 under kr.). Topledere der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. Eksempler: Murermester. Brugsuddeler. Folkeskolelærer. Sygeplejerske. Arbejderklasse: Personer med erhvervsfaglig uddannelse der ikke indgår i en af de øvrige klasser. Ufaglærte der ikke indgår i en af de øvrige klasser. Eksempler: Industritekniker. Tømrer. Lastbilchauffør. Sosu-assistent. Underklasse: Personer der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året. Eksempler: Førtidspensionist. Kontanthjælpsmodtager. *Studerende indgå ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen år er med i klasseopdelingen.

3 2 3 1A) Redegørende spørgsmål til social arv Se på tabel 1. Hvor stor er sandsynligheden for, at et overklassebarn havner i hhv. overklasse, højere middelklasse eller underklasse? Hvad med et underklassebarn? Tabel 1. Sammenhæng mellem socialklasse som barn og voksen Socialklasse som årig i 1985 Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse I alt Socialklasse som årig i 2009 Pct. Overklasse 8,0 8, 4,4 2,3 1,4 0,9 2,1 Højmiddel 34,5 35,1 19,4 10,4 7,4 15,7 Middel 29,3 31,7 37,6 31,8 22,7 32,8 Arbejder 17,7 17,2 29,2 43,2 43,2 36,2 Underklasse 4,5 4,8 5,7 8,2 19,7 7,7 Anm.: Studerende er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Figur 1 viser karaktererne ved folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik. Hvad fortæller tabellen om den sociale arv? Tabel 3 viser andelen af unge, der som årige enten har eller er i gang med en lang videregående uddannelse. Hvad fortæller figuren om udviklingen i den sociale arv fra 1995 til 2010? Anm.: 7-trinsskalaen er brugt til angivelse af karaktererne. Kun folkeskolens afgangsprøve er taget med i beregningerne. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

4 2 4 Figur 2. Andel unge, der har eller er i gang med en lang videregående uddannelse som årig Andel unge Andel unge Overklasse Højere middelklasse Middelklasse Arbejderklasse Underklasse Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 1B) Perspektiverende spørgsmål til social arv Er den sociale arv stærk eller svag? Søg på nettet og find ud af, hvordan det forholder sig i andre lande? Hvad betyder begrebet mønsterbryder? Set i lyset af, at der har været en generel uddannelsesstigning i Danmark gennem de sidste mange år, hvornår vil I da mene, at en person kan siges at være mønsterbryder? Er det et problem, at vi har social arv i Danmark? - Hvorfor/hvorfor ikke?

5 2 5 CASE: William fra Højby og Isabella fra Rungsted William fra Højby og Isabella fra Rungsted ligner på mange måder hinanden. Begge er 14 år, går i 8. klasse og spiller fodbold to gange om ugen. De har også begge to en mor, som hedder Henriette. Men mens Isabellas mor er hjertelæge på Rigshospitalet og bor i en stor villa med Isabellas far, som er direktør i et mindre IT-firma, er Williams mor skilt fra Williams far og har de sidste par år været på førtidspension. Hun arbejdede i mange år på en stor fabrik, der lavede malervarer, men måtte stoppe pga. vedvarende rygsmerter. Williams far arbejder som pedel på en efterskole. Også han har på det seneste haft lidt knas med ryggen. Isabellas mor er uddannet læge fra Københavns Universitet, og hendes far er kandidat i handel og IT fra Copenhagen Business School. Isabellas forældre forventer af Isabella, at hun tager en uddannelse, men det står hende frit for at vælge hvilken én, hun helst vil have. Dog så Isabellas forældre helst, at det blev en lang videregående universitetsuddannelse, som de selv har, fordi arbejdsløsheden blandt akademikere er forholdsvis lav og lønnen høj sammenlignet med andre udannelsesgrupper. Hverken Williams mor eller far har selv en uddannelse, men de er meget opsatte på, at William får én. Begge har nemlig oplevet, at det kan være svært at få job som ufaglært både Williams mor og far har haft lange ledighedsperioder. Desuden har de på egen krop mærket, hvordan flere ufaglærte job tager hårdt på fysikken. Om et år går Isabella og William ud af skolen. Hvis vi antager, at både Isabella og William fagligt klarer sig præcis som gennemsnittet i deres socialklasse, hvor stor forskel vil der da være på Isabella og Williams karakterer? Williams mor er enlig med barn, mens Isabellas mor er i parforhold med barn. Kunne det lige så vel have været omvendt? Eller hvad taler sandsynligheden for? Hvad kendetegner det fysiske og psykiske arbejdsmiljø for den klasse, som hhv. Williams forældre og Isabellas forældre tilhører? Williams mor har vedvarende rygsmerter og må tage en del smertestillende medicin. William bor hos sin mor, og fordi hans forældre er skilt, udgør Williams mor sammen med William en husstand. Isabellas husstand udgøres af to forældre. Hvor store udgifter og hvor mange lægebesøg har Williams husstand, hvis den følger gennemsnittet for sin klasse? Og hvad med Isabellas husstand, hvis den følger gennemsnittet for sin klasse? Hvor stor forskel er der på den forventede levetid for en ufaglært person og en akademiker? Hvad er sandsynligheden for, at Isabella og William havner i samme klasse som deres forældre, når de er mellem år?