Energibesparelser og energiproduktion i svineproduktionen. Spar 100 kr. / årsso!

Transkript

1 Energibesparelser og energiproduktion i svineproduktionen. Spar 100 kr. / årsso! Den mest vedvarende energi, er den der aldrig bliver brugt. Holstebro d v. Energirådgiver Kurt Mortensen EnergiMidt A/S [email protected]

2 Disposition Præsentation Handel med energibesparelser tilskud Energibesparelser i svinebedrifter Energianlæg Kedler til olie, gas og biobrændsler Varmepumpeanlæg Minikraftvarme Husstandsvindmøller Solceller Biogas Afslutning

3 Fakta om EnergiMidt Et moderne el- og bredbåndsselskab Stiftet Hovedkontor i Silkeborg Kunde- og driftscentre i Silkeborg, Herning, Skive og Bjerringbro Ca kunder Ca. 700 ansatte. Ca. 15 energirådgivere

4 Køb / salg / tilskud til energibesparelser Energiselskaberne har en spareforpligtigelse, som står i forhold til omsat energimængde. Realiserede besparelser indberettes til Energistyrelsen. Nogle, her under EnergiMidt, har opfyldt denne forpligtigelse ved vederlagsfri, specialiseret energirådgivning. Andre har valgt at yde passivt anlægstilskud til energibesparende teknologier. For øjeblikket tilbyder vi et miks af dette, således at vi stadig udfører rådgivning efter en grundig benchmarking. De første kwh sparet, køber vi ikke. Sparede kwh efter kwh køber vi for øjeblikket til ca. 0,20 kr./kwh. Eksempel: kwh sparet = kwh x 0,20 kr. / kwh = kr. Alternativt kan man få tilskud til alle besparelser, men omkostninger til rådgivning modregnes.

5 Tilskud Tilskud Køb / salg / tilskud til energibesparelser: Hvor kommer pengene fra? Kunder kwh el Betaling el EnergiMidt Net kwh besparelse Energistyrelsen Energimidt Infrastrutur A/S kwhbesparelse kwhbesparelse Aktør

6 Køb / salg / tilskud til energibesparelser: Hvor kommer pengene fra? El-afgifter 200 CO2 afgift/elspareafgift 8, 6, 6, 6, 6, 6, 6, Eldrist.bidrag 9 91, 0 24, 1 34, 2 4, 3 54, 4 64, 5 74, Elsparebidrag 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Tillægsafgift 60, 61, 6, 6, 6, 6, 6, Energiafgift 55,0 0 61,3 6 62,4 0 63,5 1 64,7 2 65,8 3 67,0 4 PSO 1 Afgifter i alt på el 65,5 73,7 79,3 91,6 1 82,0 83,3 84,7 Godtgørelse af afgifter - el til proces CO2 afgift/elspareafgift Eldrist.bidrag - -3,0-3,0-3,0-3,0-3,0 Elsparebidrag -0,6-0,6-0,6-0,6-0,6-0,6-0,6 Tillægsafgift ,4-3,1-2,7-2,8-2,8 Energiafgift -55,0-61,3-62,4-63,5-64,7-65,8-67,0 Godtgørelse af afgifter i alt på el til proces -55,6-64,9-70,4-70,2-71,0-72,2-70,4 PSO 0 Samlet energiafgift 9,9 8,8 8,9 21,4 11,0 11,1 14, Godtgørelse af afgifter - el til rumvarme og komfortkøl CO2 afgift/elspareafgift Eldrist.bidrag Elsparebidrag Tillægsafgift Energiafgift ,8-12,0-12,2-12,5 Godtgørelse i alt på el til elvarme og komfortkøl (fra 2010) ,8-12,0-12,2-12,5 Samlet energiafgift 65,5 73,7 79,3 68,8 70,0 71,1 72,2

7 Teknologi og adfærd: Opmærksomhed på problemet! Når elomkostningerne stiger, bliver der fokuseret på elhandel = priser Når varmeomkostningerne stiger, bliver der fokuseret på brændselskonvertering = priser Det er mindst lige så relevant at kigge på, om ens forbrug er rimeligt, sat i forhold til den teknologi man har og den produktions størrelse og produktionsform man har! Der er ofte mere besparelse i adfærd end der er i teknologi Derfor skal menneskelig adfærd erstattes af teknologi.

