Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009.

Transkript

1 Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep Så sidder vi igen i Afrika og skriver dagbog, denne gang sidder vi på terrassen foran vores telt på Vuma Hill Tented Camp i Mikumi N.P. Turen herud har været ganske begivenhedsløs. Vi startede hjemme fra Billund i går morges og fløj ud via Amsterdam og Kilimanjaro til Dar Es Salaam, hvortil vi ankom i går aftes. I lufthavnen blev vi modtaget af en repræsentant fra Leopard Tours med et Karibu (Swahili for velkommen), hvortil vi helt automatisk svarede Asante sana (Swahili for tusind tak). Det kan nok være, at han fik travlt med at høre, om vi talte Swahili, hvilket vi måtte beklage. Ud over enkelte ord og lidt sætninger, er vi nød til at holde os til engelsk. I lufthavnen blev vi også præsenteret for vores chauffør i de næste ti dage - Omary, som skulle køre os til vores hotel. De første ti dage af vores ferie, er denne gang bestilt som en privat safari, bare os to og vores chauffør, det er simpelthen den bedste form for safari. Ikke fordi vi er specielt uselskabelige, men når man har været et vist antal gange i Afrika, udvikler man en lyst til at se på andre ting, end en først gangs rejsende i Afrika. Eksempelvis kører vi ikke efter eftermiddags løver (store dovne løver, der ligger og gisper i varmen), men vi kan sagtens finde på at bruge tid på at studerer fugle, træer og insekter. Det er selvfølge dyre at kører selv, men det er pengene værd. Vi fik straks et godt indtryk af Omary, medens han kørte os til vores hotel, gode oplysninger om Dar Es Salaam uden at der skulle snakkes konstant. Der er selvfølgelig mareridtet, at få en dårlig chauffør som man er bunden op på i hele ferien.

2 Her til morgen afhentede Omary os kl på hotellet, og vi forlod Dar Es Salaam af landevejen mod Zambia, en stor bred vej med fint asfalt. Vi fik ikke set meget til Dar Es Salaam, men den virker, som alle andre østafrikanske byer, stor, rodet og som udefra kommende vil man ikke skulle bruge 5 sekunder på at fare vildt, men vi har nu aldrig været meget for de store byer. Langs landevejen var der store områder med Sisal, som er en speciel agave art, der blev indført i det gamle tysk Østafrika fra Mexico, dens fiberholdige blade forarbejdes til snore, reb og måtter. Omary fortalte, at det på et tidspunkt havde været mange ansatte i produktionen, men at den nu næsten var gået i stå, dels fordi at man havde glemt (afrikansk for at pengene er gået i de forkerte lommer) at vedligeholde maskinerne, og nu var der ikke penge til at få fabrikken i gang igen. En del af området omkrig Morogoro er i stedet taget ind til grønsags produktion. Hvis man skal oversætte Morogoro fra Swahili, må det blive noget i retning af bjerget med huse rundt om, hvilket giver mening, når man har set stedet, husene og markerne er placeret ved foden af et bjerg, hvorfra de får deres vandforsyning fra. Middagspausen Vuma Hill Tented camp den 19-sep Landevejen til Zambia løber lige tværs igennem Mikumi NP. Vuma Hill ligger ca. 7 km. syd for landevejen højt oppe i nogle bakker. På denne tid er de fleste dyr dog at finde omkring de få vandhuller er findes i parken nord for landevejen, så det var her at den første eftermiddags safari gik hen i går. I starten ser vi nu ingen dyr, området er meget tørt, og der findes ingen permanent vand i parken, der er dog et antal vandhuller, som vi kører rundt i mellem.

3 Ved et af dem finder vi en flok elefanter, der drikker og et øjeblik senere får vi øje på en hun løve, som nærmer sig. Elefant flokken har et par meget små unger med, så løvinden bliver meget hurtig og bestemt jaget væk. Ved vandhullet ser vi også gnu, zebra og impala, så vi bliver her til det er på tide at køre hjem. På vej hjem finder vi nok en hun løve, den har tilsyneladende ligget og sovet i et drænrør under vejen og er netop kommet ud. Hjemme igen, går vi i baren og får turens første Kaptain Morgan med Cola, så nu er det rigtig safari ferie. På morgen safarien her til morgen besluttede vi os for, først at tjekke løvinde nr. 1 fra i går, hun så ud til at være på jagt, så måske. På vejen derned ser vi også løvinde nr. 2, på stort set samme plet som i går, løver flytter sig ikke meget, med mindre de har en grund. Nede ved vandhullet var der ingen dyr, derimod stod der en del zebra og impala og holdt øje med et eller andet. Når dyrene i dette tørre område ikke kommer ned for at drikke, må der jo være en grund, og efter lidt søgen fandt vi da også vores løvinde i færd med selv at drikke. Herfra gik hun hen og smed sig et sted, hvor vi selv kunne komme meget tæt på. 3 til 4 meter viste afstandsmåleren på kameraet, så hvis vi vil have hende til at ligge stille, er tavshed og ro et must. Resten af formiddagen gik med at tjekke andre lokaliteter i området, dog ikke med det store held, hoved indtrykket af parken er: At den er tør, knas tør, landskabet varierer meget, fra helt åbne og flad vidder til områder med halv tæt krat nord for landevejen. Syd for landevejen er der temmelig kuperet med tæt krat. Vuma er, udover at være navnet på bakkerne syd for landevejen, Swahili for vind, så lodgen er placeret på en vind blæst bakke, hvilket er meget behagelig. Sidste stop på formiddagsturen var en flodheste pøl, her er det tilladt at komme ud af bilen. Der er en del små og mellem store krokodiller, en flok flodheste og lidt savanne dyr på vej ned for at drikke.

4 Aften Vuma Hill Tented camp den 20-sep Eftermiddags safarien i går aftes var en stille dag på kontoret vi kørte stille og rolig rundt og endte til sidst ved flodheste pøl, hvor vi gav os til at se på fugle. Turen i dag har været en heldags udflugt til Udzungwa Nationalpark, hvor vi havde planlagt at skulle gå / klatre de 3.2 km op til toppen af det lokale vandfald Sanja Falls, som med et falder på 180 meter er et imponerende syn. Vi kørt fra Mikumi kl. 8, turen tog 2 timer, på turen skulle vi i gennem Kidati, hvor Omary fortalte os, at politiet havde en bibeskæftigelse. Når der kom turist biler, bliv de ofte standset for inspektion, en inspektion der fortsætter til shilling (4 kr.) skiftede over i politimandens hånd, så var der pludselig intet i vejen for at kører videre. Vi blev da ganske rigtig også stoppet, aftalen var, at hvis ikke Omary kunne snakke os ud, skulle vi spørge, hvad der var galt efter et par minutter. Hvad fanden Omary bildte politimanden ind, fandt vi nu aldrig rigtig ud af, men efter et minuts tid fik vi lov til at køre igen - uden bestikkelse.

5 Da vi kom frem til parkens hovedkvarter, var der ikke flere ledige guider - øv, nå nu er vi jo i Afrika, så alt kan lade sig gør med lidt penge, så folkene i hovedkvarteret for ud og hyrede en lokal. Han var godt nok på vej i kirke, og klædt i pænt skjorte og laksko, men det bliver jo søndag igen i næste uge, og pengene falder altid tørt i Afrika. Så han kunne da godt følge os op, det største problem var, at han kun kunne nogle få gloser engelsk, så Omary måtte opgive hans plan, om at skulle passe på bilen (læses slappe af), medens vi gik op, han måtte med som tolk. Turen op tog os ca. 2 timer. Turen er til tider stejl, men går af en god sti, og vi holdt forskellige pauser undervejs, dels for at nyde udsigten, dels for at tale om de lokale træer og sidst men ikke mindst, for at vi turister simpelthen kunne få vejrer. Den eneste, der ikke havde den slags problemer, var vores laksko guide, han lignede en, der kunne have gået dobbelt så hurtig. Specielt den første del af turen var meget varm, men sikke en udsigt der var da vi var kommet op, fra toppen har man en fantastisk udsigt over en del af det kæmpestore Selous Game Reserve. Efter at have nyt udsigten og sundet os lidt, gik vi ind langs floden til 2 små vandfald, her måtte man bade, vi nøjes nu med at soppe, vandet var meget koldt. Herefter gik turen stille og rolig ned igen, på vej ned så vi 2 kolonner hærmyrer, så er det godt nok med at komme ind til siden. Ved den sidst skulle Omary lige demonstrer, hvad der sker, hvis man stikker en pind ind i den sidst del af kolonne, de hvæser som rasende, og så går de til angrebet, så han fik mere end travlt med at komme et par meter væk. Ved foden af vandfald Sanja Falls ligger der en lille restaurant, hvor vi bød vores guide på en sodavand og delte vores madpakker med ham, så var det bare at få ham betalt. Da han gik derfra lignede han en lille sol, det havde tilsyneladende været mere givtig end at gå i kirke.