Grønt Regnskab Fredericia Kommune

Transkript

1 Grønt Regnskab 211 Fredericia Kommune

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Kommunens grønne regnskab... 5 Elforbrug... 5 Varmeforbrug... 7 Transport... 8 Klima... 9 Vandforbrug Forbrug af sprøjtemidler Kommunens grønne regnskab Elforbrug Varmeforbrug Transport Klima Vedvarende energi... 2 Affald... 22

3 Sammenfatning Fredericia Kommune har siden 1996 udarbejdet grønne regnskaber, der redegør for kommunens miljøpåvirkning. Regnskabet er delt i to: Kommunens grønne regnskab og Borgernes grønne regnskab. Kommunens grønne regnskab beskriver miljøpåvirkningen fra driften af Fredericia Kommune som virksomhed med skoler, institutioner, plejecentre, gadebelysning mv. Borgernes grønne regnskab beskriver miljøpåvirkningen fra hele det geografiske område, Fredericia Kommune, med dets boliger, butikker, industri, trafik mv. På grund af at der løbende sker ændringer i opgørelsesmetoder, er der ikke sammenlignelige data fra 1996 til 211. For nogle af de faktorer, der måles på, findes der sammenlignelige data fra 23 og frem, mens det for andre kun er fra 28 og frem. Tidsserierne, der præsenteres, er derfor af varierende længde. Kommunens grønne regnskab I kommunens bygninger var forbruget af el og varme pr. arealenhed i 211 på det laveste niveau i otte år. Der er i løbet af denne periode arbejdet løbende med energirenoverende tiltag i kommunens bygninger, og i 211 blev der påbegyndt en omfattende energirenovering på baggrund af energimærkningen af bygningerne. Elforbruget til gadebelysning har været på et forholdsvis konstant niveau, efter en renovering tidligere nedbragte elforbruget. På renseanlægget har der været stor variation i elforbruget årene imellem. Der er gennem årene arbejdet målrettet på at mindske brændstofforbruge i den kommunale bilpark, og siden 29 er der sket et fald i brændstofforbruget til kommunale køretøjer. Primært som følge af et lavere elforbrug er der sket et markant fald i CO 2 -udledningen i 211. Som klimakommune har Fredericia forpligtet sig til en årlig reduktion af CO 2 -udledningen på mindst 2 %, og denne forpligtelse er opfyldt i 211. Også kommunens vandforbrug var i 211 det laveste i otte år, og der blev ikke anvendt pesticider på kommunale arealer. Borgernes grønne regnskab Der er sket et markant fald i elforbruget i 211. Det skyldes primært et reduceret elforbrug hos fremstillingsvirksomheder. En kombination af lavere produktion som følge af den økonomiske krise, og energieffektiviseringer i virksomhederne er sandsynligvis årsagen. Varmeforbruget har derimod været næsten konstant siden 26, men med en øget andel af fjernvarme frem for opvarmning ved individuelle oliefyr. Energiforbruget til transport er aftaget siden 26, primært som på grund af lavere forbrug i lastbiler, hvilket sandsynligvis også er en konsekvens af den økonomiske krise.

4 Den beregnede CO 2 -udledning fra brugen af fossile brændsler i Fredericia Kommune var i 211 faldet til det laveste niveau siden 26. Det er primært en konsekvens af det lavere elforbrug i 211, men også udledningen fra transportområdet og fra industriens olie- og gasforbrug er aftaget. Vedvarende energi udgjorde konstant ca. 5 % af det samlede energiforbrug i 26 til 29. I 211 steg denne andel til mere end 7 %. Det skyldes primært en øget energiproduktion på havvindmøller (der fordeles på de enkelte kommuner), at affaldsforbrænding blev koblet på fjernvarmeforsyningen (TVIS) og en øget anvendelse af biomasse bl.a. som biobrændstoffer, der iblandes benzin og diesel. Det er kommunens mål, at højst 5 % af alt affald deponeres og 8 % skal genanvendes eller genbruges. I 211 blev ca. 4 % deponeret og 75 % blev genanvendt. Målet om en maksimal deponeringsandel på 5 % var opfyldt i både 21 og 211.

5 Kommunens grønne regnskab Elforbrug Fredericia Kommunes samlede elforbrug i 211 var ca. 17. MWh. Halvdelen af elforbruget er brugt i de kommunale bygninger, cirka en tredjedel er brugt på renseanlægget og den resterende del er brugt til gadebelysning. Fordelingen af elforbruget er vist i figur 1. Pleje- og ældreboliger 18% 9% 5% Børneinstitutioner Skoler 12% Kultur- og driftbygninger 32% 15% 9% Administrations- og idrætsbygninger Renseanlæg Gadebelysning Figur 1. Fredericia Kommunes elforbrug 211, fordelt på forbrugerkategorier. De grå/blå nuancer viser de kommunale bygningers andel af elforbruget. Fredericia Kommunes elforbrug i de kommunale bygninger, på renseanlægget og til gadebelysning er vist for perioden 23 til 211 i figur 2. Elforbruget i bygningerne er i 211 faldet til det laveste niveau i de seneste ni år. Der er også foretaget beregninger af elforbruget pr. arealenhed (vist i figur 3). Disse beregninger viser, at også når der tages højde for ændringerne i bygningernes areal, er det laveste forbrug registreret i 211. Der er i løbet af perioden arbejdet løbende med energirenoverende tiltag i kommunens bygninger. I løbet af 211 er der med udgangspunkt i energimærkningen af bygningerne påbegyndt et omfattende arbejde med energirenovering. Det retter sig blandt andet mod de elforbrugende installationer.

6 kwh pr. m2 kwh bygninger gadebelysning renseanlæg Figur 2: Elforbruget i bygninger, renseanlægget og til gadebelysning, perioden 23 til Figur3: Elforbruget pr. m2, perioden Der er stor variation årene imellem på renseanlæggets elforbrug. Det skyldes variation i den belastning, der ledes til renseanlægget. I 29 medførte en ekstraordinær stor organisk belastning et stort elforbrug gennem nogle måneder. På renseanlægget udnytter man spildevandsslammet til produktion af biogas. En del af biogassen udnyttes til elproduktion til eget forbrug, en del opgraderes til naturgaskvalitet og sendes i naturgasnettet. Der er konstant fokus på at optimere driften af renseanlægget, så elforbruget minimeres. I 211 var forbruget lavt sammenlignet med tidligere år.

7 kwh kwh/m2 En gennemgående renovering af kommunens gadebelysning har medført et fald i elforbruget hertil, og de seneste år har niveauet været forholdsvis konstant. Varmeforbrug Varmeforbruget i de kommunale bygninger er vist i figur Varmeforbrug Forbrug pr. areal Figur 4. Det totale varmeforbrug i de kommunale bygninger (blå søjler) og varmeforbruget pr. kvadratmeter (rød linje) for perioden 23 til 211. Varmeforbruget er graddagskorrigeret, dvs. at data de forskellige år er korrigeret efter hvor koldt det pågældende år har været. Det gør det muligt at sammenligne forbruget årene imellem uden at tage i betragtning, at varmeforbruget har været højere i år med kolde vintre. Efter et fald i varmeforbruget fra 28 til 29 er forbruget igen steget de seneste tre år. Det samme fald fra 28 til 29 ses, når man beregner varmeforbruget pr. opvarmet arealenhed. Varmeforbruget pr. opvarmet arealenhed har dog holdt sig på det lavere niveau seneste tre år. Som nævnt er der i løbet af de seneste år udført energiforbedrende tiltag i de kommunale bygninger, og i 211 er der påbegyndt en omfattende energirenovering. Dette arbejde vil på længere sigt også medføre en reduktion af varmeforbruget i de kommunale bygninger.

8 liter Transport Kommunens brændstofforbrug er vist i fig. 5 for perioden 23 til 211. Der er registreret et betydeligt fald gennem den seneste treårige periode Dieselforbrug Benzinforbrug Figur 5. Brændstofforbruget i kommunale køretøjer, perioden 23 til 211. Der er gennem årene arbejdet målrettet på at mindske brændstofforbruge i den kommunale bilpark. Der er bl.a. i Natur- og Miljøpolitikken stillet krav om, at ved nyindkøb af små personbiler, må CO 2 -udledningen pr kørt km højst være 1 g. I efteråret 21 blev der igangsat et projekt for optimering af kommunens interne transport. Konklusioner fra en kortlægning af kommunes transport viste, at der er grundlag for betydelige økonomiske og miljømæssige gevinster. Projektet afdækkede blandt andet potentialet for brug af elbiler i den kommunale vognpark. I efteråret 211 blev der indkøbt fire elbiler til brug i forskellige dele af organisationen. I Plejen har man indkøbt 25 elcykler, der erstatter bilen på de kortere ture. En anden medvirkende faktor til et reduceret brændstofforbrug kan være en reduktion i aktiviteterne på kommunens entreprenørgård som følge af en reduktion af medarbejderstaben. En del af den kommunale transport foregår ved medarbejdernes brug af egen bil. Brændstofforbruget hertil kan ikke opgøres, men ved en omregning fra udbetalte kørselsgodtgørelse

9 tons CO2 og dermed antallet af kørte kilometer i privat bil og et skønnet gennemsnitligt brændstofforbrug i danske biler, kan man estimere brændstofforbruget. Det skal dog bemærkes, at opgørelsesmetoden for udbetalt kørselsgodtgørelse er ændret fra 21 til 211. I figur 6 er den samlede CO 2 -udledning fra den kommunale transport i kommunale køretøjer og i privat bil vist for perioden 23 til Private biler Kommunale køretøjer Figur 6. CO 2 -udledningen fra den kommunale transport i kommunale køretøjer og i medarbejdernes egne biler. Som det fremgår af figuren er CO 2 -udledningen fra kørslen i private bil nogenlunde konstant gennem de seneste fire år, men pga. det lavere brændstofforbrug i kommunale køretøjer er den samlede CO 2 -udledning faldet. Klima Der er foretaget en estimering af den CO 2 -udledning, som driften af kommunen som virksomhed giver anledning til. Ved beregningen af CO 2 -udledningen fra elforbruget er der anvendt samme omregningsfaktor for alle årene, selvom der er år til år variation i CO 2 -udledningen fra den danske gennemsnitsel, alt efter hvor stor en andel, der stammer fra vedvarende energi, f.eks. vindkraft. Hermed bliver det lettere, at se en eventuel effekt af de tiltag, kommunen sætter i værk, for at nedbringe CO 2 -udledningen.

10 For beregningen af varmeforbrugets CO 2 -udledning er der anvendt en omregningsfaktor for CO 2 - udledning pr leveret varmeenhed, der oplyses af TVIS (Trekantområdets Varmetransmissionsselskab). TVIS køber primært varme fra Skærbækværket og overskudsvarme fra Shell-Raffinaderiet i Fredericia, og omregningsfaktoren varierer alt efter hvor stor en andel, der stammer fra overskudsvarme. Beregningen af CO 2 -udledningen fra transporten er beskrevet i transportafsnittet. I lagkagediagrammet, figur 7, ses CO 2 -udledningen for 211 fordelt på hovedområder. 8% 22% 22% varme, bygninger el, bygninger gadebelysning renseanlæg transport 13% 35% Figur 7. CO 2 -udledningen i 211 fordelt på hovedområder med angivelse af områdets %-vise andel af den totale CO 2 - udledning. Som det fremgår af figuren står elforbruget i bygninger for mere end en tredjedel af den samlede CO 2 -udledning, og det samlede elforbrug står for 7 % af elforbruget Udviklingen i CO 2 -udledningen fra kommunens drift er vist i søjlediagram, figur 8. Der er kun foretaget beregninger for perioden 28 til 211. Søjlerne angiver den beregnede CO 2 -udledningen fra kommunen som virksomhed. Fredericia Kommune har indgået en klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening og har dermed forpligtet sig til en årlig reduktion af CO 2 -udledningen på mindst 2 %. Den røde linje, der er afbildet i figur 8, angiver niveauet for CO 2 -udledningen, hvis der sker et årligt fald på 2 %. Som

11 CO2-udledning i tons det fremgår af figuren er der i 211 sket et markant fald i CO 2 -udledningen, således at niveauet er lavere end det målsatte Transport Renseanlæg gadebelysning el, bygninger varme, bygninger mål Figur 8. Den estimerede CO 2 -udledning fra kommunen som virksomhed for årene 28 til 211 (søjlerne). Den røde linje angiver niveauet for CO 2 -udledningen, hvis der sker et årligt fald på 2 %. Varmeforbruget har, som beskrevet i afsnittet om opvarmning, været svagt stigende de seneste tre år. På trods af det, er CO 2 -udledningen fra varmeforbruget faldet i 211. Det skyldes, at TVISvarmen i 211 havde et lavt CO 2 -udslip pr. varmeenhed. Dels var der en lav andel af spids- og reservelast, der øger CO 2 -udledningen, og dels har TAS (Trekantområdets Affaldsselskab I/S) fra sommeren 21 leveret varme fra affaldsforbrænding til TVIS. Elforbruget i bygninger og på renseanlægget var i 211 det laveste i perioden , hvilket betyder, at den estimerede CO 2 -udledning også bliver periodens laveste. Også fra den kommunale transport var den estimerede CO 2 -udledning den laveste i perioden.

12 Vand Vandforbruget i de kommunale bygninger er vist i figur 9 for perioden 23 til 211. Som det fremgår af figuren har der været et forholdsvis konstant niveau i årene 23 til 28 og i årene 29 til 211 har forbruget været på et lavere, og igen forholdsvis konstant niveau. m Figur 9. Vandforbruget i kommunale bygninger 23 til 211. Sprøjtemidler I 29 vedtog Fredericia Kommune en handlingsplan for udfasning af sprøjtemidler, hvorefter der kun kan anvendes sprøjtemidler efter dispensation i særlige tilfælde. Der er tidligere anvendt sprøjtemidler på boldbaner, på golfbanen, til bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo på egne arealer og i kommunens gartneri. Gartneriet lukkede i 211. På kommunalt ejede arealer, som er bortforpagtet gennem femårige aftaler, er det politisk besluttet, at der ikke må anvendes sprøjtemidler. I figur 1 ses forbruget af sprøjtemidler angivet som kg aktivt stof for årene 23 til 211.

13 kg aktivt stof Figur 1. Forbruget af sprøjtemidler målt i kg aktivt stof. Mængden af sprøjtemidler er kraftigt reduceret i perioden 23 til 211. I 21 er der udelukkende brugt sprøjtemidler i kommunens gartneri, som lukkede pr. 1. januar 211. I 211 er der ikke anvendt sprøjtemidler på kommunens arealer.

14 Borgernes Grønne Regnskab Elforbrug I lagkagediagrammet figur 11er elforbruget i kommunen fordelt på forskellige forbrugerkategorier. De to største andele går til husholdningerne og fremstillingsvirksomhederne, der står for hhv. 27 % og 26 % af det totale elforbrug. 3% 1% 26% 19% 27% 3% Rum- og vandvarme Husholdninger Landbrug og gartneri Handel og privat service Offentlig service Bygge og anlægsvirksomhed Fremstillingsvirksomhed 21% Figur 11. Elforbruget i 211, fordelt på forbrugerkategorier. Den procentvise andel af det totale elforbrug er angivet for hver kategori. I figur 12 er udviklingen i elforbruget vist for årene, 26, 28, 29 og 211. Mens forbruget har været svagt stigende fra 26 til 29, er der sket et markant fald fra 29 til 211. Den primære årsag til dette fald er et reduceret elforbrug hos fremstillingsvirksomheder. Fra 29 til 211 er elforbruget i fremstillingsvirksomheder faldet med 35 %. En del af forklaringen er sandsynligvis lavere produktion som følge af den økonomiske krise, men der er også sket reduktioner i elforbruget i nogle virksomheder som følge af energieffektiviseringer. Ser man bort fra virksomhedernes elforbrug, har det resterende samlede elforbrug været svagt stigende gennem perioden.

15 TJ/år Fremstillingsvirksomhed Privat service Handel Offentlig service Bygge og anlægsvirksomhed Landbrug og gartneri Husholdninger Rum- og vandvarme Figur 12. Elforbruget perioden 26 til 211 fordelt på forbrugerkategorier. Varmeforbrug I Fredericia Kommune er ca. 75 % af boligerne tilsluttet fjernvarmeforsyning. Den resterende del af boligerne opvarmes primært ved oliefyr eller biomasse. Solvarme og varmepumpe udgør en ubetydelig andel. Forsyningen sker fra TVIS (Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S), der modtager og distribuerer varme fra DONG Energy s kraftvarmeværk i Skærbæk og fra Trekantområdets Affaldsselskab I/S affaldsforbrændingsanlæg i Kolding (TAS) samt overskudsvarme fra Shell Raffinaderiet i Fredericia. I lagkagediagrammet, figur13, ses fordelingen af varmeforbruget i 211 på varmekilden. De blå nuancer viser fjernvarmens andel af det samlede fjernvarmeforbrug, og det er igen fordelt på varmeproduktion fra Skærbækværket, overskudsvarme fra Shell Raffinderiet og varme fra TAS. I alt udgør fjernvarmen 77 % af det samlede forbrug. Hovedparten af varmeforbruget til individuel opvarmning stammer fra biomasse f.eks. i form af brænde og træflis. Biomassen anvendes først og

16 TJ/år fremmest i brændeovne, der ikke er den primære opvarmningskilde, men supplement til anden opvarmningsform. 9% 14% 2% 4% 18% 53% Fjernvarme: Skærbækværket Fjernvarme: Shell overskudsvarme Fjernvarme: TAS Fjernvarme: Spids- og reservelast Individuel opvarmning: Biomasse Individuel opvarmning: Olie Figur 13. Varmeforbruget for 211, fordelt på energikilder. I figur 14 ses udviklingen i varmeforbruget for årene 26, 28, 29 og Individuel opvarmning: Vedvarende energi Individuel opvarmning: Olie Fjernvarme Figur 14. Udviklingen i varmeforbruget fra 26 til 211, fordelt på energikilde.

17 Samlet set er varmeforbruget næsten konstant gennem årene. Der sker dog en udvikling i sammensætningen af varmen, idet fjernvarmeforbruget er steget fra at udgøre 72 % af varmeforbruget i 26 til 77 % i 211. Det er sket på bekostning af opvarmning ved individuelle oliefyr, der i samme periode faldt fra en andel på 14 % til 9 %. Frem til sommeren 211 gav staten tilskud til udskiftning af oliefyr med fjernvarme eller varmpumpe og solvarme, hvilket sandsynligvis har accelereret en udfasning af oliefyr. Transport Transporten i Fredericia Kommune er opgjort som energiforbrug fordelt på forskellige køretøjstyper. Lagkagediagrammet i figur 15 viser fordelingen af energiforbruget i 211 og de forskellige køretøjstypers andel af kommunens totale forbrug er angivet i procent. 3% 2% 1% 2% 21% 34% Benzinbiler Dieselbiler Lastbiler m.m. Traktorer Tog Fly Skibe 19% Figur 15. Fordelingen af brændstofforbruget i 211 Opgørelsen af energiforbruget til transport i Fredericia Kommune er baseret på opgørelser over bestanden af køretøjer i kommunen. Ud fra hvor stor en andel af landets samlede bestand af køretøjer, der er registreret i Fredericia Kommune, beregnes kommunens andel af det samlede energiforbrug til vejtransport (opgjort i Energistatistik 211). Udregningen er baseret på nationale data for hvor langt de forskellige køretøjstyper har kørt pr. år (Vejdirektoratet, 211) og det gennemsnitlige brændstofforbrug pr. køretøjstype (Nationalt Center for Miljø og Energi 211).

18 TJ/år Energiforbruget til tog-, skibs- og flytrafik er beregnet ud fra hele landets energiforbrug til disse transporttyper og af dette forbrug er Fredericia Kommunes andel beregnet efter kommunens andel af landets samlede indbyggertal. Ved den metode, der er anvendt i opgørelsen må man forvente, at nogle af kategorierne er underestimerede. F.eks. er både person og lastbiltrafikken antagelig større end beregnet ud fra antallet af køretøjer i Fredericia Kommune pga. en stor andel af gennemkørende trafik på motorvej, ligesom kommunen har en stor andel togtrafik set i forhold til kommunens indbyggertal. 53 % af det samlede energiforbrug til transport stammer fra benzin- og dieselbiler. Af den resterende del er det fly- og lastbiltrafikken, der står for den største andel, hhv. 2 % og 21 %, mens traktorer, skibe og tog tilsammen kun står for 6 % af det samlede energiforbrug. Efter samme metode, som der er anvendt for 211, er der lavet beregninger af energiforbruget for 26, 28 og 29. Udviklingen for denne periode er vist i figur Skibe Fly Tog Traktorer Lastbiler m.m. Busser Dieselbiler Benzinbiler Figur 16. Det samlede energiforbrug til transport for perioden 26 til 211, fordelt på køretøjstyper. Samlet set er det estimerede energiforbrug til transport faldet med 6 % fra 26 til 211. Især energiforbruget i benzinbiler er aftaget, men samtidig er der sket en stigning i dieselbilers energiforbrug, så samlet set er personbilernes energiforbrug forholdsvis konstant i perioden. Energiforbruget til lastbiler er aftaget med cirka 19 % siden 26, og det er primært dette fald, der kan forklare det lavere totale forbrug. Den økonomiske krise, der har ramt hele EU, er en mulig forklaring på dette dyk i lastbilers energiforbrug.

19 Klima Den CO 2 -udledning, som energiforbruget i Fredericia Kommune har givet anledning til er beregnet for årene 26, 28, 29 og 211. Energistyrelsen har i 212 udsendt en vejledning for udarbejdelse af energiregnskaber (Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning Metodebeskrivelse), og i energiregnskabet, der ligger til grund for beregningerne af CO 2 - udledningen er denne vejledning fulgt. Der er enkelte justeringer i forhold til kommunens tidligere opgørelser, og derfor er energiregnskaberne for 26, 28 og 29 justeret i henhold til vejledningen. Vejledningen skal sikre konsistens i kommunernes energiregnskaber således, at man ideelt set skulle kunne nå frem til Danmarks totale energiforbrug og totale CO 2 -udledning ved at summere kommunernes energiregnskaber og CO 2 -udledninger. Der er anvendt en ny metode til beregning af CO 2 -udledning fra el- og fjernvarmeforbruget. Som en konsekvens af den nye metode er brændselsforbruget og CO 2 -udledningen fra Shell Raffinaderiet fordelt på alle de kommuner, der via TVIS modtager overskudsvarme fra raffinaderiet. Fordelingen er sket efter den enkelte kommunes andel af det totale fjernvarmeforbrug. Et andet eksempel på en ændring er elproduktionen fra havvindmøller. Disse har ikke tidligere indgået i de kommunale regnskaber, men fordeles nu mellem alle kommuner i forhold til de enkelt kommuners elforbrug. Udviklingen i CO 2 -udledningen er vist i figur 17. Det generelle mønster for alle årene er, at CO 2 -udledningen fra den kollektive varme- og elforsyning udgør omkring halvdelen af den totale udledning, transporten og industriens gas- og olieforbrug står hver for knap en fjerdedel, mens den individuelle opvarmning kun udgør få procent af udledningen. Den beregnede CO 2 -udledning er i 211 faldet til det laveste niveau i perioden. Dette er primært en konsekvens af det lavere elforbrug i 211, men også udledningen fra transporten og fra industriens olie- og gasforbrug er aftaget.

20 1 tons CO Transport Industriens olie- og gasforbrug Individuel opvarmning Kollektiv el- og varmeforsyning Figur 17. Udledningen af CO 2 i Fredericia Kommune fra 26 til 211, fordelt på hovedområder. CO 2 -udledningen i 211 var den laveste registrerede i perioden og på nogenlunde samme niveau som i 26. Det markante fald i 211 skyldes primært faldet i CO 2 -udledningen fra den kollektive el- og varmeforsyning, men også CO 2 -udeldningen fra transporten, fra industriens olie- og gasforbrug og fra den individuelle opvarmning er faldet. Vedvarende energi Det energiforbrug i Fredericia Kommune, der stammer fra vedvarende energi er vist i figur 17 for 26, 28, 29 og 211. Som det fremgår af figuren, er der sket en markant stigning i energi fra vedvarende energikilder fra 29 til 211. Det skyldes primært en stigning i kategorierne bionedbrydeligt affald, biomasse og vindenergi. Den bionedbrydelige del af affald stammer fra affaldsforbrænding på Trekantområdets Affaldsselskab (TAS). Fra 211 har TAS leveret fjernvarme til TVIS. Energiforbruget fra biomasse bruges primært til opvarmning, som beskrevet i afsnittet Opvarmning. En del af energiforbruget fra biomasse i 211stammer dog fra transportområdet. I I 211 bestod 3,3 % af benzinforbruget af bioethanol og 3,8 % af dieselforbruget af biodiesel.

21 VE% TJ/år Vindenergi fra landvindmøller, der er placeret i Fredericia Kommune, er stort set konstant gennem perioden, og den stigende mængde af vindenergi stammer fra vores andel af landets havvindmøller. Der er også sket en forøgelse af forbruget af solenergi, primært solceller, men det samlede forbrug udgør alligevel kun ca.1 % af det samlede forbrug af vedvarende energi. Alt i alt er den andel af energiforbruget, der udgøres af vedvarende energi, steget fra 4,7 % i 26 til 7,2 % i 211 (se figur 19) Jordvarme Solenergi Biogas Vindenergi Biomasse Affald, bionedbrydeligt Figur 18. Energiforbrug i Fredericia Kommune baseret på vedvarende energi. 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1, Figur 19. Andelen af Fredericias Kommunes energibrug baseret på vedvarende energi.

22 tons Affald Det er kommunens mål, at mindst 8 % af det affald, der genereres af borgere og virksomheder i Fredericia Kommune, bliver genbrugt eller genanvendt, og at højst 6 % af affaldet går til deponering. I 211 var den totale mængde affald ca. 97. tons. Heraf blev ca. 4 % deponeret, 21 % forbrændt og 75 % blev genanvendt. Målet om en maksimal deponeringsandel på 6 % var opfyldt i både 21 og 211. I figur 2 er udviklingen i affaldsmængden vist for årene 199 til 211. Der har gennem 199 erne været en stærk stigning i affaldsmængderne. Til gengæld er der sket en positiv udvikling i bortskaffelse- og anvendelsesmetoden. I 199 blev 64 % deponeret, 22 % blev brændt og kun 14 % blev genanvendt Deponeret affald Affald til forbrænding Genbrugelige materialer Figur 2. Affaldsmængder i Fredericia Kommune opdelt på anvendelse/bortskaffelse.