8 Fordeling af bespareles potentiale

9 Energirådgivning hvad gør vi og hvordan? Forbrugs- og produktionsoplysninger fra kunde => benchmarking. Hvis potentiale => energicheck: Gennemgang af bedriftens energiforbrug også varme. Kunden modtager en rapport med besparelseforslag, med angivelse af besparelsespotentialer, investeringer og tilbagebetalingstider. Succeskriteriet for kunden og for os er realiserede besparelser. Vi anviser generelt fra % af bedrifternes energiforbrug i besparelser med tilbagebetalingstider under 5 år. Ca. 65 % er varmebesparelser, 35 % er elbesparelser. Vi følger løbende op på besparelserne og indberetter de realiserede besparelser til Energistyrelsen.

10 Forventeligt forbrug: Nøgletal Alt andet lige er der grund til at stoppe op hvis: Elforbruget pr. årsso er > kwh, afhængig af, om man selv producerer foder. (30 kg s produktion) Elforbruget pr. prod. sl.sv. er over 10 kwh Olieforbruget er > 20 l./m² beboelse Olieforbruget er > l. pr. faresti m. hule Olieforbruget er > 5 l. pr. 2-klima stiplads Udfordringer: Manglende opmærksomhed på forbrugets størrelse Dårlig teknologi Forkert adfærd.

11 Ventilation og varme Kalibrering af fugtstyring i.f.t. C + R.F %-enheder flytter 100 % på varmeforbrug Indstilling af minimumsventilation Renholdelse af anlæg Et snavset anlæg bruger op til 50 % mere energi Luftrensning Luftrensning kan øge forbrug med 1,5 2,5 gange Valg af styringstype og motor

12 Ventilation EC- motorer forsøg. Se Hyologisk 04 juni 2010

13 Ventilation EC- motorer forsøg. Se Hyologisk 04 juni 2010

14 Ventilation EC- Triac. MHJ ventilation. Hovedmåler.

15 kwhpr.måned Ventilation EC- motorer forsøg. KJ ventilation 450,0 Energiforbrug pr. måned. 4 ens klimastalde. 3 ventilationstyper 400,0 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0 Stald 1 EC 1620,5 kwh / år 100,0 Stald 2 Triac 4025 kwh / år 50,0 0,0 Stald 3 EC 1499 kwh / år Stald 3. Loggefejl i december Stald 4 Frekvens 2852 kwh / år sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug 27 Aug aug. 2011

16 Besparelses potentiale ventilation Vi har ca søer i DK, producerer ca. 29. mio. 30 kg s grise og ca. 19 mio. slagtesvin. Elforbruget til ventilation er ca kwh Besparelses potentialet er ca. 50 % i gennemsnit, altså ca kwh Det svarer til ca tons CO2

17 Foderfremstilling, transport og formaling Slagtesvin og smågrise har behov for fint foder for at vokse hurtigt og udnytte foderet godt. Fin formaling er energikrævende for alle mølletyper. Ny rapport viser forbrug fra 0,9 1,9 kwh/hkg, afh. af formalingsgrad, vandpct. og mølletype. Vådt korn (> 17 %) forøger energiforbruget med ca. 50 % Alle større møller (> 20 kw) der sælges i dag, kan formale fint. Tomgangstider, anlægskompleksitet, vedligeholdelses tilstand og styring, betyde mere for energiforbruget end møllens farve og type Transportudstyrets hastighed bør være styret af møllens belastningsgrad.

18 Belysning Brug dagslysstyring via skumringsrelæ og trinvis slukning af lys. Lav fortrådningen og tændingerne så det passer til trinvis slukning. Placér føler et sted, hvor det er nemt at gøre den rent. Ved dagslys indfald giver god styring mere i besparelse en nye lyskilder, ofte 30 % eller mere En moderne drægtighedsstald uden styring af lyset, bruger nemt kwh. Besparelse på kwh. Merinvesteringen er ca kr.

19 Belysning Almindelige lysstofrør udvikler ca. 75 Lm/W. Diodelys er ved at være over 100 Lm/W. Moderne T-5 lyskilder med HF forkoblinger er næsten lige så godt som LED. Dette rør har indbygget dagslysføler og -regulering Pris på dioderør i dag ca kr. TbT 2-5 år, afhængig af driftstid.

