Energioptimering i svinestalde

Transkript

1 Energioptimering i svinestalde Den mest vedvarende energi, er den der aldrig bliver brugt. Agerskov d v. Energirådgiver Kurt Mortensen EnergiMidt A/S [email protected]

2 Disposition Præsentation Energibesparelser i svinebedrifter Tilskud til energibesparelser Ventilation Foderfremstilling Belysning Varmelamper Smågrisehuler Fravænning Kedelanlæg Varmestyring og teknisk isolering Afslutning

3 Fakta om EnergiMidt Et moderne el- og bredbåndsselskab Stiftet Hovedkontor i Silkeborg Kunde- og driftscentre i Silkeborg, Herning, Skive, Randers og Bjerringbro Ca kunder Ca. 700 ansatte. Ca. 15 energirådgivere

4 Køb / salg / tilskud til energibesparelser Energiselskaberne har en spareforpligtigelse, som står i forhold til omsat energimængde. Realiserede besparelser indberettes til Energistyrelsen. Nogle, her under EnergiMidt, har opfyldt denne forpligtigelse ved vederlagsfri, specialiseret energirådgivning. Andre har valgt at yde passivt anlægstilskud til energibesparende teknologier. For øjeblikket tilbyder vi et miks af dette, således at vi stadig udfører vederlagsfri rådgivning efter en grundig benchmarking. De første kwh sparet, køber vi ikke. Sparede kwh efter kwh køber vi for øjeblikket til ca. 0,28 kr./kwh. Eksempel: kwh sparet = kwh x 0,28 kr. / kwh = kr Alternativt betales timeløn for rådgivning og der gives tilskud til alle besparelser

5 Køb / salg / tilskud til energibesparelser: Hvor kommer pengene fra? Kunder kwh el Betaling el EnergiMidt Net kwh besparelse Energistyrelsen Tilskud kwh besparelse kwh besparelse Energimidt Infrastrutur A/S Tilskud Aktør

6 Køb / salg / tilskud til energibesparelser: Hvor kommer pengene fra? El-afgifter CO 2 afgift/elspareafgift 8,9 6,2 6,3 6,4 6,5 6,6 6,7 Eldrist.bidrag 1,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 Elsparebidrag 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 Tillægsafgift 0,0 1,6 6,0 6,1 6,2 6,3 6,4 Energiafgift 55,0 61,3 62,4 63,5 64,7 65,8 67,0 PSO 11 17,4 Afgifter i alt på el 65,5 73,7 79,3 91,6 99,4 83,3 84,7 Godtgørelse af afgifter - el til proces CO 2 afgift/elspareafgift Eldrist.bidrag - -3,0-3,0-3,0-3,0-3,0 Elsparebidrag -0,6-0,6-0,6-0,6-0,6-0,6-0,6 Tillægsafgift ,4-3,1-2,7-2,8-2,8 Energiafgift -55,0-61,3-62,4-63,5-64,7-65,8-67,0 Godtgørelse af afgifter i alt på el til proces -55,6-64,9-70,4-70,2-71,0-72,2-70,4 PSO 0 Samlet energiafgift 9,9 8,8 8,9 21,4 28,4 11,1 14,3

7 Energirådgivning Energicheck: Gennemgang af bedriftens energiforbrug også varme. Kunden modtager en rapport med besparelseforslag, med angivelse af besparelsespotentialer, investeringer og tilbagebetalingstider. Succeskriteriet for kunden og for os er realiserede besparelser. Vi anviser generelt fra % af bedrifternes energiforbrug i besparelser med tilbagebetalingstider under 5 år. Ca. 65 % er varmebesparelser, 35 % er elbesparelser.

8 Teknologi og adfærd: Opmærksomhed på problemet! Når elomkostningerne stiger, bliver der fokuseret på elhandel = priser Når varmeomkostningerne stiger, bliver der fokuseret på brændselskonvertering = priser Det er mindst lige så relevant at kigge på, om ens forbrug er rimeligt, sat i forhold til den teknologi man har og den produktions størrelse og produktionsform man har! Der er ofte mere besparelse i adfærd end der er i teknologi Derfor skal menneskelig adfærd erstattes af teknologi.

9 Forventeligt forbrug: Nøgletal Alt andet lige er der grund til at stoppe op hvis: Elforbruget pr. årsso er > kwh, afhængig af, om man selv producerer foder. (30 kg s produktion) Elforbruget pr. prod. sl.sv. er over 10 kwh Olieforbruget er > 20 l./m² beboelse Olieforbruget er > l. pr. faresti m. hule Olieforbruget er > 5 l. pr. 2-klima stiplads Udfordringer: Manglende opmærksomhed på forbrugets størrelse Dårlig teknologi Forkert adfærd.

10 Ventilation og varme Kalibrering af fugtstyring i.f.t. C + R.F %-enheder flytter 100 % på varmeforbrug Indstilling af minimumsventilation Renholdelse af anlæg Et snavset anlæg bruger op til 50 % mere energi Luftrensning Luftrensning kan øge forbrug med 1,5 2,5 gange Valg af styringstype og motor

11 Ventilation EC- motorer forsøg. Se Hyologisk 04 juni 2010

12 Ventilation EC- motorer forsøg. Se Hyologisk 04 juni 2010

13 Ventilation EC- Triac. MHJ ventilation. Hovedmåler.

14 kwh pr. måned Ventilation EC- motorer forsøg. KJ ventilation 450,0 Energiforbrug pr. måned. 4 ens klimastalde. 3 ventilationstyper 400,0 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 Stald 3. Loggefejl i december sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug Stald 1 EC 1620,5 kwh / år Stald 2 Triac 4025 kwh / år Stald 3 EC 1499 kwh / år Stald 4 Frekvens 2852 kwh / år 27 Aug aug. 2011

15 Foderfremstilling, transport og formaling Slagtesvin og smågrise har behov for fint foder for at vokse hurtigt og udnytte foderet godt. Fin formaling er energikrævende for alle mølletyper Vådt korn (> 17 %) forøger energiforbruget med ca. 50 % Alle større møller (> 20 kw) der sælges i dag, kan formale fint. Tomgangstider, anlægskompleksitet, vedligeholdelses tilstand og styring, betyde mere for energiforbruget end møllens farve og type Transportudstyrets hastighed bør være styret af møllens belastningsgrad.

16 Belysning Brug dagslysstyring via skumringsrelæ og trinvis slukning af lys. Lav fortrådningen og tændingerne så det passer til trinvis slukning. Placér føler et sted, hvor det er nemt at gøre den rent. I en drægtighedsstald som denne her, vil der normalt være en besparelse på belysningen på mindst 30 %. En moderne drægtighedsstald uden styring af lyset, bruger nemt kwh. Besparelse på kwh. Merinvesteringen er ca kr.

17 Belysning Almindelige lysstofrør udvikler ca. 75 Lm/W. Diodelys er ved at være over 100 Lm/W. Dette rør har indbygget dagslysføler og regulering Meget lille forbrug til elektronik i røret. (ingen spole) Denne udvikling vil fortsætte og forventes at kunne udkonkurrere traditionelle lyskilder i løbet af 5 6 år. Pris på dioderør i dag ca. 400 kr. TbT > 5 år.

18 Varmelamper check temperatur og alder på grise. Sluk i tide. Eller brug varmelampestyringer.

19 Varmelamper check temperatur og alder på grise. Check gulvtemperatur. Undgå træk ved lampe.

20 Smågrisehule

21 Lukket smågrisehule - luftkvalitet

22 Varmelampestyringer uden gulvvarme. Gummimåtte

23 Stop kuldebroer

24 2-klimastalde. Temperaturer. Gulvarme. Forbrug: 5 l. olie pr. stiplads, heraf ca. ¼ fra gulvvarme og ¾ fra rumvarme. Rumtemperatur 23 => 19 C Temperatur under overdækning: 30 => 22 C

25 2-klimastalde. Temperaturer. Gulvarme. Mål på gulvet! Gulvvarme skal entenvære tændt eller slukket!

26 Varme ved smågrise. Forøget nedhæng. 40 cm åbning

27 Varme ved smågrise. Forøget nedhæng + læbrædt

28 Luftkvalitet under overdækning

29 Varme ved smågrise. Intelligent overdækning. 40 cm. åbning

30 2-klimastalde. Temperaturer. Gulvarme. Varmeforbrug kan reduceres til kun 5-10 kwh pr. stiplads 3 4 C køligere stald. Koldere gylle = mindre ammoniak emisison (Rapport udvikling og demonstration at energibesparende teknologi til landbruget Agrotech 2011) Måske mindre arbejde p.g.a. mindre risiko for at stien vendes

31 2-klimastalde. Temperaturer. Gulvarme. Der produceres ca. 29 mio smågrise i Danmark. Det er ca. 4,5 mio. pladser. Der er mindst 80 % besparelses potentiale i ¾ af stipladserne. For hver plads er sparepotentialet kwh = 40 kwh. 40 kwh x 4,5 mio x ¾ = 135 mio kwh energi. Hvis disse pladser opvarmes med olie med en nyttevirkning på 70 %, spares der 19 mio l. olie om året. Det er ca tons CO2

32 Styring af varme Al for ofte spares der på ordentlige komponenter til regulering af varme Merprisen på et godt reguleringsudstyr og regulerede pumper er ofte tjent ind på under 1 år. Ofte tilsluttes flere sektioner til den samme blandesløjfe. Det giver mere end 2 3 C forskel mellem frem og retur, hvilket er uheldigt.

33 Rumvarme i stalden - termostater Brug samme termostat til ventilation og rumvarme!

34 Fyringsanlæg Dette fyr har brugt l. pr. år på en svinebedrift. Årsvirkningsgraden var ikke over 65 %. Virkningsgraden på et nyt fyr var på ca. 91 %. (i dag 97 %) Der kunne spares ca l olie pr. år ved at skifte til et nyt. Der var ca kr. Tilbagebetalingstiden var ca. 1 år!

35 Fyringsanlæg stokerfyr drift - rengøring

36 Fyringsanlæg stokerfyr drift - rengøring

37 Kedelanlæg Akkumulering betyder meget for virkningsgraden l. pr. kg. indfyret brændsel. Dvs. mindst l. til en bigballekedel. Hvis ikke hele halmballen kan lægges i akkumuleringen, går kedlen i pause, og der ryger en masse uforbrændte kulbrinter ud i skorstenen. Der skal være en ordentlig lagdeling i akkumuleringen. Brug noget ordentligt halm!

38 Sammendrag af besparelse Teknologi Besparelsespotentiale el og varme i alt Tilbage betalingstid Kr./årsso, typisk Teknologi T, eller Adfærd A Ventilations anlæg Foderfrem stilling 0 70 %, typisk 30 % 0-75 %, typisk 25 % 2 7 år 18 T 0 5 år 6 T Belysning 0 40 %, typisk 20 % < 1 år v. etabl. ellers < 3 år 14 T+A Varme lamper 0 75 %, typisk % < 5 år 15 T + A 2-klimastier 0 95 % 1 5 år 30 T + A Varmestyring 0 15 % Typisk < 2 år 5 T + A Kedler 0 35 %, typisk % Typisk 2 4 år 10 T + A

39 Tak for ordet! Kurt Mortensen Tlf: Mail: