Notat om sammenligningsgrundlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om sammenligningsgrundlag"

Transkript

1 Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016 Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser August

2 Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016 Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV om Tilrettelæggelse og gennemførelse Ifølge akkrediteringsvejledningen for eksisterende uddannelser udsendt juni 2015 skal universiteterne blandt andet dokumentere: andel af VIP er i forhold til DVIP er (nøgletal, der indgår i kriterium II) frafald (nøgletal, der indgår i kriterium IV) Ifølge den tidligere akkrediteringsvejledning for eksisterende uddannelser (oktober 2013) skulle de også dokumentere: andelen af studerende, der har gennemført på normeret tid (nøgletal, der indgår i kriterium IV) andelen af studerende, der har gennemført på normeret tid plus et år (nøgletal, der indgår i kriterium IV) Danmarks Akkrediteringsinstitution beregner gennemsnitstallene på landsplan og stiller dem til rådighed for universiteterne i dette notat, så de kan indgå i universiteternes dokumentation. Vi har foretaget beregningen ved hjælp af grundtal fra Universiteternes statistiske beredskab på Dette notat er i forhold til notatet udsendt juli 2015 opdateret med beregning af VIP/DVIP-ratio for 2015 samt beregning af førsteårsfrafald for bacheloruddannelser, frafald for kandidatuddannelser og gennemførelse for bachelor- og kandidatuddannelser for Såfremt du har spørgsmål til dette notat, er du velkommen til at rette henvendelse til Danmarks Akkrediteringsinstitution. Henvendelsen skal rettes til chefkonsulent Lars Pedersen ([email protected] eller på telefon ) eller specialkonsulent David Metz ([email protected] eller på telefon ). Danmarks Akkrediteringsinstitution. 31. august

3 Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016 Nøgletal om VIP/DVIP-ratio I vejledningen om eksisterende uddannelser fremgår det under nøgletal, at I skal redegøre for, hvor mange VIP- og DVIP-årsværk der er knyttet til uddannelsen. Dvs. den arbejdstid, opgjort i årsværk, som omfatter vejledning, forberedelse, undervisningsadministration og eksamination. VIP og DVIP defineres som i Universiteternes Statistiske Beredskab fra Danske Universiteter. VIP- og DVIP-årsværk, der er knyttet til uddannelsen, skal opgøres efter principperne i Universiteternes Statistiske Beredskab (se tabel C, rækkerne 1.1. og 2.1., se definitionsmanualen). Denne opgørelse i årsværk skal foretages for det senest opgjorte akademiske år eller for det seneste kalenderår. Ifølge definitionsmanualen regner Danske Universiteter med en årsværksnorm på timer. Det inkluderer ferie og anden frihed, så hvis I udarbejder opgørelsen på baggrund af timeoptællinger af arbejdsindsatsen på uddannelsen, kan I i stedet benytte en årsværksnorm, der svarer til timer eksklusive ferie (typisk timer). I skal redegøre for, hvordan de opgjorte årsværk knytter sig til netop denne uddannelse. Hvis uddannelsen udbydes på flere campusser, skal tallene opgøres separat for hver campus.". Som sammenligningsgrundlag for denne redegørelse kan I anvende VIP/DVIP-ratioen på hovedområdet på landsplan. Nedenstående tabeller viser antallet af årsværk, som er brugt på uddannelse (uddannelsesårsværk), fordelt på VIP er og DVIP er i hele landet. Tallene stammer fra Universiteternes statistiske beredskab på Vi har beregnet VIP/DVIP-ratioerne ud fra tallene og skrevet dem i sidste kolonne. VIP (tabel 1.1) DVIP (tabel 2.1) VIP/DVIP-ratio Hovedområde 2013 Humaniora 990,3 331,8 3,0 Samfundsvidenskab 1.025,7 597,6 1,7 Teknik og Naturvidenskab 1.923,8 280,6 6,9 Sundhedsvidenskab 762,2 240,7 3,2 Hovedområde 2014 Humaniora 980,1 325,2 3,0 Samfundsvidenskab 1.012,2 643,0 1,6 Teknik og Naturvidenskab 1.958,3 312,8 6,3 Sundhedsvidenskab 681,0 253,0 2,7 Hovedområde 2015 Humaniora 997,2 358,3 2,8 Samfundsvidenskab 965,4 709,5 1,4 Teknik og Naturvidenskab 1.932,1 383,9 5,0 Sundhedsvidenskab 741,9 264,0 2,8 Note til tabel: Opgørelsen er baseret på Universiteternes statistiske beredskab på tabel C (kolonne 1.1. og 2.1) 2013, 2014 og 2015 på VIP er og DVIP er er opgjort i årsværk ud fra kategorien uddannelse i tabel C i Danske Universiteters tal

4 Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016 Nøgletal for frafald I vejledningen for eksisterende uddannelser står der under Nøgletal for frafald, at "For bachelor- og kandidatuddannelser: I skal oplyse den gennemsnitlige studietid for de seneste 3 dimittendårgange og frafaldet målt efter normeret studietid plus 1 år for de seneste tre årgange. I skal dog skrive hele nøgletal G, da det hidtil har indgået i forbindelse med monitoreringen af uddannelser på universiteterne. For bacheloruddannelser skal I også oplyse frafaldet efter første studieår. Hvis uddannelsen udbydes på flere campusser, skal tallene opgøres separat for hver campus." Videre hedder det under Kriterium IV. Tilrettelæggelse og gennemførelse, at "Hvis nøgletallene for frafald og/eller gennemførelse indikerer et problem (jf. tallene i del 2), skal dette spørgsmål besvares: Spørgsmål 2: Hvordan har I undersøgt årsager til problemer med frafald og/eller gennemførelse på uddannelsen? Hvilke forhold kan forklare de problemer, som tallene for frafald og/eller gennemførelse indikerer? Hvilke strategier har institutionen, og hvilke tiltag er der iværksat, for at afhjælpe problemet på uddannelsen?" Under vejledende bemærkninger fremgår det, at Spørgsmål 2 [ ] Nøgletallet for frafald skal forklares i følgende situationer: o For bacheloruddannelser skal I forklare jeres tal, hvis frafaldet på første år af uddannelsen er større end 15 %. I skal også forklare tallet, hvis det er mere end 33 % højere end landsgennemsnittet for hovedområdet i et af de tre senest opgjorte år. o For kandidatuddannelser skal I forklare jeres tal, hvis frafaldet på uddannelsen er større end 15 %. I skal også forklare tallet, hvis det er mere end 33 % højere end landsgennemsnittet på hovedområdet i et af de tre senest opgjorte år. Det fremgår videre, at masteruddannelser ikke skal vurderes på nøgletal for gennemførelse på normeret tid og frafald, og der skal derfor ikke svares på spørgsmål 2 og 3. Frafald på landsplan Tabellerne på næste side viser tal for frafald fordelt på hovedområder på landsplan for 2012, 2013 og for bacheloruddannelser første år for delte kandidatuddannelser Bemærk, at frafaldet i dette notat ikke opgøres for ubrudte kandidatuddannelser - 4 -

5 Bachelor, første år Frafald bachelor første år 2013 Humaniora 18 % Samfundsvidenskab 16 % Teknisk videnskab / Naturvidenskab 16 % Sundhedsvidenskab 10 % Frafald bachelor første år 2014 Humaniora 19 % Samfundsvidenskab 17 % Teknisk videnskab / Naturvidenskab 17 % Sundhedsvidenskab 7 % Frafald bachelor første år 2015 Humaniora 22 % Samfundsvidenskab 18 % Teknisk videnskab / Naturvidenskab 19 % Sundhedsvidenskab 9 % Kandidat Frafald kandidat 2013 Humaniora 16 % Samfundsvidenskab 11 % Teknisk videnskab / Naturvidenskab 10 % Sundhedsvidenskab 3 % Frafald kandidat 2014 Humaniora 17 % Samfundsvidenskab 12 % Teknisk videnskab / Naturvidenskab 11 % Sundhedsvidenskab 4 % Frafald kandidat 2015 Humaniora 19 % Samfundsvidenskab 12 % Teknisk videnskab / Naturvidenskab 12 % Sundhedsvidenskab 5 % - 5 -

6 Nøgletal for gennemførelse på normeret tid og normeret tid + 1 år Nøgletal vedrørende andel studerende, der gennemfører på normeret tid og normeret tid + 1 år er medtaget i dette Notat om sammenligningsgrundlag, fordi dette nøgletal indgår i grundlaget for uddannelser, der er under genakkreditering (opfølgning på betinget positiv akkreditering), og som derfor følger en tidligere vejledning. I Vejledning til uddannelsesakkreditering - Eksisterende uddannelser og udbud fra maj 2016 indgår nøgletallet Gennemsnitlig overskridelse af normeret studietid. I den tidligere vejledning for eksisterende uddannelser (oktober 2013) stod der under nøgletal for gennemførelse på normeret tid, at: For bachelor- og kandidatuddannelser: I skal oplyse andelen af studerende, der har gennemført på normeret tid og på normeret tid plus et år, for de tre senest opgjorte år. Og under Kriterium IV, Tilrettelæggelse og gennemførelse stod der, at: Hvis nøgletallet for gennemførelse indikerer et problem, skal dette spørgsmål besvares: Spørgsmål 2: Hvilke forhold kan forklare de lave tal for gennemførelse? Hvilke strategier og tiltag har institutionen iværksat, som skal afhjælpe problemet? Under vejledende bemærkninger fremgår det, at Spørgsmål 2: Nøgletallene for gennemførelse på normeret tid og for universiteter desuden for gennemførelse på normeret tid plus et år indikerer et problem og skal derfor forklares, hvis I selv vurderer, at tallet er lavt, eller for bachelor- og kandidatuddannelser er mere end 33 % lavere end landsgennemsnittet på hovedområdet i et af de tre senest opgjorte år. (Akkrediteringspanelet kan også efterfølgende bede om forklaring på jeres tal.) Gennemførelse på landsplan Tabellerne på de næste sider viser tal for gennemførelse på normeret tid og gennemførelse på normeret tid plus et år fordelt på hovedområder på landsplan for 2013, 2014 og Tallene er opgjort for henholdsvis bacheloruddannelser og delte kandidatuddannelser. Bemærk, at gennemførelse i dette notat ikke opgøres for ubrudte kandidatuddannelser - 6 -

7 Bachelor gennemførelse på normeret tid Gennemførelse på normeret tid bachelor 2013 Humaniora 43 % Samfundsvidenskab 55 % Teknisk videnskab / Naturvidenskab 37 % Sundhedsvidenskab 46 % Gennemførelse på normeret tid bachelor 2014 Humaniora 43 % Samfundsvidenskab 56 % Teknisk videnskab / Naturvidenskab 36 % Sundhedsvidenskab 55 % Gennemførelse på normeret tid bachelor 2015 Humaniora 42 % Samfundsvidenskab 55 % Teknisk videnskab / Naturvidenskab 36 % Sundhedsvidenskab 49 % Bachelor gennemførelse på normeret tid plus et år Gennemførelse på normeret tid plus et år bachelor 2013 Humaniora 59 % Samfundsvidenskab 67 % Teknisk videnskab / Naturvidenskab 59 % Sundhedsvidenskab 72 % Gennemførelse på normeret tid plus et år bachelor 2014 Humaniora 58 % Samfundsvidenskab 67 % Teknisk videnskab / Naturvidenskab 57 % Sundhedsvidenskab 75 % Gennemførelse på normeret tid plus et år bachelor 2015 Humaniora 58 % Samfundsvidenskab 67 % Teknisk videnskab / Naturvidenskab 55 % Sundhedsvidenskab 74 % - 7 -

8 Kandidat - gennemførelse på normeret tid Gennemførelse på normeret tid kandidat 2013 Humaniora 12 % Samfundsvidenskab 22 % Teknisk videnskab / Naturvidenskab 29 % Sundhedsvidenskab 36 % Gennemførelse på normeret tid kandidat 2014 Humaniora 16 % Samfundsvidenskab 17 % Teknisk videnskab / Naturvidenskab 31 % Sundhedsvidenskab 40 % Gennemførelse på normeret tid kandidat 2015 Humaniora 20 % Samfundsvidenskab 19 % Teknisk videnskab / Naturvidenskab 34 % Sundhedsvidenskab 34 % Kandidat - gennemførelse på normeret tid plus et år Gennemførelse på normeret tid plus et år kandidat 2013 Humaniora 47 % Samfundsvidenskab 64 % Teknisk videnskab / Naturvidenskab 66 % Sundhedsvidenskab 77 % Gennemførelse på normeret tid plus et år kandidat 2014 Humaniora 50 % Samfundsvidenskab 59 % Teknisk videnskab / Naturvidenskab 72 % Sundhedsvidenskab 79 % Gennemførelse på normeret tid plus et år kandidat 2015 Humaniora 55 % Samfundsvidenskab 61 % Teknisk videnskab / Naturvidenskab 75 % Sundhedsvidenskab 78 % - 8 -

9 Note til tabeller om frafald og gennemførelse på normeret tid og normeret tid plus et år: Beregningen af frafald og gennemførelse på landsplan er foretaget på baggrund af et vægtet gennemsnit. Vægtningen er foretaget på baggrund af: 1) Frafald og gennemførelse på normeret tid og normeret tid plus et år i %-andele for de enkelte hovedområder/universiteter baseret på Universiteternes statistiske beredskab på (Tabel G og tabel F (frafald, bachelorer første år)) 2) Vægtningen er foretaget på baggrund af antallet af fuldførte dimittender det pågældende år for hovedområder/universiteter, og er baseret på Universiteternes statistiske beredskab på (Tabel F, kolonne 5.1 og 5.2). Supplerende har Danmarks Akkrediteringsinstitution indhentet dokumentation for henholdsvis antal 2-årige og ubrudte kandidatdimittender i året 2013 på TEK/NAT og SUND direkte fra AU, DTU, KU med henblik på at foretage vægtningen på disse hovedområder. Hvor frafaldet ikke opgøres for 2-årige kandidatuddannelser henholdsvis ubrudte kandidatuddannelser på universitetet, vil det pågældende universitet ikke indgå i opgørelsen. Særlige forhold: Vægtningsgrundlaget for kandidater på hhv. SUND og TEK/NAT for året 2013 er beregnet på baggrund af antal dimittender på henholdsvis 2-årige og ubrudte kandidatuddannelser. Frafaldet beregnes ikke længere for ubrudte kandidatuddannelser på SUND og TEK/NAT

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016 Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016 Kvalitetssikring www.kvalitetssikring.aau.dk Dato: 30. oktober 2016 Sags. nr. 2016-412-00072 Notatet er gældende fra oktober 2016 og nøgletallene

Læs mere

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2017

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2017 Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2017 Kvalitetsenheden www.kvalitetssikring.aau.dk Dato: 15-09-2017 Sagsnr.: nr. 2017-412-00361 Notatet er gældende fra oktober 2017 og nøgletallene

Læs mere

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 1.1 Nyt mellemniveau (gul lampe)... 3 1.2 Særligt vedr. opgørelsen af nøgletal for frafald, studietid og ledighed

Læs mere

Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet Bilag 8 - Notat om nøgletal LGB/BMG Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet SDU s kvalitetsarbejde inddrager systematisk seks nøgletal for uddannelseskvalitet. Herunder er

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2019

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2019 Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2019 Strategi og Kvalitet www.kvalitetssikring.aau.dk Dato: 17-09-2019 Sagsnr.: nr. 2019-412-01178 Notatet er gældende fra oktober 2019 og nøgletallene

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, 212 1. Ph.d.-bestand 1.1 Nuværende bestand på Samf.-AAU Nedenstående er udtryk for den samlede ph.d.-bestand pr. 31.12 212. Program 1 : SOC STATS I

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Vejledning til uddannelsesakkreditering af Kulturministeriets. Eksisterende uddannelser

Vejledning til uddannelsesakkreditering af Kulturministeriets. Eksisterende uddannelser Vejledning til uddannelsesakkreditering af Kulturministeriets uddannelser Eksisterende uddannelser April 2016 1 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Vejledningens funktion og opbygning... 3

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Definition og indsamling af indikatorer til ny kvalitetsfinansieringsmodel for basismidler

Definition og indsamling af indikatorer til ny kvalitetsfinansieringsmodel for basismidler Notat Definition og indsamling af indikatorer til ny kvalitetsfinansieringsmodel for basismidler 30. november 2007 1 Indledning... 2 2 Definition af universitet... 2 3 Definition af hovedområder... 2 4

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Udregning af ViP/DViP- og STÅ/ViP-ratioer SCIENCE-UDDANNELSE

Udregning af ViP/DViP- og STÅ/ViP-ratioer SCIENCE-UDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET SAGSNOTAT 10. JANUAR 2018 Vedr. Udregning af ViP/DViP- og STÅ/ViP-ratioer SCIENCE-UDDANNELSE Sagsbehandler Rasmus Andersen Dette notat beskriver

Læs mere