efter-& EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Kemipakke August 2011

Transkript

1 uddan- efter-& nelse videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/ Kemipakke August 2011

2 Aarhus Universitet, februar 2011 Udgivet af Efter- og Videreuddannelse Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej Aarhus C Yderligere eksemplarer kan rekvireres hos: Efter- og Videreuddannelse Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej Aarhus C Tlf Mandag - fredag kl Onsdag kl evu@au.dk Inden du går i gang med at læse Denne fagbeskrivelse indeholder oplysninger om bl.a. uddannelsens/ enkeltfagets opbygning, indhold, adgangskrav, studieplan og eksamensvilkår. Ansøgningsskema kan rekvireres ved henvendelse til Efter- og Videreuddannelse. Oversigt over efter- og videreuddannelse ved Aarhus Universitet, fagbeskrivelser og ansøgningsskema: Efter- og Videreuddannelse tager forbehold for trykfejl i fagbeskrivelsen og senere ændringer.

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...3 Målgruppe...3 Tilrettelæggelse...3 Adgangskrav...3 Fagligt indhold...4 Tid og sted for undervisningen Ansøgning Deltagerbetaling...13 Forbehold Afmelding Merit Prøve Støttemuligheder...14 Kontaktpersoner og lærere Efter- og Videreuddannelses opgaver Studienævn og fakultet Regelgrundlag

4 2

5 KOMPETENCEFORLØB I KEMI FOR ET- FAGSKANDIDATER I BIOLOGI MED HENBLIK PÅ UNDERVISNING I KEMI I DE GYMNASIALE UDDANNELSER Introduktion Det Naturvidenskabelige Fakultet udbyder følgende 30 ECTS-point grundforløb for gymnasielærere i biologi, der har en afsluttet naturvidenskabelig kandidatuddannelse med et fagindhold på mindst 20 ECTS i kemi. Grundforløbet består af følgende kurser: Indledende miljøkemi 5 ECTS-point Uorganisk kemi 5 ECTS-point Kemiske undervisningsforsøg 5 ECTS-point Kemisk binding og spektroskopi 5 ECTS-point Anvendt spektroskopi 10 ECTS-point Målgruppe Et-fagskandidater i biologi, der ønsker at tilegne sig en række af de faglige kvalifikationer, der skal til for at opnå kompetence til at undervise i kemi i gymnasieskolerne. Tilrettelæggelse Forløbet strækker sig over 4 kvarterer og vægter i alt 30 ECTS-point svarende til 750 arbejdstimer over undervisningsåret. Adgangskrav For at blive optaget på forløbet skal du have en afsluttet kandidatuddannelse i biologi. Den adgangsgivende kandidatuddannelse skal sammen med den forudgående bacheloruddannelse indeholde kemikurser i et omfang af mindst 20 ECTS-point. Kemipakken udbydes med sigte på at bidrage til at konsolidere det faglige grundlag for undervisningen i de naturvidenskabelige fag i gymnasieskolerne samt at bidrage til at gymnasielærere i biologi får mulighed for at opkvalificere sig til at kunne varetage undervisning i kemi. Kemipakken og undervisningens tilrettelæggelse sigter på erfarne gymnasielærere i biologi. 3

6 Fagligt indhold Forløbet gennemføres inden for ét undervisningsår med 15 ECTS-point per to kvarterer 1 (dvs. 30 ECTS-point i alt). Den tidsmæssige placering af kurserne på grundforløbet fremgår af tabellen på side 6. Baggrund En forudsætning for at en kandidat kan opnå faglig kompetence i faget kemi er, at kravene i Videnskabsministeriet vejledning nr. 5 af 18/01/2006 "Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser (faglige mindste krav)" er opfyldt. For at opfylde mindstekravene forudsættes, at kandidatens uddannelse omfatter 120 ECTS aktivitet inden for kemi indeholdende: obligatorisk kernestof på mindst 60 ECTS, herunder o kemiske forbindelsers opbygning og kemisk binding o fysisk kemi (herunder kemisk termodynamik og kemisk kinetik) o organisk og uorganisk kemi o analytisk kemi og spektroskopi o kendskab til grundlæggende biologisk kemi o indsigt i kemiske eksperimenter med henblik på gymnasial undervisning dybdestof på op til 30 ECTS breddestof på ca. 20 ECTS fagdidaktik og videnskabsteori på ca. 10 ECTS. Et-fagskandidater i biologi fra Aarhus Universitet mangler typisk følgende i det obligatoriske kernestof: kemiske forbindelsers opbygning og kemisk binding fysisk kemi uorganisk kemi analytisk kemi og spektroskopi indsigt i kemiske eksperimenter med henblik på gymnasial undervisning. Endvidere mangler biologikandidaten at opfylde kravet om kemisk dybdestof. Et-fagskandidater i biologi opfylder umiddelbart kravene til breddestof samt fagdidaktik og videnskabsteori. Kravene til grundlæggende biologisk kemi opfyldes gennem biologiuddannelsens obligatoriske elementer inden for almen kemi, organisk kemi og biokemi. Konkret foreslår fakultetet derfor et grundforløb på 30 ECTS for et-fagskandidater i biologi, der vil sikre at kandidaterne opfylder de faglige mindstekrav i kemi, med undtagelse af det kemiske dybdestof. 1 Undervisningen ved Det Naturvidenskabelige Fakultet er organiseret i undervisningsperioder á 7 ugers varighed (kvarter), der afvikles med 2 kvarterer i efterårshalvåret og 2 i forårshalvåret. Hvert kvarter efterfølges af en eksamensperiode på 2-4 uger. 4

7 Grundforløbet består af følgende kurser: Indledende miljøkemi 5 ECTS Uorganisk kemi 5 ECTS Kemiske undervisningsforsøg 5 ECTS Kemisk binding og spektroskopi 5 ECTS Anvendt spektroskopi 10 ECTS Ovenstående program vil, i kombination med kandidatens biologiske uddannelse, opfylde de faglige mindstekrav for så vidt angår det obligatoriske kerneprogram, breddestoffet samt fagdidaktik og videnskabsteori. Grundforløbet vil endvidere, sammen med en kandidatuddannelse i biologi og generel undervisningserfaring opbygget gennem ansættelse i gymnasieskolen, for en stor del opfylde de generelle kompetencemål, der kræves opfyldt i de faglige mindstemål for kemi. Disse kræver at: kandidaten skal selvstændigt kunne anvende faget i komplekse sammenhænge, herunder kunne analysere en problemstilling med et naturvidenskabeligt indhold ud fra en kemisk synsvinkel og i kemiske termer formulere et spørgsmål, som kan løses eller belyses under anvendelse af kemiske modeller og metoder og kemisk empiri kende og kunne anvende kvalitative og kvantitative kemiske modeller og kemisk empiri kritisk forsvarligt kunne tilrettelægge og gennemføre eksperimentelle undersøgelser af et komplekst fænomen med kemiske metoder og teknikker kunne analysere, bearbejde og formidle resultater fra kemiske undersøgelser kunne perspektivere faglige indsigter og belyse kemiens samspil med den historiske, kulturelle og teknologiske udvikling formidle kemifaglige emner til en udvalgt målgruppe med inddragelse af visuelle og/eller eksperimentelle hjælpemidler. For at opnå faglig kompetence svarende til fuldt sidefagsprogram i kemi skal ovenstående suppleres med et kursus i termodynamik og med dybdestof i et omfang på tilsammen 30 ECTS. De supplerende kurser skal følges via tompladsordningen: ( Dybdestoffet vælges blandt følgende kurser (eller tilsvarende): Videregående organisk kemi (10 ECTS) Organisk analytisk kemi (5 ECTS) Uorganisk analytisk kemi (5 ECTS) Indledende miljøkemi (5 ECTS) Molekylfysik (10 ECTS) Medicinal og kombinatorisk kemi (10 ECTS) Uorganisk materialekemi (10 ECTS) Krystalstrukturbestemmelse med røntgendiffraktion (5 ECTS) Biouorganisk materialekemi (5 ECTS) 5

8 Grundforløb (30 ECTS) Grundforløbet gennemføres inden for ét undervisningsår med 15 ECTS-point per to kvarter (dvs. 30 ECTS, svarende til ca. 750 arbejdstimer, over et undervisningsår). Den tidsmæssige placering af kurserne på grundforløbet fremgår af nedenstående tabel. Kursus Placering Undervisningsperiode Eksamensperiode Indledende miljøkemi 1. kvarter 22/8-7/ /10-27/ Uorganisk kemi Kemiske undervisningsforsøg 2 Anvendt spektroskopi Kemisk binding og spektroskopi 2. kvarter 27/10-14/ kvarter 22/8-7/ /10-14/ kvarter 23/1-9/ /3-25/ kvarter 23/1-9/ /3-25/ / / / / /5-6/ /5-6/ Kurserne i det skitserede grundforløb er ordinære kurser, der samtidig følges af andre studerende. For deltagerne i grundforløbet er den tidsmæssige afvikling dog tilpasset et videreuddannelsesforløb og organiseret som fjernundervisning kombineret med ugentlige studieværksteder på Kemisk Institut, Aarhus Universitet. Deltagerne i grundforløbet kan således ikke følge forelæsninger og øvelsesforløb, som de er beskrevet i kursusbeskrivelserne, men krav til aflevering af obligatoriske opgaver, eksamensform mv. er som beskrevet i kursusbeskrivelsen. Fjernundervisningen Fjernundervisningen vil foregå via Aarhus Universitets e-læring platform, AULA, der for det enkelte kursus vil indeholde følgende: Kursusbeskrivelse, herunder læringsmål Overordnet plan for afviklingen af undervisningen Detailplaner for undervisning i form af litteratur for forelæsninger og opgaver for teoretiske øvelser. Disse fremlægges ugentlig Elektroniske versioner af forelæsninger (Powerpoint eller lign.) Skriftligt materiale, som supplerer og understøtter lærebogsmaterialer, hvor dette skønnes utilstrækkeligt Et diskussionsforum for forelæsninger og teoretiske øvelser. Det forventes at en overvejende del af indlæg i dette forum vil være mellem kursusdeltagerne, men en underviser vil være tilknyttet dette forum for at svare på spørgsmål samt monitorere forummets faglige indhold Besvarelser på ugens opgaver. 2 Kurset vil i tillæg til emnerne i kursusbeskrivelse indeholde gennemgang af arbejdsmiljøforhold og elementær brandbekæmpelse 6

9 Studieværksteder Studieværkstederne er obligatoriske og afvikles på samme ugedag gennem hele undervisningsforløbet og for alle kurser. Studieværkstederne afvikles på Kemisk Institut mandage i tidsrummet kl og vil indeholde kursernes obligatoriske laboratorieøvelser, samt gennemgang og diskussion af lærebogsmateriale og opgaver. Egentlige forelæsninger vil generelt ikke indgå, idet det forventes at deltagerne har forberedt det teoretiske stof gennem selvstudium understøttet af elementerne i fjernundervisningsporteføljen. Baseret på kursusprogrammet i grundforløbet, vil der være 4 timers laboratorieøvelser/uge i hvert kvarter. I perioderne mellem kvarterer vil der også være studieværksteder som benyttes til både laboratorieøvelser og teoretiske øvelser. Gennemgang og diskussion af lærebogsmateriale vil generelt bestå af: Repetition af de matematiske og fysiske begreber og metoder, som er forudsætninger for kurset Gennemgang af de vigtigste punkter af såvel forelæsninger som opgaver Sammenfatning og perspektivering af kursets emner. Opdelt over de forskellige kvarterer vil Studieværkstedet/undervisningsdagen på Kemisk Institut således bestå af: 1. kvarter: Fire timers laboratorieøvelser i Kemiske undervisningsforsøg, fire timers gennemgang af matematiske forudsætninger og diskussion af ugens emner og opgaver i miljøkemi. To mandage efter afslutningen af 1. kvarter og inden eksamen: gennemgang af matematiske forudsætninger og diskussion af emner og opgaver i miljøkemi. 2. kvarter: Fire timers laboratorieøvelser i Kemiske undervisningsforsøg, fire timers gennemgang af matematiske forudsætninger og diskussion af ugens emner og opgaver i uorganisk kemi. Laboratorieøvelserne i Uorganisk kemi vil blive afholdt over 3 mandage efter afslutningen af 2. kvarter og inden eksamen. 3. kvarter: Fire timers laboratorieøvelser i anvendt spektroskopi, to timers diskussion af opgaver og emner i anvendt spektroskopi, to timers diskussion af emner og opgaver i kemisk binding og spektroskopi. 4. kvarter: Fire timers laboratorieøvelser i anvendt spektroskopi, to timers diskussion af opgaver og emner i anvendt spektroskopi, to timers diskussion af emner og opgaver i kemisk binding og spektroskopi. Kursusbeskrivelser for grundforløb: Grundforløbets kurser er beskrevet i det følgende. Der tages dog forbehold for at der kan ske justering af indholdet. 7

10 Indledende miljøkemi (efterår ECTS) Formål Kursets formål er at give de studerende en bred introduktion til miljøkemi og de kemiske reaktioner som forurenende stoffer indgår i. Denne viden anvendes til at forstå aktuelle miljøspørgsmål. Obligatorisk program Ingen Indhold Kurset omhandler miljøkemi i bred forstand, herunder naturens kemi og relevante fysiske forhold. Følgende emner bliver gennemgået: Atmosfærekemi og luftforurening, drivhuseffekt, global opvarmning, alternative energikilder, pesticider og andre toksiske organiske forbindelser, vandkemi, toksiske tungmetaller og jordkemi. Læringsmål Når kurset er afsluttet forventes de studerende at kunne: beskrive de grundlæggende principper og processer for omsætning af forurenende stoffer i luft, vand og jord sammenfatte egenskaber for vigtige toksiske forbindelser (specielt organochlorforbindelser, polycykliske aromatiske hydrocarboner og toksiske tungmetaller) forklare spredning og omsætning af forurenende stoffer i miljøet beskrive processer og påvirkninger af betydning for jordens klima anvende miljøkemisk viden til at diskutere aktuelle miljøspørsmål. Litteratur Oplyses ved kursets start. Kursushjemmeside - der er først adgang efter optagelse og indskrivning. Eksamensterminer Eksamen: 1. kvarter. Reeksamen: efter aftale. Studieordning og bedømmelse Sidefag i kemi Uorganisk kemi (efterår ECTS) Formål Formålet med kurset er at opbygge en basisviden om det periodiske system, grundstofferne og deres kemiske forbindelser. En basisviden om grundstoffernes ligheder og forskelle i kemiske og fysiske egenskaber igennem grupper og perioder er en forudsætning for at opbygge en 'kemisk-intuition' og kunne forstå og forudsige udfaldet af kemiske reaktioner. Denne basisviden er også vigtig for at forstå de vigtigste kemiske forbindelsers sammensætning og egenskaber. Kurset sigter desuden på at give den studerende en forståelse af kemiens placering i samfundet, bl.a. ved at gennemgå udvalgte industrielle processer, udvalgte grundstoffers biologiske betydning for dyr og planter samt miljømæssig påvirkning 8

11 og giftighed. Endelig gives der en introduktion til faste stoffers sammensætning og struktur og den tredimensionale struktur visualiseres ved en PC-øvelse. Obligatorisk program Laboratorieøvelser. Indhold Med udgangspunkt i det periodiske system beskrives kemiske og fysiske egenskaber af grundstofferne og deres vigtigste forbindelser. Der gives en introduktion til overgangsmetalkemi og krystalfeltmodellen. Desuden gives en indføring i tredimensionel visualisering af faste stoffer ved brug af computerprogrammer og krystalstruktur databaser. Endvidere vil vigtige områder af kemiens historiske udvikling, kemiske miljøproblemer samt tekniske emner blive belyst. Laboratorieøvelserne sigter på at bibringe den studerende kendskab til udvalgte uorganiske forbindelser og deres kemiske reaktioner samt at give en introduktion til eksperimentelt arbejde i laboratoriet, og de udgør et selvstændigt modul i kurset. Læringsmål Kursets mål er at de studerende skal kunne: demonstrere generelt kendskab til grundstofferne og det periodiske system forstå ligheder og forskelle i fysiske og kemiske egenskaber for grundstoffer i samme gruppe eller periode forstå sammenhængen mellem egenskaber og kemiske bindinger (fx. ion-, metalog kovalentbinding) for grundstoffer og kemiske forbindelser analysere kemi skrevet som tekst og omsætte det til kemiske reaktionsskemaer relatere strukturen af overgangsmetalkomplekser til opsplitningen af deres d-orbitaler i forskellige energiniveauer anvende krystalfeltmodellen til at forklare fordelingen af d-elektroner i d-orbitalerne forstå af strukturen af udvalgte faste krystallinske stoffer og kunne anvende pulverdiffraktionsdata opstille og afstemme redox reaktionsskemaer, beregne standard reduktions potentiale og hvilespænding beregne og anvende termodynamisk data til at vurdere om en reaktion vil forløbe forstå uorganisk kemi i vandig opløsning beregne ph og opløselighed for ionforbindelser. Litteratur Geoff Rayner-Canham and Tina Overton: Descriptive Inorganic Chemistry (nyeste udgave), samt udleverede noter. Med forbehold for ændringer. Kursushjemmeside Eksamensterminer Eksamen: 2. kvarter Reeksamen: August Studieordning og bedømmelse Sidefag i kemi

12 Kemiske Undervisningsforsøg (efterår ECTS) Formål Baggrunden for kurset er Undervisningsministeriets "Bekendtgørelse nr. 18 af 14. januar 2009" om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser. Kurset er tilrettelagt med henblik på studerende, der ønsker at undervise på gymnasialt niveau. Obligatorisk program Alle dele af kurset er obligatorisk. Indhold Lektionerne fordeler sig med 1 lektion til kursusintroduktion, 2 lektioner med elevforsøg, 2 lektioner med projektarbejde og 9 lektioner med demonstrationsforsøg. I den ene del af kurset arbejder de studerende med at skrive vejledninger, dels til allerede kendte elevøvelser og dels til et nyt eksperiment (projekt). I den anden del af kurset arbejdes der med at udføre kemiske demonstrationsforsøg, og her lægges der vægt på, at disse præsenteres sikkert og overbevisende. I forbindelse med demonstrationsforsøgene diskuteres: overskuelighed ved udførelsen, teorien for forsøget, formidling af det faglige indhold, sikkerhed (håndtering af affald og personlig beskyttelse) og relation til undervisningen på gymnasialt niveau. Læringsmål Når kurset er færdigt, forventes den studerende at kunne: udføre demonstrationsforsøg sikkert og forsvarligt formidle de observationer, som det er et forsøgs formål at demonstrere præsentere teorien for forsøget kombinere observationer og teori beskrive et forsøgs sikkerhedsmæssige aspekter herunder: opstilling af forsøget, håndtering af affald og brug af personlige beskyttelsesmidler relatere forsøg til kemiundervisningen på gymnasialt niveau med henblik på fagets bekendtgørelse og niveauer skrive en vejledning til et eleveksperiment på gymnasialt niveau. Litteratur Lærebog (hovedsageligt på dansk) oplyses ved kursets start. Kursushjemmeside - der er først adgang efter optagelse og indskrivning. Eksamensterminer Eksamen: 2. kvarter. Reeksamen: Efter aftale med faglærer. Studieordning og bedømmelse Sidefag i kemi

13 Kemisk Binding og Spektroskopi, for sidefagsstud. med kandidatudd. i Biologi (forår ECTS) Formål Introduktion til kemisk binding og spektroskopi baseret på kvantemekanik. Indhold Efter en kort introduktion til kvantemekanik beskrives elektronstrukturen i atomer og molekyler, med hovedvægt på forståelse af den kemiske binding i toatomige og mindre molekyler. Rotations-og vibrations-spektroskopi introduceres og de fundamentale redskaber og begreber til forståelse og analyse af spektra gives. Kurset afsluttes med en introduktion til NMR spektroskopi. Læringsmål Når kurset er færdigt, forventes den studerende at kunne: anvende kvantemekanik til at bestemme energier og egenskaber af simple kvantesystemer, f.eks. partikel i en kasse bestemme og beskrive elektronstrukturen af mangeelektronatomer anvende molekylorbitalteori til at bestemme den kemiske binding i toatomare molekyler, og forudsige styrken af denne binding beskrive de vigtigste metoder til computerberegninger af elektronstrukturen af molekyler forudsige rotations- og rotations-spektra udfra molekylær struktur anvende rotationsspektra til at bestemme ligevægtsgeometrier af simple molekyler forklare NMR spektra for molekyler indeholdende de vigtigste atomkerner. Litteratur Quanta, Matter and Change, A molecular approach to physical chemistry. Peter Atkins, Julio de Paula og Ronald Friedman, Oxford University Press, første udgave ISBN Eksamensterminer Eksamen: 4. kvarter. Re-eksamen: August. Udbyder Kemisk Institut. Studieordning og bedømmelse Sidefag i kemi Anvendt spektroskopi (Q3+Q4) (forår ECTS) Formål Kurset tilsigter at give deltagerne et detaljeret kendskab til en række eksperimentelle metoder inden for højtopløsende kernemagnetisk resonans spektroskopi (NMR), massespektroskopi (MS), infrarød og ultraviolet spektroskopi (IR og UV). Obligatorisk program Projektarbejde og rapporter. 11

14 Indhold I kurset bibringes deltagerne et detaljeret kendskab til de praktiske anvendelser af disse metoder som analytisk hjælpemiddel i forskellige kemiske discipliner (specielt i organisk kemi). Læringsmål Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne: beskrive de spektroskopiske teknikker (NMR, IR, UV og MS), de grundlæggende principper for optagelse af NMR, IR, UV og MS spektre relatere teknikkerne til forskellige anvendelsesområder indenfor organisk kemi og biokemi fortolke eksperimentelle NMR, IR, UV og MS spektre kombinere information fra de forskellige teknikker med henblik på strukturbestemmelse argumentere for rigtigheden af en postuleret molekylstruktur på baggrund af de eksperimentelle spektre forudsige udseendet af NMR, IR, UV og MS spektre ud fra en molekylstruktur. Litteratur H. Friebolin: "Basic One- and Two-Dimensional NMR Spectroscopy", VCH. F. W. McLafferty and F. Threcak: "Interpretation of Mass Spectra", 4th Ed., University Science Books. D. H. Williams and I. Fleming: "Spectroscopic Methods in Organic Chemistry", 6th Ed., McGraw-Hill. Noter. Kursushjemmeside Eksamensterminer Eksamen: 4. kvarter. Reeksamen: August. Studieordning og bedømmelse Sidefag i kemi Tid og sted for undervisningen Studiestart for grundforløbet er 22. august Studieværkstedet/undervisningen vil blive afviklet mandage i tidsrummet Der tages forbehold for eventuelle ændringer af tidspunkter for undervisningen. Ansøgning Ansøgning om optagelse på Kemipakke efteråret 2011 med studiestart den 22. august 2011 skal ske senest den 1. maj Ansøgningerne behandles umiddelbart efter fristens udløb. 12

15 Du skal anvende det ansøgningsskema, som findes på: Sammen med ansøgningsskemaet skal du vedlægge kopi af bevis for kandidatuddannelsen i biologi og evt. andre beviser, der dokumenterer kravet om at den adgangsgivende kandidatuddannelse sammen med den forudgående bacheloruddannelse skal indeholde kemikurser i et omfang af mindst 20 ECTS-point samt gerne oplysninger om din erfaring med undervisning i gymnasieskolerne. Du er endvidere velkommen til at redegøre for din interesse for kurset. Alle dine bilag skal være mærket med dato, navn og CPR-nummer. Ansøgningsskemaet skal du sende til: Efter- og Videreuddannelse Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej 5 Bygn Århus C 4 uger efter ansøgningsfristens udløb modtager du besked om, hvorvidt du er optaget. Der kan i visse situationer, som fx stor søgning eller særlige vilkår for igangsættelse af undervisning, gå mere end 4 uger før, du får svar. Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag samt resultatet af universitetets behandling af ansøgningen. Deltagerbetaling Deltagerbetalingen er kr., der opkræves i rater af kr. per kvarter. Deltagerbetalingen opkræves i rater forud for kvarterstart. Betalingen dækker omkostninger til undervisning, 3 eksamensforsøg pr. disciplin og administration. Deltagerbetaling ved universitetets efter- og videreuddannelser pålignes ikke moms og omfatter ikke udgifter til undervisningsmaterialer. Statstilskuddet til deltidsuddannelse fastsættes i finansloven for et år ad gangen. Aarhus Universitet tager derfor forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen. Forbehold Aarhus Universitet forbeholder sig retten til at afvise kvalificerede ansøgere ved manglende kapacitet eller manglende lærerressourcer, samt til at aflyse et enkeltfag, hvis der er for få kvalificerede ansøgere, utilstrækkelige lærerressourcer, eller hvis der opstår andre særlige omstændigheder. Afmelding Hvis du ønsker at afmelde dig skal du gøre det skriftligt til Efter- og Videreuddannelse. Du kan kun få deltagerbetalingen refunderet, hvis Efter- og Videreuddannelse har modtaget din afmelding senest 2. august ved undervisning i efterårssemestre og 3. januar ved undervisning i forårssemestre. 13

16 Merit Hvis du ønsker beståede prøver eller eksaminer fra andre uddannelser meritoverført bedes du kontakte studienævnet for uddannelsen. Eventuel meritansøgning vedlægges ansøgning om optagelse. Prøve Aflæggelse af prøve forudsætter, at deltagerbetalingen er betalt. Deltagerbetalingen omfatter 3 eksamensforsøg. Du kan højst 3 gange indstille dig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse, også selv om forsøgene anvendes under forskellige indskrivninger. Hvis du ved en tidligere indskrivning har opbrugt alle eksamensforsøg, kan du ikke optages på uddannelsen/modulet, medmindre du får en dispensation fra studienævnet. Du kan ikke tilmelde dig prøver i et modul på et tidligere tidspunkt, end studienævnet har planlagt. Hvis du er indskrevet til en hel uddannelse, kan du udskyde prøver efter undervisningens ophør i de enkelte discipliner inden for de rammer som studieordningen fastsætter med hensyn til rækkefølgekrav og maksimal uddannelsestid. Hvis du er indskrevet til enkeltfag/moduler kan du vente med at aflægge prøve i 2 år efter at det udbudte enkeltfags/moduls undervisningsperiode er udløbet. Støttemuligheder Hvis du har orlov til uddannelse, og dit uddannelsesforløb berettiger til det, kan du søge SVU (statens voksenuddannelsesstøtte). Læs om betingelser for SVU og oplysninger om vejledningssteder på Det er arbejdsgiver, jobcenter eller a-kasserne som afgør, om du kan få orlov til uddannelse. Det er dit uddannelsesforløbs normering, opgjort i ECTS-point/årsværk der er afgørende for om dit uddannelsesforløb berettiger til SVU. Et anslået timeforbrug på uddannelsen kan ikke anvendes som beregningsgrundlag. Det er ikke muligt for efter- og videreuddannelsesstuderende at opnå støtte fra Statens Uddannelsesstøtte (SU). Støtte til deltagerbetalingen fra fonde og legater kan være skattepligtig. Det er en god idé på forhånd at kontakte fonden eller legatet for at afklare det. Kontaktpersoner og lærere Lektor Niels Pind, Kemisk Institut, pind@chem.au.dk tlf Efter- og Videreuddannelses opgaver Generel vejledning om efter- og videreuddannelse ved Aarhus Universitet, registrerer ansøgere, opkræver og registrerer deltagerbetaling, udsteder studiekort og leverer dokumentation til brug for SVU-administratorer, jobcentre og a-kasser. 14

17 Efter- og Videreuddannelse har åbent for personlige og telefoniske henvendelser på hverdage kl , onsdage kl Efter- og Videreuddannelse Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej 5, Bygn Århus C Tlf.: evu@au.dk Studienævn og fakultet Kemipakke for et-fagskandidater i biologi hører hjemme under det naturvidenskabelige hovedområde ved Aarhus Universitet. Studienævnet for Kandidatuddannelser har ansvaret for det faglige niveau, indhold, undervisning og eksamen. Regelgrundlag Der er knyttet regler til udbud og gennemførelse af kompetencegivende efter- og videreuddannelse: Generelle regler: Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 om universiteter (universitetsloven), med senere ændringer, 5 Bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om deltidsuddannelse med senere ændringer. Regler om uddannelse, adgang, undervisning og eksamen: Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteter med senere ændringer (uddannelsesbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser med senere ændringer, gælder ikke for deltidsstuderende Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterskalabekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne med senere ændringer (adgangsbekendtgørelsen) Studieordningen for sidefag i kemi Studieordningen for sidefagstilvalg i kemi 2009 er tilgængelig på internetadressen: 15

18 uddannelse efter-& videre Aarhus Universitet Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse (EVU) Studieforvaltningen Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej 5 Bygning Århus C Telefon Hverdage kl , onsdage dog kl evu@au.dk Bestil fagbeskrivelser og ansøgningsskemaer på