MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

Transkript

1 Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 G 1.2 A 2.1 D 2.2 C 2.3 B 3 D 4 A 5 A 6 A 7 C 8 C 9.1 A 9.2 A 9.3 H 10 B 11 B 12.1 A 12.2 K 12.3 N 13 D Side 1 af 10

2 KORTE ESSAY OPGAVER. 1. Normalanatomisk terminologi (3 point) OPGAVE 1a 1b 1c TERMER Cranial Lateral Palmar 2.Ledbevægelser (2 point) OPGAVE BEVÆGELSER 2A 2B abduktion adduktion 3. Det skeletale system (4 point) Knogle Dansk Latin 3A Brystben Sternum 3B Bækken (hoftekam OK) Pelvis (os coxae) 3C Ribben Costa 3D Rygsøjle Columna (vertebra OK) 4. Sekretion fra kirtelvæv (3 point) Merokrin Sekretion Hvor sekretet afgives uden tab af cellesubstans/exocytose Apokrin Sekretion hvor en del af cellens cytoplasma afsnøres sammen med sekretionsproduktet Holokrin sekretion hvor hele cellen afgives/cellen lyseres Side 2 af 10

3 5. Histologi og Histologiske farvemetoder 5a. cellekomponenter der kan påvises ved lysmikroskopi alene, og hvordan? (2 point) cellekerne og cellemembran (1 point), påvises ved brydning af lys (1 point) 5b. Forskel på histokemisk og immunohistokemisk farvemetode. (2 point) histokemisk farvning er primær farvning hvorved en kemisk reaktion med vævet fremkalder en farvning af vævskomponenter mens immunohistokemisk er en sekundær farvning hvor et antistof bindes til dets antigen i vævet og antistoffet påvises ved farvning 5c. Udseende af HE-farvning i vævssnit (2 point) Cellekernerne er farvet mørkelilla/mørkeblå (1 point) Cytoplasma (og extracellulær protein) er farvet lyserød. (1 point) (Røde blodceller er kraftigt røde.) 5d. Forklar begebet artefakt og giv 2 eksempler (2 point) en artefakt er en unaturlig struktur i et præparat frembragt af præparationsproceduren (1 point) Samt 1 point for at nævne to af følgende: skrumpning, præcipitat af farvestoffer, ridser, knust væv, for langsom fiksering, utilstrækkelig fiksering Side 3 af 10

4 6.Glykolyse og citronsyrecyklus 6a. Hvor finder processerne sted (2 point) Proces Hvor i cellen finder processen sted Cytosol/cytoplasma Glykolyse Citronsyrecyklus Mitokondrierne (matrix) 6b. Overordnede reaktion i glykolysen (2 point) Glukose + 2NAD + + 2ADP + 2Pi 2 Puruvat + 2 NADH + 2 ATP + 2 H2O + 2 H + 1 point for at nævne glucose/pyruvat, 1 point for hele ovenstående reaktion. Hvis der nævnes at der forbruges ilt, trækkes et point fra. 7. Oxidativ fosforylering 7a. Hovedproduktet af den oxidative fosforylering. (1 point) ATP 7b. Hvor finder oxidativ fosforylering sted? (1 point) Over den indre membran i mitokondrierne 7c. Hvilke reaktanter indgår i den oxidative fosforylering, og hvor stammer de fra? (3 point) Høj-energi elektroner båret af NADH (1point) og FADH2 (1 point), der produceres i glykolysen og citronsyrecyklus. (1 point) (Der indgår også ilt og ADP.) 7d. Redegør overordnet for den oxidative fosforylering. (5 point) I elektrontransportkæden bevæges elektronerne fra et protein til et andet (1 point). Efterhånden som elektronerne bevæger sig mister de energi. Den energi bliver brugt til at drive protoner fra matrix til det intermembranøse rum (1 point). Derved dannes en elektrokemisk gradient (1point). Denne gradient bruges til at drive ATP-syntase, der producerer ATP. (1 point) Den endelig elektronacceptor er ilt, der reduceres til vand. (1 point) Side 4 af 10

5 8. Osmolariteten i plasma 8a. betydning for osmolaritet hvis protein koncentrationen mindskes. (1 point) Osmolariteten mindskes (1 point) 8b. Konsekvens af mindre koncentration af plasmaprotein. (1 point) Øget strømning af væske ud i interstitiet/mindre flow tilbage til kapillærerne/ødem (1 point) Side 5 af 10

6 GENEKSPRESSION 9a: Proteiners struktur (4 point) Primær struktur Rækkefølgen af aminosyrer Sekundær struktur Alfa-helix, beta-plader Tertiær Struktur Strukturen af hele peptidkæden/subunit Quarternær struktur Strukturen af hele proteinet med flere subunits 9b: Punktmutation (1 point) En mutation hvor 1 base i DNA er skiftet ud med en anden base 9c. I hvilke tilfælde har punktmutationer ingen betydning for proteinets primære struktur (2 point) Hver er nedenstående forklaringer giver 1 point. Mutation i intron Mutation på 3. position i kodon, så aminosyren ofte ikke ændres/degenereret kode/64 kodons til 20 aminosyrer Side 6 af 10

7 9d: (4 point) Aminosyre 1-bogstavsforkortelse 3-bogstavsforkortelse Aspartat D Asp Asparagin N Asn 9e: (4 point) Aminosyre Strukturformel Aspartat -CH 2 -COOH 1 point for af kende -COOH gruppen + 1 point for rigtigt antal -CH 2 - grupper Asparagin -CH 2 -CONH 2 1 point for at kende - CONH 2 gruppen + 1 point for rigtigt antal -CH 2 grupper 9f: (4 point) Aminosyre Aspartat Biokemiske karakteristika Polær (1 point), sur (1 point) Asparagin Polær (1 point), neutral (1 point) Side 7 af 10

8 EMBRYOLOGI. 1. Udviklingen af moderkage a. Struktur af en blastocyst (4 point) Ydre lag af trofoblast der omgiver henholdsvis indre cellemasse (mod en pol) samt blastocoelen/blastocystkaviteten. 1 point for korrekt skitse/beskrivelse, derefter 1 point for hver korrekt navngivning: trofoblast, indre cellemasse, blastocoele b. Fra hvilken struktur udvikles moderkagen. (1 point) Trofoblasten c. Struktur af primære villi. (4 point) Søjler bestående af cytotrofoblastceller (celler med en kerne), beklædt med syncytiotrofoblast celler (multinukleære). d. Struktur af henholdsvis sekundære og tertiære villi (2 point) Sekundære villi: Det ekstraembryonale mesoderm er vokset ind i villi. (1 point) Tertiære villi: Mesodermen danner kapillærer i villi. (1 point) 2. Gastrulering a. Hvornår finder gastruleringen sted? (1 point) I tredje uge (efter befrugtningen) Side 8 af 10

9 b. Hvad sker der med hypoblast og epiblastcellerne? (2 point) Epiblastcellerne differentier og danner alle den trilaminære kimskives strukturer. Hypoblastcellerne fortrænges. c. Hvilke strukturer dannes i løbes af gastruleringen og hvordan dannes de? (5 point) Celler fra epiblasten vandrer ned gennem en kløft i kimskivens yderste cellelag den såkaldte PRIMITIVSTRIBE, og spreder sig på cellelagets underside. (1 point) De celler, der vokser ned gennem den del af primitivstriben, der ligger nærmest kimskivens midte, vokser som en cellestreng frem mod fosterets kommende hovedende og danner NOTOCHORDEN (1 POINT) De første celler på cellelagets underside danner fosteranlæggets endoderm (1 point) Kimskivens yderste celler udgør ektoderm (1 point Celler, der migrerer ind mellem endoderm og ektoderm udgør mesoderm (1 point) Side 9 af 10

10 3. Neurulation a. Beskrivelse af neurulation (4 point) Notochorden inducerer fortykkelse af ektodermen (1 point), denne fortykkelse kaldes neuralpladen (1 point). De laterale sider af neuralpladen eleveres og danner neuralvoldene (1 point). Disse laterale sider fusionerer (1 point) og lukker sammen. Det efterfølgende hulrum kaldes neuralrøret. b. Lukning af neuralrør (2 point) Lukningen påbegyndes midt på embryonet (mere præcist hvor den fremtidige hals udvikles/5 somit) (1 point) Lukningen forsætter i begge retninger (1 point) både caudalt og cranialt Side 10 af 10