Indledende Nærværende notat er en sammenfatning af erfaringerne fra pilotordningen fra Grøn Industrisymbiose 2013.

Transkript

1 06. februar 2014 Journalnr. 14/00796 Erfaringer fra indsatsen for Grøn Industrisymbiose 2013 Indledende Nærværende notat er en sammenfatning af erfaringerne fra pilotordningen fra Grøn Industrisymbiose Beskrivelse af Grøn Industrisymbiose 2013 Der blev i 2013 nedsat en task force i samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen og regionerne. Task forcen bestod af en koordineringsenhed i Erhvervsstyrelsen, en medarbejder i hver region placeret enten i det regionale erhvervsudviklingssekretariat eller hos en relevant erhvervsaktør i regionen. Herudover havde Erhvervsstyrelsen bevilget kr. til hver region til indkøb af eksterne teknisk faglige konsulenter. I Region Midtjylland og Region Hovedstaden 1 blev opgaven løst af COWI A/S, i Region Sjælland af NIRAS, i Region Syddanmark af Green Network og i Region Nordjylland af Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf Fax CVR-nr E-post erst@erst.dk ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Task forcen påbegyndte arbejdet midt april Task forcen havde til opgave at: Foretage opsøgende aktiviteter til at identificere virksomheder med potentiale for et industrisymbiosesamarbejde. Foretage ressourcetjek hos virksomheder, hvor virksomhedens input og output blev gennemgået med henblik at identificere potentiale for rentable genanvendelsesmuligheder i samarbejde med andre virksomheder i en industrisymbiose. Foretage matchmaking, individuelt og gennem matchmakingevents med henblik på at bringe potentielle symbiosepartnere sammen. Udarbejde handlingsplan for matchede virksomheder. Bistå med udarbejdelse af ansøgning til tilskudsordningen under Grøn Industrisymbiose. Foruden task forcen var der afsat 3,75 mio. kr. til tilskud til virksomheder, der var blevet matchet af task forcen og havde behov for yderligere teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning. Tilskudsordningen administreres af Erhvervsstyrelsen. 1 Task forcen for Region Hovedstaden dækkede i 2013 også over Bornholms Regionskommune.

2 2/17 Endeligt skulle task forcen arbejde i en virksomhedsdatabase stillet til rådighed af Erhvervsstyrelsen. Databasen skulle anvendes til registrering af virksomheder, der har fået foretaget et ressourcetjek med henblik på at finde match. I databasen skulle registreres: 1. Kontaktoplysninger for virksomheden, 2. De identificerede ressourcer inden for en række kategorier og suppleret af en uddybende beskrivelse 3. Log over kontakten med virksomheden og processen frem mod at finde et match. Opnåede resultater Ressourcetjek: Den samlede task force har i 2013 oprettet ca. 250 virksomhedsprofiler i databasen. Nogle af disse er virksomheder, der kan være relevante, men som task-forcen slet ikke/kun kort har været i kontakt med. Andre af profilerne vedrører virksomheder, der efterfølgende har erklæret sig ikke interesserede, eller hvor man af andre årsager ikke er gået videre. Det vurderes på baggrund af databasen, at der er gennemført op mod 200 ressourcetjek, dog er usikkerhed forbundet med dette antal. Industrisymbioser/match: Der er på landsplan opnået 47 match i 2013, hvor af 24 er dokumenteret gennem succesfuld ansøgning om tilskud til matchede virksomheder, 5 er dokumenteret ved case-beskrivelser af matchede virksomheder, der umiddelbart forventes at påbegynde et symbiosesamarbejde (uden behov for tilskud) og 18 er dokumenteret gennem handlingsplaner udarbejdet i samarbejde mellem task forcen og de involverede virksomhedsmatch. Ressourcekategorier: De skabte industrisymbioser fordeler sig inden for følgende ressourcekategorier (nogle symbioser vedrører mere end én kategori, hvorfor tallet summerer til mere end 47): Overskudsvarme/energi: 18 Organisk materiale: 11 Vand: 4 Plast: 8 Metal: 3 Andre materialer: 10 Fordelingen af ressourcekategorier for de virksomheder, der er oprettet i databasen fordeler sig som følger: Overskudsvarme/energi: 101 Organisk materiale (herunder slam): 82 Vand: 40 Plast: 58 Metal: 28 Andre materialer: 162 (træ: 30, restprodukter fra røggasrensning: 5, pap/papir: 44, kemikalier: 25, jord og sten: 16, gips: 9, farligt affald: 20, beton: 13, andet: 66) Fordeling af virksomhedsindlæg i databasen på regioner:

3 3/17 Hovedstaden: 46 Midtjylland: 59 Syddanmark: 45 Nordjylland: 43 Sjælland: 61 Tabel 1: Fordeling på ressourcer i regionerne: Energi Organisk materiale Vand Plast Metal Andet i alt Hovedstaden Midtjylland Syddanmark Nordjylland Sjælland Tabel 2: Uddybning af fordeling på andet. Røggasrensning Farligt Andet Beton affald Gips Jord/stenKemikalierPap/papir s-prod. Træ I alt Hovedstaden Midtjylland Syddanmark Nordjylland Sjælland Typer af virksomheder og brancher: Task forcen har været i kontakt med virksomheder meget spredt både på virksomhedsstørrelse og brancher. Der er ikke lavet systematisk optegnelser for størrelse eller brancher, men umiddelbart har særligt fødevarebranchen, forsyningsbranchen, plastbranchen og metalbranchen været højest repræsenteret. Task forcens primære målgruppe har været mellemstore produktionsvirksomheder, men også store og små virksomheder har været godt repræsenteret. Hos mellemstore og store virksomheder har der været størst sandsynlighed for at finde en kritisk masse af overskydende ressourcer og blandt små virksomheder har det bl.a. været muligt at identificere aftagere af ressourcer til nicheproduktion. Generelt har task forcen oplevet en positiv tilbagemelding og interesse fra virksomhederne om at få foretaget et ressourcetjek og undersøge besparelsesmulighederne. Dog har det været en udfordring at finde tid i kalenderen hos de relevante virksomheder. Ligeledes har task forcen oplevet, at deres opsøgende arbejde samt procesfacilitering har gjort en stor forskel i forhold til at igangsætte symbiosesamarbejder og skubbe processen fremad, både mellem virksomheder i lokale erhvervsområder og med geografisk afstand. Metoder for identifikation og kontaktskabelse med virksomheder Task forcen har benyttet sig af en bred vifte af metoder til at identificere og kontakte virksomheder. I forhold til at identificere virksomheder er der blevet anvendt kilder som miljøgodkendelser, lister fra erhvervsråd og

4 4/17 andre virksomhedsnetværk for lokale produktionsvirksomheder, task forcens eget kendskab til virksomheder, google map søgninger, snow-ball tilgang mv. Der er blevet holdt en del informationsmøder, hvor task forcen typisk har deltaget i andres arrangementer fx gå-hjem-møder. Der er i kommunikationen med virksomhederne lagt vægt de økonomiske besparelsespotentialer og først i anden række de miljømæssige gevinster ved industrisymbiosesamarbejder. Erfaringen har været, at hovedvægt på de økonomiske fordele som oftest er afgørende for at få virksomhederne til at afsætte den fornødne tid. Metoder for matchmaking Task forcen har ligeledes anvendt forskellige metoder til at finde potentielle symbiosesamarbejdspartnere og til selve matchmaking-processen. Til at finde de potentielle virksomhedsmatch har task forcen primært trukket på eget kendskab til markedet eller gået i dialog med andre medlemmer i den nationale task force og/eller søgt i databasen over virksomheder, der har fået foretaget et ressourcetjek. Almindelig kontaktskabelse gennem en telefonopringning fra task forcen har været den mest succesfulde metode. Matchmaking events- og møder Der var som en del af opgaven i 2013 lagt op til, at der skulle afholdes en række matchmaking-events. Erfaringerne med denne metode til at bringe relevante virksomheder sammen har været blandede. Generelt er erfaringen, at større events for en bredere skare af virksomheder, der ikke kender hinanden i forvejen har haft begrænset effekt. Derimod har der været succes med mere snævre og dybdegående workshops for virksomheder i lokale områder, hvor der er foretaget en målrettet markedsføring og rekruttering af de rette personer i virksomhederne, typisk tekniske chefer eller lign. samt også ofte personer fra de lokale forsyningsselskaber, og hvor der har været tid til at opnå en faciliteret dialog og skabe tillid mellem parterne. Branchespecifikke arrangementer, hvor både modtagere og afsættere af et givent materiale er til stede, fx plast, har ligeledes været hensigtsmæssigt. Det kræver dog også en målrettet rekruttering samt et forarbejde særligt for aftagerne af den pågældende ressource i forhold til udarbejdelse af kravspecifikationer for genbrugsmaterialer, der kan anvendes i deres produktion, således at andre virksomheder vil kunne byde ind med ressourcer. Endeligt har afholdelsen af møder mellem allerede identificerede mulige symbiosesamarbejdspartnere faciliteret af task forcen, hvor der er udarbejdes en fælles handlingsplan, været et godt og nødvendigt redskab til at skubbe processen videre.

5 5/17 Potentialer og barrierer for symbioser Der er ikke (foruden for Region Hovedstaden, se henvisning nedenfor) udarbejdet større analyser med kortlægninger af potentialer for industrisymbioser. Task forcen har i 2013 fremhævet følgende områder med særligt potentiale: Bygge- og anlægsområdet, energi (overskudsvarme og organisk materiale til forgasning), spildevand (sekundavand og slam til forgasning), affald fra hospitaler, organisk materiale (til biogas eller højere udnyttelse så som foder), træaffald og plastaffald. Det har desuden været erfaringen, at industrisymbioser indenfor metal- og pap/papir er mindre relevant på grund af et i forvejen meget veletableret marked og høj grad af genanvendelse. Task forcen har ligeledes fremhævet en række barrierer så som håndtering af PCB i byggebranchen, afgiftsstrukturer på energiområdet, sikkerhedsregulering inden for fødevare- og medicinalbranchen, i nogle tilfælde lange tilbagebetalingstider, behov for teknologiudvikling eller at virksomhederne oplever allerede at have løst deres affaldsproblem og derfor ikke er åbne for at se på andre (og bedre) løsninger. Generelt er erfaringen dog, at der har været, - og fortsat er - et stort potentiale for at etablere rentable symbiosesamarbejder inden for rammerne af den eksisterende regulering. Henvisning til yderligere information: Rapporten Industrielle Symbioser i Hovedstadsområdet udarbejdet af Copenhagen Economics for Region Hovedstaden, marts 2013: esymbioser.pdf Rapporten Analyse af mulighederne for bedre udnyttelse af overskudsvarme fra industrien udarbejdet af Viegand og Maagøe for Energistyrelsen, august 2013: skudsvarme_-_sammenfattende_rapport_august_2013_final.pdf Notat fra Erhvervsstyrelsen, august 2013: Potentialet for symbioser baseret på affaldsdata mm. Bilag 1 til dette dokument.

6 6/17 BILAG 1 - Notat fra Erhvervsstyrelsen, august 2013 Potentialet for symbioser baseret på affaldsdata I dette notat gives et overblik over de potentialer for industrisymbioser der kan identificeres ud fra data på affaldsområdet kombineret med branchestatistik, samlet set og fordelt på de fem regioner. 2 Det anskueliggøres, at der er betydelige potentialer for at industrisymbioser kan bidrage til både en større grad af genanvendelse, men også en højere genanvendelsesværdi af affaldsfraktioner. Affaldsstatistik siger dog ikke noget om, hvilke brancher/virksomheder, der kan benytte affald som en ressource i produktionen. Definition af uudnyttet affald Alle figurerne i det følgende viser uudnytte affald, dvs. den totale affaldsmængde fratrukket den mængde affald, der genanvendes. Med andre ord følgende fraktioner er summeret: Afgiftsfritaget deponering Deponering (herunder forbehandling) Eksporteret Fraført anlæg Midlertidig oplagring Særlig behandling (herunder forbehandling) Man kan argumentere for, at det, der forbrændes, også udgør en mængde affald, der kan udnyttes bedre. Det afhænger jo helt af den pågældende sektor og sorteringsgraden. Affald, der tilføres forbrændingsanlæg udnyttes til energifremstilling og dermed ikke direkte anvendelse. Affaldsdata viser, at der produceres betydelige mængder uudnyttet affald inden for brancher som fremstilling, vandforsyning, bygge- og anlægsvirksomheder mm. Der er også store mængder genanvendt affald, som dog i mange tilfælde down-cycles til en relativt lav-værdi anvendelse, såsom vejfyld eller støjvolde langs motorveje. Disse mængder er derfor også interessante at se på. Det skal bemærkes, at affald udgør et rent teoretisk potentiale og at de reelle muligheder for at etablere symbiosesamarbejder afhænger af en lang rækker forhold, herunder ikke mindst rentabiliteten for de involverede virksomheder. 2 Der benyttes figurer udført af COWI for Erhvervsstyrelsen i juni 2013 baseret på affaldsstatistik fra Miljøministeriet.

7 7/17 Affald til genanvendelse består af fraktionen "Genanvendelse (herunder forbehandling)". Den uudnyttede mængde affald er den totale affaldsmængde fratrukket den mængde affald, der genanvendes. Regionale forskelle Hvis man vælger, at se på potentialerne fordeling i regioner, viser der sig markante forskelle. De fem regioner i Danmark er del af den nationale task force for Grøn Industrisymbiose. Der er som del af kortlægningen af potentialerne i opstarten af indsatsen bl.a. set på erhvervsstrukturen og affaldsstatistik i de enkelte regioner. Det har fungeret som en ledetråd for prioriteringen af match-making indsatsen, ved at fokusere på regionale potentialer og koncentrationer inden for brancher og affaldstyper.

8 Hvis man ser på fremstillingsvirksomheder, er det markant at der i Region Midtjylland er en stor koncentration af organisk affald er sammenfaldende med koncentration af fødevarevirksomheder i regionen. Jern og metalaffald findes i store koncentrationer særligt i Region Syddanmark og Region Midtjylland. I Region Hovedstaden er der relativt meget bygge- og anlægsaffald, hvilket formodentlig er relateret til den betydelige bymæssige koncentration og de mange bygge- og anlægsopgaver det medfører. 8/17

9 Region hovedstadens koncentration af en gros- og detailhandel er markant, hvis man se på fordelingen af affald fra den branche. Især kunne der være potentialer inden for up-cycling af forbrændingsegnet affald i Region Hovedstaden. Branchen Fast ejendom viser samme billede, blot i mindre skala. 9/17

10 10/17 Ti brancher De næste figurer i dette notat, er for de 10 sektorer med de største affaldsmængder. Alle sektorer, der producerer over tons affald årligt, har fået en ekstra graf, der viser detaljeret hvilke affaldsfraktioner, der er tale om. Bygge og anlægsvirksomhed står med den største affaldsmængde (målt i tons), er delt op i tre brancher, der alle genererer over tons affald årligt.

11 Opførelse af bygninger genererer som primært forurenet jord og uforurenet jord. For anlægsarbejder og bygge- og anlægsarbejde, som kræver specialisering fylder jord også meget, men bygge- og anlægsaffald er også betydeligt. Derudover er der nogle mindre fraktioner, såsom deponeringsegnet affald, forbrændingsegnet affald, jern og metal, som illustreret med figuren nedenfor, for den sidste gruppe. 11/17

12 For sildevandsektoren er de største fraktioner slam, forurenet og uforurenet jord. Især slam er interessant i en symbiose sammenhæng, da det kan indeholde værdifulde mineraler. 12/17

13 I fremstillingsindustrien er der fire brancher, der er over grænsen på tons affald årligt. Affald fra fremstilling af fødevarer er den markant største affaldsproducent i branchen "Fremstillingsvirksomheder". 13/17

14 Inden for fremstilling af fødevarer, er de største affaldsfraktioner organisk affald som er interessant i symbiose-sammenhæng, da det kan indeholde værdifulde proteiner mm. 14/17

15 15/17 Som en anden stor fremstillingsindustri, er jern- og metalindustrien interessant, da den indeholder store potentialer inden for affaldsfraktionen jern og metal. Også i sektoren "Fremstilling af maskiner og udstyr i.a.n.", er den markant største affaldsfraktion jern og metal, hvilket dog ikke er vist her.

16 Detailhandel genererer primært forbrændingsegnet affald, papemballage og anden pap. Kategorien forbrændingsegnet dækker over, at affaldet er blandet sammen (fx madaffald og emballage) og at det derfor i dag sendes til forbrænding. 16/17

17 Endelig er offentlig forvaltning interessant, hvor dagrenovation fylder mest. 17/17