20 Varmelamper check temperatur og alder på grise.

21 Smågrisehule

22 Luftkvalitet i hulen

23 Varmelamper check temperatur og alder på grise. Sluk i tide. Eller brug varmelampestyringer. Fordelen ved varmelampestyring er, at det er menneske der bestemmer, hvor varmt der skal være ved grisene, men der er noget der tager sig af at regulere det.

24 2-klimastalde. Temperaturer. Gulvarme. Forbrug: 5 l. olie pr. stiplads, heraf ca. ¼ fra gulvvarme og ¾ fra rumvarme. Rumtemperatur 23 => 19 C Temperatur under overdækning: 30 => 22 C

25 Varme ved smågrise

26 Varme ved smågrise

27 Varme ved smågrise

28 2-klimastalde. Temperaturer. Gulvarme. Varmeforbrug kan reduceres til kun 5-10 kwh pr. stiplads 3 4 C køligere stald. Koldere gylle = mindre ammoniak emisison (Rapport udvikling og demonstration at energibesparende teknologi til landbruget Agrotech 2011) Mindre arbejde. På sigt måske sparet investering i gyllekøling

29 2-klimastalde. Temperaturer. Gulvarme. Der produceres ca. 29 mio smågrise i Danmark. Det er ca. 4,5 mio. pladser. Der er mindst 80 % besparelses potentiale i ¾ af stipladserne. For hver plads er sparepotentialet: kwh = 40 kwh. 40 kwh x 4,5 mio x ¾ = 135 mio kwh energi. Hvis disse pladser opvarmes med olie med en nyttevirkning på 70 %, spares der 19 mio l. olie om året. Det er ca tons CO2

30 Styring af varme Al for ofte spares der på ordentlige komponenter til regulering af varme Merprisen på et godt reguleringsudstyr og regulerede pumper er ofte tjent ind på under 1 år. Ofte tilsluttes flere sektioner til den samme blandesløjfe. Det giver mere end 2 3 C forskel mellem frem og retur, hvilket er uheldigt.

31 Rumvarme i stalden - termostater Brug samme termostat til ventilation og rumvarme!

32 Varmepumper og gyllekøling Er der varmerør nok på væggen? Eks: 500 pl. X 15 W = W. 20 grader i stald 24 grader i stald W/m m. Rør W/m m. Rør Ribberør 60/ Ribberør 50/

33 Varmepumpeanlæg og køling

34 Korrekt dimensionering af både fordamper og kondensator

35 Teknisk isolering

36 Teknisk isolering

37 Fyringsanlæg Dette fyr har brugt l. pr. år på en svinebedrift. Årsvirkningsgraden var ikke over 65 %. Virkningsgraden på et nyt fyr var på ca. 91 %. (i dag 97 %) Der kunne spares ca l olie pr. år ved at skifte til et nyt. Der var ca kr. Tilbagebetalingstiden var ca. 1 år!

38 Fyringsanlæg stokerfyr drift - rengøring

39 Fyringsanlæg stokerfyr drift - rengøring

40 Kedelanlæg eksempel på automatisk kedel rensning. Årsnyttevirkning op til 85 %. Rensning af kedler er alt afgørende for virkningsgraden. 1 mm aske i røgrør, reducerer virkningsgrad 5 10 % Lodrette røgrør er nemmest at rengøre.

41 Kedelanlæg Akkumulering betyder meget for virkningsgraden l. pr. kg. indfyret brændsel. Dvs. mindst l. til en bigballekedel. Hvis ikke hele halmballen kan lægges i akkumuleringen, går kedlen i pause, og der ryger en masse uforbrændte kulbrinter ud i skorstenen. Der skal være en ordentlig lagdeling i akkumuleringen.

