Sektorplan for social- og sundhedsområdet

Transkript

1 Sektorplan for social- og sundhedsområdet

2 Sektorplan for social- og sundhedsområdet... 1 Indledning Boligtilbud... 4 Ældreboliger... 4 Hvordan fordeles de ledige ældreboliger... 4 Plejeboliger... 6 Handicapboliger... 8 Botilbud Trænings- og aktivitetstilbud og væresteder Træningstilbud Aktivitetstilbud Væresteder Behovet for boliger i fremtiden Behovet for trænings-, aktivitets- og væresteder i fremtiden Perspektiver for fremtiden Resumé og anbefalinger Scenarie for udbygning Køb og salg af plejeboligpladser Placering af byggeri Arealbehov Genoptræning Botilbud for ældre udviklingshæmmede Økonomi Anbefalinger Bilag Bilag 1: Faktaoplysninger Ældreboliger Plejeboliger Handicapboliger Botilbud Bilag 2: Faktaoplysninger om væresteder Bilag 3: Placeringsmuligheder for nybyggeri på det sociale område Bilag 4: Udviklingstendenser på handicapområdet Bilag 5. Fremskrivning af behovet for plejeboliger i Furesø Kommune

3 Indledning Denne rapport er et forsøg på at skabe et samlet overblik og beslutningsgrundlag for udbygningen på det sociale, sundheds- og plejemæssige område i Furesø Kommune. Rapporten indeholder en samlet opgørelse over status og udbygningsbehov på både kort og lang sigt. Desuden indeholder rapporten en beskrivelse af de tilbud, vi yder i dag, en beskrivelse af muligheder og udfordringer og endelig et bud på fremtidens perspektiver. Rapporten afsluttes med et resumé og en række anbefalinger. Rapporten er inddelt i følgende afsnit: 1. Boligtilbud 2. Trænings- og aktivitetstilbud og væresteder 3. Behovet for boliger i fremtiden 4. Behovet for trænings-, aktivitets og væresteder 5. Perspektiver for fremtiden 6. Resumé og anbefalinger 7. Bilag Indholdet i rapporten er beskrevet af en arbejdsgruppe, der er nedsat til opgaven. Arbejdsgruppen har ansvaret for det faglige bidrag og der er udarbejdet et kommissorium til arbejdsgruppen, som definerer og afgrænser opgaven. Arbejdsgruppen består af leder- og medarbejderrepræsentanter fra Social og Sundhedsområdet, planområdet og bygningsservice. Arbejdet er afsluttet i november

4 1. Boligtilbud For at skabe overblik over boligudbuddet til ældre og handicappede voksne i Furesø kommune, er der udarbejdet en boligfaktaanalyse hvor de nuværende tilbud er fordelt. I det følgende beskrives visitationskriterier og andre lignende oplysninger. Nærmere informationer fx om beliggenheden af de enkelte boliger, type af bolig, ejerforhold og administrationsforhold samt stand er nærmere beskrevet i bilag 1. Se kort med oversigt over boligernes placering på side 5. Ældreboliger Det er Furesø Kommunes mål at kunne råde over et bredt sortiment af boliger, som kan tilbydes borgere med forskellige behov. Boligerne skal være af høj kvalitet med gode fysiske rammer. Hvem kan få en ældrebolig Om en borger kan få en visiteret ældrebolig afhænger af, hvordan borgeren klarer sig i den nuværende bolig. Det betyder også noget, hvordan borgerens nuværende bolig er indrettet. Betingelserne for at blive godkendt til en visiteret ældrebolig er: At borgeren ikke længere er i stand til at bo i nuværende bolig pga. fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og derfor har behov for en ældre- og handicapvenlig boligs særlige indretning og placering At en visiteret bolig afhjælper og forbedrer i væsentlig grad borgerens samlede situation At en visiteret bolig er et tilstrækkeligt tilbud, kombineret med øvrige hjælpemidler Hvordan fordeles de ledige ældreboliger Borgeren kontakter Visitationen, der tager ud og besøge borgeren. På besøget indhentes oplysninger og ansøgning udfyldes. Hvis det er nødvendigt indhentes efterfølgende oplysninger fra samarbejdspartnere, praktiserende læge etc. Herefter træffer Visitationen beslutning om ansøgningen kan imødekommes. Når ansøgningen til ældrebolig er godkendt af Visitationen, skrives borgeren på en venteliste. De ledige boliger gives til den på ventelisten, der har det største behov. 4

5 5

6 Faktaoplysninger om ældreboliger i Furesø Kommune Navn Antal boliger Stand Storkekrogen 5 Funktionelt i orden til ældreboliger.bygning fra 1991 Toftebo 6 Funktionelt i orden til ældreboliger.bygning fra 1993 Banekrogen 9 Funktionelt i orden til ældreboliger.nyere bygning fra 1997 Skovgården 46 Funktionelt i orden til ældreboliger.bygning fra 1986, Borgerbo ombygget Funktionelt i orden til ældreboliger.ældre bygning fra 1963 Bymidten 10 Funktionelt i orden til ældreboliger.bygning fra 1980 Jonstruphusene 20 Funktionelt i orden til ældreboliger.bygning fra 1994 Tibbevanghusene 10 Funktionelt i orden til ældreboliger.bygning fra 1994 Lillevang Gedevasevang Lillevangspark 6 Funktionelt i orden til ældreboliger.nyere bygning fra Funktionelt i orden til ældreboliger.ældre bygning fra Funktionelt i orden til ældreboliger.nyere bygning fra 1999/2000 Æblelunden 20 Funktionelt i orden til ældreboliger.bygning fra 1990 I alt 193 For yderligere detaljer om de enkelte ældreboliger henvises til bilag 1. Plejeboliger Det er Furesø Kommunes mål at kunne råde over et bredt sortiment af plejeboliger, som kan tilbydes borgere med forskellige behov. Boligerne skal være af høj kvalitet med gode fysiske rammer. Hvem kan få en plejebolig Det er en samlet vurdering af mange forhold, der afgør, om en borger kan få en plejebolig. Som hovedregel skal du have behov for omfattende hjælp og pleje. Følgende kriterier indgår i vurderingen: Borgerens og/eller ægtefælles ressourcer slår ikke til i det daglige Borgeren er hukommelsessvækket Borgerens evne til at tage vare på sig selv er væsentlig nedsat Borgeren er kun lidt orienteret i tid og sted Borgeren har behov for hjælp fra personale døgnet rundt Borgeren har en væsentlig fysisk/psykisk funktionsnedsættelse Borgeren kan ikke få dækket behov for pleje og hjælp gennem leverandør af hjemmepleje Når ansøgningen er godkendt af Visitationen, skrives ansøgeren på venteliste. Hvordan fordeles de ledige plejeboliger Borgeren kontakter Visitationen, der tager ud og besøge borgeren. På besøget indhentes oplysninger og ansøgning udfyldes. Hvis det er nødvendigt indhentes efterfølgende oplysninger fra 6

7 samarbejdspartnere, praktiserende læge etc. Herefter træffer Visitationen beslutning om ansøgningen kan imødekommes. Når ansøgningen til plejebolig er godkendt af Visitationen, skrives borgeren på en venteliste. Plejeboliggarantien Borgere, der søger en vilkårlig plejebolig i Furesø Kommune, optages på den generelle venteliste, og er sikret et tilbud om en plejebolig indenfor to måneder fra godkendelsesdatoen. Muligheder i Furesø Kommune: Ryetbo, Lillevang og Søndersø. Specifik plejebolig Loven om boliggaranti gælder dog ikke, hvis borgeren som ansøger ønsker at bo i en specifik plejeboligenhed. Hvis det er tilfældet, kommer borgeren på en specifik venteliste til den pågældende plejeboligenhed. Dette gælder også, hvis borgeren grundet sygdom, f.eks. demens, søger en speciel plejebolig. Muligheder i Furesø Kommune: Ryetbo, Lillevang, Søndersø og Solbjerghaven. Ledig bolig gives til den på ventelisten, der har det største behov, dog tages hensyn til plejeboliggarantien. Faktaoplysninger om plejeboliger Navn Antal boliger Stand Plejecenter Lillevang 96, heraf 24 midlertidige pladser Funktionelt i orden til plejeboliger. Nyere bygning fra 1998 Ryetbo Plejehjem af boligerne er utidssvarende Plejecentret Solbjerghaven 20, heraf 4 midlertidige pladser Funktionelt i orden til plejeboliger. Nyere bygning fra 1999 Søndersø Plejehjem 31 Boligerne er utidssvarende I alt 241 For yderligere detaljer om de enkelte plejeboliger henvises til bilag 1. 7

8 Handicapboliger Det er Furesø Kommunes mål at kunne råde over et bredt sortiment af handicapboliger, som kan tilbydes borgere med forskellige behov. Boligerne skal være af høj kvalitet med gode fysiske rammer. Hvem kan få en handicapbolig Voksenhandicap visiterer efter en individuel helhedsvurdering til en handicapegnet bolig. Voksenhandicap vurderer ud fra nedenstående kriterier, om en borger kan komme i betragtning til en handicapegnet bolig. Nedenstående kriterier gælder både for Furesø borgere og borgere fra andre kommuner. Borgeren skal være under 65 år og have en nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer, og funktionsnedsættelsen skal ikke kunne tilgodeses i nuværende bolig eller i en anden almindelig bolig. Forældre til et hjemmeboende handicappet barn, hvis funktionsnedsættelse ikke kan tilgodeses i nuværende bolig eller i en anden almindelig bolig. Nedsat fysisk funktionsevne kan f.eks. være dårlig gangfunktion eller kørestolsbruger. Nedsat psykisk funktionsevne kan f.eks. være udviklingshæmning eller sindslidelse. Kombination af fysisk/psykisk funktionsnedsættelse kan f.eks. være erhvervet hjerneskade eller cerebral parese. Særlige sociale problemer kan f.eks. være en misbruger, som er psykisk sårbar, og som har behov for et miljøskift f.eks. på grund af trusler på livet og/eller gentagende voldelige overfald. Nuværende boligs egnethed i forhold til borgerens funktionsevne, f.eks. et meget lille badeværelse, der gør det vanskeligt at foretage den nødvendige pleje. Indendørs niveauforskel f.eks. trin fra det ene rum til det andet. Borgerens adgangsforhold til boligen f.eks. trapper, elevator. Forebygge at borgeren med nedsat funktionsevne ikke bliver for isoleret. Borgeren kan kun godkendes til en handicapegnet bolig, når vedkommende har et aktuelt behov. Borgeren kan ikke visiteres til en bolig, alene fordi vedkommendes nuværende hus er for stort og uoverkommeligt. Furesø Kommune kan i særlige tilfælde og af hensyn til at kunne opfylde forpligtelsen til at sikre boliger til egne borgere i visse tilfælde beslutte, at udefrakommende borgere, som af opholdskommunen er visiteret til handicapegnet bolig, og hvor borgeren ønsker at flytte til Furesø Kommune, ikke kan visiteres til en handicapegnet bolig her, medmindre at borgerne flytter til kommunen: 8

9 For at bevare tæt kontakt til nære pårørende, der bor i Furesø kommune. Af religiøse grunde, for at bo i en sådan bolig, hvis hovedformål er, at personer med samme religiøse overbevisning kan være sammen. For at blive optaget i et bomiljø, hvor der er opstået et særligt tegnsprogsmiljø for døve. For at opnå en særlig bolig beregnet for personer, der er omfattet af lov om erstatning til besættelsestidens ofre. Hvordan fordeles de ledige handicapboliger De ledige boliger vil blive tildelt ud fra en konkret vurdering af: hvilke ansøgere, der på det givne tidspunkt, har det største behov for en visitationsbolig hvilken type bolig og boligstørrelse, som er ledig beboersammensætningen i bebyggelsen / afdelingen. De ledige boliger tildeles dermed ikke efter anciennitet, men efter behov. I tilfælde af at der er 2 borgere med samme behov, vil ancienniteten dog være den afgørende. Borgere fra andre kommune, som er visiteret og skrevet op til en visitationsbolig i Furesø Kommune, skal tildeles en ledig bolig på lige fod med Furesø Kommunens egne borgere. Såfremt tilbud om bolig gives til en borger, der flytter til Furesø Kommune fra en anden kommune, skal Visitationen i Sundheds-og Ældreafdelingen have kopi af brevet (for at de kan være vidende om, at en borger tilflytter, som har behov for ydelser fra dem). Boligerne som er egnet til borgere med fysisk funktionsnedsættelse vil fortrinsvis blive tildelt denne målgruppe. Boligerne som er beregnet til borgere med psykisk funktionsnedsættelse og særlige sociale problemer vil fortrinsvis blive tildelt denne målgruppe. Ønsker borgeren en handicapegnet bolig i anden kommune Borgeren har ret til frit at søge en handicapegnet bolig i en anden kommune, såfremt Furesø Kommune har visiteret borgeren til en visitationsbolig her i kommunen. I den forbindelse skal Furesø Kommune efterfølgende ansøge den anden kommune om en visitationsbolig til borgeren. Den anden kommune vil efterfølgende vurdere, om borgeren opfylder deres kriterier for en visitationsbolig (dobbelt visitation). Selvom borgeren er visiteret og skrevet op til en handicapegnet bolig i en anden kommune, har Furesø Kommune fortsat som handlekommune en forpligtigelse til at tilbyde borgeren en visitationsbolig i kommunen. 9

10 Faktaoplysninger om handicapboliger Navn Antal boliger Stand Nørreskovhusene 8 Funktionelt i orden til handicapbolig. Ældre bygning fra 1974 Vesterbo 3 Funktionelt i orden til handicapbolig. Ældre bygning fra 1955 Espebo 6 Funktionelt i orden til handicapbolig. Ældre bygning fra 1974 Hesselbo 5 Funktionelt i orden til handicapbolig. Bygning fra 1984 Sejlgården 11 Funktionelt i orden til handicapbolig. Nyere bygning fra 1998 Lillevangspark 5 Funktionelt i orden til handicapbolig. Nyere bygning fra 1999 Gammelgårdsvej 8 Funktionelt i orden til handicapbolig. Nyere bygning fra 1998 Ungdomsboliger til Socialpsykiatrien 14 Funktionelt i orden til handicapbolig. Bygning fra 1988 I alt 60 For yderligere detaljer om de enkelte handicapboliger henvises til bilag 1. Botilbud Det er Furesø Kommunes mål at kunne råde over et bredt sortiment af midlertidige botilbud efter servicelovens 107, som kan tilbydes borgere med forskellige behov. Boligerne skal være af høj kvalitet med gode fysiske rammer. Hvem kan få et botilbud Borgeren skal have betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og have behov for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller pleje eller særlig behandlingsmæssig støtte i en periode Desuden skal borgeren have nedsat psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer og have behov for pleje eller behandling og på grund af disse vanskeligheder ikke være i stand til at klare sig uden støtte (dvs. behandling, optræning, aflastning og udslusning). Hvordan fordeles pladser i botilbuddene Borgeren kontakter Voksenhandicap, der tager ud og besøger borgeren. På besøget indhentes nødvendige oplysninger. Efterfølgende indhentes oplysninger fra samarbejdspartnere, praktiserende læge, speciallæge m.v. Herefter træffer visitationsudvalget i Voksenhandicap beslutning, om ansøgningen kan imødekommes. Når ansøgningen til botilbudspladsen er godkendt af visitationsudvalget, skrives borgeren på en venteliste. De ledige pladser gives til den borger på ventelisten, der har det største behov. 10

11 Faktaoplysninger om botilbud Navn Antal boliger Stand (funktionalitet) Bofællesskabet Bybæk 5 Utidssvarende Bofællessskabet Langkærgaard 12 Funktionelt i orden til botilbud. Etableret i 2004 Bofællesskabet O.B. Muusvej 4 værelser i villa Utidssvarende Bofællesskabet Overgangsboligerne 6 Funktionelt i orden til botilbud. Etableret i 2000 Bofællesskabet Jonstrup 5 Funktionelt i orden til botilbud. Etableret i 1997 I alt 29 For yderligere detaljer om de enkelte botilbud henvises til bilag 1 11

12 2. Trænings- og aktivitetstilbud og væresteder Træningstilbud Genoptræningscentret Det består af genoptræningscentret på Skovgården og Ryetvej 26 i Værløse og træningsenheden på Lillevang i Farum. Her tilbydes genoptræning og vedligeholdende træning og vejledning ved fysioterapeuter og / eller ergoterapeuter. Borgerne kan henvende sig direkte til genoptræningscentret eller blive henvist fra hospital, praktiserende læge/speciallæge, Visitation, Hjemmeplejen eller kommunes sagsbehandlere. Faktaoplysninger om genoptræningscentret: Genoptræningscentret Skovgården Lillevang Ryetvej 26 Størrelse 327 m2 80 m2 150 m2 Behov for større træningsfaciliteter I forbindelse med strukturreformen, hvor kommunen har fået forpligtelsen til at genoptræne borgere i kommunalt regi, er behovet for større træningsfaciliteter steget markant igennem de seneste år. Der rådes i dag over 557 m2 til genoptræning, som er fordelt på tre lokationer, hvilket giver en meget ineffektiv drift af genoptræningen. I 2009 blev der udarbejdet en analyse, der viste, at der samlet set var behov for 1300 m2 for at give borgerne de rette træningsmuligheder samt personalet de rette arbejdsvilkår. Aktivitetstilbud Aktivitetscentret på Lillevang - er et visiteret tilbud, fortrinsvis til ældre borgere med behov for samvær og aktiviteter, og som har behov for, at der er personale til hjælp. Der er forskellige aktivitetsmuligheder og mulighed for køb af mad i cafeen. Gedevasevangs aktivitetscenter - er et selvejende åbent aktivitetscenter, der kan benyttes af alle pensionister og efterlønsmodtagere i Furesø Kommune. Tilbuddet er karakteriseret ved et bredt udbud af aktiviteter. Der er mulighed for træning i aktivitetscentrets fittnessrum og køb af mad i cafeen. Det vurderes, at kapaciteten dækker behovet. Skovgårdens aktivitetscenter - er et åbent aktivitetscenter, der kan benyttes af alle pensionister og efterlønsmodtagere i Furesø Kommune. Tilbuddet er karakteriseret ved et bredt udbud af aktiviteter. Der er mulighed for træning i aktivitetscentrets fittnessrum og køb af mad i cafeen. Det vurderes, at aktivitetscenteret kan have behov for yderligere kapacitet for at kunne dække de mange ønsker om aktiviteter. 12

13 Væresteder Furesø Kommunes Voksenhandicapafdeling tilbyder væresteder til borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Lysthuset - er et værested for voksne borgere i alderen år med psykiske lidelser. Åbningstiden er primært i dagtimerne. Lyspunktet - er et værested for voksne borgere i alderen år med psykiske lidelser. Åbningstiden er primært i dagtimerne. Solhuset - er et værested til voksne psykiske udviklingshæmmede. Åbningstiden er alle dage, undtagen søndag, kl Ældreklubben - er et tilbud til ældre udviklingshæmmede borgere fra ca. 60 år, som er ophørt i arbejdstilbud. Klubben har åbent 3 dage om ugen, mandag, tirsdag og onsdag fra kl Er beliggende i Solhusets lokaler. Tilbuddet giver ældre udviklingshæmmede borgere en mulighed for samvær med andre ligestillede og tilbyder aktiviteter tilpasset den enkeltes behov og formåen. Skiftesporet - er et værested for borgere, der gerne vil have hjælp til at leve en tilværelse uden alkohol. Værestedet p.t. åbent 2 gange ugentligt, mandag og onsdag fra kl Faktaoplysninger om værestederne Navn Kapacitet (antal brugere) Stand Lysthuset 6 Ok Lyspunktet 80 Ok Solhuset 20 Tilgængeligheden vanskelig for kørestolsbrugere Ældreklubben 12 Ok Skiftesporet 15 Ok I alt 133 For yderligere detaljer om de enkelte væresteder henvises til bilag 2. 13

14 3. Behovet for boliger i fremtiden I de kommende afsnit beskrives boligbehovet for de følgende kategorier: Ældreboliger, plejeboliger og handicapboliger. Behovet for ældreboliger Antallet af ældre vil stige de næste år. Antalsmæssigt er det især de raske og friske unge ældre mellem 55 og 75 år, der bliver flere af. Men generelt bliver andelen af friske og raske i alle aldersgrupper større, således at antallet af reelt unge ældre stiger endnu mere. Det er ældre, som kun er ældre i kraft af deres fødselsattest for hidtidige begreber om, hvornår seniorliv og alderdom sætter ind kan ikke bruges til at beskrive denne generation. De oplever, at der er færre begrænsninger i deres liv, både i forhold til tidligere generationer på samme alder og i forhold til tidligere faser i deres liv. De er ikke nævneværdigt svækkede, hverken fysisk eller mentalt og det har en stor betydning for kommunens ældreboligere. I Furesø Kommune har mange borgere i dag mulighed for at blive længere i eget hjem, blandt andet fordi boligmassen i Furesø er rigtig god og består af mange etplanshuse. Når vores borgere søger ældrebolig, så søger de en bolig, der ligger bynært. Det betyder at vi i dag har mange borgere på ventelisten til bynære ældreboliger. Samtidig har vi flere boliger, som vi har svært ved at udleje, da de ikke ligger bynært. Man kan overveje at nedlægge boligerne som visitationsboliger og indgå aftale med boligforeningen om overdragelse af boligerne til foreningen. Men samlet set, har vi ikke et udbygningsbehov for ældreboliger. Behovet for plejeboliger Fremtidens svage ældre er primært kronikere eller demente personer, der kræver en særlig indsats. fx særlig målrettet pleje, egnet bolig (eget hjem, aflastningspladser og plejeboliger) og tæt samarbejde med den øvrige sundhedssektor (praktiserende læger, hospitaler osv). Stadig flere borgere rammes af demens. Furesø Kommune forventer en stigning på 73 % over de næste otte år. Kommunens demenspolitik skal sikre de sygdomsramte og deres netværk den støtte, de har brug for. Antallet af personer, som rammes af demens, er stigende, og eksperter verden over forsker intensivt i medicin, som kan standse sygdomsudviklingen. Medicin gør det bare ikke alene. Det forebyggende arbejde og den tidlige indsats har stor betydning for, hvordan det enkelte menneske og de pårørende bliver påvirket af sygdommen, og derfor arbejder kommunen med en struktureret og kvalificeret indsats, fx samarbejde med de praktiserende læger og hospitalerne, tilbud om daghjem og aflastning for demente, rådgivning af pårørende, og undervisning af plejepersonalet Forvaltningen har i samarbejde med Effektiviseringsafdelingen beregnet og estimeret hvordan boligbehovet ser ud i fremtiden. For at kunne estimere det nødvendige antal plejeboliger fremadrettet for Furesø Kommune, har man benyttet en estimeringsmodel, som KL har udarbejdet. Modellerne fremlægges i sektorplanens afsnit omkring resume og anbefalinger Behovet for handicapboliger Furesø Kommune råder i dag over et stort antal almennyttige boliger herunder anvisnings og visitationsboliger. Det er forventningen at Furesø Kommune i de kommende 5-10 år derfor vil være i stand til at tilbyde borgere med handicap passende boliger indenfor den eksisterende boligmasse uden at der opstår ventelister med lang ventetid. 14

15 Behovet for botilbud Tendensen de kommende 5-10 år forventes på landsplan at være at borgere med handicap og socialt udsatte primært flytter i egen bolig med støtte. Også i Furesø Kommune planlægges at tilbyde individuel støtte i egen bolig eksempelvis ved de 8 boliger på Gammelgårdsvej for borgere med psykisk lidelse. Der vil dog også fortsat være brug for botilbud med fællesarealer, servicearealer og personaledækning hele døgnet. Der er behov for at nedlægge 9 utidssvarende boliger på O.B. Muusvej og Bybækterasserne. Boligerne defineres som utidssvarende, da de er på under 20 kvadratmeter, og da de hverken har selvstændige toiletter eller køkken ligesom tilgængeligheden til boligen skaber problemer i takt med at beboerne bliver ældre og plejekrævende. Selvforsyningsstrategien ved nyvisitation, ønsket om at kunne tilbyde enkelte udenbys borgere en bolig i Furesø Kommune sammenholdt med en udskiftning af de utidssvarende boliger har medført, at der i budgettet er kalkuleret med oprettelse af 18 nye boliger primært tiltænkt målgruppen udviklingshæmmede. Boligerne tænkes opført i enheder med mulighed for projektboliger for enkelte borgere med behov for særlig specialiseret støtte. Det er vigtigt, at der er tale om fleksible boliger der kan anvendes til forskellige målgrupper, hvis det fremtidige behov ændrer sig. Derudover er der behov for at samle ca. 12 ældre borgere med sindslidelse og eller misbrug i en sammenhængende boligenhed med fællesarealer og servicearealer eventuelt i eksisterende plejehjemsbygninger. Borgene har primært behov for pleje og omsorg, og personalet skal have særlige socialpsykiatriske kompetencer. Knap halvdelen af borgene er i dag spredt ud på enkelte plejehjem. Endvidere er der behov for at samle yngre fysisk handicappede herunder hjerneskadede eventuelt i eksisterende plejehjemsbygninger med mulighed for aktiviteter der tilgodeser de plejekrævende borgeres unge alder. I dag bor enkelte yngre fysisk handicappede og svært plejekrævende borgere rundt på kommunens plejehjem. Indenfor en tiårig periode forventes behov for ca boliger indenfor autismespektret og ADHD (udviklingsforstyrrelse). Der er primært tale om unge voksne med handicap der kommer fra børneområdet. Tallet kan blive højere, hvis der hjemtages borgere fra udenbys botilbud indenfor samme målgrupper. Der indgår ikke konkrete forslag i planen for udbygning af denne del. 4. Behovet for trænings-, aktivitets- og væresteder i fremtiden I de kommende afsnit beskrives behovet for de følgende kategorier: Trænings- og aktivitetstilbud og værestedstilbud Behovet for træningstilbud I forbindelse med strukturreformen, hvor kommunen har fået forpligtelsen til at genoptræne borgere i kommunalt regi, er behovet for større træningsfaciliteter steget markant igennem de seneste år. Der rådes i dag over 557 m2 til genoptræning, som er fordelt på tre lokaliteter, hvilket giver en meget ineffektiv drift af genoptræningen. I 2009 blev der udarbejdet en analyse, der viste, at der samlet set var behov for 1300 m2 for at give borgerne de rette træningsmuligheder samt personalet de rette arbejdsvilkår 15

16 Behovet for aktivitetstilbud I de visiterede aktivitetstilbud forventer vi et stigende behov, der følger den demografiske udvikling. Dette behov forventer vi dog vil blive indeholdt i det kommende plejeboligbyggeri. I de åbne aktivitetstilbud forventer vi, at udbuddet også på sigt dækker behovet. Dog forudsætter dette, at der i fremtiden sættes ekstra fokus på det frivillige arbejde i Furesø Kommune. Der er i Furesø et aktivt foreningsliv og mange frivillige. Men mange flere borgere kan blive frivillige, og interaktionen imellem foreninger har også et stort udviklingspotentiale. Samtidigt er Furesø Kommune stadig en ung kommune, hvor samarbejdet på tværs af gamle kommuneskel kan styrkes. Der ses derfor gode muligheder for at skabe en større synergi og et bredere samarbejde end vi ser i dag. Endeligt findes der i dag kun ganske få selvhjælpsgrupper i Furesø Kommune, blandt andet på grund af manglende rammer. Derfor skal Furesø Kommune prioritere økonomi til en organisering og udvikling af området. Der er behov for koordinering og synlige kontaktpersoner, samtidige med at de frivillige plejes med uddannelse og aktiviteter, hvor de anerkendes for den frivillige indsats. Endelig ønsker vi at etablere et frivilligescenter for at styrke, udvikle og optimere det frivillige arbejde. Frivilligcenteret skal sikre en lettere adgang for den enkelte borger til et frivilligt engagement. Frivilligcenteret skal være et sted for aktiviteter, rekruttering, formidling, netværk og erfaringsudveksling. Frivilligcenteret skal desuden kunne fungere som fødselshjælper for nye frivillige initiativer, projekter og foreninger, så vi sikrer at frugterne af netværk og synergi høstes. Frivilligcenter Furesø skal dermed være kraftcenter for foreningsudvikling. Behovet for værestedstilbud Selvforsyningsstrategien hvor mindst 80 % af borgerne med behov for botilbud/bolig med støtte i fremtiden skal kunne tilbydes lokale tilbud medfører også behov for udbygning af værestedstilbud efter Servicelovens 104. Indenfor området udviklingshæmmede kan Solhuset ikke rumme de fremtidige behov for værestedstilbud. Der er et samlet behov for 600 m2 for at kunne imødekomme efterspørgelsen. 16

17 5. Perspektiver for fremtiden Udviklingen på handicapområdet Udviklingen på handicapområdet er afhængigt af flere faktorer: Ændringer i lovgivningen med nye foranstaltninger og muligheder Udvikling i diagnoser og særlige behovsgrupper Flere børn med diagnoser, som får behov senere i livet Længere levetid generelt og for handicapgruppen som helhed Det er ikke muligt at lave en demografisk fremskrivning af behovet for boliger og foranstaltninger for handicapgruppen. Tendensen de senere år har været gradvis udbygning af lokale tilbud for at understøtte de behov, der ses på området. Endvidere har det været tendensen, at gruppen af handicappede borgere med behov for forskellige foranstaltninger generelt er stigende. Der henvises til bilag 4 for en yderligere beskrivelse af udviklingen. Den demografiske udvikling udviklingen i antallet af ældre Antallet af ældre vil stige de næste år. Der vil derfor fortsat være tendens til en demografisk afledt stigende efterspørgsel efter ældreområdets serviceydelser. Den forventede udvikling i antallet af ældre fra fremgår af figur Antallet af borgere over 65 år forventes at stige fra 6767 i 2010 til 7641 i Figur1: Prognose for udvikling i antallet af personer på 65 år og derover 2010 til Antal personer Kilde: Befolkningsprognose, Furesø Kommune 2010 Udover at der sker en stigning i antallet af ældre, viser prognosen også, at andelen af ældre ud af den samlede befolkning vil stige. Det fremgår af figur 16.3, at andelen af borgere over 65 år må forventes at stige fra 17 % i 2010 til 21 % i

18 Figur 2: Prognose for befolkningen på 65 år og derover i pct. af den samlede befolkning Andel af befolkningen % 21% 20% 19% 18% 17% 16% Kilde: Befolkningsprognose, Furesø Kommune 2010 Ikke mindst den deraf afledte forventede udvikling i antal borgere med demens giver anledning til overvejelser. Der bor langt flere demente i kommunens plejecentre, end der er specialpladser til. Ved vedtagelsen af budget 2010 blev der afsat midler til at udvikle og udvide tilbud til demente i plejeboliger. Dette arbejde vil blive udviklet yderligere og få fast form i Pr. 1. januar 2009 er indført pladsgaranti til plejeboliger: En borger må højst vente 2 måneder efter visitation til plejebolig. 18

19 6. Resumé og anbefalinger Forvaltningen har på baggrund af den demografiske udvikling udarbejdet nedenstående oversigt over kommunens forventede plejeboligbehov. Der er taget udgangspunkt i estimeringsmodellen, som er udarbejdet af KL. For en nøjere gennemgang af modellens forudsætninger mv. henvises til bilag 5. I modellen er indlagt parameteren behovsgrad. De ældres plejeboligbehov afhænger af funktionsevnen, og den gennemsnitlige funktionsevne for en given aldersgruppe er ikke uændret over tid eller fra sted til sted. Et nøgleparameter i fremskrivningen af behovet for plejeboliger vil derfor være ens forventninger til, hvordan funktionsevnen udvikler sig. Dette forhold udtrykkes ved behovsgraden, som beskriver, hvilken andel af personer i de enkelte aldersgrupper, som har en plejebolig, eller som står på venteliste til en plejebolig el.lign. På nuværende tidspunkt ligger Furesø Kommunes behovsgrader for alle aldersgrupper over 60 år væsentligt under landsgennemsnittet pga. kommunens relativt raske ældrebefolkning. Modellen giver mulighed for at vælge mellem tre scenarier i forhold til behovsgrad: 1. Tilpasning til aktuelt landsgennemsnit 2. Gennemsnitlig ændring i behovet Ingen udvikling i behovsgrader Forvaltningen vurderer, at det vil være realistisk at anvende model 2 og 3 som beregningsgrundlag for behovsudviklingen. Det mest realistiske scenarie vil formodentlig være en mellemting altså en situation, hvor behovsgraden fortsat er faldende, men ikke så hurtigt som det har været tilfældet de tidligere år. Der er på den baggrund udover scenarie 2 og 3 beregnet en særskilt model for Furesø Kommune, hvor udviklingen i behovsgraden er fastsat til halv effekt af udviklingen i modellens scenarie 2. Det vil sige, at udviklingen i behovsgraden er fastsat til fremover at udvikle sig med halv effekt af, hvordan udviklingen har været de senere år. Nuværende plejeboliger i Furesø Navn Antal boliger Plejecenter Lillevang 72 Ryetbo Plejehjem 94 Plejecentret Solbjerghaven 16 Søndersø Plejehjem 31 I alt

20 Scenarie for udbygning Der henvises til bilag 5, hvor en række scenarier er skitseret. Det skal bemærkes, at ingen af scenarierne tager højde for, at det har indgået i planen, at 12 af de nye plejeboliger skal oprettes som en skærmet enhed til til voksne med plejebehov samt behov for pædagogisk støtte. 90 nye boliger (60 i 2013 og 30 i 2016) + nedlæggelse af 31 på Søndersø i 2013 og nedlæggelse af 20 yderligere på Ryetbo i Antal boliger Boligbehov i alt ultimo året Venteliste ultimo året Der bygges 90 nye plejeboliger i to faser 60 pladser i 2013 og yderligere 30 pladser i Det vil dække behovet frem til 2021, hvorefter der igen bliver behov for yderligere plejeboliger. Køb og salg af plejeboligpladser Modellen tager ikke højde for, at kommunen sælger 32 af pladserne til andre kommuner, ligesom der ikke er indregnet, at kommunen køber ca. 25 pladser i andre kommuner. Således er der reelt et ekstra underskud af pladser på 7, som modellen ikke tager højde for. Det betyder reelt 7 ekstra personer på ventelisten ud over beregningerne, hvis der ikke efter behov justeres i det antal pladser, som vi køber og sælger. Det vurderes i Social- og Sundhedsforvaltningen, at det er muligt fremadrettet at justere på antallet af pladser der købes og sælges, således at der kan indarbejdes øget fleksibilitet i forhold til ventelisten. Forventningen til salg af pladser fremgår af nedenstående figur Antal pladser i alt Ryetbo Søndersø Lillevang Solbjerghaven

21 Placering af byggeri I bilag 3 Placeringsmuligheder for nybyggeri på det sociale område beskrives de mest oplagte lokaliteter for ny tilbud, idet der først og fremmest fokuseres på placeringsmulighederne for enheder med stort arealbehov. Følgende 12 lokaliteter er beskrevet: Nr. Lokalitet 1 Lillevang, ved plejecentret 2 Værløse Station, over P- pladsen 3 Bybækgrunden ved Paltholmvej Byggemulighed, etagebyggeri Byggemulighed, lavt byggeri Afstand til S-station > m² 2,4 km m² 0 20 m > m² > m² 600 m 4 Farum Bytorv > m² m 5 Flyvestation Værløse, Sydlejren 6a Jonstrup ved seminarieparken 6b Realdanias areal i Jonstrup 7 Vesterbo, Kirke Værløsevej > m² > m² 4,5 km m² m² 4 km 0 > m² 4 km m² m² 900 km 8 Kollekollevej m² m 9 Ryget Skovby, Højgårdshaven 10 Farum, nord for Slangerupvej 11 Skovhuset, ved Ballerupvej 12 Langkærgård, nyt stuehus m² 2 km > m² > m² 1,5 km m² 800 m 220 m² m Der har tidligere været givet udtryk for, at det er en vigtig parameter, at beliggenheden bliver bynær. Både af hensyn til beboerne og af hensyn til rekruttering af personale. Forvaltningen vurderer, at lokaliteterne 2, 3, 4, 7 og 8 er bynære. 21

22 Arealbehov Arealbehovet for en plejebolig er ca. 65 m² inkl. fællesarealer. Ved bygning af 90 plejeboliger er der et arealbehov på i alt (5880 m² m²) i alt m² Genoptræningscenteret har et arealbehov på 800 til m², afhængig om det skal supplere eller erstatte de tre eksisterende lokale genoptræningscentre. Lokaliteterne 1, 3, 4, 5, og 6 er store nok til at kunne indeholde plejeboliger inklusiv et samlet genoptræningscenter på m², Genoptræning I dag råder genoptræningscentret over 537 m² fordelt på 3 lokaliteter, i 2009 blev der udarbejdet en analyse der viste at der var behov for 1300 m², for at kunne honorere den stadig stigende tilgang til træning ( står mere uddybende i selve afsnittet). Derudover er det en stor belastning, i det daglige arbejde i genoptræningscentret, idet borgerne er nødsaget til at modtage træning på 3 forskellige lokationer i kommunen. Dette giver en meget ineffektiv drift, hvor det er svært at skabe et samlet overblik over de daglige opgaver, samtidig med at der er en del merudgifter, da der skal indkøbes træningsmaskiner til 3 lokationer. Forvaltningen lægger op til 2 scenarier der kan honorere de udfordringer, vi har nu og fremadrettet Scenarie 1 De 3 nuværende lokaliteter bibeholdes og der bygges ca. 800 m² i tilknytning til det nye plejehjem eller alternativ placering. Det vil afhjælpe Genoptræningens manglende kapacitet. Denne løsning vil ikke afhjælpe den manglende fleksibilitet, der er i dag ved at udbyde genoptræning på mange forskellige lokationer. Terapeuterne kan fx ikke have flere af samme træningsindhold i gang på samme tid, det er svært at skabe de rette diagnoserelaterede træningshold. Hertil kommer, at der bruges en del arbejdstid på at komme fra den ene lokation til den anden. Scenarie 2 Der etableres et samlet genoptræningscenter på ca m² i tilknytning til det nye plejehjem eller alternativ placering. Fordelen vil være en samlet mere effektiv genoptræning, samtidig med, at der frigives lokaler, der kan benyttes til andet formål, fx til yderligere aktivitetstilbud. Botilbud for ældre udviklingshæmmede. Der er afsat budget til at etablere et botilbud for ældre udviklingshæmmede. Det kan enten ske ved et nybyggeri, eller ved at renovere Søndersø Plejehjem, som det ellers har været planen at sælge. Økonomi Principielt vil en nyetableret almen ældrebolig koste kommunen det samme uanset om der er tale om renovering eller nybyggeri. Den kommunale udgift til en almen ældrebolig på 65 kvm er ca kr Ved renovering skal værdien af de bestående bygninger medregnes. Kommunen mister principielt en potentiel salgsindtægt. 22

23 Anbefalinger Forvaltningen indstiller, Der etableres 60 plejeboliger i 2013 ved nybyggeri/renovering med plads til udvidelse med yderligere 30 pladser i Der tages udgangspunkt i en bynær placering, udbygning af Lillevang eller alternativt en kombination af begge placeringer. Der etableres et nyt samlet genoptræningscenter på ca m² med bynær placering, evt. i tilknytning til det nye byggeri eller alternativ placering. Søndersø Plejehjem renoveres i 2013 og anvendes som botilbud for 18 ældre udviklingshæmmede. Utidssvarende boliger på Ryetbo moderniseres i 2016 samtidig med fase 2 i udbygningsplanen. Forvaltningen undersøger mulighederne for at skabe plads til nybyggeri gennem nedriving eller genbrug af eksisterende bygninger og anlæg. Sagen sendes til behandling i SSU og PLU med henblik på afklaring af placeringsspøgsmålet og den videre planlægning. 23

24 7. Bilag Bilag 1: Faktaoplysninger Ældreboliger Storkekrogen Beliggenhed: Storkekrogen 2-10, Kirke Værløse Type: Ældrebolig Antal og størrelse: 5 boliger på 68 m² Opført: 1991 Ejer: DAB Administrator: DAB Stand: ok Bemærkninger: Storkekrogen består af lav gul rækkehusbebyggelse tæt på dagligvarebutik og med god busforbindelse til Værløse. Til boligerne hører lille overskuelig have. Toftebo Beliggenhed: Bymidten 36, Værløse Type: Ældrebolig Antal og størrelse: 6 boliger på 69 m² og 80 m² Opført: 1993 Ejer: DAB Administrator: DAB Stand: ok Bemærkninger: Lejlighederne består af tagboliger med elevator midt på Værløse Bymidte. Lejlighederne har en sydvendt terasse ud mod bymidten. Der er åbent køkken i forbindelse med stuen og en stor repos. Banekrogen Beliggenhed: Læssevej 20-50, Værløse Type: Ældrebolig Antal og størrelse: 9 boliger på 69 m² Opført: 1997 Ejer: DAB Administrator: DAB Stand: ok Bemærkninger: Banekrogen består af rækkehuse med lyse facader og store vinduer. Ældreboligerne er etagelejligheder i stueplan. Banekrogen ligger nær Værløse Bymidte, hvor der er gode indkøbsmuligheder. Bebyggelsen ligger tæt ved Værløse station. Skovgården Beliggenhed: Skovgården 1-23 og 4-22, Værløse Type: Ældrebolig Antal og størrelse: 46 boliger på m² 24

25 Opført: 1986/1992 Ejer: DAB Administrator: DAB Stand: ok Bemærkninger: Skovgården er etagehuse nær bymidten i Værløse. Til de nederste lejligheder hører en lille have, mens lejlighederne på 1. sal har altan. Der er elevator i bebyggelsen. Boligerne ligger i tilknytning til Skovgårdens Aktivitetscenter. I bebyggelsen er der fællesvaskeri og fælleslokale. Borgerbo Beliggenhed: Bymidten , Værløse Type: Ældrebolig Antal og størrelse: 5 boliger på 70 m² Opført: 1963 Ejer: Adv. Ulrik Møller Administrator: Advokatfirmaet Ulrik Møller Stand: ok Bemærkninger: Lejlighederne har inddækket altan. Bymidten Beliggenhed: Bymidten 49, Værløse Type: Ældrebolig Antal og størrelse: 10 boliger på 75 m² Opført: 1980 Ejer: Adv. Ulrik Møller Administrator: Advokatfirmaet Ulrik Møller Stand: ok Bemærkninger: Lejlighederne ligger på 2.sal og der er elevator. Lejlighederne har hver en stor sydvendt terasse, der er overdækket med glas og danner vinterhave i forbindelse med opholdsstuen. Jonstruphusene Beliggenhed: Jonstrupvej og Chr.Hauchs Alle 14-30, Jonstrup, Værløse Type: Ældrebolig Antal og størrelse: 20 boliger på 68 m² Opført: 1994 Ejer: HVA Administrator: HVA Hareskov Værløse Andelsboligforening Stand: ok Bemærkninger: Jonstruphusene er rækkehuse, der ligger i naturskønne omgivelser. Der er fællesvaskeri og selskabslokale. Tibbevanghusene Beliggenhed: Tibbevangen 80a-80I, Værløse Type: Ældrebolig Antal og størrelse: 10 boliger på 85 m² Opført: 1994 Ejer: HVA Administrator: HVA Hareskov Værløse Andelsboligforening Stand: ok 25

26 Bemærkninger: Tibbevang er rækkehuse, der ligger i naturskønne omgivelser. Der er fællesvaskeri og selskabslokale. Lillevang Beliggenhed: Lillevænget 6-11, Farum Type: Ældrebolig Antal og størrelse: 6 boliger på 64 m² Opført: 1998 Ejer: Boligselskabet Furesødal Administrator: Boligselskabet Furesødal. DOMEA Stand: ok Bemærkninger: Boligerne er placeret i forbindelse med plejecentret Lillevang i et naturskønt område med udsigt til de fredede arealer. Hver bolig er tilknyttet fællesarealet, hvor der er hyggeog spisekrog med et fuldt udstyret køkken inklusive køleskab til fælles afbenyttelse. Der er lille fællesvaskeri. Der er let adgang til Aktivitetscentrets bygning, hvor frisør, kiosk, fodterapeut, omsorgstandplejen og caféen er beliggende. Gedevasevang Beliggenhed: Hestetangsvej 20A til 46B, Farum Type: Ældrebolig Antal og størrelse: 41 boliger på 61 m² 76 m² Opført: 1979 Ejer: Gedevasevang Administrator: Gedevasevang Stand: ok Bemærkninger: Gedevasevang er en selvejende institution, som består af boliger samt et brugerstyret aktivitetshus. Bebyggelsen er opført som rækkehuse med terrasse og lille have. Der er fælles vaskeri. Aktivitetshuset er styret af brugerne og der foretages en lang række aktiviteter. I aktivitetshuset kan borgerne spise i caféen og der er en kiosk og en genbrugsbutik Indkøbsmuligheder findes også på det nærtliggende Akacietorv. Der er HT-busforbindelse. Lillevangspark Beliggenhed: Lillevangspark, Farum Type: Ældrebolig Antal og størrelse: 15 boliger på 72 m² og 84 m² Opført: 1999/2000 Ejer: Boligselskabet Furesødal Administrator: Boligselskabet Furesødal. DOMEA Stand: ok Bemærkninger: Lillevangspark er rækkehusbebyggelse i ét plan, der ligger lidt udenfor byen i den vestlige del af Farum. Alle boliger har udsigt til landlige omgivelser. Bebyggelsen har eget fælleshus og et mindre vaskeri. Æblelunden Beliggenhed: Æblelunden, Farum Type: Ældrebolig Antal og størrelse: 20 boliger på 63 m² og 82 m² 26

27 Opført: 1990 Ejer: boligselskabet Furesødal Administrator: Boligselskabet Furesødal. DOMEA Stand: ok Bemærkninger: Tæt lav bebyggelse i ét plan opført i gule mursten med rødt tegltag, alle med egen lille have og udhus. Bebyggelsen har eget fælleshus og vaskeri. Plejeboliger Plejecenter Lillevang Beliggenhed: Lillevænget , Farum Type: Plejebolig Antal og størrelse: 96 boliger på 64 m² (heraf 24 midlertidige pladser) Opført: 1998 Ejer: Boligselskabet Furesødal Administrator: Huslejekontrakt med boligselskabet Furesødal. Domea Stand: ok Bemærkninger: Boligerne er placeret i et naturskønt område med udsigt til de fredede arealer. Der er let adgang til Aktivitetscentrets bygning, hvor frisør, kiosk, fodterapeut, omsorgstandplejen og caféen er beliggende. Ryetbo Plejehjem, Beliggenhed: Ryetvej 20, Værløse Type: Plejebolig Antal og størrelse: 94 boliger på 36, 52, og 63 m² Opført: Ejer: Advokaterne Arup & Hvidt Administrator: Lejekontrakt udfærdiges af Advokaterne Arup & Hvidt, Stand: 44 utidssvarende plejeboliger. Det vil kræve en større ombygning at bringe forholdende op til standart og vurderes at mindske boligantallet med 1/3. De resterende boliger på Ryetbo Plejehjem er ok. Bemærkninger: Tæt ved Værløse Bymidte, skov og med let adgang til busser og S-tog. Plejehjemmet har gennem årene foretaget flere knopskydninger i form af nye tilbygninger og renoveringer af fællesarealer. Plejehjemmet fremstår som en bebyggelse på 3 etager. Centralt placeret i stueplan ligger fællesfaciliteter: Fysioterapi, aktivitetsterapi og café, hvor beboerne og deres pårørende kan købe middagsmad, smørrebrød m.m. I huset er der faciliteter, der giver adgang til frisør, fodterapeut, omsorgstandpleje og kiosk. Plejecentret Solbjerghaven Beliggenhed: Solbjerghaven 6, Værløse Type: Plejebolig Antal og størrelse: 20 boliger på 59 m² (heraf 4 midlertidige pladser) Opført: 1999 Ejer: DAB Administrator: DAB Stand: ok 27

28 Bemærkninger: Solbjerghaven er et plejecenter for borgere, der har en demenssygdom, og som har særlige behov, der ikke kan dækkes i en almindelig plejebolig. Alle boliger har adgang til fælles lukket have. Søndersø Plejehjem Beliggenhed: Studekrogen 1, Jonstrup, Værløse Type: Plejebolig Antal og størrelse: 31 boliger på m² Opført: 1910/1935/1974/1979/1985/1982/1995 Ejer: Furesø Kommune Administrator: DAB Stand: Boligerne er utidssvarende. En større ombygning er nødvendig for at bringe boligerne op til standart og vil mindske antallet af boliger. Bemærkninger: Plejehjemmet Søndersø er et ældre bygningsværk Søndersø der ligger i naturskønne omgivelser i Jonstrup. Søndersø har en demensenhed med ni boliger og to afdelinger med hver 11 boliger. Boligerne er 1-rums boliger, med en lille éntre og badeværelse. I huset er der frisør, fodterapeut, fysioterapi, ergoterapi (mødestedet), vaskeri og køkken. Handicapboliger Nørreskovhusene Beliggenhed: Skovgårds Allé 99, 111, 117, 127, 155, 165, 183, 193, Værløse Type: Handicapegnede boliger Antal og størrelse: 8 stk. 2 rums boliger a 55 m2 Opført: 1974 Ejer: Hareskov/Værløse Andelsboligforening Administrator: Boligkontoret Danmark Stand:ok Vesterbo Beliggenhed: Vesterbo 55, 127, 155, Værløse Type: Handicapegnede boliger Antal og størrelse: 3 stk. 2 rums boliger a 68 m2 Opført: 1955 Ejer: Værløse Almene Boligselskab Administrator: DAB Stand:ok Espebo Beliggenhed: Ryetvej 99, 101, 103, 151, 153, 155, Værløse Type: Handicapegnede boliger Antal og størrelse: 6 stk. 2 rums boliger a 71 m2 Opført: 1974 Ejer: Værløse Almene Boligselskab Administrator: DAB Stand:ok 28

29 Hesselbo Beliggenhed: Sækkedamsvej 4, 6, 50, 52, 54, Værløse Type: Handicapegnede boliger Antal og størrelse: 5 stk. 2 rums boliger a 65 m2 Opført: 1984 Ejer: Værløse Almene Boligselskab Administrator: DAB Stand:ok Sejlgården Beliggenhed: Farum Hovedgade 98, 100, 104, 106, 108, 110, 112, 114, 116, 118, 120, Farum Type: Handicapegnede boliger Antal og størrelse: 11 stk. 3 rums boliger a m2 Opført: 1998 Ejer: Boligselskabet Farumsødal Administrator: Domea Stand:ok Lillevangspark Beliggenhed: Lillevangspark 46, 74, 123, Farum Type: Handicapegnede boliger Antal og størrelse: (5 boliger i alt) P.t. 3 stk. 3-rums boliger a 85 m2 Opført: 1999 Ejer: Boligselskabet Farumsødal Administrator: Domea Stand:ok Gammelgårdsvej Beliggenhed: Gammelgårdsvej 1 B, 1 C, 1 D, 1 F, 1 H, 1 J, Farum Type: Handicapegnede boliger Antal og størrelse: (8 boliger i alt) P.t. 6 stk. 2-rums boliger a 60 m2 Opført: 1998 Ejer: Boligselskabet Farumsødal Administrator: Domea Stand:ok Ungdomsboliger til socialpsykiatrien Beliggenhed: Farum Hovedgade , Farum Type: Ungdomsboliger Antal og størrelse: 14 stk. 1 rums boliger a m2 Opført: 1988 Ejer: Boligselskabet Farumsødal Administrator: Domea Stand:ok 29

30 Botilbud Bofællesskabet Bybæk Beliggenhed: Bybækterrasserne 151 A 152 A, Farum Type: Bofællesskab Antal og størrelse: 2 stk. 4 rums boliger a 130 m2 Opført: Etableret i 1999 Ejer: KAB, Furesø Boligselskab Stand:Utidssvarende Bofællesskabet Langkærgård Beliggenhed: Højeloft Vænge 4, Værløse Type: Bofællesskab Antal og størrelse: 12 lejligheder a m2 Opført: Etableret i 2004 Ejer: Furesø Kommune Stand: ok Bofællesskabet O.B.Muusvej Beliggenhed: O.B.Muusvej 1, Farum Type: Bofællesskab Antal og størrelse: 4 værelser i villa på ialt 157 m2 Opført: Etableret i 1987 Ejer: Landsforeningen LEV Stand: Utidssvarende Bofællesskabet Overgangsboligerne Beliggenhed: Lillevangspark 8, Farum Type: Bofællesskab Antal og størrelse: 6 lejligheder a 36 m2 Opført: Etableret i 2000 Ejer: Domea Stand:ok Bofællesskabet Jonstrup Beliggenhed: Jonstrupvangvej 140, Værløse Type: Bofællesskab Antal og størrelse: 5 lejl. a m2 Opført: Etableret i 1997 Stand: ok 30

31 Bilag 2: Faktaoplysninger om væresteder Lysthuset Beliggenhed: Lille Værløsevej 36 A, Værløse Opført: 1993 Ejer: Furesø Kommune Administrator: Furesø Kommune Lyspunktet Beliggenhed: Stavnsholtvej 3, Farum Opført: Etableret i 2002 Ejer: Furesø Kommune Administrator: Kulturhuset Solhuset Beliggenhed: Højeloft Vænge 2, Værløse Opført: Etableret 2005 Ejer: Furesø Kommune Administrator: Furesø Kommune Ældreklubben Beliggenhed: Højeloft Vænge 2, Værløse Opført: Etableret 2009 Ejer: Furesø Kommune Administrator: Furesø Kommune Skiftesporet Beliggenhed: Kollekollevej 27, Værløse Størrelse: 85 m2 Opført: Etableret i 2009 Ejer: Furesø Kommune Administrator: Furesø Kommune 31

32 Bilag 3: Placeringsmuligheder for nybyggeri på det sociale område Udbygningsplanen for de sociale, sundsheds- og plejemæssige behov viser at der på en række områder er behov for nye boliger og andre tilbud. I dette notat beskrives de mest oplagte lokaliteter for ny tilbud, idet der først og fremmest fokuseres på placeringsmulighederne for enheder med stort arealbehov. Behovene omfatter nye plejeboliger eller nyt plejehjem, nye boligtilbud til personer med særlige behov, trænings- og aktivitetstilbud samt væresteder. Placering af fx et nyt plejehjem forudsætter et nyt plangrundlag i form af lokalplan og evt. kommuneplantillæg. Furesø Kommune rummer ikke umiddelbart arealer, der er planlagt til et sådan byggeri. Mindre bofællesskaber eller træningscentre vil lettere kunne indpasses inden for det nuværende plangrundlag. Arealbehov Arealbehovet for en plejebolig er ca. 65 m² inkl. fællesarealer, mens et botilbud for voksne med særlige behov typisk forudsætter et areal på 100 m² pr. person. For begge boligtyper skal tillige medregnes kommunale servicearealer på m² pr. enhed. Eks. 1: Et plejecenter med 60 boliger vil have følgende arealbehov: 60 boliger inkl. fællearealer: Kommunale servicearealer 60 x 65 m² m² 180 m² Samlet arealbehov m² Eks. 2: Et bofællesskab med 18 boliger vil have følgende arealbehov: 18 boliger inkl. fællearealer: Kommunale servicearealer 18 x 100 m² m² 50 m² Samlet arealbehov m² Et genoptræningscenter har et arealbehov på 800 til m², afhængig om det skal supplere eller erstatte de tre eksisterende lokale genoptræningscentre. Placeringsmuligheder for nybyggeri. I notatet beskrives følgende 12 lokaliteter med foreløbigt opgjorte byggemuligheder til plejehjem, specialboliger eller genoptræningscenter mv.: Nr. Lokalitet 1 Lillevang, ved plejecentret 2 Værløse Station, over P- pladsen 3 Bybækgrunden ved Paltholmvej Byggemulighed, etagebyggeri Byggemulighed, lavt byggeri Afstand til S-station > m² 2,4 km m² 0 20 m > m² > m² 600 m 32

33 4 Farum Bytorv > m² m 5 Flyvestation Værløse, Sydlejren 6a Jonstrup ved seminarieparken 6b Realdanias areal i Jonstrup 7 Vesterbo, Kirke Værløsevej > m² > m² 4,5 km m² m² 4 km 0 > m² 4 km m² m² 900 km 8 Kollekollevej m² m 9 Ryget Skovby, Højgårdshaven 10 Farum, nord for Slangerupvej 11 Skovhuset, ved Ballerupvej 12 Langkærgård, nyt stuehus m² 2 km > m² > m² 1,5 km m² 800 m 220 m² m De nævnte 12 lokaliteter rummer mulighed for nybyggeri, men herudover kan der skabes plads gennem nedriving eller genbrug af eksisterende bygninger og anlæg, hvilket ikke er beskrevet nærmere i dette notat, da det forudsætter stillingtagen til en række andre forhold. Placeringsmuligheder, der ikke er nærmere beskrevet i dette notat, omfatter bl.a.: Inddragelse af idrætsanlæg og boldbaner. Nedlæggelse af rådhuse, der begge steder vil frigøre plads til et bynært placeret plejehjem. Opkøb af eksisterende boliger fx i Ryetbo, der allerede er integreret med plejecenter Ryetbo. Indgåelse af aftale med eksisterende boligforening, fx Farum Midtpunkt, hvor en boligblok ville kunne omdannes til et plejecenter. Omdannelse af erhvervsområde, fx Widex-ejendommen ved Kirke Værløsevej. 33

34 Oversigtskort med de 12 omtalte lokaliteter. Se kort med buslinjer bagest i notatet. 34

35 1. Lillevang, ved plejecentret Eksisterende anvendelse, ejer- og planforhold Plejecentret Lillevang er beliggende på en m 2 grund smukt beliggende ud mod de fredede områder i Farum Vest. Bebyggelsen er i en etage og er placeret i grupper - en centerbygning med administration og dagcenter med ca m 2 samt 4 boliggrupper med i alt ca m 2. Bebyggelsen rummer i alt 105 plejeboliger. Bebyggelsen er ejet det almene boligselskab, Domea. I kommuneplan og lokalplan er området reserveret til offentlige formål og boligformål, plejeboliger og -center. Bebyggelse må kun være i én etage, dog partielt i to. Bebyggelsesprocenten må højst være 30 beregnet for et byggefelt på ca m 2. Udvidelsesmuligheden inden for den gældende lokalplan er derfor meget begrænset, af størrelsesorden m 2. En tilladelse fra fredningsnævnet og en ændring af den grønne kiles afgrænsning vil give mulighed for en udvidelse mod vest. Farum Vestfredningens endelige kendelse giver mulighed for, at der efter Fredningsnævnets godkendelse kan opføres bebyggelse og anlæg til offentlige formål på den del af Lillevanggårdens jord, der ikke er omfattet af skovbyggelinje. Ca. 2,5 ha ligger uden for skovbyggelinjen. Med henvisning til denne mulighed i fredningen har By- og Landskabsstyrelsen tilkendegivet, at der vil kunne ske en mindre justering af kileafgrænsningen. Styrelsen har pointeret, at det alene vil være det fornødne areal til udvidelsen af plejecentret, der kan udgå af den grønne kile og overføres til byzone. DOMEA har ladet arkitektfirmaet Mangor & Nagel skitsere en udvidelse med 68 plejeboliger og 18 aflastningsboliger i alt m² inkl. fællesarealer og et genoptræningscenter på 800 m². Arkitektfirmaet gennemgik skitseforslaget for Social- og Sundhedsudvalget i oktober Udvalget ønskede at der arbejdes videre med intentionerne i projektet, idet der arbejdes med indplaceringen i den grønne kile samt muligheden for at koordinere med behovet for yderligere boldbaner i samarbejde med Idræts- og fritidsudvalget. 35

36 En realisering af et projekt af viste omfang kræver en række planlægningsmæssige tiltag med tillæg til Fingerplan 2007 og Kommuneplan 2009 samt en ny lokalplan. En del af udvidelsen (område B) er beliggende på privat areal: Lillevanggårdens jord. Udvidelsen inden for centrets område sker ved at føje 8 boliger til hver af de fire boliggrupper samt ved at opføre en bygning i tre etager med 36 boliger på det grønne areal i områdets midte. Den bestående bebyggelsens hoved-idé og særlige udformning med afgrænsede landskabeligt placerede grupper er kun delvist respekteret i skitseforslaget, idet forslagets genoptræningsbygning langs Lillevangsvej samt den centralt placerede bygning i tre etager afviger fra disse principper. 36

37 Bymæssig tilknytning: Området ligger 2,4 km fra Farum Station og altså med ringe bymæssig tilknytning. Der er ½-times busdrift på Lillevangsvej på hverdage i dagtimerne. (Se kort på notatets sidste side). Stedets kvalitet er det nære grønne tæt ind til boligerne og det omgivende landskab. 37

38 2. Værløse Station, over P-pladsen Eksisterende anvendelse, ejer- og planforhold: Arealerne langs banen ved Værløse Station optages i dag af bl.a. DSB s stationsbygning, busholdeplads og kommunale parkeringsområder, funktioner som i givet fald skal bevares eller erstattes andetsteds. Ny bebyggelse kan f.eks. bygges hen over parkering i flere lag (i kælder og på terræn). Arealerne vist på fotoet er bortset fra stationsbygningen - ejet af kommunen. Arealet på nordsiden er ca m 2 og arealet på sydsiden ca m 2 i alt ca m 2 Arealet på sydsiden er anlagt som p-areal. En bebyggelse på f.eks m 2 på nordsiden vil medføre en bebyggelsesprocent på ca. 110, svarende til en bebyggelse i op til 3 etager. De m 2 kunne fx være 400 m 2 stationsbebyggelse, m 2 sundhedscenter og plejehjem på ca m 2. Arealerne er beliggende i kommuneplanens område C1 (Værløse Bymidte) forbeholdt til centerformål, offentlige formål, kollektive anlæg og boligformål. Bebyggelsesprocenten for området som helhed er fastlagt til højst 55 for rammeområdet som helhed og højst 3 etager. Gennemførelse af plejehjem- sundhedscenterbyggeri forudsætter aftale med DSB og udarbejdelse af ny lokalplan. Kommuneplantillæg er muligvis ikke fornødent. Tegningen er fra tidligere notat af 2003 og illustrerer en bebyggelse i 3 etager nord for Stationen. 38

39 Støjgener: Placeringen er problematisk i forhold til støj og vibrationer fra banen. Minimering af generne vil skulle løses byggeteknisk, og løsningen er en forudsætning for, at der vil kunne meddeles dispensation fra kommuneplanens og regionplanens bestemmelse om, at byggeri skal placeres i en afstand af min. 25 m fra nærmeste spormidte. Etapedeling: Gennemførelse af byggeri vil være kompliceret, da station og stationsområdet skal kunne fungere i byggeperioden. Det vil besværliggøre byggeprocessen og kan medføre gener for Bymidten over en lang periode. Bymæssig tilknytning: Den bymæssige placering er optimal i forhold til station og adgang til Bymidtens faciliteter. Til gengæld vil bebyggelsen blive meget tæt og plejehjemmets nære opholdsarealer må etableres som altaner og taghaver. 39

40 3. Bybækgrunden ved Paltholmvej. Eksisterende anvendelse, ejer- og planforhold Den tidligere Bybækskoles arealer mellem Farum Midtpunkt og Paltholmvej er på m² og ejes af Furesø Kommune. I henhold til Kommuneplan 2009 kan Bybækgrunden anvendes til Centerformål: Liberale erhverv, administration/kontor, boliger, hospital, sundhedscenter, undervisning samt fritidsformål og rekreative formål. Bebyggelsesprocenten er 50 for området som helhed. Dette svarer til m² etageareal. Mindst 50 procent af grundarealet skal fastholdes til rekreative formål. Bygningshøjde: Max 15 m. Beplantningsbælter eller grønne støjværn mod Hillerødmotorvejen og Paltholmvej. Vejadgang fra Paltholmvej. Bymæssig tilknytning: Med sin centrale placering er Bybækgrunden ideel til en lang række byfunktioner herunder plejehjem. Der er gangafstand (600 m) til Farum Station samt flere buslinjer. Nærheden til den offentlige og private service ved Farum Bytorv samt den nemme adgang til Hillerødmotorvejen gør grunden attraktiv for mange former for anvendelser inden for fx sundhedsområdet. Bybækgrundens udnyttelsesmuligheder: Planudvalget har endnu ikke disponeret arealet, men med kravet om rekreative funktioner vil det være naturligt at bevare Bybækskolens idrætshal og gymnastiksal med tilhørende servicefunktioner, herunder parkeringskælderen. 40

41 Med udgangspunkt i den rekreative anvendelse kunne fx sundhed være et samlende tema for Bybækgrundens disponering. Her kunne plejehjem, genoptræning og eventuelt sundhedscenter fint indpasses. En fuld udnyttelse af byggemulighederne på Bybækgrunden forudsætter, at byggeriet bliver i flere etager og at parkeringen delvist placeres i kælder. Som grundlag for området udnyttelse skal der tilvejebringes en samlet dispositionsplan. Herefter kan der udarbejdes lokalplaner for konkrete byggeprojekter mv. Planudvalget godkendte den 17. august 2010 et oplæg fra forvaltning om en planlægningsproces for Bybækgrunden. Der lægges op til en arkitektkonkurrence i samarbejde med Realdania. Efter tidsplanen for denne proces vil plangrundlaget for Bybækgrunden først være afklaret primo

42 4. Farum Bytorv, oven på nyt butiksbyggeri Den fremtidige udvikling af Farum Bytorv er under planlægning. I den forbindelse indgår integration af boliger/kontorer i centerområdet som en mulighed, f.eks. som vist på nedenstående illustration v. KHR fra oplæg af Integration af et plejehjem har ikke hidtil indgået i planlægningen, men kan være et alternativ til de boliger/kontorer, som i dette eksempel er vist som bebyggelse ovenpå en butiksudvidelse i stueetagen i bytorvets syd-østhjørne. Eksisterende anvendelse, ejer- og planforhold: Byggemulighederne på Farum Bytorv knytter sig primært til de kommunalt ejede parkeringspladser samt Statoilgrunden. Byrådet har i 2010 forsøgt at sælge det nordlige parkeringsområde med henblik på en udvidelse af centerfunktionerne - primært detailhandel. Udbudsmaterialet angav ikke kommunale ønsker om offentligt byggeri på arealet. Såfremt kommunen senere skal udbyde arealer på Farum Bytorv, vil 42

43 det være en mulighed at lade et kommunalt byggeri fx et genoptræningscenter på m² indgå i udbuddet. Det sydlige parkeringsområde og Statoilgrunden kan efter Kommuneplan 2009 først bebygges når udbygningen mod nord er færdig. Som fremtidig ejer af Statoilgrunden har Kay Wilhelmsen foreslået grunden bebygget med et Føtex-varehus. Det vil være en mulighed, at udnytte etagerne herover til fx plejehjem eller sundhedscenter. Arealet indgår i kommuneplanens område 2C1 forbeholdt til centerformål - detailhandel, liberale erhverv, restaurationsvirksomhed, kulturelle formål, offentlige formål og boliger. Der må bygges i op til 4 etager. Gennemførelse af plejecenterbyggeri - evt. sammen med sundhedscenter og genoptræningscenter - ved Bytorvet forudsætter koordination med Bytorvets planlægning og de mange interessenter i den fremtidige udbygning. Der skal udarbejdes ny lokalplan. Model fra KHR Arkitekters skitsering af byggemulighederne på Farum Bytorv. Bymæssig tilknytning: Den bymæssige tilknytning er optimal med tæt adgang til Bytorvets faciliteter, 500 m til Farum Station og med busforbindelser på omliggende veje. (Se kort på notatets sidste side). Som ved placeringen ved Værløse Station vil bebyggelsen blive meget tæt og nære opholdsarealer må etableres som altaner og taghaver. 43

44 5. Værløse Flyvestation, i sydlejren Boliger κ κ κκ κ Erhverv ( κ κ κ κ κ κκ κ Boliger κ κ κ κ κ κ κ κ κ κ κ κ κ κ κ κ κ κ κ κκ κκκ Søndersø Plejehjem κ κ κ κ κ κ κ Eksisterende anvendelse, ejer- og planforhold Flyvestationens område er ejet af Forsvaret som gerne ser en kommunal overtagelse. Vilkårene herfor er dog ikke afklaret og indgår i genforhandlingen af Furesøaftalen. Kommuneplan 2009 udlægger nogle arealer i den sydlige del af Flyvestation Værløse til fremtidige byformål i form af bl.a. boliger og institutioner. Bymæssig tilknytning: Den bymæssige sammenhæng mellem Jonstrup og Sydlejren er ikke særlig god og placeringen er primært medtaget for at belyse mulighederne i Jonstrupområdet, hvor Søndersø Plejehjem i forvejen ligger. Vejbetjeningen af det nye byområde forventes at ske ved anlæg af nyt vejstykke mellem Jonstrupvangvej og Perimetervejen (se foto). Kørselsafstanden i bil mellem Søndersø Plejehjem og Sydlejren bliver mellem ca. 2 km (via Chr. Hauchs Allé) eller ca. 3 km (via Studekrogen) og cykel-, gangafstand vil være ca. 1,5 km. Også i forhold til kollektiv trafikbetjening og resten af Furesø Kommune er Sydlejrens beliggenhed isoleret. (Se kort på notatets sidste side) 44

45 κ κ κ κ κ κ κ κ κ κ κ κ κ κ κ κ κ Flyvevåbnets specialskole ligger i den østligste del af Sydlejren, altså nærmest Jonstrup. Bygningerne er opført 1954 og 1966, og rummer ca m 2 etageareal i henholdsvis 1 og 2 etager. Bygningerne vil evt. kunne ombygges til plejehjem. Alternativt vil der kunne bygges på nærmest liggende ubebyggede arealer. Vurdering af bygningerne En del af Flyvevåbnets specialskole er i Kommuneplan 2009 udpeget som bevaringsværdige på grund af dens arkitektur. 45

46 6. Jonstrup ved seminarieparken. Eksisterende anvendelse, ejer- og planforhold: Områderne nord- og nordøst for Jonstrup Seminarium mellem Jonstrupvangvej og Perimetervej indgår i kommuneplanen som fremtidige byområder. Områderne, der på kortet er afgrænset med gult, ejes af Furesø Kommune og områderne afgrænset med rødt Readania (tidl.: Kuben). Kommunens areal lige øst for seminarieparken er kommuneplanlagt til boligformål (tæt, lav bebyggelse eller etageboliger i 2 etager). Arealet er på m 2 og kan højst rumme ca m 2 etageareal ved bebyggelsesprocent på 25. Arealet vil kunne anvendes til specialboliger, men er for lille til etablering af plejehjem. Realdanias areal er på ca m 2. Arealet er kommuneplanlagt til boligformål, tæt lav bebyggelse med bebyggelsesmulighed på små m² i 1 etage. Bymæssig tilknytning: Arealerne er velbeliggende i Jonstrup byområde, tæt ved seminariet og tilhørende park og tæt ved Jonstrupvangvej/Jonstrupvej, hvor der kører bus i ½ times drift i dagtimerne på hverdage. Men i forhold til kommunen som helhed er beliggenheden isoleret ligesom Søndersø Plejehjem. 46

47 7. Areal ved Vesterbo, Kirke Værløsevej KIRKE VÆRLØSEVEJ AREAL VED VESTERBO Eksisterende anvendelse, ejer- og planforhold Arealet ligger sydvest for Langhuset og er en del af den almene boligbebyggelse Vesterbo på Kirke Værløsevej. Indtil 2005 blev området anvendt som byggelegeplads. Det har været påtænkt lokalplanlagt til en ny tæt lav almen boligbebyggelse, hvilket ikke p.t. er aktuelt. Det er ejet af Værløse Almennyttige Boligselskab, og er på ca m 2. Arealet vil kunne bebygges med et etagebyggeri på max m² eller knapt m² tæt-lavt byggeri. I kommuneplanen er området en del af område 11B1 forbeholdt til boligformål og udpeget til stationært område egnet til fortætning. Det er udlagt til etageboliger eller tæt, lav bebyggelse med bebyggelsesprocent på højst 50 for etageboliger og 35 for tæt, lav og etageantal højst 4. Gennemførelse af plejecenterbyggeri eller lignende forudsætter udarbejdelse af ny lokalplan og et kommuneplantillæg samt aftale med VAB. Det er forvaltningens vurdering, at det kan blive vanskeligt at opnå en aftale med VAB om et større nybyggeri. Bymæssig tilknytning: Området velbeliggende i en afstand på ca. 900 m til Værløse Station og Bymidten og med ½ times busdrift på Kirke Værløsevej på hverdage i dagtimerne. (Se kort på notatets sidste side) 47

48 8. Kollekollevej Eksisterende anvendelse, ejer og planforhold: Området består af fire kommunale ejendomme, hvoraf tre er bebygget med ældre enfamiliehuse, der benyttes af hjemmeplejen, en spejdergruppe og en flygtningefamilie. Ejendommene er i Byplanvedtægt nr. 4 fra 1971 udlagt til offentlige formål, parkering. i Kommuneplan 2009 indgår arealet i boligområdet Hareskovgård. Det samlede areal er på m². Det ligger mellem Kollekollevej og S-banen, hvilket på grund af støjforholdene stiller særlige krav til udformningen af en bebyggelse til fx boliger. Arealerne vil være bedre egnet til erhverv eller fx træningscenter. Forvaltningen vurderer at den eksisterende bebyggelse vil kunne erstattes af et hus i tre etager på i alt m². Dette vil forudsætte kommuneplantillæg og ny lokalplan samt en løsning til de nuværende brugere. Bymæssig tilknytning: Med en beliggenhed på hjørnet af Stiager er der tale om en meget central placering tæt ved Bymidten og Værløse S-station. 48

49 9. Ryget Skovby, Højgårdshaven Eksisterende anvendelse, ejer og planforhold: Området er et grønt område ved Ryget Skovby. Området er i lokalplanen planlagt til institutionsformål og ejet af Furesø Kommune. Det samlede areal er på 2600 m 2. Med en udarbejdelse af ny lokalplan vurderer forvaltningen, at det vil være muligt at bygge op til 1300 m 2. Placeringen har været overvejet, men er ikke aktuel i øjeblikket, da den kun kan rumme 12 boliger. Gennemførelse af bofællesskab forudsætter udarbejdelse af lokalplan og evt. kommuneplantillæg. Bymæssig tilknytning: Der er en vis afstand til Værløse omkring 2 km, men der er gode offentlige transportmuligheder. Der er kun 50 meter til busstoppestedet med ½ times busdrift på hverdage i dagtimerne. 49

50 10. Farum Nord, nord for Slangerupvej Eksisterende anvendelse, ejer- og planforhold Arealerne umiddelbart nord for Slangerupvej er beliggende i landzone og indgår i Kommuneplan 2009 som perspektivarealer til udvikling efter planperiodens udløb om år. Etablering af plejehjem her forudsætter tilvejebringelse af ny kommuneplan og lokalplan. Arealerne er privatejede bortset fra Compaqgrunden der er kommunal og delvist belagt med fredskovspligt. Bymæssig tilknytning: Perspektivarealerne til byudvikling ligger ca. 1,5 km fra Farum Station og er altså ikke umiddelbart centralt beliggende. Men der er en god kollektiv trafikbetjening, således er der 4 buslinjer til Farum Station, hvoraf én er S-bus i 10 minutters drift det meste af hverdagen videre til Værløse Station. (Se kort på notatets sidste side). 50

51 11. Skovhuset, ved Ballerupvej Eksisterende anvendelse, ejer- og planforhold Arealerne omkring Skovhuset er kommunalt ejede og delvist pålagt fredskovspligt. Lokalplan nr. 54 anviser dog en byggemulighed i områdets nordøstlige hjørne ved Ballerupvej. Efter lokalplanen kan der opføres en bygning i 1 eller 1½ etage med et samlet areal på op til 500 m². Området må benyttes til offentlige formål og specielle boligformål. Bymæssig tilknytning: Arealet ved Skovhuset ligger mindre end 800 m fra Værløse S-station og Bymidten. Ballerupvej er betjent af linje 152 mellem Værløse og Jonstrup samt af S-Bussen mellem Ballerup og Farum. Beliggenheden i kanten af skoven gør stedet egnet til et mindre værested eller et bofællesskab til 5-6 personer. 51

52 12. Langkærgård, Højeloft Vænge 2 Eksisterende anvendelse, ejer og planforhold: Bofællesskabet Langkærgård blev i 2002 planlagt som en gendannelse af Langkærgårds tre udlænger. Selvom det samlede bygningsvolumen blev noget større end den oprindelige gård, er det lykkedes at skabe et harmonisk bygningskompleks, der ikke virker fremmed på stedet. Stuehuset, der er det eneste oprindelige hus, er en pænt proportioneret bygning karakteristisk for den bedre byggeskik i begyndelsen af 1900-årene En yderlige udbygning af Langkærgård vil være i strid med de principper, der lå til grund for beslutningen i Dog kan det ikke udelukkes, at man med et arkitektonisk tilfredsstillende resultat vil kunne udvide stuehuset med op til 100 m² i begge ender. Der vil blive tale om nogle forholdsvis dyre m² og byggeriet vanskeliggøres yderligere af, at der ligger en vigtig vandboring øst for stuehuset. Udvidelsen vil evt. kunne gennemføres på baggrund af en dispensation fra den eksisterende lokalplan. Langkærgård er ejet af Furesø Kommune. Bymæssig tilknytning: Den bymæssige tilknytning er god. Der er mindre end 100 meter til Værløse Bymidte og cirka 300 meter til Værløse station. 52

53 Busruter og S-tog i Furesø Kommune. De 12 lokaliteter er omtrentligt placeret. 53

54 Bilag 4: Udviklingstendenser på handicapområdet Udviklingen på handicapområdet hænger i høj grad sammen med lovændringer og udviklingen, når borgere bliver diagnosticeret med efterfølgende vurdering af behovet for støtteforanstaltninger. I de kommende år vil der fortsat blive henvist en gruppe af unge 18-årige med diagnoser inden for autisme området og ADHD fra Børn og Ungeforvaltningen til Voksenhandicap-afdelingen. Udviklingen er en følge af de mange børn, der i gennem de seneste år har fået stillet diagnoserne, autisme, Asperger og ADHD Når børnene bliver 18 år, bliver de omfattet af Servicelovens bestemmelser vedr. voksne med særlige behov og henvist til Voksenhandicap. Både i 2010 og 2011Iforventes en tilgang af nye unge borgere fra Børneområdet, som er fyldt 18 år. Heraf forventes diagnoserne at fordele sig som følger: 3 fysisk handicappede, 2 udviklingshæmmede, en gruppe med misbrugsproblemer som forventes at være stærkt stigende. Dette skyldes primært en særlig indsats overfor unge med misbrug særligt hash i sammenhæng med forebyggelsesstrategien. Ca. 13 borgere forventes at have diagnoser indenfor autismeområdet og ADHD. Der vil ofte være behov for rådgivning og vejledning i samarbejde med Jobcentret og afklaring af erhvervs- og uddannelsesmuligheder eller eventuelt tilkendelse af førtidspension. De unge bor ofte hjemme og stiller pga. deres handicap store krav til familiernes forståelse og tolerance, hvorfor der også er et tæt samarbejde med de unges familier. De unge har ofte vanskeligheder med sociale kontakter og har behov for støtte til opbyggelse af socialt netværk. Mange ønsker at flytte hjemmefra og har også i den forbindelse behov for støtte til den proces og efterfølgende til botræning og strukturering af dagligdagen. For at opfylde dette behov har Voksenhandicap sikret 14 borgere, med lettere psykiske vanskeligheder der bor i sammenhængende etrumsboliger, socialpædagogisk støtte. Ny lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service medfører at der kan blive sammenhæng mellem handlekommune og betalingskommuneforpligtigelsen. Furesø Kommune har i dag betalingsforpligtelsen overfor ca. 100 borgere i andre kommuner uden at have mulighed for at øve indflydelse på indsatsen da bopælskommunen er handlekommune. Med den nye lov vil Furesø Kommune fra hjemtage handlekommuneforpligtelsen overfor borgere der modtager specialiserede dag- og botilbud. Herved opnås større mulighed for at få nedbragt udgifterne og tilpasset serviceniveauet først og fremmest ved at udgifter der ikke kommer borgeren til gode elimineres. Samtidig er det et led i selvforsyningsstrategien at tilbyde udenbys borgere bolig i Furesø Kommune i det omfang borgeren ønsker at tage imod tilbuddet sammenholdt med at kommunen er i stand til at tilbyde tilbud i passende attraktive fysiske og pædagogiske rammer. I 2011 skal der opnås overblik over de nye 100 borgere som alle skal tilbydes en handleplan, og det skal samtidig undersøges hvilke borgere der kan være interesseret i lokale tilbud i Herefter vil der successivt i 2011 blive behov for at overflytte økonomi fra kontoen betaling til andre kommuner til konti der vedrører egne tilbud. På området alkoholmisbrug, som kommunen overtog ved kommunalreformen, er der en tendens til mindre efterspørgsel efter dag- og døgnbehandlingstilbud. Derfor er den tidligere ubemandende 54

55 varmestue afløst af Skiftesporet, som er et visiteret værested for alkoholmisbrugere, der ønsker støtte til et liv uden alkohol. Dette nye tilbud er med til at reducere tilbagefald, da værestedstilbuddet både kan være et alternativ til et tidligere misbrugsmiljø, og del af en efterbehandling. Der vil i 2011 og årene fremefter være særlig fokus på unge med misbrugsproblemer gennem tæt tværsektoriel indsats. Dette dels for at forebygge langvarig misbrug dels for at få flest mulig i job eller uddannelse. Der er i Furesø Kommune som i den øvrige del af landet enstigning i antallet af borgere med dobbeltdiagnoser både en psykisk lidelse og et misbrug. 55

56 Bilag 5. Fremskrivning af behovet for plejeboliger i Furesø Kommune For at kunne estimere det nødvendige antal plejeboliger fremadrettet i Furesø Kommune har forvaltningen arbejdet med en estimeringsmodel, som KL har udarbejdet. Modellen er tilgængelig på KLs hjemmeside. 1. Forudsætninger i modellen KLs model forudsætter, at der træffes en række valg vedr. udvalgte forudsætninger, for at estimeringen af det fremtidige plejeboligbehov i kommunen kan foretages. Nedenfor er gennemgået de områder, hvor der i forvaltningen er truffet en beslutning vedr. forudsætningerne i modellen. De beskrevne forudsætninger er lagt ind i modellen og er således grundlaget for de beregnede scenarier for det fremtidige behov for plejeboliger, der er vedlagt i bilag 1. Befolkningsudviklingen KLs model indregner den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen baseret på Danmarks Statistiks befolkningsprognose. I Furesø Kommune udarbejdes der hvert år en særskilt befolkningsprognose for kommunen, der i højere grad end Danmarks Statistik tager højde for kendte lokale interne flyttemønstre m.v. Der er mindre forskelle mellem kommunens egen befolkningsprognose og befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik, men den overordnede udvikling har samme tendens i begge prognoser der bliver væsentligt flere ældre i Furesø Kommune de kommende år, og især de ældre over 80 år bliver flere. Forvaltningen har valgt anvende kommunens egen befolkningsprognose, da den vurderes at give et mere korrekt billede end prognosen fra Danmarks Statistik, da den indregner flere lokale faktorer og mønstre end Danmarks Statistik kan tage højde for. Kommunens egen befolkningsprognose forudser lidt flere i aldersgruppen over 80 år i de kommende år, end prognosen fra Danmarks Statistik. Det skyldes bl.a., at der tages højde for interne flyttemønstre og historiske mønstre i Furesøborgernes aldersprofil. Det betyder også, at kommunens behov for plejeboliger bliver lidt højere i modelberegningen, end hvis tallene fra Danmarks Statistik var benyttet, da behovsgraden for borgerne over 80 år er højere end for de yngre ældre. Behovsgrad Umiddelbart er det logisk, at hvis antallet af ældre stiger eller falder, så vil behovet for plejeboliger ændres tilsvarende. I virkelighedens verden er der imidlertid ikke nødvendigvis denne logiske automatik. De ældres plejeboligbehov afhænger af funktionsevnen, og den gennemsnitlige funktionsevne for en given aldersgruppe er ikke uændret over tid eller fra sted til sted. Et nøgleparameter i fremskrivningen af behovet for plejeboliger vil derfor være ens forventninger til, hvordan funktionsevnen udvikler sig. Dette forhold udtrykkes ved behovsgraden, som beskriver, hvilken andel af personer i de enkelte aldersgrupper, som har en plejebolig, eller som står på venteliste til en plejebolig el.lign. På nuværende tidspunkt ligger Furesø Kommunes behovsgrader for alle aldersgrupper over 60 år væsentligt under landsgennemsnittet pga. kommunens relativt raske ældrebefolkning. Modellen giver mulighed for at vælge mellem tre scenarier i forhold til behovsgrad: 1. Tilpasning til aktuelt landsgennemsnit 2. Gennemsnitlig ændring i behovet Ingen udvikling i behovsgrader 56

57 Model 1 anbefales ikke, da Furesø Kommunes behovsgrader for alle aldersgrupper ligger væsentligt under landsgennemsnittet pga. kommunens relativt raske ældrebefolkning, og der er ingen argumenter for, at vores niveau skulle stige til landsniveau de kommende år. Model 2 forudsætter en fortsat udvikling i nedadgående retning for de ældres behov for plejebolig. Det betyder, at modellen forudsætter, at den udvikling, der er set de senere år med raskere ældre, der bliver længere tid i egen bolig, fortsætter de kommende år. Plejeboligbehovet vil som følge heraf blive mindre som følge af faldende behovsgrad. Model 3 fastholder behovsgraden på det nuværende niveau, og er således et mere forsigtigt scenarie, der på baggrund af vores nuværende sundhedstilstand blandt de ældre kan forudse, hvor stort kommunens fremtidige behov for plejeboliger vil være. Forvaltningen mener, at det i beregningen vil være realistisk at anvende model 2 og 3 for at kunne sammenligne disse scenarier, da det realistiske fremtidige scenarie formodentlig vil være en mellemting altså en situation, hvor behovsgraden fortsat er faldende men ikke så hurtigt som det har været tilfældet de tidligere år. Der er på den baggrund udover scenarie 2 og 3 beregnet en særskilt model for Furesø Kommune, hvor udviklingen i behovsgraden er fastsat til halv effekt af udviklingen i modellens scenarie 2. Det vil sige, at udviklingen i behovsgraden er fastsat til fremover at udvikle sig med halv effekt af, hvordan udviklingen har været de senere år. Gennemsnitlig periode med plejeboligbehov I modellen er den periode, som de ældre gennemsnitligt har behov for en plejebolig sat til landsgennemsnittet på 30 måneder. Det kan overvejes, om behovsperioden skal justeres som følge af generelt god sundhedstilstand blandt Furesøs ældre borgere. Argumentet kan være, at de ældre generelt bliver længere tid i egen bolig pga. godt helbred og gode fysiske boliger, således at de ældres tid i plejeboliger bliver kortere end landsgennemsnittet. Omvendt kan der argumenteres for, at de ældre måske også lever længere efter de er kommet i plejebolig og derfor har behov for plejeboligen i længere tid. Forvaltningen har valgt at fastholde de 30 måneder i beregningen for Furesø Kommune, da vi på baggrund af en konkret gennemgang af det seneste års plejebolig-beboere vurderer, at gennemsnittet svarer meget godt til gennemsnittet i Furesø Kommune, og at vi derfor ikke har valide argumenter for at ændre på periodens længde. Plejeboligsituationen i udgangsåret Der er indberettet 210 plejeboliger til Danmarks Statistik ved seneste indberetning ifølge modellen. Dette antal er i beregningen justeret til 213 plejeboliger på baggrund af de seneste justeringer i kommunens plejeboligmasse. Der er ikke medtaget midlertidige boliger, da disse anvendes til andre formål. Modellen tager ikke højde for, at kommunen sælger ca. 35 af pladserne til andre kommuner, ligesom der ikke er indregnet, at kommunen køber ca. 23 pladser i andre kommuner. Således er der reelt et ekstra underskud af pladser på 12, som modellen ikke tager højde for. Det betyder reelt 12 ekstra personer på ventelisten ud over beregningerne, hvis der ikke efter behov justeres i det antal pladser, som vi køber og sælger. Det vurderes i Social- og Sundhedsforvaltningen, at det er muligt fremadrettet at justere på antallet af pladser der købes og sælges, således at der kan indarbejdes øget fleksibilitet i forhold til ventelisten. Tomgang ved fraflytning 57

58 I modellen er der i udgangspunktet indlagt 3 måneders tomgang ved fraflytning af plejeboliger. Forvaltningen forudsætter på baggrund af nuværende praksis, at der ikke er tomgang i forhold til plejeboligerne i Furesø, hvorfor denne parameter er ændret til 0 måneder i beregningen. 2. Estimeret fremtidigt behov for plejeboliger i Furesø Kommune På baggrund af ovenstående forudsætninger er beregningsmodellen fra KL kørt igennem for Furesø Kommune for følgende 3 modeller, hvor der er indlagt forskellige forudsætninger om antallet af nye plejeboliger de kommende år: Model 1 ingen udvikling i behovsgraden o A. med den nuværende mængde plejeboliger o B. med 60 nye plejeboliger i 2013 som vedtaget politisk o C. med 60 nye plejeboliger i 2013 men med samtidig nedlæggelse af 31 utidssvarende boliger på Søndersø Plejecenter o Model 2 gennemsnitlig ændring i behovsgraden som de senere år o A. med den nuværende mængde plejeboliger o B. med 60 nye plejeboliger i 2013 som vedtaget politisk o C. med 60 nye plejeboliger i 2013 men med samtidig nedlæggelse af 31 utidssvarende boliger på Søndersø Plejecenter Model 3 ændring af behovsgraden med halv effekt i forhold til udviklingen de senere år o A. med den nuværende mængde plejeboliger o B. med 60 nye plejeboliger i 2013 som vedtaget politisk o C. med 60 nye plejeboliger i 2013 men med samtidig nedlæggelse af 31 utidssvarende boliger på Søndersø Plejecenter o D. med yderligere nedlæggelse af 20 boliger på plejecenter Ryetbo i 2016 som følge af renovering og sammenlægning af små utidssvarende boliger o E. som D, men med nybygning af yderligere 30 boliger i Resultatet er en række mulige konsekvensberegninger af kommunens behov for plejeboliger i de kommende år. Oversigter over konsekvensberegningerne for hver model er vedlagt i bilag 1. Konsekvenserne af de enkelte modeller er kort beskrevet her: Model 1 ingen udvikling i behovsgraden Model 1 forudsætter, at behovsgraden i dag fastholdes i fremtiden. Det vil sige, at modellen forudsætter, at der ikke sker ændringer, og at ældrebefolkningens behov for plejeboliger således er status quo i forhold til det nuværende niveau. A. Hvis modellen kun beregnes med de eksisterende plejeboliger og intet nybyggeri viser modellen, at kommunen allerede i de nære år fra 2011 mangler plejeboliger. I 2011 og 2012 vil der mangle få plejeboliger, og her må problemet forsøges løst ved at regulere på antallet af plejeboliger der sælges til udenbys borgere. I 2013 vil der mangle ca. 20 plejeboliger, mens der i 2016 vil mangle ca. 55 boliger, hvorfor der er et behov for at bygge flere plejeboliger for at imødekomme behovet. B. Forudsættes det, at der bygges de vedtagne 60 nye plejeboliger i 2013, vil der blive overskud af boliger i , mens der først omkring 2020 igen vil være et underskud af plejeboliger på ca

59 C. Indregnes det, at de 31 utidssvarende plejeboliger på Søndersø Plejecenter nedlægges i 2013, samtidig med at der bygges 60 nye plejeboliger, betyder det, at der reelt kun tilføres kommunen 29 nye plejeboliger. Konsekvensen er, at der vil være et lille overskud af plejeboliger i 2013, men at kommunen omkring 2016 igen vil mangle ca. 26 plejeboliger stigende til knap 100 omkring Model 2: gennemsnitlig ændring i behovsgraden som de senere år ( ) I model 2 forudsættes det, at der i de kommende 20 år sker en gennemsnitlig ændring i behovsgraden, som fortsætter som udviklingen har været de senere år. Det betyder, at behovsgraden også fremover vil falde, hvilket betyder et reduceret behov for plejeboliger i forhold til model 1. A. Hvis modellen kun beregnes med de eksisterende plejeboliger og intet nybyggeri viser modellen, at kommunen senere end i model 1 vil mangle boliger det sker først i I 2016 vil der mangle ca. 20 plejeboliger, mens der omkring 2020 vil mangle ca. 50 boliger. Behovet for boliger er således mindre end i model 1 som følgende af faldende behovsgrad. B. Forudsættes det, at der bygges de vedtagne 60 nye plejeboliger i 2013, vil der blive et stort overskud af boliger fra 2013 og frem til omkring 2030, hvor der igen vil blive et stigende underskud af plejeboliger. C. Indregnes det, at de 31 utidssvarende plejeboliger på Søndersø Plejecenter nedlægges i 2013, samtidig med at der bygges 60 nye plejeboliger, betyder det, at der reelt kun tilføres kommunen 29 nye plejeboliger. Konsekvensen er i model 2, at der vil være et lille overskud af plejeboliger fra 2013 og frem til omkring 2020, hvor der igen vil være et stigende underskud af plejeboliger. Model 3: gennemsnitlig ændring i behovsgraden som de senere år ( ) I model 3 forudsættes det, at der i de kommende 20 år sker en gennemsnitlig ændring i behovsgraden men at ændringen kun sker med halvt så stor effekt som udviklingen de senere år. Det betyder, at behovsgraden også fremover vil falde, hvilket betyder et reduceret behov for plejeboliger i forhold til model 1, men at behovsgraden ikke vil falde så meget som i model 2. Model 3 beskriver altså en model, der er en mellemting mellem model 1 og model 2. Model 3 vurderes af forvaltningen at være det mest realistiske scenarie for den fremtidige udvikling i Furesø Kommune. A. Hvis modellen kun beregnes med de eksisterende plejeboliger og intet nybyggeri viser modellen, at kommunen senere end i model 1 vil mangle boliger det sker først i I 2016 vil der mangle ca. 40 plejeboliger, mens der omkring 2020 vil mangle knap 90 boliger. Behovet for boliger er således mindre end i model 1 som følgende af faldende behovsgrad. B. Forudsættes det, at der bygges de vedtagne 60 nye plejeboliger i 2013, vil der blive et stort overskud af boliger fra 2013 og frem til omkring 2020, hvor der igen vil blive et stigende underskud af plejeboliger. C. Indregnes det, at de 31 utidssvarende plejeboliger på Søndersø Plejecenter nedlægges i 2013, samtidig med at der bygges 60 nye plejeboliger, betyder det, at der reelt kun tilføres kommunen 29 nye plejeboliger. Konsekvensen er i model 3, at der vil være et lille overskud af plejeboliger i 2013, men at der allerede fra omkring 2016 igen vil være et stigende underskud af plejeboliger. D. For model 3 er beregnet yderligere en model, hvori der nedlægges yderligere 20 utidssvarende boliger på plejecenter Ryetbo i 2016 som følge af renovering og sammenlægning 59

60 af små utidssvarende boliger. Scenariet viser, at der i forhold til 3.C. vil være en øget mangel på 20 plejeboliger årligt fra 2016 og frem, hvilket betyder, at der allerede fra 2016 vil mangle ca. 30 plejeboliger stigende til knap 80 omkring E. Hvis der i modellen indlægges en forudsætning om, at der bygges yderligere 30 nye plejeboliger i 2016, vil den mangel på plejeboliger, der opstår i model D kunne imødekommes frem til omkring Nedenstående tabel viser konsekvenserne i forhold til ventelisten på plejeboliger for de 5 beregninger i model 3, som anses for den mest realistiske model. 60

61 Venteliste - oversigt A. Nuværende plejeboligsitation B. Nybygning af 60 boliger i C. 60 nye boliger i 2013 samt lukning af 31 på plejecenter Søndersø i D. 60 nye boliger i 2013 samt lukning af 31 på plejecenter Søndersø i 2013 og lukning af 20 på plejecenter Ryetbo i E. 90 nye boliger i 2013 samt lukning af 31 på plejecenter Søndersø i 2013 og lukning af 20 på plejecenter Ryetbo i

62 Bilag. Oversigt over konsekvensberegninger vedr. fremtidigt plejeboligbehov i Furesø Kommune MODEL 1: Ingen ændring af behovsgrad Alle med 30 mdr. behov for plejebolig og ingen tomgangstid A. Ingen nye boliger Antal boliger Boligbehov i alt ultimo året Venteliste ultimo året B. Med 60 nye boliger i alt Antal boliger Boligbehov i alt ultimo året Venteliste ultimo året C. Med 60 nye boliger i 2013 og nedlæggelse af 31 på Søndersø i nye boliger i alt Antal boliger Boligbehov i alt ultimo året Venteliste ultimo året D. Med 60 nye boliger i 2013 og nedlæggelse af 31 på Søndersø i 2013 og 20 på Ryetbo i nye boliger i alt Antal boliger Boligbehov i alt ultimo året Venteliste ultimo året

63 MODEL 2: Med ændring i behovsgrad som tidligere år Alle med 30 mdr. behov for plejebolig og ingen tomgangstid A. Ingen nye boliger Antal boliger Boligbehov i alt ultimo året Venteliste ultimo året B. Med 60 nye boliger i alt Antal boliger Boligbehov i alt ultimo året Venteliste ultimo året C. Med 60 nye boliger i 2013 og nedlæggelse af 31 på Søndersø i nye boliger i alt Antal boliger Boligbehov i alt ultimo året Venteliste ultimo året D. Med 60 nye boliger i 2013 og nedlæggelse af 31 på Søndersø i 2013 og 20 på Ryetbo i nye boliger i alt Antal boliger Boligbehov i alt ultimo året Venteliste ultimo året

64 MODEL 3: Med ændring i behovsgrad med halv effekt i forhold til tidligere år Alle med 30 mdr. behov for plejebolig og ingen tomgangstid A. Ingen nye boliger Antal boliger Boligbehov i alt ultimo året Venteliste ultimo året B. Med 60 nye boliger i alt Antal boliger Boligbehov i alt ultimo året Venteliste ultimo året C. Med 60 nye boliger i 2013 og nedlæggelse af 31 på Søndersø i nye boliger i alt Antal boliger Boligbehov i alt ultimo året Venteliste ultimo året D. Med 60 nye boliger i 2013 og nedlæggelse af 31 på Søndersø i 2013 og 20 på Ryetbo i nye boliger i alt Antal boliger Boligbehov i alt ultimo året Venteliste ultimo året E. Med i alt 90 nye boliger (60 i 2013 og 30 i 2016) + nedlæggelse af 31 på Søndersø i 2013 og nedlæggelse af 20 yderligere på Ryetbo i nye boliger ialt Antal boliger Boligbehov i alt ultimo året Venteliste ultimo året

65 65