Føtalt Alkohol Syndrom. Den embryonale periode. 3. uge Ektodermens derivater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Føtalt Alkohol Syndrom. Den embryonale periode. 3. uge Ektodermens derivater"

Transkript

1 Den embryonale periode Definitionsmæssigt ligger denne periode fra tredje til ottende uge og fortsættes af den føtale periode I denne periode kaldes det udviklende barn embryon Den organogenetiske periode, hvor størstedelen af væv og organer bliver grundlagt, strækker sig fra fjerde til ottende uge; kun det cardiovaskulære system er dog fuldt funktionelt ved afslutningen af denne periode Teratogener producerer eller øger risikoen for udviklingsanomalier i denne kritiske periode Føtalt Alkohol Syndrom Symptomer hos børn født af alkoholiske mødre: Pre- og postnatal væksthæmning, mental retardering og anomalier i fremtoning (se tegning) Risikoen for alvorlige symptomer stiger med alkoholindtaget under graviditeten FAS og ARND (AlkoholRelateret Neurodevelopmental Disorder) rammer ét ud af hundrede børn Alkohol anses nu for værende den hyppigste årsag til mental retardering CNS er særlig følsomt og udvikler sig under hele graviditeten, hvorfor afholdenhed i hele perioden tilrådes Én druktur kan være nok til at skabe anomalier (obs ikke erkendte graviditeter) Ektodermens derivater Neurulationen betegner processen med dannelse af neuralrøret, der giver ophav til CNS (hjerne, rygmarv), retina o.a. Neurulationen overlapper gastrulationen (dannelsen af de 3 kimlag), da denne proces induceres af udviklingen af notochorden Afslutningen af denne proces sker på dag med aflukning af neuroporus caudalis Embryon kan i denne periode kaldes neurula Ektodermens derivater Udviklingen af neuralrøret Dannelse af neuralpladen induceret af kommende notochord og (fortykkelse af ectodermen) Størrelse og udstrækning af neuralpladen (=neuroectodermen) ændres pga. forlængelse af notochorden På 18. dagen dannes plicae neurales og sulcus neuralis Ved fusion af plicae neurales dannes neuralrøret Initialt er der kommunikation med amnionkaviteten

2 Neuralrøret kommunikerer cephalt og caudalt med amnionhulen DAG 25 cranielle neuropore lukker (18-20 somiter) Dag 27 caudale neuropore lukker (25 somiter) Neurulationen er herved afsluttet Caudalt: medulla spinalis Cranielt: hjerneblærerne Neurulationen Ektodermens derivater Crista neuralis Under dannelsen af neuralrøret løsrives neuro-ektodermale celler fra cristae neurales og migrerer aktivt ned i en Neuroectodernen CNS Rest af ektoderm--> Epidermis, Hår, negle, kutane kirtler, brystkirtler, emalje, anteriore del af hypofyse, øjets linse, indre øre Mesodermens derivater I slutningen af tredje uge er den intraembryonale opsplittet i tre kolonner 1) Paraxial 2) Intermediær 3) Lateral - ens derivater (én gang til for prins Knud...) I slutningen af tredje uge er den intraembryonale opsplittet i tre kolonner 1) Paraxial 2) Intermediær 3) Lateral

3 3.-5. uge: Paraxial uge: Paraxial Somitperioden (dag 20-30) i embryonets udvikling kan benyttes til bestemmelse af alder på baggrund af antal somiter Udviklingen foregår cephalo-caudalt med 3 somiter/dag Hver somit er ophav til: Sclerotom columna vertebralis (brusk + knogle) Myotom Dermatom Segmentær nervekomponent Langman somit SOMITER 4 occipitale (-1) 8 cervicale 12 thoracale 5 lumbale 5 sacrale 8-10 coccygeale (- 5-7) AXIALE SKELLET Segmentær nervekomponent Hvert myotom og dermatom modtager sin innervation fra det segment hvorfra det stammer uanset hvor det migrerer hen... Intermediære Nyrer Fraførende urinveje Genitalia