42 Energibevidst projektering og levetidsomkostning. LCC Life Circle Cost Energi 77% Investering 12% Vedlige hold 11%

43 Sammendrag af besparelse Teknologi Besparelsespotentiale el og varme i alt Anslået nationalt spare potentiale mio. kwh Tilbagebetalingstid Ventilationsanlæg 0 70 %, typisk 40 % år Foderfremstilling 0 40 % år Belysning 0 40 %, typisk 20 % 15 Typisk < 3 år Farestier inkl. v.l %, typisk % 100 < 5 år 2-klimastier 0 95 % år Varmestyring 0 15 % 15 Typisk < 2 år Kedler 0 35 %, typisk 20 % 15 (s.p.t. analyse) Typisk 2 4 år Køl / varmt vand 0 50 % 15 (s.p.t. analyse) Typisk 2 4 år. Nationalt energibesparelses potentiale i landbrug 450 mio kwh

44 Netto afregning Gælder for forbrugere, der producerer elektricitet, eller varme og elektricitet, med henblik på at dække eget energiforbrug på betingelse af: 1. Elproduktionsanlægget ligger på forbrugsstedet 2. Elproduktionsanlægget er 100 % ejet af forbrugeren. Man er fritaget for afgifter af den del af produktionen, man selv aftager, dog ikke reduceret PSO afgift. (p.t. ca. 1,2 ø/kwh)

45 Nettomålingsordningen, Lov 437 Nettomålingsordning er kun gældende for private og offentlige institutioner Tilladt at lagre el på nettet Der afregnes efter nettoforbruget på et år Net-selskabet er forpligtiget til at udskifte måleren Uden denne ordning afregnes strømmen til ca. 60 øre/kwh + abonnement for afregningsmåler Eller som en el-besparelse Begrænsninger Private: maks. 6 kwp (ca kwh) Man skal bruge mere strøm end man producerer, netto, om året Offentlig: 6 kwp pr. 100 m2 BBR areal Boligselskaber: 6 kwp pr. husstand f.eks. på fælleshus Solceller giver ikke afgiftsbesparelser ud over, hvad man selv producerer.

46 Elproduktion Man skal søge EnergiNet.dk om at blive egenproducent EnergiNet.dk er den instans der overvåger og regulerer hele det overordnede net i Danmark Pristillæg og garantipriser betales herfra Energikilder til elproduktion: MKV Vind Sol Biogas Afregningsmæssigt inddeles man i grupper:

47 Afregningsmodeller Netto afregning på timebasis 1. Decentrale anlæg, hvor elproduktion sælges på markedsvilkår (spot) 2. Decentrale anlæg, hvis elproduktion er omfattet af aftagepligten i elforsyningslovens 59 a og sælges til lovbestemte priser. 3. Blandingsfyrede værker med flere anlæg, hvoraf nogle er omfattet af aftagepligten i elforsyningslovens 59 a og andre ikke Forenklet netto afregning (- CO2, - eldist.afg., reduceret PSO, + rådighedsbetaling) 4. Installationstilsluttede vindmøller uanset størrelse (husstandsvindmøller må dog max være 25 kw) og installationstilsluttede decentrale anlæg med en installeret effekt under 50 kw med overskuds-produktion, som ejeren ønsker at sælge. 60 ø/kwh de første 10 år, derefter 40 ø/kwh 5. Installationstilsluttede anlæg uanset størrelse, hvor overskudsproduktionen er 0 eller ubetydelig. Ingen måling og afregning for overskudsproduktion. Årsbaseret Netto afregning 6. Installationstilsluttede VE-anlæg med en effekt <= 6 kw i privat husstand, eller højest 6kW pr. 100 m i ikke erhvervsmæssig benyttet bebyggelse.

48 Afregning af producenter

49 MKV

50 MKV Producerer el og varme Kan bruges som nødstrømsanlæg Økonomien ligger i at fortrænge indkøbt el og udnytte spildvarmen. Kan også bruges til korntørring eller anden spidslast Samtidighed mellem el- og varmeforbrug??

51 Husstandsvindmøller Under netto afregningsordning ligesom solceller, grænsen er dog 11 kw anlæg Pris pr. installeret KWP er ~ kr. / kwp Produktion meget afhængig af ruhedsklasser Produktion ca kwh pr. kwp installeret, under gode vindforhold. Store vindmøller = ca kwh pr. kwp installeret.

