Kvalitet i byggeriet. - Ophævelse af lovkrav om nøgletal i statsligt og alment byggeri

Transkript

1 Kvalitet i byggeriet - Ophævelse af lovkrav om nøgletal i statsligt og alment byggeri 7. semesters speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Via University College af: Nicolai Dahl Kidholm Vejl.: Bo Kolman

2 TITELBLAD RAPPORT TITEL: Kvalitet i byggeriet VEJLEDER: Bo Kolman FORFATTER: Nicolai Dahl Kidholm DATO/UNDERSKRIFT: 19/10/15 STUDIENUMMER: OPLAG: 2 SIDETAL (à 2400 anslag): 25 GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Denne rapport er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives!

3 Abstract This report deals with the repeal of the statutory requirements on the use of indicators in state and public construction. More specifically has the Danish system of indicators for these construction types dealt with a lot of criticism over the years. As a result of that, has the Danish government repealed the statutory requirements of its use, because of the indicators low impact of the quality of the construction. This report shows that there is a need for an indicationssystem to obtain a curtain quality. It also shows that the current system is ineffective and new measurements are required.

4 Indhold 1 Indledning med problemformulering Baggrundsinformation og præsentation af emne Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Problemformulerings spørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri Rapportens struktur og argumentation Nøgletalssystemet Hvorfor et nøgletalssystem for byggeri Tolkning Den aktuelle lovgivning Nøgletalssystemet for alment byggeri Nøgletalssystemet for statsligt byggeri Entreprenørnøgletal Rådgivernøgletal Nøgletal for bygherrer Elementer i en nøgletalsevaluering Faktablad Karakterbog Nøgletalsrapport Byggerating Baggrund for undersøgelse Brugernes anvendelse og vurdering af nøgletalssystemet Entreprenører Rådgivere Bygherrer Tolkning Økonomiske aspekter Evaluatorernes honorarer Beløbsgrænser... 29

5 5.3 Tolkning Forbedring af nøgletalssystemet Afskaffelse af nøgletalssystemet Regeringens udspil Høringssvar Medierne Tolkning Konklusion Kildeliste BILAG: Bilag 1 Bygherrenøgletal for statsligt og alment byggeri Bilag 2 Eksempel på faktablad Bilag 3 Eksempel på karakterbog Bilag 4 Grænseværdier for pointsystem i forbindelse med Bygge Rating Bilag 5 Eksempel på bagatelsgrænser

6 Billedliste Figur 1 Tidslinje for nøgletalssystemet side 5 Figur 2 Opbygning af nøgletal for alment byggeri side 7 Figur 3 Opbygning af nøgletal for statsligt byggeri side 8 Figur 4 Tidspunkt for rådgivernøgletal side 12 Figur 5 Bygherrenøgletal ifm. Alment byggeri side 13 Figur 6 Bygherrenøgletal ifm. Statsligt byggeri side 13 Figur 7 Bygge Rating skala side 15 Figur 8 Fordeling af interviewpersoner på aktørtype side 18 Figur 9 Antal firmaer fordelt på antal gyldige entreprenør evalueringer side 19 Figur 10 Antal firmaer fordelt på antal gyldige rådgiver evalueringer side 19 Figur 11 Antal entreprenører og entrepriser side 20 Figur 12 Overholdelse af tidsfrister i pct. Side 21 Figur 13 Antal alvorlige mangler pr. mio. kr. side 22 Figur 14 Overordnet tilfredshed, skala 1-5 side 23 Figur 15 Kundeloyalitet over for entreprenøren, skala 1-5 side 23 Figur 16 Antal arbejdsulykker pr. mia. kr. side 24 Figur 17 Antal rådgivere og rådgiveropgaver side 25 Figur 18 Bygherrens samlede vurdering af rådgivningsopgaverne side 25 Figur 19 Kundeloyalitet over for rådgiverne, skala 1-5 side 25 Figur 20 Vurdering af rådgivernøgletallenes relevans side 26 Figur 21 Antal bygherresager, side 27 Figur 22 Bestillers samlede tilfredshed med byggeriet, side 27 Figur 23 Holdning til beløbsgrænser for anvendelse af nøgletal side 30 Tabel 1 Byggerating skala for rådgivere side 16 Tabel 2 Byggerating skala for entreprenører side 16 Tabel 3 Byggerating skala for bygherrer side 17

7 1 Indledning med problemformulering 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne Dette speciale er udarbejdet i forbindelse med 7. semester, som bygningskonstruktør i perioden fra d til d Dette semester er taget på VIA University College i Århus. Derfor er specialet skrevet ud fra skolens retningslinjer og rapportguide. Hvilket betyder at dette speciale maksimalt må omfatte 30 sider á 2400 anslag, svarende til 10 ECTS points. Dette speciale omhandler ophævelsen af lovkravene til anvendelse af nøgletal i statsligt og alment byggeri. Dette er et evalueringssystem, der var tiltænkt at fremme kvaliteten i byggeriet. 1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Min interesse for dette emne stammer fra min praktikperiode, hvor jeg var i en mellemstor entreprenør virksomhed. I virksomheden beskæftiger de sig primært med total- og hovedentrepriser. Projektet, som jeg var tilknyttet, omfattede et projekt for Århus kommune, hvor jeg var en del af afleveringsfasen. Her oplevede jeg at der blev lagt stor vægt på overholdelse af tidsplan, mindskning af antal mangler og specielt vores kommunikation til bygherren. Fokusset på tidsplanen og manglerne var jo til dels for at undgå dagbøder og for at få afleveret, men også med henblik på evalueringen i forbindelse med nøgletal. Det højnede fokus på kommunikationen til bygherren, skyldtes at bygherren skulle evaluere os i forhold til kundetilfredshed, som er en subjektiv vurdering. Derfor lagde vi stor vægt på at opretholde en åben og venlig kommunikation, samt at forholde os proaktive i løsningsforslag. Alt denne fokus på en god nøgletals score, hænger sammen med at dette bruges til at blive prækvalificeret til lignende fremtidige projekter. Dette rejste nogle spørgsmål hos mig, da jeg mente at nøgletalssystemet var lavet for at sikre kvaliteten i byggeriet og ikke kun for at blive prækvalificeret. Nøgletalssystemet har desuden været under meget kritik, og den tidligere regering rejste i deres vækstplan i foråret 2015, forslag om at afskaffe lovkravet til anvendelse af nøgletalssystemet i statsligt og alment byggeri. På grund af regeringsskiftet i sommeren 2015 blev forslaget sat i bero, men gennemført i oktober 2015 med ikrafttrædelse fra november samme år. Derfor vil jeg igennem dette speciale belyse hvad nøgletalssystemet er, og dets historie. Derudover vil jeg analyser hvordan det har været anvendt og om det har fremmet kvaliteten i byggeriet. Desuden vil jeg belyse nogle af de fordele og ulemper, der er ved ophævelsen af lovkravet til anvendelsen af systemet. 1

8 1.3 Problemformulerings spørgsmål Er det en korrekt beslutning fra Regeringens side, at ophæve lovkravet til anvendelse af nøgletal i statsligt og alment byggeri? 1.4 Afgrænsning En af de ting som nøgletalssystemet har været anvendt til er prækvalifikation. Dog vil jeg i denne rapport ikke ligge fokus på prækvalifikation, derfor er dette ikke nærmere beskrevet. Desuden vil fokusset i denne rapport være nøgletal i forbindelse med statsligt og alment byggeri, da dette har været et lovkrav. Den private sektor vil ikke være beskrevet, da der her ikke har været lovkrav om anvendelse af nøgletal. I den historiske udvikling af nøgletalssystemet, er der beskrevet flere forenklinger af systemet. De oprindelige nøgletal, som er blevet forenklet vil kun være beskrevet kort. Derimod vil den aktuelle lovgivning og nøgletal være beskrevet dybdegående. I analysedelen af rapporten anvendes primært en rapport fra DAMVAD, som har lavet en analyse af systemet i perioden fra Derfor vil der ikke foreligge reelle analyser fra før denne periode i denne rapport. Dog vil der være refereret til udtalelser i medierne fra før denne periode. 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder Til den teoretiske del af denne rapport, har jeg valgt primært at anvende bekendtgørelser. Da rapporten omhandler nøgletalssystemet, hvilket i øjeblikket er et lovkrav indtil november 2015, vil jeg direkte anvende de gældende bekendtgørelser, samt tidligere bekendtgørelser for at beskrive den nuværende lovgivning, samt udviklingen. Derudover vil jeg anvende anerkendte kilder som rapporter fra Regeringen, Byggeriets Evaluerings Center og Høringsdokumenter. 1.6 Valg af metode og empiri Emnet omkring nøgletal har igennem tiden været meget debatteret i medierne af de større organisationer inden for byggeri. Derfor er der allerede meget materiale og kommentarer omkring emnet. Dette vil jeg igennem den empiriske del af rapporten, anvende som kvalitativ empiri. Desuden har konsulentfirmaet DAMVAD i 2014 lavet en gennemgribende rapport omkring nøgletalssystemet for Regeringen. Denne rapport vil blive anvendt både til kvalitativ og kvantitativ empiri i den empiriske del af rapporten. 2

9 1.7 Rapportens struktur og argumentation Denne rapport er opbygget, så der startes med en indledning. Derefter begynder selve hovedafsnittet, hvor jeg starter med den teoretisk gennemgang af nøgletalssystemets historie og lovgivning, samt elementerne i en evaluering. Derefter fortsætter rapporten over i selve analyse delen med en undersøgelse af brugernes vurdering, de økonomiske aspekter, mulige forbedringer til systemet, samt en gennemgang af regeringens udspil og respons hertil. Igennem rapporten vil jeg komme med kommentarer og tolkninger af teori og analyser. Afslutningsvis vil jeg konkludere på min problemformulering. 3

10 2 Nøgletalssystemet I dette afsnit vil jeg belyse hvorfor der var behov for et nøgletalssystem, samt den historiske udvikling af nøgletalssystemet til de forskellige aktører i byggeriet. Derudover vil jeg beskrive den aktuelle lovgivning for de enkelte aktører, samt deres rolle i forbindelse med nøgletalsevalueringer. 2.1 Hvorfor et nøgletalssystem for byggeri 1 Regeringen har som regel altid et mål om at øge den økonomiske vækst i Danmark, for at vi i fremtiden kan udvikle vores velstand. Derfor udsendte regeringen deres vækststrategi, Vækst med vilje i 2002, på baggrund af en masse undersøgelser. I denne rapport var målet, indenfor for byggeri, at skabe flere arbejdspladser og en højere produktivitet. I dette udspil bliver der lagt stor fokus på Danmarks konkurrenceevne, hvor regeringen mener, at der er et behov for blandt andet at styrke konkurrencen inden for byggeri. Erfaringer og analyser har vist at konkurrenceudviklingen for byggeri i Danmark ligger under udviklingen i vores omkringliggende nabolande. Dette har været med til at skabe højere priser og lavere produktivitet. Derfor afsatte regeringen midler i en Konkurrenceevnepakke, for at styrke konkurrencen i byggeriet. Dette skulle bruges til at fremme produktivitetsudviklingen, når den offentlige sektor optræder som bygherre, ved hjælp af nye organisationsformer og produktudvikling. 2 I 2003 offentliggjorde regeringen en rapport, Staten som bygherre vækst og effektivisering i byggeriet, der indeholdte nogle konkrete initiativer for at kunne bidrage til udviklingen af større produktivitet, lavere priser og bedre kvalitet i det statslige byggeri. Heriblandt var et af initiativerne nøgletalssystemet. Teorien om nøgletal i byggeriet er at skabe en gennemsigtighed vedrørende forholdet mellem pris og kvalitet, hvilket tidligere har været en stor barriere for den optimale konkurrence i byggeriet. Der har tidligere kun været konkurrence på prisen i byggeriet, hvilket har resulteret i ringe kvalitet. Derfor skulle nøgletalssystemet anvendes som et redskab for bygherren, til at udvælge samarbejdspartnere på baggrund af erfaringer fra tidligere projekter. Dette tiltag skulle give en mulighed for bygherren, til at sammenholde prisen i forhold til sandsynligheden for at få et byggeri af høj kvalitet til rette tid. I 2004 kom den første bekendtgørelse om evaluering af byggeri. Denne bekendtgørelse omhandlede i første omgang kun, at statslige bygherrer skulle anvende og indsamle oplysninger til beregning af nøgletal for entreprenører for større byggeopgaver. Derefter i 2005, bliver det pålagt statslige bygherrer at anvende nøgletal i udvælgelsen af entreprenører. Dog er det først i 2007, at dette træder i kraft for bygherrer i 1 (Vækst med vilje, 2002, Maj) 2 (Staten som bygherre - vækst og effektivisering i byggeriet, 2003, August) 4

11 forbindelse med almenboligsektoren, at skulle indsamle oplysninger for entreprenører til nøgletal. Nøgletal for alment byggeri bliver her omfattet af sin egen bekendtgørelse. Først i 2008 bliver der indført rådgivernøgletal. På dette tidspunkt bliver det obligatorisk for rådgivere at fremvise nøgletal til prækvalifikation ved både statsligt og alment byggeri. Det samme år, bliver entreprenørnøgletallene forenklet, ved at økonominøgletallet bliver afskaffet. Dette nøgletal omhandlede produktivitet, og omfattede at entreprenører oplyste omkostninger på materiel og materialer mv. Dette havde vist sig at være besværligt for virksomhederne at indberette. Derudover blev der planlagt en gennemgående forenkling af nøgletalssystemet for entreprenører, som kom i I denne forenklede version af nøgletalssystemet valgte man blandt andet at afskaffe nøgletal omkring effektivitet, hvilket hidtil var det mest ressourcekrævende nøgletal at indsamle og kontrollere. Dette medførte at antallet af oplysninger, der skulle indsamles, blev reduceret med 80 for et projekt udført som hoved- eller totalentreprise. For et projekt udført som fagentreprise blev antallet af oplysninger reduceret med 200. Derudover blev det også primært bygherrens ansvar at indsamle disse oplysninger. Desuden kom der nye bekendtgørelser for henholdsvis statsligt og alment byggeri, hvor der var sammenhæng mellem kravene til nøgletal. I 2010 træder den første bekendtgørelse om nøgletal for bygherrer i kræft. Tiltaget om bygherrenøgletal havde været planlagt siden 2007 som et led i at skabe en bedre kvalitet i byggeriet. Ideen med bygherrenøgletal var at skabe mere gennemsigtighed i byggeriet, for derved at kunne drage erfaringer fra tidligere projekter. Derudover skulle dette bruges fremadrettet til at skabe et redskab til anvendelse i styringsdialog mellem kommune og boligorganisation ved alment byggeri. Samt til udvælgelsen af bygherrer til konkrete projekter. Ved statsligt byggeri skulle bygherrenøgletallene bruges til at belyse bygherrens evne til blandt andet at overholde budgetter. For tidslinje over historikken af nøgletal, se figur 1. Figur 1 Tidslinje for nøgletalssystemet Kilde: (Evaluering af nøgletalssystemet for statslig og alment byggeri, 2014 Juli) 5

12 Ud fra udvikling og de mange forenklinger af nøgletalssystemet gennem tiden, kan man tolke, at systemet langt fra har været optimalt. I en artikel fra 2007 til Finans, skriver Lars Goldschmidt, daværende direktør for Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI): 3 Et evalueringssystem skal opfylde fire ting: flytte konkurrencen fra pris til kvalitet, være et værktøj til forbedring, være retfærdigt og bibringe værdi i forhold til de omkostninger, det påfører. Overordnet kan det siges ganske simpelt - det foreliggende system lever ikke op til kriterierne. Dette er en de debatter der, i forbindelse med planlægningen af indførelsen af rådgivernøgletal, skaber grundlag for nøgletalssystemet gennemgribende forenkling i perioden fra 2007 til I denne periode er der stor utilfredshed af nøgletalssystemet fra de store organisationer i byggebranchen. Den generelle holdning er, at systemet er for kompliceret og ikke skaber værdi i byggeriet Tolkning Personligt mener jeg at de store utilfredsheder kan skyldes, at systemet på daværende tidspunkt stadigvæk er relativt nyt. Derfor har der ikke været de store erfaringer med det og derfor kan det virke kompliceret. Desuden er der altid plads til forbedringer af første version af et system. Derfor har der også været brug for en opdateret version. 2.2 Den aktuelle lovgivning I dette afsnit vil jeg gennemgå de generelle formål med anvendelsen af nøgletal for statsligt og alment byggeri. Desuden vil jeg gennemgå indberetningsproceduren for en evaluering i forhold til de to typer af byggerier. Til sidst i afsnittet vil jeg gennemgå enkelte kriterier der evalueres efter i forhold til henholdsvis entreprenørnøgletal, rådgivernøgletal og nøgletal for bygherrer. 3 (Finans & Lars Goldschmidt, 2007) 6

13 2.2.1 Nøgletalssystemet for alment byggeri 4 Når der er tale om alment byggeri, omfatter dette offentlig støttet byggerier af boligtypen: Almene familie-, ungdoms- og ældreboliger Selvejende ungdomsboliger Friplejeboliger Formålet med anvendelsen af nøgletal for alment byggeri er at fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet, og er omfattet af bekendtgørelse 675 af 18/06/2010. Hvilket derved, skulle bekendtgørelsen: 1. 5 Give bygherrerne bedre mulighed for at udvælge de mest velegnede tilbudsgivere til løsning af en opgave. 2. Give bygherrer, rådgivere og entreprenører bedre mulighed for at sammenligne sig med hinanden med hensyn til såvel byggeprocessen som produktet (den færdige bebyggelse). 3. Give kommunalbestyrelsen eller regionsrådet bedre mulighed for at vælge den mest velegnede bygherre til et alment byggeprojekt. 4. Sikre større gennemsigtighed og fremme mere systematiske læringsprocesser. Nøgletalssystemet for alment byggeri administreres af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, men forvaltes af BOSSINF, hvilket er et indberetningssystem. Proceduren for nøgletalssystemet for alment byggeri er som følgende: Bygherrerne indberetter data om byggeriet til BOSSINF. Evaluatorer indhenter data om byggeriet fra BOSSINF. Evaluatorer udregner nøgletal og sender disse retur til BOSSINF. Til sidst sendes faktablad til Byggeskadefonden, som er ansvarlig for offentliggørelsen. Figur 2 Opbygning af nøgletal for alment byggeri Kilde: (Evaluering af nøgletalssystemet for statslig og alment byggeri, 2014 Juli) 4 (Bekendtgørelse om nøgletal for alment byggeri m.v., 2010) 5 Citat direkte fra (Bekendtgørelse om nøgletal for alment byggeri m.v., 2010) 7

14 2.2.2 Nøgletalssystemet for statsligt byggeri 6 Når der er tale statsligt byggeri, omfatter dette af BEK nr 1469 af 16/12/2009 og vedrører: Byggeri omfattet af lov statens byggevirksomhed Byggeri, der er helt eller delvist finansieret ved lån eller tilskud fra staten, når lånet eller tilskuddet udgør mindst 50% af byggeomkostningerne. Byggeri til institutioner, hvis drift betales helt eller delvist af staten, når tilskuddet udgør mindste 50%. 7 Formålet med anvendelsen af nøgletalssystemet i det statslige byggeri, er at skabe en større synlighed af kvaliteten, samt at skabe en evalueringskultur i byggeriet. Derved skabes og dokumenteres der læring af byggeprojekter, hvilket på sigt vil kunne bidrage til at reducere omfanget af fejl, mangler og forsinkelser i byggeriet. Proceduren for nøgletalssystemet for statsligt byggeri er som følgende: Bygherrerne indberetter data om byggeriet direkte til evaluatorerne. Evaluatorer udregner nøgletal og sender faktablad til Bygningsstyrelsen. Figur 3 Opbygning af nøgletal for statsligt byggeri Kilde: (Evaluering af nøgletalssystemet for statslig og alment byggeri, 2014 Juli) 6 (Bekendtgørelse om nøgletal for statsbyggerier m.v., 2009) 7 (Vejledning om nøgletal for statsligt byggeri m.v., 2008) 8

15 2.2.3 Entreprenørnøgletal Når der er tale om entreprenørnøgletal, gælder reglerne i henhold til bekendtgørelserne for både alment og statsligt byggeri. Det vil også sige at der skal leveres entreprenørnøgletal fra tidligere projekter ved en prækvalifikation til en fagentreprise, storentreprise, hovedentreprise eller totalentreprise. Dog er underentreprenører ikke omfattet af reglerne for nøgletal. For en entreprenør udregnes der 10 nøgletal fordelt på henholdsvis 4 områder: Tidsfrister: Definition: 8 Faktisk udførelsestid i forhold til planlagt udførelsestid korrigeret for tidsfristforlængelser Her skal forstås at udførelsestiden defineres fra opstart af arbejdet på byggepladsen indtil den faktiske aflevering. Derudover korrigeres udførelsestiden for godkendt tidsforlængelse opgjort i arbejdsdage. Derved angives dette nøgletal i procent og kan ikke antage en værdi under 100%. Eksempelvis ville nøgletallet for tidsfrister ved en entreprise med en planlagt arbejdstid på 150 dage, men med en forbrugt arbejdstid på 160 dage, være 106,7 Mangler: Mangler i byggeriet er et vidt begreb. Derfor opdeles dette i tre hovednøgletal. Nøgletal 1 Definition: 9 Antal mangler indført i afleveringsprotokollen klassificeret efter alvor. Dette nøgletal opgøres som antal mangler i forhold til entreprisesummen, opgjort pr. million kr., og har 4 undernøgletal: Kosmetiske mangler: Dette omhandler mangler med ingen eller ubetydelig byggeteknisk betydning. Det vil sige at disse ikke har en betydning for bygningsdelens konstruktion eller funktion, samt at levetiden for bygningsdelen eller tilstødende bygningsdele ikke påvirkes. Mindre alvorlige mangler: I denne kategori har mangler en mindre byggeteknisk betydning. Dette forstås ved at manglen har indflydelse bygningsdelens konstruktion eller funktion. Derved er bygningsdelens eller tilstødende bygningsdeles levetid nedsat, hvis manglen ikke bliver udbedret. 8 Citat direkte fra (Bekendtgørelse om nøgletal for alment byggeri m.v., 2010), bilag 3 9 Citat direkte fra (Bekendtgørelse om nøgletal for alment byggeri m.v., 2010), bilag 3 9

16 Alvorlige og kritiske mangler: Her er der tale om mangler med en stor byggeteknisk betydning. Det vil sige at manglen har en stor betydning for bygningsdelens konstruktion og funktion, samt at bygningsdelens eller tilstødende bygningsdeles levetid er stærkt forringet. Forhold, der skal undersøges nærmere: Her er tale om mangler, som man eventuelt ikke har kunnet undersøge under en gennemgang. Derfor har man ikke kunnet angive graden af manglen. Eksempelvis ville nøgletallet for disse mangler ved en entreprise på 1,7 mio. kr. med 13 mangler, være 7,6 mangler pr. mio. kr. Nøgletal 2 Definition: 10 Økonomisk værdiansættelse af mangler. Dette nøgletal bliver opgjort i procent som en skønsmæssig, økonomisk værdiansættelse af manglerne, der er fastsat i forbindelse med aflevering, i forhold til den samlede entreprisesum. Nøgletal 3 Definition: 11 Manglers betydning for ibrugtagningen. Nøgletallet dækker over bygherrens vurdering af, om der har været mangler ved afleveringen, der har vanskeliggjort eller forhindret brugen af væsentlige dele af byggeriet. Arbejdsulykker: Definition: 12 Ulykkesfrekvens udtrykt som antal anmeldte arbejdsulykker sat i forhold til entreprisesummen opgjort pr. milliard kr. En arbejdsulykke defineres som: pludselig, uventet og skadevoldende hændelse, som sker i forbindelse med arbejdet, og som medfører personskade Eksempelvis ville nøgletallet for en entreprise på 20 mio. kr. med en ulykkesfrekvens på 3, være 150 arbejdsulykker pr. mia. kr. 10 Citat direkte fra (Bekendtgørelse om nøgletal for alment byggeri m.v., 2010), bilag 3 11 Citat direkte fra (Bekendtgørelse om nøgletal for alment byggeri m.v., 2010), bilag 3 12 Citat direkte fra (Bekendtgørelse om nøgletal for alment byggeri m.v., 2010), bilag 3 10

17 Kundetilfredshed: Nøgletal for kundetilfredshed opdeles i to kategorier, henholdsvis for byggeprocessen og for selve entreprenøren. Da der i dette nøgletal ikke er målbare kriterier, er disse subjektive og angives af bygherren. Definition: 13 Bygherrens tilfredshed med byggeprocessen. Bygherrens tilfredshed beregnes på baggrund af 8 spørgsmål, hvor bygherren giver en karakter for henholdsvis præstation og betydning for projektet til hvert spørgsmål. Karakteren gives i en skala fra 1-5, hvor 5 er det bedste. Nøgletallet bliver så en gennemsnitskarakter af alle spørgsmål. Spørgsmålene er som følgende: Entreprenørens evne til at bistå konstruktivt ved projektgennemgangen eller ved planlægning af opgaveløsningen forud for entreprisens opstart på byggepladsen. 2. Entreprenørens evne til at finde løsninger i overensstemmelse med udbudsmaterialets krav og i øvrigt imødekomme bygherrens behov og ønsker inden for de aftalte rammer. 3. Entreprenørens evne til at overholde aftalte tidsplaner og aflevere entreprisen til tiden. 4. Entreprenørens evne til at indgå i dialog om tillægsydelser og priser for disse. 5. Entreprenørens evne til at føre en konstruktiv dialog og medvirke til et godt samarbejde mellem projektets nøglepersoner. 6. Entreprenørens evne til at tage hensyn til byggepladsens omgivelser, f.eks. naboer, beboere, øvrigt personale og evt. brugere af bygningen under arbejdets udførelse. 7. Entreprenørens evne til at medvirke til at gennemføre en tilfredsstillende aflevering. 8. Entreprenørens evne til at levere information om drift og vedligeholdelse i overensstemmelse med udbudsmaterialets krav. Definition: 15 Kundeloyalitet Når der er tale om kundeloyalitet, skal bygherren angive om han vil anvende virksomheden til lignende projekter i fremtiden. Spørgsmålet besvares igen ved at angive en karakter fra Citat direkte fra (Bekendtgørelse om nøgletal for alment byggeri m.v., 2010), bilag 3 14 Citat direkte fra (Bekendtgørelse om nøgletal for alment byggeri m.v., 2010), bilag 3 15 Citat direkte fra (Bekendtgørelse om nøgletal for alment byggeri m.v., 2010), bilag 3 11

18 2.2.4 Rådgivernøgletal En rådgivers præstation i forhold til et byggeri, vurderes kun på kundetilfreds. Derved vurderes rådgiveren kun subjektivt på en række spørgsmål til bygherren. Igen gives der en karakter, for præstation og spørgsmålets betydning for projektet, på en skala fra 1-5. Spørgsmålene er som følgende: Evne til at opstille realistiske budgetter. 2. Evne til at opstille realistiske tidsplaner. 3. Evne til at anskueliggøre sine forslag. 4. Evne til at føre en konstruktiv dialog. 5. Bidrag til konstruktivt samarbejde mellem projektets aktører. 6. Bidrag til at opnå en tilfredsstillende æstetisk løsning. 7. Bidrag til at opnå en tilfredsstillende funktionel løsning. 8. Bidrag til at opnå et godt indeklima. 9. Bidrag til at opnå en løsning med en fornuftig driftsøkonomi. 10. Bidrag til at opnå en miljømæssig fornuftig løsning. 11. Evne til at levere den aftalte kvalitet i projektmaterialet. 12. Håndtering af processer med beboere/lejere/brugere/naboer under byggeriet. 13. Bidrag til at gennemføre en tilfredsstillende aflevering. 14. Angivelse af bygherrens samlede tilfredshed med rådgivningsopgaven. 15. Angivelse af, om bygherren vil benytte rådgiveren igen ved et lignende projekt. I løbet af byggeprocessen kan en rådgiver vurderes op til to gange, alt efter hvornår rådgivningen finder sted, se figur 4. I tilfælde af at der foretages to vurderinger, skal der udregnes et gennemsnit af de to nøgletalsvurderinger, som danner grundlag for det endelige faktablad. Figur 4 Tidspunkt for rådgivernøgletal Kilde: (Evaluering af nøgletalssystemet for statslig og alment byggeri, 2014 Juli) 16 Citat direkte fra (Bekendtgørelse om nøgletal for alment byggeri m.v., 2010), bilag 1 12

19 2.2.5 Nøgletal for bygherrer Når der er tale om nøgletal for bygherrer, skelner man mellem alment og statsligt byggeri i modsætning til nøgletal for entreprenører og rådgivere. Se figur 5 og 6 for forskelle mellem nøgletal for bygherrer i alment og statsligt byggeri. De enkelte kategorier er beskrevet nærmere i bilag 1. Alment byggeri 17 Nøgletalskategorierne for alment byggeri fremgår af figur 5 og er uddybet i bilag 1. Hvad der er vigtigt at pointere her er at nøgletallene skal suppleres med oplysninger om pris pr. kvadratmeter. Derudover er der nogle undtagelser i nøgletallene for alment byggeri. Hvis kommunen er bygherre, kan kommunalbestyrelsen vedtage, at der ikke skal vurderes bestillertilfredshed. Det samme er gældende for regionsrådet, samt hvis der er tale om friplejeboliger. Der skal ikke beregnes nøgletal for energiforbrug, medmindre der skal foretages en energimærkning i forbindelse med nybyggeri. Figur 5 Bygherrenøgletal ifm. Alment byggeri Kilde: (Evaluering af nøgletalssystemet for statslig og alment byggeri, 2014 Juli) Statsligt byggeri 18 Nøgletalskategorierne for statsligt byggeri fremgår af figur 6 og er uddybet i bilag 1. Hvad der er vigtigt at pointere her er at nøgletallene skal suppleres med oplysninger om pris pr. kvadratmeter. Som ved alment byggeri, er der her også en undtagelse af nøgletal omkring bestillertilfredshed, hvis bestiller og bygherrer er den samme. Det samme er gældende for nøgletal omkring nøgletal for energiforbrug, som kun skal indsamles ved nybyggeri. Figur 6 Bygherrenøgletal ifm. Statsligt byggeri Kilde: (Evaluering af nøgletalssystemet for statslig og alment byggeri, 2014 Juli) Ved bygherrenøgletal for statsligt byggeri vurderes bygherren også på pris og tid, hvor der her bliver vurderet på afvigelser i mellem forventninger og faktiske forhold. 17 (Bekendtgørelse om nøgletal for alment byggeri m.v., 2010) 18 (Bekendtgørelse om nøgletal for statsbyggerier m.v., 2009) 13

20 2.3 Elementer i en nøgletalsevaluering 19 I dette afsnit vil jeg gennemgå de elementer, som indgår i en nøgletalsevaluering. Jeg vil gennemgå de dokumenter, der er fra en tidligere udført opgave og frem til en prækvalifikation. Processen for en evaluering, samt de forskellige aktøres roller er beskrevet i tidligere afsnit Faktablad Når en virksomhed får udarbejdet en evaluering på et projekt, får virksomheden som udgangspunkt et faktablad. Dette beskriver virksomhedens kompetencer, udtrykt med karakterer for hvert nøgletal, for det enkelte projekt. Derudover er virksomhedens stamdata angivet. Tallene i et faktablad er udregnet på baggrund af indberetninger fra bygherren for projektet, dog er dataene først valideret af entreprenøren/rådgiveren der evalueres. Disse faktablade har en gyldighed på 3 år, og anvendes til at udarbejde en karakterbog, som er beskrevet i næste afsnit, samt skal vedlægges til en prækvalifikation. For et eksempel på et faktablad, se bilag Karakterbog Formålet med en karakterbog for en virksomhed, er at beskrive virksomhedens kompetencer inden for nøgletalskriterierne. Dette gøres ved at karakterbogen beskriver et gennemsnit for nøgletallene i virksomhedens gyldige faktablade. Derved ses der ikke kun på virksomhedens kompetencer for et enkelt projekt, men for flere projekter, hvilket giver et mere pålideligt billede af virksomheden. Desuden anvendes der en vægtning af de forskellige projekter. Det vil sige at et økonomisk tungt projekt vægter højere i gennemsnittet end et mindre tungt projekt. Der er ikke noget krav til hvor mange faktablade en virksomhed skal have for at få en karakterbog, dog anbefales det fra evaluatorenes side at en virksomhed har mindst 3 faktablade. Da karakterbogen viser et gennemsnit for faktabladene, der kun er gyldige i 3 år, vil denne hele tiden blive opdateret i forhold til nye evalueringer og derved afspejle virksomhedens aktuelle kompetenceniveau. Derfor anvendes karakterbogen også af bygherrer til udvælgelsen ved en prækvalifikation. For eksempel på en karakterbog, se bilag (Byggeriets Evaluerings Center, u.d.) 14

21 2.3.3 Nøgletalsrapport Foruden faktablade og karakterbog, som anvendes til en prækvalifikation, har virksomhederne mulighed for at få udarbejdet en nøgletalsrapport. En sådan rapport er til internt brug i virksomheden og har til formål at give en grundig analyse af virksomhedens nøgletal. Derved kan virksomheden få belyst stærke og svage sider i forhold til nøgletal, for derved at kunne iværksætte tiltag med henblik på at få bedre nøgletal. I rapporten vil der også være eksempler på forbedringer til at opnå en højere karakter, samt en præsentation af hvordan virksomheden ligger i forhold til evaluatorens gennemsnit Byggerating Som en tillægsydelse til nøgletalssystemet, tilbyder organisationerne Byggeriets Evaluerings Center og BNKI Bülow en byggerating. Det er vigtigt at pointere at en byggerating ikke er en obligatorisk del af nøgletalssystemet, derfor er dette heller ikke en ydelse, som bygherren skal kræve af entreprenører eller rådgivere. Formålet med dette, er at gøre det overskueligt at bruge nøgletallene. Derfor skal det anses som et supplerende værktøj for at skabe overblik over og simplificere nøgletallene. Denne ydelse blev udviklet i 2010 efter ønske fra bygherrer, som savnede et letforståeligt system, som viser nøgletallenes placering i forhold til gennemsnittet. Derfor lavede man en karakterskala fra A til E, se figur 7, som sammenligningsgrundlag. Der kan laves en byggerating for henholdsvis rådgivere, entreprenører og Figur 7 Bygge Rating skala Kilde: Byggeriets Evaluerings Center bygherrer, med hver deres sammenligningsområder i forhold til nøgletalssystemet. Derfor anvendes dette værktøj også i udvælgelsen af samarbejdspartnere til en prækvalifikation, hvor en bygherre kan stille krav til at virksomheden som udgangspunkt skal have en C-rating eller en bedre karakter i virksomhedens karakterbog. 15

22 Byggerating til rådgivere For rådgivere består bygge rating kun af et bogstav på skalaen, i henhold til figur 7. Derved kan en rådgiver for eksempel have en A-Rating. Denne karakter beregnes ud fra et gennemsnit med en decimal af rådgiverens 15 nøgletal, se tabel 1. Hertil vægtes nøgletallene 1-13 tilsammen 50%, mens nøgletallene 14 og 15 hver vægter 25%. Byggerating Gennemsnit Fra 4 til og med 5 Fra 3 til og med 4 Fra 2 til og med 3 Fra 1 til og med 2 Tabel 1 Byggerating skala for rådgivere Kilde: Byggeriets Evaluerings Center 1 Byggerating til entreprenører For entreprenører består byggerating af fire bogstaver på skalaen. Disse karakterer bliver givet for henholdsvis tidsfrister, mangler, arbejdsulykker og kundetilfredshed. Derved kan en entreprenør for eksempel have en ABAC-rating. Nøgletallet for kundetilfredshed kan oversættes direkte til pointsystemet for byggerating. Derimod kan nøgletallene for tidsfrister, mangler og arbejdsulykker ikke direkte oversættes, derfor har Byggeriets Evaluerings Center udarbejdet nogle grænseværdier i et pointsystem for de enkelte nøgletal, som kan ses i bilag 4. Dette pointsystem opdateres hvert år. Byggerating Point for tidsfrister, mangler og arbejdsulykker Point for kundetilfredshed Tabel 2 Byggerating skala for entreprenører Kilde: Byggeriets Evaluerings Center 5 Fra 4 til og med 5 Fra 4 til og med 5 Fra 3 til og med 4 Fra 3 til og med 4 Fra 2 til og med 3 Fra 2 til og med 3 Fra 1 til og med 2 Fra 1 til og med

23 Byggerating til bygherrer For bygherrer består byggerating af fire bogstaver på skalaen. Bogstaverne angiver en karakter for henholdsvis mangler, arbejdsulykker, bestillers tilfredshed og produkt. Herved kan en bygherre ligeledes have en ABCC-rating. Ved byggerating for bygherrer, kan nøgletal for bestillers tilfredshed og produkt direkte oversættes jf. tabel 3. Mens nøgletal for mangler og arbejdsulykker skal omregnes ved hjælp af et pointsystem, lignende det for entreprenører. Byggerating Point for mangler og arbejdsulykker Point for bestillers tilfredshed og produkt Tabel 3 Byggerating skala for bygherrer Kilde: Byggeriets Evaluerings Center 5 Fra 4 til og med 5 Fra 4 til og med 5 Fra 3 til og med 4 Fra 3 til og med 4 Fra 2 til og med 3 Fra 2 til og med 3 Fra 1 til og med 2 Fra 1 til og med

24 3 Baggrund for undersøgelse 20 Som et led i revisionen af nøgletalssystemet i 2010, blev det besluttet at der skulle laves en evaluering af hele nøgletalssystemet for statsligt og alment byggeri. Derfor igangsatte Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i samarbejde med konsulentfirmaet DAMVAD en evaluering af systemet. Formålet med rapporten var at give et indblik i brugernes erfaringer og vurdering af det nuværende nøgletalssystemet. Hovedformålet med denne evaluering var at få belyst om nøgletalssystemet havde fremmet kvaliteten og effektiviteten i byggeriet. I evalueringen er der anvendt både kvantitative og kvalitative undersøgelser. Dette har givet mulighed for at få uddybende svar og indsigt i de kvantitative spørgeskemaer. I den kvantitative undersøgelse, har der været deltagere med repræsentanter for bygherrer, rådgivere og entreprenører. I denne forbindelse er alle disse blevet evalueret, eller har anvendt nøgletalssystemet til udvælgelse, i perioden fra 2010 til Resultatet af undersøgelsen endte med 373 fuldstændige besvarelser som fordelte sig således: 93 bygherrer 94 rådgivere 186 entreprenører I forbindelse med den kvalitative undersøgelse er der i alt lavet interviews med 27 personer. Fordelingen af de interviewede aktører fremgår af figur 8. Figur 8 Fordeling af interviewpersoner på aktørtype Kilde: (Evaluering af nøgletalssystemet for statslig og alment byggeri, 2014 Juli) 20 (Evaluering af nøgletalssystemet for statslig og alment byggeri, 2014 Juli) 18

25 4 Brugernes anvendelse og vurdering af nøgletalssystemet 21 I dette afsnit vil jeg gennemgå hvordan de forskellige aktører anvender nøgletalssystemet. De data, der bliver brugt i dette afsnit er udarbejdet af DAMVAD, som har indhentet data fra nøgletalssystemets evaluatorer og BOSSINF. Som en afgrænsning, er der valgt at belyse udviklingen i aktive nøgletalsevalueringer i perioden Undersøgelsen er både af kvantitativ og kvalitativ art. Det skal pointeres at det kun er statsligt og alment byggeri, der obligatorisk er omfattet af nøgletalssystemet. Derfor er udgør disse byggesager kun en begrænset del af det samlede byggeri i Danmark. Hvis vi ser på anvendelsen af nøgletalssystemet helt overordnet for entreprenører, så har der været en stigning i løbet af de tre år. I 2011 blev der evalueret 674 entrepriser, hvor der i 2013 blev evalueret Dette svarer til en stigning på næsten 60%. Dog hvis vi ser lidt nærmere på antallet af gyldige evalueringer for entreprenører, viser figur 9, at næsten 50% af virksomhederne kun har fået foretaget én nøgletalsevaluering. Det vil sige at de i denne periode kun har evalueret én byggesag. Vi kan også se ud fra den samme figur, at antallet af entreprenørvirksomheder, der regelmæssigt får evalueret deres byggesager i forbindelse med statsligt og alment byggeri er begrænset. Figur 9 Antal firmaer fordelt på antal gyldige entreprenør evalueringer Kilde: (Evaluering af nøgletalssystemet for statslig og alment byggeri, 2014 Juli) Det overordnede billede af udviklingen på rådgiverområdet, viser også en stigning i anvendelsen af nøgletalssystemet. På dette område blev der i 2011 evalueret 372 rådgiveropgaver, hvor der i 2013 blev evalueret 554. Dette svarer til en stigning på næsten 50% I henhold til figur 10, kan vi se at fordelingen af gyldige evalueringer for rådgiver er mere ligeligt fordelt end ved entreprenører. Her viser udviklingen at cirka 33% af rådgiverne har fået foretaget 4-9 evalueringer i perioden, hvorimod kun cirka 25% har fået foretaget én evaluering. Figur 10 Antal firmaer fordelt på antal gyldige rådgiver evalueringer Kilde: (Evaluering af nøgletalssystemet for statslig og alment byggeri, 2014 Juli) 21 (Evaluering af nøgletalssystemet for statslig og alment byggeri, 2014 Juli) 19

26 4.1 Entreprenører 22 I dette afsnit vil jeg gennemgå udviklingen af de vigtigste nøgletal for entreprenører. Dataene for denne undersøgelse er indhentet fra Byggeriets Evaluerings Center, BNKI Bülow Management og BOSSINF. Som tidligere nævnt, er antallet af evaluerede byggesager inden for alment byggeri steget. I perioden fra 2011 til 2013 er antallet næsten tredoblet. I den samme periode er antallet af evaluerede entreprenørvirksomheder ligeledes næsten fordoblet. Det vil sige at entreprenørvirksomhederne får lavet flere evalueringer. Dog har antallet af evalueringer for statsligt og privat byggeri været stabilt i samme periode, se figur 11. Figur 11 Antal entreprenører og entrepriser Kilde: (Evaluering af nøgletalssystemet for statslig og alment byggeri, 2014 Juli) 22 (Evaluering af nøgletalssystemet for statslig og alment byggeri, 2014 Juli) 20

27 Tidsfrister: For nøgletallet omkring overholdelse af tidsfrister, er denne i perioden fra 2011 til 2013 forbedret for både alment og privat byggeri, jf. figur 12. Man kan se at overholdelsen af tidsfrister for alment byggeri er faldet med cirka et procentpoint, samt halvandet procentpoint for privat byggeri, der er blevet nøgletalsevalueret. Dette er en forbedring, dog er der tale om en meget lille ændring. Som man videre kan se, er overholdelsen af tidsfrister for statsligt byggeri steget med et halvt procentpoint. I den kvalitative undersøgelse, fylder nøgletallet omkring overholdelse af tidsfrister ikke meget for entreprenørerne. Dog har de ytret, at Figur 12 Overholdelse af tidsfrister i pct. Kilde: (Evaluering af nøgletalssystemet for statslig og alment byggeri, 2014 Juli) nøgletallet ikke opgøres på en fair måde. Nøgletallet kan kun påvirkes i en negativ retning, da nøgletallet opgøres til 100 hvis tidsfristen overholdelse. Dog kan nøgletallet ikke komme under 100, i de tilfælde hvor der afsluttes før den planlagte aflevering. Derfor opfordrer dette ikke til at blive hurtigere færdig med et projekt. En anden ting, som entreprenørerne påpeger, er at der kan opstå problemer i projekter hvor der aftales forlænget byggeperioden. Her kan nøgletallet til tider stadigvæk blive opgjort med udgangspunkt i den oprindelige tidsplan. 21

28 Mangler: I perioden fra 2011 til 2013 er antallet af alvorlige mangler i det almene byggeri faldet med næsten 40% pr. mio. kr. Dog er antallet af alvorlige mangler for det private byggeri næsten uændret og der er næsten sket en firdobling inden for statsligt byggeri, se figur 13. Derfor må der konkluderes at der ikke har været en forbedring inden for antallet mangler selvom flere anvender nøgletalssystemet. Ser vi på entreprenørenes vurdering af relevansen for nøgletallet omkring mangler, så mener de at den økonomiske værdiansættelse af mangler Figur 13 Antal alvorlige mangler pr. mio. kr. Kilde: (Evaluering af nøgletalssystemet for statslig og alment byggeri, 2014 Juli) og mindre alvorlige mangler er mindst relevante. Dette bunder i at de mener, at der er for mange kategorier af mangler og at disse er uklart defineret. Dette skaber mange og tidskrævende diskussioner. Dog er største delen af entreprenørerne enige om, at systemets bidrag på området omkring at reducere fejl og mangler, har haft den mest positive effekt af alle nøgletal. 22

29 Kundetilfredshed og loyalitet: Ser vi overordnet på kundetilfredsheden, så er denne steget i denne periode. Dog, som man kan se på figur 14, så er det en begrænset stigning inden for alle tre kategorier af byggerier. Desuden kan vi se ud fra figuren, at spredning ligeledes er blevet større. Derfor vil jeg sige at dette ikke tyder på en forbedring, men at bygherrerne er blevet mere rundhåndet med deres karaktergivning. Optimalt skulle spredningen have været mindre for at skabe et mere stabilt billede af kundetilfredsheden. Ser vi derefter på loyaliteten, har denne et modsigende billede af kundetilfredsheden. Her er der igen marginale ændringer i perioden fra 2011 til Dog kan vi ud fra figur 15, se at der i gennemsnittet er en faldende kundeloyalitet. Hvilket man også skulle mene, ville være stigende i sammenhæng med at kundetilfredsheden var stigende. Man skulle mene, at hvis man som bygherrer var tilfreds med byggeriet, ville man også være tilhænger af at benytte samme virksomhed til lignende projekter. Entreprenørerne mener at kundetilfredsheden er en af de nøgletal med mest relevans. Samtidig mener de også at det er dette nøgletal der fungerer bedst, da det ikke foregiver at være objektivt som de andre nøgletal. Da kundetilfredsheden er subjektivt og derfor klart defineret, skaber det ikke den samme anledning til diskussioner i henhold til entreprenørerne. Derfor ønsker flere entreprenører også at dette nøgletal skal vægtes højere. Figur 14 Overordnet tilfredshed, skala 1-5 Kilde: (Evaluering af nøgletalssystemet for statslig og alment byggeri, 2014 Juli) Figur 15 Kundeloyalitet over for entreprenøren, skala 1-5 Kilde: (Evaluering af nøgletalssystemet for statslig og alment byggeri, 2014 Juli) 23

30 Arbejdsulykker: Med hensyn til nøgletallet omkring arbejdsulykker, kan vi på figur 16, tydeligt se at disse er faldet. Man kan se at i gennemsnittet er antallet af arbejdsulykker er over halveret i perioden fra 2011 til Dette store fald, kan skyldes den store opmærksomhed på at reducere antallet af arbejdsulykker som følge af nøgletalssystemet. Dog mener nogle entreprenører at nøgletallet for arbejdsulykker er misvisende. Entreprenørerne mener at nøgletallet er relevant, men at der er 2 problemstillinger. Den ene er at entreprenøren selv skal Figur 16 Antal arbejdsulykker pr. mia. kr. Kilde: (Evaluering af nøgletalssystemet for statslig og alment byggeri, 2014 Juli) indberette om der har været arbejdsulykker. Derfor er der ikke nogen kontrol med dette, hvis der er tale om mindre alvorlige ulykker. Entreprenører har derfor peget på at anvende Arbejdstilsynets vurderinger som en alternativ kilde. Den anden primære problemstilling ved nøgletallet er, at en enkelt arbejdsulykke har en kæmpe indvirkning på gennemsnittet. Dette ses ved at arbejdsulykker sjældent forekommer og at de sættes i forhold til den samlede entreprisesum. Derfor kan nøgletallet blive ret højt. Entreprenørerne ønsker at antallet af arbejdsulykker sættes i forhold til antal arbejdstimer og ikke entreprisesummen. 24

31 4.2 Rådgivere 23 I dette afsnit vil jeg vise udviklingen af de centrale nøgletal for rådgivere. I denne forbindelse stammer data igen fra BNKI Bülow Management og Byggeriets Evaluerings Center. Som tidligere nævnt har der været en stigning i antallet af rådgiveropgaver i 2011 til Fordelingen af denne stigning fremgår af figur 17. Her kan vi se at der cirka har været en stigning af rådgiveropgaver på 50% for alment byggeri og 120% for statsligt byggeri. Derudover kan vi se at antallet af rådgivervirksomheder i disse kategorier ikke er steget i samme omfang. Det vil sige at der har været en stigning i antallet af evaluerede opgaver pr. rådgiver. Figur 17 Antal rådgivere og rådgiveropgaver Kilde: (Evaluering af nøgletalssystemet for statslig og alment byggeri, 2014 Juli) Ser vi derefter på udviklingen af nøgletallet for rådgivere, som omhandler kundetilfredsheden og kundeloyalitet, har der gennemsnitligt været en stigning. Figur 18 Bygherrens samlede vurdering af rådgivningsopgaverne, skala 1-5 Kilde: (Evaluering af nøgletalssystemet for statslig og alment byggeri, 2014 Juli) Figur 19 Kundeloyalitet over for rådgiverne, skala 1-5 Kilde: (Evaluering af nøgletalssystemet for statslig og alment byggeri, 2014 Juli) 23 (Evaluering af nøgletalssystemet for statslig og alment byggeri, 2014 Juli) 25

32 Ser vi på figur 18 og 19, kan vi se at der har været en stigning af kundetilfredsheden og kundeloyaliteten på cirka 3%. Dog er dette igen kun marginale stigninger. Generelt for rådgiverne i undersøgelsen, er der stor enighed om at de enkelte nøgletal er relevante. I undersøgelsen blev rådgiverne bedt om at give en karakter fra 1-5, 5 værende meget relevant, for relevansen af hvert enkelt spørgsmål til nøgletallet. Her ligger alle karakterer i gennemsnittet over 4 i relevans, se figur 20. Hvilket tyder på at rådgiverne er tilfredse med nøgletalssystemet for rådgiver. Figur 20 Vurdering af rådgivernøgletallenes relevans Kilde: (Evaluering af nøgletalssystemet for statslig og alment byggeri, 2014 Juli) 26

33 4.3 Bygherrer 24 Med hensyn til nøgletalsevalueringer for bygherrer, er gennemført få i perioden 2011 til I denne undersøgelse har det været nødvendigt at skelne mellem to scenarier. Nemlig om der er sammenfald mellem bygherrer og bestiller eller om der ikke er sammenfald. Dette skyldes at det er bestilleren, som skal evaluere bygherren, hvilket ikke kan lade sig gøre hvis der er sammenfald. Derfor er der kun lavet 10 evalueringer for statsligt byggeri og 20 for det frivillige, jf. figur 21. Med hensyn til det almene byggeri, er der typisk ikke sammenfald mellem bygherrer og bestiller, da der er tale om offentligt støtte til et byggeprojekt. Derved betegnes beliggenhedskommunen for bestiller. For det almene byggeri er der i perioden foretaget 59 evalueringer. Figur 21 Antal bygherresager, Kilde: (Evaluering af nøgletalssystemet for statslig og alment byggeri, 2014 Juli) Da dette samlet set er få evalueringer kan sammenligningsgrundlaget virke lidt tyndt. Derfor, hvis vi ser på sammenligningen af bestillerens tilfredshed på figur 22, ville det være mest korrekt at tolke tilfredshedskarakteren på knap 3,4 for alment byggeri som gennemsnittet, da denne kategori har flest evalueringer. Figur 22 Bestillers samlede tilfredshed med byggeriet, Kilde: (Evaluering af nøgletalssystemet for statslig og alment byggeri, 2014 Juli) 24 (Evaluering af nøgletalssystemet for statslig og alment byggeri, 2014 Juli) 27

34 4.4 Tolkning Ser vi sådan generelt set på entreprenørnøgletallet og rådgivertallet, så kan man se at der systemet er blevet mere udbredt i løbet af de seneste år. Det kan vi se ved at der er flere sager, som bliver evalueret og at de enkelte virksomheder får lavet flere evalueringer. Dog for selve kvaliteten i byggeriet, har kun været en minimal eller ingen ændring i karaktererne for de enkelte nøgletal. Entreprenørerne mener blandt andet at der er for mange underkategorier i forhold til mangler, samt at nøgletallet omkring overholdelse af tidsfrister ikke påvirker entreprenørernes lyst til at aflevere før tid. Desuden er der en holdning om at der er for lidt kontrol med indberetningen af arbejdsulykker. Alt dette tyder på at system ikke fungerer efter hensigten og at der måske lægges fokus på de forkerte ting, når der evalueres. Ser vi på kvaliteten i forhold til det enkelte nøgletal for rådgiverne, så har dette haft en forbedring i løbet af de seneste år. Dog er det kun en fremgang på 3%, hvilket er for lidt i forhold til de ressourcer, som er lagt i det. Alt i alt, så har analysen vist at kvaliteten i byggeriet ikke tyder på at have haft en fremgang på grund af nøgletalssystem i løbet af de seneste år. 5 Økonomiske aspekter I dette afsnit vil jeg belyse evaluatorenes honorarer for en evaluering, samt hvad man får for dette honorar. Derudover vil jeg beskrive de beløbsgrænser i bekendtgørelserne, der gør at man ikke behøver en evaluering, samt aktørernes vurdering af disse grænser. 5.1 Evaluatorernes honorarer 25 Ser man på de forskellige evaluatorer, så tilbyder de evalueringer for både entreprenører og rådgivere. Som honoraret er i øjeblikket, skal en entreprenør betale imellem kr. ekskl. moms for en nøgletalsevaluering af en entreprise, og en rådgiver skal betale kr. ekskl. moms for en nøgletalsevaluering for en rådgiveropgave. Dette bliver udbudt som en tilbudspakke, hvor der inkluderer de obligatoriske nøgletalsberegninger, faktablad og karakterbog. Derudover tilbyder evaluatorerne i disse tilbud også rådgivning, rapporter, analyser og online adgang for til sammenligning med andre entreprenører og rådgivere. For bygherrer, tilbyder de enkelte evaluatorer en bygherrepakke. Denne pakke indeholder de obligatoriske beregninger af bygherrenøgletal. Derudover indeholder pakkeløsningen også rådgivning om anvendelsen af nøgletal i prækvalifikation og udbudsmaterialet. Samt en præsentation af nøgletalssystemet til byggeriets parter. Honoraret for en sådan pakke ligger på kr. ekskl. moms. 25 (Byggeriets Evaluerings Center, u.d.) 28

35 5.2 Beløbsgrænser 26 Når der er tale om omfanget af nøgletalsevaluering, opdeles dette i beløbsgrænser. Ser vi på entreprenører, gælder reglerne om nøgletal hvis de samlede anslåede håndværkerudgifter overstiger 5 mio. kr. ekskl. moms. Det vil sige at bygherren skal forlange, at entreprenører ved en prækvalifikation, skal aflevere nøgletal fra tidligere projekter, som omfatter oplysninger omkring overholdelse af tidsplan, mangler, arbejdsulykker og kundetilfredshed. Dog er der to undtagelser. Hvis den enkelte anslåede entreprisesum ikke overstiger 1,5 mio. kr. ekskl. moms, skal der ikke afleveres nøgletal for entreprenøren til en prækvalifikation. Desuden kan bygherren ikke forlange at der skal indsamles nye oplysninger til en nøgletalsevaluering for entreprenører, hvis entreprisesum ikke overstiger kr. ekskl. moms. Ser man i de samme bekendtgørelser, der er gældende for rådgivere, er reglerne om nøgletal gældende hvis det samlede rådgiverhonorar medfører annonceringspligt i henhold til tilbudsloven, hvilket vil være en værdi på kr. ekskl. moms. Det vil sige at hvis rådgiverhonoraret overstiger de kr. ekskl. moms, skal bygherren forlange nøgletal omkring kundetilfredshed fra tidligere projekter af rådgiveren i forbindelse med en prækvalifikation. Igen er der en undtagelse, hvis det enkelte konkrete rådgiverhonorar ikke overstiger kr. ekskl. moms. I et sådan tilfælde, skal rådgiver hverken aflevere nøgletal fra tidligere projekter, eller nøgletalsevalueres på den gældende opgave. For eksempler på beløbsgrænser for entreprenører og rådgivere, se bilag 5. For bygherrer er bekendtgørelserne omkring nøgletal gældende, hvis projektets samlede anslåede entreprisesum overstiger 5 mio. kr. ekskl. moms. Det vil sige at, overstiger projektets entreprisesum ikke denne grænse, skal bygherren ikke nøgletalsevalueres. Igen er der et par undtagelser. Her skal bygherren eksempelvis ikke, som tidligere nævnt, evalueres på bestillertilfredshed, når der er sammenfald mellem bygherre og bestiller. Desuden skal der kun evalueres på forventet energiforbrug ved nybyggeri. 27 I en undersøgelse lavet af DAMVAD, blev rådgivere og entreprenører bedt om at forholde sig til de beløbsgrænser, der er gældende for dem. Derudover blev bygherrer bedt om at forholde sig til samtlige beløbsgrænser. 26 (Bekendtgørelse om nøgletal for statsbyggerier m.v., 2009) 27 (Evaluering af nøgletalssystemet for statslig og alment byggeri, 2014 Juli) 29

36 Her svarer knap 30% af de adspurgte aktører i hver gruppe at de mener at de nuværende beløbsgrænser er passende, se figur 23. Hvorimod der er en lidt mere svingende holdning omkring af beløbsgrænser burde være højere. Her svinger det fra 25% af entreprenører til 40% af rådgivere med denne holdning. Dog har størstedelen af de adspurgte aktører svaret, at de ikke har en holdning til dette. Hvilket jeg mener tyder på en generel uvidenhed på området og omkring hvilken betydning disse bagatelgrænser har. Figur 23 Holdning til beløbsgrænser for anvendelse af nøgletal Kilde: (Evaluering af nøgletalssystemet for statslig og alment byggeri, 2014 Juli) I de uddybende interviews fremhæver de aktører, der ønsker en højere beløbsgrænse, at der er en ubalance i mellem de administrative belastninger ved en nøgletalsevaluering og de lave entreprisesummer. Dog hvis beløbsgrænsen sættes højere, vil mindre virksomheder ikke blive evalueret og derved mister systemet sin værdi. Sættes beløbsgrænsen derimod lavere, vil det medføre en større administrativ belastning på de mindre virksomheder. 5.3 Tolkning Ser man på figur 23, kan man se at der er forholdsvis en høj procent, der ikke har en holdning til beløbsgrænserne. Dette vil jeg tolke som om, at der ikke er en særlig stor viden omkring, hvilken betydning beløbsgrænserne og for den sags skyld nøgletalssystemet har. Min holdning er at, hvis man har en viden omkring et emne, så har man også en holdning til dette. Derfor er det i min optik, en klar indikation af at der er en generel uvidenhed omkring nøgletalssystemet blandt de forskellige aktører. Dog er der en tydelig indikation i interviewsne af, at den kvalitative værdi i en nøgletalsevaluering ikke opvejer for de administrative belastninger der er ved dette. 6 Forbedring af nøgletalssystemet 28 Den generelle holdning og vurdering, der fremgår af DAMVADs evaluering, er at der er en bred opbakning omkring et fælles og uvildigt system. Dog vurderes det også at det eksisterende nøgletalssystem ikke opfylder formålet med at højne kvalitet og effektivitet i byggeriet. Nøgletalssystemet er primært blevet anvendt fordi det er et lovkrav og ikke med henblik på at fremme kvaliteten. Derfor har DAMVAD i deres rapport fremlagt nogle forbedringsforslag, for at nøgletalssystemet i deres optik kunne fungere mere optimalt. 28 (Evaluering af nøgletalssystemet for statslig og alment byggeri, 2014 Juli) 30

37 Her ligger de stor fokus på at bygherrer reelt skal bruge systemet i deres udvælgelse under en prækvalifikation. Derved vil systemet have en større indflydelse og udbredelse blandt entreprenører og rådgivere. Derfor ville det være til en fordel, hvis myndighederne øger kommunikationen til bygherrerne og understreger at nøgletalssystemet er lovpligtigt i forbindelse med statsligt og alment byggeri. Derudover skal der skabes en større kendskab til nøgletalssystemet i blandt alle aktører. Deriblandt information omkring reglerne og rammerne for nøgletalssystemets anvendelse og formål. DAMVAD foreslår at der kunne oprettes løbende kurser og mere rådgivning til projektledere for statsligt og alment byggeri. Dette bunder i at der kan gå lang tid i mellem projekterne og derved glemmes anvendelsen og formålet med nøgletalssystemet. I de kvalitative undersøgelser, har personer ytret at nøgletalssystemet er for omfattende og at der er uklarhed i formålet. Eksempelvis bliver det påpeget at det er uklart om systemet har fokus på at evaluere byggeprocessen, det færdige byggeri eller begge dele. Derfor mener DAMVAD at systemet kunne opdeles, så der bliver lavet et system med fokus på anvendelse i udvælgelsesprocessen og et system til den interne læringsproces i virksomheden. Desuden har flere personer i undersøgelsen ytret at der er flere kvalitative aspekter i et effektivt byggeri af høj kvalitet. Eksempler på dette kunne være projektledernes kvalifikationer, personlige relationer, virksomheden organisation og størrelse. Disse aspekter indgår ikke i en nøgletalsevaluering, hvilket kunne overvejes. Dog ville dette komplicere systemet, da disse elementer er subjektive og besværlige at indhente og kategorisere. Som tidligere beskrevet, er behandlingsprocessen af nøgletalsevalueringer for henholdsvis statsligt og alment forskellige. Det kunne være til fordel at samle disse i et system, så alt information var at hente et sted. Dette ville give en ensartet struktur, som virksomheder nemmere kunne anvende som sammenligningsgrundlag for deres interne læringsproces. Derudover foreslår DAMVAD, at forlænge forældelsesfristen af gyldigheden for en evaluering. Det ville give mindre virksomheder en bedre mulighed for at opnå flere nøgletalsevalueringer, hvis forældelsesfristen var længere end 3 år. 31

38 7 Afskaffelse af nøgletalssystemet I dette afsnit vil jeg gennemgå forløbet med ophævelsen, af lovkrav til nøgletal i statsligt og alment byggeri fra Regeringens side, samt deres officielle udtalelser. Derudover vil jeg gennemgå de kommentarer, der har været til dette i høringssvar og medierne. 7.1 Regeringens udspil På baggrund af evalueringen af nøgletalssystemet udarbejdet af DAMVAD i 2014, fremsatte Regeringen i maj 2015 forslag om at afskaffe lovkravet om anvendelse af nøgletalssystemet i statsligt og alment byggeri. I deres vækstplan, hvor forslaget er fremsat, fremgår afskaffelsen at være grundet en for lav udbredelse af systemet. Derved har dette ikke haft den ønskede effekt på kvaliteten i byggeriet. Det fremgår også, på baggrund af evalueringen i 2014, at den primære anvendelse af systemet er grundet lovkravet. Derfor ville Regeringen fremadrettet gøre anvendelsen af nøgletalssystemet frivilligt i forbindelse med statsligt og alment byggeri. Med hensyn til at fremme effektiviteten i byggeriet, vil afskaffelsen af systemet styrke konkurrencen. Dette skal i forbindelse med at nøgletalssystemet er et dansk system, der ikke har været kendt i udlandet og derved har det skabt en barriere for internationale aktører. Regeringen fremsatte også dette forslag, da det ville lette de administrative byrder for bygherrer, entreprenører og rådgivere der har været underlagt nøgletalssystemet. Ophævelsen af lovkravet til anvendelsen af nøgletal var forventet at have været trådt i kraft pr. 1. juli 2015, men grundet folketingsvalget og dermed regeringsskiftet i juni samme år, blev ophævelsen sat i bero. Den nyeste udmelding fra Transport- og Bygningsministeriet kom i oktober Her har Regeringen, på baggrund af høringssvar omkring ophævelsen af lovkrave, valgt at afskaffe lovkravene til anvendelse af nøgletal for statsligt og alment byggeri. Hvilket er gældende fra 1. november I den forbindelse udtaler transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt sig, at de fjerner de administrative byrder, så virksomhederne kan have fokus på deres kerneopgaver. Derved slipper virksomhederne for at bruge tid på at indhente og indberette data til nøgletal. 30 Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg udtaler også i denne sammenhæng, at når virksomheder og bygherrer ikke skal bruge tid på nøgletallene, øger det i sig selv produktiviteten. Derudover fortæller hun også at Regeringen fortsat vil have fokus på at øge kvaliteten og effektiviteten i byggeriet. Dog kommer hun ikke med konkrete initiativer dertil. 29 (Transport- og Bygningsministeriet, 2015) 30 (Transport- og Bygningsministeriet, 2015) 32

39 7.2 Høringssvar 31 Hvis vi ser på de konkrete høringssvar fra byggeriet repræsentanter, så har der været en generel tilfredshed med at afskaffe lovkravet til anvendelsen af nøgletalssystemet. Dog ytrer blandt andet Bülow Management, der er evaluator inden for nøgletalssystemet, stor utilfredshed. De refererer til DAMVAD s evaluering, og påviser at mange af byggeriets aktører bakker op om at have et fælles system til at løfte kvalitetsniveauet i byggeriet. Derfor mener de ikke at systemet skal afskaffes, men derimod forbedres og optimeres bedre. Derudover påpeger de blandt andet, at hvis lovkravet om anvendelsen af nøgletalssystemet i udvælgelsesprocessen i forbindelse med en prækvalifikation ikke er tilstede, vil danske virksomheder få det sværere konkurrencemæssigt i forhold til udenlandske virksomheder. Dette er i sammenhæng med at det ikke længere vil være afgørende med kvalitet og kundetilfredshed i byggeriet, men derimod kun pris. Derudover mener Bülow Management i forbindelse med de konkurrencemæssige aspekter for udenlandske virksomheder, at de som organisation har været udenlandske virksomheder behjælpelige med at indhente den nødvendige information for at kunne afgive tilbud i Danmark, som jf. bekendtgørelsen har været på lige fod med nøgletalsevalueringer. Derfor ser Bülow Management ikke lovkravet som en barrier for udenlandsk konkurrence. I denne sammenhæng vil jeg også påpege at Bülow Management er en evaluator, og derved har en økonomisk interesse i at bibeholde lovkravet til nøgletalssystemet. 7.3 Medierne I forbindelse med at Regeringen i maj 2015 rejste forslag om at ophæve lovkravet omkring anvendelse af nøgletal i statsligt og alment byggeri, har der i byggebranchen været delte meninger om dette. 32 Helmut Melcher, salgschef ved Anker Hansen & Co. A/S, udtaler til dagbladet Licitationen at det er en ualmindelig dårlig ide at afskaffe lovkravet til nøgletalsevalueringer. Han supplerer med at det er et yderste brugbart redskab for bygherrerne til at vurdere kompetencerne for en entreprenør eller rådgiver. Han fortæller også at de, i deres virksomhed har anvendt Bygge rating som en del af deres markedsføring, samt at dette har været et målbart værktøj for forbedring i virksomheden. Han mener desuden at Regeringen sender et signal om at kvaliteten i byggeriet er underordnet, så længe det er billigt. Derudover ytrer han stor utilfredshed med at ordningen skal laves frivilligt. Han fastholder at ideen med ordningen er, at alle har et fælles system, så der kan laves sammenligninger. Han stiller til sidst i artiklen spørgsmål ved, om man ikke også kunne afskaffe Fødevarestyrelsens Smiley-ordning og håbe på at virksomhederne ville bruge denne frivilligt. 31 (Høring af udkast til ophævelsesbekendtgørelse af bekendtgørelse nr af 16. december 2009 om nøgletal i statsbyggerier m.v., 2015) 32 (Licitationen & Helmut Melcher, Behold dog nøgletalssystemet, 2015) 33

40 Derimod er der en anden holdning fra Bygherreforeningen, hvor direktør Henrik L. Bang udtaler at nøgletalssystemet som idé er god nok, med at det har været svært at få til at fungere i praksis. 33 "Vore medlemmer har det meget blandet med nøgletalssystemet. Et mindretal har brugt det aktivt, men for et stort flertal har det mest haft karakter af at være noget bureaukratisk uden effekt. Set i det lys er det ikke overraskende, at regeringen nu afskaffet lovkravet" (Henrik L. Bang, direktør for Bygherreforeningen) Den største bekymring i branchen er, at nøgletalssystemet ikke vil blive brugt frivilligt. Derved forsvinder den gennemsigtighed i byggeriet, der er blevet etableret over de seneste 12 år ordningen har eksisteret. Der har været stor enighed om at systemet ikke fungerede optimalt, men at Regeringen i stedet for at afskaffe ordningen, skulle bruge ressourcer på at optimere, så der ikke alene skal konkurreres på pris igen. Eksempelvis udtaler Peter Hesdorf, adm. direktør i Byggeriets Evaluerings Centers Fond sig til dagbladet Licitationen: 34 "Der har været tekniske problemer - som for eksempel diskussionen om, hvorvidt vi måler på det rigtige og om måden, vi indberetter data på. Men det kunne man i stedet have valgt at løse, ved, at byggeriets parter og myndighederne havde sat sig ned og arbejdet med det. Det har man ikke gjort, på trods af at man stillede byggebranchen det i udsigt i 2012" (Peter Hesdorf, adm. direktør i BEC) 7.4 Tolkning Regeringen vil ophæve lovkravet omkring anvendelse af nøgletal i statsligt og alment byggeri på baggrund af DAMVAD s evalueringsrapport af systemet. Dette giver en god mening, da rapporten konkluderer at nøgletalssystemet ikke har bidraget til at fremme kvaliteten i byggeriet i tilstrækkeligt omfang. Derfor vil ophævelsen lette de administrative byrder. Derimod synes jeg at det er forkert af regeringen ikke at tage ændringsforslagene i rapporten til overvejelse. Der bliver kun lagt vægt på at de administrative byrder er for høje og at det vil fremme produktiviteten i byggeriet at afskaffe disse. Dog har Regeringen ikke fremsat nye initiativer til fortsat at fremme kvaliteten, hvilket fremstår som politisk snak uden handling. Derfor er jeg også af den overbevisning, at gennemsigtligheden i byggeriet forsvinder, i og med at systemet højst sandsynligt ikke vil blive brugt i samme grad frivilligt. 33 (Licitationen & Liv Arnth Jørgensen, Regeringen vinker farvel til nøgletalssystemet, 2015) 34 (Licitationen & Jørgensen, BEC tvivler på, at nøgletal vil blive brugt frivilligt, 2015) 34

41 8 Konklusion I forbindelse med mit arbejde med ophævelsen af lovkravet til nøgletal, igennem dette forløb, vil jeg siger at der er to forhold, der gør sig gældende. Det nuværende nøgletalssystem har ikke fremmet kvaliteten i byggeriet efter henseende. Igennem årene har systemet virket kompliceret og ikke været nok udbredt. Derfor har det været igennem flere forenklinger. Igennem analysedelen af rapporten, er det belyst at over de seneste år har der været en større udbredelse af systemet og det har været mere anvendt. Dog har det haft enten ingen eller en svag effekt på kvaliteten af byggeriet. Derfor har udbyttet af anvendelsen af nøgletal ikke kunnet opveje de ressourcemæssige byrder der er ved brugen af systemet. Ophævelsen vil lette de administrative byrder og åbne markedet for udenlandsk konkurrence. Derfor ville det være en korrekt beslutning af Regeringen at ophæve lovkravet til anvendelsen af nøgletal i statsligt og alment byggeri. Dog har det vist sig, at mange i byggebranchen er enige om, at der er et behov for et fælles system for at højne kvalitetsniveauet i byggeriet. Ved at ophæve lovkravet til anvendelsen af nøgletal, vil der igen kun blive konkurreret på pris, hvilket vil fjerne gennemsigtligheden i byggeriet og derved kvaliteten. I og med at Regeringen udtaler at de fortsat vil holde fokus på at fremme kvaliteten, men ikke har kommet med nye initiativer dertil, er dette en stor bekymring for branchen. Nøgletalssystemet fortsætter dog på frivilligt basis, men vil højest sandsynligt ikke blive anvendt. Derfor mister branchen også sit sammenligningsgrundlag til andre virksomheder. Derfor burde lovkravet til anvendelse af nøgletal i statsligt og alment byggeri beholdes, men opdateres og videreudvikles til et system der fungerer efter hensigten. En ting er der enighed om. Udbyttet af det nuværende nøgletalssystem, opvejer ikke de administrative og ressourcemæssige forhold der er forbundet med dette. Derfor er det nødvendigt med en ændring i lovgivningen. Min personlige holdning til emnet, ud fra mit arbejde med det, er at man burde have beholdt lovkravet. Dette mener jeg med henblik på nøgletalssystemet burde opdateres og videreudvikles. Jeg tror at det kunne være et godt udgangspunkt og erfaringsmæssigt grundlag for et system, der virker efter hensigten. Dette har mange aktører i branchen også har givet udtryk for. 35

42 9 Kildeliste Bekendtgørelser: (2009). BEK nr 1469 af 16/12/2009. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. (2010). BEK nr 675 af 18/06/2010. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Vejledninger: (2008). VEJ nr 69 af 20/11/2008. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. (2005, September). Vejledning om brug af nøgletal i det statslige byggeri. Bygningsstyrelsen. Rapporter: (2014 Juli). Evaluering af nøgletalssystemet for statslig og alment byggeri. DAMVAD - for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Bygningsstyrelsen. (2003, August). Staten som bygherre - vækst og effektivisering i byggeriet. Regeringen. (2002, Maj). Vækst med vilje. Regeringen. Artikler: Finans, & Lars Goldschmidt. (10. oktober 2007). Finans. Hentet fra finans.dk: v%c3%a6gten/ Licitationen, & Helmut Melcher, s. A. (12. maj 2015). Dagbladet Licitationen. Hentet fra fntlHx Licitationen, & Jørgensen, L. A. (07. maj 2015). Dagbladet Licitationen. Hentet fra brugt_frivilligt#.vvmfxv4frmg Licitationen, & Liv Arnth Jørgensen. (07. maj 2015). Dagbladet Licitationen. Hentet fra ssystemet 36

43 Hjemmesider: Byggeriets Evaluerings Center. (u.d.). Hentet fra Transport- og Bygningsministeriet. (9. oktober 2015). Hentet fra Høringsdokumenter: Høring af udkast til ophævelsesbekendtgørelse af bekendtgørelse nr af 16. december 2009 om nøgletal i statsbyggerier m.v. (10. Juni 2015). Høringssvar. 37

44 BILAG 1 Bygherrenøgletal for statsligt og alment byggeri

45

46 BILAG 2 Eksempel på faktablad

47

48

49 BILAG 3 Eksempel på karakterbog

50

51

52 BILAG 4 Grænseværdier for pointsystem i forbindelse med Bygge Rating

53

54 BILAG 5 Eksempler på bagatelgrænser