Nyhedsbrev. Konkurrenceret

Transkript

1 Nyhedsbrev Konkurrenceret

2 PRÆJUDICIEL FORELÆGGELSE VED EU-DOMSTOLEN I REVISORFUSIONENS "GUN JUMPING"-SAG Fusionen mellem KPMG Danmark og EY har medført Danmarks første retssag om præimplementering, såkaldt "gun jumping". Sagen verserer p.t. for Sø- og Handelsretten, som netop har forelagt et præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen. Af advokatfuldmægtig Sø- og Handelsrettens præjudicielle forelæggelse af 7. december 2016 Konkurrencerådet godkendte fusionen, men fandt efterfølgende at parterne havde præimplementeret Fusionen mellem KPMG Danmark og EY blev godkendt af Konkurrencerådet med tilsagn den 28. maj 2014, og siden gennemført endeligt den 1. juli Konkurrencerådet fandt dog efterfølgende ved sin afgørelse af 17. december 2014, at parterne havde overtrådt præimplementeringsforbuddet, idet KPMG Danmark allerede den 18. november 2013 opsagde sin internationale samarbejdsaftale med KPMG-netværket. Rådets begrundelse var, at opsigelsen var fusionsspecifik og irreversibel, samt at opsigelsen i sig selv havde potentiale til at påvirke det danske marked for revisionsydelser. På baggrund heraf konkluderede Rådet, at præimplementeringsforbuddet var overtrådt allerede ved opsigelsen. Præimplementeringssagen er siden indbragt for Sø- og Handelsretten, hvor den p.t. verserer. Fusionsparterne har gjort gældende, at der ikke er tale om præimplementering, fordi opsigelsen ikke var en del af den fusionerende virksomhed og ikke havde markedsmæssig virkning. Spørgsmålet for EU-Domstolen Sø- og Handelsretten har den 7. december 2016 anmodet EU-Domstolen om en præjudiciel udtalelse i sagen. Spørgsmålet for EU-Domstolen går på, hvordan "gun jumping"-forbuddet skal anvendes på sager, hvor en fusionspart forud for godkendelse under fusionskontrolreglerne opsiger en international samarbejdsaftale. Et tilsvarende spørgsmål har ikke tidligere været prøvet i praksis, så EU-Domstolens udtalelse vil bibringe til at skabe klarhed om tilsvarende sager fremadrettet. 2/7

3 NYKREDITS MIDLERTIDIGE TILSAGN OM BIDRAGSSATSER FORLÆNGES Konkurrencerådet er ved at revurdere Nykredits tilsagn om loft på bidragssatser, som blev afgivet i forbindelse med fusionen mellem Nykredit og Totalkredit i I den forbindelse er det midlertidige tilsagn fra 2011, der tillader Nykredit at hæve bidragssatserne, forlænget i op til 6 måneder. Af advokat Jeanne Bønsdorff Konkurrencerådets afgørelse af 21. december 2016 i sagen om Nykredits tilsagn Tilsagnene fra 2003 og 2011 For at få godkendt fusionen mellem Nykredit og Totalkredit afgav Nykredit tilsagn om bl.a. bidragssatsen. Det oprindelige tilsagn fra 2003 betød, at Nykredit skulle nedsætte bidragssatserne for privatkunder med realkreditlån i Nykredit til 0,5 procent. I 2011 tillod Konkurrencerådet, at Nykredit midlertidigt kunne hæve bidragssatserne til 0,6 procent frem til den 1. april Konkurrencerådets revurdering Det midlertidige tilsagn fra 2011 forlænges som led i Konkurrencerådets revurdering af Nykredits oprindelige tilsagn fra Konkurrencerådet revurderer tilsagnet på baggrund af en henvendelse fra Nykredit om en eventuel ophævelse af 2003-tilsagnet. Baggrunden for forlængelsen er, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i forbindelse med revurderingen af tilsagnet har fundet det nødvendigt at gennemføre en række markedsundersøgelser, der kræver tid. Nykredit har derfor anmodet om at få det midlertidige tilsagn forlænget. Det forventes, at Konkurrencerådet afgør spørgsmålet senest den 30. september 2017, og det midlertidige 2011-tilsagn er derfor forlænget hertil. Hvad så nu? Konkurrencerådet arbejder på en nærmere analyse af det oprindelige tilsagn, herunder om der er mulighed for at ophæve 2003-tilsagnet. Frem til Konkurrencerådets afgørelse om ændring eller ophævelse af 2003-tilsagnet vil bidragssatserne for kunderne i Nykredit Realkredit fortsætte uændret frem til senest den 30. september 2017, hvor forlængelsen af det midlertidige tilsagn udløber. Jeanne Bønsdorff Advokat Direkte: Mobil: jbd@kromannreumert.com Læs Konkurrencerådets pressemeddelelse Læs Konkurrencerådets afgørelse 3/7

