Evaluering af nøgletalssystemet for statsligt og alment byggeri

Transkript

1 Evaluering af nøgletalssystemet for statsligt og alment byggeri Udarbejdet af DAMVAD for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Bygningsstyrelsen Juli 2014

2 2 EVALUERING AF NØGLETALSSYSTEMET FOR STATSLIGT OG ALMENT BYGGERI DAMVAD.COM

3 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD damvad.com Copyright 2014 EVALUERING AF NØGLETALSSYSTEMET FOR STATSLIGT OG ALMENT BYGGERI DAMVAD.COM 3

4 Indholdsfortegnelse 1 Resume 5 2 Introduktion Introduktion og baggrund for evalueringen Fremgangsmåde Rapportens opbygning 8 3 Samlet analyse og evaluering af nøgletalssystemet samt forslag til forbedringer Nøgletalsystemets overordnede formålsopfyldelse og anvendelse Nøgletalssystemets opbygning Nøgletalssystemets omkostningseffektivitet De enkelte nøgletal Forslag til forbedringer 20 4 Beskrivelse af nøgletalssystemet Nøgletalssystemets historik, formål og lovgivning Nøgletalssystemet for alment byggeri Nøgletalssystemet for statsligt byggeri Entreprenørnøgletal Rådgivernøgletal Nøgletal for bygherrer 30 5 Brugernes anvendelse af nøgletalssystemet Entreprenører Rådgivere Bygherrer 40 6 Brugernes vurdering af nøgletalssystemet Respondenternes karakteristika Vurdering af nøgletalssystemets formålsopfyldelse og anvendelse Vurdering af systemets opbygning Vurdering af de enkelte nøgletal 60 7 Bilag 1 Uddybende figurer og tabeller om nøgletalssystemet Eksempler på bagatelgrænser for entreprenører og rådgivere Uddybende oversigt over beregning af bygherrenøgletal Uddybende oversigt over beregning af nøgletal om kundetilfredshed for entreprenører 70 8 Bilag 2 - Uddybende resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Karakteristika for spørgeskemaundersøgelsens respondenter Overordnet vurdering af nøgletalssystemet Vurdering af de enkelte nøgletal 75 4 EVALUERING AF NØGLETALSSYSTEMET FOR STATSLIGT OG ALMENT BYGGERI DAMVAD.COM

5 1 Resume Det overordnede formål med nøgletalssystemet er at fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet gennem krav om nøgletal i statsligt og alment byggeri. Hertil knytter der sig en række delformål. Det drejer sig bl.a. om at fremme konkurrencen på kvalitet og effektivitet i byggeriet, at skabe synlighed og gennemsigtighed herom samt at skabe en evalueringskultur, hvor nøgletallene fungerer som værktøj til intern læring og kompetenceudvikling blandt byggeriets aktører. Nøgletalssystemet omfatter i sin nuværende form statsligt og alment byggeri. Det er derfor et relativt begrænset antal af byggesager, set i forhold til den samlede byggeaktivitet i Danmark, der er omfattet af nøgletalssystemet. Nøgletalssystemet, der blev introduceret som entreprenørnøgletal i det statslige byggeri i 2004 og i det almene i 2007, har siden 2010 været fuldt indfaset i forbindelse med alment og statsligt byggeri. Således har der været krav om indsamling af nøgletal for entreprenører, rådgivere og bygherrer samt krav om anvendelse af nøgletal ved udvælgelse for entreprenører og rådgivere i forbindelse med byggesager over de fastlagte beløbsgrænser. Evalueringen viser, at der er sket en stigning i anvendelse af nøgletalssystemet i perioden , både hvad angår antallet af evaluerede entrepriser og rådgiveropgaver, der hhv. er steget er steget med 40 pct. og 30 pct. i perioden. Stigningen er primært sket ved, at de rådgivere og entreprenører, der anvender systemet, får foretaget flere evalueringer end tidligere, og ikke ved, at systemet har fået markant flere brugere. Derudover er der i perioden sket en lille stigning i antallet af frivilligt evaluerede byggesager. spørgeskemaundersøgelse og kvalitative interviews, at der overordnet set er opbakning til idéen om at et fælles og uvildigt system til vurdering af kvalitet og effektivitet i byggeriet. Men nøgletalssystemet i sin eksisterende form vurderes ikke at virke efter hensigten, og opfylder kun i begrænset omfang sine formål. Således er det blot mellem pct. af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen, der mener, at systemet bidrager til at øge kvaliteten, effektiviteten og gennemsigtigheden i byggeriet. Dette billede understøttes af informationerne fra interviewene, hvor interviewpersoner på tværs af byggeriets aktører peger på, at de primært anvender nøgletalssystemet, fordi det er et lovkrav, og ikke fordi de oplever, at systemet bidrager til at løfte kvaliteten i byggeriet, eller fordi gode nøgletal medfører, at man som tilbudsgiver tildeles flere opgaver. De primære forklaringer på, at systemet ikke har vundet større indpas blandt aktørerne i byggeriet vurderes for det første at dreje sig om, at det reelt er andre forhold end gode nøgletal, der er afgørende for, hvem byggebranchens aktører vælger at indgå samarbejde med. For det andet vurderes det, at der er et manglende kendskab til nøgletalssystemets på tværs af byggebranchens aktørgrupper. Endelig anses nøgletalssystemet ikke for retvisende i forhold til sammenhængen mellem gode nøgletal og kvalitet i byggeriet. Det skal i forbindelse med nøgletalssystemets relativt begrænsede udbredelse huskes, at der i den nuværende form fortsat er tale om et forholdsvis nyt system, der sigter mod at opnå grundlæggende kulturændringer i byggebranchen, hvilket må forventes at tage tid. Det vurderes på baggrund af evalueringen, der er gennemført som en kombination af en kvantitativ Det vurderes på baggrund af den samlede evaluering, at nøgletalssystemet på nuværende tidspunkt EVALUERING AF NØGLETALSSYSTEMET FOR STATSLIGT OG ALMENT BYGGERI DAMVAD.COM 5

6 overordnet set ikke er tilstrækkeligt omkostningseffektivt. Det vurderes herunder, at de positive effekter af systemet ikke vurderes at stå mål med de ressourcer, brugerne af systemet anvender på at få foretaget nøgletalsevalueringer, fordi systemet ikke fungerer efter hensigten. Vurderingen understøttes af, at langt størstedelen af brugerne oplever, at det er for dyrt at få foretaget en nøgletalsevaluering. Derimod vurderer brugerne, at det administrative arbejde forbundet med systemet er på et acceptabelt niveau. Som led i evalueringen opstilles en række forslag til mulige forbedringer af nøgletalssystemet. Formålet med forslagene er at bidrage til at imødekomme de udfordringer, der på baggrund af den samlede evaluering er blevet identificeret som medvirkende til, at systemet i sin nuværende form overordnet set ikke vurderes at opfylde sine formål. Forslagene knytter sig til nøgletalssystemets overordnede formålsopfyldelse og anvendelse, systemets opbygning, omkostningseffektivitet samt de konkrete nøgletal vedr. arbejdsulykker og mangler. 6 EVALUERING AF NØGLETALSSYSTEMET FOR STATSLIGT OG ALMENT BYGGERI DAMVAD.COM

7 2 Introduktion 2.1 Introduktion og baggrund for evalueringen Det overordnede formål med denne evaluering af nøgletalssystemet for alment og statsligt byggeri er at danne grundlag for at vurdere, om nøgletalssystemet lever op til hovedformålet om at fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet. I forbindelse med den seneste revision af nøgletalssystemet i 2010, hvor bygherrenøgletal blev indført, blev det samtidig meldt ud, at der skulle foretages en evaluering af nøgletalsystemet for alment og statsligt byggeri. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Bygningsstyrelsen har i fællesskab igangsat denne evaluering. DAMVAD er valgt som konsulent til gennemførelse af evalueringen. Evalueringen har til formål at give et repræsentativt og dybdegående billede af brugernes erfaringer med og vurdering af nøgletalssystemet i dets nuværende form. Evalueringen skal danne grundlag for at vurdere, om nøgletalssystemet lever op til hovedformålet om at fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet, og om nøgletalssystemet i dets nuværende form opleves som omkostningseffektivt blandt brugerne i forhold til de ressourcer, der bruges på at opfylde de krav, som nøgletalsystemet stiller. Denne rapport indeholder resultaterne af evalueringen. 2.2 Fremgangsmåde DAMVAD har gennemført evalueringen ved hjælp af en række kvantitative og kvalitative metodiske elementer, der supplerer hinanden og sikrer en solid og dybdegående evaluering. Således giver de kvalitative interviews mulighed for fx at indhente uddybende betragtninger og indsigter fra byggeriets aktører, der kan kvalificere og supplere spørgeskemaundersøgelsens resultater. Vi har i evalueringen således gjort brug af eksisterende rapporter og data om nøgletalssystemet og indsamlet inputs og erfaringer fra målgruppen og brugerne af nøgletallene gennem hhv. en spørgeskemaundersøgelse og kvalitative interviews. Der er på baggrund af data fra to af nøgletalssystemets evaluatorer, BNKI Bülow Management og Byggeriets Evaluerings Center (BEC), samt data fra BOSSINFF, der er det elektroniske indberetningssystem for alment byggeri, gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt i alt bygherrer, entreprenører og rådgivere. Populationen udgøres af alle organisationer og virksomheder, der i perioden enten selv er blevet nøgletalsevalueret eller har anvendt nøgletal i forbindelse med udvælgelse af tilbudsgivere. Spørgeskemaundersøgelsen kørte i tre uger, og der blev udsendt tre remindere undervejs. Det resulterede i 373 fuldstændige besvarelser, svarende til 21 pct. af de adspurgte, hvilket er en tilfredsstillende svarprocent i forbindelse med spørgeskemaundersøgelser som denne. Af respondenterne er 93 bygherrer (25 pct.), 94 rådgivere (25 pct.) og 186 entreprenører (50 pct.). Da analyserne i evalueringen er foretaget inden for hver af de tre aktørgrupper, har der ikke været behov for at foretage en vægtning af respondenternes svar i forhold til at sikre repræsentativitet af spørgeskemaundersøgelsens resultater. Der er i forbindelse med spørgeskemaundersøgelser en tendens til, at dem der vælger at deltage, har en mere udtalt EVALUERING AF NØGLETALSSYSTEMET FOR STATSLIGT OG ALMENT BYGGERI DAMVAD.COM 7

8 holdning end gennemsnittet. Imidlertid vil respondenterne omvendt have en tendens til i gennemsnit at vælge svarmuligheder tæt på midterkategorier. Derudover er der gennemført interviews med 27 personer fordelt på bygherrer, entreprenører, rådgivere, eksperter på området samt evaluatorerne, jf. oversigten i Tabel 2.1. TABEL 2.1 Fordeling af interviewpersoner på aktørtype Aktørtype Antal Bygherrer 8 Entreprenører 8 Rådgivere 6 Eksperter og evaluatorer 5 I alt 27 I tabel 2.2 angives interviewpersonernes fordeling på organisationsstørrelse. TABEL 2.2 Fordeling af interviewpersoner på organisationsstørrelse Organisationsstørrelse Antal (Antal ansatte) Øvrige 8 I alt 27 Note: Kategorien øvrige dækker over kommuner, andre offentlige myndigheder, evaluatorer og eksperter. Gennem hele forløbet er opdragsgiver og følgegruppen løbende blevet inddraget i alle evalueringens dele af hensyn til at inddrage deres store viden om nøgletalssystemet og byggebranchen generelt. Det skal dog understreges, at konklusionerne i denne evaluering alene er et udtryk for DAMVADs vurderinger af nøgletalssystemet baseret på de indhentede informationer. 2.3 Rapportens opbygning Kapitel 3 udgør den samlede analyse og evaluering på baggrund af den indsamlede viden, data, informationer fra spørgeskemaundersøgelsen samt interviews. Kapitlet afsluttes med en række forslag til forbedringer af nøgletalsystemet. Kapitel 4 er en beskrivelse af nøgletalssystemets historik, formål og lovgivning samt nøgletalssystemets opbygning for statsligt og alment byggeri. I Kapitel 5 præsenteres nøgletalssystemets anvendelse fordelt på hhv. entreprenører, rådgivere og bygherrer på baggrund af data fra systemets evaluatorer og BOSSINF med henblik på at belyse, hvordan systemet har udviklet sig fra I kapitel 6 præsenteres resultaterne af evalueringens spørgeskemaundersøgelse og interviews, som har til formål at belyse brugernes vurdering af nøgletalssystemet. Bilag 1 og bilag 2 udgøres af figurer og tabeller, der supplerer, understøtter og nuancerer resultaterne i evalueringens øvrige kapitler. 8 EVALUERING AF NØGLETALSSYSTEMET FOR STATSLIGT OG ALMENT BYGGERI DAMVAD.COM

9 3 Samlet analyse og evaluering af nøgletalssystemet samt forslag til forbedringer I dette kapitel præsenteres den samlede analyse og evaluering af nøgletalssystemet baseret på den viden, der er indsamlet via: Desk research vedr. systemets lovgivning og opbygning. Statistik på udviklingen i brugernes anvendelse af systemet. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle brugerne af nøgletalssystemet. Information fra interviews med bygherrer, entreprenører, rådgivere, evaluatorer og eksperter. Analysen består af fem dele. I første del evalueres nøgletalssystemets overordnede formålsopfyldelse og anvendelse. I anden del evalueres nøgletalssystemets opbygning. I tredje del evalueres de enkelte nøgletal. I del fire evalueres omkostninger, administrative byrder samt fordele. I del fem opstilles en række forslag til forbedringsmuligheder af nøgletalssystemet på baggrund af evalueringens resultater. 3.1 Nøgletalsystemets overordnede formålsopfyldelse og anvendelse Det overordnede formål med nøgletalssystemet er at fremme kvalitet og effektivitet i forbindelse med statsligt og alment byggeri. Hertil knytter der sig en række delformål. Det drejer sig bl.a. om at fremme konkurrencen på hhv. kvalitet og effektivitet i byggeriet og at skabe synlighed og gennemsigtighed herom samt at skabe en evalueringskultur, hvor nøgletallene fungerer som værktøj til intern læring med henblik på kompetenceudvikling blandt byggeriets aktører. Det vurderes på baggrund af evalueringen, at der overordnet set er opbakning til idéen om at have et fælles og uvildigt system til vurdering af kvalitet og effektivitet i byggeriet, men nøgletalssystemet i sin eksisterende form vurderes ikke at virke efter hensigten, og opfylder kun i begrænset omfang sine formål. Det understøttes af vurderingen af nøgletalssystemets mere konkrete formål. Således anvender brugerne primært nøgletalssystemet, fordi det er et lovkrav, og ikke fordi de oplever, at systemet bidrager til at løfte kvaliteten i byggeriet, eller fordi gode nøgletal medfører flere opgaver. Det vurderes i forlængelse heraf, at nøgletalssystemet ikke overordnet set på nuværende tidspunkt er tilstrækkeligt omkostningseffektivt. Denne vurdering bygger primært på, at de positive effekter af systemet ikke vurderes at stå mål med de ressourcer, brugerne af systemet anvender på at få foretaget nøgletalsevalueringer, fordi systemet ikke fungerer efter hensigten. Dertil kommer, at langt størstedelen af brugerne oplever, at det er for dyrt at få foretaget en nøgletalsevaluering, hvorimod det administrative arbejde forbundet med systemet vurderes at være på et acceptabelt niveau. I de følgende afsnit uddybes de årsager, som ifølge denne evaluering er medvirkende til, at nøgletalsystemet ikke har opnået en højere grad af formålsopfyldelse og større udbredelse. Anvendelsen af nøgletalssystemet er begrænset, men stigende Da kun statsligt og alment byggeri er omfattet af nøgletalssystemet udgør antallet af byggesager, der er omfattet af nøgletalssystemet en relativt begrænset del af det samlede byggeri i Danmark. Der er imidlertid sket en stigning i anvendelse af nøgletalssystemet i perioden , både hvad angår antallet af evaluerede entrepriser og rådgiveropgaver, der hhv. er steget er steget med 40 pct. og EVALUERING AF NØGLETALSSYSTEMET FOR STATSLIGT OG ALMENT BYGGERI DAMVAD.COM 9

10 30 pct. i perioden. 1 Stigningen er imidlertid primært sket ved, at de rådgivere og entreprenører, der anvender systemet, får foretaget flere evalueringer end tidligere, og ikke ved, at systemet har fået markant flere brugere. Evalueringens overordnede resultater Helt overordnet peger evalueringen på, at der på tværs af byggebranchens aktører er opbakning til idéen om at have et fælles, tværgående og uvildigt system til vurdering af kvalitet og effektivitet i forbindelse med såvel byggeprocessen som det færdige byggeri. Herunder, at systemet skal kunne bidrage til at øge konkurrencen og løfte kvalitetsniveauet, og dermed også fremme produktiviteten i branchen gennem synlighed i forbindelse med udvælgelse af de bedst egnede samarbejdspartnere i en given byggesag. Ligeledes er der interesse for et system, der gør det muligt at sammenligne sig med hinanden på kvalitet, og som kan bidrage til den interne læring og kompetenceudvikling i organisationer og virksomheder. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen peger på, at knap 40 pct. at respondenterne mener, at nøgletalsystemet overordnet set opfylder sine formål, jf. Tabel 3.1. Der er imidlertid, jf. tabel 3.1, også en bred opfattelse af, at nøgletalsystemets i sin nuværende form ikke opfylder sine delformål, og at det dermed ikke gør en markant forskel ift. at sikre en højere kvalitet i byggeriet. Således er det blot mellem ca pct. af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen, der mener, at systemet bidrager til at øge kvaliteten, effektiviteten og gennemsigtigheden i byggeriet. Denne opfattelse understøttes af informationerne fra de 27 kvalitative interviews, hvor det er et gennemgående tema, at systemet i høj grad kun anvendes, fordi det er et lovkrav, men at det i bredt omfang reelt ikke bruges aktivt af byggebranchens aktører. Eksempelvis siger en entreprenør: Jeg er fortaler for et fælles system, der kan holde de sorte får ude, og som bygherrer kan bruge til udvælgelse, men nøgletalssystemet fungerer ikke efter hensigten og har ikke gjort en forskel. Det skal i forbindelse med nøgletalssystemets relativt begrænsede udbredelse huskes, at der i den nuværende form fortsat er tale om et forholdsvis nyt system, der sigter mod at opnå grundlæggende kulturændringer i byggebranchen, hvilket må forventes at tage tid. Herunder gælder nøgletalssystemet kun for en mindre del af den samlede byggeaktivitet i Danmark, statsligt og alment byggeri, hvilket må forventes at have en negativ indvirkning på systemets muligheder for at opnå kritisk masse, der er essentiel i forhold til at indfri systemets potentiale og anvendelse ifm. prækvalifikationer og som sammenligningsværktøj. Det kan i den sammenhæng bemærkes, at der sket en lille stigning i antallet af frivilligt evaluerede byggesager i perioden , hvor antallet af frivillige evalueringer for entreprenører og rådgivere er steget fra 560 til 642 sager, svarende til ca. 15 pct. Derudover opleves nøgletalssystemet ikke som retvisende for kvaliteten i en given byggesag. Det drejer sig bl.a. om, at grundlaget for tildeling af subjektive nøgletal, dvs. nøgletal der baserer sig på vurdering og ikke objektiv beregning, er uklar. Derfor 1 Udviklingen i bygherrernes anvendelse af nøgletalssystemet kan ikke opgøres tilsvarende, da der ikke findes opgørelser af evalueringsdato i BOSSINF. 10 EVALUERING AF NØGLETALSSYSTEMET FOR STATSLIGT OG ALMENT BYGGERI DAMVAD.COM

11 påpeger brugere af systemet, at er for stort rum for fortolkning i forhold til, om et forhold skal bedømmes med fx karakteren 3 eller 4. I praksis medfører det, at der typisk er så lille forskel på aktørernes nøgletal, at det ikke med sikkerhed kan siges at være et udtryk for kvalitetsforskelle (men i lige så høj grad tilfældigheder ). Det vurderes at være er en medvirkende årsag til, at nøgletallene ikke tillægges større betydning i forbindelse med udvælgelse af tilbudsgivere. En anden udfordring for nøgletalssystemets udbredelse er, at forhold som bagatelgrænser og forældelsesperioder, der afgrænser omfanget af omfattede byggeopgaver, medfører, at systemet i praksis primært (kan) anvendes af større aktører i byggeriet, der har tilstrækkeligt mange og store opgaver til, at de i løbet af tre år kan opbygge en karakterbog. Flere aktører på tværs af brugergrupperne peger således på, at nøgletalssystemet i en vis grad favoriserer større virksomheder på trods af muligheden for at anvende oplysninger svarende til nøgletal. Det er i forlængelse heraf ligeledes primært større virksomheder, der angiver, at de anvender systemet som grundlag for intern kompetenceudvikling. I forlængelse af respondenterne fra spørgeskemaundersøgelsens relativt kritiske stillingtagen til nøgletalsystemets overordnede formålsopfyldelse, er de endnu mere kritiske, når det handler om nøgletalssystemet effekter i forhold til at forbedre forhold vedr. fejl og mangler, overholdelse af tidsplaner og reduktion af arbejdsulykker. Her er et sted mellem ca pct. uenige eller meget uenige i, at systemet virker efter hensigten, jf. tabel 3.2. Lidt mindre negativt ser det ud mht. systemets anvendelse i forhold til forbedring af kundetilfredshed, hvor næsten lige mange, ca. 25 pct., synes, at nøgletalssystemet hhv. bidrager eller ikke bidrager til at øge kundetilfredsheden. Byggeaktørernes overvejende kritiske vurdering af nøgletalssystemet går igen i forhold til dets anvendelse som udvælgelsesværktøj, jf. tabel 3.3. Kun omtrent 30 pct. af respondenterne vurderer, at TABEL 3.1 Vurdering af udsagn vedrørende nøgletalssystemets formålsopfyldelse Bygherrer Entreprenører Rådgivere Samtlige respondenter Enig Uenig Enig Uenig Enig Uenig Enig Uenig Opfylder overordnet set sine formål 40% 13% 40% 27% 34% 34% 39% 25% Fremmer kvalitet i byggeriet 33% 20% 33% 38% 26% 43% 31% 35% Fremmer effektivitet i byggeriet 18% 24% 21% 44% 11% 47% 18% 40% Sikrer mere konkurrence på kvalitet i byggeriet 27% 20% 32% 42% 24% 48% 29% 38% Sikrer mere konkurrence på effektivitet i byggeriet 17% 27% 19% 49% 9% 48% 16% 43% Skaber synlighed og gennemsigtighed om kvalitet og effektivitet i byggeriet 34% 16% 26% 39% 20% 52% 27% 37% Note: Kategorierne Enig og Uenig dækker over de respondenter, der hhv. har svaret at de er meget enige eller enige samt meget uenige eller uenige. Den resterende andel af respondenter har enten svaret hverken eller eller ved ikke Lysegrøn/lyserød markering angiver overvejende positive eller negative holdninger, defineret ved en forskel på den andel, der er positivt stillet og den andel, der er negativt stillet på 10 pct.enheder eller mere. EVALUERING AF NØGLETALSSYSTEMET FOR STATSLIGT OG ALMENT BYGGERI DAMVAD.COM 11

12 statslige og almene bygherrer anvender nøgletal som udvælgelseskriterium, mens omkring 75 pct. af alle rådgivere og entreprenører mener, at bygherrer ikke tillægger det stor betydning, om tilbudsgivere har gode eller dårlige nøgletal i forbindelse med udvælgelse. Også i forhold til nøgletalsystemets anvendelse til intern læring peger spørgeskemaundersøgelsen på begrænset anvendelse blandt byggeriets aktører, jf. tabel 3.4. På tværs af bygherrer, entreprenører og rådgivere, er større andele uenige end enige i, at systemet anvendes til interne læringsprocesser, samt at virksomheden eller organisationen har ændret interne procedurer for at forbedre organisationens nøgletal. Det drejer sig for det første om, at det reelt er andre forhold end gode nøgletal, der er afgørende for, hvem byggebranchens aktører vælger at indgå samarbejde med. For det andet vurderes det, at der er et manglende kendskab til nøgletalssystemets på tværs af byggebranchens aktørgrupper. Endelig anses nøgletalssystemet ikke for retvisende i forhold til sammenhængen mellem gode nøgletal og kvalitet i byggeriet, se afsnit 3.2 vedr. nøgletalssystemets opbygning. Det samlede indtryk fra evalueringens forskellige elementer er, at nøgletalssystemet i vid udstrækning ikke vurderes at leve op til sine formål, og at byggeriets aktører primært bruger systemet, fordi det er et lovkrav. Der er altså overordnet set et negativt billede af nøgletalssystemets formålsopfyldelse og anvendelse, der vurderes at skyldes en række forhold, som uddybes i det følgende. Andre forhold end gode nøgletal har større betydning i forbindelse med udvælgelse Det vurderes at være en grundlæggende udfordring for nøgletalssystemets anvendelse og udbredelse, TABEL 3.2 Vurdering af udsagn vedrørende konkrete mål for kvalitet og effektivitet Bygherrer Entreprenører Rådgivere Samtlige respondenter Enig Uenig Enig Uenig Enig Uenig Enig Uenig Nøgletalssystemet er med til at øge kundetilfredsheden i byggeriet Nøgletalssystemet er med til at reducere omfanget af fejl og mangler ved byggerier Nøgletalssystemet er med til at reducere omfanget af arbejdsulykker i byggeriet Nøgletalssystemet er med til at reducere omfanget af forsinkelser ved byggerier Nøgletalssystemet har medført mere realistiske tidsplaner i byggeriet 18% 20% 30% 26% 15% 33% 23% 27% 16% 28% 21% 48% 9% 57% 17% 46% 13% 27% 9% 55% 9% 50% 10% 47% 11% 32% 16% 54% 7% 61% 12% 50% 3% 32% 5% 66% 3% 64% 4% 57% Note: Kategorierne Enig og Uenig dækker over de respondenter, der enten har svaret at de er meget enige og enige eller meget uenige eller uenige. Den resterende andel af respondenter har enten svaret hverken eller eller ved ikke Lysegrøn/lyserød markering angiver overvejende positive eller negative holdninger, defineret ved en forskel på den andel der er positivt stillet og den andel der er negativt stille på 10 pct.enheder eller mere. 12 EVALUERING AF NØGLETALSSYSTEMET FOR STATSLIGT OG ALMENT BYGGERI DAMVAD.COM

13 at der på tværs af byggeriets aktørgrupper peges på, at det reelt er andre forhold end gode nøgletal, der er afgørende for, hvem byggebranchens aktører vælger at indgå samarbejde med i en given byggesag. Herunder, hvilke tilbudsgivere bygherrerne vælger at indgå kontrakter med i forbindelse med tildeling af byggeopgaver. Således angiver såvel bygherrer, entreprenører og rådgivere i forbindelse med interviews, at systemet i vid udstrækning opleves som irrelevant. De forhold, der reelt har størst betydning i forbindelse med indgåelse af samarbejde om byggeprojekter angives af byggeriets aktører bl.a. at være tilbudsgiveres økonomiske soliditet, relevante referencer fra lignende byggeprojekter, kendskab til tilbudsgiver fra tidligere samarbejdsprojekter, tilbudsgiveres organisationsstruktur og størrelse, tro og love-erklæring, hvilken projektleder (person) der tilknyttes byggeprojektet, personlige relationer mv. Ønsker man at styrke nøgletalssystemet, kunne det derfor være relevant at undersøge nærmere om og hvordan, disse forhold kunne indarbejdes i eller erstatte nuværende elementer i nøgletalssystemet. Der er imidlertid flere af disse forhold, der har en mere kvalitativ karakter, der vanskeligt vil kunne indfanges via mekaniske systemer. Manglende kendskab til nøgletalssystemet Det er derudover et gennemgående tema, at der er et manglende kendskab til og stor forvirring blandt byggeriets aktører om nøgletalssystemets lovgivning og anvendelsesrammer. Der er fx stor uklarhed om, hvilken status fx karakterbøger, faktablade og byggerating har i forhold til hinanden, og hvilken rolle de helt konkret spiller i forbindelse med prækvalifikation samt udvælgelse og tildeling af byggeopgaver til tilbudsgivere. Derudover er aktørerne usikre på, hvilke af disse opgørelser, der hhv. er obligatoriske eller frivillige at anvende og offentliggøre. Der er med andre ord et manglende kendskab til nøgletalssystemets opbygning og tilsigtede anvendelse, som vurderes at være en udfordring for systemets praktiske brug og udbredelse. Evalueringen peger bl.a. på, at der er en begrænset viden og ejerskab i forhold til nøgletalssystemet blandt såvel statslige som almene bygherrer. En af forklaringerne herpå er, at der kan være langt mellem byggeprojekterne, hvorfor bygherrer finder det vanskeligt at anvende og forholde sig til nøgletalssystemet. Derfor efterlyser nogle af nøgletalssystemets brugere kurser eller anden form for oplæring i anvendelse af systemet rettet mod bygherrer. Evaluatorerne yder via deres kommunikation en vis indsats i forhold til at opbygge kendskabet til nøgletalssystemet blandt branchens aktører, men det vurderes, at der fortsat er en stor udfordring i forhold til at øge kendskabet til nøgletalssystemet i byggebranchen. Her kunne en kommunikationsindsats målrettet især styrkelse af bygherrerne anvendelse af systemet fra myndighedernes side formentlig gøre en forskel. I forlængelse heraf er der særligt blandt entreprenører og rådgivere også en vis usikkerhed om, hvor seriøst myndighederne mener systemet, fordi statslige og almene bygherrer, der burde optræde som rollemodeller i forhold til at arbejde for forankring af systemet, ikke altid selv bruger det efter intentionen. Der nævnes således eksempler på, at offentlige bygherrer slet ikke bruger systemet i forbindelse med byggeprojekter, der burde være omfattet af systemet. EVALUERING AF NØGLETALSSYSTEMET FOR STATSLIGT OG ALMENT BYGGERI DAMVAD.COM 13

14 Bygherrernes relativt lave kendskab til og anvendelse af nøgletalssystemet kan samtidig være med til at forklare, at entreprenører og rådgivere oplever det som uigennemsigtigt hvor stor betydning bygherrerne tillægger gode eller dårlige nøgletal i forbindelse med udvælgelse af tilbudsgivere. Uigennemsigtigheden kan desuden forklares ved, at andre forhold end nøgletal tillægges større betydning. Der er på den måde risiko for, at der opbygges et negativt selvforstærkende loop i forhold til nøgletalssystemets udbredelse, hvis især bygherrerne ikke anvender systemet som tilsigtet. et relativt nyt system ikke mindst i forhold til bygherrernes anvendelse der vil tage tid om at vinde indpas. Flere af respondenterne i evalueringen peger da også på, at de oplever, at anvendelsen af systemet i forbindelse med udbud begynder at slå mere og mere igennem. Dette billede understøttes af opgørelserne af brugernes anvendelse af nøgletalsystemet i kapitel 5, der viser, at der i perioden 2011 til 2013 er sket en i stigning i antallet af evaluerede entrepriser og rådgiveropgaver. Det er dog i den sammenhæng vigtigt at have in mente, som nævnt tidligere, at der fortsat er tale om TABEL 3.3 Vurdering af nøgletalssystemets anvendelse og anvendelighed som udvælgelseskriterium Bygherrer Entreprenører Rådgivere Samtlige respondenter Enig Uenig Enig Uenig Enig Uenig Enig Uenig Statslige bygherrer anvender aktivt nøgletal som udvælgelseskriterium Almene bygherrer anvender aktivt nøgletal som udvælgelseskriterium Bygherrer: Det er uigennemsigtigt, hvor meget nøgletal betyder i forbindelse med udvælgelse af tilbudsgivere Entreprenører og rådgivere: Bestillere/tilsagnsgivere skelner ikke tilstrækkeligt mellem gode og dårlige nøgletal ifm. valg af bygherre Nøgletalssystemet er et godt vejledende værktøj [og giver et godt overblik], når bygherrer skal vælge den mest velegnede tilbudsgiver Nøgletalssystemet har gjort det enklere [at foretage prækvalifikation]/blive prækvalificeret ifm. udbud Virksomheden/organisationen anvender gode nøgletal til at markedsføre sig 18% 6% 31% 20% 39% 9% 30% 14% 26% 9% 30% 29% 30% 15% 29% 20% 8% 13% 75% 4% 72% 6% % 18% 38% 31% 30% 45% 36% 31% 33% 17% 28% 40% 6% 60% 24% 39% 30% 22% 52% 15% 62% 16% 49% 17% Note: Kategorierne Enig og Uenig dækker over de respondenter, der enten har svaret at de er meget enige og enige eller meget uenige eller uenige. Den resterende andel af respondenter har enten svaret hverken eller eller ved ikke Lysegrøn/lyserød markering angiver overvejende positive (grøn) eller negative (rød) holdninger, defineret ved en forskel på den andel der er positivt stillet og den andel der er negativt stille på 10 pct.enheder eller mere. 14 EVALUERING AF NØGLETALSSYSTEMET FOR STATSLIGT OG ALMENT BYGGERI DAMVAD.COM

15 Nøgletalssystemet som læringsværkstøj Et af formålene med nøgletalssystemet er, at det skal bruges som et værktøj for intern læring i organisationerne og virksomhederne. Nøgletalssystemet skal således bidrage til en evalueringskultur i organisationerne, for derigennem at fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet. I de uddybende interviews er der en tydelig sammenhæng mellem, at de respondenter der vurderer, at nøgletalssystemet gør en positiv forskel, er de respondenter, der anvender systemet til intern læring. Denne opfattelse er især fremtrædende blandt de større virksomheder. Eksempelvis anvender nogle større virksomheder systemet til intern benchmarking af afdelinger og af virksomheden over tid, hvilket opleves at have medført øget kundetilfredshed og reduceret omkostningerne til udbedring af fejl og mangler. Dog synes det primært at være større virksomheder, der anvender nøgletalssystemet på denne måde, mens mindre virksomheder angiver, at de lang tid før den endelige nøgletalsevaluering er afsluttet, vil have overblik over, hvorvidt en byggesag er forløbet godt eller dårligt, og at nøgletallene således ikke indeholder nogen ny information. Idet entreprenørvirksomhederne i undersøgelsen generelt er større end rådgivervirksomhederne, kan dette også være en mulig årsag til, at flere entreprenører end rådgivere i undersøgelsen anvender systemet til intern udvikling, jf. tabel Nøgletalssystemets opbygning En del af forklaringerne på nøgletalssystemets manglende formålsopfyldelse og anvendelse skyldes forhold, der knytter sig til systemets opbygning. Det drejer sig bl.a. om, at der en vis forvirring om, hvordan nøgletalsystemets skal anvendes, og at systemets ikke opleves som retvisende. Derudover vurderes det, at nøgletalssystemets opbygning i praksis favoriserer større virksomheder. TABEL 3.4 Vurdering af nøgletalssystemets anvendelse og anvendelighed som værktøj for intern læring Bygherrer Entreprenører Rådgivere Samtlige respondenter Enig Uenig Enig Uenig Enig Uenig Enig Uenig Virksomheden/organisationen anvender nøgletal i interne læringsprocesser mhp. at øge kvalitet og effektivitet i forbindelse med byggeprojekter Virksomheden/organisationen har ændret i procedurer, ledelsessystemer eller kontrolsystemer mv. for at forbedre virksomhedes nøgletal Nøgletalssystemet giver bygherrer/entreprenører/rådgivere bedre mulighed for at sammenligne sig med hinanden 16% 25% 30% 40% 19% 49% 24% 38% 5% 25% 27% 41% 15% 50% 18% 39% 35% 14% 35% 32% 26% 41% 32% 27% Kilde: DAVMAD 2014 Note: Kategorierne Enig og Uenig dækker over de respondenter, der enten har svaret at de er meget enige og enige eller meget uenige eller uenige. Den resterende andel af respondenter har enten svaret hverken eller eller ved ikke Lysegrøn/lyserød markering angiver overvejende positive eller negative holdninger, defineret ved en forskel på den andel der er positivt stillet og den andel der er negativt stille på 10 pct.enheder eller mere. EVALUERING AF NØGLETALSSYSTEMET FOR STATSLIGT OG ALMENT BYGGERI DAMVAD.COM 15

16 Forvirring omkring nøgletalssystemets anvendelse Der er blandt byggeriets aktører stor forvirring om, hvad der udgør en nøgletalsevaluering. Navnligt angiver respondenter at det er uklart for dem, hvad der er obligatoriske nøgletalsevalueringer (faktablade, karakterbog) og hvad der er frivillige supplerende ydelser (byggerating). Eksempelvis vurderer flere virksomheder, at systemet favoriserer større virksomheder, idet disse kan udvælge de bedste evalueringer til udregning af karakterbogen, hvilket reelt ikke er en mulighed, idet karakterbogen udregnes som et vægtet gennemsnit af det samlede antal evalueringer inden for de sidste tre år, for tilbudsgivere, der har fået evalueret mindst tre opgaver. Der udregnes ikke en karakterbøger for almene bygherrer. Samtidig angiver nogle bygherrer, at de anser et stort antal evalueringer i karakterbogen som nødvendigt for at opnå et retvisende billede, mens andre lægger vægt på, hvorvidt enkeltopgaverne gengivet i faktabladene er sammenlignelige med den udbudte opgavetype. Nogle bygherrer vurderer i denne sammenhæng, at manglende indlevering af en karakterbog repræsenterer et forsøg på at skjule dårlige evalueringer, på trods af at indlevering af karakterbøger er lovpligtigt (såfremt disse er udarbejdet). Forvirringen om nøgletalssystemets regler og faktiske sammenhænge underbygger den ovenstående pointe om, at der en generel udfordring i forhold til at øge kendskabet til nøgletalsystemet. Forvirring omkring systemets overordnede formål Der er blandt nogle aktører på byggeområdet et ønske om, at myndighederne sætter en tydeligere retning for systemets anvendelse (på trods af formålsbeskrivelserne i lovgivningen). Forvirringen blandt nøgletalsbrugerne omkring systemets overordnede formål kan sammenfattende formuleres i følgende spørgsmål: Er det primært et system, der skal bruges som grundlag for bygherrers udvælgelse af de(n) mest velegnede tilbudsgiver? Er det primært et system, der skal løfte kvaliteten og effektiviteten gennem interne læringsprocesser i virksomhederne, hvor virksomhederne udvikler sig på baggrund af både gode og dårlige nøgletal? Er det et system med fokus på at forbedre byggeprocessen eller det færdige produkt (byggeriet)? Ser man på lovgivningsgrundlaget for nøgletalssystemet er svaret, at hensigten med systemet er at bidrage til at fremme alle disse forhold. Det er et ambitiøst mål, og der er blandt nogle af aktørerne i byggeriet en vis skepsis i forhold til, om det er muligt at opbygge ét mekanisk system, der på den ene side kan opfylde de mange formål, der ligger til grund for det nuværende nøgletalssystem, og som samtidig er fleksibelt nok til, at det meningsfyldt kan rumme virkelighedens mange forskelligartede byggeprojekter. Det kan i forlængelse heraf overvejes, om man med nøgletalssystemet prøver at gabe over for mange formål med ét system, og om det ville være en fordel med et mere fokuseret formål med systemet. Fx enten primært at være et udvælgelsesværktøj eller primært et værktøj beregnet til interne læringsprocesser i virksomhederne. Beløbsgrænser, offentliggørelse og tidsfrister Hvad angår nøgletalssystemets regler for beløbsgrænser, offentliggørelse og forældelsesfrister vurderes det, at der blandt brugerne af systemet overordnet set er tilfredshed med de nuværende rammer. 16 EVALUERING AF NØGLETALSSYSTEMET FOR STATSLIGT OG ALMENT BYGGERI DAMVAD.COM

17 Det vurderes dog, som nævnt, at nøgletalssystemet i praksis er en fordel for større virksomheder i forhold til mindre virksomheder, da de pga. især forældelsesfrister og i mindre grad beløbsgrænser, har bedre muligheder for at opnå et tilstrækkeligt antal evalueringer, så de kan komme i betragtning til en opgave i forbindelse med prækvalificering. I tilknytning hertil har større virksomheder bedre muligheder for at udvælge relevante (og gode) faktablade. Det relativt høje antal frivillige evalueringer blandt spørgeskemaundersøgelsens respondenter kan formentlig delvist forklares med virksomhedernes behov for at opnå et tilstrækkeligt antal evalueringer. I tilknytning til nøgletalssystemets formalia krav, har enkelte aktører i forbindelse med de kvalitative interviews peget på, at de har kendskab til tilfælde, hvor nøgletalsystemet har afholdt udenlandske byggeaktører fra at byde på offentlige danske byggeopgaver. Systemet opleves ikke som retvisende Et af de grundlæggende problemer for nøgletalssystemet vurderes at være, at der blandt brugerne af systemet er en udbredt opfattelse af, at nøgletallene ikke er retvisende. Denne opfattelse har stor betydning for aktørernes skepsis og manglende reelle anvendelse af systemet og dermed for nøgletalssystemets udbredelse. Der vurderes at være tre primære årsager til, at byggeriets aktører ikke anser nøgletalsystemet for at være retvisende. rum for fortolkning i forhold til, om et forhold skal bedømmes med fx karakteren 3 eller 4. I praksis medfører det, at der typisk er så lille forskel på aktørernes nøgletal, at det ikke med sikkerhed kan siges at være et udtryk for kvalitetsforskelle (men i lige så høj grad tilfældigheder ). Det er en medvirkende årsag til, at nøgletallene ikke tillægges større betydning i forbindelse med udvælgelse af tilbudsgivere. For det andet påvirkes bedømmelserne i forbindelse med afgivelse af nøgletal af forhold som interessekonflikter og hensyntagen til samarbejdsrelationer. Bl.a. opleves det som problematisk, at entreprenørnøgletallene ofte i praksis afgives af en bygherrerådgiver, der kan have egne interesser i en given byggesag. Derudover ønsker aktørerne ikke at risikere at skade igangværende og mulige fremtidige samarbejdsrelationer, hvorfor man vælger at give bedre nøgletal end man egentlig mener er retvisende. For det tredje peger flere af evalueringens respondenter på, at det er en udfordring, at især bygherrer ofte ikke har tilstrækkelig faglig ekspertise eller føling med en byggeproces til at kunne give en retvisende nøgletalsbedømmelse. I disse tilfælde foretrækker samarbejdspartnerne, at nøgletallene tildeles af bygherrerådgivere, der på trods af eventuelle interessekonflikter, ofte har bedre føling med byggesagerne. Derudover vurderes det på baggrund af evalueringens kvalitative informationer, at manglen på et indsigelsessystem for rådgivere, kan være en vigtig årsag til rådgivernes overordnede kritiske holdning til nøgletalssystemet. Det drejer sig for det første om, at grundlaget for tildeling af subjektive nøgletal er uklar. Der er for stort EVALUERING AF NØGLETALSSYSTEMET FOR STATSLIGT OG ALMENT BYGGERI DAMVAD.COM 17

18 3.3 Nøgletalssystemets omkostningseffektivitet Det skyldes bl.a. usikkerhed om, hvordan nøgletalsevalueringer skal gennemføres i praksis. Det vurderes samlet set, at nøgletalssystemet på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkeligt omkostningseffektivt. Denne vurdering bygger primært på, at de positive effekter af systemet ikke vurderes at stå mål med de ressourcer, der bruges på at få foretaget en nøgletalsevaluering, fordi systemet ikke endnu fungerer efter hensigten. Dertil kommer, at langt størstedelen af brugerne oplever, at det er for dyrt at få foretaget en evaluering. Omvendt peger især interviewpersonerne på, at det administrative arbejde forbundet med systemet er på et acceptabelt niveau. Omkostninger og administrative byrder i forbindelse med nøgletalssystemet Næsten 60 pct. af spørgeskemaundersøgelsens entreprenører, og lidt over 40 pct. af rådgiverne mener, at det er for dyrt at blive evalueret, mens kun lidt over 10 pct. af bygherrerne synes, at det er for dyrt at blive evalueret. Samtidig mener mellem ca pct. på tværs af de tre brugergrupper, at de bruger for meget tid på at få gennemført evalueringer. Den kvalitative del af evalueringen peger imidlertid på, at både entreprenører og rådgivere oplever selve indrapporteringen som nem og tidsforbruget hertil som begrænset. De respondenter, der vurderer, at nøgletalssystemet er for dyrt eller for tidkrævende begrunder det med, at de ikke oplever, at de får noget til gengæld for den investerede tid, fordi de ikke oplever, at systemet fungerer efter hensigten. Blandt bygherrerne er der derimod en mere udbredt oplevelse af systemet som værende tidkrævende. I forbindelse med nøgletalsevalueringer i det almene byggeri sker indrapportering via BOSSINF. Flere interviewpersoner har påpeget, at de oplever udfordringer i forbindelse med indrapportering eller rettelser af nøgletal i BOSSINF, der kan tage lang tid. Brugerne efterlyser i denne forbindelse en tidsfrist for indberetningen. Det er ikke muligt på baggrund af de indhentede informationer at sige noget om, hvorvidt denne kritik knytter sig til oplevelser før eller efter revideringen af BOSSINF i Samarbejdet med evaluatorerne opleves derimod, som velfungerende blandt samtlige respondentgrupper. Ligeledes er det generelle billede blandt interviewpersonerne, at der er tilfredshed med, at der er mulighed for at vælge mellem flere forskellige evaluatorer. Besparelser og andre fordele som følge af nøgletalssystemet Der er blandt brugerne af nøgletalsystemet bred enighed om, at systemet ikke medfører besparelser. Heller ikke i forbindelse med prækvalifikation, for virksomheder, der har faktablade og karakterbøger. Der er imidlertid blandt de interviewede virksomheder eksempler på, at der opleves positive effekter på bundlinjen som følge af systemet. Disse virksomheder fremhæver, at systemet har reduceret omkostninger til udbedring af fejl og mangler, primært ved hjælp af strategisk anvendelse af systemet ifm. intern læring. Herunder peges på, at systemet for nogle medfører øget dialog og forventningsafstemning med bygherrerne, som kan bidrager til at reducere misforståelser samt udbedring af fejl og mangler. 18 EVALUERING AF NØGLETALSSYSTEMET FOR STATSLIGT OG ALMENT BYGGERI DAMVAD.COM

19 Det vurderes, at denne forskel i oplevelse af nøgletalsystemet fordele afspejler, at den overvejende del af byggeriets aktører ikke har taget nøgletalsystemet til sig (af forskellige grunde, som bliver uddybet igennem evalueringen). Virksomheder, der anvender systemet aktivt, har omvendt mulighed for at kapitalisere på nøgletalsystemets potentiale som grundlag for læring og kompetenceudvikling. Erfaringerne fra denne evaluering viser, at det primært drejer sig om større virksomheder. Også for entreprenører gælder, at kundetilfredshedsnøgletallet generelt vurderes relativt højt, mens entreprenørnøgletal, der søger at fange mere objektive og/eller konkrete problemstillinger (eksempelvis antal kosmetiske mangler), generelt scorer lavere. En mulig forklaring er her, at idet karaktergivningen på de enkelte nøgletal opleves som subjektiv, vurderes nøgletal, der søger at fange subjektive forhold, mere positivt. 3.4 De enkelte nøgletal Overordnet set er det et gennemgående træk, at de tre respondentgrupper vurderer relevansen af nøgletallene relativt positivt, jf. tabel 3.5. TABEL 3.5 Gennemsnitsvurdering af nøgletallenes relevans på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er slet ikke relevant og 5 er meget relevant Nøgletal Gennemsnitsvurdering Bygherrenøgletal 3,9 Entreprenørnøgletal 3,7 Rådgivernøgletal 4,2 Det er i denne forbindelse interessant at bemærke, at mens rådgiverne i den overordnede vurdering af nøgletalssystemet er mest kritiske, har rådgiverne i gennemsnit den mest positive vurdering af de specifikke nøgletals relevans, som alle er kundetilfredshedsnøgletal. De uddybende interviews peger i denne forbindelse på, at hovedproblemerne for rådgiverne ikke ligger i definitionen af de enkelte nøgletal, men i oplevelsen af at nøgletallene ikke er retvisende fordi der ikke er tilstrækkeligt klare linjer for karaktergivningen, som derfor opleves for tilfældig, jf. afsnittet ovenfor om, at bruger ikke oplever nøgletalssystemet som retvisende. Der henvises til afsnit 6.4 for en uddybende gennemgang af nøgletallene for de tre aktørgrupper. Her kan man bl.a. se, at nøgletal vedr. mangler i forbindelse med bygherre nøgletal af respondenternes vurderes at have relativ stor relevans. Ligeledes vurderes nøgletal for entreprenører vedr. alvorlige og kritiske mangler at have stor relevans, mens nøgletal vedr. økonomisk værdiansættelse af mangler, mindre alvorlige samt kosmetiske mangler vurderes at have relativ lille relevans. De uddybende besvarelser peger på, at entreprenørerne mener, at der er for mange og uklart definerede kategorier af mangler, men at selve området vedr. fejl og mangler som relevant. Systemets bidrag til at reducere antallet af fejl og mangler fremstår som et af de områder, hvor nøgletalssystemets effekten vurderes mest positiv. Derudover lægges der i opgavebeskrivelsen for evalueringen op til særlig fokus på nøgletal vedr. arbejdsulykker, som der tidligere har været rejst en del kritik af. Evalueringen viser, at byggeriets aktører anser et mål for arbejdsulykker som relevant, men at den definition, der anvendes som mål for arbejdsulykker, opfattes som misvisende. Eksempelvis skriver en entreprenør: Nøgletal for arbejdsulykker giver ikke mening. Det er alt for vilkårligt, hvilke arbejdsulykker, som bliver EVALUERING AF NØGLETALSSYSTEMET FOR STATSLIGT OG ALMENT BYGGERI DAMVAD.COM 19

20 registreret og taget med i forbindelse med evaluering. Det er i den sammenhæng interessant, at antallet af arbejdsulykker pr. mia. kr. er mere end halveret fra 2011 til 2012, i forbindelse med både de almene, statslige og frivillige evalueringer, hvorefter det steg lidt for det statslige og privat/frivillige i 2013, jf. figur 5.6 på side 36. Faldet kan være begrundet i en generel øget opmærksomhed på at reducere antallet af arbejdsulykker, muligvis som følge af nøgletalssystemet. Derudover har flere i forbindelse med de kvalitative interviews pointeret, at virksomhederne ikke er tilfredse med nøgletalsystemets måde at opgøre arbejdsulykker på og derfor pynter på tallet i forbindelse med indberetningen. Der er generelt to problemstillinger, der fremhæves i forbindelse med nøgletallet for arbejdsulykker. Det første handler om, at nøgletallet er misvisende, fordi nøgletallet indberettes af entreprenøren selv (eller underentreprenører), og at der ikke er nogen kontrol med tallet, så længe der er tale om mindre alvorlige ulykker. Den anden problemstilling, der fremhæves af aktørerne, handler om, at en enkelt arbejdsulykke kan have en uforholdsmæssig stor indvirkning på gennemsnittet, bl.a. fordi arbejdsulykker forekommer relativt sjældent, eller fordi de sættes i forhold til entreprisesum frem for antal arbejdstimer. 3.5 Forslag til forbedringer I dette afsnit opstilles en række forslag til mulige forbedringer af nøgletalssystemet. Formålet med forslagene er at bidrage til at imødekomme de udfordringer, der på baggrund af den samlede evaluering er blevet identificeret som medvirkende til, at systemet i sin nuværende form overordnet set ikke vurderes at opfylde sine formål. Nøgletalssystemets overordnede formålsopfyldelse og anvendelse Det vurderes at være helt centralt for nøgletalssystemets anvendelse og udbredelse, at bygherrerne reelt bruger systemet ifm. med prækvalifikation og udvælgelse af tilbudsgivere til byggeopgaver. Hermed vil systemets anvendelse sprede sig til entreprenører og rådgivere. Det anbefales derfor, at myndighederne fokuserer på at styrke især bygherrernes anvendelse af systemet gennem øget kommunikation og understregelse af, at systemet er lovpligtigt i forbindelse med statsligt og alment byggeri af en vis størrelse. Det kan i den sammenhæng overvejes, om systemet forsat kun skal være gældende for alment og statsligt byggeri, eller om det skal udbredes til også at gælde andre typer af offentlige bygge- og anlægsopgaver af hensyn til at opnå større udbredelse og kritisk masse. Den kritik, der tidligere har været i forhold til nøgletallet for arbejdsulykker, kan altså genfindes i denne evaluering, der dog også viser, at byggeriets aktører anser et mål for arbejdsulykker som relevant i forbindelse med vurdering af byggeprocesser. Der vil i forlængelse heraf være et forslag vedr. om nøgletallet for arbejdsulykker i næste afsnit. En styrket informations- og kommunikationsindsats fra myndighedernes side, vil formentlig kunne afhjælpe en del af de eksisterende misforståelser og manglende viden blandt branchens aktører om regler og rammer for nøgletalssystemets anvendelse og formål. Herunder styrke brugernes viden om hhv. obligatoriske elementer og supplerende ydelser 20 EVALUERING AF NØGLETALSSYSTEMET FOR STATSLIGT OG ALMENT BYGGERI DAMVAD.COM