Miljøredegørelse 2009

Transkript

1 Miljøredegørelse

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord 3 2. Ledelsens beretning 4 3. Beskrivelse af virksomheden 7 4. Redegørelse for miljøpåvirkninger Ledelsessystem, miljømål og præstationer EMAS-attest 18 Bilag: 1. Datagrundlag Procesdiagram 2

3 1. Forord Med denne miljøredegørelse, er det TAS ønske at give offentligheden, selskabets interessenter og samarbejdsparter, et indblik i virksomhedens indsats for løbende at skabe miljøforbedringer og forebygge, at der sker skader på miljøet. Redegørelsen er udarbejdet i henhold til de krav, der er stillet i den nye EMAS III fra og er TAS femte redegørelse iht. EMAS-forordningen. Redegørelsen omfatter bl.a. beskrivelse af virksomhedens energiforhold både produktion og forbrug og i den forbindelse også opgørelser omkring vedvarende energi. Dette afspejler, at TAS og selskabets interessenter prioriterer klimaansvar og hensyn højt, hvilket understøttes af, at bl.a. opgørelse af vedvarende energi, er et krav i den nye EMAS III. Derudover vægter EMAS III, at virksomhedens miljøbelastninger opgøres både på årsbasis og i forhold til aktivitet/produktion. TAS opgør selskabets miljøbelastning i forhold til den årligt behandlede affaldsmængde - selskabets kerneydelse. Denne opgørelsesform er også anvendt i selskabets tidligere miljøredegørelser. Spørgsmål eller henvendelser omkring redegørelsen kan ske ved henvendelse til: Miljø- og informationskoordinator, Hanne Dal. Tlf.: , hada@tas-is.dk Driftschef, Jan H. Nielsen. Tlf.: , jhn@tas-is.dk 3

4 2. Ledelsens beretning TAS har i 2009, som opfølgning på selskabets miljøpolitik, arbejdet med en række konkrete mål for at opnå miljøforbedringer og forebygge skader på miljøet. Herudover har selskabet i løbet af året gennemført vurderinger og tiltag, i forhold til drift, vedligeholdelse og udviklingsprojekter, der afspejler forankring og løbende forbedring og udvikling af virksomhedens miljøledelsessystem. Redegørelsen udgør en samlet status for de aktiviteter og tiltag, som selskabet har arbejdet med i 2009 på miljøområdet: Kortlagte miljøforhold og miljøpåvirkninger - herunder opfølgning på lovkrav Produktion og forbrug De opgjorte tal for 2009 viser, at forbrændingsanlægget har behandlet en affaldsmængde i 2009, der er på samme niveau som i En del af den behandlede affaldsmængde er tilbageført affald fra mellemlageret på Fredericia Kommunes Losseplads. TAS konstaterede i det sidste kvartal af 2009 et mærkbart fald i tilførslen af affald fra industrien og de kommunale genbrugspladser som følge af den krise, der generelt har præget samfundet i Mellemlageret er således stort set nedbragt ved udgangen af Opgørelsen af energiproduktionen i 2009 viser, at el- og varmeproduktion pr. ton forbrændt affald er på samme niveau som i Vandforbruget pr. ton affald er på stort set samme niveau som i Selskabet arbejder på tiltag, der øger mulighederne for at anvende opsamlet overfladevand/rengøringsvand i processen. Det indgår som mål i 2010 at reducere forbruget af vandværksvand til visse af anlæggets processer. Forbruget af Sorbacal (kalk), der tilsættes røggassen for at fjerne de sure røggasser, er pr. ton forbrændt affald på stort set samme niveau i 2009 som i Det var et mål i 2009 at reducere kalkforbruget - dette mål har ikke kunnet opfyldes.. Mængden af aktivt kul pr. ton affald er i 2009 større end i Det større forbrug tilskrives primært røggassammensætningen, men konstaterede utætheder, og efterfølgende udskiftning af poser i filteret på anlæg 2 (jf. nedenstående bemærkninger under afsnittet om emissioner), har alt andet lige også haft betydning for forbruget. Elforbruget pr. ton affald er på stort set samme niveau som i Selskabet arbejder på tiltag, der reducerer elforbruget Det indgår som mål i 2010 at reducere elforbruget til belysning på anlæg 2. Varmeforbruget pr. ton forbrændt affald er steget med 29 % i forhold til Stigningen skyldes et større forbrug af olie til støttebrændere på anlæg 5 primært pga. affaldssammensætningen. Opgørelsen af energiforbrug i 2009 er suppleret af en opgørelse for anvendelsen af vedvarende energi. Knap 43 % af TAS energiforbrug kan henregnes som vedvarende energi. Selskabets anvendelse af egenproduktion af el og varme har en væsentlig betydning for VE-andelen. I den sammenhæng skal det bemærkes, at TAS har anvendt en andel af bionedbrydeligt affald på ca. 60 % (Energistyrelsens energistatistik 2008). Tidligere har Energistyrelsen anvendt en fordeling, hvor den bionedbrydelige andel (VE-andelen) udgjorde knap 80 %. Forskellige interesser og parter inden for affaldsområdet fører fortsat diskussioner om, hvad der er det korrekte tal i den sammenhæng. TAS følger disse drøftelser nøje. 4

5 Restprodukter og emissioner Opgørelsen af slagge pr. ton forbrændt affald viser, at mængden af slagge i 2009 er på samme niveau som i Restproduktmængden pr. ton forbrændt affald er knap 9 % større i 2009 end i Set over de seneste 5 år, ligger restproduktmængden pr. ton forbrændt affald, dog på et rimeligt ensartet niveau. Middelværdierne for alle røggasparametre overholdt i 2009 grænseværdierne med god margin. Det til trods er støvemissionen fra anlæg 2 højere i 2009 ved sammenligning med de foregående år. Det skyldes, at der i første halvår af 2009 blev konstateret utætheder i anlæggets posefilter. Forholdet blev udbedret umiddelbart efter konstateringen (afspærring af poser) og samtlige poser i filteret blev udskiftet under revisionsstop, sommeren Krav i miljøgodkendelser Som vilkår i selskabets miljøgodkendelser gælder bl.a., at der maksimalt må være 60 timer årligt, hvor ½-times middelværdien for en række stoffer i den rensende røggas overskrider den fastsatte grænseværdi. Der føres løbende registrering af overskridelser. I 2009 var der 23 timer med overskridelser for ovn 2 og 14 timer for ovn 5. Overskridelserne er primært registreret på parametrene HCl, SO 2 og CO. Der er krav om gennemførelse af to årlige præstationsmålinger af tungmetallerne Cd, Tl, Hg, Sb, As, Pb, Cr, Co, Cu, Mn, Ni, V samt dioxiner fra hver ovnlinie. Målingerne foretages af et uvildigt, akkrediteret laboratorium. Værdierne for alle parametre overholder emissionsgrænserne ved begge målinger for de to ovnlinier i Virksomheden har dokumenteret 71 modtagekontroller i 2009 herunder er der gennemført modtagekontrol ved tilførsel af affald til mellemlager på Fredericia Kommunes Losseplads. Der er i virksomhedens miljøgodkendelse, dateret 5. oktober 2004 en række målsætninger som TAS skal søge opnået. Det gælder en målsætning om et årsgennemsnit for TOC i slagge på højst 1,5 %, og for luftemissionerne et årsgennemsnit for dioxiner på 0,05 ng/nm 3, for total støv på 5 mg/nm 3, for CO på 10 mg/nm 3, for TOC på 5 mg/nm 3 og for HF på 0,5 mg/nm 3. TAS I/S har i 2009 opfyldt disse målsætninger. Miljøledelse TAS miljøindsats i 2009 har fokuseret på at forfølge konkrete mål, der omhandlede miljømæssige forbedringer i forhold til røggasrensning, reduktion af forbrugsstoffer i relation til restprodukter og reduktion i antal farlige stoffer og materialer. Der er i 2009 arbejdet på at reducere antal timer med overskridelser af luftemissionsgrænser med 15 % i forhold til Antal timer udgjorde i 2008 hhv. 38 timer på anlæg 2 og 27 timer på anlæg 5. Jf. ovenstående udgjorde antallet af timer med overskridelser i 2009 hhv. 23 timer på anlæg 2 og 14 timer på anlæg 5. Det fastlagte mål for 2009 er dermed opfyldt med god margin. De tiltag, der er arbejdet med omfatter bl.a. investering i forbedret ovnstyring på begge anlæg, hvilket sikrer en mere stabil forbrændingsproces. TAS mål om i 2009 at reducere det gennemsnitlige kalkforbrug pr. ton affald med 5 % er ikke opfyldt. Forbruget var i 2009 på stort set samme niveau som i De styringsmæssige optimeringer, der er arbejdet med i løbet af året, har ikke i tilstrækkelig grad gjort det muligt at reducere forbruget og endvidere har det i fasen under etablering/opgradering til ny ovnstyring været nødvendigt at fokusere på en samlet driftsoptimering af anlæggene frem for specifikt på forbrugsstoffer. 5

6 TAS havde i 2009 sat som mål at reducere antallet af farlige stoffer og materialer med 10 % i forhold til Der er i 2. halvdel af 2009 gennemført en oprydning, hvor alle stoffer og materialer skal være påført firma-mærke. Denne oprydning resulterede i en reduktion på godt 20 %, hvorfor målet er opfyldt med pæn margin. Indsatsområdet fastholdes for 2010 med et mål om at have opnået en reduktion på 40 % ved udgangen af 2010 i forhold til TAS har udover ovenstående forhold, arbejdet med en række andre større og mindre tiltag og aktiviteter i 2009, der skaber miljøforbedringer og forebygger skader på miljøet. Et eksempel og et væsentligt tiltag er etableringen af fjernvarmeledning til TVIS, som indebærer, at der fremadrettet (2. halvår af 2010) ikke forventes at være behov for at bortkøle produceret varme via køletårne. Fjernvarmeledningen etableres i et samarbejde mellem TVIS og TAS. Den 5. maj 2010 Direktør Vagn Frederiksen 6

7 3. Beskrivelse af virksomheden Navn og beliggenhed: Trekantområdets Affaldsselskab I/S (TAS I/S) Bronzevej Kolding Tlf Fax CVR-nr.: P-nr.: Lokalplan nr er udarbejdet i forbindelse med etablering af ny forbrændingslinie i Lokalplanen fastlægger, at områdets bebyggelsesprocent ikke må overstige 50. Virksomhedens grundareal er i henhold til BBR-registrering m 2. Bebyggelsen udgør i størrelsesordenen 5000 m 2 og etagearealet i størrelsesordenen m 2. Bebyggelsesprocenten er ca. 44 og bebygget areal i forhold til grundareal udgør ca. 21 %. Ledelse: Selskabets bestyrelse består af 10 repræsentanter fra Byrådene i de 4 interessentkommuner og er sammensat som følger: 4 medlemmer fra Kolding Kommunes Byråd 2 medlemmer fra Fredericia Kommunes Byråd 2 medlemmer fra Middelfart Kommunes Byråd 2 medlemmer fra Vejle Kommunes Byråd Daglig ledelse er uddelegeret til direktør Vagn L. Frederiksen. Regnskabsperiode: Kalenderåret. Tilsynsmyndighed: Miljøcenter Odense i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 3 vedrørende arbejdsmiljø. Branche, hovedaktivitet og listepunkt: Forbrændingsanlæg hører under branchen "Lossepladser og forbrændings-anstalter" NACE-kode I CVR-registret hører anlægget under hovedbranchen: Drift af affaldsbehandlingsanlæg. Virksomhedens hovedaktivitet er affaldsforbrænding. I henhold til bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed, er forbrændingsanlæg omfattet af listepunkt K106: Anlæg til forbrænding af dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time. Miljøgodkendelser Virksomheden har følgende gældende miljøgodkendelser: 7

8 Revideret miljøgodkendelse af anlæg til oplag og forbrænding af affald, dateret den 3. februar Miljøstyrelsens afgørelse af klage over revideret miljøgodkendelse af 3. februar Tillæg til revideret miljøgodkendelse af 3. februar 2004 samt vilkårsændringer til samme i forbindelse med etablering og drift af ny ovnlinje, dateret den 5. oktober Procesanlæg Forbrændingsanlægget TAS I/S har to ovnlinier: En kraftvarmelinie idriftsat i 1994 (ovn 2) og en varmtvandslinie idriftsat i august Anlægget kører i døgndrift alle ugedage og har en årlig nominel kapacitet på tons affald. Anlægget behandler følgende typer affald: Dagrenovation Storskrald fra husholdninger Ikke genanvendeligt affald fra erhverv Visse typer farligt affald Røggasrensningssystemet er ens for de to linier og er et tørt system, hvor røggassen tilføres kalk og aktivt kul inden den renses i et posefilter. Restprodukterne fra forbrændingen er slagge, kedelaske og restprodukt fra røggasrensningen. Slagge genanvendes til bundsikring i forskellige anlægsprojekter. Kedelaske og røggasrensningsprodukt anvendes til opfyldningsformål. 8

9 4. Redegørelse for miljøpåvirkninger 2009 Selskabets væsentligste miljøpåvirkninger er fastlagt til at omfatte: Restprodukter og luftemissioner samt i relation hertil affaldet, som er virksomhedens råvare. I bilag 1: Datagrundlag 2009, er alle væsentlige ressourceforbrug og miljøpåvirkninger fra forbrændingsanlægget opgjort for de seneste 5 år. Der er i dataopgørelsen markeret en skillelinie mellem år 2006 og 2007 for at synliggøre, at data fra før 2007 ikke umiddelbart kan sammenlignes med tallene i , idet ovnlinie 5 først blev idriftsat Data er baseret på faktiske målinger og registreringer og er angivet, dels som totale værdier for året, dels som værdier pr. ton affald behandlet på anlægget. Nøgletallene pr. ton forbrændt affald udgør sammenligningsgrundlaget år for år og muliggør sammenligninger inden for branchen i henhold til intentionerne i EMAS III. Forhold som støj, spildevand og affald (håndteret under kommunale ordninger) er ikke taget med i redegørelsen, da miljøpåvirkningerne herfra er vurderet til at være relativt ubetydelige. Produktion og forbrug Tilført affald I 2009 er der på anlæggets 2 ovnlinier indfyret i alt tons affald, hvilket er på det samme niveau som i Ultimo 2009 er der tilført en del affald fra mellemlager, således at mellemlager på Fredericia Losseplads stort set er nedbragt ved udgangen af Dette skyldes, at TAS i den sidste del af 2009 konstaterede et mærkbart fald i de tilførte affaldsmængder fra industrien og de kommunale genbrugspladser som følge af den økonomiske krise i samfundet. Elproduktion Elproduktionen pr. ton forbrændt affald har i 2009 været på samme niveau som i Den første halvdel af 2009 kørte turbineanlægget med reduceret last som følge af en skade ved gearet i turbinen, der opstod i Skaden er udbedret ved anlæggets revision i sommeren Der er ikke foretaget anlægsmæssige ændringer af turbineanlægget i den 5-årige periode. Den større elproduktion i 2005 tilskrives tilførslen af forvarmet fødevand fra varmtvandlinier til dampkedlen. Ved gennemførsel af et projekt i 2010 vil der blive skabt en tilsvarende mulighed for tilførsel af forvarmet fødevand til turbineanlægget fra anlæg 5. Elproduktion brutto pr ton affald (MWh/ton) 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,

10 Varmeproduktion Varmeproduktionen pr. ton affald var i 2009 på samme niveau som i Dette forhold har udvist et stabilt niveau de seneste 3 år. Elforbrug Elforbruget pr. ton forbrændt affald er i 2009 på nogenlunde samme niveau som i Varmeforbrug Dette er den anden redegørelse med opgørelse af varmeforbrug. I forbruget indgår egenproduceret varme til stilstandsopvarmning af kedel, ovn 5, olieforbrug til støttebrændere på ovnlinie 5 samt fjernvarmeforbrug til opvarmning. Forbruget i 2009 er opgjort til 19,6 kwh/ton forbrændt affald, hvor forbruget var 15,2 kwh/ton i Årsagen til det øgede forbrug er et væsentligt større forbrug af olie til støttebrændere på anlæg 5. Det øgede olieforbrug til støttebrændere skyldes primært affaldssammensætningen.. 2,50 2,00 Varmeproduktion brutto pr ton affald (MWh/ton) Vedvarende energi TAS energiforbrug (el og varme) udgjorde i alt MWh i Heraf udgjorde egenproduktionen i alt MWh. Andelen af bionedbrydeligt affald udgør 60 % (Energistyrelsens energistatistik 2008), hvorfor denne andel af egenproduktionen fastsættes som VE-energi. Af Energinet DK s miljødeklaration 2009 for el leveret til Vestdanmark fremgår det, at VE-energiandelen udgør 34 % og Tre-For, Kolding oplyser, at andelen af VE i indkøbt fjernvarme udgør % ~ 37,5 %. Af TAS samlede energiforbrug udgør VE-andelen dermed 4.480/ ~ 43 % 1,50 1,00 0,50 0, KWh/ton Elforbrug total pr. ton affald

11 Vandforbrug Vandforbruget pr. ton forbrændt affald var i ,12 m 3, hvilket stort er samme niveau som i Her var forbruget forbruget pr. ton forbrændt affald på 0,14m 3. Set hen over perioden på de seneste 5 år har forbruget været jævnt faldende. Forbrug af hjælpestoffer til proces Forbruget af sorbacal (kalk) til rensning af røggasser er i 2009 på stort set samme niveau som i Mængden af aktivt kul pr. ton affald er i 2009 større end i Det større forbrug tilskrives primært røggassammensætningen, men konstaterede utætheder, og efterfølgende udskiftning af poser i filteret på anlæg 2 (jf. bemærkninger under afsnittet om emissioner), har alt andet lige også haft betydning for forbruget. om end forbruget pr. ton behandlet affald har ligget på et rimelig ensartet niveau de seneste 3 år. Variationerne i forbruget tilskrives røggassammensætningen. m3/ton 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 Kg/ton 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Vandforbrug pr. ton forbrændt affald Hydratkalk Ca(OH)/Sorbacal pr. ton affald Kg/ton 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Forbrug af aktivt kul pr. ton affald

12 Restprodukter og luftemissioner Slagge Mængden af slagge pr, ton forbrændt affald er i 2009 på stort set samme niveau som i Slaggen analyseres for indhold af TOC og en række tungmetaller med henblik på genanvendelse. Dette sker for partistørrelser på max ton slagge. Prøvetagning og analyse foregår efter sortering og modning. TAS slaggehåndtering varetages af Meldgaard, der håndterer slaggen på en plads ved Skærbækværket i Fredericia. Kg/ton 250 Analyseværdierne for slaggen i 2009 (jf. bilag 1) er baseret på 5 analyser, der har værdier, som fastlægger slaggen til kategori 3. 0 Alle analyserne overholder endvidere den fastsatte grænseværdi for TOC på 3 % med god margin. Slaggen er genanvendt til bundsikring i anlægsprojekter. Slaggen fra 4. kvartal 2009 var ikke sorteret til prøvetagning og analyse ved udarbejdelsen af denne redegørelse Slagge pr. ton forbrændt affald Restprodukt fra røggasrensning Restproduktmængden pr. ton forbrændt affald er knap 9 % større i 2009 end i Variationerne af restproduktmængden pr. ton forbrændt affald er, set over den seneste 5-årige periode, dog relativt begrænset. Kg Restproduktmængde pr ton forbrændt affald

13 Røggasemissioner Røggasserne fra forbrændingen indeholder efter rensning i posefilter små koncentrationer af støv, HCl, SO 2, TOC, CO, NOx, NH 3 samt tungmetaller og dioxin. Udover egenkontrol vha. kontinuerlige målinger foretages der 2 gange årligt på hver ovnlinie en stikprøvekontrol af et akkrediteret laboratorium (jf. nedenstående resultatresumé). Emissionerne af tungmetaller og dioxin er angivet som gennemsnit af disse stikprøver. Øvrige værdier er fra de kontinuerte målinger. I 2009 overholdte alle parametre grænseværdierne (svarende til 100 %) med god margin. Det til trods er støvemissionen fra anlæg 2 højere i 2009 ved sammenligning med de foregående år. Det skyldes, at der i første halvår af 2009 blev konstateret utætheder i anlæggets posefilter. Forholdet blev udbedret umiddelbart efter konstateringen (afspærring af poser) og samtlige poser i filteret blev udskiftet under revisionsstop, sommeren Præstationsmålinger 2009: Ovn 2: Parameter Måling 1 Pb, Cr, Cu, Mn, Sb, As, Co, Ni, V Måling 2 0,072 <0,009 mg/nm 3 mg/nm 3 <0,0005 <0,0003 Hg 0,00051 mg/nm 3 mg/nm 3 Cd, TI 0,015 mg/nm 3 mg/nm 3 Dioxin/ Furan 0,011 ng/nm 3 0,020 ng/nm 3 Ovn 5: Parameter Måling 1 Pb, Cr, Cu, Mn, Sb, As, Co, Ni, V Måling 2 < 0,005 < 0,005 mg/nm 3 mg/nm 3 <0,0003 <0,0001 Hg 0,00026 mg/nm 3 mg/nm 3 Cd, TI 0,0012 mg/nm 3 mg/nm 3 Dioxin/ Furan 0,018 ng/nm 3 0,0049 ng/nm 3 13

14 Emissioner fra energiforbrug Opgørelsen af emissioner fra energiforbrug (bilag 1) omfatter CO 2 - emissioner, SO 2 -emissioner og NOx-emissioner fra el- og varmeforbrug. Opgjort SO 2 - og NOxudledning omfatter alene udledningen fra indkøbt elmængde samt indkøbt varmemængde til bygningsopvarmning, idet emissionerne fra egetforbrug af el og varme samt fra forbrug af olie til støttebrændere, er omfattet af opgjorte emissioner via luftafkast. For emissionen af CO 2 fra indkøbt el foreligger der opgørelse for en samlet 5-årig periode, som det fremgår af figuren. Set over de seneste 3 år viser denne udledning af CO 2 pr. ton forbrændt affald en faldende tendens. Kg/ton 30 CO2-udledning fra indkøbt elmængde pr. ton affald

15 5. Ledelsessystem, miljømål og -præstationer TAS blev miljø- og arbejdsmiljøcertificeret første gang i 2006 efter standarderne ISO og DS/OHSAS Den erfaring, som selskabet har opnået ved udarbejdelse, implementering og vedligeholdelse af ledelsessystemet viser, at systemet understøtter, at der skabes en dynamisk proces omkring virksomhedens miljøarbejde, som resulterer i øget fokus og løbende miljømæssige forbedringer. Den proces, ledelsessystemet understøtter, kan illustreres som følger: Løbende forbedringer Ledelsens evaluering Politik Kontrol Planlægning Implementering og drift 15

16 2009 Mål for 2009 samt resultater fremgår af nedenstående tabel. Punkt i politik 1/2 At antallet af timer med overskridelse af luftemissionsgrænser er reduceret med 15 % i 2009 i forhold til 2008-niveau (max. tilladte antal er 60 timer). 2/3 At det gennemsnitlige kalkforbrug pr. ton affald er reduceret med 5 % i 2009 i forhold til 2008-niveau (forbruget udgjorde i ,5 kg/ton affald). 2/3 At antallet af anvendte farlige stoffer/materialer på TAS er reduceret med 10 % ved udgangen af 2009 i forhold til niveau (niveau for 2008 er 22 produkter). Målsætning/mål Tidsplan Resultater og bemærkninger 2009 Status for 2009: Antal timer med overskridelser er reduceret med 41 % for ovn 2 og 48 % for ovn 5. Målet for 2009 er nået med god margin Status for 2009: Kalkforbrug er 12,9 kg/ton affald, hvilket er på nogenlunde samme niveau som i 2008 (opgørelse baseret på indvejede mængder). Målet for 2009 er ikke opfyldt Status for 2009: Oprydning ved at TAS-mærke alle virksomhedens egne produkter har resulteret i, at antal produkter, som er markeret med rødt i kemiguiden (TAS registreringsværktøj) er reduceret til 17. Målet for 2009 er nået med god margin TAS politik: 1. TAS I/S overholder som minimum gældende krav på miljø- og arbejdsmiljøområdet, både lovmæssige og andre krav selskabet har tilsluttet sig. Det er herigennem selskabets ønske at være på forkant i forhold til implementeringen af evt. nye miljø- og arbejdsmiljøkrav i relation til affaldsforbrænding. 2. Ved løbende evaluering af eksisterende aktiviteter, og planlægning af nye, sikrer TAS I/S, at affaldsforbrændingen foregår ved en effektiv udnyttelse af affaldets ressourcer, og at aktiviteterne er karakteriseret ved en høj miljø og arbejdsmiljømæssig kvalitet, der er under stadig forbedring. Løbende miljø- og arbejdsmiljømæssige forbedringer fastholdes gennem selskabets målsætninger om: At reducere miljøpåvirkningen fra luftemissioner og restprodukter fra forbrændingsprocessen samt fra anvendelsen af farlige stoffer. At reducere den kemiske og ergonomiske arbejdsmiljøbelastning fra arbejdsprocesser tilknyttet driften af forbrændingsanlægget. At alle, der færdes på arbejdsstedet føler en fælles forpligtelse til at bidrage til løbende forbedringer af miljø- og arbejdsmiljøforhold ved aktivt at deltage i opfølgning og udvikling af selskabets miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem. 3. TAS I/S vil forebygge, at selskabets aktiviteter skaber risiko for skader på miljø og mennesker. Forebyggelse af skader på miljø og mennesker fastholdes gennem målsætninger om: At eliminere/reducere risici for udslip af ukontrollerede luftemissioner og udledninger til jord eller spildevandsanlæg fra forbrændingsprocessen og tilknyttede aktiviteter. At forebygge uhelds- og arbejdssituationer, ved drift og vedligeholdelse af forbrændingsanlægget, som indebærer risiko for arbejdsskader og arbejdsrelateret sygdom. 16

17 2010 Ledelsen har fastlagt følgende mål for indsatsen i 2010: Punkt i politik Målsætning/mål Tidsplan Planlagte aktiviteter 2 At mængden af vandværksvand anvendt til køling i Quench, anlæg 5 (538 m 3 i 2009) og til slaggekøling, anlæg 2 (2.999 m 3 i 2009) er reduceret med 20 % ved udgangen af 2010 i forhold til At reducere elforbruget til belysning på anlæg 2 med 5 % i forhold til resultat fundet ved kontrolmåling Omlægning af rørføringer, så der som udgangspunkt anvendes teknisk vand (opsamlingstank) til quench/reaktor, anlæg 5 og til slaggekøling, anlæg 2. Såfremt mængden af teknisk vand (overfladevand opsamlet fra befæstede arealer og opsamlet spulevand fra kælder samt slaggekælder, anlæg 5) er utilstrækkelig, suppleres der med vandværksvand Måling af elforbrug til bygningsbelysning, anlæg 2 (førmåling). 2. Udførelse af investeringsberegninger for etablering af styring (natsænkning m.v.). 3. Beslutning vedr. elbesparelsestiltag og gennemførsel heraf. 2/3 At antallet af anvendte farlige stoffer/materialer på TAS er reduceret med 10 % ved udgangen af 2009 og med 40 % ved udgangen af 2010 i forhold til 2008-niveau (niveau for 2008 er 22 produkter) Reduktion af antal uønskede stoffer og materialer opnås ved konkret dialog med leverandører samt erfaringsudveksling med indkøbere inden for branchen og indkøbsorganisationer (SKI-aftaler). 17