4 Lateral Den intraembryonale laterale er sammenhængende med ekstraembryonalt på amnion og den sekundære blommesæk Ved sammensmeltning af små spalter dannes det hesteskoformede intraembryonale coelom, der kommunikerer med det ekstraembryonale coelom / chorionhulen Danner det parietale og det viscerale blad Danner del af tarmvægen (sammen med endoderm) og laterale og ventrale kropsvæg (sammen med ektoderm). Danner mesothel og serøse membraner omkring indre organer Mesodermale celler i den sekundære blommesæk, chorion og kropsstilken (dsextraembryonale MESODERM) differentierer til angioblaster, der danner blodøer i begyndelsen af anden uge Der opstår lumen i blodøer ved sammensmeltning af intercellulærspalter Angioblaster afflades og danner endothelceller Endothelbeklædte hulrum fusionerer og danner kar (vasculogenesis) Ved sprouting dannes netværk med resulterende kredsløb (angiogenesis) Hæmangioblaster, der differentierer fra endothelet, danner tidlige erythrocytter Perivaskulære mesenchymceller danner subendothelialt bindevæv, tunica media og tunica adventitia Ovennævnte processer efterfølges intraembryonalt med et par dages forsinkelse, hvorved embryon kan ernæres Mesodermens derivater: Angio- et vasculogenese Mesodermens derivater: Angio- et vasculogenese De primitive blodceller erstattes med tiden af egentlige føtale blodceller Fosterets vigtigste hæmopoetiske organ er leveren Senere vandrer de hæmopoetiske celler til knoglemarven, hvorfra de definitive blodceller laves Embryons hjerte begynder at slå i slutningen af 4. uge. Den embryonale periode ens derivater RESUME: Støttevæv (BV, brusk, knogle) Tværstribet og glat muskulatur Blod, hjerte, blodkar, lymfekar Nyre, fraførende urinveje og genitalia (intermediære) Cortex gl. suprarenalis Milt

5 Organogenetiske periode endodermen 2 foldninger Organogenetiske periode endodermens derivater Vækst forekommer i cephalocaudal retning pga. længdevækst af CNS dannende hovedfolden og halefolden Vækst forekommer i lateral retning pga. vækst af somiter og medulla spinalis Hoved-hale Lateral Hovedfold: Dannelse af fortarmen, der er separeret fra stomodeum og amnionkaviteten af membrana stomatopharyngealis (membrana buccopharyngea). I 4. uge rumperer menbranen og der er fri kommunikation mellem amnionhulen og den primitive fortarm. Hale og lateral-fold Halefold: Dannelse af bagtarmen, der er separeret fra amnionkaviteten af kloakmembranen Lateral folder: Indsnævring af forbindelse mellem sekundære blommesæk og kommende mellemtarm med dannelse af ductus vitellinus Med tiden opnår mellemtarmen fri beliggenhed i abdominalhulen

6 Allantois indlemmes i kroppen og danner Cloaca. Den distale del af allantois forbliver i kropsstilken. Amnion udvides og danner epithelbeklædning påp chorda Umbilicalis, som indeholder: 1.Ductus vitellinus 2.Distale del af Allantois 3.Umbillicale kar Endodermens derivater RESUME: Epithel i respirationsvejene Epithel i blære, urethra Epithel i tuba auditiva Epithel i mave-tarm-kanal Parenchym i thyroidea, parathyroidea, lever, pancreas Retikulært stroma i tonsiller, thymus

1: Den præembryonale periode

1: Den præembryonale periode 1: Den præembryonale periode Den præembryonale periode strækker sig fra dag 1 til 18, dvs. fra befrugtning til gastrulation. Kløvning: Dag 1 4 Senest 24 timer efter fertilisationen undergår zygoten kløvning.

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_3 Side 1 af 5. Embryologi lektion 3 Skeletter, muskulatur og kropshulerne

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_3 Side 1 af 5. Embryologi lektion 3 Skeletter, muskulatur og kropshulerne Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_3 Side 1 af 5 Embryologi lektion 3 Skeletter, muskulatur og kropshulerne 1. Hvad forstår man ved hhv. intramembranøs og endochondral ossifikation? Intramembranøs/desmal

Læs mere

Embryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Embryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Embryologi 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Embryologi Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er

Læs mere

EMBRYOLOGISK DAMAGE CONTROL

EMBRYOLOGISK DAMAGE CONTROL EMBRYOLOGISK DAMAGE CONTROL v. 1.4 Tjek for nyeste udgave på: https://www.dropbox.com/sh/7ay3beatsj4rkau/aab_b3a5etmyeqv21p47lj1ma?dl=0 Deriveret af - Le Gjerum-derm - Larsens-derm - Noter fra tidligere

Læs mere

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 G 1.2 A 2.1 D 2.2 C 2.3 B 3 D 4 A 5 A 6 A 7 C 8 C 9.1 A 9.2 A 9.3 H 10 B 11 B 12.1 A 12.2 K 12.3 N 13 D Side 1 af 10 KORTE ESSAY OPGAVER.

Læs mere

Udviklingsbiologi 2008 Livscyklus og tidlig udvikling hos padder

Udviklingsbiologi 2008 Livscyklus og tidlig udvikling hos padder Udviklingsbiologi 2008 Livscyklus og tidlig udvikling hos padder Aksedannelse hos padder: Spemann-Mangold organisatoren 1. Differentierer til dorsal mesoderm 2. Dorsaliserer omgivende mesoderm (som ellers

Læs mere

Tidlig udvikling - vertebrater

Tidlig udvikling - vertebrater Tidlig udvikling - vertebrater Ubefrugtet Befrugtet 1 dags inkubation Discoidal Meroblastic Cleavage in a Chick Egg Dannelse af to-laget blastoderm ved delamination På æglægningstidspunkt 20000 celler

Læs mere

Udviklingsbiologi 2008 Den paraxiale og intermediære mesoderm

Udviklingsbiologi 2008 Den paraxiale og intermediære mesoderm Udviklingsbiologi 2008 Den paraxiale og intermediære mesoderm Oversigt Kropsmesodermen og dennes derivater Den paraxiale mesoderm: Somitter og deres derivater Den intermediære mesoderm: Dannelse af nyren

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7. Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7. Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7 Nerve Muskler Skelet Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre 1. Hvad består hver branchiebue af? Hver branchiebue består af en kerne

Læs mere

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 A 1.2 B 1.3 G 2 A 3 C 4 B 5 A 6 C 7 D 8.1 E 8.2 A 8.3 F 9 A 10 D 11.1 A 11.2 M 11.3 I 12 E 13 A 14 C 15 E 16 B 17 A 18 A 19 B Side 1 af

Læs mere

UDDANNELSESINDHOLD. Weekend 1:

UDDANNELSESINDHOLD. Weekend 1: UDDANNELSESINDHOLD Weekend 1: Introduktion Zoneterapi reflexologi - historisk set Zoneterapiens principper Hvordan viser ubalancer sig hos hunden? Zoneterapi på hunde contra mennesker Hvordan virker reflexologi?

Læs mere

Uddannelsesplan. Weekend 1:

Uddannelsesplan. Weekend 1: Uddannelsesplan Weekend 1: Introduktion Zoneterapi reflexologi - historisk set Zoneterapiens principper Hvordan viser ubalancer sig hos hunden? Zoneterapi på hunde contra mennesker Hvordan virker reflexologi?

Læs mere

Uddannelsesplan. Datoer og hold. Hold 1 1. weekend: januar weekend: februar weekend: 4.+5.

Uddannelsesplan. Datoer og hold. Hold 1 1. weekend: januar weekend: februar weekend: 4.+5. Uddannelsesplan Datoer og hold Hold 1 1. weekend: 7.+8. januar 2017 2. weekend: 4.+5. februar 2017 3. weekend: 4.+5. marts 2017 4. weekend: 1.+2. april 2017 5. weekend: 29.+30. april 2017 6. weekend: 20.

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI D. 30. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, der sørger for blodets kredsløb. a. Beskriv hjertets opbygning og blodets

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard

Underviser cand.scient Karen Hulgaard Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Lymfesystemet Lymfesystemet Lymfesystemet En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Hovedfunktioner: En dl del af immunforsvaret. Filtrering af bakterier og virus i knuderne Dræner/transport

Læs mere

Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH

Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH Højre Right Dx. (Dexter) Venstre Left Sin. (Sinister) Anterior posterior optagelse (AP) eller PA optagelse (Frontal optagelse) Columna vertebralis: Kurverne

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Lektion 21 Nyre, de øvre urinveje, binyrer 1. På hvilket niveau ligger nyrerne? Ved liggende stilling: Ved stående stilling: T12-L2 (venstre nyre lidt

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Abdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch

Abdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch Abdomen 2 Michel Bach Hellfritzsch 2 3 4 1 5 Intestinum crassum Caecum med appendix vermiformis Colon Rectum med canalis analis Taeniae coli Haustrae coli (Appendices epiploicae) Plicae semilunares coli

Læs mere

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD R05S D. 29. JUNI 2005 KL. 9.00 13.00

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD R05S D. 29. JUNI 2005 KL. 9.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD R05S D. 29. JUNI 2005 KL. 9.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Skriv på svararket, bogstavet, der svarer til den knogle hvortil knoglestrukturen hører.

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011 AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af

Læs mere

27. December 2001. Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations første dag.

27. December 2001. Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations første dag. Første dag i sidste menstruation var: 27. December 2001 Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 27. December til 1. Januar, 2002 Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations

Læs mere

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI MAVESÆK Gaster ventriklen / ventriculus ligger ud for nederste brysthvirvler MAVESÆK ligger opad til venstre under diafragma MAVESÆK ligger i spatium

Læs mere

Eksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E

Eksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E Multiple choice opgaver. Hvert svar vægtes 1 point Opgave Svar 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E 5 C 6 B 7 B 8 C 9 B 10 E 11.1 A 11.2 A 11.3 I 12 E 13 E 14 A 15 A 16.1 K 16.2 A 16.3 M Side

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Lektion 24 Kar og nerver på bageste bugvæg 1. Hvilke strukturer får relation til aortas forflade? Vena cava inferior ligger opadtil anteriort (længer

Læs mere

Smerte påvirker altid adfærd.

Smerte påvirker altid adfærd. Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i

Læs mere

AN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08

AN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08 AN-Mik 2 - De lymfoide væv og organers histologi (Kap 16 s. 435-458, Geneser) Den histologiske opbygning gennemgås af de lymfoide væv og organer samt thymus embryologi. Herefter mikroskoperes præparater

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:

Læs mere

FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG

FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG HALSEN Columna vertebralis Muskler Fascier Løst bindevæv Viscera Kar Nerver Hud Spatium viscerale Halsviscera Spatium periviscerale Svælg Spiserør Strubehoved Luftrør

Læs mere

Columna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget

Columna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget Columna Columna Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget sårbare rygmarv som leder vitale impulser ud til kroppens organer

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 6. januar 2016 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

Radiologiske procedurer. Januar 2010 side 1 DOKU/anh

Radiologiske procedurer. Januar 2010 side 1 DOKU/anh Obligatorisk tillægskodning Der er krav om obligatorisk tillægskodning (sideangivelse og/el. anvendelse af kontrast) for en del af de radiologiske procedurer. Disse krav er vist i tabellen. Radiologiske

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Stamceller biologi, potentialer og risici

Stamceller biologi, potentialer og risici Stamceller biologi, potentialer og risici Af Professor Poul Hyttel, Københavns Universitet FOTOMONTAGE: CARSTEN BRODER HANSEN 134 Stamceller kan blive ved med at dele sig i al uendelighed og stamceller

Læs mere

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 INTERN OMPRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver - 1 - ANATOMI OG FYSIOLOGI

Læs mere

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II Fredag den 14. december 2012 kl. 9-12 A. Eksamen

Læs mere

BRANCHIALAPPARATET anatomi dias programmer anatomi-forside

BRANCHIALAPPARATET anatomi dias programmer anatomi-forside BRANCHIALAPPARATET anatomi dias programmer anatomi-forside Branchialapparatet et område Branchialapparatet eller gællebueapparatet - forstås lettest, når man gør sig klart, at det har ligget indenfor et

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Kapitel 0 Side 17 Introduktion Link til udtalelse af latinske betegnelser Kapitel 1 Side 27 Side 27 Side 30 Side 30 Side 32 Side 32 Side 32 Side 32 Side 34 Side 39

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Menneskets anatomi og fysiologi

Menneskets anatomi og fysiologi Nervesystemet Nervesystemets opgaver Via elektriske impulser koordinerer og tilrettelægger nervesystemet alle de bevægelser, et menneske kan udføre. Det er også nervesystemet, der koordinerer og styrer

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Lektion 22 Blæren, rectum, canalis analis 1. Beskriv urinblærens forskellige dele. Apex fortil; afgiver lig. Umbilicale medianum mod umbilicus Fundus

Læs mere

Workshop. Anatomi VELKOMMEN

Workshop. Anatomi VELKOMMEN Workshop Anatomi VELKOMMEN - Gitte - 24 år - Student Herning gymnasium 2009 - Bachelor i medicin 2014 - Stud. Cand. Med. (lægestuderende) HVEM ER JEG? DAGENS PROGRAM Anatomi generelt Hvad er det og hvornår

Læs mere

Læsevejledning og Målbeskrivelse

Læsevejledning og Målbeskrivelse Læsevejledning og Målbeskrivelse 1. Læsevejledning til den anbefalede lærebog: A. Brüel, E.I. Christensen, J. Tranum-Jensen, K. Qvortrup og F. Geneser: Genesers Histologi, 1. udg. (1. oplag (2012) eller

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Menneskets Åndelige Opbygning. Chakra - Livsenergi Centre

Menneskets Åndelige Opbygning. Chakra - Livsenergi Centre Menneskets Åndelige Opbygning Chakra - Livsenergi Centre 1 Ligesom chakraerne har deres korrespondance i det fysiske legeme, så har de også korrespondancer i de indre legemer. Lidt baggrund omkring Chakra

Læs mere

Nervesystemet. introduktion

Nervesystemet. introduktion Nervesystemet introduktion intro Medulla spinalis Rygmarv Hjernestammen Hjernens ventrikler Hjernens hinder Cerebrospinalvæsken Limbiske system Basale hjerneganglier Laterale ventrikler Autonome nervesystem

Læs mere

Urogenitalsystemets embryonale udvikling. Gamle eksamensopgaver!

Urogenitalsystemets embryonale udvikling. Gamle eksamensopgaver! Urogenitalsystemets embryonale udvikling Lærebøger: 1) Langmans kap. 14 i den danske udgave 2) Andreasen, indre organer (kort; dansk; få tegninger), obs. s. 375 3) Gamle eksamensopgaver! Pensum: Langman

Læs mere

Side 1 af 10 INTERN PRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 24. august 2009 KL. 9:00 13:00

Side 1 af 10 INTERN PRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 24. august 2009 KL. 9:00 13:00 INTERN PRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 24. august 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver Side 1 af 10 ANATOMI

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Patientinformation. Brystimplantater 3. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Brystimplantater 3. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Patientinformation Brystimplantater 3 Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystimplantater 3 Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt

Læs mere

Indholdsfortegnelse Afsnit 0: Etiske regler 0,00 Kursernes formål og MT-konceptet 0,01-0,07 Afsnit 1: Generelle sider 1,00-1,09

Indholdsfortegnelse Afsnit 0: Etiske regler 0,00 Kursernes formål og MT-konceptet 0,01-0,07 Afsnit 1: Generelle sider 1,00-1,09 1 Afsnit 0: Etiske regler 0,00 Kursernes formål og MT-konceptet 0,01-0,07 Afsnit 1: Generelle sider 1,00-1,09 Afsnit 2: Lumbal columna 2,00-2,04 Pelvis 2,11-2,14 Hoften 2,21-2,24 Knæet 2,31-2,34 Foden

Læs mere

hornhinde En lidelse, som fratager mange ældre synet og som tilmed er smertefuld

hornhinde En lidelse, som fratager mange ældre synet og som tilmed er smertefuld Hanne Olsen Julian Overlæge, ph.d. Øjenafdelingen, team cornea, Glostrup Hospital Illustrationer: Mediafarm Uklar hornhinde En lidelse, som fratager mange ældre synet og som tilmed er smertefuld Den optimale

Læs mere

Columna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse

Columna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse Columna(Ryggen) Anatomi Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knoglepunkter og ledforbindelser Brystkassen Holdning og bevægelser i columna Anatomi Muskler Knogler Knogler Corpus vertebra Processus spinosus

Læs mere

Tidlig udvikling- invertebrater

Tidlig udvikling- invertebrater Tidlig udvikling- invertebrater Kløvning og Gastrulation Kløvning, dvs. deling uden vækst v =>blastula blastula,, går g r altid forud for gastrulation Kløvning oftest kontrolleret af protein og mrna lagret

Læs mere

Abdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch

Abdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch Abdomen 2 Michel Bach Hellfritzsch 2 3 4 1 5 Intestinum crassum Caecum med appendix vermiformis Colon Rectum med canalis analis (Taeniae coli) Haustrae coli (Appendices epiploicae) Plicae semilunares coli

Læs mere

Adrenogenitalt syndrom AGS

Adrenogenitalt syndrom AGS Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret

Læs mere

Bugvæggen. Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave

Bugvæggen. Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave Bugvæggen Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave Bugvæggen Bugen afgrænses ved: Opadtil: thorax Siderne: flankelinjen Nedadtil: sulcus inguinalis Midtlinjen: crista pubica og symfysen Bugvæggen

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Hvert af de 10 nedenstående fordøjelsesenzymer er involveret i spaltning

Læs mere

Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH

Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH (H)øjre (R)ight Dx. (Dexter) (V)enstre (L)eft Sin. (Sinister) Rtg. CT Anterior posterior optagelse (AP) eller PA optagelse (Frontal optagelse) (H)øjre (R)ight

Læs mere

Førstehjælp. Indledning:

Førstehjælp. Indledning: Førstehjælp Indledning: I det følgende vil vi primært beskæftige os, med emnerne førstehjælp i forbindelse med elektrisk stød og/eller forbrænding, da det er de væsentligst forekomne skader i forbindelse

Læs mere

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheden hos kat kan varer mellem 54-71 dage, mens normalen ligger mellem 61-66 dage. Ægløsningen foregår først ca. 24 timer efter parringen, katten har

Læs mere

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011 LBORG UNIVERSITET RE-EKSMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEPPRTET I (Blok 5) MedIS 3. semester Torsdag den 17. marts 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1

HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 Dagens emner Hjertets arbejde Blodtrykket (BT) Det vasomotoriske center Kredsløbet og temperaturregulering Blodkarrene -

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

LEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring

LEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring LEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring Introduktion Generelt Vævets grundlæggende opbygning Hovedgrupper af væv Epitelvæv Muskelvæv Støttevæv Vævets grundlæggende

Læs mere

Abdomen ABDOMEN. Abdomens indhold. Abdomens udstrækning. Cavitas abdominalis. Cavitas abdominalis. bugvægge bughule. Fra

Abdomen ABDOMEN. Abdomens indhold. Abdomens udstrækning. Cavitas abdominalis. Cavitas abdominalis. bugvægge bughule. Fra ABDOMEN Abdomen ge bughule ANATOMI Abdomens indhold Bugorganer Bughinde Kar Nerver Abdomens udstrækning Fra ribbenskurvatur Til hoftebenskam lyskebånd symfyse Cavitas abdominalis Bughulen inddeles i Cavitas

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan

Læs mere

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

RADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX

RADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX RADIOLOGI HJEMMESIDER 1. www.drs.dk (Dansk Radiologisk Selskabs hjemmeside) 2. radiologymasterclass.co.dk 3. learningradiology.com 4. Radiologyassitant.nl. 5. sonoworld.com 6. ctisus.com 7. imaios.com

Læs mere

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk

Læs mere

Indledning til anatomi & fysiologi:

Indledning til anatomi & fysiologi: Indledning til anatomi & fysiologi: Hvad sker der i vores krop? I. Celler & væv II. Nervesystem & hjernen III. Kredsløbet & hjertet IV. Lymfesystemet V. Luftveje & respiration VI. Hormoner VII. Stress

Læs mere

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort

Læs mere

Glandula thyroideas funktion

Glandula thyroideas funktion www.manan.dk - Side 1 af 7 - Glandula thyroideas funktion 1) Fordelingsrummet for proteinbundet jod svarer til volumen af plasmaproteinerne i legemet. Hvilket er ca. 4% af kropsvægten. 2) Jod kan findes

Læs mere

Studiespørgsmål til hud og sanser

Studiespørgsmål til hud og sanser Studiespørgsmål til hud og sanser 1. Beskriv hudens funktioner 2. Beskriv hudens 3 lag 3. Hvilken funktion har stratum corneum? 4. I hvilket lag af epidermis finder celledelinger sted og hvor længe går

Læs mere

Studiespørgsmål til kønsorganer

Studiespørgsmål til kønsorganer Studiespørgsmål til kønsorganer Genitalia feminina 1. Beskriv de kvindelige kønsorganers hovedfunktioner 2. Giv en oversigt over kvindens indre og ydre kønsorganer, gerne med en figur af genitalia interna

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R05S D. 25. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R05S D. 25. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R05S D. 25. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Sættet består af 1 sammensætningsopgave, 8 essayopgaver, 3 figuropgaver, 4 opgaver i billedanatomi samt et svarark

Læs mere

Patientinformation. Røntgenstråler

Patientinformation. Røntgenstråler Patientinformation Røntgenstråler 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvilke undersøgelser anvendes røntgenstråler til?... 4 2. Er røntgenstråler skadelige?... 4 3. Strålebeskyttelse... 5 4. Gravid?... 5 5. Risiko

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Sektion 4 Helbred og velfærd Junior og Senior spørgsmål 1) Hvilken af følgende er en del af hoven? A) Pedal bone muligvis hovbenet B) Kodesenebenet C) Carpus - knæet D) The short pastern bone muligvis

Læs mere

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012 AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014 EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014 HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE! Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. For hver opgave vises antal point der kan opnås. I alt 100

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Ordinær vintereksamen 2016/17

Ordinær vintereksamen 2016/17 Ordinær vintereksamen 2016/17 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 04-01-2017 Tid: 9.00-13.00 Bedømmelsesform

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere