Danmark og napoleonskrigene

Transkript

1 Danmark og napoleonskrigene I uge 4-7 skal du arbejde med din synopsis om Danmark under napoleonskrigene og følgerne heraf. Den skal afleveres den 13. februar. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem skal følge reglerne for udarbejdelse af en synopsis. Slaget på Reden 2. april 1801 Skt. Josefs Skole 8.klasse

2 Afleveres den: 13. februar 2009 På baggrund af følgende tre spørgsmål skal du forberede en synopsis. Du skal inddrage de vedlagte bilag i din diskussion. Følgende spørgsmål skal indgå i din besvarelse: 1) Redegør for Danmarks rolle under napoleonskrigene med særlig vægt på begivenhederne i 1801 og (Benyt bilag 1). 2) Analyser Thomas Overskous øjenvidneberetning og sæt den ind i sin rette historiske sammenhæng. (Benyt bilag 2). 3) Vurder hvilken betydning Wiener-kongressen fik for Danmark. (Benyt bilag 3).

3 Bilag 1 Slaget på Reden i kom Danmark således politisk i klemme mellem de krigsførende parter. England krævede, at landet trak sig ud af et væbnet neutralitetsforbund, det havde indgået med Sverige og Rusland. Den britiske flåde understregede alvoren ved at sende en flådestyrke til Danmark, og den ankrede op ud for Kronborg den 21. marts 1801 som en trussel, der ikke var til at misforstå. Danmark fastholdt neutralitetsforbundet, og det kom derfor til Slaget på Reden uden for Københavns Havn den 2. april samme år som et flådeslag mellem danske og engelske krigsskibe. Den danske flåde var imidlertid under slaget ikke rigget til, dvs. at den ikke havde master oppe og derfor ikke kunne sætte sejl. Det skyldes den nyligt overståede vinter, hvor man tog rigningen af skibene og lavede vedligeholdelsesarbejder på dem. Den manglende rigning betød, at den danske flåde ikke kunne bevæge sig, da vindkraft endnu var eneste fremdriftsmiddel for skibe. Flåden stod derfor meget dårligt i forhold til de fuldt riggede og kampklare engelske skibe, der var under kommando af den legendariske engelske søhelt, Lord Nelson. Kampen resulterede i, at Danmark tabte og måtte gå ind på de engelske krav. Slaget på Reden kom senere til at fremstå som en national begivenhed, og dagen for kampen, 2. april, er derfor den dag i dag officiel flagdag i Danmark. Københavns bombardement i 1807 Danmark blev politisk stækket af nederlaget. Napoleon lukkede i 1806 de europæiske fastlandshavne af for englænderne, som svarede med at forbyde neutrale landes skibe at sejle, hvor englænderne ikke måtte komme. Det ramte Danmark med sin neutrale status og mange handelsskibe. Den spændte situation betød også, at både England og Frankrig stillede ultimative krav til Danmark, og Danmark

4 blev tvunget til at vælge side. Danmark forsøgte at skabe sig et politisk spillerum, men englænderne mistede tålmodigheden. I 1807 indledte englænderne den 2. september et bombardement af København, som toppede natten mellem den 4. og 5. september. Herefter blev der sluttet en foreløbig våbenhvile, som endte med en kapitulation den 7. september. Som led i kapitulationen beslaglagde englænderne den danske flåde. Dette betød, at Danmark sluttede sig til Frankrig og fortsatte en søkrig med England i det omfang, det stadigt var muligt bl.a. med en ny flåde af små, hurtige kanonbåde. Et større slag mellem danske og engelske skibe fandt eksempelvis sted ud for Sjællands Odde den 22. marts Dansk Center for Byhistorie: De engelske raketter

5 Bilag 2 Thomas Overskous øjenvidneberetning. Som 9-årig oplevede Thomas Overskou Københavns bombardement fra sit hjem i Studiestræde i København. Det begyndte en smuk sommeraften at skumre. Jeg, min søster og nogle andre børn sad midt ude i gården og legede præsten på prædikestolen. Ved posten stod en mand og kone, der vred vasket tøj. Værtens lille pige løb og gennede en hund ind, og en soldat var i færd med at pumpe sit geværløb rent. Alt var den dybeste hyggelige sommeraftenfred. Pludselig hørtes et par svære skud. Nu begynder de," råbte alle, men da man ikke så følger af skuddene, blev de gamle roligt ved deres gerning. Kun vi børn gik efter min mors befaling ind i gangen. Næppe var vi kommet vel derind, førend en bombe styrtede ned i forhuset, rev et fag vinduer ind til gården med sig, faldt ned ikke så langt fra folkene ved posten og sprang i mange stykker, så tilligemed brostenene dansede om dem. De tog flugten, og en almindelig forfærdelse udbredte sig, thi nu blev den skrækkelige skyden uophørlig. De lysende bomber fløj i deres stødvise fart hvislende gennem luften. Blussende brændrør krydsede hverandre og susede ned på alle sider. Alle var i den frygteligste angst og forvirring. Huset hvori vi boede, var indrettet til lutter familier, og alene i baghuset var seksten. De ilede alle ned ad trapperne og tyede sammen i gangen under jamren, gråd og høje klageskrig. De mest komiske scener afvekslede med de sørgeligste. En aldrende jomfru, sm var almindelig afholdt i huset for sit tækkelige, muntre eg kække væsen, havde været ude og kom hjem i begyndelsen af dette rædselens forfærdelige udbrud. Da just nogle tagsten raslede ned, trak hun uvilkårligt kjolen over hovedet idet hun løb over gården. En mand fra baghuset, som på samme tid ville flygte ud på gaden, og som havde fav-

6 nen fuld at noget gammelt skrammel, som han i befippelsen havde fået fat på, løb i blind angst på hende, så de begge faldt omkuld. Om forladelse Jomfru Nielsen. Jeg kunne ikke se Dem", stammede han. Jeg heller ikke", svarede hun koldblodigt, for man må nok tage skørterne over hovedet, når det regner så forskrækkeligt". Thomas Overskou: Af mit liv og min tid, København 1961, p. 42. Bilag 3 Den danske enke af: Marina Friis Ghazaleh Danmark stod derefter meget svagt. Dilemmaet var enten at stå overfor Napoleon i en landkrig eller tilslutte sig englænderne og derved muligvis at tabe Norge. Danskerne frygtede, at en landkrig med Frankrig ville medføre en besættelse af Jylland, hvorved Norge ville stå uden korn og andre landbrugsprodukter. Man frygtede derfor, at England på trods af en mulig alliance ikke ville bistå Danmark i et forsvar af Norge. Den danske statsledelse valgte, da den ikke ønske de at risikere tab af eget territorium, at indgå en dansk-fransk alliance den 31. oktober 1807 i Fontainebleau. Hvad man ikke vidste var, at Napoleon seks år senere, i oktober 1813, skulle lide nederlag ved Leipzig, og at Danmark derved var mere eller mindre forsvarsløs over for de forenede svenske, russisk og tyske hærstyrker. Ved freden i Kiel den 14. januar 1814 blev det aftalt, at Danmark skulle afstå Norge til Sverige, men bibeholde Færøerne, Island og Grønland. I kompensation for Norge skulle Danmark have svensk Pommern og Rügen, men svenskerne nægtede at udlevere disse, fordi nordmændene nægtede at acceptere Kielerfredens betingelser. En af årsagerne til den danske konges deltagelse i Wienerkongressen var derfor at få svenskerne til at opfylde deres del af Kieler freden samt afværge truslen om en russisk invasion.

7 En russisk hærstyrke på mand befandt sig allerede i Holsten, hvilket var en stor økonomisk belastning for Danmark, men også en trussel mod Danmarks fortsatte eksistens. Og for det tredje var en dansk deltagelse møntet på at modarbejde mulige tiltag til Danmarks yderligere territoriale reduktion og eventuelle udslettelse som selvstændig, suveræn stat.

8