Beboerklagenævn. for hvem og til hvad?
|
|
- Jacob Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Beboerklagenævn for hvem og til hvad?
2
3 Indhold Forord... side 4 Beboerklagenævn i. alle kommuner... side 5 Beboerklagenævnets. sammensætning... side 6 Hvordan arbejder. beboerklagenævnet?... side 8 Beboerklagenævnet er ikke en domstol... 8 Hvem kan indbringe en sag for beboerklagenævnet?... 8 Hvordan indbringer man en sag?... 8 Tidsfrister... 8 Sagens oplysning... 9 Besigtigelse... 9 Mediation... 9 Beboerklagenævnets afgørelse... 9 Beboerklagenævnets. kompetence...side 11 Beboerdemokratiet...11 Det kommunale tilsyn...11 Domstolene...11 Hvornår er beboerklagenævnet første instans?...11 d. Opgørelsen over lejers eventuelle misligholdelse ved salg af almene boliger til lejeren...13 e. Fastsættelse af tidsfrist for udførelse af udlejers arbejder i det lejede...13 f. Vedligeholdelse og istandsættelse ved fraflytning, herunder tilbageholdelse af beboerindskud/depositum...13 g. Installationer og forbedringer af det lejede spørgsmål om råderet m.v...13 h. Opkrævning af acontobidrag og betaling for vand og varme...13 i. Beboernes betaling til fællesantenne m.v j. Beboerens ret til fremleje, overtagelse eller bytte af lejemålet k. Husordenssager l. Overholdelse af de formelle spilleregler ved beslutninger, der er truffet i de beboerdemokratiske organer m. Afslag på anvisning af ledige lejligheder Indbringelse af beboerklagenævnets. afgørelse for domstolene... side 15 a. Formalia i forbindelse med varslinger af huslejeforanstaltninger...13 b. Boligens stand ved indflytning...13 c. Boligens stand i boperioden...13
4 Forord Forudsætningen for trivsel i en almen boligafdeling er, at beboerne respekterer hinanden og kan tale sammen også i det beboerdemokratiske arbejde. På den måde løses mange små og store konflikter. Alligevel går konflikterne af og til i hårdknude, så man får brug for hjælp udefra til at få dem løst. Med vedtagelsen af den almene lejelov i 1998 fik den almene boligsektor med beboerklagenævnene en vigtig nyskabelse. Nævnene skal styrke beboernes retssikkerhed og skaffe mulighed for at få løst en række tvister i en almen boligorganisation på en nem, billig og ikke mindst hurtig måde. Pjecen indeholder en gennemgang af, hvordan beboerklagenævnet arbejder, og hvad beboerne og boligorganisationerne kan bruge nævnet til. Vi håber, at du med pjecen får et indtryk af, hvilke konflikter beboerklagenævnet kan være med til at løse, og at pjecen tillige kan være en praktisk guide, hvis du selv skulle blive part i en sag i beboerklagenævnet. Boligselskabernes Landsforening Oktober
5 Beboerklagenævn i alle kommuner Inden vedtagelsen af den almene lejelov i 1998 var man som beboer i en almen boligafdeling ofte henvist til at få konflikter, som var gået i hårdknude, afgjort ved de almindelige domstole. En domstolsbehandling af en tvist vil typisk være både udgifts- og tidskrævende. Som konsekvens heraf blev der den 1. juli 1998 indført beboerklagenævn i kommunalt regi. Fordelen ved disse nævn er, at den enkelte beboer får mulighed for at få prøvet sin sag på en billig og nem måde. Lovreglerne om beboerklagenævnet og dets arbejde findes i lov om leje af almene boliger, kapitel 17. Beboerklagenævnet er obligatorisk i alle kommuner med almene boligafdelinger, hvilket i praksis betyder, at alle landets kommuner har sådanne nævn. De enkelte kommuner kan dog vælge at gå sammen om at oprette et beboerklagenævn på tværs af kommunegrænser, hvilket f.eks. kan være praktisk i kommuner med få almene boliger. Tilsvarende kan en kommune vælge at oprette mere end et beboerklagenævn, hvis der er behov for dette. At beboerklagenævnene oprettes i kommunalt regi indebærer, at det er kommunen, der skal afholde udgifterne til nævnets arbejde, herunder stille lokaler til rådighed og sørge for den fornødne medhjælp og sekretariatsbistand. Da alle kommuner også skal have huslejenævn, som behandler sager om lejeforhold i privat udlejningsbyggeri, etablerer kommunerne ofte et sekretariatsfællesskab mellem huslejenævnet og beboerklagenævnet.
6 Beboerklagenævnets sammensætning Meningen med at etablere beboerklagenævn er at skabe et organ, der både har teoretisk og praktisk indsigt i forholdene omkring almene boliger. Dette ønske afspejler sig i sammensætningen af beboerklagenævnet. Beboerklagenævnet skal bestå af tre personer en formand og to sagkyndige medlemmer. Formanden skal være jurist og beskikkes af direktøren for statsforvaltningen efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Der stilles yderligere det krav til formanden, at han ikke må have særlig tilknytning til grundejer-, bolig- eller lejerorganisationer. Formanden må heller ikke være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler. Kommunalbestyrelsen udpeger de to sagkyndige medlemmer, der skal repræsentere udlejer boligorganisationen og lejer. Udpegningen sker efter indstilling fra henholdsvis de almene boligorganisationer og de større lejerforeninger i kommunen. Hvis beboerklagenævnet skal træffe afgørelse i en sag, der drejer sig om husordensproblemer m.v., udvides nævnet med et yderligere medlem. Dette medlem skal have indsigt i sociale forhold og kan f.eks. være en socialrådgiver ansat i kommunen. Dette sagkyndige medlem skal vurdere, om den pågældende husordenssag indeholder sociale elementer, der kan medføre, at der skal etableres forskellige støttemuligheder og kontakt til de sociale myndigheder for derved at finde den bedst egnede løsning på problemerne. Hvis den socialt sagkyndige har kendskab til beboeren fra andre sammenhænge, f.eks. fordi den pågældende er beboerens socialrådgiver, har det sagkyndige medlem tavshedspligt med de oplysninger om beboeren, som han måtte sidde inde med. En overtrædelse af denne tavshedspligt vil være strafbar. Det pågældende medlem har ikke stemmeret, men er i øvrigt medlem af nævnet på samme vilkår som de øvrige deltagere. Udnævnelsen af beboerklagenævnets medlemmer sker for maksimalt fire år ad gangen. Beboerklagenævnets medlemmer skal være myndige og uberygtede.