52 Husstandsvindmøller

53 EnergiMidt og solceller Pioner på solcelleområdet i Danmark - 19 års erfaring med at arbejde med solceller nationalt og internationalt Danmarks første bygningsintegrerede og nettilsluttede solcelleanlæg (6kWp) monteret i Brædstrup på EnergiMidts bygning i 1993 Deltager i forskning og udviklings projekter, bl.a. Solbyprojektet: Sol 300: Sol 1000: Solenergi Skive: Bornholm: Region Syd 2012 Været med til installationen af over 8,4 MWp i Danmark, heraf ½-delen siden Været med i installationen af over anlæg Totalt installerer i dk dd. Ca. 100 MWP Totalt installerer i dk Ca. 14 MWP

54 Store installationer Skivehus Skole 300 kwp Skive Kommune iøvrigt: 700 kwp DR bygningen -125 kwp Solgården kwp Energi E2 42 kwp Region Syd 3 MWp

55 Årlig solinstråling kwh/m² East Southeast South Southwest West Horizontal Vertical

56 Tommelfingerregel 850 kwh / 1 kwp (1000 Wp) Afvigelse fra syd forholdsregning iht. tabellen før

57 EnergiMidts nye administrationsbygning Lavenergiklasse 1 4 etager med 200 arbejdspladser Det samlede areal for bygningen er m² 58 kwp solceller installeret

58 Kan det betale sig at købe solceller? Simpel tilbagebetalingstid er på vej ned ad. Eksempel: Investering: 6,2 kwp = kr Sparet el: kwh * 2,00 kr. = kr Tilbagebetalingstid ( /12.000) = 10 år! Priserne Tidligere mangel på råvarer nu prisfald Politisk indflydelse Stigende konkurrence i DK 3 % elprisstigning/år => efter 25 år Forventet levetid for moduler er 40 år

59 25% af alle verdens solceller findes på tagene i tysk landbrug

60 Solceller og erhverv

61 Solceller og erhverv Prisen på anlægget er kr ekskl. Moms. (50 kw) (14,5 kr./wp) Anlægget indeholder: 280 stk. hvide moduler á 200 W 2 stk. 20 KW SMA inverter 1 stk. 10 KW SMA inverter Montage, montageudstyr og noget armeret installationskabel. Anlægget kan producerer ca KWh/ år. Du giver netto på driften ca. 0,70 kr./kwh, hvilket giver en simpel tilbagebetalingstid på 20,8 år før evt. tilskud fra Miljø Teknologi Fonden. Efter evt. tilskud er tbt 12,5 år, altså ca. på niveau med et privat anlæg under netto målingsordning. I praksis er tilbage betalingstiden en smule længere, idet man efter 10 år kun får ca. 0,40 kr./kwh du producerer

62 Solceller og erhverv Et anlæg på 250 kwp med 1250 stk. 200Wp moduler yder ca kwh/år Overslagspris 12 kr/wp = ,- ekskl. moms For denne anlægsstørrelse gælder det at der skal betales reduceret PSO tarif for hele produktionen. Der skal installeres en afregningsmåler og dermed betales abonnement på denne. Simpel Tbt før evt. tilskud fra Miljø Teknologi Puljen, ca. 19 år. Simpel Tbt efter evt. tilskud fra Miljø Teknologi Puljen ca. 13,5 år. I praksis er tilbage betalingstiden en smule længere, idet man efter 10 år kun får ca. 0,40 kr./kwh du producerer

63 Biogas Anlægspriser: ca. 30 mio. kr. pr. MW installeret Op til 30 % tilskud til anlæg fra Natur og Erhverv (slut ) Trenden går mod biogas fælles anlæg p.g.a. normalt bedre udnyttelse af varme Bør ligge i nærheden af fjernvarme anlæg eller anden stor varmeaftager Alternativt en gas ledning, dette kræver dog opgradering af gas Opgraderingsanlæg koster fra 3 20 mio. kr. afh. af størrelse. Man fjerner svovl og CO2, nogle gange skal man også tilsætte propan for at forøge brændværdien op til naturgas kvalitet Afregningsprisen for el er kalkulationsmæssigt ca. 1,05 kr./kwh de næste 10 år (p.t. 1,15 kr./kwh NoX afgift

64 Yderligere oplysninger

65 Afslutning Nogen spørgsmål Tak for ordet Kurt Mortensen. Tlf.: Mail: