UDKAST. Forslag til Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde

Transkript

1 UDKAST Forslag til Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for følgende statslige uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, der giver videregående uddannelse på de kunstneriske fagområder: [Danmarks Scenekunstskole], Den Danske Filmskole, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium og [Syddansk Musikkonservatorium]. Stk. 2. Kulturministeren kan bestemme, at andre statslige uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet omfattes af loven. Stk. 3. Loven gælder også for institutioner, der måtte opstå som følge af a) spaltning af en eller flere af institutionerne nævnt i stk. 1 eller b) sammenlægning af to eller flere af institutionerne nævnt i stk. 1. Kapitel 2 Uddannelsesinstitutionernes formål 2. [Danmarks Scenekunstskole] har som højere videregående uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i scenekunst indtil det højeste niveau. Stk. 2. [Danmarks Scenekunstskole] skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for sine fagområder. 3. Den Danske Filmskole har som videregående uddannelsesinstitution til opgave at give kunstnerisk og teknisk uddannelse i film-, tv- og computerspilsproduktion. Stk. 2. Den Danske Filmskole kan udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for sine fagområder. 4. Musikkonservatorierne har som højere videregående uddannelsesinstitutioner til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende fagområder indtil det højeste niveau. Stk. 2. Musikkonservatorierne skal udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for deres fagområder. 5. Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler har som højere videregående uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i maler-, billedhugger- og grafisk kunst med tilgrænsende kunstarter indtil det højeste niveau. Stk. 2. Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og skal på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for billedkunsten. Stk. 3. Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler driver kunsthalsvirksomhed i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot. Dok nr

2 Side 2 6. Uddannelsesinstitutionerne har desuden til opgave at fremme deres kunstområder og det kulturliv, der knytter sig hertil, samt at udbrede kendskabet til arbejdsmetoder og resultater inden for deres fagområder. Kapitel 3 Uddannelser, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning m.v. 7. Uddannelsesinstitutionerne og institutionernes udbud af videregående uddannelser skal kvalitetssikres, og nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes i henhold til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden de udbydes. Stk. 2. Eksisterende videregående uddannelser skal i særlige tilfælde uddannelsesakkrediteres. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for uddannelsesakkreditering, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. 8. Uddannelsesinstitutionerne udbyder videregående heltidsuddannelser, som er selvstændige, afrundede uddannelsesforløb, inden for deres fagområder. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionerne kan udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor- eller kandidatuddannelse. 9. Uddannelsesinstitutionerne kan udbyde efter- og videreuddannelse inden for deres fagområder. Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsesinstitutionernes udbud af efter- og videreuddannelse, herunder diplom- og masteruddannelser. 10. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om: 1) uddannelsernes niveau, indhold og varighed, herunder om tilmelding af studerende til uddannelseselementer, 2) eksaminer, prøver, bedømmelser, herunder om studerendes tilmelding til og afmelding fra disse, 3) adgang til uddannelserne, 4) titler, som er knyttet til uddannelserne, 5) studieordninger, 6) klager til institutionen fra studerende i forbindelse med eksaminer, prøver og bedømmelser samt procedurer til behandling heraf, 7) omprøve og ombedømmelse i forbindelse med klager over forhold ved prøver m.m., jf. stk. 1, nr. 6, kan resultere i en lavere karakter, 8) institutionernes kriterier for udvælgelse af talentfulde studerende, der kan deltage i ekstra uddannelsesaktiviteter, jf. 8, stk. 2, samt om udstedelse af eksamensbeviser, der kan påføres udmærkelse og anerkendelse, og 9) ansættelse af undervisere og kunstnerisk-videnskabeligt personale. Stk. 2. Kulturministeren fastsætter regler om, at uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om merit for dele af en uddannelse på baggrund af gennemførte og beståede uddannelseselementer, herunder om at uddannelsesinstitutionen kan indhente oplysninger hos den studerende eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet om gennemførte uddannelseselementer. Stk. 3. Institutionen kan fastsætte regler om bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger over for studerende. 11. Kulturministeren kan fastsætte regler om erhvervelse af ph.d.-graden på institutioner, der driver forskning på et højt videnskabeligt niveau.

3 Side Uddannelsesinstitutioner, der driver kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed eller forskning, træffer selv afgørelse om, hvilken kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed eller forskning der skal drives på institutionen. Kapitel 4 International uddannelse 13. Uddannelsesinstitutionerne skal tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. 14. En uddannelsesinstitution kan efter aftale med en eller flere anerkendte udenlandske uddannelsesinstitutioner tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at dele af uddannelsen kan gennemføres ved anerkendte udenlandske uddannelsesinstitutioner. Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsesinstitutionernes udbud af uddannelser i samarbejde med anerkendte udenlandske videregående uddannelsesinstitutioner. Kapitel 5 Styrelse 15. Uddannelsesinstitutionerne ledes hver især af en rektor, som har det overordnede ansvar for institutionens virksomhed. Stk. 2. Rektor træffer afgørelse i alle sager, som ikke ved denne lov eller i henhold til stk. 5 er henlagt til kulturministeren eller til institutionens kollegiale organer. Stk. 3. Kulturministeren ansætter og afskediger rektor ved hver enkelt uddannelsesinstitution. Stk. 4. På uddannelsesinstitutionerne nedsættes et eller flere kollegiale organer. Uddannelsesinstitutionens øverste kollegiale organ inddrages i sager, der vedrører uddannelsesinstitutionens overordnede interesser som kunstnerisk uddannelsesinstitution, og medvirker ved fastlæggelsen af retningslinjer for dens langsigtede virksomhed og udvikling. Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, jf. 5, stk. 3, herunder for kunsthallens styrelsesforhold. Stk. 6. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om styrelse af uddannelsesinstitutionerne. 16. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om aftagerpaneler ved Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner. Kapitel 6 Økonomiske forhold 17. Statens bevillinger til uddannelsesinstitutionerne fastsættes på de årlige bevillingslove. Stk. 2. Kulturministeren kan bestemme, at en uddannelsesinstitution kan opkræve betaling for deltagelse i undervisning og eksamen, hvis den giver 1) efter- og videreuddannelse, 2) åben uddannelse,

4 Side 4 3) uddannelse af visse udenlandske studerende eller 4) uddannelse af ph.d.-studerende, hvis uddannelse finansieres af eksterne midler. Stk. 3. En uddannelsesinstitution kan opkræve gebyr til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med optagelsesprøver, eksaminer for privatister og lignende. Institutionernes biblioteker kan desuden opkræve gebyr i forbindelse med for sen aflevering, bortkomst eller beskadigelse af bøger og andet udlånt materiale. Stk. 4. [Danmarks Scenekunstskole] og Den Danske Filmskole har mulighed for at opkræve ikke fuldt omkostningsdækkende gebyrer for studerendes forbrug af fælles materialer. 18. Uddannelsesinstitutionerne kan afholde udgifter til ulykkesforsikring for de studerende, der er indskrevet ved institutionen. Forsikringen må dække skader i forbindelse med undervisningen. 19. Uddannelsesinstitutionerne kan foretage udlæg for depositum for udenlandske studerendes, gæstelæreres og forskeres reservation af kollegieværelser eller private værelser. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionerne kan betale leje for boliger til udvekslingsstuderende, gæstelærere og forskere i perioder, hvor boligen ikke benyttes, og til at stille garanti for de pågældende lejeres forpligtelser over for udlejeren ved fraflytning. 20. Uddannelsesinstitutionerne kan modtage tilskud fra anden side end fra bevillingslovene. Sådanne tilskud kan holdes adskilt fra statslige bevillinger. Der kan oprettes fonde og legater for sådanne tilskudsmidler. Kapitel 7 Klager 21. De afgørelser, som institutionen træffer efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af denne lov, kan indbringes for kulturministeren, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage over institutionens afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov og kan herunder bestemme, at afgørelser, der ikke vedrører retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling, ikke skal kunne indbringes for ministeren. Kapitel 8 Forskellige bestemmelser 22. Kulturministeren kan undtagelsesvis godkende fravigelser fra lovens bestemmelser. Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte særlige regler for uddannelsesinstitutioner eller dele heraf, der varetager særlige opgaver, eller hvor særlige forhold tilsiger det. Kapitel 9 Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser 23. Loven træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Regler fastsat i bekendtgørelser, der er gældende på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i henhold til denne lov.

5 Side 5 Stk. 3. Personer, der på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden varetager hverv i henhold til regler fastsat i kongelige anordninger og bekendtgørelser, fortsætter i deres hverv, indtil de afløses af personer, der udnævnes eller vælges efter regler fastsat i medfør af denne lov. 24. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om overgangen til udbud af bachelor- og kandidatuddannelser ved [Danmarks Scenekunstskole] og om de studerendes overgang til den nye uddannelsesstruktur. Stk. 2. 2, stk. 1, vedr. uddannelse indtil det højeste niveau på den nye institution, [Danmarks Scenekunstskole], indfases i etaper med trinvis etablering af bachelor- og kandidatniveau med fuld virkning senest fra studieåret 2018/ I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr af 11. december 2013, foretages følgende ændringer: 1. I 1, stk. 1, udgår»det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler«,»Det Kongelige Danske Musikkonservatorium«,»Det Jyske Musikkonservatorium«,»Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole«,»Rytmisk Musikkonservatorium«,»Statens Teaterskole«og»Den Danske Filmskole« ophæves ophæves ophæves ophæves a. ophæves.

6 Side 6 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning og baggrund 1.1. Hovedindhold i lovforslaget 1.2. Indledning 1.3. Baggrund for lovforslaget Baggrund for ny lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet Ny organisering af det videregående scenekunstuddannelsesområde Udvalgsarbejde vedr. ny organisering af det videregående scenekunstuddannelsesområde Etablering af en ny statslig scenekunstuddannelsesinstitution Styrelsesregler for den nye scenekunstuddannelsesinstitution Videngrundlag for den nye scenekunstuddannelsesinstitution Ny struktur for scenekunstuddannelserne Stillingsstruktur ved en ny scenekunstuddannelsesinstitution Finansiering af en ny scenekunstuddannelsesinstitution Overgang fra selvejende institution til statsinstitution for visse uddannelsesinstitutioner 1.4. Hovedlinjerne i lovforberedelsen 2. Lovforslagets enkelte emner 2.1. Lovens anvendelsesområde Gældende ret Kulturministeriets overvejelser Forslag til ny ordning 2.2. Institutionernes formål og opgaver Gældende ret Kulturministeriets overvejelser Forslag til ny ordning 2.3. Godkendelse af uddannelser Gældende ret Kulturministeriets overvejelser Forslag til ny ordning Internationalt uddannelsessamarbejde Gældende ret Kulturministeriets overvejelser Forslag til ny ordning 2.5. Øvrige bestemmelser 3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet 5. De administrative konsekvenser for borgerne 6. Miljømæssige konsekvenser 7. Forholdet til EU-retten 8. Høring 9. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

7 Side 7 1. Indledning og baggrund 1.1. Hovedindhold i lovforslaget Hovedformålet med lovforslaget er at skabe lovgivningsmæssigt grundlag for Kulturministeriets videregående scenekunstuddannelsers overgang til en bachelor- og kandidatstruktur og etableringen af en ny videregående scenekunstuddannelsesinstitution under Kulturministeriet. Det foreslås konkret, at en række statslige og statsligt støttede scenekunstneriske uddannelsesinstitutioner samles i en ny videregående uddannelsesinstitution, der har en fælles rektor, og som på sigt skal udbyde bachelor- og kandidatuddannelser. Med lovforslaget fastsættes den nye scenekunstuddannelsesinstitutions formål, opgaver, styrelse m.v. på linje med de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Formålet med lovforslaget er endvidere at gennemføre en modernisering af lovgrundlaget for de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet samt at etablere en selvstændig lov for de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Som en konsekvens af dette er der foretaget en række indholdsmæssige og redaktionelle justeringer i forhold til den gældende lov. Disse justeringer skal sikre, at loven indeholder en tidssvarende regulering af området, som bidrager til dets fortsatte udvikling. Blandt de væsentligste indholdsmæssige ændringer kan følgende fremhæves: - Uddannelsesinstitutionerne får reviderede og tidssvarende formålsparagraffer, hvor det er relevant. - Uddannelsesinstitutionernes rolle som kunst- og kulturinstitutioner tydeliggøres. - Den nye akkrediteringspraksis med institutionsakkreditering som primær akkrediteringsform behandles. - Kulturministeren får specifik hjemmel til at fastsætte regler inden for en række nye områder på uddannelserne (niveau, adgang, titler m.v.). - Friheden til at drive kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædagogisk udviklingsvirksomhed indgår på lige fod med institutionernes forskningsfrihed. - Internationalt uddannelsessamarbejde omfattes af loven, og det bliver obligatorisk, at uddannelserne skal give studerende mulighed for udlandsophold. Kulturministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om internationalt uddannelsessamarbejde. - Uddannelsesinstitutionernes aftagerpaneler behandles i en selvstændig bestemmelse. - Kulturministeren får en specifik hjemmel til at fastsætte nærmere regler om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskolers kunsthalsvirksomhed.

8 Side 8 - Bedømmelsesudvalg afskaffes i forbindelse med ansættelse af rektorer på musikkonservatorierne, så ansættelsesproceduren bliver ens på alle Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner. Bortset fra disse ændringer er lovforslaget overordnet en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr af 11. december Lovforslaget er således baseret på samme grundlæggende forståelse af formålet med de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, som gælder i dag. Dette omfatter blandt andet, at der er tale om kunstnerisk baserede uddannelser, som hviler på viden fra kunstnerisk og faglig praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning og at institutionerne optager studerende med udgangspunkt i kunstneriske evner og talent, samt at institutionerne skal virke til gavn for kunst- og kulturlivet. Med lovforslaget omfattes Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner endvidere af en selvstændig lov. Med lovforslaget udskilles reguleringen af Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner således fra reguleringen af de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet 1.2. Indledning I medfør af kgl. resolutioner af 3. og 5. oktober 2011 blev ressortansvaret for sager vedrørende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet bortset fra Statens Scenekunstskole, Den Danske Filmskole, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler samt musikkonservatorierne overført til Uddannelses- og Forskningsministeriet. Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner er derfor i dag omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, som hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Dog tilkommer beføjelserne i loven begge ministre, medmindre det specifikt er beskrevet, hvilke institutioner der er omfattet af de enkelte bestemmelser. Følgende videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet er omfattet af den gældende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner: Den Danske Filmskole Det Jyske Musikkonservatorium Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler Rytmisk Musikkonservatorium Statens Scenekunstskole Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Kulturministeriet har således ressortansvaret for 7 statslige videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, som udbyder videregående uddannelse inden for en bred vifte af kunstneriske fagområder: klassisk og rytmisk musik, film, scenekunst og billedkunst. Til forskel fra størstedelen af de øvrige videregående uddannelser i Danmark er Kulturministeriets videregående uddannelser kendetegnet ved, at der er et stærkt begrænset optag til uddannelserne, og at antallet af studerende på institutionerne er politisk fastsat. Endvidere optager uddannelsesinstitutionerne studerende på baggrund af ansøgernes kunstneriske evner og talent, og der er som altovervejende hovedregel ikke krav om adgangsgivende gymnasial eksamen. Endelig modtager de studerende praksis-

9 Side 9 baseret og kunstnerisk baseret uddannelse og inden for enkelte fagområder forskningsbaseret uddannelse indtil det højeste niveau. De videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministerier er endvidere kendetegnet ved at indgå i større kunstneriske læringsmiljøer på tværs af institutionerne, der samtidig er tæt koblet til det øvrige praksisudøvende kunstfelt, samt at have en udstrakt grad af uddannelses- og vidensamarbejde med andre danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner. Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner er også kunst- og kulturinstitutioner, der danner ramme om skabelse af kunstværker, udførelse af kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed, forskning og forskellige former for formidlingsvirksomhed. Derfor spiller disse uddannelsesinstitutioner og den viden, der opbygges her, en vigtig rolle i kunst- og kulturlivet på både lokalt, regionalt og nationalt niveau. Kulturministeriets rammestyring af de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner sker på de årlige finanslove samt gennem rammeaftaler, som Kulturministeriet indgår med hver enkelt uddannelsesinstitution for en fireårig periode. Endvidere fastsættes (dimensioneres) antallet af ressourceudløsende studerende på institutionernes uddannelser for en fireårig periode. Herudover yder Kulturministeriet tilskud til en række mindre videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner (hovedsagelig på scenekunstområdet), som ikke er omfattet af gældende lov Baggrund for lovforslaget Baggrund for ny lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet Før 1994 var de forskellige uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet reguleret enten som del af anden hovedlovgivning (Den Danske Filmskole var reguleret gennem filmloven, og Statens Teaterskole var reguleret gennem lov om teatervirksomhed) eller ved en række selvstændige love for musikkonservatoriernes vedkommende eller ved kgl. anordning (Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler). Imidlertid medførte behovet for en harmonisering og koordinering af uddannelsesområdet, at Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner i 1994 fik en fælles lov og blev reguleret som samlet område, jf. lov nr. 289 af 27. april 1994 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner har siden 1994 gennemgået en række lovændringer, som har afspejlet aktuelle udviklinger på det videregående uddannelsesområde. Med ændringen af loven i 1999, jf. lov nr. 142 af 17. marts 1999 om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, blev Danmarks Designskole, Glas- og Keramikskolen på Bornholm og Kunsthåndværkerskolen i Kolding (nu Designskolen Kolding) overført fra Undervisningsministeriets til Kulturministeriets ressort, og Kunstakademiets Konservatorskole fik status af højere uddannelsesinstitution og fik dermed mulighed for at udbyde bachelor- og kandidatuddannelser

10 Side 10 Med ændringen af loven i 2009, jf. lov nr af 16. december 2009 om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, blev det lovgivningsmæssige grundlag for gennemførelsen af fusioner på en række af Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner etableret. Det Jyske Musikkonservatorium og Nordjysk Musikkonservatorium fusionerede til Det Jyske Musikkonservatorium. Vestjysk Musikkonservatorium og Det Fynske Musikkonservatorium samt Skuespillerskolen ved Odense Teater fusionerede til Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Og Danmarks Designskole og Glas- og Keramikskolen på Bornholm fusionerede til Danmarks Designskole. Endvidere gav lovændringen Danmarks Designskole og Designskolen Kolding status som højere videregående uddannelsesinstitutioner og fik dermed mulighed for at udbyde bachelor- og kandidatuddannelser. Med ændringen af loven i 2011, jf. lov nr. 549 af 31. maj 2011 om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, blev der blandt andet indført reviderede styrelsesregler for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Endvidere blev der indarbejdet en række konsekvensrettelser som følge af aftale om fusion af Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole, Danmarks Designskole og Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole i den samlede nye fælles uddannelsesinstitution: Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. I oktober 2011 blev ressortansvaret for sager vedrørende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet bortset fra Statens Scenekunstskole, Den Danske Filmskole, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler samt musikkonservatorierne overført til Uddannelses- og Forskningsministeriet. Uddannelses- og Forskningsministeriet har foretaget en række ændringer i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Enkelte lovændringer har vedrørt specifikke forhold på de ressortoverførte institutioner og har dermed ikke haft betydning for uddannelserne under Kulturministeriet. Andre ændringer har dog reguleret virksomheden og uddannelserne på Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner. De relevante ændringer gennemgås nedenfor. Ændringen af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i juli 2013, jf. lov nr. 898 af 4. juli 2013 om ændring af universitetsloven m.v., var en opfølgning på politiske aftaler om en reform af SU-systemet og bedre rammer for en aktiv studiegennemførelse. Med ændringen fik kulturministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om studiefremdrift, herunder tilmelding til uddannelseselementer og merit. Ændringen af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i juni 2014 [L188] var en udmøntning af politisk aftale fra december 2013 om at understøtte og styrke talentkulturen på de videregående uddannelsesinstitutioner. Med ændringen fik kulturministeren hjemmel til at fastsætte nærmere bestemmelser om bl.a. udmærkelser på eksamensbeviser og kriterier for udvælgelse af talentfulde studerende, der kan deltage i ekstra uddannelsesaktiviteter. Med dette lovforslag foreslås det, at de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet igen bliver omfattet af en selvstændig lov. Herved kan kulturministeren sikre den mest hensigtsmæssige regulering og udvikling af institutionerne til gavn for området som helhed og det omgivende samfund. I store træk er lovforslaget udtryk for en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lov og er baseret

11 Side 11 på samme udgangspunkt og forståelse af det kunstneriske uddannelsesområde, som gælder i dag Ny organisering af det videregående scenekunstuddannelsesområde Udvalgsarbejde vedr. ny organisering af det videregående scenekunstuddannelsesområde Af den politiske aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet fremgår det, at der skal iværksættes»en udredning af uddannelsesstrukturen og arbejdsdelingen mellem uddannelsesinstitutionerne på hele det scenekunstneriske uddannelsesområde«. Kulturministeren nedsatte i februar 2012 et udvalg, som skulle komme med anbefalinger til en fremtidig organisering af det videregående scenekunstneriske uddannelsesområde. Udvalget bestod af en række ledere fra de videregående scenekunstuddannelsesinstitutioner, repræsentanter fra scenekunstbranchen og interesseorganisationer samt repræsentanter fra Kulturministeriet. I september 2013 offentliggjorde udvalget «Udredning om de videregående uddannelser på scenekunstområdet«. Udvalget fandt, at scenekunstuddannelsesområdet ved at blive tilpasset den generelle gradsstruktur (bachelor- og kandidatstruktur) for de videregående uddannelser vil kunne etablere den fleksibilitet, kompatibilitet og mobilitet såvel nationalt som internationalt, der bedst kan løfte de udfordringer, uddannelserne står over for. Udvalget fandt også, at scenekunstuddannelserne vil være tjent med en større variation i uddannelsesprofilerne samt en højere fleksibilitet og mobilitet mellem uddannelserne. Dette blev anbefalet skulle ske gennem etableringen af en ny samlet institution med veldefinerede fagkompetencer i profilerede fagmiljøer, der igen burde indgå i større læringsmiljøer. Udvalget kom derfor med følgende hovedanbefalinger: - De scenekunstneriske uddannelser udvikles til bachelor- og kandidatuddannelser. - Der etableres en ny institution, der består af følgende institutioner: Statens Scenekunstskole, Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater, Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, Skuespilleruddannelsen ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Det Danske Musicalakademi Fredericia og Odsherred Teaterskole. - Der etableres en ledelsesstruktur med en fælles rektor for institutionen og med lokale ledere på de enkelte geografiske lokaliteter. - Kravet til videngrundlaget for de scenekunstneriske uddannelser formaliseres i lovgivningen med kunstnerisk praksis som det fortsatte hovedgrundlag og kunstnerisk udviklingsvirksomhed og/eller forskning som grundlag, hvor det er relevant for de enkelte fag/uddannelser Etablering af en ny statslig scenekunstuddannelsesinstitution Udvalget fokuserede i sit arbejde med en fremtidig organisering af scenekunstuddannelserne på en helhedsløsning, hvor praksisviden, viden fra kunstnerisk udviklingsvirksomhed fra hele området og de vigtigste internationale erfaringer på området kunne bringes aktivt i spil over for alle uddannelserne. Udvalget fokuserede også på, at den fremtidige organisering af scenekunstuddannelserne ikke bør indebære en centralisering af uddannelserne, men en styrkelse af dem såvel lokalt som samlet. Der blev derfor

12 Side 12 foreslået en løsning, der skal skabe et på en gang fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem med levende og bæredygtige læringsmiljøer. I dette lovforslag følges udvalgets anbefaling om etablering af en ny samlet højere videregående scenekunstsuddannelsesinstitution i Danmark, [Danmarks Scenekunstskole]. Følgende uddannelsesinstitutioner foreslås derfor lagt sammen i en ny højere videregående uddannelsesinstitution: Statens Scenekunstskole, Odsherred Teaterskole, Det Danske Musicalakademi Fredericia, Skuespillerskolen under Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater samt Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater. Etableringen af en samlet scenekunstuddannelsesinstitution har til formål at sikre større læringsmiljøer, så de krav, der stilles til moderne videregående kunstneriske uddannelser på højeste niveau, kan honoreres. Med større læringsmiljøer vil der blive skabt bedre rammer for faglig udvikling og kunstnerisk samarbejde og for at løfte vidensniveauet til at kunne udbyde uddannelser på kandidatniveau. En samlet organisation vil i langt højere grad kunne sikre en bæredygtig og udviklingsorienteret institutionsstruktur på det faglige, administrative og ledelsesmæssige plan. Samlingen af de nuværende institutioner i en enkelt institution vil også være parallel med udviklingen i de øvrige nordiske lande, hvor en række mindre videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i dag er indgået i eller er på vej til at indgå i større faglige miljøer. Det foreslås, at den nye scenekunstuddannelsesinstitution, [Danmarks Scenekunstskole], får status af statsinstitution, og at den samlede institutions virksomhed omfattes af samme overordnede rammer som de øvrige kulturministerielle statslige uddannelsesinstitutioners virksomhed, for så vidt angår spørgsmål om opgaver, uddannelser, videngrundlag, styrelse og økonomiske forhold m.v. Etableringen af den nye uddannelsesinstitution indebærer konkret: - at Odsherred Teaterskole og Det Danske Musicalakademi Fredericia omdannes fra selvejende institutioner til at blive del af den nye statsinstitution, - at Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater og Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater udskilles fra den selvejende institution Aarhus Teater og bliver del af den nye statsinstitution, - at statsinstitutionen Statens Scenekunstskole bliver del af den nye statsinstitution, og - at Skuespillerskolen under Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole udskilles fra statsinstitutionen Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole og bliver del af den nye statsinstitution. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole vil herefter hedde [Syddansk Musikkonservatorium]. Kulturministeren vil i forbindelse med etableringen af den nye scenekunstuddannelsesinstitution lægge vægt på, at der skal udbydes uddannelse på alle de lokaliteter, der eksisterer i dag, så aktivitetsniveauet på de nuværende lokaliteter fastholdes. Kulturministeren vil endvidere lægge vægt på, at allerede eksisterende eller påtænkte samarbejder mellem de nuværende uddannelsesinstitutioner og andre uddannelses- og kulturinstitutioner videreføres og styrkes til gavn for den nye samlede institution og for

13 Side 13 de lokale dele af denne. Dette gælder samarbejder på både lokalt, nationalt og internationalt niveau. Endelig vil kulturministeren lægge vægt på, at den nye institution skal have stærke, lokale fagmiljøer og kunstfaglige profiler, og at den udnytter de nuværende institutioners forskellige styrkepositioner til gavn for uddannelserne, kunst- og kulturlivet samt arbejdsmarkedet og det omgivende samfund Styrelsesregler for den nye scenekunstuddannelsesinstitution Med lovforslaget følges udvalgets anbefaling om etableringen af en ledelsesstruktur med en fælles rektor for den nye scenekunstuddannelsesinstitution. Med lovforslaget foreslås det, at den nye scenekunstuddannelsesinstitution underlægges samme styrelsesregler, der gælder for de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Det vil blandt andet sige, at institutionen ledes af en rektor, der udpeges af kulturministeren, og som er ansvarlig for institutionens samlede virksomhed, samt at der fastsættes nærmere regler om nedsættelse af kollegiale organer ved institutionen. Der henvises i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger til bestemmelserne i 15. Forventningen til den nye scenekunstuddannelsesinstitution er, at den sikrer stærke læringsmiljøer til gavn for hele institutionen, stærke lokale kunstfaglige profiler og forskelligartede aktiviteter inden for en bæredygtig og udviklingsorienteret ramme. Kulturministeren vil derfor fastlægge nærmere regler for den nye scenekunstuddannelsesinstitutions styrelse, som sikrer de enkelte uddannelsessteder faglig og organisatorisk medbestemmelse til at udvikle den lokale afdeling mest hensigtsmæssigt inden for rammerne af den samlede institution. Samtidig skal reglerne sikre, at der opbygges tværgående læringsmiljøer, samarbejde og kvalitetssikring til gavn for alle institutionens uddannelser. Ligeledes vil der blive sikret en struktur for kollegiale organer, studienævn m.v., som sikrer lokal repræsentation og lokal beslutningskraft, hvor det giver bedst faglig og administrativ mening Videngrundlag for den nye scenekunstuddannelsesinstitution Med lovforslaget følges udvalgets anbefaling om, at kravet til videngrundlaget for de scenekunstneriske uddannelser formaliseres i lovgivningen med kunstnerisk praksis som det fortsatte hovedgrundlag for de enkelte uddannelser og kunstnerisk udviklingsvirksomhed som grundlag, hvor det er relevant for de enkelte uddannelser. Det foreslås endvidere, at forskning, hvor det er relevant, kan tjene som videngrundlag. Forskning vil dog kun i særlige tilfælde og inden for afgrænsede områder kunne udgøre videngrundlaget for scenekunstuddannelserne. Dette er samme videngrundlag som ved musikkonservatorierne og sikrer, at der kan uddannes udøvende kunstnere indtil det højeste niveau på et hovedgrundlag af praksis fra scenekunst. Med lovforslaget foreslås det, at den nye scenekunstuddannelsesinstitutions status som højere videregående uddannelsesinstitution lovfæstes, samt at det formaliseres, at institutionen udbyder uddannelse på kunstnerisk grundlag indtil det højeste niveau. Med afsæt i gældende lov har Statens Scenekunstskole og Skuespillerskolen under Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole begge status af videregående uddannelsesinstitutioner. De øvrige scenekunstuddannelsesinstitutioner har med undtagelse af Odsherred Teaterskole også status af videregående uddannelsesinstitutioner,

14 Side 14 men disse institutioner er som selvejende institutioner i dag ikke omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, da loven kun omfatter statsinstitutioner. Af lovforslaget fremgår det endvidere, at den nye scenekunstuddannelsesinstitution som videregående uddannelsesinstitution skal give uddannelse indtil det højeste niveau inden for institutionens fagområder. Det er i denne sammenhæng kendetegnende for videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, at undervisningen er baseret på en løbende udvikling af uddannelserne, som er baseret på kunstnerisk og faglig praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed, og som i særlige tilfælde vil kunne være baseret på forskning. I lovforslaget fastsættes det, at den nye scenekunstuddannelsesinstitution som led i den fortsatte kvalitetssikring og udvikling af sit kunstneriske videngrundlag skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Hermed præciseres det, at institutionens uddannelser bygger på et kunstnerisk grundlag, og at udviklingen af uddannelserne sker på grundlag af praksisbaseret viden og viden fra kunstnerisk udviklingsvirksomhed og på enkelte mindre områder, hvor det kan være relevant, forskning. Da det væsentligste videngrundlag er praksis, skal underviserne deltage i eller have aktiv kontakt med relevante kunstneriske praksis- og udviklingsmiljøer, jf. kriterierne fastsat af Kulturministeriet i henhold til 26 i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner Ny struktur for scenekunstuddannelserne Kulturministeren vil med hjemmel i en ny lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet fastsætte nærmere regler om, at uddannelsesstrukturen ved den nye scenekunstuddannelsesinstitution inden for en nærmere fastsat overgangsperiode skal overgå til en bachelor- og kandidatstruktur. Kulturministeren følger dermed udvalgets anbefaling om, at de scenekunstneriske uddannelser skal udvikles til bachelor- og kandidatuddannelser. De videregående scenekunstneriske uddannelsesinstitutioner udbyder aktuelt 3-4-årige videregående uddannelser samt enkelte 2-årige overbygningsuddannelser inden for en række scenekunstneriske fagområder (skuespil, sceneinstruktion, scenografi, sceneteknik (lysteknik/lysdesign, lydteknik/lyddesign, sceneproduktion og forestillingsledelse og rekvisit), moderne dans, koreografi, musikakkompagnement til dans, danseformidling, dramatik og musicalperformance). Scenekunstuddannelserne er således ikke harmoniseret med den gradsstruktur (bachelor- og kandidatstrukturen), der eksisterer på langt hovedparten af det videregående uddannelsesområde i Danmark og Europa. Den manglende harmonisering er en barriere for både udviklingen af institutionssamarbejde med andre videregående uddannelser i Danmark og udlandet og for den enkelte studerendes mulighed for at sammensætte sin uddannelse og tage en videreuddannelse. Ved at blive tilpasset den generelle gradsstruktur for de videregående uddannelser vil scenekunstuddannelsesområdet kunne etablere den fleksibilitet, kompatibilitet og mobilitet såvel nationalt som internationalt, der bedst kan udvikle scenekunstuddannelserne til gavn for den enkelte studerende, for scenekunstmiljøet og det omgivende samfund. Endvidere vil overgangen til bachelor- og kandidatstruktur være parallel med udviklingen inden for det videregående kunstneriske uddannelsesområde både nationalt og i nordisk og europæisk sammenhæng. Inden for det seneste årti er der således blevet etableret bachelor- og kandidatuddannelser på de danske musikkonservatorier og på de videregående designuddannelser, der tidligere lå under Kulturministeriet. I nordisk

15 Side 15 sammenhæng har størstedelen af de videregående scenekunstuddannelser i løbet af de seneste år fået status af bachelor- og kandidatuddannelser. Kulturministeren vil lægge vægt på, at overgangen til en bachelor- og kandidatstruktur ikke vil medføre en teoretisering og akademisering af scenekunstuddannelserne på bekostning af deres praksisnære og kunstneriske elementer, men at overgangen derimod vil muliggøre udviklingen og styrkelsen af uddannelsernes kunstneriske grundlag. Blandt andet vil uddannelserne blive omfattet af gradstypebeskrivelsen for de videregående kunstneriske uddannelser i den danske kvalifikationsramme med den præcisering af kunstnerisk grundlag, som fremgår af denne. Det er de eksisterende 3- og 4- årige videregående uddannelser, der får bachelorstatus. Dette sker ved, at alle de nuværende grunduddannelser (skuespil, sceneinstruktion, musicalperformance, moderne dans, sceneteknik, scenografi og dramatik) skal optage til 3-årige bacheloruddannelser og have fastsat læringsmål, der harmonerer med den kunstneriske bachelorgrad. Det forventes, at der kan ske optag på bacheloruddannelserne fra august Kandidatniveauet vil være nyt på scenekunstområdet. Jf. anbefalingerne i scenekunstredegørelsen etableres kandidatuddannelserne først efter det første optag på bacheloruddannelserne, så kandidatuddannelser kan etableres på et velfunderet fagligt grundlag. Derfor forventes først optag på kandidatuddannelserne fra studieåret Den gradvise indfasning af kandidatniveauet vil give den nye samlede institution tid til at forberede institutionsakkreditering, så kvaliteten af uddannelserne sikres, inden institutionen kan udbyde kandidatuddannelser. Adgangen til scenekunstuddannelserne ved den nye institution vil efter overgangen til en bachelor- og kandidatstruktur være en bestået optagelsesprøve på såvel bachelorsom kandidatniveau, hvor ansøgernes kunstneriske evner og talent vurderes. I lighed med tidligere og med den altovervejende del af de øvrige videregående kunstneriske uddannelser vil der ikke være krav om en forudgående gymnasial uddannelse ved optagelse på de videregående scenekunstneriske uddannelser Stillingsstruktur ved en ny scenekunstuddannelsesinstitution Den ændrede status for scenekunstuddannelserne under en ny, samlet institution vil betyde, at det kunstnerisk-videnskabelige personale på institutionen på sigt skal omfattes af en stillingsstruktur. Stillingsstrukturen skal afspejle, at der på højere videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, ud over at drive praksisbaseret undervisning, er pligt til at drive kunstnerisk udviklingsvirksomhed og, hvor det er relevant, forskning for en del af institutionens ansatte. Dette vil give en ændret ressourcefordeling i forhold til den enkelte ansattes tidsforbrug på henholdsvis undervisning og dokumenteret videnproduktion Finansiering af en ny scenekunstuddannelsesinstitution Statens Scenekunstskole er en statslig institution, som er fuldt statsfinansieret. Skuespillerskolen ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole er en uddannelse under en statslig institution, som er fuldt statsfinansieret. Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater, Odsherred Teaterskole og Det Danske Musicalakademi Fredericia er selvejende institutioner, som i forskelligt omfang er statsligt finansierede.

16 Side 16 Ved etableringen af den nye scenekunstuddannelsesinstitution fra 1. januar 2015 vil de statslige bevillinger blive samlet på den hidtidige finanslovskonto for Statens Scenekunstskole under institutionens nye navn [Danmarks Scenekunstskole]. Ved etableringen af den nye institution overgår aktiver og passiver, herunder eventualforpligtelser fra de tidligere selvejende institutioner, til [Danmarks Scenekunstskole]. Dispositionen vil skulle endeligt godkendes af bestyrelserne for de respektive selvejende institutioner. I 2015 forventes bevillingen til [Danmarks Scenekunstskole] at omfatte en bruttoudgiftsbevilling på 84,2 mio. kr. Institutionens indtægtsbevilling forventes at udgøre 22,5 mio. kr., heraf 11,8 mio. kr. fra Kulturministeriets udlodningsmidler. Bevillinger til statsinstitutioner gives eksklusive udgifter til ikke fradragsberettiget købsmoms. På den baggrund er udgiftsbevillingen ovenfor reduceret med 1,2 mio. kr., som svarer til den forøgede andel ikke fradragsberettiget købsmoms, som [Danmarks Scenekunstskole] skønnes at kunne opnå refusion for i 2015 i kraft af institutionens status som statsinstitution. Bevillingsomlægningen optages på forslag til tillægsbevillingslov for 2015 på følgende måde: Mio kr. Udgift Indtægt Danmarks Scenekunstskole 32,9 20, Syddansk Musikkonservatorium -8,2-0, Skuespillerskolerne -8,2-8, Dramatikeruddannelsen -1,5-1, Odsherred Teaterskole -3,2-1, Det Danske Musicalakademi -4,5-0, Ikke fradragsberettiget købsmoms 1,2 Der er ikke tale om endelige tal, men om foreløbige beregninger. Alle tal er i priser Overgang fra selvejende institution til statsinstitution for visse uddannelsesinstitutioner Lovforslaget indebærer, at Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater, Odsherred Teaterskole og Det Danske Musicalakademi Fredericia ophører som selvstændige og selvejende uddannelsesinstitutioner, og at deres uddannelser samles under den nye statslige videregående uddannelsesinstitution. De respektive bestyrelser for de selvejende institutioner opløser disse i henhold til de enkelte institutioners vedtægter Hovedlinjerne i lovforberedelsen Den politiske aftale for Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner for fastsatte, at der skulle udarbejdes en udredning om scenekunstuddannelserne, der kom med anbefalinger til en ny organisering af det scenekunstneriske uddannelsesområde. Dele af lovforslaget er udarbejdet på baggrund af anbefalingerne i»udredning om de videregående uddannelser på scenekunstområdet«fra september 2013.

17 Side 17 Som led i arbejdet med etableringen af en ny videregående scenekunstuddannelsesinstitution har der været nedsat en arbejdsgruppe bestående af lederne af de berørte scenekunstuddannelsesinstitutioner. Disse ledere har som led i den lovforberedende proces drøftet relevante dele af lovforslaget. Udkast til lovforslaget har som led i den lovforberedende proces endvidere været forelagt for og drøftet med de omfattede videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, som er berørt af forslaget. 2. Lovforslagets enkelte emner 2.1. Lovens anvendelsesområde Gældende ret Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner er i dag omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, som hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Dog tilkommer beføjelserne i loven begge ministre, medmindre det specifikt er beskrevet, hvilke institutioner der er omfattet af enkelte bestemmelser Kulturministeriets overvejelser For at sikre den mest hensigtsmæssige regulering og udvikling af Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner til gavn for området som helhed og det omgivende samfund foreslås det, at der etableres en selvstændig lov for de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Uddannelses- og Forskningsministeriet har siden overtagelsen af loven i 2011 foretaget enkelte ændringer i loven, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit om baggrund for ny lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Det foreliggende lovudkast er i store træk udtryk for en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lov og tager udgangspunkt i samme forståelse af det kunstneriske uddannelsesområde, som gælder i dag. Den gældende lov stammer på centrale områder fra Derfor har Kulturministeriet fundet anledning til at modernisere og opdatere lovgrundlaget på en række punkter i forbindelse med udarbejdelsen af et nyt lovforslag Forslag til ny ordning Med lovforslaget skabes lovgivningsmæssigt grundlag for at indføre bachelor- og kandidatstruktur for scenekunstuddannelserne samt etablere en ny videregående uddannelsesinstitution af en række statslige og statsligt støttede scenekunstneriske uddannelsesinstitutioner. Med lovforslaget gennemføres der endvidere en modernisering af lovgrundlaget for de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Som en konsekvens af dette er der foretaget en række indholdsmæssige og redaktionelle justeringer, som skal sikre, at en ny lov indeholder en tidssvarende regulering af området. De enkelte ændringer og justeringer vil blive nærmere gennemgået i lovforslagets almindelige bemærkninger eller i de specielle bemærkninger til lovforslaget.

18 Side 18 Med lovforslaget foreslås det endelig, at Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner igen omfattes af en selvstændig lovgivning, således at reguleringen af disse uddannelsesinstitutioner udskilles fra reguleringen af de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet Institutionernes formål og opgaver Gældende ret De gældende formålsbestemmelser for de videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet fastsætter hver enkelt institutions opgaver som uddannelsesinstitution og fastsætter institutionens status som videregående uddannelsesinstitution, det videngrundlag institutionens uddannelser bygger på samt institutionens forpligtelse som kulturinstitution. Af den gældende formålsbestemmelse for musikkonservatorierne fremgår det for eksempel:» 5. Musikkonservatorierne har til opgave tilsammen at varetage den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. Musikkonservatorierne skal endvidere udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for deres fagområder.«der henvises i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger til de relevante bestemmelser for en gennemgang af de enkelte institutioners gældende formålsbestemmelser Kulturministeriets overvejelser De gældende formålsbestemmelser stammer i alt væsentligt fra lov nr. 289 af 27. april 1994 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Dog blev formålsbestemmelsen vedr. Skuespillerskolen under Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole tilføjet med lov nr af 16. december 2009 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Kulturministeriet vurderer, at den gældende lovs formålsbestemmelser ikke i tilstrækkelig grad er dækkende for uddannelsesinstitutionernes aktuelle opgaver og virksomhed. Med en ny lov for Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner forekommer det derfor hensigtsmæssigt at justere på formålsbestemmelserne for at sikre en mere tidssvarende beskrivelse af området. Den udvikling, der er sket siden 1994 på hele det videregående uddannelsesområde med indførelse af sammenlignelige strukturer på tværs af lande (Bologna-processen), akkrediteringssystem og deklaration af uddannelserne, er ikke afspejlet specifikt i den nuværende lovgivning. Det foreslås derfor konkret, at der sker en tydelig lovgivningsmæssig præcisering af de enkelte institutioners videngrundlag og af deres status og placering i uddannelsessystemet, samt at videngrundlaget for enkelte institutioner formelt udvides til at omfatte kunstnerisk udviklingsvirksomhed og i særlige tilfælde mulighed for forskning. I henhold til den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser er videngrundlaget for uddannelser på bachelor- og kandidatniveau ved videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning. Videngrundlaget for de enkelte videregående uddannelser fastlægges i uddannelsernes specifikke formålsbestemmelser.

19 Side 19 Endvidere foreslås det, at de kunstneriske uddannelsesinstitutioners rolle som kulturinstitutioner, der skal fremme deres kunstområde og det kulturliv, der knytter sig hertil, mere tydeligt fremgår af loven. Kulturministeren anser uddannelsesinstitutionerne for at være kunst- og kulturinstitutioner, der danner ramme om skabelse af kunstværker, udførelse af kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed, forskning og forskellige former for formidlingsvirksomhed. Derfor spiller de kunstneriske uddannelsesinstitutioner og den viden, der opbygges her, en vigtig rolle i kunst- og kulturlivet på både lokalt, regionalt og nationalt niveau. Som kunst- og kulturinstitutioner skal uddannelsesinstitutionerne bidrage til at udbrede kendskabet til deres fagområder lokalt, nationalt og også gerne internationalt. Som kunst- og kulturinstitutioner skal de endvidere arbejde for at styrke deres rolle som betydningsfulde kunstneriske og kulturelle mødesteder, og de bør have ambitionen om derved at bidrage til institutionernes og deres kunstområderes placering i kunst- og kulturlivet og i samfundet som betydningsfulde kunstneriske og kulturelle samlingssteder. Denne opgave er i praksis allerede bredt udviklet, da den har været beskrevet i de 4-årige rammeaftaler mellem institutionerne og Kulturministeriet. Kulturministeren har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget derfor fundet anledning til yderligere at fremhæve institutionernes rolle som kunst- og kulturinstitutioner. Med de moderniserede formålsbestemmelser er der altså tilstræbt en tydeliggørelse og i enkelte tilfælde en formel udvidelse af institutionernes opgaver, videngrundlag, status og deres rolle som kulturinstitutioner. Der tilsigtes altså en præcisering og for enkelte institutioner en udvidelse af formålsbestemmelserne. Dermed er der dog ikke tilsigtet en grundlæggende ændring af institutionernes opgaver, men derimod at bringe loven på højde med gældende praksis Forslag til ny ordning For at sikre ensartede formålsbestemmelser for de forskellige uddannelsesinstitutioner foreslås det, at formålsbestemmelserne i højere grad harmoniseres og opbygges ens. Det foreslås endvidere, at de gældende formålsbestemmelser for enkelte uddannelsesinstitutioner udvides, så det af bestemmelserne tydeligt fremgår, hvilket videngrundlag uddannelserne er baseret på. Hermed tydeliggøres det, at uddannelsesinstitutionerne hviler på et fælles grundlag af kunstnerisk og faglig praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed og i varieret omfang på pædagogisk udviklingsvirksomhed og forskning på relevante områder. Dog forekommer der fortsat enkelte variationer i formålsbestemmelserne mellem de enkelte uddannelser. Dette skyldes forskelle i uddannelsernes status og videngrundlag. Størstedelen af uddannelsesinstitutionerne har status af højere videregående uddannelsesinstitution, idet de uddanner indtil det højeste niveau (kandidat), mens Den Danske Filmskole har status af videregående uddannelsesinstitution, da institutionen ikke uddanner til kandidatniveau. Som eksempel på, hvordan en formålsbestemmelse foreslås ændret, kan der tages udgangspunkt i musikkonservatoriernes formålsbestemmelse. Den gældende formålsbestemmelse for musikkonservatorierne lyder:» 5. Musikkonservatorierne har til opgave at varetage den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. Musikkonservatorierne skal endvidere udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for deres fagområder.«

20 Side 20 Med lovforslaget foreslås det, at musikkonservatoriernes formålsbestemmelse frem over vil lyde:» 4. Musikkonservatorierne har som højere videregående uddannelsesinstitutioner til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende fagområder indtil det højeste niveau. Stk. 2. Musikkonservatorierne skal udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for deres fagområder.«der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til de relevante bestemmelser for en gennemgang af de enkelte institutioners gældende formålsbestemmelser. I lovforslaget er der også sket en tydeliggørelse af institutionernes rolle som kulturinstitutioner. I de gældende bestemmelser er det kun musikkonservatorierne, som i deres fælles formålsbestemmelse har en egentlig forpligtelse til at fremme deres fagområde, jf. den gældende lovs 6, stk. 1. De øvrige institutioner skal ifølge den gældende lov bidrage til at udbrede kendskab til arbejdsmetoder og resultater inden for deres fag, jf. 8. Med lovforslagets 6, stk. 1, foreslås det, at der indføres en bestemmelse, som gør det til en opgave for alle institutionerne at fremme deres kunstområder og det kulturliv, der knytter sig hertil, samt at udbrede kendskabet til arbejdsmetoder og resultater inden for deres fagområder. Med lovforslaget foreslås det, at scenekunstuddannelserne får status af højere videregående uddannelsesinstitution og samles i en ny institution. Den nye formålsbestemmelse for [Danmarks Scenekunstskole] afspejler institutionens nye status med dertilhørende formål og opgaver Godkendelse af uddannelser Gældende ret Af den gældende lov fremgår det, at kulturministeren efter samråd med institutionen beslutter, hvilke uddannelser institutionen skal udbyde Kulturministeriets overvejelser Den gældende bestemmelse er forældet og foreslås derfor ændret, således at bestemmelsen bringes i overensstemmelse med gældende lovgivning, som regulerer godkendelse af videregående uddannelser, jf. lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Siden 2007 har videregående uddannelser, herunder uddannelserne under Kulturministeriet, skullet akkrediteres, før de kunne udbydes, og i 2013 blev der indført nye akkrediteringsregler, som også omfatter Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner, ifølge hvilke videregående uddannelsesinstitutioner som udgangspunkt skal institutionsakkrediteres. Institutionsakkreditering og uddannelsesakkreditering forestås af Danmarks Akkrediteringsinstitution, som er en fagligt uafhængig myndighed inden for den statslige forvaltning. Akkrediteringsrådet, som er et fagligt uafhængigt råd, træffer afgørelse om uddannelsesakkreditering og institutionsakkreditering. Akkrediteringsrådet træffer af-