7 7
8 Hvordan arbejder beboerklagenævnet? Beboerklagenævnet er ikke en domstol Beboerklagenævnet er, som navnet siger, et nævn og dermed ikke en domstol. Nævnet er et forvaltningsorgan. Det indebærer, at nævnets arbejde er underlagt forvaltningslovens og offentlighedslovens regler. Mere konkret har det f.eks. den betydning, at parterne i en sag, der kører ved beboerklagenævnet, har aktindsigt og dermed har ret til at se de forskellige dokumenter i sagen. I sager om husorden, som behandles af beboerklagenævnet, har den person, der klages over, ret til at få kopi af de klagebreve, de klagende beboere har fremsendt til boligorganisationen. At beboerklagenævnet ikke er en domstol indebærer, at nævnets afgørelser ikke er domme. Dette forhold beskrives nærmere nedenfor i afsnittet om beboerklagenævnets afgørelser. Beboerklagenævnet skal ved behandlingen af en sag høre parterne og har en pligt til at få sagen oplyst så godt som muligt. Nævnet skal også vejlede om fristerne for svar og mulighederne for at indbringe nævnets afgørelse for boligretten. Hvem kan indbringe en sag for. beboerklagenævnet? En sag kan indbringes for beboerklagenævnet af en boligorganisation eller af en eller flere beboere. Der er ikke noget krav om, at man skal have f.eks. en advokat til at varetage sine interesser heller ikke selv om man f.eks. på et tidspunkt i sagsforløbet skal møde i beboerklagenævnet og afgive forklaring. Begge parter kan naturligvis vælge at lade sig repræsentere ved en advokat, men man skal være opmærksom på, at man som udgangspunkt selv kommer til at dække udgiften hertil. Beboerklagenævnet har nemlig ikke mulighed for at pålægge»den tabende part«modpartens sagsomkostninger. Den enkelte beboer kan dog evt. få dækket nogle af sine udgifter til advokat, hvis man har en familieforsikring med retshjælpsdækning. Boligorganisationen skal derimod altid selv betale egne udgifter til advokat. Hvis en beboer klager over en anden beboer, kan den klagende part kun indbringe sagen, hvis der først forgæves er rettet henvendelse til boligorganisationen altså hvis boligorganisationen enten ikke har reageret eller ikke mener at kunne gøre noget i sagen. Hvis sagen handler om ventelister og udlejning/anvisning, kan alle, der har en retlig interesse i sagen, henvende sig til nævnet. I praksis betyder det, at hvis man er opnoteret på venteliste til en almen bolig og føler sig forbigået ved udlejningen af en ledig bolig, kan man få sin sag behandlet af nævnet. Hvordan indbringer man en sag? Indbringelse af en sag skal ske skriftligt det er altså ikke nok at ringe til et beboerklagenævn og fortælle om sine problemer. Henvendelsen skal være vedlagt 123 kr. (år 2008-beløb), som er det beløb, man skal betale for nævnets behandling. Beløbet reguleres hvert år efter nettoprisindekset. Når man indbringer en sag, kan man anføre sin holdning til, hvordan sagen bør løses, men nævnet kan vælge en anden løsning på konflikten, end den parterne selv foreslår. Tidsfrister Et af de vigtigste formål med at oprette obligatoriske beboerklagenævn overalt i Danmark er at opnå et system til en hurtigere behandling af konflikter. Der er derfor i regelsættet om beboerklagenævn indsat en række frister for nævnets og parternes behandling af sagen. Nævnet skal senest en uge efter, at sagen er indbragt, give den anden part i sagen besked herom. Samtidig får parten to uger til at fremsætte sine 8
9 synspunkter. Det er vigtigt at være klar over, at hvis man ikke reagerer på nævnets henvendelser, kan nævnet lægge modpartens forklaring til grund for sin afgørelse. Beboerklagenævnet kan herefter undersøge sagen yderligere ved at stille supplerende spørgsmål med to ugers frist til besvarelse af spørgsmålene. Fristen kan forlænges, hvis nævnet mener, at der er særlige forhold, der nødvendiggør det. Sagens oplysning Nævnet har pligt til at indhente alle oplysninger, der er nødvendige til brug for sagens afgørelse. En stor del af sagsbehandlingen ved beboerklagenævnet foregår skriftligt, men nævnet kan indkalde parterne og andre til møde i nævnet. Det er dog muligt at give en person fuldmagt til at repræsentere sig. Beboerklagenævnet har også mulighed for at indhente oplysninger hos alle offentlige og private myndigheder. Besigtigelse Nævnet kan foretage besigtigelse af lejemålet, f.eks. i sager om mangler ved lejemålet, eller hvis der er tvist om istandsættelsen ved en fraflytning. der er den forurettede part. Mediatoren kan f.eks. være en socialrådgiver eller beboerrådgiver. Beboerklagenævnets afgørelse Når beboerklagenævnet har modtaget alle nødvendige oplysninger og eventuelt anvendt muligheden for at høre parternes forklaring eller foretage besigtigelse, skal nævnet træffe en afgørelse i sagen inden fire uger herefter. Har beboerklagenævnet ikke truffet afgørelse inden udløbet af fristen, kan klageren indbringe sagen for boligretten uden at afvente nævnets afgørelse. Beboerklagenævnets afgørelse træffes ved almindeligt stemmeflertal. Nævnet er kun beslutningsdygtigt, når samtlige medlemmer er til stede. Ved stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Den afgørelse, man får fra beboerklagenævnet, er ikke en dom og kan derfor ikke gennemtvinges med fogedrettens bistand. Om indbringelse af beboerklagenævnets afgørelser for domstolene henvises til side 15. Mediation I sager der vedrører lejerens brug af det lejede, herunder spørgsmål om lejerens adfærd, kan nævnet foreslå parterne, at der afholdes mediation. Mediation er en form for mægling mellem to parter. Mediation kan eks. anvendes i husordenssager, hvor beboerklagenævnet kan kalde parterne sammen med henblik på at forsøge at løse sagen ved mægling. Mediationsmuligheden er tænkt som et redskab f.eks. i de sager, hvor flere beboere klager over hinanden, og hvor det er svært at gennemskue, hvem 9
10 10
11 Beboerklagenævnets kompetence Beboerklagenævnets arbejdsområde er forhold vedrørende almene boliger. Inden for dette område har nævnet en ret vidtgående kompetence. Nævnets kompetence er dog begrænset af forskellige forhold, der beskrives i det følgende: Beboerdemokratiet Beboerklagenævnet skal respektere beboerdemokratiet. Det betyder, at nævnet ikke kan tilsidesætte en beslutning, som beboerdemokratiet har truffet på lovlig vis. Hvis f.eks. afdelingsmødet vedtager at lave en legeplads i afdelingen, kan beboerklagenævnet ikke tage stilling til denne beslutning, hvis reglerne for mødets gennemførelse har været overholdt. Derimod kan beboerklagenævnet tage stilling, hvis en beboer mener, at der er sket fejl i forbindelse med indkaldelsen til mødet eller ved selve mødets afholdelse, f.eks. fordi vedtægterne ikke er overholdt. Det kommunale tilsyn Selvom der er oprettet beboerklagenævn i kommunalt regi, er det stadig kommunalbestyrelsen, der har tilsyn med de almene boligorganisationer. Det kommunale tilsyn skal sikre, at boligorganisationerne drives forsvarligt og overholder de regler, der gælder. Hvis der derimod er tale om konkrete indbyrdes konflikter mellem beboere og boligorganisationen, er