18 18

19 BILAG Bilag 1: Datagrundlag 2009 Produktion: År Driftstimer Timer/år Ovn Ovn Ovn 3 og Affald Ton Dagrenovation Småt brændbart Stort brændbart Malingsslam Træflis til indfyring Indvejet affaldsmængde Forbrændt affaldsmængde Forbrændt affald pr. Ton ovnlinie Ovn Ovn Ovn 3 og Energiproduktion i MWh alt Elproduktion Solgt el Varmeproduktion, ovn Varmeproduktion, ovn Varmeproduktion, ovn og 4 Varmeproduktion i alt Bortkølet varme Solgt varme Energiprod./ton MWh/ton Kommentar [hada1]: Ny ovnlinie 5 blev indviet medio Anlægget er frem til og med 2006 derfor et helt andet, end som det fremstår i dag. 19

20 affald Elproduktion 0,73 0,68 0,67 0,61 0,58 Solgt el 0,65 0,61 0,61 0,54 0,52 Varmeproduktion, ovn 2,23 1,89 1,9 2,00 1,97 2 Varmeproduktion, ovn - - 2,57 2,48 2,45 5 Varmeproduktion, ovn 2, og 4 Varmeproduktion, i alt 2,28 1,89 2,21 2,23 2,19 Bortkølet varme 0,09 0,01 0,15 0,05 0,02 Solgt varme 1,97 1,83 2,08 2,18 2,16 20

21 Forbrug: År Elforbrug MWh Elforbrug egenproduktion Elforbrug indkøbt Elforbrug fj.pumper Elforbrug i alt Elforbrug pr. ton kwh/ton forbrændt affald Elforbrug i alt Varmeforbrug MWh Varmeforbrug egenproduktion (proces) Gasolieforbrug til proces (støttebrændere) Graddagekorrigeret fjernvarmeforbrug (opvarmningsformål) Varmeforbrug i alt Varmeforbrug pr. kwh/ton ton forbrændt affald Varmeforbrug i alt ,2 19,6 Vandforbrug m 3 Vandværksvand, proces Vandværksvand, sanitært Teknisk vand Vandforbrug i alt Vandforbrug pr. m 3 /ton ton forbrændt affald Vandforbrug i alt 0,39 0,19 0,16 0,14 0,12 21

22 Forbrugsstoffer Ton Hydratkalk/Sorbacal Aktivt kul ,1 Forbrugsstoffer pr. Kg/ton ton forbrændt affald Hydratkalk/Sorbacal 11,01 9,35 8,49 12,5 12,9 Aktivt kul 0,75 0,94 0,31 0,26 0,34 Restprodukter: År Røggasrensningsprodukt Ton Røggasrensningsprodukt Røggasrensningsprodukt Kg/ton pr. ton forbrændt affald Røggasrensningsprodukt 27, ,4 28,4 30,8 Slagge Ton Råslagge (våd) Slagge pr. ton forbrændt Kg/ton affald Råslagge (våd) Slaggeindhold: År Grænseværdi Slagge Middelværdi TOC 0,31 % 0,89 % 0,73 % 0,51 % 0,32 % 3 % Arsen - - 3,1 µg/l 2,0 µg/l 1,8 µg/l 50 µg/l Cadmium - - 0,3 µg/l 0,1 µg/l 0,07 µg/l 40 µg/l Chrom µg/l 97 µg/l 169 µg/l 500 µg/l Kobber µg/l 590 µg/l 402 µg/l 2000 µg/l Nikkel - - 3,5 µg/l 5,0 µg/l 6,8 µg/l 70 µg/l Bly - - 3,7 µg/l 0,9 µg/l 1,9 µg/l 100 µg/l Zink - - 6,8 µg/l 8,5 µg/l 32,4 µg/l 1500 µg/l 22

23 Luftemissioner: Emissioner fra produktion: Ovn 2, År Grænseværdi koncentrationer Middelværdi (mg/nm 3 ) mg/nm 3 Støv 0,20 0,30 0,00 0,40 2,4 10 HCl 9,20 6,60 6,40 7,70 9,3 10 SO TOC 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 10 CO 2,0 1,0 3,0 1,0 1,0 50 HF 0,0 0,2 0,4 0,0 0,0 1 NOx NH ,6 1,8 0,8 10 Pb+Cr+Cu++Mn Sb+As+Co+Ni+V 0,050 0,003 0,009 0,020 0,041 0,5 Hg 0,002 0,001 0,000 0,000 0,001 0,05 Cd+Tl 0,01 0,001 0,000 0,000 0,001 0,05 Dioxin/Furan 0,014 ng/nm 3 0,031 ng/nm 3 0,004 ng/nm 3 0,02 ng/nm 3 0,02 Ovn 5, koncentrationer Middelværdi (mg/nm 3 ) ng/nm 3 3 0,1 ng/nm Støv - - 1,0 0,0 0,0 10 HCl - - 6,1 1,8 3,6 10 SO TOC - - 0,6 0,6 0,3 10 CO - - 5,0 0,0 0,0 50 HF - - 0,10 0,20 0,2 1 NOx NH ,0 1,0 1,0 10 Pb+Cr+Cu++Mn Sb+As+Co+Ni+V 0,010 0,006 0,03 0,5 Hg 0,000 0,000 0,000 0,05 Cd+Tl 0,000 0,001 0,001 0,05 Dioxin/Furan 0,002 ng/nm 3 0,006 ng/nm 3 0,01 ng/nm 3 3 0,1 ng/nm 23

24 Ovn 2, udledt Kg total mængde Støv HCl SO TOC CO HF ,3 Nox NH Pb+Cr+Cu++Mn 25 1,7 4,1 1,3 16,2 Sb+As+Co+Ni+V Hg 0,90 0,46 0,12 0,03 0,20 Cd+Tl 2,50 0,56 0,05 0,02 0,36 Dioxin/Furan 0,007 g 0,016 g 0,002 g 0,001 g 0,006 g Ovn 5, udledt Kg total mængde Støv HCl SO TOC CO HF NOx NH Pb+Cr+Cu++Mn 2,0 0,5 9,6 Sb+As+Co+Ni+V Hg 0,15 0,02 0,09 Cd+Tl 0,03 0,12 0,2 Dioxin/Furan 0,0008 g 0,0003 g 0,004 g 24

25 Ovn 2, udledt g/ton mængde pr ton forbrændt affald Støv HCl SO TOC 0,3 2,0 1,0 1,0 1,0 CO HF 0,32 1,00 3,00 0,01 0,6 NOx NH Pb+Cr+Cu++Mn 0,38 0,02 0,06 0,02 0,24 Sb+As+Co+Ni+V Hg 0,01 0,01 0,00 0,00 0,00 Cd+Tl 0,04 0,01 0,00 0,00 0,01 Dioxin/Furan 0,10 µg/ton 0,22 µg/ton 0,03 µg/ton 0,02 µg/ton 0,09 µg/ton Ovn 5, udledt g/ton mængde pr ton forbrændt affald Støv HCl SO TOC - - 1,0 3,0 1,7 CO ,2 HF ,00 1,3 NOx NH Pb+Cr+Cu++Mn - - 0,04 0,01 0,17 Sb+As+Co+Ni+V Hg - - 0,00 0,00 0,00 Cd+Tl - - 0,00 0,00 0,00 Dioxin/Furan - - 0,01 µg/ton 0,01 µg/ton 0,06 µg/ton 25

26 Emissioner fra energiforbrug År Forbrug Ton egenproduktion CO 2 -el CO 2 -varme - 5,4 17,8 Forbrug indkøbt el og varme CO 2 -el CO 2 -varme CO 2 i alt (ton) SO 2 -el 0,5 0,15 0,83 0,6 0,30 SO2-varme ,08 0,06 SO2 i alt (ton) 0,7 0,3 NOx-el 4,1 1,3 4,5 2,9 1,96 NOx-varme ,3 0,2 NOx i alt (ton) 3,2 2,1 CO 2 i alt pr. ton forbrændt affald (kg/ton) SO 2 i alt pr. ton forbrændt affald (kg/ton) NOx i alt pr. ton forbrændt affald (kg/ton) 0,01 0,002 0,01 0,006 0,003 0,04 0,02 0,04 0,03 0,02 26

27 Bilag 2: Procesdiagram Støtteproces: Administration Affaldsmodtagelse Energiproduktion Kerneproces: Forbrænding Restprodukter (slagge/røggasprodukter) Hjælpestoffer Luftemissioner/røggasemissioner 27