RÅDGIVNING VEDR. STØJSKÆRMSPROJEKTER

Transkript

1 YDELSESBESKRIVELSE RÅDGIVNING VEDR. STØJSKÆRMSPROJEKTER APRIL 2014

2 1 af 43 INDHOLDSFORTEGNELSE STØJSKÆRME... 2 STØJBEREGNING... 8 AFVANDING GEOTEKNIK FREMMEDE LEDNINGER IKT FÆRDSELS- OG VEJVISNINGSTAVLER TRAFIKSIKKERHEDSREVISION VEJBELYSNINGSANLÆG VEJPROJEKTERING TRAFIKAFVIKLING... 39

3 2 af 43 STØJSKÆRME 1. Generelt Rådgiveren skal udarbejde projekt for opsætning af støjskærme efter gældende regler. Projektet skal udarbejdes i samarbejde med en æstetisk konsulent som Vejdirektoratet evt. vil tilknytte til projektet. Den æstetiske konsulent udarbejder evt. visualiseringer for projektet. Tegninger skal udføres jf. Vejdirektoratets tegningsstandard. ts.vd.dk I YB Støjskærme indgår ydelser, der refererer til selvstændige ydelsesbeskrivelser. Lodsejerne langs de planlagte skærme skal evt. inddrages i processen for valg af transparent/ikke transparent skærm. Vejdirektoratet forestår kontakten til lodsejerne på baggrund af input fra rådgiveren. Opsætning af støjskærme skal i anlægsfasen tage hensyn til både lodsejerne og de entreprenører, der udfører anlægs- eller ledningsarbejder i entrepriseområdet. Vejdirektoratet sørger selv for offentliggørelse og licitation. 2. Ydelsens indhold Udover nedenstående ydelser henvises der til de enkelte opgavebeskrivelser for de 3 projekter. 2.4 Fase 4 Projekt til anlæg Skitseprojekt. Rådgiveren udarbejder anbefaling til valg af skærmtype evt. i samarbejde med æstetisk rådgiver, herunder vurdering af driftsomkostninger, og anlægsoverslag. Der skal være særlig fokus på grænseflader til interimsveje, trafikafvikling, afvanding, ledningsomlægninger, belysning, tavler, geoteknik miljø (herunder overskudsjord) og arkæologi. I forbindelse med projekter langs eksisterende veje skal der herudover være fokus på naboer, eksisterende konstruktioner og deres vedligeholdstilstand samt arbejdsmiljø. Rådgiveren fastlægger potentielle konfliktpunkter i forhold til både fremmede ledninger og Vejdirektoratets egne ledninger, herunder også vejens interne afvanding. Potentielle konfliktpunkter udredes.

4 3 af 43. Skitseprojekt med tilhørende overslag skal godkendes af Vejdirektoratet inden detailprojektering kan iværksættes Detailprojekt og udbud. Rådgiveren fastlægger endelig geometrisk udformning og materialevalg under hensyn tagen til evt. tilbagemeldinger på skitseprojekt og evt. trafiksikkerhedsrevision. Rådgiveren dimensionerer støjskærme, herunder evt. fundamenter, betonskørt og boltegrupper. Udarbejder anlægsoverslag, aftaler forudsætninger vedr. jordhåndtering med kommunen og udarbejder endelige trafikafviklingsplaner. Rådgiver leverer input til informationsfolder som udsendes til lodsejere langs støjskærmen. Input omfatter oversigtstegning og tekst vedr. projektet udførelse og trafikafvikling Støjskærme skal udbydes i funktionsudbud. Hvis der vælges en alternativ funderingsløsninger udbydes disse i funktionsudbud. Rådgiveren udarbejder udbudsmateriale for støjskærme, herunder SB, SAB, BUT, TBL, TAG og tegningsmateriale. Udbud udarbejdes på grundlag af Vejdirektoratets paradigmer i nyeste udgave. TBL udarbejdes i Webtilbud. I forbindelse med udarbejdelsen af detailprojektet og udbud afholdes der ét læsningsmøde. Rådgiveren skal i sin tidsplanlægning indarbejde 10 arbejdsdage fra udbudsmaterialet fremsendes til 1 læsningsmøde og 5 arbejdsdage fra fremsendelse til evt. 2 læsning. Rådgiveren udarbejder udkast til kontrakt med entreprenør efter Vejdirektoratets paradigme for kontrakt. 2.5 Fase 5 Anlæg Projektopfølgning Hvis der under anlægsarbejderne opdages forhold i projektet, der virker uhensigtsmæssige, skal rådgiveren stå til rådighed for at komme med forslag til projektændringer. Først når ændringerne er accepteret af Vejdirektoratet, kan de implementeres. Rådgiveren skal deltage i projektoverdragelsesmøde med entreprenøren. Rådgiveren skal ved mødet gennemgå projektet og dets forudsætninger. Rådgiveren skal

5 4 af 43 identificere kritiske punkter overfor entreprenør og tilsyn. Rådgiveren skal tage referat af mødet. Rådgiveren skal tillige stå til rådighed med ad hoc fagteknisk bistand til tilsynet under anlægsfasen og eventuelt ved afleverings- og eftersynsforretninger. Bistanden rekvireres af Vejdirektoratets tilsynsleder, som koordinerer og styrer entreprisen Som Udført dokumentation Under og efter entreprisens afslutning skal rådgiveren, på baggrund af input og materiale fra entreprenør og tilsyn, udarbejde og levere som udført dokumentation i henhold til Styring og samarbejde, afsnit 5.2. Der henvises specifikt til følgende afsnit i Instruktion:"Som udført" dokumentation og overdragelse til drift: Bygværker (inkl. støjskærme) Heraf fremgår bl.a. at Tilsynsrapport og som udført tegninger og dokumentation skal leveres til arkivering i broforvaltningssystemet DANBRO. Rådgiveren skal give Vejdirektoratets tilsynsleder besked, når støjskærmenes data til DANBRO er klar til aflevering. Materialet afleveres til Vejdirektoratets fagansvarlige for bygværker Entreprisestyring og Fagtilsyn Rådgiveren skal kunne udføre entreprisestyring og føre fagtilsyn med støjskærme samt med fagdisciplinerne under de øvrige afsnit i denne ydelsesbeskrivelse, hvis de er en del af den konkrete ydelse: Støjskærme Afvanding Fremmede ledninger Færdsels- og vejvisningstavler Vejbelysningsanlæg Vejprojekt (jord, belægning, autoværn mv.) Trafikafvikling Entreprisestyring og fagtilsyn udføres som anført i FRI s Ydelsesbeskrivelser for Anlæg og Planlægning, afsnit 4.2 Fagtilsyn, efter nærmere aftale med Vejdirektoratets entrepriseleder eller fagprojektleder/fagansvarlig for entreprisestyring. Vejdirektoratets paradigmer for byggemødereferater, protokoller mv. skal anvendes. Se Styring og samarbejde, pkt. 5.

6 5 af 43 Fagtilsynets opgaver vedrørende som udført dokumentation for støjskærme er beskrevet i følgende afsnit i Instruktion:"Som udført" dokumentation og overdragelse til drift: Bygværker (inkl. støjskærme) Arbejdsmiljøkoordinering i anlægsfasen forestås af Vejdirektoratet. 3. Projekteringsgrundlag / forudsætninger for opgaven Ny håndbog i projektering af støjskærme er sendt i offentlig høring i januar 2014 og kan findes på følgende link Vejregler.lovportaler.dk Følgende materiale leveres af Vejdirektoratet: Fase 2: Støjberegning Evt. oplæg/projekt/anbefaling fra Arkitekt. Fase 4: Vejdirektoratet stiller digitalt grundkort og matrikelkort til rådighed for rådgiveren. Godkendt Fase 2 projekt Såfremt støjskærmstypen ligger fast oplyses dette. Støjberegning Vejdirektoratet får udført opmåling med baggrund i beskrivelse af omfang som rådgiveren udarbejder. Såfremt der foreligger tegning af Vejdirektoratets egne ledninger (afvanding, belysning kabler til tællestationer nødtelefoner mm.) leveres disse til rådgiver.

7 6 af Geotekniske forhold 3.2 Autoværn I forbindelse med indgåelse af opgaveaftale for de konkrete projekter aftales det om rådgiveren skal udføre geotekniske undersøgelser eller om de evt. allerede foreligger. Når der ikke foreligger geotekniske undersøgelser: Rådgiveren udarbejder et boreprogram og udfører (option) geotekniske undersøgelser i overensstemmelse med YB-Geoteknik. Der foreligger geotekniske undersøgelser: Der er udført geotekniske undersøgelser ved Vejdirektoratets foranstaltning, og der foreligger geotekniske datarapporter for jordbundsforholdene på strækningen, som skal danne baggrund for opgaven. Rådgiveren skal ved igangsætningen af opgaven tage stilling til, om det er nødvendigt med supplerende geotekniske undersøgelser. I samarbejde med geoteknikeren udarbejdes derefter geoteknisk undersøgelsesprogram for fastlæggelse af nødvendige undersøgelser for fundamenterne. Når den geometriske projektering og de drifts- og vedligeholdelsesmæssige forhold for støjskærmen er klarlagt, skal funktionskravene, herunder virkemåde og udseende, for autoværn fastlægges. Det skal forinden sikres, at de ønskede funktionskrav for autoværnet er tilgængelige på markedet. En hjælp til håndtering af dette fremgår af oversigtsskema - autoværn. Hvis der anvendes funktionskrav der endnu ikke er omtalt i oversigtsskemaet, skal vejledningen i skemaet følges. Der skal afsættes tid til processen. Oversigtsskema autoværn findes på Vejdirektoratet.dk>Vejsektor>Leverandørportal>Retningslinjer og paradigmer>projektering og teknik>vejudstyr. 4. Dimensioneringsgrundlag / krav til rådgivningen 4.1 Projektering af støjskærme Rådgiverens projekt skal være en optimering af det foreliggende oplæg fra Vejdirektoratet.

8 7 af 43 Støjskærmene skal som udgangspunkt placeres på vejens areal. Vedr. afstandsforholdene henvises til håndbog i projektering af støjskærme. Vejdirektoratet afsætter fremtidigt skel. Skærmtypen kan være planlagt i tidligere projektfaser eller skal fastlægges i samarbejde mellem VD, rådgiveren og evt. æstetisk konsulent i forbindelse med skitseprojekteringen. Skærmtypen skal være CE-mærket, eller bestå af elementer der er CE-mærkede. I forbindelse med planlægningen af støjskærmsprojekter forventes der at være udarbejdet støjberegninger, der fastlægger støjskærmens højde. Placering og udstrækning som vil fremgå af tegningsmaterialet der udleveres i forbindelse med opgavens overdragelse til rådgiveren. Hvis der i projekteringen opstår forhold der nødvendiggør supplerende støjberegninger skal rådgiveren kunne levere disse. Projektet fremsendes til Vejdirektoratets godkendelse. I rådgiverens tidsplan skal der være afsat tid til at Vejdirektoratet kan fremsende projektet til de berørte lodsejere for deres kommentering. Det må påregnes, at projektet eventuelt skal revideres efterfølgende. 4.2 Valg af klasser 4.3 Levetid Lydabsorption DS/EN :2012, Anneks A: Der skal anvendes klasse A3 svarende til DLa på minimum 8 db. Luftbåren støjisolering DS/EN :2012, Anneks A Der skal anvendes klasse B3 svarende til DLR på minimum 25 db. Sekundær sikkerhed fare for nedfaldende dele DS/EN :2011, Anneks B. Der skal anvendes en klasse med testudfald C svarende til ingen løse stykker. For konstruktionselementer placeret over terræn skal den principielle levetid være mindst 30 år. For de akustiske elementer skal den principielle levetid være mindst 15 år.

9 8 af Uddannelseskrav til fagtilsynet. Rådgiverens fagtilsyn skal have gennemført VEJ-EU kurset Vejen som arbejdsplads.(trin II) og skal kunne fremvise gyldigt kursusbevis. STØJBEREGNING 1. Generelt 2. Ydelsens indhold Ydelsen omfatter eventuelle supplerende beregning af vejstøj ved lokaliteter der berøres af det konkrete støjskærmsprojekt. Rådgiverens ydelse omfatter beregning af vejstøj på facader ved boligområdet der berøres af støjskærmsprojektet, samt beregning af støj i terræn, uden og med forudsatte støjskærm. Herudover omfatter ydelsen optælling af boliger i støjkategorier og beregning af støjbelastningstal (SBT). Der udarbejdes et notat med forudsætningerne og resultat af støjberegningerne. Når anden rådgiver skal foretage støjberegning skal rådgiveren udarbejde og levere data til støjberegning. Udveksling af data aftales særskilt mellem rådgiverne. 3. Projekteringsgrundlag / forudsætninger for opgaven Beregningsforudsætninger defineres i samarbejde med Vejdirektoratet. Grundlaget for støjberegningerne er typisk følgende data:: Vejdirektoratet's støjmodel. Trafikdata. Tracé og højde for ny støjskærm

10 9 af 43 Oplysninger om skærmens reflekterende/absorberende egenskaber Højdekurvekort og vejmidter. Bygningspolygoner (GIS format). Adressetema med komplette adresser (GIS-format). Bygningsdata fra BBR. Eksisterende støjskærme og volde (GIS-format), hvis de findes. Oplysninger om belægningstyper på eksisterende veje, hvis de findes. Oplysninger om planlagte boligområder. Vejanlæg i en digital trådmodel/breaklines. Data forudsættes fremskaffet via Vejdirektoratet. Trafikdata omfatter: Trafikmængder opdelt på dag (7-19) aften (19-22) og nat (22-07) og på køretøjskategorierne let, tung 1 og tung 2. Hastigheder for lette og tunge køretøjer. Vejtype. Evt. vejbredde. Evt. belægningstype. Hvis der ikke foreligger detaljerede trafikdata om køretøjskategorier og tidsperioder, kan der anvendes årsdøgnstrafik og vejtype 4. Dimensioneringsgrundlag / krav til rådgivningen Beregning af støjudbredelsen udføres ved anvendelse af beregningsmetoden Nord2000 i overensstemmelse med NORD2000 Håndbog - beregning af vejstøj i Danmark Rapport (Vejdirektoratet/Miljøstyrelsen, 2013) samt "User's Guide Nord2000 Road" (Report AV 1171/06, 2006)

11 10 af 43 Yderligere anvendes Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 "Støj fra veje" samt Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2006 "Støjkortlægning og støjhandlingsplaner". Alle beregninger foretages ved hjælp af den til enhver tid nyeste version af edbprogrammet SoundPLAN. Ved beregning af støjniveau ved boligfacader samt opgørelse af støjbelastede boliger og beregning af SBT anvendes nyeste BBR-data, adresseoplysninger og bygningsdata. Det sikres, at der er korrekt sammenhæng mellem adresse, bygning og BBR, eksempelvis at adressepunkter ligger indenfor bygningspolygoner. Bygninger, hvor mange boliger er repræsenteret af et enkelt adressepunkt, opdeles manuelt. Som udgangspunkt kan det forudsættes, at støjberegningen udføres i et net af punkter med indbyrdes afstand på 20 meter i åbent land og i et net på 5 m i byområder, for optegning af støjudbredelseskonturer. at beregningshøjden ved fladeberegninger sættes til 1,5 meter over terræn, svarende til den højde for hvilken den vejledende grænseværdi for udendørs opholdsarealer er gældende. At der ved beregning af facadestøj foretages beregning af støjen ved hver boligetage (fx regnes med 2 boligetager ved et almindeligt parcelhus). at bygningernes skærmende effekt medregnes at der er regnes med mindst 4 meteorologiske klasser. Vejdirektoratet oplyser om en eventuel SRS-belægnings støjdæmpende effekt AFVANDING 1. GENERELT Rådgivningen omfatter alle nødvendige ydelser, som kan blive nødvendige, for detailprojektering af intern og ekstern afvanding, herunder forhandling med relevante myndigheder, indhentning af nødvendige tilladelser samt udbudsprojekt. Rådgiveren skal kunne udarbejde vandsynsprotokol. Forslag til tilladelser godkendes hos Vejdirektoratet inden endelig fremsendelse til og godkendelse hos myndighederne. Rådgiveren skal sørge for indhentning af evt. yderligere tilladelser, såfremt dette viser sig nødvendigt, f.eks. til nedsivning, grundvandssænkning o.lign.

12 11 af YDELSENS INDHOLD 2.4 Fase 4 Projekt til anlæg Rådgiveren skal vurdere afvandingen af vejens overflader herunder afvandingen af kørebaner på strækninger, i rampeanlæg, i rundkørsler og i krydsområder samt på adgangsveje og stier. Udarbejde vandsynsprotokol og bistå i at indhente udlednings- og nedsivningstilladelser. Ved udvidelsesprojekter revurderes eventuelle forslag til genbrug af eksisterende afvandingsanlæg Projekt til ekspropriation Rådgiveren medvirker ved fastlæggelse af projekt til ekspropriation. Endelig dimensionering af regnvandsbassiner, tilretning af grøftelængdeprofiler samt optegning af ekstern afvanding på projekt og ekspropriationsplaner Projekt til anlæg Rådgiveren udarbejder detailprojekt og materiale til udbud. WebVand Der henvises til IKT-ydelsesbeskrivelsens afsnit om Webvand. 2.5 Fase 5 Anlæg Projektopfølgning Hvis der under anlægsarbejderne opdages forhold i projektet, der virker uhensigtsmæssige, skal rådgiveren stå til rådighed for at komme med forslag til projektændringer. Først når ændringerne er accepteret af Vejdirektoratet, kan ændringen implementeres. Rådgiveren skal tillige stå til rådighed med ad hoc fagteknisk bistand til tilsynet under anlægsfasen, herunder eventuel deltagelse i overdragelse til tilsyn og entreprenør. Bistanden rekvireres af Vejdirektoratets tilsynsleder, som koordinerer og styrer entreprisen, eller af fagtilsynet. Mht. håndtering af projektændringer i Webvand henvises til IKT-ydelsesbeskrivelsens afsnit om Webvand Som udført dokumentation Under og efter entreprisens afslutning skal rådgiveren, på baggrund af input og materiale fra entreprenør og tilsyn, udarbejde og levere som udført dokumentation i henhold til SAB Styring og samarbejde, afsnit 5. Rådgiverens dokumentation. Der henvises specifikt til følgende afsnit i Instruktion: Som udført dokumentation og overdragelse til drift:

13 12 af 43 Som udført tegninger til Drift-Locator Beredskabsplaner (se også afsnit om Materiale til beredskabsgennemgang nedenfor) Ekstern afvanding Intern afvanding Foringsrør/underboringer Pumpestationer Tilsyn Rådgiveren skal føre fagtilsyn med afvandingsarbejder som anført i FRI s Ydelsesbeskrivelser for Anlæg og Planlægning, afsnit 4.2 Fagtilsyn, efter nærmere aftale med Vejdirektoratets tilsynsleder eller fagprojektleder for tilsyn. Vejdirektoratets interne faglige tilsynsvejledninger udleveres efter aftale med Vejdirektoratets tilsynsleder, i det omfang at de ikke er tilgængelige på nettet. Vejdirektoratets paradigmer for byggemødereferater, protokoller mv. skal anvendes. Se SAB Styring og samarbejde, afsnit 5. Rådgiverens dokumentation. Fagtilsynets opgaver vedrørende som udført dokumentation er beskrevet i følgende afsnit i Instruktion: Som udført dokumentation og overdragelse til drift: Overdragelse til Drift Overdragelse til private Som udført tegninger til Drift-Locator Ekstern afvanding Intern afvanding Foringsrør/underboringer Pumpestationer Særlige uddannelseskrav til tilsynet fremgår af afsnit PROJEKTERINGSGRUNDLAG / FORUDSÆTNINGER FOR OPGAVEN

14 13 af 43 Grundlaget for opgavens løsning er: gældende Vejregler, vejregelforslag, AAB er og vejledning m.v. Dokumenterne kan hentes på Vejdirektoratets instruktioner, paradigmer, eksempler og vejledninger. Vejprojektet Afvandingsrådgiveren skal indgå i et samarbejde med de øvrige rådgivere omkring udviklingen af projektet, herunder løbende udveksle data med disse samt deltage i projekteringsmøder. Udveksling af projektdata sker fortrinsvis i DGN-format.

15 14 af 43 GEOTEKNIK 1. Generelt Rådgiveren skal opstille boreprogram for de konkrete støjskærmsprojekter. Som option kan Vejdirektoratet vælge, at rådgiveren endvidere skal planlægge og udføre den planlagte geotekniske undersøgelse. Alternativt udarbejder Vejdirektoratet selv et geoteknisk miniudbud på baggrund af det leverede boreprogram. De geotekniske undersøgelser skal danne grundlag for detailprojekteringen af fundamenter til støjskærme, og anvendes i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmateriale (SB, SAB, TAG og UKP) for støjskærme. Der henvises i øvrigt til: Vejdirektoratets data- og tegningsstandard. Dansk Geoteknisk Forenings bulletiner Vejregler Leverandørportal. Geoteknik og belægninger. Eurocode 7 (DS/EN 1997) inkl. tilhørende nationale annekser Rådgiveren skal i sin tidsplan indarbejde, at boreprogrammet skal fremsendes til Vejdirektoratet senest 2 arbejdsuger efter kontraktindgåelse, samt at Vejdirektoratet påregner op til 5 arbejdsdage til gennemsyn og godkendelse. Den geotekniske rapport kan forventes at foreligge 10 arbejdsuger efter Vejdirektoratets godkendelse af boreprogrammet, såfremt den geotekniske undersøgelse udbydes som miniudbud af Vejdirektoratet. 2. Ydelsens indhold 2.1 Fastlæggelse af boreprogram Fastlæggelsen af boreprogrammet skal ske på grundlag af følgende materiale, der stilles til rådighed af Vejdirektoratet: - Oplysninger om projektet - Overordnede jordartskort - Eventuelle eksisterende boringer 2.2 Planlægning (del af option) På grundlag af det af rådgiveren udarbejdede boreprogram forventes planlægningen (option) af de geotekniske undersøgelser at omfatte:

16 15 af 43 - Placering af geotekniske boringer i forhold til eksisterende ledninger og konstruktioner. - Koordinering i forbindelse med udarbejdelse af skilteplan, leje af skiltevogn og tilhørende skilte. - Koordinering med VD og politi. - Indhentning af øvrige nødvendige tilladelser. - Planlægning af borearbejde. - Advisering af lodsejere - Opgørelse af markskader 2.3 Udførelse (del af option) Udførelsen af de geotekniske undersøgelser skal omfatte: - Forberedende arbejder, inklusiv pladsbesøg på skærmlokalitet i forbindelse med planlægning af borearbejde. Opsætning, flytning og fjernelse af skiltevogn og tilhørende afmærkning. - Afsætning af boringerne, under hensyntagen til pladsforholdene samt evt. konstruktioner, ledninger og kabler ved borestederne. Rådgiveren skal indhente ledningsoplysninger gennem LER og hvis der er tvivl, skal rådgiveren sikre, at ledningsejerne påviser ledningerne. - Indmåling af boresteder i koordinatsystem DKTM og terræn ved borestederne iht. DVR90 eller evt. nyere systemer, som vil blive oplyst af Vejdirektoratet. - I boringerne skal udtages omrørte jordprøver pr. 0,5 m samt intakte prøver pr. 2 m i kohæsive aflejringer. Dog skal der udtages min 1 jordprøve pr. lag. - I boringer med kohæsionsjord (tørv, gytje, silt og ler) skal der fra 0 til 3 m under terræn udføres vingeforsøg pr. 0,2 m til bestemmelse af den intakte og den omrørte vingestyrke. Dybere end 3 m under terræn skal der udføres 2 stk. vingeforsøg pr. m. - Der skal etableres ø25 mm PVC pejlerør i alle boringer, og boringerne skal forsynes med godkendte kørefaste brønddæksler i vejarealer eller 100 mm betonrør i terræn i evt. græsrabatter. Vandspejlet skal pejles efter afsluttet borearbejde og igen ca. en uge senere. - Jordprøverne skal bedømmes geologisk i overensstemmelse med retningslinjerne i Dansk Geoteknisk Forenings Vejledning i ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse af feb (DGF bulletin 1) - Med udvalgte jordprøver skal der udføres standard klassifikationsforsøg til bestemmelse af det naturlige vandindhold og rumvægt. Alle prøver skal kalkog frostbedømmes. Der skal udføres plasticitetsforsøg på udvalgte jordprøver, såfremt der træffes ret fedt, fedt eller meget fedt ler.

17 16 af Rapportering (del af option) Der udarbejdes en geoteknisk datarapport og en geoteknisk vurderingsrapport der beskriver henholdsvis faktuelle data (inkl. optegning af boreprofiler og situationsplaner) og vurderinger af funderingsforholdene, geotekniske parametre og udførelse. Boreprofiler og situationsplaner skal endvidere leveres digitalt til Vejdirektoratet, som beskrevet i Vejdirektoratets data- og tegningsstandard. 3 Krav til rådgivningen 3.1 Boreprogram Boreprogrammet skal sikre, at alle geotekniske problemstillinger (jordbunds- som grundvandsforhold) vedr. støjskærmen i såvel projekteringsfasen som anlægsfasen kan vurderes f.eks. bæreevne, direkte fundering, pælefundering, grundvandssænkning, stabilitet osv. Boreprogrammet skal fastlægge antallet boringer/cpt-sonderinger, boringstyper og bore-/sonderingsdybderne. 3.2 Advisering af lodsejere (del af option) Advisering af lodsejere skal foretages som beskrevet i bygherrens vejledning Lodsejerforhold ved forundersøgelser. Leverandørportal. Geoteknik og belægninger med følgende tilføjelser: Det skal påregnes, at flere lodsejere kun kan træffes uden for normal arbejdstid. Såfremt det er nødvendigt at komme tilbage til en lodsejers ejendom for at udføre supplerende boringer, skal lodsejeren adviseres på ny. Såfremt en lodsejer nægter boreholdet adgang til sin ejendom, skal rådgiveren kontakte Vejdirektoratet. Der lægges vægt på, at der bruges den nødvendige tid til at håndtere lodsejeradviseringen og aftaler omkring køreveje m.m. på lodsejernes ejendomme, samt at lodsejerne generes mindst muligt. Inden evt. borearbejde på eksisterende veje begyndes, skal der indhentes nødvendige tilladelser ved relevante myndigheder. 3.2 Afsætning og indmåling (del af option) Ved afsætning skal rådgiver vurdere om en korrektion af boringsplaceringerne er nødvendig, f.eks. på grund af topografiske forhold. Flyttede boringer skal inden udførelse accepteres af Vejdirektoratet.

18 17 af 43 Borepunkternes endelige placering skal indmåles med en indmålingsnøjagtighed på ± 0,1 m i planen (x, y) og ± 2 cm i højden (z). Afsætning og indmåling må kun ske ved kørsel på eksisterende veje/markveje. 3.3 Kabler og ledninger (del af option) Rådgiver skal inden begyndelse af feltundersøgelserne indhente ledningsoplysninger fra LER. I tvivlstilfælde samt i tilfælde, hvor en boring er placeret tæt ved en ledning eller et kabel vist på ledningsplaner, skal rådgiveren kontakte ledningsejeren for påvisning i henhold til den enkelte ledningsejers normale procedure. Rådgiveren skal sætte sig ind i ledningsejernes krav til respektafstande m.m. Såfremt rådgiveren under borearbejdet beskadiger et kabel eller en ledning, som indgår i oplysningerne indhentet fra LER, skal den nødvendige reparation udføres uden udgift for bygherren. Såfremt rådgiveren under borearbejdet beskadiger en drænledning, skal dette noteres på den relevante markskadeanmeldelse. 3.4 Udførelse af boringer og CPT sonderinger (del af option) Boringer, herunder in situ forsøg, og prøvegravninger udføres i henhold til de angivne standarder og det af rådgiveren planlagte boreprogram for de aktuelle støjskærme. Boreprogrammet skal løbende revurderes i forhold til de opnåede resultater. Der må kun efter nærmere aftale med Vejdirektoratet udføres boringer i vejarealer og i haver. Fældning af krat- og skovbevoksning må kun udføres i nødvendigt omfang og efter nærmere aftale med Vejdirektoratet. Udgiften til træfældning betales af Vejdirektoratet. Det forudsættes, at der vælges boremateriel, der er tilpasset adgangsforholdene, f.eks. anvendes boreværk på bælter i bløde områder og minirig ved snævre adgangsforhold. Eventuel brug af køreplader må kun ske i nødvendigt omfang og kun efter aftale med Vejdirektoratet. Udgiften til køreplader betales af Vejdirektoratet. Umiddelbart efter en borings udførelse bundpejles boringen for at kontrollere filtersætningsniveauet. Konstateres defekte pejlerør ved etableringspejlingen skal dette renses op. Hvis dette ikke er muligt, sættes pejlerøret om uden udgift for bygherren. I tilfælde af vandspejl over terræn skal pejlerøret forlænges, så vandspejlets højde over terræn kan registreres. I boringer, hvor der under borearbejdet registreres tegn på et sekundært vandspejl over et dybereliggende grundvandsmagasin, skal der etableres to pejlerør, adskilt af

19 18 af 43 bentonitprop. Rådgiveren skal påregne, at der skal udføres en GPS opmåling af de arealer, hvor der er sket markskader. Opmålingen optegnes som et lukket polygon og fremsendes på digital form (.dgn eller DSFL) til Vejdirektoratet. Selve markskadeopgørelsen med udfyldelse af markskadeblanketter mv. udføres af Vejdirektoratet. Jordartsbedømmelse, inkl. bedømmelse af kalkindhold, skal udføres i overensstemmelse med retningslinjerne i dgf-bulletin 1. Bestemmelse af frostbedømmelser skal udføres i overensstemmelse med bilag nr. 3 Vejdirektoratets data- og tegningsstandard. Bestemmelse af vandindholdet skal udføres som beskrevet i DS/EN Vandindholdsbestemmelse udføres på alle prøver udtaget i kohæsive aflejringer og morænesand. Rumvægtsbestemmelser skal udføres på alle udtagne B-rør og udføres i henhold til retningslinjerne i laboratoriehåndbogen, dgf-bulletin 15. Bestemmelse af glødetab og plasticitetsforsøg skal udføres i henhold til retningslinjerne i laboratoriehåndbogen, dgf-bulletin Rapportering (del af option) Der skal udarbejdes en geoteknisk datarapport, der som minimum skal indeholde: - Beskrivelse af feltundersøgelserne herunder feltarbejdet og laboratorieforsøg - Situationsplan, normalt målforhold 1: Boreprofiler samt evt. CPT-profiler Der skal udarbejdes en geoteknisk vurderingsrapport, der som minimum skal indeholde: - Vurdering af de trufne jordarters geotekniske parametre til funderingsdimensionering iht. Den gældende funderingsnorm og tilhørende anneks - Vurdering af mulige og anbefalelsesværdige funderingsløsninger - Vurdering af de trufne vandspejlsforholds betydning for funderingen af støjskærmen - Vurdering af mulige udførelsesmetoder - Vurdering af mulige anlægstekniske problemstillinger

20 19 af 43 FREMMEDE LEDNINGER 1. GENERELT Rådgiveren skal sikre, at de ledninger og andre tekniske anlæg, der påtræffes i forbindelse med et vejanlæg, bliver håndteret teknisk hensigtsmæssigt. Ud over ledninger og kabler kan der være tale om vindmøller, sporlegemer, militære anlæg m.v. Ydelsen har forskelligt fokus i de forskellige faser, men omfatter samlet set: registrering af ledninger m.v. i nødvendigt omfang præsentation af de indsamlede oplysninger drøftelser med ledningsejerne om den tekniske løsning Resultatet af arbejdet præsenteres bl.a. i en ledningsprotokol, der består af en aftale om de tekniske løsninger. Vejdirektoratet udarbejder den del af ledningsprotokollen, der omhandler betalings- og rettighedsforhold. Forslag til ovennævnte aftale skal godkendes hos Vejdirektoratet inden aftalerne udsendes til ledningsejeren. Opgaven skal løses i henhold til Vejdirektoratets instruktion ledningsanlæg, herunder skal ledningsprotokol udarbejdes i henhold til Vejdirektoratets paradigme. 2. YDELSENS INDHOLD Ydelsen består grundlæggende af flg. delydelser: a. Registrering af ledninger b. Præsentation af de indsamlede oplysninger c. Teknik I det følgende beskrives, hvordan disse delydelser skal udmøntes i de enkelte faser, som et projekt gennemløber i henhold til Vejdirektoratets Projektmodel. 2.1 Fase 4 Projekt til anlæg Registrering af ledninger Rådgiver skal indhente oplysninger om alle ledninger og tekniske anlæg. Rådgiver skal indhente oplysninger om Vejdirektoratets egne ledninger. Oplysninger om projekterede evt. afvandingsledninger indhentes fra projektets afvandingsprojekterende.

21 20 af Præsentation af ledningsoplysninger Oplysningerne præsenteres på Ledningsplaner. Se Vejdirektoratets tegningsstandard - ts.vd.dk - Vejprojektering - Besigtigelse - Ledningsplan Teknik Potentielle konfliktpunkter mellem ledningsanlæg og støjskærm gennemgås. Rådgiver deltager i de indkaldte møder med de betydende ledningsejere og anlægsejere, hvor flg. som minimum er på dagsordenen: projektet præsenteres generelle forhold og bestemmelser omkring ledninger gennemgås processen omkring ledningshåndtering gennemgås oplæg til teknisk løsning drøftes tidsplan drøftes Rådgiver udarbejder referat. Arealbehov til ledningsomlægninger i anlægsperioden overvejes. For udvidelsesprojekter skal der være fokus på eksist. ledninger, anlægslogistik og trafikafvikling. Tidsplan for projektering og udførelse af ledningsomlægninger udarbejdes. Der udarbejdes udkast til ledningsprotokollens tekniske del, som forelægges til godkendelse hos Vejdirektoratet i god tid inden besigtigelsesforretningen. I tilfælde af uenighed med ledningsejer omkring fremtidig ledningsplacering skal sagen afgøres af kommissionen. Efter besigtigelsen vurderes udkastet og om nødvendigt revideres denne på baggrund af besigtigelsesforretningen Udbudsmateriale I forbindelse med udarbejdelse af udbudsmateriale indarbejdes relevante ledningsanlæg. Det er vigtigt at rådgiveren sørger for at videreformidle aftaler med ledningsejere, bl.a. med hensyn til tid for omlægninger i udbudsmaterialet, så entreprenøren fra starten har disse forhold med i sin planlægning. 2.5 Fase 5 Anlæg Projektopfølgning Hvis der under anlægsarbejderne opdages forhold i projektet, der virker uhensigtsmæssige, skal rådgiveren stå til rådighed for at komme med forslag til projektændringer. Først når ændringerne er accepteret af Vejdirektoratet kan de implementeres.

22 21 af 43 Rådgiveren skal tillige stå til rådighed med ad hoc fagteknisk bistand til tilsynet under anlægsfasen. Bistanden rekvireres af Vejdirektoratets tilsynsleder, som koordinerer og styrer entreprisen. Rådgiveren deltager i møde for overdragelse til tilsynet. Rådgiveren deltager i første ledningsmøde ved entreprisestart.

23 22 af 43 IKT 1. GENERELT IKT står for Information og Kommunikations Teknologi. Vejdirektoratet ønsker at fremme brug og genbrug af digitale data og stiller derfor krav til sine leverandører om digitale leverancer, både under og i forbindelse med afslutningen af rådgivningsydelserne og totalentrepriser. Data skal leveres i henhold til følgende IKT-dokumenter: IKT Ydelsesbeskrivelser IKT teknisk Kommunikationsspecifikation IKT teknisk CAD-specifikation Når der henvises til "Rådgiveren" kan det både dække over opgaver som skal udføres af rådgiver og totalentreprenør. 2. YDELSENS INDHOLD Rådgiveren skal kunne anvende nedenstående informations- og kommunikationssystemer i forbindelse med gennemførelse af rådgivningsydelsen samt i forbindelse med levering af digitale data og digital kommunikation med relevante parter i projektet. Projektweb I forbindelse med projektet skal rådgiveren kunne anvende projektweb som kommunikationsværktøj og til lagring af alle relevante dokumenter og informationer under projektets gennemførelse, herunder skriftlig kommunikation. Skriftlig kommunikation dækker tegninger, beskrivelser, s m.m. og andre dokumenter som er vigtige for projektets øvrige parter. Projektweb stilles til rådighed og administreres af Vejdirektoratet, mens det primært er projektets parter, der efterfølgende anvender og opdaterer denne. Vejdirektoratets varetager godkendelse af brugeroprettelse og opsætning af adgangskontrol. Rådgiver skal opdatere indholdet på projektweb gennem hele projektforløbet, samt udarbejde instruktioner til eget personale i brug af systemet i forhold til interne systemer og procedurer. Elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem Rådgiveren skal levere dokumenter, som angivet i IKT teknisk Kommunikationsspecifikation under Data- og tegningsstandard,.

24 23 af 43 Leverandører skal kunne levere data i følgende systemer: vedr. udarbejdelse af tilbudslister m.v. anvendes WEBTILBUD vedr. vejenes systemlinjer skal disse leveres til [email protected] så snart linjegeometrien ligger fast for inddatering i VEJMAN.DK. Omregningsfaktor fra stationering til kilometrering udleveres af Vejdirektoratet. vedr. broer, tunneller og andre bygværker skal disse inddateres i DANBRO vedr. afvanding skal disse inddateres i VEJVAND vedr. vejbelysning skal dette registreres i VEJLYS-WEB vedr. signalanlæg skal dette registreres i SIGLYS-WEB vedr. MikeUrban afleveres projektfiler vedr. Vissim og Visum afleveres nødvendige filer i forbindelse med projektet for diverse rapporter, designmanualer, notater m.v. leveres i pdf-format for diverse entrepriser skal Som udført tegninger i PDF overføres til DRIFTLOCATOR Afsætningsdata Når der ikke anvendes Projektweb Rådgiveren skal levere afsætningsdata, til Vejdirektoratets tilsyn som beskrevet i vejledning i CAD-specifikationen på Data- og tegningsstandard. Når der anvendes Projektweb Godkendt afsætningsdata skal placeres i datamapperne i udgivelsesområdet på Projektweb i henhold til Vejdirektoratets standarddokumentlister se vejledning på Dataog tegningsstandard. Afsætningsdata skal udarbejdes i henhold til CAD-specifikationen. Der skal være sammenfald af koter mellem udleverede 3D-modeller til maskinstyrring og udleverede tværsnitsbøger. Omfang af afsætningsdata kan ses af CAD-specifikationen. Tegninger til Vejdirektoratet Når der ikke anvendes Projektweb Rådgiveren skal levere godkendte tegninger, til Vejdirektoratets tegningsarkiv Locator som beskrevet i vejledning på Data- og tegningsstandard. Når der anvendes Projektweb Godkendte tegninger skal placeres i tegningsmapperne i udgivelsesområdet på Projektweb i henhold til Vejdirektoratets standard dokumentlister se vejledning på Dataog tegningsstandard. Desuden skal Rådgiveren levere godkendte tegninger, til Vejdirektoratets tegningsarkiv Locator som beskrevet i vejledning på Data- og tegningsstandard Tegningerne skal udarbejdes i henhold til CAD-specifikation. Tegningernes visuelle udtryk skal udformes i henhold til Data- og tegningsstandard,

25 24 af 43 De af Vejdirektoratet udleverede entreprisenummer og -navn samt strækning og stedsbetegnelse ikke må fraviges. Tegningsmaterialets omfang kan sammenlignes med materialet på Vejdirektoratet>Leverandørportal under Aktuelle udbud. Typetegninger: Efter nærmere aftale medtages relevante typetegninger, udarbejdet af Vejdirektoratet, som en del af tegningsmaterialet. Tegningerne kan hentes under typetegninger på Data- og tegningsstandard Data og opdateringsfrekvens Rådgiveren skal kunne levere digitale fagmodeller i henhold til Data- og tegningsstandard, Datastandarder, hvor navngivning, omfang og detaljeringsgrad er angivet. Projektets tidsplan skal indeholde en specificering af hvornår de enkelte digitale leverancer skal leveres. Ved væsentlige projektændringer skal materialet uploades uden forsinkelser til Projektweb, af hensyn til grænseflader til øvrige parter. Kontrol Rådgiveren skal udføre kontrol af digitalt produceret materiale. Rådgiveren skal levere dokumentation for, at der er udført tværfaglig kollisionskontrol af egne fagmodeller i forhold til andre discipliner herunder anvendte fritrumprofiler. Ved totalentrepriser skal rådgiveren levere dokumentation for, at der er udført tværfaglig kollisionskontrol af egne fagmodeller herunder anvendte fritrumsprofiler. 2.4 Fase 4 Projekt til anlæg Rådgiveren skal kunne stille følgende fagmodeller til rådighed for Vejdirektoratet og dets leverandører: Afmærkning Afvanding Autoværn Bassiner Belysning Terrænmodellering/sideanlægsdesign Ledningsdata (fremmede ledninger) Miljø Signalanlæg Systemlinjer Vejprojekt (til mapning se datastandarden)

26 25 af 43 Trafikafvikling 2.5 Fase 5 Anlæg Rådgiveren skal gennem projektet løbende stille materiale, til rådighed for Vejdirektoratet og projektets parter i henhold til projektets tidsplan. Afvandingsprojektet skal fremsendes digitalt til indlæsning i Webvand. For flere informationer om afleveringsformatet se Data- og tegningsstandard. 3. PROJEKTERINGSGRUNDLAG / FORUDSÆTNINGER FOR OPGAVEN Vejdirektoratet stiller digitalt materiale fra evt. forudgående faser til rådighed for rådgiverne. Grundkort og øvrigt eksisterende materiale leveres af Vejdirektoratet. Grundkort er produceret ved fotogrammetri baseret på flyfoto. Grundkortet er suppleret med terrestrisk detailmåling i et omfang som Vejdirektoratet vurderer, at detaljeringen og nøjagtigheden af grundkortet er tilstrækkeligt til projekteringen frem til udbud. Den udførte detailmåling omfatter fortrinsvis kørebanekanter, som der sluttes til. Vandløb (opmålte), og eksisterende kendte drænledninger der er digitaliseret. Hvis der viser sig behov for supplerende detailmåling igennem projekteringsforløbet udfører Vejdirektoratet dette. Omfanget af den supplerende detailmåling fastlægges af rådgiveren i samarbejde med Vejdirektoratet. Data leveres i DSFL-format med Vejdirektoratets objektkodning (DSFL-koder) og i Vejdirektoratets referencesystem, der er et lokalt opmålt net, tilpasset og transformeret på DKTM og DVR90. Teknisk grundkort, supplerende detailopmålinger og projektdata leveres til rådgiveren i DSFL-format eller MicroStation DGN-format. Dog skal rådgiveren være opmærksom på, at Vejdirektoratet kun har ansvar for data leveret i DSFL-format. Materialet er fremstillet efter retningslinjer angivet under Vejdirektoratets Data- og tegningsstandard. Eventuelle 3D-modeller leveres som 3D-linjer, der indeholder samme linjer der er vist på principtegningerne under Vejprojektering i Vejdirektoratets Data- og tegningsstandard.

27 26 af 43 Fritrumsprofiler afleveres/udleveres som 3D-linjer der følger centerlinjen, kørebanekanter, højderyg, cykelstikanter og rabatterne horisontalt. Linjerne skal placeres vertikalt så krav til frirum over vej, rabat og stier overholdes. 4. DIMENSIONERINGSGRUNDLAG / KRAV TIL RÅDGIVNINGEN Rådgiveren skal efterleve krav angivet i Data- og tegningsstandard i forbindelse med kommunikation af digitale dokumenter. I afsnit 2 Ydelsens Indhold er angivet, at rådgiveren skal kunne levere fagmodeller. Disse udarbejdes i henhold til CAD-specifikation på Data- og tegningsstandard. På Data- og tegningsstandard under Kommunikationsspecifikation er det angivet, hvilke dokumenter og modeller, som skal overføres til projektweb. Alt materiale skal produceres i plankoordinatsystem DKTM/ETRS89 defineret af Kort & Matrikelstyrelsen. Koter skal angives i henhold til DVR90 defineret af Kort & Matrikelstyrelsen. Systemer Foruden projektets parter skal der kunne benyttes Projektweb, Tegningsarkiv (Locator) og elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem i forbindelse med udveksling af digitale data med Vejdirektoratet skal et eller flere af nedenstående systemer evt. benyttes. Centrale vejregister (CVF) Materialet vedrørende den endelige dokumentation inkl. "som udført" tegninger afleveres til Vej- og broteknisk Drift i henhold til broforvaltningssystemet DANBRO, som kan findes på DRAINMAN DriftLocator som udført Ejendomsdata fra Offentlige Informations Server OIS Entrepriseman Geo-GIS Locator løbende når tegninger er godkendt PAVEMAN STRIBEMAN [email protected] skal aftales med trykkeriet Vejlys Vejman, [email protected] VIS - Vejsektorens Informationssystem Webtilbud Webvand ([email protected]) Afvandingsprojektet skal evt. indlæses i Webvand (Webvand er Vejdirektoratets webbaserede system til styring af afvandingsarbejder under udførelsen).

28 27 af 43 Dette kræver en fil, der er opdelt på de enkelte entrepriser. Filen indeholder afvandingselementerne. Se Data- og tegningsstandard Afvanding Data til Webvand- Overførsel af data til WebVand fra ekstern rådgiver. Herudover skal samtlige afvandingsfiler pr. entreprise leveres, som vist i Dataog tegningsstandard Afvanding Afvandingsplan samt Data- og tegningsstandard Data- tegningsstandarder - Afvandingsdata. Indsamlede oplysninger vedrørende dræn leveres til Vejdirektoratet i enten dgneller DSFL-format. Filerne sendes til Vejdirektoratet ([email protected]), som indlæser filerne i Webvand. Ved projektændringer sendes en revideret fil til Vejdirektoratet, således at Webvand og afvandingsprojektet til stadighed er synkroniseret. Reviderede tegningsfiler leveres ligeledes som beskrevet ovenfor.

29 28 af 43 FÆRDSELS- OG VEJVISNINGSTAVLER 1. GENERELT Rådgiveren skal kunne udarbejde projekt for etablering af færdsels- og vejvisningstavler efter gældende regler og under hensyntagen til det i afsnit 3 og 4 nævnte. Der skal tages hensyn til projekt for: Autoværn Belysning Støjskærme Eksisterende bygværker Beplantning Kørebaneafmærkning mm. Der skal kunne udarbejdes projekt for følgevejvisning som følge af omlægning af eksisterende ruter. Der skal i videst mulig omfang tages hensyn til genanvendelse af eksisterende tavler. 2. YDELSENS INDHOLD 2.4 Fase 4 Projekt til anlæg Rådgiver udarbejder skitse- og detailprojekt for færdsels- og vejvisningstavler. Rådgiver skal aflevere oversigtsplan med vejvisningstavler til brug for myndighedsbehandling. Vejvisningsplan med markering af placering af de enkelte tavletyper, skal afleveres til Vejdirektoratet. Detailprojekt Detailprojekt skal redegøre for samtlige oplysninger om afmærkningsmateriel inkl. placering i længderetning samt i tværsnit. Detailprojektering kan ikke afsluttes før høring hos kommune og godkendelse af politi er foretaget Fase 5 Anlæg Projektopfølgning Hvis der under anlægsarbejderne opdages forhold i projektet, der virker uhensigtsmæssige, skal rådgiveren stå til rådighed for at komme med forslag til projektændringer.

30 29 af 43 Først når ændringerne er accepteret af Vejdirektoratet, kan ændringen implementeres. Rådgiveren skal tillige stå til rådighed med ad hoc fagteknisk bistand til tilsynet under anlægsfasen og eventuelt i forbindelse med afleverings- og eftersynsforretninger. Rådgiveren deltager eventuelt i overdragelse til tilsyn og entreprenør. Bistanden rekvireres af Vejdirektoratets tilsynsleder, som koordinerer og styrer entreprisen (eller af fagtilsynet) Som udført dokumentation Under og efter entreprisens afslutning skal rådgiveren, på baggrund af input og materiale fra tilsyn og entreprenør, udarbejde og levere som udført dokumentation i henhold til SAB Styring og samarbejde, afsnit 5. Rådgiverens dokumentation. Der henvises specifikt til følgende afsnit i Instruktion: Som udført dokumentation og overdragelse til drift: Som udført tegninger til Drift-Locator Tavler (Færdsels- og vejvisningstavler) Bygværker (herunder skilteportaler) Tilsyn Rådgiveren skal føre fagtilsyn med tavlearbejder som anført i FRI s Ydelsesbeskrivelser for Anlæg og Planlægning, afsnit 4.2 Fagtilsyn, efter nærmere aftale med Vejdirektoratets tilsynsleder eller fagprojektleder for tilsyn. Rådgiver skal foretage tilsyn i henhold til monterings- og tilsynsvejledningen. Vejdirektoratets interne faglige tilsynsvejledninger udleveres efter aftale med Vejdirektoratets tilsynsleder, i det omfang at de ikke er tilgængelige på nettet. Vejdirektoratets paradigmer for byggemødereferater, protokoller mv. skal anvendes. Se SAB Styring og samarbejde, afsnit 5. Rådgiverens dokumentation. Fagtilsynets opgaver vedrørende som udført dokumentation er beskrevet i følgende afsnit i Instruktion: Som udført dokumentation og overdragelse til drift: Overdragelse til Drift Som udført tegninger til Drift-Locator Tavler (Færdsels- og vejvisningstavler) Bygværker (herunder skilteportaler)

31 30 af PROJEKTERINGSGRUNDLAG / FORUDSÆTNINGER FOR OPGAVEN Projektet skal udformes i henhold til gældende vejregler under vejregler.lovportal.dk for Færdselsregulering og Vejudstyr. Vejledninger bygger på afmærkningsbekendtgørelsen og vejregelhåndbøgerne. Vejledninger skal følges ved projekteringsopgaver for Vejdirektoratet. Er det undtagelsesvis ikke muligt, skal den af rådgiver valgte løsning godkendes i Vejdirektoratet - Team-vejvisning. Vejledninger om vejvisningsprojektering og vejudstyr kan findes på leverandørportal > retningslinier og paradigmer > Projektering og teknik > Typetegninger skal udføres i henhold til Data- og tegningsstandarder på Leverandørportalen/retningslinier og paradigmer. 4. DIMENSIONERINGSGRUNDLAG / KRAV TIL RÅDGIVNINGEN Modtagekontrol Detailtegninger skal sendes til modtagekontrol hos Vejdirektoratet. Der skal påregnes 14 dage til gennemgang af materiale forud aftalt dato. Frihøjden skal være 5,20 som angivet på vejledning for portaler

32 31 af 43 TRAFIKSIKKERHEDSREVISION 1. GENERELT Ydelsesbeskrivelsen for trafiksikkerhedsrevision omfatter også en beskrivelse af sammenhængen til fagområder, som har deres egen selvstændige ydelsesbeskrivelse efter følgende. 2. YDELSENS INDHOLD 2.4 Fase 4 Projekt til anlæg Der skal kunne foretages trafiksikkerhedsrevision, trin 3. Revisor skal foretage en besigtigelse af projektet. Trafiksikkerhedsrevision skal være afsluttet med revisorens underskrift. 2.5 Fase 5 Anlæg Der skal kunne foretages en trafiksikkerhedsrevision, trin 4. Revisor skal så tæt på vejanlæggets ibrugtagning som muligt foretage en besigtigelse af projektet. Trafiksikkerhedsrevision skal være afsluttet med revisorens underskrift. 3. DIMENSIONERINGSGRUNDLAG / KRAV TIL RÅDGIVNINGEN 4.1 Trafiksikkerhedsrevision Rådgiveren skal ved en eksamineret trafiksikkerhedsrevisor udføre trafiksikkerhedsmæssig gennemgang af projektet i henhold til vejregel Håndbog, for Trafiksikkerhedsrevision og -inspektion.

33 32 af 43 VEJBELYSNINGSANLÆG 1. GENERELT Rådgiveren skal kunne udarbejde et projekt for etablering af vejbelysning. 2. YDELSENS INDHOLD 2.4 Fase 4 Projekt til anlæg Projektforslag Rådgiveren skal udarbejde et projektforslag for vejbelysningsanlægget som nærmere angivet i opgavebeskrivelsen for Vejbelysning Detailprojekt På baggrund af godkendt projektforslag skal rådgiver udarbejde et detailprojekt med tilhørende overslag. Bygherreoverslaget skal foreligge senest 5 dage inden udsendelse af udbudsmaterialet. Herudover skal rådgiveren Besvare spørgsmål i udbudsfasen og udarbejde eventuelle rettelsesblade Bestille vejbelysningsskab(e), i henhold til rammeaftale Bestille vejbelysningsarmaturer, i henhold til rammeaftale Vejdirektoratet sørger selv for offentliggørelse og licitation. 2.5 Fase 5 Anlæg Projektopfølgning Hvis der under anlægsarbejderne opdages forhold i projektet, der virker uhensigtsmæssige, skal rådgiveren stå til rådighed for at komme med forslag til projektændringer. Først når ændringerne er accepteret af Vejdirektoratet, kan ændringen implementeres. Rådgiveren skal tillige stå til rådighed med ad hoc fagteknisk bistand til tilsynet under anlægsfasen og i forbindelse med afleverings- og eftersynsforretninger. Bistanden rekvireres af Vejdirektoratets tilsynsleder, som koordinerer og styrer entreprisen Som udført dokumentation Under og efter entreprisens afslutning skal rådgiveren, på baggrund af input og materiale fra entreprenør og tilsyn, udarbejde og levere som udført dokumentation i henhold til SAB Styring og samarbejde, afsnit 5. Rådgiverens dokumentation. Der henvises specifikt til følgende afsnit i Instruktion: Som udført dokumentation og overdragelse til drift: Som udført tegninger til Drift-Locator

34 33 af 43 Vejbelysning Rådgiveren skal indberette oplysninger vedrørende oprettelse og nedlæggelse af elmålere m.v. til Vejdirektoratet for de elmålere og andre elforbrugssteder, hvor Vejdirektoratet betaler strømmen Tilsyn Rådgiveren skal føre fagtilsyn med vejbelysningsarbejder som anført i FRI s Ydelsesbeskrivelser for Anlæg og Planlægning, afsnit 4.2 Fagtilsyn, efter nærmere aftale med Vejdirektoratets tilsynsleder eller fagprojektleder for tilsyn. Vejdirektoratets paradigmer for byggemødereferater, protokoller mv. skal anvendes. Se SAB Styring og samarbejde, afsnit 5. Rådgiverens dokumentation. Fagtilsynets opgaver vedrørende som udført dokumentation er beskrevet i følgende afsnit i Instruktion: Som udført dokumentation og overdragelse til drift: Overdragelse til Drift Som udført tegninger til DriftLocator Vejbelysning Arbejdsmiljøkoordinering i anlægsfasen forestås af Vejdirektoratet. 3. PROJEKTERINGSGRUNDLAG / FORUDSÆTNINGER FOR OPGAVEN Vejbelysningsanlæg på statens veje skal projekteres i henhold til: Belysningsanlæg på statens veje skal udformes i henhold til Belysningsplan for statens veje, november 2011 Vejregler for vejbelysning, marts 1999 Vejbelysning Håndbog for tekniske forhold, marts 1999 Vejbelysning Håndbog for visuel udformning, marts 1999 Det skal ved projekteringen så vidt muligt tilstræbes, at: Der opnås en ensartet standerhøjde. Antal mastegrupper begrænses. Effekt på lyskilder begrænses. 4. DIMENSIONERINGSGRUNDLAG / KRAV TIL RÅDGIVNINGEN Som supplement til de almindelige arbejdsbeskrivelser og Vejdirektoratets standardparadigmer skal den projekterende anvende følgende instruktioner og vejledninger som grundlag for udarbejdelse af udbudsmateriale: Vejledning i udfærdigelse af anlægsdokumentation for vejbelysning, september 2012 Mappestruktur for anlægsdokumentation, november 2012

35 34 af 43 Registrering af indmålingsdata for vejbelysning til DGP, januar 2012 Oversigtsskema vejbelysningsmateriel, eftergiveligt oktober 2012 Oversigtsskema vejbelysningsmateriel, ikke eftergiveligt marts 2012 Bestilling af vejbelysningsskabe, december 2011 Bestilling af vejbelysningsarmaturer, december 2011 Anvendelse af stålfundamenter, måned 2012 Ovenstående dokumenter kan findes på Vejdirektoratet.dk > Vejsektor > Leverandørportal > Retningslinier og paradigmer > Projektering og teknik > Vejudstyr.

36 35 af 43 VEJPROJEKTERING 1. GENERELT Ydelsens omfang fremgår skematisk af opgavebeskrivelse. Ydelsesbeskrivelsen for vejprojektering omfatter også en beskrivelse af sammenhænge og grænseflader til andre fagområder, som har deres selvstændige ydelsesbeskrivelser. 2. YDELSENS INDHOLD Rådgivningen omfatter alle nødvendige ydelser for skitse- og detailprojektering. Rådgiver skal i samarbejde med Vejdirektoratet sørge for indhentning af de nødvendige tilladelser for løsning af projektet. Disse leverancer skal fremgå af rådgivers tidsplan samt af en særskilt plan for nødvendig myndighedskontakt og nødvendige tilladelser for projektet, kaldet Myndighedsplan. 2.4 Fase 4 Projekt til anlæg Materiale til besigtigelsesforretning Rådgiveren skal kunne udarbejde materiale til besigtigelsesforretningen. Materialet består af 2 dele, et skriftligt oplæg (tekniske bestemmelser) samt et teknisk projekt (tegningsbilag) Projekt til ekspropriation Rådgiveren skal med baggrund i ændringer og bemærkninger fra besigtigelsesforretningerne sikre at projektet er opdateret og herefter detailprojektere til ekspropriationsforretningerne. Detailprojekteringen omfatter bl.a.: Design af projektets detailgeometri herunder også oversigtsservitutter Bidrag til ekstern og intern afvanding Fastlægge overbygningstykkelser Fastlægge adgangsforhold Fastlægge omfang for autoværn, padde- og vildthegn Fastlæggelse af udstyr udfor vejskel Fastlægge evt. oversigtarealer. Fastlægge ekspropriationsgrænser og arbejdsarealer m.v Rådgiverne skal ved ændringer i projektforløbet, der får indflydelse på ekspropriationsgrænser eller arbejdsarealer, omgående meddele dette til Vejdirektoratet. Når ændringerne er accepteret af Vejdirektoratet, skal projektet

37 36 af 43 opdateres. Der skal herefter leveres en ny fil med ekspropriationsgrænser og arbejdsarealer samt en ny fil med ekstern afvanding og vejprojekt. Vejgeometri Rådgiveren skal i samarbejde med de øvrige projekterende sørge for fastlæggelse af vejgeometrien gennem en iterativ proces. Overdragelse til ANA På baggrund af vejprojektet udarbejdes forslag til ekspropriationsgrænser og grænser for arbejdsarealer. Grænserne skal forelægges for og accepteres af Vejdirektoratet. Efter granskningsmøde hos Vejdirektoratet, revideres oplægget til ekspropriationsgrænser og grænser for arbejdsarealer, og de aftalte grænser fremsendes til Vejdirektoratet. Forinden udarbejdelse af materiale til brug ved ekspropriationsforretningen skal rådgiveren have gransket projektet og sikret Vejdirektoratets godkendelse. Tegningerne skal indeholde ekspropriationsgrænser og grænser for arbejdsarealer. I forbindelse med optegning af ekspropriationsgrænser skal bl.a. følgende forhold angives: placering af ekspropriationsgrænse bredde af arbejdsareal særlige hensyn aftalt under lodsejerbesøg eller ved detailforretningen placering af overkørsler placering af nye adgangsveje arealer der nedlægges og afrømmes placering af udstyr (portaler mm.) placering af erstatningsbiotoper placering af bassiner og ledninger, herunder recipientledninger, der indgår i ekspropriationen. Placering af støjskærm. Vejdirektoratet og rådgiveren aftaler behov for rådgiverens deltagelse i ekspropriationsforretningerne og/eller de forudgående lodsejerbesøg Projekt til udbud Rådgiveren udarbejder detailprojekt og materiale til udbud, afsætningsdata og deltager ved projektoverdragelse til tilsyn.

38 37 af Fase 5 Anlæg Projektopfølgning Hvis der under anlægsarbejderne opdages forhold i projektet, der virker uhensigtsmæssige, skal rådgiveren stå til rådighed for at komme med forslag til projektændringer. Først når ændringerne er accepteret af Vejdirektoratet, kan ændringen implementeres. Rådgiveren skal tillige stå til rådighed med ad hoc fagteknisk bistand til tilsynet under anlægsfasen, herunder eventuel deltagelse i overdragelse til tilsyn og entreprenør samt i byggemøder under opstarten. Rådgiveren skal påregne udarbejdelse af evt. supplerende projektmateriale løbende gennem anlægsfasen Bistanden rekvireres af Vejdirektoratets tilsynsleder, som koordinerer og styrer entreprisen (eller af fagtilsynet). Projektoverdragelse med entreprenør Rådgiveren skal deltage i projektoverdragelsesmøde med entreprenøren. Rådgiveren skal ved mødet gennemgå projektet og dets forudsætninger. Rådgiveren skal identificere kritiske punkter overfor entreprenør og tilsyn. Rådgiveren skal tage referat af mødet Som udført dokumentation Under og efter entreprisens afslutning skal rådgiveren udarbejde og levere som udført dokumentation i henhold til SAB Styring og samarbejde, afsnit 5. Rådgiverens dokumentation. Der henvises specifikt til følgende afsnit i Instruktion: Som udført dokumentation og overdragelse til drift: Som udført tegninger til Drift-Locator Beredskabsplaner, (se også afsnit om Materiale til beredskabsgennemgang nedenfor) såfremt der er regnvandsbassiner i projektet Normaltværsnit, planer og typetegninger Kørebaneafmærkning (striber) Autoværn Materiale til beredskabsgennemgang Rådgiveren skal, såfremt projektet indeholder regnvandsbassiner, i samarbejde med den afvandingsprojekterende udarbejde en beredskabsplan til brug for beredskabsgennemgang inden ibrugtagning af vejanlægget. Planen udarbejdes med input fra tilsynet - jf. Vejdirektoratets tegningsstandard. ts.vd.dk under Vejprojektering, 08. Projekt til anlæg, Beredskabsplan. Beredskabsplanen skal kvalitetssikres af Vejdirektoratets tilsyn. Planen skal være færdig til tilsynets udsendelse minimum 1 måned før åbning af vejanlægget, således at

39 38 af 43 myndigheder og beredskab kan orienteres om anlægget og eventuelt besigtige anlægget før åbning. 3. PROJEKTERINGSGRUNDLAG / FORUDSÆTNINGER FOR OPGAVEN Grundlaget for opgavens løsning er: gældende Vejregler, vejregelforslag, AAB er og vejledning samt EuroCodes m.v. Dokumenterne kan hentes på Vejdirektoratets instruktioner, paradigmer, eksempler og vejledninger Skærende veje skal skråningssikres med kantopsamling ved dæmningshøjder over 2 m. Dyrkningsskråninger projekteres med hældning 1: DIMENSIONERINGSGRUNDLAG / KRAV TIL RÅDGIVNINGEN 4.2 Udarbejde belægningsdimensionering På baggrund af Æ10 belastninger og koblingshøjder udarbejdes belægningsdimensionering i MMOPP. Der er ikke udarbejdet normaltværprofiler af Vejdirektoratet, hvorfor rådgiveren skal komme med oplæg til og udarbejde disse. Endelig udformning af normaltværprofil skal godkendes af Vejdirektoratet. Dimensionsgivende køretøj i rampekryds er sættevogn, køremåde A. Tilgængelighedskrævende køretøj er modulvogntog, type MVT3.