det beboerklagenævnet, der har kompetencen, og kommunen skal henvise en sådan sag til beboerklagenævnet. Der vil utvivlsomt være et samarbejde mellem kommunen og det enkelte beboerklagenævn. Det kan betyde, at hvis en boligorganisation gentagne gange taber sager om de samme problemstillinger ved beboerklagenævnet, vil den kommunale tilsynsmyndighed have mulighed for at gribe ind og påtale dette forhold over for boligorganisationen. Domstolene I forhold til boligretten er beboerklagenævnet 1. instans i en række sager, og i disse sager er domstolene/boligretten alene ankeinstans. Hvis en sag medfører, at der skal foretages egentlig vidneafhøring og/eller syn og skøn, vil beboerklagenævnet ikke have kompetence til at behandle klagen. I stedet skal den henvises til behandling i boligretten. Det er beboerklagenævnet, der i denne situation selv afgør, om sagen skal henvises til boligretten. Tilsvarende sorterer sager om huslejerestance stadigvæk under fogedretten og hører altså ikke under beboerklagenævnets kompetence. Umiddelbart ser det ud, som om arbejdsfordelingen mellem beboerklagenævn, det kommunale tilsyn og domstolene er klar, men der vil naturligvis være grænsetilfælde, hvor man kan komme i tvivl om, hvem der er den kompetente myndighed. Der er derfor mulighed for, at f.eks. boligretten kan henvise en sag til behandling hos et beboerklagenævn og omvendt. Hvornår er beboerklagenævnet. første instans? Sager, der vedrører de følgende forhold, skal altid behandles af beboerklagenævnet som første instans. Man kan altså ikke vælge i stedet at anlægge sag ved f.eks. boligretten. Efter at tvisten er opstået, kan parterne dog aftale at gå direkte til boligretten. At tvisten er opstået betyder, at man ikke på forhånd kan aftale, at hvis der skulle opstå en tvist, skal den behandles i boligretten. 11
12 12
13 a. Formalia i forbindelse med varslinger. af huslejeforhøjelser Huslejestigninger skal varsles. Beboerklagenævnet kan tage stilling til, om varslingen overholder lovens tidsfrister, og om udlejeren har husket at få årsagen til og beregningen af stigningen med i varslingsbrevet. Beboerklagenævnet kan derimod ikke tage stilling til, om lejen og forhøjelsen er beregnet korrekt. b. Boligens stand ved indflytning En beboer kan få beboerklagenævnet til at tage stilling til, om boligen er i den stand ved indflytningen, man kan forvente i forhold til afdelingens vedligeholdelsesreglement. Beboerklagenævnet kan pålægge udlejeren at udbedre manglen, men beboerklagenævnet kan ikke tage stilling til, om manglen berettiger lejer til et nedslag i huslejen. c. Boligens stand i boperioden Udlejer kan anmode beboerklagenævnet om at tage stilling til, om lejer er forpligtet til at lade bestemte arbejder udføre i boperioden. Beboerklagenævnet har dog ikke kompetence til at pålægge lejeren at lade disse arbejder udføre. Såfremt en udlejer ikke lever op til sin vedligeholdelsesforpligtelse i boperioden (f.eks. ikke udskifter en vaskekumme, der krakelerer), kan en klage behandles i beboerklagenævnet. Beboerklagenævnet kan herunder pålægge udlejer at lade bestemte vedligeholdelsesarbejder udføre. d. Opgørelse over lejers misligholdelse ved. salg af en almen familiebolig til lejeren Ved salg af en almen familiebolig til lejeren skal der gennemføres syn af boligen og laves en opgørelse over lejerens eventuelle misligholdelse, hvorefter lejeren skal betale et skønnet beløb til udbedring senest på overtagelsesdagen. Uenighed om opgørelsen skal indbringes for beboerklagenævnet senest 2 uger efter, at lejeren har modtaget opgørelsen. e. Fastsættelse af tidsfrist for udførelse. af udlejers arbejder i det lejede Hvis boligorganisationen skal udføre f.eks. reparations- eller forbedringsarbejder i et lejemål, kan beboerklagenævnet sætte en frist for, hvornår arbejderne skal være færdige. f. Vedligeholdelse og istandsættelse ved. fraflytning, herunder tilbagebetaling af.beboerindskud/depositum Når en beboer flytter, skal hele den formelle procedure omkring fraflytning overholdes (indkaldelse til syn, udfærdigelse af synsrapport osv). Nævnet kan tage stilling til, om reglerne er overholdt og også bedømme, om boligorganisationens vurdering af, hvad der er misligholdelse, normalistandsættelse eller slid og ælde, er korrekt. Beboerklagenævnet har ligeledes kompetence til at behandle en sag, hvis lejer ikke reagerer og ikke betaler en fraflytningsregning. g. Installationer og forbedringer af. det lejede spørgsmål om råderet m.v. Beboerklagenævnet kan tage stilling til, hvad en beboer må installere i sit lejemål og vurdere, om en godtgørelse i forbindelse med en råderetssag er beregnet korrekt. h. Opkrævning af acontobidrag og. betaling for vand og varme Beboerklagenævnet kan tage stilling til, om udlejer har opkrævet et større acontobeløb end tilladt, om vand- og varmeregnskaber er udfærdiget korrekt, og om tidsfristerne for fremsendelse af regnskaberne til beboeren er overholdt. Såfremt boligorganisationen har penge til gode i et vand- og varmeregnskab, kan udlejer indbringe sagen for beboerklagenævnet, hvis der ikke kan opnås enighed om forbrugsregnskabet. Såfremt det er lejer, der har penge til gode, kan lejer indbringe sagen for nævnet. Modtager boligorganisationen indsigelse fra lejer vedrørende den endelige afregning, kan boligorganisationen indbringe sagen for beboerklagenævnet 13
14 senest seks uger efter lejerfristens udløb, som ligeledes er seks uger. i. Beboernes betaling til fællesantenner m.v. Beboerklagenævnet kan vurdere, om det opkrævede beløb til fællesantenner m.v. er korrekt, f.eks. ved at forlange dokumentation for at de pågældende udgifter er afholdt. j. Beboerens ret til at fremleje, overtage eller bytte lejemål Nævnet kan tage stilling til, om boligorganisationens nej til fremleje i en konkret situation er korrekt, og om beboeren har ret til at bytte sit lejemål med en anden lejer. k. Husordenssager Det er boligorganisationen, der har ansvaret for, at der hersker god orden i afdelingen, og det er derfor også som udgangspunkt kun boligorganisationen, der kan indbringe en husordenssag for beboerklagenævnet. Hvis en boligorganisation modtager klager over en beboer, vil man typisk prøve at løse sagen ved at kontakte den pågældende for at få en dialog i gang, eller sende en påmindelse om at ophøre med den pågældende adfærd. Anmoder klagerne om at få sagen indbragt for beboerklagenævnet, skal boligorganisationen indbringe sagen for nævnet inden fire uger efter, at man har modtaget anmodningen. Hvis dette ikke sker, kan den/de klagende selv indbringe sagen. Udlejer bliver altid part i sagen, uanset om udlejer eller en anden lejer indbringer sagen, og beboerklagenævnets afgørelse bliver derfor også bindende for udlejer. Overfor beboere, der efter at have modtaget en påmindelse, fortsat overtræder husordnen, har beboerklagenævnet efter den almene lejelov mulighed for enten at gøre lejemålet betinget eller give beboeren en advarsel. Hvis lejemålet gøres betinget betyder det, at lejemålet kan opsiges eller ophæves, hvis beboeren inden 1 år efter afgørelsen overtræder de betingelser, der er fastsat i afgørelsen. Hvis beboeren får en advarsel betyder det, at lejemålet enten kan gøres betinget, eller at lejemålet kan opsiges eller ophæves, hvis beboeren igen overtræder husordnen. Ved overtrædelser af husordnen, hvor forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet, kan lejemålet opsiges eller ophæves. I disse sager kan beboerklagenævnet ikke behandle sagen. Såfremt lejeren protesterer, og udlejeren ønsker at fastholde opsigelsen/ophævelsen, må sagen i stedet indbringes for boligretten som 1. instans. l. Overholdelse af de formelle spilleregler ved beslutninger, der er truffet i de beboerdemokratiske organer Beboerklagenævnet kan som nævnt ikke tage stilling til, om de beslutninger, som beboerdemokratiet træffer, er fornuftige og forsvarlige, men nævnet kan vurdere, om f.eks. vedtægternes regler for indkaldelse til og afholdelse af de forskellige typer af møder er overholdt. Nævnet kan også tage stilling til, om et møde har haft kompetence (ret) til at træffe en konkret beslutning. Hvis en organisationsbestyrelse har besluttet at iværksætte en aktivitet, som ikke er tilladt for en almen boligorganisation, kan beboerklagenævnet tilsidesætte denne beslutning. Nævnet skal orientere kommunalbestyrelsen om sagen, da det er kommunalbestyrelsen, der skal holde øje med, om boligorganisationerne overholder reglerne. m. Afslag på anvisning af ledige lejligheder Hvis man er opnoteret til en almen bolig, kan man få beboerklagenævnet til at vurdere, om udlejningen af et konkret lejemål er sket i overensstemmelse med udlejnings- og ventelistereglerne. I de tilfælde, hvor en part ikke er enig i beboerklagenævnets afgørelse, er det muligt at indbringe sagen for boligretten. 14
15 Indbringelse af beboerklagenævnets afgørelser for domstolene Beboerklagenævnets afgørelse kan af begge parter indbringes for boligretten. Indbringelsen skal ske senest 4 uger efter, at underretning om nævnets afgørelse er meddelt de to parter i sagen. Ved beregning af fristen ses der bort fra juli måned. I specielle tilfælde kan boligretten give tilladelse til, at en sag alligevel indbringes, selv om fristen er overskredet, hvis man søger herom inden et år efter beboerklagenævnets afgørelse. For at få en sådan tilladelse kræves det, at man har en meget god forklaring på, hvorfor man ikke har overholdt 4-ugers fristen. Boligrettens afgørelser kan indbringes for Landsretten som ankeinstans. Det er dog et krav at sagens værdi overstiger kr. eller at Procesbevillingsnævnet har givet særskilt tilladelse hertil. Herudover kan Landsrettens afgørelser undtagelsesvist, hvor der er tale om principielle spørgsmål, indbringes for Højesteret, hvilket ligeledes kræver særskilt tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Som det fremgår, kan en sag altså blive både dyr og langvarig for begge parter, hvis sagen ikke slutter med beboerklagenævnets behandling. Beboerklagenævnet skal redegøre for sin afgørelse under behandlingen i boligretten, men nævnet er ikke part i sagen. I de sager, der handler om opsigelse, og hvor lejeforholdet er gjort betinget, eller hvor lejeren har fået en advarsel, kan boligretten foretage en fuldstændig prøvelse af beboerklagenævnets afgørelse. 15
16 Boligselskabernes Landsforening, Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon , Fax , Tryk: Quickly Tryk A/S, november Fotos: Polfoto
Beboerklagenævnet giver beboere i almene boliger og boligorganisationerne mulighed for hurtigt og billigt at få vurderet en tvist.
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 9. juni 2011 Beboerklagenævn Beboerklagenævnet giver beboere i almene boliger og boligorganisationerne
Læs mereBeboerklagenævn... 1. Hvad er beboerklagenævn og hvorfor skal vi have dem?... 2. Beboerklagenævnets sammensætning... 4
Beboerklagenævn Indhold Beboerklagenævn................................... 1 Hvad er beboerklagenævn og hvorfor skal vi have dem?..... 2 Beboerklagenævnets sammensætning..................... 4 Hvordan
Læs mereKAP17. Kap. 17. Beboerklagenævn og boligret 292]
KAP17-LBKG 2010-08-11 nr 961 Almenlejeloven Page 1 of 12 KAP17 Kap. 17. Beboerklagenævn og boligret 292] 96 293) I kommuner med almene boliger nedsættes et eller flere beboerklagenævn til afgørelse af
Læs mereHusordensovertrædelser i BEBOERKLAGENÆVNET. Tirsdag den 7. november v/beboerklagenævnets formand, Ove G. Jensen
Husordensovertrædelser i BEBOERKLAGENÆVNET Tirsdag den 7. november 2017 v/beboerklagenævnets formand, Ove G. Jensen BEBOERKLAGENÆVNET formand (jurist beskikket af Statsforvaltningens direktør) medlem (indstillet
Læs mereOmverdenen. Kapitel Indledning. 9.2 Beboerklagenævn
Omverdenen Kapitel 9 9.1 Indledning Dette kapitel omhandler en række af de offentlige institutioner, der på væsentlig vis er relateret til den almene boligsektor. Beboerklagenævnet, dets sammensætning
Læs mereBeboerklagenævnets rolle og betydning
Beboerklagenævnets rolle og betydning Beboerklagenævnet hvad er historien? Lov om leje af almene boliger vedtaget 12.12.1997 gældende fra 1. juli 1998. BL opfordring. Forsøgsordning 1.7.95 i KBH og Århus
Læs mereBeboerklager i den almene boligsektor 2016 og 2017 Temastatistik 2018:4
TEMASTATISTIK 2018:4 Beboerklager i den almene boligsektor 2016 og 2017 I 2017 blev der afgjort 1.176 beboerklager i den almene boligsektor. Det svarer til 2 beboerklager pr. 1.000 boliger. Antallet af
Læs mereBeboerklager i den almene boligsektor 2015 og 2016 Temastatistik 2017:9
TEMASTATISTIK 2017:9 Beboerklager i den almene boligsektor 2015 og 2016 I 2016 blev der indgivet 1.059 beboerklager i den almene boligsektor. Det svarer til under 2 beboerklager pr. 1.000 boliger. let
Læs mereBoligreguleringsloven, 8
8 - LBKG 2010-08-11 nr 962 Boligreguleringsloven Page 1 of 20 Boligreguleringsloven, 8 Kap. VI. Huslejenævn 334_ 35 SJ^ 335) I alle kommuner nedsættes et eller flere huslejenævn til afgørelse af tvister
Læs mereom at klage sådan skal du gøre
om at klage sådan skal du gøre 02 om Om at klage Heldigvis lever de fleste beboere i fsb fredeligt side om side. Heldigvis tager de fleste hensyn til naboen på den anden side af væggen. Og heldigvis kan
Læs mereHusorden. - Vær velkommen
Husorden - Vær velkommen Hvad er en husorden og hvad er formålet med denne? En husorden Hviler på beboernes fælles beslutning vedtages af afdelingsmødet, jf. LAB 40 Ændres af afdelingsmødet efter initiativ
Læs mereAt bo i en almen bolig
At bo i en almen bolig 2 Almene boliger er et tilbud til alle Velkommen i din almene bolig! Denne pjece fortæller om det almene byggeri og giver en kort orientering for nye beboere. Det almene byggeri
Læs mereVejledning til udlejer. Vejledning til udlejer om indbringelse af en sag for Huslejenævnet
Vejledning til udlejer Vejledning til udlejer om indbringelse af en sag for Huslejenævnet Indledning: Denne vejledning henvender sig til udlejere, som ønsker at indbringe en sag for Huslejenævnet, og hvorledes
Læs mereDet gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen.
Velkommen i fsb fsb ønsker dig velkommen i din nye bolig. Denne pjece giver svar på mange af de spørgsmål, der kan opstå, når man flytter ind i en almen bolig. På fsb s hjemmeside www.fsb.dk kan du finde
Læs merevelkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb?
velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? indhold Når du flytter ind Syn og rapport ved indflytningen Mens du bor her At bo i en almen bolig Beboerne har indflydelse
Læs mereOm at klage. af cand. jur. Arne Donsbak
Om at klage af cand. jur. Arne Donsbak Godt naboskab efter fælles regler En boligafdeling er et mini-samfund, hvor vi er mere eller mindre afhængige af hinanden. For at skabe et godt bomiljø er det nødvendigt
Læs mereBeboerklagenævnets rolle og betydning
Beboerklagenævnets rolle og betydning Beboerklagenævnet hvad er historien? Lov om leje af almene boliger vedtaget 12.12.1997 gældende fra 1. juli 1998. BL opfordring. Forsøgsordning 1.7.95 i KBH og Århus
Læs mereProcedure for behandling af klagesager
Procedure for behandling af klagesager I Ringgårdens administration modtager vi rigtig mange klager alt i alt behandler vi omkring 150 klagesager om året. Det er klager om emner, som hører under husordenen
Læs mereVedligeholdelse af din bolig
Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelsesreglement A med NI-beløb for afdeling 1-1030 Sundholm Syd Din afdeling har valgt at vedligeholde Almen Bolig+ familieboligerne efter A-ordning med normalistandsættelsesbeløb
Læs mereIstandsættelse ved fraflytning
Istandsættelse ved fraflytning Indhold Istandsættelse ved fraflytning 3 Boligorganisationens vedligeholdelsesforpligtelse 4 En fraflytning i korte træk 5 Vedligeholdelses og istandsættelsesordninger 6
Læs mereMåske kan hele sagen klares med en god forklaring eller en fornuftig dialog. Du kan i første omgang selv påtale problemet overfor din nabo.
Hvis husordenen bliver overtrådt... Der er ofte behov for at have nogle fælles leveregler, når mennesker lever og bor op ad hinanden. I din boligafdeling er det beboerne selv, der fastsætter de fælles
Læs mereVejledning til lejeres udformning af klage til Huslejenævnet.
Vejledning til lejeres udformning af klage til Huslejenævnet. Indledning: Denne vejledning henvender sig til lejere, som ønsker at klage over et eller flere forhold til Huslejenævnet, og hvorledes lejere
Læs mereBOLIGFORENINGENS PERSONDATAPOLITIK
BOLIGFORENINGENS PERSONDATAPOLITIK Du kan benytte vores hjemmeside uden at vi indsamler personoplysninger om dig. Hvis du i øvrigt kontakter eller korresponderer med os, behandler vi som dataansvarlig
Læs mereBeboerklagenævnet Vesthimmerlands Kommune
Beboerklagenævnet Vesthimmerlands Kommune Tvister vedr. almennyttig udlejning Beboerklagenævnet Afgør tvister vedrørende almennyttig udlejninger Beboerklagenævnets adresse Sekretariatet er beliggende på
Læs mereVedligeholdelse af din bolig
Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelsesreglement A med NI-beløb for afdeling 1-3074 Signalgården Din afdeling har valgt at vedligeholde Almen Bolig+ familieboligerne efter A-ordning med normalistandsættelsesbeløb
Læs mereVedtaget på afdelingsmødet: 29. september 2015
B-ordningen kort fortalt Det er dig som lejer, der skal tage initiativ til at vedligeholde boligen, men det er boligorganisationen, der sørger for boligens indvendige vedligeholdelse med hvidtning, maling,
Læs mereNy lejelov. For lægdommere og huslejenævnsmedlemmer 9. December 2015. Juridisk konsulent Pernille Lind Husen Ejendomsforeningen Danmark
Ny lejelov For lægdommere og huslejenævnsmedlemmer 9. December 2015 Juridisk konsulent Pernille Lind Husen Ejendomsforeningen Danmark Emner Ikrafttræden og hjemmel v/ejendomsforeningen Danmark, juridisk
Læs mereSpørgsmål 8 Ministeren bedes oplyse, hvad der menes med udtrykket i 6 a forsvarlig og effektiv drift.
Boligudvalget 2008-09 L 208 Spørgsmål 7 Offentligt Boligudvalget Til: Indenrigs- og socialministeren Dato: 4. maj 2009 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: L 208 Forslag til
Læs mereVedtaget på afdelingsmødet: 21. maj 2015. Afdeling: AKB Lundtoftegade
B-ordningen kort fortalt Det er dig som lejer, der skal tage initiativ til at vedligeholde boligen, men det er boligorganisationen, der sørger for boligens indvendige vedligeholdelse med hvidtning, maling,
Læs mereFREMLEJE. Når lejer vil udleje sin lejlighed eller en del af sin lejlighed.
FREMLEJE Når lejer vil udleje sin lejlighed eller en del af sin lejlighed. Baggrund for informationsmøde O Lovliggørelse af udlejningsreglerne for supplementsboliger i foråret. O Efterfølgende tvivlspørgsmål
Læs mereFlertallet af lejere skal vælge en talsmand, som udøver den kompetence, der er tillagt lejerflertallet.
Om beboerrepræsentation fra boligministeriet. Revideret pr. 4. maj 2017. Beboerrepræsentation Lejelovgivningen opererer med to former for beboerdemokrati i private udlejningsejendomme: talsmandsordningen
Læs mereBoligbytte og fremleje. danmarks almene boliger
Boligbytte og fremleje bl danmarks almene boliger Boligbytte Hvorfor bytte? Boligbytte er en ideel løsning, når to familier eller husstande er enige om, at de begge ved bytningen kan få en bolig, der passer
Læs mereOrientering om ny lejelov (vedtaget)
Orientering om ny lejelov (vedtaget) Der skal fremover både afholdes indflytningssyn og fraflytningssyn. Lejer skal indkaldes, og der skal udarbejdes en rapport. Der kan ikke aftales nyistandsættelse af
Læs mereTillykke med den ny bolig
Tillykke med den ny bolig Vi håber, at du og din eventuelle familie bliver glad for den. Men vi ved, at mange små og store ting skal falde på plads, når man flytter ind i en ny bolig. En flytning er sjældent
Læs mereLejekontrakt Typeformular B 1998
Lejekontrakt Typeformular B 1998 Autoriseret af Bolig- og Byministeriet den 1. juli 1998 i henhold til 6 i lov om leje af almene boliger som typeformular B 6. udgave, til anvendelse i lejeaftaler om beboelseslejligheder,
Læs mereProcedure for behandling af klagesager
Procedure for behandling af klagesager? Boligforeningen AlmenBo afd. 15 I AlmenBo modtages rigtig mange klager på årsbasis. Afdelingsbestyrelsen i AlmenBo s afdeling 15, Frydenlund, har derfor udarbejdet
Læs mereSALUS Boligadministration. Fraflytning
Fraflytning 1 Love og regler Lov om leje af almene boliger 24, 25, 26 og 27 Bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af almene boliger 19. juni 1998 Vedligeholdelsesreglement Lejekontrakt 2
Læs mereDUAB-retningslinie nr. 4 til afdelingsbestyrelserne: Sådan behandles klager fra beboere i DUAB s afdelinger
Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 4 til afdelingsbestyrelserne: Sådan behandles klager fra beboere i DUAB s afdelinger Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse
Læs mereVejledning til lejer. Vejledning til lejer om indbringelse af en sag for Huslejenævnet
Vejledning til lejer Vejledning til lejer om indbringelse af en sag for Huslejenævnet Indledning: Denne vejledning henvender sig til lejere, som ønsker at indbringe en sag over et eller flere forhold til
Læs mere1. Indledning. Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt
Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt Udkast 1110.07 til Vejledning til ejere af private udlejningsejendomme vedrørende fugt og skimmelsvamp Forord 1 1. Indledning 1 2. Lovgrundlag
Læs mereBekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af almene boliger
Bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af almene boliger I medfør af 14, 31 og 95 i lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 394 af 2. maj 2006, samt 44 og 75 i lov om almene
Læs mereSvar: Indledning. Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt. Talepapir til brug for samråd i Boligudvalget den 29.
Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Talepapir til brug for samråd i Boligudvalget den 29. november 2006 DET TALTE ORD GÆLDER Spørgsmål: Der ønskes en generel drøftelse af de lejeretlige
Læs mereVedligeholdelse af din bolig
Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelsesreglement B Din afdeling har valgt at vedligeholde boligerne efter B-ordning. Kort fortalt betyder det følgende: Boligen er i boperioden vedligeholdt med maling,
Læs mereVEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP
VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP August 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 1. Tegn på skimmelsvamp... 4 2. Lovgrundlag... 5 2.1. Lejeloven... 5
Læs mereEjendomsforeningen Danmark Tvister Huslejenævn og Boligret Tvangsadministration og rettighedsfrakendelse
Ejendomsforeningen Danmark Tvister Huslejenævn og Boligret Tvangsadministration og rettighedsfrakendelse 28. november 2014 Juridisk konsulent Niklas Winther Kejlskov Tvister Tvister om boliglejemål kan
Læs mereBoligorganisationen Munkegård. Vedligeholdelsesreglement
Boligorganisationen Munkegård Vedligeholdelsesreglement Regler for istandsættelse ved fraflytning Model A Principper for A-ordningen (Model A) Lejeren sørger i boperioden for boligens indvendige vedligeholdelse
Læs mereVedligeholdelse af din bolig
Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelsesreglement A med NI-Beløb for ungdomsboliger Din afdeling har valgt at vedligeholde ungdomsboligerne efter A-ordning med normalistandsættelsesbeløb (NI-beløb).
Læs mereDin afdeling har valgt at vedligeholde boligerne efter A-ordning. Kort fortalt betyder det følgende:
Afdeling: 1.3047 Hedelyngen Dato: 27. september 2017 Dette vedligeholdelsesreglement er udarbejdet efter reglerne i lov om leje af almene boliger lov nr. 968 af 17. december 1997, og bekendtgørelse om
Læs mereVedligeholdelse af din bolig
Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelsesreglement A - 2% Din afdeling har valgt at vedligeholde boligerne efter A-ordning. Kort fortalt betyder det følgende: Mens du bor i din bolig, skal du sørge
Læs mereNyt fra lejeret. Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015
Nyt fra lejeret Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015 Den 24. marts 2015 vedtog Folketinget Lovforslag om forenkling og modernisering af lejeloven og boligreguleringsloven. Loven trådte
Læs mereSanktioner mod overtrædelser af husordenen i forskellige boligtyper
Sanktioner mod overtrædelser af husordenen i forskellige boligtyper Dansk Selskab for Boligret 8. november 2011 præsen TATION Oversigt Hvori består husordenen? Håndhævelse af husordenen i forskellige boligtyper
Læs mereVEDLIGEHOLDELSESREGLEMENT
VEDLIGEHOLDELSESREGLEMENT I afdelinger med B-ordning samt ungdomsboliger 1. GENERELT INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Reglernes ikrafttræden 2. Ændring af boligoverenskomsten 3. Beboerklagenævn 4. Forandringer i
Læs merePrivat lejeret for udlejere. Af Jacob Lichtenstein
Privat lejeret for udlejere Af Jacob Lichtenstein Materiale Teksten: Relevante områder af lejelovgivningen for småø-udlejere Skema A Lejefastsættelse i regulerede kommuner Skema B Lejefastsættelse i uregulerede
Læs mereStandard-vedligeholdelsesreglement Model A normalistandsættelse
Standard-vedligeholdelsesreglement udarbejdet af Boligselskabernes Landsforening, november 1998, efter reglerne i lov om leje af almene boliger - lov nr. 968 af 17. december 1997, og bekendtgørelse om
Læs mereBehandling af personoplysninger i forbindelse med husordensklager
Behandling af personoplysninger i forbindelse med husordensklager 1 B E H A N D L I N G A F P E R S O N O P L Y S N I N G E R V E D H U S O R D E N S K L A G E R 1. INDLEDNING 1.1 Sundby-Hvorup Boligselskab
Læs mereSILKEBORG BOLIGSELSKAB
SILKEBORG BOLIGSELSKAB Forretningsorden for afdelingsbestyrelser side 1 Vedtaget den 11.06. 2001 FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGENSBESTYRELSER... Som retningslinier for afdelingsbestyrelsernes arbejde gælder
Læs mereHUSLEJENÆVNENE I AARHUS Dato: 31. august 2016 Dokk Aarhus C Journalnr.: 16/023168/ahlo
HUSLEJENÆVNENE I AARHUS Dato: 31. august 2016 Dokk1 8000 Aarhus C Journalnr.: 16/023168/ahlo HUSLEJENÆVNET I AARHUS NORDRE KREDS udskrift af protokollen fra MØDE DEN 25. AUGUST 2016 I mødet deltog formanden,
Læs mereLejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer
Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? Når en andelsboligforening stiftes, kan der være
Læs mereVedtægter for Boligforeningen AAB
Vedtægter for Boligforeningen AAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen AAB. Boligforeningen AAB er grundlagt den 12. marts 1912 og er senest drevet under navnet
Læs mereKend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste
Kend spillereglerne Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Danske Handicaporganisationer Indhold Indledning... 3 Den rigtige afgørelse... 4
Læs mereDin afdeling har valgt at vedligeholde supplementsrum efter A-ordning med normalistandsættelsebeløb (NI-beløb). Kort fortalt betyder det følgende:
Afdeling: 1.3047 - Hedelyngen Dato: 27. september 2017 Dette vedligeholdelsesreglement er udarbejdet efter reglerne i lov om leje af almene boliger lov nr. 968 af 17. december 1997, og bekendtgørelse om
Læs mereVedligeholdelsesreglement
VARDE BSB AFDELING 9015 afs. 2 AMALIEVEJ-SIG Vedligeholdelsesreglement 1 Vedligeholdelsesreglement udarbejdet med udgangspunkt i Boligselskabernes Landsforening Standardvedligeholdelsesreglement, november
Læs mereDirektionssekretariatet. Vedtægt. for borgerrådgiveren i Norddjurs Kommune
Direktionssekretariatet Vedtægt for borgerrådgiveren i Norddjurs Kommune Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Norddjurs Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion,
Læs mereMellem.xx... som lejer og Naturstyrelsen, Trekantsområdet som udlejer, oprettes nedenstående L E J E K O N T R A K T
Mellem.xx... som lejer og Naturstyrelsen, Trekantsområdet som udlejer, oprettes nedenstående L E J E K O N T R A K T Lejemålet omfatter stuehus, samt garage /staldbygning og have som vist på det vedhæftede
Læs mereVedtaget på afdelingsmødet: 26. februar 2015
B-ordningen kort fortalt Det er dig som lejer, der skal tage initiativ til at vedligeholde boligen, men det er boligorganisationen, der sørger for boligens indvendige vedligeholdelse med hvidtning, maling,
Læs mereD O M. Afsagt den 24. juni 2015 af Østre Landsrets 20. afdeling (landsdommerne B. Tegldal, Kåre Mønsted og Anders Raagaard (kst.)).
D O M Afsagt den 24. juni 2015 af Østre Landsrets 20. afdeling (landsdommerne B. Tegldal, Kåre Mønsted og Anders Raagaard (kst.)). 20. afd. nr. B-3258-14: Pensionskassen for Sygeplejersker (advokat Anne
Læs mereLejeren er forpligtet til at vedligeholde så ofte, at boligen ikke forringes, bortset fra almindeligt slid og ælde.
Side 1 af 5 sider Vedligeholdelsesreglementet er udarbejdet efter reglerne i lov om leje af almene boliger - lov nr. 968 af 17. december 1997, og bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af
Læs mereStandard-vedligeholdelsesreglement Model A normalistandsættelse
«Lej em ål_nr» Standard-vedligeholdelsesreglement udarbejdet af Boligselskabernes Landsforening, november 1998, efter reglerne i lov om leje af almene boliger - lov nr. 968 af 17. december 1997, og bekendtgørelse
Læs mereVejledning til ejere af private udlejningsejendomme vedrørende fugt og skimmelsvamp
VEJ nr 46 af 05/08/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 19. maj 2019 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2007-1418 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereK E N D E L S E. [Klager] var den 23. april 2012 blevet bortvist fra [virksomhed] som følge af væsentlig misligholdelse.
København, den 30. januar 2018 Sagsnr. 2017-2302/HCH 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A], [bynavn]. Klagens tema: [Klager] har klaget over, at
Læs mereDen selvejende almene ungdomsboliginstitution, Startbo
Vedtægter for CVR 3517 8953 Den selvejende almene ungdomsboliginstitution, Startbo Navn, hjemsted og formål 1. Den selvejende almene ungdomsboliginstitutions navn er: Startbo Stk. 2. Ungdomsboliginstitutionen
Læs mereForældelse og passivitet i boliglejeforhold
Forældelse og passivitet i boliglejeforhold Dansk Selskab for Boligret Den 5. september 2017 1 Michael Bech Jørgensen, sekretariatsleder og faglig chef ved husleje- og beboerklagenævnene i Aarhus Kommune
Læs mereDjurslands Udlejerforening 20. maj 2015 Ændringer i lejelovgivningen
Djurslands Udlejerforening 20. maj 2015 Ændringer i lejelovgivningen Lov nr. 310 af 30. marts 2015 Obligatoriske ind- og fraflytningssyn Vedligeholdelse i lejeperioden Istandsættelse ved fraflytning Obligatoriske
Læs mereUdlejning af ejerboligen
- 1 Udlejning af ejerboligen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Flere læsere har fremsendt spørgsmål om udlejning af ejerboliger, som ikke har kunnet sælges på et kriseramt boligmarked. Jeg
Læs mereSocialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 206 Offentligt
Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 206 Offentligt Socialministeriet Handicapenheden J.nr. 222-1794 BILAG Rettigheder fra den almene lejelov, der meningsfuldt kan overføres til længerevarende
Læs mereB E H A N D L I N G A F P E R S O N O P L Y S N I N G E R I F O R B I N D E L S E M E D H U S O R D E N S K L A G E R H O S A A B S I L K E B O R G
B E H A N D L I N G A F P E R S O N O P L Y S N I N G E R I F O R B I N D E L S E M E D H U S O R D E N S K L A G E R H O S A A B S I L K E B O R G Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. FORMÅL MV....
Læs mereBekendtgørelse om lejerrettigheder til visse beboere i botilbud efter serviceloven
Bekendtgørelse om lejerrettigheder til visse beboere i botilbud efter serviceloven I medfør af 111, stk. 2, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008, fastsættes: Kapitel
Læs merePostfunktionærernes Andels-Boligforening
Postfunktionærernes Andels-Boligforening Afdeling 7, Voldgården Vedligeholdsreglement. Model B med vedligeholdskonto Grundlaget for dette vedligeholdsreglement er udarbejdet af Boligselskabernes Landsforening,
Læs mereSVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST
J.nr. 135088-000603 HQ/CBD 2. maj 2014 VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE ALMENE UNGDOMSBOLIGINSTITUTION RANDERS SPORTS COLLEGE Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Stk. 1. Den selvejende almene ungdomsboliginstitutions
Læs mereVedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål
Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening Odense Stk. 2. Organisationen
Læs mereLejeloven (oversigt over bestemmelser, der indeholder en pligt til/mulighed for kommunikation mellem udlejer og lejer) 1
Lejeloven (oversigt over bestemmelser, der indeholder en pligt til/mulighed for kommunikation mellem udlejer og lejer) 1 Bestemmelse Indholdsbeskrivelse Skriftlighedskrav (skriftlighedskravet fremgår direkte
Læs mereADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S
ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014
Læs mereVedligeholdelsesreglement Model A normalistandsættelse
Standard-vedligeholdelsesreglement udarbejdet af Boligselskabernes Landsforening, november 1998, efter reglerne i lov om leje af almene boliger - lov nr. 968 af 17. december 1997, og bekendtgørelse om
Læs mereKOLLEGIEKONTORETS PERSONDATAPOLITIK
KOLLEGIEKONTORETS PERSONDATAPOLITIK 1. Indledende bemærkninger og formål 1.1. Hos Kollegiekontoret vil vi løbende behandle forskellige persondata om dig. Vi er derfor forpligtede til at orientere om, hvilke
Læs mereEr der Fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i en
Er der Fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i en Almen bolig Fugt og skimmelsvamp ud af din bolig Det er vigtigt, at du lever i en sund bolig Der må ikke være fugt og skimmelsvamp
Læs mereVedtægter for Lejerbo Stevns Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål
Vedtægter for Lejerbo Stevns Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Lejerbo Stevns Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Stevns kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret
Læs mereNOTAT. Almenlejelovens 97 lyder i sin helhed således: Stk. 1: Et beboerklagenævn skal bestå af en formand og to andre medlemmer.
NOTAT OM VALG AF MENIGE MEDLEMMER TIL BEBOERKLAGENÆVNET FOR PERIODEN 2010 TIL 2013, FORMANDSBESKIKKELSE, VALG AF SOCIAL SAGKYNDIG OG FASTSÆTTELSE AF VEDERLAG Guldborgsund Byråd har den 25. august 2009
Læs mereHerlev Boligselskab 3917-4 Cederbo Gældende indtil afdelingen vedtager eget. Vedligeholdelsesreglement. Model A. A-ordningen - kort fortalt
udarbejdet med udgangspunkt i Boligselskabernes Landsforening Standard-vedligeholdelsesreglement, november 1998, og efter reglerne i lov om leje af almene boliger - lov nr. 968 af 17. december 1997, og
Læs mereAKB KBH HÅNDBOGEN BEBOERDEMOKRATI 2 HVEM BESTEMMER HVAD? 3 REPRÆSENTANTSKABET 3 ORGANISATIONSBESTYRELSEN 4 AFDELINGSMØDET 4
AKB KBH HÅNDBOGEN BEBOERDEMOKRATI 2 HVEM BESTEMMER HVAD? 3 REPRÆSENTANTSKABET 3 ORGANISATIONSBESTYRELSEN 4 AFDELINGSMØDET 4 AFDELINGSBESTYRELSEN 4 BEBOERKLAGENÆVNET 5 EGEN TRÆKNINGSRET 6 HVEM ER KAB? 7
Læs mereAfdeling: Kløverbladsgade
Afdeling: 1.1037 Kløverbladsgade Dato: 14. juni 2016 Dette vedligeholdelsesreglement er udarbejdet efter reglerne i lov om leje af almene boliger lov nr. 968 af 17. december 1997, og bekendtgørelse om
Læs mereGulvene kan have farveforskelle, hvor der har ligget tæpper o.lign. Mindre overfladeridser samt trykmærker kan forekomme.
B-ordningen kort fortalt Det er dig som lejer, der skal tage initiativ til at vedligeholde boligen, men det er boligorganisationen, der sørger for boligens indvendige vedligeholdelse med hvidtning, maling,
Læs mereOffentlig politik for boligsøgende, beboere og disses husstand, samt fraflyttere
Offentlig politik for boligsøgende, beboere og disses husstand, samt fraflyttere 1. Indledende bemærkninger Udbyderen og ejeren af denne hjemmeside www.bovia.dk er Bovia, Engstien 2 A, 6000 Kolding, CVR
Læs mereStandard vedligeholdelsesreglement
Alabu Bolig Standard vedligeholdelsesreglement Pr. 1. januar 2016 Alabu Bolig gør venligst opmærksom på, at flere afdelinger har eget vedligeholdelsesreglement. Kontakt Beboerservice for yderligere oplysninger.
Læs mereBOLIGFORENINGEN VIBO
BOLIGFORENINGEN VIBO STANDARD AFDELING 827 SAMUELS HUS AFDELINGEN HAR A-ORDNING (NORMALISTANDSÆTTELSE) Standard-vedligeholdelsesreglement Model A normalistandsættelse Standard-vedligeholdelsesreglement
Læs mereOffentlig politik for boligsøgende, beboere og disses husstand, samt fraflyttere i Frederikshavn Boligforening
Offentlig politik for boligsøgende, beboere og disses husstand, samt fraflyttere i Frederikshavn Boligforening 1. Indledende bemærkninger Udbyderen og ejeren af denne hjemmeside frederikshavnboligforening.dk
Læs mereB O L I G S E L S K AB E T L AN G E L AN D
B E H A N D L I N G A F P E R S O N O P L Y S N I N G E R O M B E B O E R E H O S B O L I G S E L S K AB E T L AN G E L AN D 1. Indledende bemærkninger... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Dataansvar... 3 2. Behandling
Læs mereVedtaget på afdelingsmødet: 4. maj 2017
B-ordningen kort fortalt Det er dig som lejer, der skal tage initiativ til at vedligeholde boligen, men det er boligorganisationen, der sørger for boligens indvendige vedligeholdelse med hvidtning, maling,
Læs mereB E H A N D L I N G A F P E R S O N O P L Y S N I N G E R O M B E B O E R E I A R B E J - D E R N E S B O L I G F O R E N I N G
B E H A N D L I N G A F P E R S O N O P L Y S N I N G E R O M B E B O E R E I A R B E J - D E R N E S B O L I G F O R E N I N G 1. Indledende bemærkninger... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Dataansvar... 2 2. Behandling
Læs mereUdlejning og ventelister
Udlejning og ventelister Politik Boliger udlejes efter venteliste i henhold til lovgivningen herom. Sammendrag af reglerne om udlejning og ventelister er gengivet nedenfor. Målsætning Det er målsætningen
Læs mereVedtægter for Bomiva
Vedtægter for Bomiva Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Bomiva. Organisationen har hjemsted i Skive Kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud. 3.
Læs mere