4 STORBANKER FÅR SAMLET 485 MILLIONER EURO I BØDER FOR LÅNERENTE-KARTEL Den 7. december 2016 udstedte Europa-Kommissionen bøder for samlet 485 millioner euro til de tre internationale storbanker, Crédit Agricole, HSBC og JP Morgan Chase på baggrund af, at bankerne havde aftalt den konkrete fastsættelse af EURIBOR-renten, som bankerne bruger ved indgåelsen af lån med hinanden. Efter Kommissionens opfattelse havde bankerne haft denne aftale i stand gennem ca. 3 år i tiden op til finanskrisen. Af advokatfuldmægtig Simon Fasterkjær Kjeldsen Europa-Kommissionens beslutning af 7. december 2016 i sag AT Euro Interest Rate Derivatives (endnu ikke offentliggjort) Den 7. december 2016 udstedte Europa-Kommissionen bøder for samlet 485 millioner euro til de tre internationale storbanker, Crédit Agricole, HSBC og JP Morgan Chase på baggrund af, at bankerne havde aftalt den konkrete fastsættelse af EURIBOR-renten, som bankerne bruger ved indgåelsen af lån med hinanden. Efter Kommissionens opfattelse havde bankerne haft denne aftale i stand gennem ca. 3 år i tiden op til finanskrisen. Bødebeslutningen Efter Kommissionens opfattelse havde bankerne Crédit Agricole, HSBC og JP Morgan Chase indgået en ulovlig konkurrencebegrænsende aftale ved at aftale prisfastsættelsen af EURIBOR-lånerenten samt udveksle fortrolig information herom, hvilket gjorde, at bankerne kunne indgå i et kartel på markedet for lånerentederivater, der er knyttet til EURIBOR-renten. Bankerne fik sammenlagt bøder for 485 millioner euro, der fordelte sig således: Virksomhed Bøde Crédit Agricole HSBC JP Morgan Chase Simon Fasterkjær Kjeldsen Direkte: Mobil: sfk@kromannreumert.com I forbindelse med bødeudstedelsen udtalte EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager: "A sound and competitive financial sector is essential for investment and growth. Banks have to respect EU competition rules just like any other company operating in the Single Market." Denne udtalelse viser, at den finansielle sektor fortsat er et fokusområde for Kommissionen. Det er også værd at bemærke, at bødeniveauerne i denne sag er forholdsvist høje, taget varigheden af de individuelle overtrædelser (henholdsvis 5, 1 og 5 måneder) i betragtning. 4/7

5 Baggrund Sagen startede, da Kommissionen i 2011 udførte uanmeldte kontrolbesøg såkaldte "dawn raids". Baggrunden herfor var, at Barclays havde indgivet et tip om kartellet til Kommissionen. Kommissionens efterfølgende undersøgelser viste, at i alt syv banker (Barclays, Crédit Agricole, HSBC, JP Morgan Chase, Deutsche Bank, RBS og Société Générale) havde indgået konkurrencebegrænsende aftaler om fastsættelse af EURIBOR-renten og dermed fordrejet konkurrencen på de tilknyttede underliggende lånederivater. Overtrædelserne var foregået i individuelle tidsperioder mellem september 2005 og maj EURIBOR-renten er baseret på indstillinger, der dagligt indsendes af et panel af banker. De syv deltagende banker var alle en del af dette panel, og de var i regelmæssig kontakt med hinanden gennem virksomhedernes chat-rum eller "instant messaging"-tjenester om fastsættelsen af EURIBOR-renten. Kommissionen fandt, at formålet med denne kontakt var at fordreje den normale prissætning af EURIBORrenten, idet bankerne fortalte hinanden om deres ønsker eller indstillinger til EURIBOR-renten. Samtidig blev der udvekslet følsomme oplysninger om bankernes handelspositioner og strategier vedrørende handel og/eller prissætning. Problemet var altså ikke selve indberetningen, men at denne efter Kommissionens opfattelse ikke skete fra hver enkelt bank uafhængigt af hinanden. Barclays modtog efter "leniency"-reglerne fuld bødeimmunitet. De tre øvrige banker, Deutsche Bank, RBS og Société Générale, indgik i december 2013 forlig med Kommissionen vedrørende EURIBOR-kartellet, hvorefter der samlet blev betalt bøder for ca. 825 millioner euro. Tidligere sager på markedet for lånerenter Sagen er langt fra den første vedrørende de finansielle markeder, som længe har været i konkurrencemyndighedernes søgelys. Kommissionens andre undersøgelser af karteller vedrørende finansielle benchmarks og relaterede finansielle instrumenter har således tidligere ført til bødebeslutninger inden for bl.a. markedet for lånerentederivater tilknyttet den japanske yen i februar 2015, lånerentederivater tilknyttet schweizerfrancen via fastsættelse af LIBOR-renten i oktober 2014, samt markedet for lånerentederivater tilknyttet schweizerfrancen ved fastsættelse af "bid-ask"-spredning også i oktober Potentielle erstatningssøgsmål EURIBOR-renten danner i sidste ende grundlag for den rente, som kunderne skal betale for at låne penge i banken, og det kan derfor ikke udelukkes, at bødebeslutningen vil blive fulgt op af erstatningssøgsmål fra låntagere, der måtte påstå at have lidt et tab som følge af kartellet. I så fald vil dette ske efter de nye fælleseuropæiske regler om erstatningssager ved konkurrenceretlige overtrædelser. Læs om den nye danske konkurrenceerstatningslov Læs pressemeddelelse om Kommissionens beslutning af 7. december /7

6 FØRSTE DOM AFSAGT EFTER DE NYE BØDEREGLER FOR OVERTRÆDELSE AF KONKURRENCELOVEN Strafskærpelserne for konkurrencelovsovertrædelser pr. 1. marts 2013 indeholdte bl.a. væsentligt forhøjede bødeniveauer. Den første dom efter disse bødeniveauer er nu afsagt ved Retten i Holstebro. Sagen handler om bindende videresalgspriser og begrænsning af passivt salg. Af advokatfuldmægtig Julie Tamm Retten i Holstebros dom af 15. december 2016 Anklagemyndigheden mod Canett Furniture A/S Bindende videresalgspriser og begrænsning af passivt salg Canett Furniture havde i en periode på to år gennem sine retningslinjer for onlinesalg pålagt en forhandler, at Canett Furniture A/S' vejledende priser skulle overholdes som mindstepriser i forbindelse med videresalg til forbrugerne. Derudover omhandlede sagen en mulig forhindring af internetsalg til Norge og Tyskland. Retten fandt imidlertid ikke, at bevisbyrden var løftet for, at forhindringen af internetsalg til Norge og Tyskland havde haft nogen virkning i Danmark, og derfor blev Canett Furniture frifundet for tiltalen om begrænsning af passivt salg. Canett Furniture blev til gengæld fundet skyldig i at have overtrådt forbuddet mod fastsættelse af bindende videresalgspriser. Ifølge lovændringen og forarbejderne hertil udgør en overtrædelse om bindende videresalgspriser (og i øvrigt også hindring af passivt salg) begge ''alvorlige overtrædelser''. Bødernes udmåling Efter de nye regler, udmåles bøderne som følger: Overtrædelsens karakter Grundbeløb (dog gælder 10 %-omsætningsloftet fortsat) Mindre alvorlig overtrædelse Op til 4 mio. kroner Alvorlig overtrædelse Fra 4 mio. kroner til 20 mio. kroner Meget alvorlig overtrædelse Fra 20 mio. kroner og opefter Julie Tamm Direkte: Mobil: jut@kromannreumert.com Ved udmålingen af bøden tog Retten udgangspunkt i et grundbeløb på 4 mio. kroner. Dette blev efterfølgende reguleret til kroner, som blev bødens endelige beløb. Retten lagde vægt på, at handlingerne primært var udført af en ansat, der måtte betragtes som en ledende medarbejder. Derudover lagde Retten vægt på, at kravet om bindende videresalgspriser blev systematisk forfulgt og sanktioneret dette blev dog 6/7

7 kun bevist for en periode på otte måneder. I formildende retning lagde Retten vægt på, at der kun var tale om overtrædelser i forhold til én forhandler og dennes omsætning. Der blev desuden lagt vægt på, at der skete frifindelse for en del af tiltalen. Selvom den endelige bøde efter regulering er under de vejledende grundbeløb, er bøden betydelig højere end den ville have været efter de tidligere regler. Samtidig bekræfter dommen, at der tages udgangspunkt i det grundbeløb, der hører til den pågældende overtrædelseskategori. Virksomheder skal passe på Sagen viser, at bødeniveauerne er blevet skærpet betydeligt, men naturligvis fortsat fastsættes individuelt fra sag til sag. Det er altså nu endnu mere væsentligt for virksomheder, at overholde konkurrencereglerne. Da mange ansatte ikke er bekendt med reglerne, kan virksomheder med fordel lave et sæt interne retningslinjer og/eller et compliance-program. Læs Retten i Holstebros dom 7/7