40 39 af 43 TRAFIKAFVIKLING 1. GENERELT Ydelsesbeskrivelsen for trafikafvikling omfatter også en beskrivelse af sammenhængen til fagområder, som har deres egen selvstændige ydelsesbeskrivelse efter følgende. 2. YDELSENS INDHOLD Arealbehov: Arealbehov vurderes i samarbejde med VD-Trafikafvikling Anlægslogistik: Principper for anlægslogistik for projektets anlægselementer vurderes i relation til vejens trafikafvikling Trafikafvikling i anlægsperioden: Trafikdataindsamling, analyse og kapacitetsberegninger foretages baseret på DANKAP Principper for trafikafvikling i anlægsperioden gennemtænkes, på grundlag af trafiktællinger. Dette arbejde foregår i tæt dialog med den ansvarlige for opgaven projektering, VD-Trafikafviklingsteam og evt. en repræsentant fra Vejdirektoratets tilsyn Anlægslogistik Vurdering af anlægslogistik: Udbygning af eksisterende vejanlæg udgør en særlig udfordring, da det skal være i funktion mens anlægsarbejdet udføres. Rådgiveren skal vurdere mulige anlægslogistikker, deres mulige tidsplaner, anlægselementer og pladskrav, samt indflydelse på disponibelt trafikområde og herunder afledte driftsbehov og beredskab for trafikkens opretholdelse, samt behov for midlertidige trafikveje, omkørsler, vejlukninger m.v. Bindinger fra trafikken, beredskab og disponibel plads, mulig udførelsestid og rækkefølge m.v. er betydende faktorer for forudsætningerne for projektets gennemførelse. Beredskab omfatter fremkommelighed for redningskøretøjer, samt adgangsforhold for redningskøretøjer til såvel kørebanearealer og arbejdspladsarealer. De konkrete løsningsmuligheders bygbarhed og gennemførlighed indenfor anlægsperioden vurderes og granskes og beskrives i et notat.

41 40 af Trafikafvikling under anlæg Trafikafvikling i anlægsperioden for åbent land-projekter: Principper for trafikafvikling i anlægsperioden skitseres. Dette arbejde foregår i tæt dialog med den ansvarlige for opgaven projektering, VD-trafikafvikling og evt. repræsentant fra Vejdirektoratets tilsyn. Trafikafvikling i anlægsperioden ved udbygning af eksisterende veje: I forbindelse med udbygning af eksisterende veje vurderes bl.a. på baggrund af trafikberegninger hvorledes vejvisning, interimsveje, afmærkning og styring af trafikken kan sikre ønsket serviceniveau i anlægsperioden. Det skal sikres at anlægslogistikken, etapeopdelingen og ønskede trafikafvikling/trafiksikkerhed i anlægsperioden er overvejet og sammentænkt. Det sikres, at analyser til vurdering af trafikafviklingen på det kommunale vejnet gennemføres, og at de nødvendige foranstaltninger til at sikre en samlet set hensigtsmæssig afvikling bliver beskrevet. Dette sker i tæt dialog med kommunerne indenfor rammer jf. projektets VVM. I forbindelse med udbygning af eksisterende veje skal trafikafviklingen i anlægsperioden vurderes og afklares med bl.a. redningsberedskabet. Der udarbejdes skitser som dokumenterer, at trafikafviklingen i anlægsperioden kan forløbe acceptabelt for både trafikanter og entreprenører. Dette arbejde foregår i tæt dialog med ansvarlige for opgaven projektering samt VD-trafikafvikling og VD-trafikledelse Trafikledelse i anlægsperioden: Beskrivelse af trafikledelse under anlæg for åbent land-projekter: Principper for trafikledelse i anlægsperioden skitseres. Dette arbejde foregår i tæt dialog med den opgaveansvarlige for opgaven projektering, samt evt. repræsentant fra Vejdirektoratets tilsyn og VD-Trafikledelse. Beskrivelse af trafikledelse under anlæg for udbygning af eksisterende veje: På baggrund af vurderingen af både anlægslogistik (under projektering) og trafikafvikling i anlægsperioden, og iht. uheldsbilledet og succeskriterier, vurderes og beskrives de trafikledelsestiltag der kræves for at trafikafviklingen kan forløbe acceptabelt for både trafikanter og entreprenører. Der udføres en budskabsanalyse hvor der bl.a. foretages en vurdering af de forskellige typer af trafikledelsestiltag der forventes anvendt, iht. både økonomi og trafikale effekter, samt en vurdering af trafikledelsessystemets samlede økonomi og nytte. Arbejdet udføres i tæt dialog med opgaveansvarlig for projektering, VD-Trafikafvikling og VD-Trafikledelse. 2.3 Fase 3 Projekt til besigtigelse Trafikafvikling under anlæg Projektets anlægslogistik forelægges for VD-Trafikafvikling for afklaring af om denne kan accepteres.

42 41 af 43 Trafiklogistik: Rådgiveren deltager i møder med VD-Trafikafvikling, politi og relevante kommunale vejmyndigheder. Rådgiveren har forud for møderne udarbejdet oplæg til mulighederne for vej/stilukninger i kortere eller længere perioder, hastighedsniveauer, tværsnit m.m. Herudover skal rådgiveren: fastlægge behovet for interimsveje beskrive og skitsere eventuelle nødvendige interimsveje revurdere behovet for trafikledelse revurdere vejvisning og trafikinformation, evt. med henblik på at igangsætte et lokalt eller justere et trafikledelsesprojekt for anlægsfasen udarbejde skitse til trafikafviklingsplan for hver anlægsfase 2.4 Fase 4 Projekt til anlæg Projektets trafikafvikling indarbejdes i tegningsmateriale og SBB Rådgiveren deltager i læsningsmøde før udbud, hvor især BUT, SB og de to første afsnit af SAB granskes. Tegninger (især eventuelle trafikafviklingsplaner) medbringes og gennemgås. Eventuelle ændringer beskrives i et notat og rettelser indarbejdes i materialet Trafikafvikling under anlæg Rådgiveren indkaldes til møder, hvor projektets anlægslogistik gennemgås og behovet for eventuelle ændringer af trafikafviklingen i anlægsfasen drøftes under hensyn til vejmyndighedens krav hertil. Efter mødet udarbejder rådgiveren: mødereferater skitse til plan for anlægslogistik skitse til trafikafviklingsplan for hver anlægsfase skitse til afmærkningsplaner for trafikafvikling Beredskabsplan Rådgiveren skal kunne udarbejde en plan vedrørende indsats ved uheld og fremkommelighed for redningskøretøjer. Beredskabsplan udarbejdes i samarbejde med VD-Trafikafvikling/kommunal vejmyndighed, den lokale driftsafdeling, politi, Falck, brandvæsen og miljømyndighed. 2.5 Fase 5 Anlæg Projektopfølgning Hvis der under anlægsarbejderne opdages forhold i projektet, der virker uhensigtsmæssige, skal rådgiveren stå til rådighed for at komme med forslag til projektændringer. Først når ændringerne er accepteret af Vejdirektoratets tilsyn og VD- Trafikafvikling, kan de implementeres. Rådgiveren skal stå til rådighed under anlægsfasen med opdatering af:

43 42 af 43 Plan for anlægslogistik Anlægsfaseplan Trafikafviklingsplaner Afmærkningsplaner for trafikafvikling Opdateringer skal ske i samråd med tilsyn og Vejdirektoratets Trafikafviklingsteam. Rådgiveren skal tillige stå til rådighed med ad hoc fagteknisk bistand til tilsynet under anlægsfasen. Bistanden rekvireres af Vejdirektoratets tilsynsleder, som koordinerer og styrer entreprisen. 3. PROJEKTERINGSGRUNDLAG (FORUDSÆTNINGER) 3.1 Trafikafvikling under anlæg Ved arbejder på statsveje med trafik er VD-trafikafvikling vejmyndighed. Der udarbejdes projekt for trafikafvikling under anlæg på baggrund af det udarbejdede vejprojekt. Trafikafvikling under anlæg omfatter udarbejdelse af følgende: Plan for anlægslogistik Anlægsfaseplan Trafikafviklingsplan Afmærkningsplan for trafikafvikling (under anlæg) Rådgiverens medarbejdere, som udarbejder ovenstående, skal have gennemført kurset Vejen som arbejdsplads TRIN 3. Rådgiveren skal i sit tilbud påregne følgende: Udarbejdelse af oplæg til og indkaldelse til møder om fastlæggelse af mulighederne for vej-/stilukninger i kortere eller længere perioder, hastighedsniveauer, tværsnit m.m. Beskrive og skitsere evt. nødvendige interimsveje. Vejvisning og trafikinformation revurderes, evt. med henblik på at igangsætte et lokalt eller justere et trafikledelsesprojekt for anlægsfasen. Skitse til trafikafviklingsplan for hver anlægsfase udarbejdes. I forbindelse med udvidelsesprojekter vil det ofte være nødvendigt at gøre forslaget til trafikafviklingsplan meget detaljeret.

44 Drejebog for trafikafvikling under anlæg med angivelse af øvrige samarbejdspartneres rolle: Politi Kommuner Beredskab: redning miljø brand TIC Busselskaber Naboer skoler VD-Trafikdivisionen: vintertjeneste, skadevoldersager mv. Trafikinformation Pressehåndtering kommunikationsplan Beredskabsplaner for trafikområder i anlægsperioden SIDE 43 af 43

45 Vejdirektoratet har lokalkontorer i Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København. Find mere information på vejdirektoratet.dk. VEJDIREKTORATET Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon [email protected] vejdirektoratet.dk